Legislator Case Law & Legislation
C20040950654 DK

Skrivelse vedrørende begrænsning af antallet af indsatte på fælles gårdtur\n(Til Kriminalforsorgens lukkede fængsler samt Københavns Fængsler)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2004 9506 Valid

Skrivelse vedrørende begrænsning af antallet af indsatte på fælles gårdtur

(Til Kriminalforsorgens lukkede fængsler samt Københavns Fængsler)

På et møde i direktoratet den 6. maj 2004 drøftedes spørgsmålet om ”de store gårdture”. Drøftelsen skete på baggrund af fangeoprøret i Statsfængslet i Nyborg den 15. februar 2004.

På mødet blev det oplyst, at der på de fleste lukkede fængsler i praksis normalt ikke er mere end op til ca. 50 indsatte på gårdtur samtidig. På Københavns Fængsler er der dog både på gårdtur og i andre situationer, herunder ved kirkegang, et noget større antal indsatte samlet.

Statsfængslet i Nyborg oplyste på mødet, at man efter oprøret havde begrænset antallet af indsatte, som kan være på gårdtur på samme tid. Tilsvarende begrænsninger er siden indført på Statsfængslet i Vridsløselille og på Københavns Fængsler. På de øvrige fængsler er der fortsat mulighed for, at et noget større antal indsatte kan være på gårdtur samtidig.

Det er direktoratets opfattelse, at der ikke i lukkede fængsler bør kunne være mere end 50 indsatte på (fælles) gårdtur samtidig. Inden for denne ramme er det op til det enkelte fængsel at tilrettelægge gårdture, således at det ud fra de lokale bygnings- og personalemæssige forhold er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I den forbindelse bør fængslet naturligvis være opmærksom på, at der i konkrete situationer hvor der er optræk til uro eller på anden måde er anledning hertil, fastsættes yderligere konkrete begrænsninger med hensyn til antallet af indsatte, der kan være på gårdtur samtidig.

Direktoratet skal anmode fængslerne om senest den 1. oktober 2004 at fastsætte lokale retningslinier for afvikling af gårdtur i overensstemmelse med ovenstående.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →