Legislator Case Law & Legislation
C20040952509 DK

Cirkulære om organisationsaftale for visse lærere ved designskoler

32 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (32)

Statutory Text (32 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

Bilag 1

Protokollat til organisationsaftale for visse lærere ved designskoler

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

Bilag 1

Protokollat til organisationsaftale for visse lærere ved designskoler

I henhold til organisationsaftalens § 14, stk. 3, aftales følgende

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde

Organisationsaftalen omfatter lærere, som er ansat ved designskoler under Kulturministeriet, og som er omfattet af Statstjenestemændenes Centralorganisation IIs forhandlingsret.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 4, i CO II-fællesoverenskomsten finder organisationsaftalen også anvendelse for ansatte, der som en personlig ordning har bevaret ret til tjenestemandspension.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 1. Protokollatet omfattet de pr. 31. januar 2004 ansatte lærere.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 1. Dækningsområde

Aftalen omfatter tjenestemandslignende ansatte lærere på nyt lønsystem med medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning ved designskoler.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

Bilag

Organisationsaftale for visse lærere ved designskoler

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

Bilag 2

Aftale om pensionsforhold for visse lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved designskoler

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

Bilag 2

Aftale om pensionsforhold for visse lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved designskoler

I henhold til § 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer aftales følgende

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 2. Løn

Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg og kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. § 4.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 2. Pensionsgivende skalatrinsforløb

De i § 1 omhandlede lærere optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer - tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb

Lærere, der aflønnes efter basisløntrin 1-7

Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb

23, 24, 26, 28, 32, 34, 36, 40, 42, 43, 45

Alle trin er 2-årige. Skalatrin 45 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 43, uanset om tiden på skalatrin 43 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 43 er opnået, opnås skalatrin 45 fra denne aftales virkningstidspunkt

Lærere, hvor der er indgået aftale om, at den ansatte er indplaceret i en højere lønramme end det hidtidige gældende pensionsskalatrinsforløb for ovennævnte lærere tillægges 2 ekstra skalatrin til slutskalatrinnet i lønrammeforløbet eller til det pensionsskalatrin den enkelte lærer på tidspunktet for implementering af denne aftale er indplaceret på, dog maksimalt til skalatrin 48.

De 2 ekstra skalatrin opnås, når den enkelte lærer i 2 år har haft ret til tjenestemandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende jf. ovenstående er berettiget til som slutskalatrin, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på det pensionsberettigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 ekstra skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt.

Hvis en lærer avancerer til højere stilling inden for eget ansættelsesområde (egen skole), opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin fra avancementstidspunktet, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forskydes med et skalatrin, jfr. § 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december 2003.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 3. Basisløn

Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb i forhold til eventuel anciennitet, jf. § 6. Basislønnen udgør følgende årlige grundbeløb (pr. 1. oktober 1997)

Basisløntrin

1

189.970 kr.

2

196.966 kr.

3

213.867 kr.

4

230.495 kr.

5

245.660 kr.

6

248.801 kr.

7

252.644 kr.

Basisløntrin 1-6 er 1-årige.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 3. Der ydes følgende tillæg, der er angivet i årligt grundbeløb (pr. 1. oktober 1997)

a) Danmarks Designskole

Mary-Ann Hansen - 32.900 kr.

Ann Merethe Ohrt - 32.900 kr.

Steen Ipsen - 32.900 kr.

Enikö Wiberg - 32.900 kr.

Jens Overbye - 11.000 kr.

Mihail Badica - 38.500 kr.

Magnus Hølzner - 29.000 kr.

Ørnulf Opheim - 38.500 kr.

Finn Erlund Simonsen - 38.500 kr.

Tim Nøhr Elkær - 29.000 kr.

Frank Holgersen - 29.000 kr.

Klaus Kristensen - 25.000 kr.

Erik Krogh - 11.000 kr.

Lillian Bannister - 38.500 kr.

Peter Möell Dammand - 33.000 kr.

Jette Valeur Gemzøe - 42.900 kr.

Nicole Johansson - 29.000 kr.

Else Kallesøe - 42.900 kr.

Charles Meaker - 25.000 kr.

Marianne Thorsen - 33.000 kr.

Jette With - 38.500 kr.

Eskil Hauchrogh - 42.900 kr.

Thomas Hjort - 37.500 kr.

Tine Kjølsen - 37.500 kr.

b) Designskolen Kolding

Ole Johannesen - 35.500 kr.

Lene Nordby Nielsen - 35.500 kr.

Poul Allan Bruun - 35.500 kr.

Hugo Mortensen - 35.500 kr.

Søren Laursen - 35.500 kr.

Ken Denning - 35.500 kr.

Barnabas Wetton - 25.000 kr.

Kirsten Nissen - 34.000 kr.

Winnie Clare Vöge - 34.000 kr.

Jannik Seidelin - 25.000 kr.

Holger Jensen - 36.000 kr.

Ulla Ræbild - 13.300 kr.

Morten Dall - 13.300 kr.

Peter de Vroom - 13.300 kr.

Stk. 2. Ved ansættelse på deltid nedsættes de i stk. 1 anførte tillæg forholdsmæssigt, jf. organisationsaftalens § 15.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 3. Ikrafttrædelse mv.

Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. oktober 2004.

Stk. 2. For lærere, der er pensioneret inden for tidsrummet 1. april 2003 og indtil denne aftales virkningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for oprykning til skalatrin 45 (lærere basisløntrin 1-7) eller opfyldte betingelserne for at få tillagt 2 ekstra skalatrin (lærere indplaceret i højere lønramme), omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet.

Stk. 3. Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer.

København, den 29. juni 2004

Statstjenestemændenes

Centralorganisation II

Tommy Agerskov Thomsen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Pia Staniok

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 4. Kvalifikations- og funktionstillæg samt resultatløn

Den ansatte ydes et undervisningstillæg på 17.700 kr. i årligt grundbeløb (pr. 1. oktober 1997), jf. dog § 14, stk. 3.

Stk. 2. Der kan lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen.

Stk. 3. Der kan ligeledes lokalt aftales tillæg for kvalifikationer m.v., d.v.s. på grundlag af den ansattes faglige og personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked og hensynet til rekruttering og fastholdelse.

Stk. 4. Tillæg efter stk. 2 og 3 kan aftales i form af varige eller midlertidige tillæg. Tillæggene angives i årligt grundbeløb (pr. 1. oktober 1997).

Stk. 5. Der kan herudover lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats.

Stk. 6. Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 4. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag af de i § 3 anførte tillæg efter § 7 eller 7 a i organisationsaftalen.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 5. Lønregulering

Basisløn efter § 3 og funktions- og kvalifikationstillæg efter § 4, stk. 1 og 2, samt eventuelle tillæg efter § 14, stk. 1-3, reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 4, stk. 3, medmindre andet aftales.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 5. Protokollatet har virkning fra den 1. februar 2004.

København, den 31. august 2004

Statstjenestemændenes

Centralorganisation II

Knud Vammen Filt

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Mette Ring Rossing

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 6. Lønanciennitet

Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på basislønforløbets 1. trin, jf. § 3. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

Stk. 2. Lønancienniteten kan forhøjes med det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med relevant arbejde.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 7. Pension

Ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af

basisløn efter § 3,

undervisningstillæg efter § 4, stk. 1,

varige tillæg efter § 4, stk. 2 og 3,

midlertidige tillæg efter § 4, stk. 2 og 3, og

tillæg efter § 14, stk. 2.

Den ansattes andel af pensionsbidragene anses at udgøre 1/3.

Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Statstjenestemændenes Centralorganisation IIs pensionsordning i PFA Pension.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 7. a.

[Med virkning fra 1. oktober 2004 erstattes § 7 a, stk. 1 –4, af bestemmelserne i aftale om pensionsforhold for visse lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved designskoler (bilag 2).]

Ansatte, der er omfattet af §1, stk. 2, indplaceres i pensionsmæssig henseende i det lønrammeforløb, der var gældende forud for den ansattes overgang til det nye lønsystem med oprykning i overensstemmelse med de hidtil gældende anciennitetsregler.

Stk. 2. Ved pensionering beregnes tjenestemandspensionen herefter på grundlag af den pensionsgivende løn på det skalatrin, hvorpå den pågældende på pensionstidspunktet var indplaceret i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Hvis der aftales varige tillæg/tillægsforhøjelser for funktioner eller kvalifikationer, der i det hidtidige lønsystem ville have haft form af en oprykning til højere lønramme, indgår parterne aftale om, at den ansatte i pensionsmæssig henseende indplaceres i den højere lønramme.

Stk. 4. Aftaler efter stk. 3 om individuel omklassificering af tjenestemænd m.fl., der er fyldt 60 år på aftalens ikrafttrædelsestidspunkt, har virkning for beregning af tjenestemandspension, når der er forløbet 2 år eller mere mellem aftalens ikrafttrædelsestidspunkt og pensionsbegivenhedens indtræden.

Stk. 5. Med mindre stk. 3 finder anvendelse, kan der lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg efter § 4, stk. 2-4. I givet fald indbetaler ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag på 18 pct. Af tillægget. Heraf udgør den ansattes andel 1/3.

Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til CO II-Konto i PFA Pension.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 8. Arbejdstid

Den årlige arbejdstid udgør 1924 timer, inklusiv ferie og fridage, svarende gennemsnitligt til 37 timer ugentlig.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 9. Merarbejde

Der kan ydes godtgørelse for pålagt tjenstligt merarbejde, som har været af større omfang.

Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden fastsætter omfanget af merarbejdet på grundlag af en skriftlig indberetning.

Stk. 3. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det godkendte merarbejde, jf. stk. 2, med tillæg af 50 pct. Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det efterfølgende år. Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, d.v.s. normalt ikke mindre end 14 dage.

Stk. 4. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbejde, jf. stk. 2, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes årsløn, inkl. eget pensionsbidrag, med tillæg af 50 pct.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 10. Konstitution

En ansat, der konstitueres i en chefstilling i lønramme 36 eller højere lønramme, ydes funktionsvederlag efter den til enhver tid gældende aftale om funktionsvederlag til tjenestemænd.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 11. Forhandlinger og indgåelse af aftaler m.v.

Centrale aftaler forhandles og indgås mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II.

Stk. 2. Lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil. Ved forhandlinger på den enkelte institution indgås aftaler mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.

Stk. 3. Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæggene udmøntes i overensstemmelse hermed, når en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.

Stk. 4. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandlinger skal finde sted mindst én gang om året, hvis en af parterne begærer det. Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 12. Uenighed

Kan der ved en lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra vedkommende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Stk. 2. Opnås der ikke enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem organisationsaftalens parter. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Stk. 3. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem organisationsaftalens parter, kan sagen ikke videreføres.

Stk. 4. Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 13. Opsigelse af lokale aftaler

Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med reglerne i den enkelte aftale eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 14. Overgangsordning

De pr. 31. januar 2004 ansatte overgår til det nye lønsystem og indplaceres i basislønforløbet på grundlag af den hidtidige skalaløn. Indplaceringen sker på nærmeste højere løntrin i basislønforløbet.

Stk. 2. Hvis den samlede løn ved indplacering på sluttrin i basislønforløbet er lavere end den hidtidige skalaløn, ydes et tillæg til udligning af forskellen. Tillægget bortfalder i forbindelse med stillingsskift.

Stk. 3. De i stk. 1 anførte ansatte er ikke omfattet af § 4, stk. 1, og ydes tillæg efter særskilt aftale mellem organisationsaftalens parter.

Stk. 4. En ansat, som fratræder efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 1, vil ved genansættelse efter denne organisationsaftale blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønforløbet, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 15. Deltidsansættelse

Hvis ansættelse sker på deltid, nedsættes lønnen forholdsmæssigt.

Stk. 2. Eventuel merbeskæftigelse godtgøres med normal timeløn (1/1924 af årslønnen for fuldtidsbeskæftigelse på udbetalingstidspunktet) eller med frihed af samme varighed.

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

§ 16. Ikrafttræden m.v.

Organisationsaftalen har virkning fra den 1. februar 2004. Fra samme tidspunkt er de ansatte ikke omfattet af aftalen om lokalløn.

Stk. 2. Ansatte, der hidtil har været omfattet af § 37, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 335 af 30. maj 1995 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler og skolehjem, er som en personlig ordning fortsat omfattet af hidtidige bestemmelser for så vidt angår afskedigelsesvarsler.

Stk. 3. Organisationsaftalen kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2005.

København, den 31. august 2004

Statstjenestemændenes

Centralorganisation II

Knud Vammen Filt

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Mette Ring Rossing

Cirkulære (2 sp) 2004 9525 Historic

Cirkulære om organisationsaftale for visse lærere ved designskoler

Generelle bemærkninger

1. Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II har indgået vedlagte organisationsaftale for visse lærere ved designskoler under Kulturministeriet. Organisationsaftalen udgør sammen med CO II-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag.

Organisationsaftalen indebærer, at de pr. 31. januar 2004 ansatte tjenestemandslignende ansatte lærere under Statstjenestemændenes Centralorganisation IIs forhandlingsområde med virkning fra den 1. februar 2004 overgår til ansættelse efter organisationsaftalen og et nyt lønsystem. Fra samme tidspunkt er de ansatte ikke omfattet af lokallønsordningen.

Det bemærkes, at ansatte, der hidtil har været forudlønnede, bevarer retten hertil ved uafbrudt ansættelse inden for organisationsaftalens dækningsområde.

Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser

2. Til § 1, stk. 1

Organisationsaftalen omfatter lærere ved Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Glas- og Keramikskolen på Bornholm.

Det forudsættes, at den ansatte er beskæftiget med undervisning og andre pædagogiske opgaver.

3. Til § 4 om tillæg

Tillæggene i det nye lønsystem består af

Centralt aftalte tillæg, jf. stk. 1.

Lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, jf. stk. 2 og 3. Disse tillæg aftales lokalt og er knyttet til den ansattes særlige funktioner eller særlige kvalifikationer. Der kan indgås forhåndsaftaler om ydelse af sådanne tillæg. Tillæg kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelser af eksisterende tillæg. Der kan f.eks. lokalt aftales kvalifikationstillæg for relevante videreuddannelsesforløb og overbygningsuddannelser til grunduddannelserne.

Resultatløn, jf. stk. 5.

I det nye lønsystem erstattes det hidtil centralt fastlagte lønforløb i et vist omfang af en lokal løndannelse. Det er dog parternes hensigt, at medarbejdernes løn som hidtil udvikles i takt med den enkeltes faglige udvikling. Det er således forudsat, at basislønnen suppleres med en lokal tillægsdannelse.

Hvis der lokalt indgås aftale om, at et tillæg ydes til ansatte, der har gennemgået et givent kursus eller en given efteruddannelse, bør alle i den pågældende personale-gruppe, for hvem kurset/efteruddannelsen er relevant, have adgang til at gennemgå kurset/efteruddannelsen.

Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kan også, hvis forholdene taler herfor, aftales som midlertidige tillæg.

Der kan lokalt indgås forhåndsaftaler om ydelse af individuelle tillæg for en enkelt medarbejder eller en nærmere afgrænset gruppe af medarbejdere.

Engangsvederlag vil typisk være relevante, hvis der er tale om en efterfølgende honorering af en særlig indsats.

4. Til § 7 a

Med virkning fra 1. oktober 2004 erstattes § 7 a, stk. 1-4 af bestemmelserne i aftale om pensionsforhold for visse lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved designskoler (bilag 2).

5. Til § 8 om arbejdstid

Ved tilrettelæggelsen af arbejdstiden skal det sikres, at den ansatte får den fornødne tid til at udføre arbejdet i, herunder tid til faglig, pædagogisk og personlig udvikling.

Det forudsættes, at arbejdet fordeles jævnt over året, og at den ansatte til stadighed er orienteret om, hvilke arbejdsopgaver der skal varetages.

Ved tildeling af tid til undervisning tages hensyn til faget, læreren skal undervise i, undervisningsformen, lærerens erfaring og de studerendes forudsætninger m.v.

6. Til § 11 om forhandlinger og indgåelse af aftaler m.v.

Et væsentligt element i det nye og lokalt orienterede lønsystem er, at den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en forudsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau. På denne baggrund delegerer organisationsaftalens parter kompetencen efter nedenstående retningslinier

Finansministeriet bemyndiger herved Kulturministeriet til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter endvidere, at Kulturministeriet videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang, med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende institution m.v., kan indgås af den lokale ledelse.

Statstjenestemændenes Centralorganisation II og den tilsluttede organisation delegerer i videst muligt omfang kompetencen med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen på vedkommende institution, indgås af den lokale tillidsrepræsentant. I de tilfælde, hvor der for en personalegruppe ikke er valgt en tillidsrepræsentant, indgås de lokale aftaler med vedkommende organisations lokale afdeling eller direkte med organisationen. Hvis der lokalt er tvivl om aftalerettens placering, anbefales det, at denne præciseres i et protokollat eller lignende.

Det er parternes overordnede hensigt, at forhandlingerne skal finde sted, og aftalerne indgås på parallelle niveauer. Parterne er således enige om, at ved forhandlinger på den enkelte arbejdsplads bør aftaler indgås mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.

Den lokale ledelse og tillidsrepræsentanterne kan i forbindelse med de lokale forhandlinger lade sig bistå af repræsentanter fra Kulturministeriet henholdsvis organisationen.

For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.

Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale. Dette kan f.eks. være oplysninger om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.

Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten.

Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som et element i lønpolitikken.

7. Til § 13 om opsigelse af lokale aftaler

Ved opsigelse af aftale om kvalifikationstillæg bevarer den enkelte ansatte tillægget som en personlig ordning, medmindre andet aftales.

Ved opsigelse af aftale om funktionstillæg gives der skriftlig meddelelse til den enkelte ansatte om aftalens opsigelse, og tillægget bortfalder med et varsel svarende til den enkeltes individuelle opsigelsesvarsel, medmindre andet aftales.

Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet, f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet.

Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen.

8. Til § 14, stk. 2

I forbindelse med stillingsskift inden for organisationsaftalens område afgør de konkrete forhandlinger den samlede løn i den nye stilling. Udligningstillæg efter stk. 2 videreføres ikke.

Bemærkninger til organisationsaftalens bilag 2

9. Generelle bemærkninger

Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II har indgået vedlagte aftale om pensionsforhold for visse lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved designskoler.

Aftalen omfatter tjenestemandslignende ansatte lærere ved designskoler på nyt lønsystem med medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning og er indgået i henhold til aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer.

10. Indberetning af ændret pensionsskala

Ved aftalen forlænges de eksisterende anciennitetsbetingede skalatrinsforløb i relation til ret til tjenestemandspension med 2 skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48.

Det påhviler den enkelte ansættelsesmyndighed at indberette både slutskalatrinnet og det aktuelle skalatrin til SLS.

Ansættelsesmyndigheder, der ikke benytter SLS, skal som hidtil indberette det aktuelle skalatrin via den statsgaranterede pensionsordning til PENSAB.

11. Indbetaling af pensionsbidrag til supplerende bidragsdefineret pensionsordning

Tillæg, der på denne aftales virkningstidspunkt er pensionsgivende til en supplerende bidragsdefineret pensionsordning, bevarer som udgangspunkt denne status med den bidragssats, der gælder for det pågældende område.

Hvis de pensionsgivende tillæg, der er aftalt eller bliver aftalt, overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet efter denne aftale, indbetales der et pensionsbidrag på 18 pct. af det overskydende beløb til en supplerende pensionsordning CO II-Konto i PFA.

I bilag A er opstillet 2 eksempler med tekstforklaringer, som viser situationen før og efter implementering af bilag M samt en senere udvikling. Det skal bemærkes, at på CO II-området er bidragsprocenten også 18 pct. under slutskalatrinnet for den pensionsgivende løn i tjenestemandspensionssystemet.

Hvis der indgås aftale om, at ikke pensionsgivende tillæg eller nye tillæg under slutskalatrinnet for den tjenestemandspensionsgivende løn skal være pensionsgivende, skal opmærksomheden henledes på, at løn til og med slutskalatrinnet allerede er pensionsgivende i tjenestemandspensionssystemet. En sådan aftale vil derfor betyde, at ansættelsesmyndigheden både skal indbetale til finanslovens § 36 og til en supplerende pensionsordning.

Den pensionsgivende løn på slutskalatrin i henhold til aftalens § 2 udgør pr. 1. april 2004 følgende årlige beløb

Skalatrin 45: - Kr. 340.426,72

Ikrafttræden m.v.

12. Cirkulæret har virkning fra den 1. februar 2004.

Finansministeriet, Personalestyrelsen, den

P.M.V.

E.B.

Mette Ring Rossing

Bilag A

Forklaringer til eksempeldiagrammer vedrørende bilag M

Til venstre for eksemplerne viser den orange søjle den pensionsgivende løn på det anciennitetssikrede slutskalatrin i tjenestemandspensionssystemet efter forhøjelse med skalatrin i henhold til bilag M.

Hvert eksempel består af 6 søjler. I eksempel 1 viser de 2 søjler i venstre side situationen før implementering af bilag M. De 2 søjler i midten viser situationen efter implementering af bilag M. De 2 søjler til højre viser en senere udvikling, hvor der er sket en forhøjelse af basislønnen.

I eksempel 2 viser de 2 søjler til venstre både situationen før og efter implementering af bilag M, da situationen er uforandret. De 2 søjler i midten viser en senere udvikling, hvor der er aftalt et pensionsgivende tillæg. De 2 søjler til højre viser en endnu senere udvikling, hvor der er sket en forhøjelse af basislønnen.

De lyserøde søjler viser den tjenestemandspensionsgivende løn. Den lyserøde søjle til venstre og i midten viser i begge eksempler den aktuelle tjenestemandspensionsgivende løn. Den lyserøde søjle til højre i begge eksempler viser den tjenestemandspensionsgivende løn, når den ansatte er nået sluttrin efter forhøjelse med ekstra trin. Denne søjle er derfor sammenfaldende med den orange.

Blå felter markerer basislønnen i det nye lønsystem.

Gule felter markerer pensionsgivende tillæg, der er aftalt før implementering af bilag M, og som er pensionsgivende, uanset om de ligger over eller under det tjenestemandspensionsgivende sluttrin.

Grønne felter markerer tillæg, der er aftalt efter implementering af bilag M, og for hvilke det er aftalt, at de er pensionsgivende med 18 pct. i det omfang, de ligger over det tjenestemandspensionsgivende sluttrin.

Det grå felt, der er mærket TP, markerer, at den pågældende løndel ligger inden for det tjenestemandspensionsgivende sluttrin og derfor er pensionsgivende i tjenestemandspensionssystemet.

Tillæg, der ikke er eller bliver aftalt pensionsgivende til en bidragsdefineret pensionsordning, bliver ikke pensionsgivende gennem bilag M.

Eksempel 1 viser en ansat med et tillæg, der er pensionsgivende med den procentsats, der er gældende for det pågældende overenskomstområde, og som har en størrelse, der bringer den samlede løn op over det tjenestemandspensionsgivende sluttrin.

Efter implementering af bilag M bliver den del af tillægget, der overstiger det tjenestemandspensionsgivende sluttrin, pensionsgivende med 18 pct.

Endelig viser eksemplet, at ved en senere forhøjelse af basislønnen, bliver en større del af tillægget pensionsgivende med 18 pct.

Eksempel 2 viser en ansat med et pensionsgivende tillæg, der efter implementering af bilag M ikke bringer den samlede løn op over det tjenestemandspensionsgivende sluttrin.

Eksemplet viser endvidere, at på et senere tidspunkt aftales der et pensionsgivende tillæg, som overstiger det tjenestemandspensionsgivende sluttrin, og derfor bliver pensionsgivende med 18 pct. af den overskydende del.

Den del der ligger under det tjenestemandspensionsgivende sluttrin er pensionsmæssigt dækket af tjenestemandspensionsretten.

Endelig viser eksemplet, at på et endnu senere tidspunkt forhøjes basislønnen, hvorved en større del af tillægget bliver pensionsgivende med 18 pct.

Organisationsaftale for visse lærere ved designskoler

Organisationsaftalens bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →