Vejledning til bekendtgørelse om mejeristuddannelsen m.v.
Statutory Text (4 Articles)
Kapitel 1
Uddannelsens navn m.v.
Ad §1 og 2
Denne vejledning er en beskrivelse af det operationelle niveau for mejerioperatør- og mejeristuddannelsen og er udarbejdet i henhold til ”Bekendtgørelse om uddannelse til mejerist”.
Formålet med vejledningen er
- Sammen med bekendtgørelsen at være det grundlag som skolen lægger til grund for udarbejdelsen af de lokale undervisningsplaner, og være et supplement til praktikreglerne.
- at styrke helheden i uddannelsen ved at give overblik over mål, indhold og intentioner vedrørende uddannelsen og uddannelsesforløbet, og
- at uddybe og præcisere bekendtgørelsen med hensyn til f.eks. vejledning om tidsmæssig placering af fag i uddannelsesforløbet, vejledning om fagligt indhold og regler om svendeprøve.
Det er uddannelsens formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse, opnår kompetence som mejerioperatør eller mejerist. Kompetencerne omfatter både de aktuelle, konkrete, fagligt erhvervsrettede kvalifikationer i form af færdigheder og paratviden og de almene og personlige kompetencer. Sidstnævnte er en forudsætning for at kunne deltage hensigtsmæssigt i virksomhedsrelaterede samarbejds- og problemløsningsopgaver. Personlige kompetencer er ligeledes centrale for udvikling af mere langtidsholdbare kvalifikationer og for at kunne tilegne sig ny kompetence gennem beskæftigelse og gennem videreuddannelse.
Udviklingen af de fagligt erhvervsrettede kvalifikationer og de almene og personlige kompetencer, skal bidrage til at fastholde uddannelsen som dels en kompetencegivende erhvervsuddannelse, og dels en alment udviklende ungdomsuddannelse.
Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges således, at den i videst muligt omfang afspejler de arbejdsfunktioner og den teknologianvendelse, der er karakteristisk for mejeriområdet.
Alle fag og temaer varieres således, at de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold og således at eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen.
Der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene, således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre møder personligt udviklende problemstillinger.
Kapital 2
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Ad § 3 – 5
Uddannelsen til mejerioperatør varer 1 år og 6 måneder og uddannelsen til mejerist 3 år og omfatter et obligatorisk grundforløb og et hovedforløb, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Uddannelsen kan indledes i praktikvirksomheden eller med et grundforløb på skole i den erhvervsfaglige fællesindgang ”Fra Jord til Bord”. Uddannelsen til mejerist er ligeledes omfattet af et særligt obligatorisk grundforløb på 10 uger, jf. grundforløbsbekendtgørelsen. Elever har adgang til uddannelsens hovedforløb, når eleven har gennemført grundforløbet. De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet, fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens § 5, dels af hovedbekendtgørelsens § 53. De enkelte områdefag og specialefag, er beskrevet med slutmål set i forhold til hovedforløbet. Det er op til skolen i samråd med elever, praktiksteder og det lokale uddannelsesudvalg, at placere de enkelte fag på skoleperioderne, samt tidsmæssigt at placere de enkelte skoleperioder. I uddannelsen tages der udgangspunkt i, at uddannelsens grund-, område- og specialefag fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter ud fra pædagogiske overvejelser, der kombinerer teori og praktiske øvelser.
Moduliseret undervisning i temaer eller projekter skal udformes på baggrund af de faglige erhvervsrettede kvalifikationer samt almene og personlige kompetencer.
Moduliseret undervisning tilrettelægges under hensynstagen til de enkelte fags målformuleringer og er derved grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
Se endvidere vejledende fagplaner, der angiver forslag til placering af grundfag, områdefag og specialefag på de enkelte skoleperioder.
Valgfag har en samlet varighed på 5 uger, i uddannelsen som mejerioperatør dog kun 2 uger.
Model for mejeristuddannelsens varighed og struktur (samlet uddannelsestid 3 år)
Evt.
P
G
10
P
H
11
P
H
11
P
H
14
P
H
4
P
Model for mejerioperatøruddannelsens varighed og struktur (samlet uddannelsestid 1 år, 6 måneder)
Evt.
P
G
10
P
H
11
P
H
11
P
G = Obligatorisk grundforløb
H = Hovedforløbets skoleperioder
P = Praktikperioder
Regler om voksenuddannelse og
fritagelse for dele af uddannelsen
Ad § 6 – 8
Skolen kan i samråd med det lokale uddannelsesudvalg godskrive relevante gennemførte branchekurser og andre erhvervede relevante kvalifikationer.
Personer, som har gennemført Mejerigrunduddannelse, trin 1 og 2, og har mindst 1 års relevant erhvervserfaring, kan opnå merit for uddannelsens grundforløb. Uddannelsestiden kan reduceres til 2 år og 9 måneder i mejeristuddannelsen.
Personer, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, kan opnå merit for uddannelsens grundforløb, hvis de har gennemført Mejerigrunduddannelsen, trin 1 og 2. Uddannelsestiden kan reduceres til 1 år og 9 måneder i mejeristuddannelsen.
Personer, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, kan opnå merit for uddannelsens grundforløb og 1. hovedforløb, under forudsætning af, at de har gennemført følgende kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser
”Mejerigrunduddannelse, trin 1”
”Mejerigrunduddannelse, trin 2”
”Pakning og emballering”
”Mejerimaskiner”
”Processtyring i mejerier”
samt tillige har gennemført matematik og fremmedsprog, engelsk mindst svarende til niveau F. Dette indebærer, at den pågældende kan gennemføre mejeristuddannelsen på 1 år og 6 måneder med 29 skoleuger.
Uddannede industrioperatører, der som led i uddannelsen har gennemført praktikuddannelse inden for mejeristuddannelsens faglige område, og som har gennemført matematik, fysik, kemi og fremmedsprog, engelsk mindst svarende til niveau F, kan gennemføre mejeristuddannelsen på 1 år og 6 måneder, samt opnå merit for grundforløb og 1. og 2. skoleperiode i hovedforløbet.
Kapitel 3
Skoleundervisning
Ad § 9 – 14
Undervisningen i grundfag skal give mejeristuddannelsen faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og give forståelse for samfundet og dets udvikling. Grundfagene skal ses i sammenhæng med undervisningen i område- og specialefag. De valgte grundfag bidrager desuden til opfyldelsen af det overordnede formål, at eleverne opnår procesteknisk, kvalitetsstyringsmæssigt og teknologisk kompetence til at forestå og påtage sig de opgaver, der er forbundet med fremstillingen af mejeriprodukter, samt til at opfylde målet om at bidrage til fremtidig beskæftigelse og videreuddannelse.
Område- og specialefag har til formål gennem praktisk og teoretisk undervisning at bidrage til, at give eleverne en specifik erhvervskompetence inden for mejeriindustrien.
Område- og specialefagenes slutmål er i det følgende beskrevet på følgende tre niveauer
De tre niveauer
Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine og/eller kendte situationer og omgivelser – alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem, også i ikke-rutinesituationer – alene og i samarbejde med andre – under hensynstagen til opgavens art.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Evne til at tage selvstædigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Ad § 9
Grundforløbet indeholder flg. områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende niveau, vejledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold
Branchekendskab
Niveau
Begynder
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
Eleven opnår indsigt i branchens historiske udvikling, betydning i samfundsmæssige sammenhænge samt de nationale og internationale kendetegn.
Eleven opnår forståelse af teknologiens og økonomiens betydning for ændringer i jobfunktioner, jobkvalitet, beskæftigelsesmuligheder samt virksomhedernes vækstmuligheder.
Eleven opnår kendskab til de konsekvenser teknologien har for brancheudvikling med hensyn til faggrænser, organisationsformer, økonomi og miljø.
Eleven opnår kendskab til de kvalifikationskrav, der er nødvendige nu og i fremtiden, ud fra en faglig-, personlig- og samfundsmæssig synsvinkel.
Mejeriproduktion I
Niveau
Begynder
Varighed
3 uger
Mål og øvrige rammer
Eleven opnår begyndende kendskab og forståelse for mælkens produktion, sammensætning og råvarebehandling.
Eleven kan deltage i rengøringsprocesser og opnår viden om de hygiejniske krav.
Eleven kan overskue funktioner og sikkerhedsmæssige forhold ved brug af de mest relevante maskiner og udstyr.
Eleven kan arbejde med enkelte fremstillingsteknikker ved produktion af mejeriprodukter.
Vejledende fagplan for uddannelsen
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Fordeling af fagene i fagplanen skal alene betragtes som et forslag, idet det er op til skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, at placere de enkelte fag på skoleperioderne.
Grund-forløb
H1
H2
H3
H4
Grundfag
Førstehjælp/brand,
0,5
Hygiejne
1,0
Informationsteknologi
1,0
Miljø
1,0
Samfundsfag
1,5
Sundhed
1,0
Fremmedsprog, niveau F, engelsk
2,0
Matematik, niveau F
2,0
Kemi, niveau F
2,0
Fysik, niveau F
2,0
Områdefag
Branchekendskab
1,0
Mejeriproduktion 1
3,0
Mejeriproduktion 2
1,5
1,0
Arbejdsorganisering og kvalitetsbevidsthed
1,0
Produktkvalitet 1
3,0
Produktkvalitet 2
5,0
Produktionsudstyr 1
1,0
2,0
Produktionsudstyr 2
1,0
Pakning og emballering
1,5
Logistik
1,0
Bundne specialefag
Mejeriteknologi og produktfremstilling
5,0
4,0
Valgfag
2,0
3,0
TOTAL
10,0
11,0
11,0
14,0
4,0
Mulighed for uddannelse efter 2. skoleperiode (H2) med uddannelsesbevis, som mejerioperatør – samlet uddannelsestid 1½ år.
Grundfag i hovedforløbet
Valget af grundfag i hovedforløbet er begrundet i ønsket om at understøtte elevernes brede, almene og faglige – tekniske uddannelse.
Det anbefales, at undervisningen i grundfag – inden for fagets rammer – i videst mulige omfang tager udgangspunkt i og refererer til fagets forhold med brug af relevante faglige eksempler, samt at undervisningen i videst muligt omfang integreres med undervisningen i områdefagene.
Ad § 11
Hovedforløbet omfatter områdefag med følgende niveau, vejledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold
Mejeriproduktion 2
Niveau
Rutine
Varighed
2,5 uge
Mål og øvrige rammer
Eleven kan medvirke ved fremstilling af mejeriprodukter.
Eleven kan udtage prøver og foretage simple analyser, der kan omsættes til handling.
Arbejdsorganisering og kvalitetsbevidsthed
Niveau
Rutine
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
Eleven kender forskellige organisatoriske principper i virksomheder, herunder viden om beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer.
Eleven kan se mulighederne og vanskelighederne i arbejdsorienterede samarbejdsrelationer.
Eleven kan kommunikere med kollegaer i egen og andre faggrupper, og herunder forstå forskellige menneskers karakteristiske kommunikationsformer.
Eleven kan indgå i gruppeorganiseret produktion og begrunde anvendelse af jobrotation, gruppeorganiserede produktioner og andre former for jobudvikling.
Eleven er bevidst omkring kvalitetsbegrebet, og hvordan kvalitet opnås og kunders forventninger opfyldes.
Eleven kan ud fra viden om forskellige problemløsningsteknikker minimere fejl i produktionen og reducere spild.
Eleven kan tage ansvar for eget arbejde og deltager i virksomhedens beslutningsproces.
Eleven får indblik i kvalitetsstyring/kvalitetssikring.
Produktkvalitet 1
Niveau
Rutine
Varighed
3 uger
Mål og øvrige rammer
Eleven kan gennemføre manuel og automatisk rengøring af produktionsudstyr, vælge rengørings- og desinfektions-midler og optimere deres virkemåde.
Eleven kan medvirke ved indføring af kvalitetskontrol og kvalitetsstyring.
Eleven kan medvirke ved udarbejdelse af procedurer og retningslinier for kvalitetskontrol.
Eleven kan udtage repræsentative prøver til råvarer, produkt- og driftskontrol og udføre enkle bakteriologiske og kemiske analyser i henhold til virksomhedens kvalitetsprogram.
Eleven kan i henhold til normer og standarder medvirke ved produktstandardisering, opstille værdistof-balancer og gennemføre beregninger vedrørende produktsammensætning, produktudbytte og svind.
Produktionsudstyr 1
Niveau
Rutine
Varighed
3 uger
Mål og øvrige rammer
Eleven kan planlægge og foretage opstart, indkøring og nedlukning samt sikre den optimale udnyttelse af maskiner og anlæg.
Eleven kan i samarbejde med andre konstatere, årgangsbestemme og afhjælpe fejl i procesforløb.
Eleven kan rapportere om betydende forhold vedrørende produktionen.
Eleven kan betjene pneumatiske og elektriske styrings- og reguleringssystemer på grundlag af kendskab til gældende principper og anvendelsesområder.
Eleven kan medvirke ved montage og demontage samt kontrollere og justere enkle funktioner.
Eleven kan identificere og lokalisere fejl, samt medvirke ved reparations- og vedligeholdelsesopgaver.
Eleven kan via sit kendskab til energiproduktion og forsyningssystemer, herunder økonomiske og miljømæssige forhold, medvirke til at sikre optimal produktion.
Pakning og emballering
Niveau
Rutine
Varighed
1,5 uge
Mål og øvrige rammer
Eleven skal have kendskab til forskellige pakkesystemer.
Eleven skal have kendskab til sammensætningen af forskellige emballagetyper.
Eleven skal opnå viden om forskellige emballagetypers indvirkning på det færdige produkts kvalitet.
Eleven skal have kendskab til korrekt mærkning af færdigemballerede produkter.
Eleven skal have kendskab til statistisk processtyring (SPS).
Eleven skal kunne medvirke ved emballeringsopgaver.
Logistik
Niveau
Rutine
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
Eleven opnår indsigt i styring af råvarer, emballage, ingredienser og færdigvarer.
Eleven skal have kendskab til produktionsflow samt produktions- og distributionsstyring.
Ad § 13
Hovedforløbet omfatter endvidere følgende områdefag med følgende niveau, vejledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold for mejeristuddannelsen
Produktkvalitet 2
Niveau
Avanceret
Varighed
5 uger
Mål og øvrige rammer
Eleven kan foretage sensorisk og måleteknisk kvalitetsvurdering af produkter, samt anvende relevante måleinstrumenter og prøvningsudstyr korrekt.
Eleven kan sammenholde målinger med gældende normer og standarder.
Eleven kan udvælge og anvende mikroorganismer med relevans for mejeriproduktion.
Eleven kan ud fra viden om mikroorganismers opbygning, livsbetingelser og deres skadelige og gavnlige virkning i mejeriprodukter, foretage korrigerende handlinger i henhold til virksomhedens kvalitetsstyringssystem.
Eleven kan i henhold til normer og standarder udføre produktstandardisering, opstille værdistofbalancer og gennemføre beregninger vedrørende produktsammensætning, produktudbytte og svind.
Produktionsudstyr 2
Niveau
Avanceret
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
Eleven kan selvstændigt planlægge og foretage opstart, indkøring og nedlukke produktionsudstyr og sikre optimal drift.
Eleven kan drage omsorg for, at fejl i maskiner og anlæg rapporteres, samt kan medvirke ved fejlfindings- og fejlretningsopgaver.
Eleven kan anvende relevante maskin- og procesdata hentet fra dansk- og engelsksprogede manualer.
Hovedforløbet omfatter specialefag med følgende niveau, vejledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold for mejeristuddannelsen
Mejeriteknologi og produktionsfremstilling
Niveau
Avanceret
Varighed
9 uger
Mål og øvrige rammer
Eleven kan ud fra fastlagte produktdefinitioner selvstændigt planlægge og forestå fremstillingen af mejeriprodukter på baggrund af grundlæggende viden om de enkelte mejeriprodukters fremstillingsteknik.
Eleven kan løse et produktteknologisk problem selvstændigt eller i samarbejde med andre under hensynstagen til opgavens karakter.
Eleven kan ud fra viden om mejeriprodukters kemiske, fysiske og bakteriologiske forhold tilrettelægge produktionen på en måde, der sikrer en høj produktkvalitet.
Ad § 15 – 18.
Regler om praktikuddannelsen
Praktikuddannelsen skal videreføre, udbygge og supplere de kvalifikationer, som er opnået gennem skoleundervisningen, således at eleven kan opnå færdigheder og viden samt personlig kompetence til selvstændigt at planlægge og gennemføre de arbejdsopgaver, som er forbundet med fremstilling af mejeriprodukter.
Eleven skal i praktiktiden modtage en alsidig oplæring i de enkelte arbejdsfunktioner, således at eleven opnår en grundlæggende forståelse af arbejdsopgaverne, og selvstændigt og effektivt kan udføre disse.
Oplæringen i de enkelte arbejdsopgaver skal så vidt muligt tilpasses virksomhedens arbejdsgang og den fortsatte undervisning. Den praktiske oplæring skal desuden understøtte udviklingen af elevens personlige kvalifikationer og udvikle elevens evne til samarbejde og til at løse nye problemstillinger.
Starter eleven sin uddannelse i praktik, skal eleven i praktikperioden forud for grundforløbet, under instruktion beskæftiges med ukomplicerede arbejdsdiscipliner, der er beskrevet for uddannelsen.
Virksomheden skal give eleven mulighed for i slutningen af praktiktiden, at arbejde selvstændigt under anvendelse af de færdigheder, der er erhvervet igennem praktikuddannelsens forskellige funktioner.
Virksomheden udarbejder en uddannelsesplan for eleven for de enkelte praktikperioder. I løbet af hver praktikperiode afholdes mindst 1 evalueringssamtale og den første samtale afholdes umiddelbart inden prøvetidens udløb.
I løbet af praktiktiden skal eleven beskæftiges med mælkens modtagelse, pasteurisering og standardisering. Ved praktikperiodens begyndelse på en praktikvirksomhed, skal eleven have en grundig introduktion til virksomheden, dens forskellige arbejdsområder og til virksomhedens daglige drift. I øvrigt skal eleven indskærpes nødvendigheden og forståelse af, at miljøkrav og de sikkerhedsregler, der gælder i virksomheden, vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed over for udstyr og maskiner, efterleves.
Det skal tilstræbes, at uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, og at eleven ved afslutningen af sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet mejerist.
Under praktikuddannelsen arbejdes der med relevante arbejdsopgaver, der indgår i den produktion af mejeriprodukter, der er kendetegnet for den pågældende virksomhed. I øvrigt kan eleven på virksomheden beskæftiges med arbejdsopgaver og discipliner, som er relevante og værdifulde for uddannelsen.
I den sidste praktikperiode arbejdes selvstændigt med alle maskiner og anlæg inden for virksomheden samt med vedligeholdelses-, fejlsøgnings- og fejlretningsopgaver. Eleven udfører arbejdet i overensstemmelse med givne kvalitetsnormer.
Praktikuddannelsen i 1. praktikperiode i hovedforløbet omfatter endvidere arbejde med og træning i
Modtagelse af råvarer og råvarekontrol
Klargøring og kontrol af udstyr til produktion.
Betjening og overvågning af maskiner og anlæg.
Enkeltprocesser og kvalitetskontrol gennem arbejde i produktionsafdelinger, fortrinsvis med håndterings-, rengørings- og transportopgaver.
Deltagelse i samarbejdsrelationer og deltagelse i problemløsningsopgaver.
Anvendelse af informations- og dokumentationsformer i mejeriproduktion.
Overvåge procesanlægs funktioner, aflæse måleinstrumenter samt registrere og rapportere om måledata og produktionsforhold.
Praktikuddannelsen i 2. og 3. praktikperiode i hovedforløbet omfatter endvidere arbejde med og træning i
Vedligeholdelsesfunktioner og rengøring af proceslinier og produktionsudstyr.
Afmontering, udskiftning og montering af rørsystemer, afspærringsmidler og lignende.
Betjening af mindre komplekse anlæg og udstyr, eller dele heraf til produktion af mejeriprodukter, transport, lagring og emballering af produkterne.
Overvåge mindre komplekse procesanlæg, samt rapportere om produktionens forløb og om uregelmæssigheder i processer og styringer.
Fejlfinding og fejlretning på anlæg.
Produktionskontrol, herunder udtagning, forberedelse og præparering af prøver til analyse af almindelige produktegenskaber, og sammenligning af analyseresultaterne med specifikationer.
Naturligt tilknyttede reparations-, laboratorie- og administrative opgaver m.m., som supplement til arbejdet i produktionsafdelinger.
Praktikuddannelsen i 4. praktikperiode i hovedforløbet og forud for sidste skoleophold omfatter endvidere arbejdet med og træning i
Fejlfinding og fejlretning på anlæg og udstyr samt vedligehold og justering af anlæggets enheder.
Overvåge produktionen og betjene mere komplekse procesanlæg til produktion af mejeriprodukter, transport, lagring og emballering.
Almindeligt forekommende kvalitetskontrol og benyttelse af analyseresultater ved justering af procesparametre.
Styre mindre komplekse procesanlæg manuelt ved automatikfejl, starte og standse anlæg, samt at korrigere reguleringsdata og PLC-parametre.
Reparations-, laboratorie- og administrative opgaver m.m., som supplement til arbejdet i produktionsafdelinger.
Informationssøgning samt inddragelse af konkret viden og information til brug for udarbejdelse af projektopgave i sidste skoleperiode.
Kapitel 4
Bedømmelse, afsluttende prøver m.v.
Ad § 22 – 23
Svendeprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer i forhold til uddannelsens mål, og at vise, at eleven er i stand til at anvende denne viden ved løsning af en given opgave.
Sigtet med svendeprøven er, at eleven skal kunne behandle en problemstilling, fastsætte mål, planlægge og gennemføre en aktivitet inden for rammerne af specialefagsundervisningen.
Eleven udarbejder under vejledning fra skolen et projektoplæg, der skal være formuleret på en sådan måde, at de bredt dækker specialefagets emner, beskriver hvilket teknologisk eller teknisk problem, der skal løses, og oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.
Projektet kan gennemføres individuelt eller i en gruppe.
Skolen fastsætter tidspunktet for aflevering af projektrapporten, således at eksaminator og censorer har mulighed for at sætte sig ind i projektets problemstilling inden den mundtlige eksamination finder sted.
Karakteren for svendeprøven gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektrapporten med tilhørende resultater af det praktisk udførte og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve har karakter af en præsentation af og uddybende dialog om projektet og kan desuden med udgangspunkt i projektet indeholde en dialog om emner, der relaterer sig til hele fagets område.
Ad § 24
Den afsluttende prøve for at opnå kompetence som mejerioperatør har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, almene og personlige kvalifikationer i forhold til uddannelsens mål.
Den skriftlige eksamen består af opgaver, der tager udgangspunkt i hovedforløbets områdefag ”Mejeriproduktion 2”, ”Arbejdsorganisering og kvalitetsbevidsthed”, ”Produktionsudstyr 1”, ”Pakning og emballering” og ”Logistik”.
Opgaverne består af såvel generelle spørgsmål som problemorienterede spørgsmål.
Undervisningsministeriet, den 3. september 2004
Roland Svarrer Østerlund
Uddannelsesdirektør
/Sandra Hansen
Vejledning til bekendtgørelse om mejeristuddannelsen m.v.
(Bekendtgørelse nr. 305 af 30. april 2004)
Undervisningsministeriet
Uddannelsesstyrelsen
September 2004
Forord
Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens § 3.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation , som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via ministeriets hjemmeside på web-adressen: http://us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl . Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via e-mail.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet.
Denne vejledning erstatter vejledning af 14. november 2000.
Den tidligere vejledning kan anvendes for elever omfattet af en overgangsordning efter bekendtgørelsens ikrafttrædelsesbestemmelser.