Legislator Case Law & Legislation
C20040955309 DK

Cirkulære om organisationsaftale for undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen

20 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (20)

Statutory Text (20 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

Bilag

Organisationsaftale for undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen

Bilag A

Forhandlinger og indgåelse af aftaler m.v.

Bilag B

Lokalt aftalte tillæg

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 1. Organisationsaftalens område

Organisationsaftalen omfatter undervisningsassistenter, hvorved forstås uddannede fodterapeuter beskæftiget med undervisning ved fodterapeut-uddannelsen, jf. bekendtgørelse nr. 528 af 6. juli 1998 om fodterapeut-uddannelsen, som gennemføres ved fodterapeutskolen og Randers Tekniske skole (jf. lbkg. nr. 954 af 28. november 2003 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse).

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 1. Centrale aftaler forhandles og indgås mellem Finansministeriet og vedkommende centralorganisation/overenskomstorganisation.

Stk. 2. Lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil. Ved forhandlinger på den enkelte arbejdsplads indgås aftaler mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.

Stk. 3. Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæggene udmøntes i overensstemmelse hermed, når en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 2. Lønsystemet

Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt evt. resultatløn, jf. § 4, stk. 4.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 2. Forslagene til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandlinger skal finde sted mindst en gang om året, hvis en af parterne begærer det. Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom.

Stk. 2. Kan der ved en lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra vedkommende (central)organisation.

Forhandlingerne afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Stk. 3. Opnås der ikke enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem organisationsaftalerne/overenskomstens/aftalens parter. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Stk. 4. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres.

Stk. 5. Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 3. Basisløn

De ansatte aflønnes på trin 1-6 i nedenstående basislønforløb i forhold til anciennitet. Beløbene er angivet i grundbeløb 1. oktober 1997

Basisløntrin

Basisløn kr. årligt

1

194.000

2

200.000

3

207.000

4

215.000

5

222.000

6

229.000

Alle trin er et-årige

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 3. Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med de herom i den enkelte aftale fastsatte regler.

Bilag B

Lokalt aftalte tillæg

Med lokale tillæg får skolerne mulighed for at bruge lønnen til at understøtte skolens mål. Det er derfor vigtigt, at lønpolitikken bliver en del af skolens personalepolitik.

Det er således vigtigt, at tillægsformen, kriterierne for tillæg samt tillæggenes størrelse og varighed er tæt knyttet til skolens mål, så de løbende kan tilpasses udviklingen i skolens mål.

Da skolernes kerneydelse er undervisning og omfatter samtlige læreropgaver, der skal til for at gennemføre skolens uddannelser, er det endvidere vigtigt, at funktions- og kvalifikationstillæg samt eventuel resultatløn aftales ud fra overvejelser over hvilke pædagogiske tiltag, der ønskes fremmet, samt hvilke opgaver, der ønskes løftet.

Fastsættelsen af kriterier for lokale kvalifikations- og funktionstillæg forudsættes udviklet lokalt. De nedenfor nævnte kriterier skal derfor udelukkende opfattes som inspiration.

Funktionstillæg

Som eksempel på funktionstillæg kan nævnes

· særlige udviklingsopgaver inden for eller i tilknytning til undervisningen

· særlige koordinationsopgaver

· særlige opgaver som indebærer et særligt ansvar eller en særlig belastning

Kvalifikationstillæg

Som eksempel på kvalifikationstillæg kan nævnes

· særlig erfaring fra tidligere beskæftigelse som fodterapeut

· tidligere undervisningserfaring eller særlige undervisningskvalifikationer

· efter- og videreuddannelse som skønnes relevant i undervisningen f.eks. pædagogisk efter- og videreuddannelse eller efter- og videreuddannelse inden for specialerne

· særlig undervisningskompetence

· rekruttering og fastholdelse

· fleksibilitet

· særlig kvalitet i arbejdet

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 4. Kvalifikations- og funktionstillæg samt resultatløn

Der kan lokalt aftales tillæg for særlige funktioner.

Stk. 2. Der kan ligeledes lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af

den ansattes faglige og personlige kvalifikationer

kvaliteten i opgavevaretagelsen

balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked

hensyn til rekruttering og fastholdelse

Stk. 3. Tillæg efter stk. 1 og 2 kan aftales i form af varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Tilæggene angives i grundbeløb (1. oktober 1997).

Stk. 4. Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 5. Lønregulering

Basislønnen, lokalt aftalte funktionstillæg samt eventuelle tillæg efter § 8 reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale og overenskomst-fornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg medmindre andet aftales.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 6. Pension

Der indbetales pensionsbidrag efter reglerne i Stk-fællesoverenskomsten af den enkelte ansattes basisløn samt varige tillæg i henhold til § 4.

Stk. 2. Der indbetales endvidere pensionsbidrag af midlertidige tillæg medmindre andet er aftalt.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 7. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.

Forhandlinger og indgåelse af aftaler sker efter reglerne i bilag A.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 8. Overgangsordning for ansatte før 1. januar 2001

Medarbejdere, der er ansat før 1. januar 2001, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn, idet indplaceringen sker på nærmeste højere trin i basislønskalaen.

Stk. 2. Hvis den samlede faste løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, incl. evt. nye varige tillæg i henhold til § 4, stk. 1-2 er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.

Stk. 3. Der indbetales pensionsbidrag af tillægget.

Stk. 4. Udligningstillægget bortfalder i forbindelse med stillingsskift. Hvis stillingsskiftet skyldes ressortomlægning eller anden uansøgt forflyttelse opretholdes udligningstillægget dog.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 9. Midlertidig tjeneste i højere stilling

En undervisningsassistent, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i en højere stilling, vederlægges efter de for tjenestemænd gældende regler.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 10. Deltid

Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 11. Arbejdstid

For fuldtidsbeskæftigede udgør arbejdstiden 1924 timer årlig inkl. ferie og fridage svarende til gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 12. Overarbejde

Beordret og kontrollabelt overarbejde ud over den for fuldtidsansatte fastsatte arbejdstid på 1924 timer årlig godtgøres efter drøftelse mellem skolens ledelse og den pågældende undervisningsassistent med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med et tillæg på 50 % eller overarbejdsbetaling beregnet som 1/1924 af årslønnen for en fuldtids-beskæftiget med et tillæg på 50 %.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 13. Militærtjeneste

Under en undervisningsassistents indkaldelse til militærtjeneste gælder reglerne i funktionærloven.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 14. Efter- og videreuddannelse

Undervisningsassistenterne er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

§ 15. Ikrafttræden og opsigelse

Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2002 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2005.

København, den 14. september 2004

Forbundet af Offentligt Ansatte

Dennis Kristensen

Karen Stæhr

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Mette Ring Rossing

Bilag A

Forhandlinger og indgåelse af aftaler m.v.

Cirkulære (2 sp) 2004 9553 Historic

Cirkulære om organisationsaftale for undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen

Generelle bemærkninger

Finansministeriet og Forbundet af Offentligt Ansatte har indgået vedlagte organisationsaftale for undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen.

Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten af 2. juli 2002 det samlede overenskomstgrundlag.

Organisationsaftalen virkning fra 1. april 2002 og afløser organisationsaftale og protokollat af 21. december 2001.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 3. Basisløn

Ansættelsesmyndigheden kan i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, jf. § 4, stk.. 2, i StK-fællesoverenskomsten.

Til § 8. Overgangsordning for ansatte før 1. januar 2000

Før beregning af pensionsbidraget opregnes udligningstillægget med 100/96.

Det kan lokalt aftales, at udligningstillægget erstattes af personlige tillæg efter § 4.

Til § 11. Arbejdstid

Finansministeriet har ikke bemærkninger til, at der løbende sker en acontoudbetaling af overarbejdsbetaling i tilfælde, hvor den samlede årlige arbejdstid med sikkerhed må antages at ville overstige 1924 timer.

Til § 14. Efter- og videreuddannelse

Det henstilles, at der i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsen afsættes plads til, at medarbejderne kan deltage i efter- og videreuddannelsesaktiviteter.

Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra 1. april 2002.

Cirkulære af 21. december 2001 ophæves med virkning fra 1. april 2002.

Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 14. september 2004

P.M.V.

E.B.

Mette Ring Rossing

Organisationsaftale for undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen

Organisationsaftalen er indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af Offentligt Ansatte. Aftalen supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →