Legislator Case Law & Legislation
C20040947560 DK

Vejledning til bekendtgørelse nr. 1037 af 21. juli 2000 om uddannelsen til murer som ændret ved bekendtgørelse nr. 752 af 5. juli 2004

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Vejledning 2004 9475 Historic

Bilag 1

Valgfri specialefag

Hovedforløbet omfatter 1,0 uges valgfri specialefag, der vælges blandt de nedenstående i samarbejde mellem eleven, praktikvirksomheden og skolen.

1. Restaurering

Niveau

Begynder

Varighed

1,0 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven har forståelse af grundlaget for bevaring og restaurering og kendskab til de specielle forhold, som gør sig gældende for området, herunder nødvendige hensyn ved restaureringsarbejde og de særlige regler vedrørende arkitektoniske monumenter og fredede bygninger.

Eleven kan arbejde med de specielle materialer, som indgår i bygningsrestaurering, herunder kalk, mørtler, mursten, tegl, lerprodukter, natursten og puds.

Eleven har kendskab til risici og behov for afstivning forbundet med ændringer i ældre bygningskonstruktioner.

2. Renovering

Niveau

Avanceret

Varighed

1,0 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven kan udføre renovering af almindeligt forekommende murværkskonstruktioner, herunder facade- og bagmur med forskellige materialer og fundament samt puds, fliser, gulv og vådrumstætning, så det renoverede ikke fremtræder væsentligt forskelligt fra det tilstødende.

Eleven har kendskab til de materialer, som indgår i renovering, og som grænser op til det renoverede.

Eleven har kendskab til forskellige metoder for afstivning og kan udføre afstivning i forbindelse med muråbninger.

Eleven har kendskab til afhjælpning af renoveringsarbejdets gener for bygherre og beboere.

Vejledning 2004 9475 Historic

Bilag 2

Voksenerhvervsuddannelse

Meritskema vedrørende områdefag, specialefag og praktik.

Uddannelser

EFG basisudd. murer- og betonlinien

Stenhugger

Stukkatør

Struktør/brolægger

Træfagenes byggeudd.

Træfagenes industrielle snedkerudd.

Maskinsnedker

Bygningsmaler

Glarmester

VVS-udd.

Teknisk isolatør

Elektrikker

Teknisk assistent

Områdefag

Murerteknik

Gulv-og Flisearbejde

Tegningslære

X

X

X

Bundne specialefag

Tagarbejde

Stillads

X

Generel merit for praktik i måneder

6

6

6

6

Ufaglærte med min. 1 års byggepladserfaring: 6 måneder

Ufaglærte med max. 1 års byggepladserfaring: 3 måneder

Mere end 6 måneders merit gives kun af Fællesudvalget

Vejledning 2004 9475 Historic

Bilag 3

Kompetencebeskrivelse til grundlæggende voksenuddannelse

Nedenfor beskrives kernekompetencer – det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel.

Adgangskrav

Adgangskravene til grunduddannelse for voksne (GVU) er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan

er fyldt 25 år, har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.

Den enkelte skole kan tilrettelægge tilbud til ansøgeren om kompetenceafklarende forløb. Skolen skal endvidere give de ansøgere, der måtte ønske det, mulighed for praktisk afprøvning af færdigheder m.v.

Kompetencebeskrivelsen er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelseselev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i uddannelsen til murer.

Ansøgeren vurderes udfra

En teknisk faglig synsvinkel

= Den teoretisk faglige indsigt i området

En almen faglig synsvinkel

= De generelle aspekter ved det samlede brancheområde

Læse- og regnefærdigheder

= Niveau svarende til 9. klasses afgangseksamen.

En praktisk faglig synsvinkel

= Det praktisk udførte arbejde indenfor faget.

Kompetenceafklaringsforløb

Murerfagets faglige udvalg har besluttet at kompetenceafklaringen sker på baggrund af en af fagets svendeprøver, både den teoretiske del og den praktiske del.

Der er hjemmel i loven til at kompetenceafklaringen kan tage op til 2 uger, dette falder meget fint sammen med at fagets svendeprøve netop tager 49 arbejdstimer, resterende tid kan anvendes til øvrig kompetenceafklaring og udfyldelse af GVU – plan.

Murerfagets svendeprøve er af en sådan karakter at hvis det er muligt for en ansøger at bestå en svendeprøve, så må ansøgeren være i besiddelse af samtlige fagets kompetencer.

I den praktiske del af svendeprøven vurderes ansøgeren ud fra en teknisk faglig synsvinkel og en praktisk faglig synsvinkel, idet det er det faglige udvalgs overbevisning at ansøgerens kompetencer bedst vurderes ud fra en praktisk arbejdssituation.

Den teoretiske del af svendeprøven skal hjælpe til at vurdere ansøgerens læse- regnefærdigheder samt vurdere ansøgerens teknisk almene og almene faglige niveau.

Dette anbefales fordi fagets svendeprøve er af en sådan karakter at den rummer alle fagets kernekompetencer(- tagarbejde)

Opmuringsarbejde.

Anlæg

Opmuring

Fuge

Gulv- og flisearbejde

Opbygning af gulve

Vådrumssikring

Flisebelægning på gulv og væg

Overfladebehandling

Forskellige typer af grund-,grov og finpuds

Forskellige typer af tyndpudstyper

Ansøgeren bør derudover kunne dokumentere at vedkommende har arbejdet med fagets materialer vedrørende tagarbejde. Kan ansøgerens kompetencer på dette område ikke dokumenteres, er det muligt at indbygge et virksomhedsophold på maksimalt en måneds varighed i GVU–planen omfattende netop denne type arbejde.

Vejledning 2004 9475 Historic

Bilag 4

Meritangivelse

Med hensyn til grundfag henvises der til bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelserne m.v. (Meritbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 539 af 19/06/1996

Læsevejledning for meritskemaerne

Venstre kolonne indeholder fagets titel. Højre kolonne er de kurser, uddannelser eller faktiske kvalifikationer personen skal være i besiddelse af, hvis der skal kunne gives merit for hele faget.

Grundforløbets uddannelsesrettede områdefag

Mureteknik

Begynder

Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden vis har opnået følgende kvalifikationer

Eleven

kan udføre almindeligt forekommende murværkskonstruktioner og nødvendige arbejdsfunktioner i forbindelse med tilrettelæggelse, materialebehandling og opførelse

kan redegøre for de regler, bestemmelser og anvisninger, som gælder for udførelse og kvalitet i murværkskonstruktioner

kan foretage den fornødne tilrettelæggelse af murværkskonstruktioner og forstår tilrettelæggelsens betydning for både gennemførelsen og kvaliteten af det færdige produkt

kan udtage, sammensætte og tildanne materialer, som indgår i murværkskonstruktioner, samt anvende de for området forekommende værktøjer og fremstille simple værktøjer og hjælpemidler

kan udføre pudsearbejde og herunder udkast, vurdere underlag for puds samt nødvendigheden af forudgående behandling og herunder har kendskab til pudsearbejdets betydning for efterfølgende behandlinger som tapetsering og fliseopsætning

udføre udkradsning og fugearbejde og har kendskab til fugens betydning for murværkets tæthed og udseende

Hovedforløbets områdefag.

Mureteknik

Avanceret

Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden vis har opnået følgende kvalifikationer

Eleven

skal kunne planlægge sin murearbejdsopgave hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald.

skal kunne udføre anlæg efter tegning.

skal kunne udføre højdenivellement.

skal kunne udføre fugt- og varmeisolering efter gældende regler.

skal kunne udføre almindeligt forekommende murværkskonstruktioner i forskellige forbandter med almindeligt forekommende teglprodukter, porebetonblokke, limplader og klinkerbetonblokke.

skal kunne vurdere de enkelte materialer og den sammenhæng som de indgår i.

skal kunne udføre reparationer af murværkskonstruktioner.

skal kunne kvalitetsvurdere de færdige arbejdsopgaver.

skal kunne planlægge sin pudsopgave hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø, og håndtering af bygningsaffald.

skal kunne vurdere underlag og nødvendig forudgående behandling på nye og gamle konstruktioner.

skal kunne udføre udkast og puds, herunder udvendig og indvendig puds som grovpuds og sokkelpuds.

skal kunne vurdere de enkelte materialer og den sammenhæng som de indgår i.

skal kunne udføre reparation af puds.

skal kunne kvalitetsvurdere det færdige pudsarbejde.

skal kunne planlægge sin overfladebehandlingsarbejdsopgave.

hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø, og håndtering af bygningsaffald.

skal kunne vurdere underlag og nødvendig forudgående behandling på nye og gamle konstruktioner.

skal kunne udføre overfladebehandling, herunder svumning, sækkeskuring, vandskuring, filtsning, finpuds, berapning og kalkning.

skal kunne vurdere materialernes sammensætning.

skal kunne udføre reparation af overfladebehandling.

skal kunne kvalitetsvurdere de færdige overflader efter anvisning for overfladebehandling af murværk.

skal kunne planlægge sin fugeopgavehensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø, og håndtering af bygningsaffald.

skal kunne udføre udkradsning, rensning af murværk og fugning, herunder skrabefuge, komprimeret fuge, tilbageliggende fuge, glat fuge og vandfaldsfuge.

skal kunne vurdere de enkelte fugematerialer og den sammensætning som de indgår i.

skal kunne udføre reparation af fuger.

skal kunne kvalitetsvurdere eget fugearbejde.

Gulv- og flisearbejde

Avanceret niveau

Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden vis har opnået følgende kvalifikationer

Eleven

skal kunne planlægge sit gulv- og flisearbejde hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald.

skal kunne vurdere underlag på gulv og væg og nødvendig forudgående behandling.

skal kunne udføre støbning af bund til bruseniche med opkant efter gældende anvisning, herunder opsætning af forskalling, anbringelse af armering, blanding af beton efter recept, udstøbning, vibrering og sammenrivning af overfladen.

skal kunne udføre slidlag med og uden fald og vurdere behov for klæbelag til forankring af slidlag, glidelag, trinstøjsdæmpning, dilatationsfuger og afdækning til begrænsning af vandfordampning, så den færdige overflade er lukket og uden lunker.

skal kunne udføre vådrumstætning med flydende membran efter gældende regler, herunder arbejdsmiljøregler og kvalitetssikre arbejdsproces og –resultat.

skal kunne udføre opsætning, nedlægning og fugning af fliser og klinker, herunder sokkelhulkehler, vurdere og disponere væg- og gulvflader samt forstå betydningen af den dekorative effekt.

skal kunne tildanne materialerne med gængs værktøj, så arbejdet har skarpe hjørner, er rengjort og har ensartede fyldte fuger.

skal kunne vurdere gulvopbygninger generelt, herunder radontætning og overgang til fundament.

skal kunne vurdere de enkelte materialer og den sammenhæng, som de indgår i.

skal kunne udføre reparation af nye og gamle flise- og klinkeoverfladere, herunder områder med vådrumstætning.

skal kunne kvalitetsvurdere eget arbejde.

Tegningslære

Rutineret niveau

Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden vis har opnået følgende kvalifikationer

Eleven

skal kunne læse og forstå tegninger udført af byggeriets rådgivere.

skal kunne vise konstruktiv sans og vurdere visuelle indtryk kritisk.

skal kunne forstå tegningens og skitsens funktion.

skal kunne udføre tegning i forskellige tegningsformer i målestoksforhold i relation til bygnings- og konstruktionstegninger, herunder dobbelt retvinklet projektionstegninger, snit og isometri samt skitser. Snit og detaljer udføres med dobbeltstregsfuger.

Bundne specialefag

Tagarbejde

Avanceret niveau

Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden vis har opnået følgende kvalifikationer

Eleven

skal kunne planlægge sin tagarbejdsopgave hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald.

skal have kendskab til retningslinier for tage oplagt med forskellige tagstensprodukter.

har kendskab til tagkonstruktioners forankring, taghældningens betydning for tæthed og nødvendigheden af ventilation af tagrummet.

skal kunne vurdere sikkerhedsforskrifterne ved tagarbejde.

skal kunne udføre oplægning af tag, rygninger med og uden mørtel, grat og skotrende efter gældende anvisning, idet der arbejdes med udmåling af dækbredde, lægteafstand, oplægning og binding. Arbejdet udføres med gængs hugge-, klippe- og skæreværktøj.

skal kunne udføre gavlkonstruktion efter gældende anvisning, idet der arbejdes med udmåling, opsnøring, overgang mellem tag og gavl, skål- og skråhugning og forskelling.

skal kunne vurdere de enkelte tagmaterialer og den sammenhæng, som de indgår i.

skal kunne udføre reparation af tage.

skal kunne kvalitetsvurdere tagets tæthed og ensartethed med parallelle vandrette og lodrette rækker.

skal kunne understryge.

Stillads

Rutine niveau

Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden vis har opnået følgende kvalifikationer

Eleven

skal kunne opstille facade- og rørstilladstyper af klasserne 1 – 6 i forbindelse med eget arbejde i den højde brugsanvisningen og opstillingsvejledningen angiver, i henhold til de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser og anvisninger.

skal kunne opstille stilladser over portåbninger, portalrammer, gitterdragere, ind- og udvendige hjørner, udkragning, net, hejs og affaldsskakt.

Valgfri specialefag

Renovering

Avanceret niveau

Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden vis har opnået følgende kvalifikationer

Eleven

skal kunne udføre renovering af almindeligt forekommende murværkskonstruktioner, herunder facade- og bagmur med forskellige materialer og fundament, samt puds, fliser, gulv og vådrumstætning, så det renoverede ikke fremtræder væsentligt forskelligt fra det tilstødende.

skal have kendskab til de materialer, som indgår i renovering, og som grænser op til det renoverede.

skal have kendskab til forskellige metoder for afstivning og kan udføre afstivning i forbindelse med muråbninger.

skal have kendskab til afhjælpning af renoveringsarbejdets gener for bygherre og beboere

Restaurering

Begynder niveau

Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden vis har opnået følgende kvalifikationer

Eleven

har forståelse af grundlaget for bevaring og restaurering og kendskab til de specielle forhold, som gør sig gældende for området, herunder nødvendige hensyn ved restaureringsarbejde og de særlige regler vedrørende arkitektoniske monumenter og fredede bygninger.

kan arbejde med de specielle materialer, som indgår i bygningsrestaurering, herunder kalk, mørtler, mursten, tegl, lerprodukter, natursten og puds.

har kendskab til risici og behov for afstivning forbundet med ændringer i ældre bygningskonstruktioner.

Vejledning 2004 9475 Historic

Vejledning til bekendtgørelse nr. 1037 af 21. juli 2000 om uddannelsen til murer som ændret ved bekendtgørelse nr. 752 af 5. juli 2004

Forord

Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v., jf. hovedbekendtgørelsens § 3.

Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation , som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via ministeriets hjemmeside på web-adressen: http://us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl. Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via e-mail.

Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet. Ændringer af hovedforløbet ventes regelsat i efteråret 2004.

Denne vejledning erstatter vejledning af 20. december 2000.

Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer

1) Grundforløbets uddannelsesrettede områdefag murerteknik er øget til 8,5 uge og har forstærket fagligt indhold.

2) Der skal opnårs mindst karakteren 6 i grundforløbets afslutningsprojekt, før grundforløbsbevis kan udstedes.

Den tidligere vejledning kan anvendes for elever omfattet af en overgangsordning efter bekendtgørelsens ikrafttrædelsesbestemmelser.

Ad kapitel 1

Det er uddannelsens formål, at eleven gennem teoretisk og praktisk undervisning og praktikophold i virksomhed opnår håndværksmæssig kompetence inden for murerfaget. Udover den tekniske og faglige kompetence er også den almene og personlige kompetence grundlag for fagbeskrivelsen. Uddannelsen skal på en helhedsorienteret måde omfatte både teoretisk og praktisk undervisning med henblik på, at eleven opnår generelle og specielle kvalifikationer, herunder selvstændigt kan tilegne sig viden til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Undervisningen skal bidrage til at vedligeholde og videreudvikle grundlæggende færdigheder inden for regning/ matematik, informationsteknologi og sprog. Undervisningen skal i øvrigt omfatte samfundsfag og international forståelse. Uddannelsen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. Uddannelsen bidrager til studiekompetence.

Ad kapitel 2

Uddannelsen varer mellem 3 år og 5 måneder og 3 år og 11 måneder.

Model for uddannelsens struktur

Skoleadgangsvejen

Grundforløb

Hovedforløb

20 uger skole

35-40

uger

praktik

10

uger

skole

25-30

uger

praktik

10

uger

skole

25-30

uger

praktik

9

uger

skole

40-45

uger

praktik

5

uger

skole

Praktikadgangsvejen

Grundforløb

Hovedforløb

Indledende

Praktik

20 uger eller

10 + 10 uger

med 15-25

uger praktik

imellem

Ca. 20

uger

praktik

10

uger

skole

25-30

uger

praktik

10

uger

skole

25-30

uger

praktik

9

uger

skole

40-45

uger

praktik

5

uger

skole

I hovedforløbet indgår yderligere 1 uges obligatorisk skoleophold med valgfrit specialefag.

Ad voksenuddannelse og merit

Skolen kan efter bekendtgørelsens § 6 afkorte uddannelsestiden med 6 måneder for elever med mindst 1 års byggepladserfaring og med 3 måneder for elever med mindre end 1 års byggepladserfaring. Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden med mere end 6 måneder for elever med væsentligt længere byggepladserfaring end 1 år.

For elever med afkortet uddannelsestid fastsætter skolen i samråd med det faglige udvalg et uddannelsesforløb, der afviger fra det ovenstående. Forløbet afsluttes med svendeprøve. Forløbet kan fastsættes efter et kompetenceafklarende forløb for eleven på højst 2 uger.

Skemaer vedrørende merit for områdefag, specialefag og praktik og for kompetenceafklaring er optaget som bilag til denne vejledning.

Ad kapitel 3

Uddannelsen skal sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet og bidrage til studiekompetence og skal i hele forløbet tilrettelægges med henblik på

- At der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling, og eleven møder personligt udviklende problemstillinger både selvstændigt og i gruppesammenhænge.

- At alle fag i uddannelsen og temaer i skoleforløbene varieres, så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, og at eleven aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen i videst muligt omfang.

- At undervisningen i videst muligt omfang afspejler arbejdsfunktioner og teknologianvendelse mv., der er karakteristisk for uddannelsesområdet.

Uddannelsen indeholder i alt 15,5 ugers obligatoriske grundfag, heraf 3,5 uger i grundforløbet

Førstehjælp og brand 0,5 uge i grundforløbet

Informationsteknologi 1,0 uge i grundforløbet

Matematik niveau F 2 uger, heraf 1 uge i grundforløbet

Fremmedsprog niveau F 2 uger

Stil, form og farve 1,5 uger,

Arbejdsmiljø 3,0 uger, heraf 1,0 uge i grundforløbet

Materialeforståelse 1,0 uge

Virksomhedslære og innovation niveau F 1,0 uge

Produktudvikling, produktion og service 2,0 uge

Samfundsfag niveau F 1,5 uge

Ved udarbejdelse af den lokale undervisningsplan anbefales det, at grundfagene planlægges i sammenhæng med områdefag, specialefag og valgfag. Grundfag kan udover at være selvstændige fag, søges integreret og sammenholdt med de øvrige fag. Grundfagenes mål og lærerkvalifikationskrav skal dog opfyldes, og der skal tages udgangspunkt i elevernes opnåede niveauer og gives mulighed for at opnå studiekompetencegivende niveau.

Matematik kan planlægges sammen med alle område- og specialefag og relateres til arbejdsprocesser i forbindelse med murerarbejde generelt.

Fremmedsprog kan finde sammenhæng med fagudtryk som udgangspunkt og kan fremme elevens internationale forståelse og muligheder for uddannelse og arbejde i udlandet.

Stil, form og farve kan udvikle elevens personlige holdning til kvalitet gennem arbejde med håndværk, arkitektur og design og forståelse af æstetikbegreber.

Arbejdsmiljø er konkret brancherelevant, og faget bør indgå som en naturlig del af arbejdsplanlægning og gennemførelse af bygningsarbejde i relation til sundhed og sikkerhed, herunder forebyggelse af belastningsskader og andre arbejdsskader og det ydre miljøs betydning for sundheden. Der tages udgangspunkt i byggearbejde og i brug, håndtering og bortskaffelse af bygningsmaterialer og bygningsaffald.

Materialeforståelse vil naturligt indgå i sammenhæng med arbejdsmiljø og produktudvikling, produktion og service samt i forbindelse med det praktiske arbejde i alle område- og specialefag. Faget giver grundlag for at forstå og vurdere de enkelte materialer i deres praktiske sammenhæng.

Virksomhedslære og innovation kan planlægges sammen med produktudvikling, produktion og service og alle område- og specialefag. Der fokuseres på emner af betydning for selvstændighed og for det at være selvstændig erhvervsdrivende.

Produktudvikling, produktion og service kan planlægges med alle område-, speciale- og grundfag. Der kan tages udgangspunkt i byggeriets udvikling og i byggeskader med henblik på vurdering af byggekvalitet og kvalitetsforståelse også vedrørende eget arbejde, ligesom der kan arbejdes med fremstilling og udvikling af egne hjælpeværktøjer mm.

Område- og specialefagenes slutmål er beskrevet på følgende tre niveauer

Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer – alene og i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Undervisningen i område- og specialefag tilrettelægges med henblik på, at eleven generelt skal

kunne søge information om regler, normer, standarder, brugsanvisninger og sikkerhed,

have kendskab til kvalitetssikring og kunne foretage modtage-, proces- og slutkontrol af egne opgaver,

kunne fremstille simple værktøjer og hjælpemidler til brug for arbejdets gennemførelse og

kunne arbejde i sjak (team).

Grundforløbets uddannelsesrettede områdefag

For grundforløbets uddannelsesrettede områdefag mureteknik gælder alene bekendtgørelsens mål.

Hovedforløbets områdefag

1. Mureteknik

Følgende fag kan planlægges i sammenhæng med mureteknik

Grundfag

Matematik, Stil, form og farve, Arbejdsmiljø, Materialeforståelse, Virksomhedslære og innovation, Produktudvikling, produktion og service.

Områdefag

Gulv- og flisearbejde, Tegningslære.

Specialefag

Stillads, Tagarbejde.

Niveau

Avanceret

Varighed

8,5 uger

Mål og øvrige rammer

Murearbejde

Eleven kan planlægge murearbejdsopgaver hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald.

Eleven kan udføre anlæg efter tegning.

Eleven kan udføre højdenivellement.

Eleven kan udføre fugt- og varmeisolering efter gældende regler.

Eleven kan udføre almindeligt forekommende murværkskonstruktioner i forskellige forbandter med almindeligt forekommende teglprodukter, porebetonblokke, limplader og klinkebetonblokke.

Eleven kan vurdere de enkelte murematerialer og den sammenhæng, som de indgår i.

Eleven kan udføre reparationer af murværkskonstruktioner.

Eleven kan kvalitetsvurdere det færdige murearbejde.

Pudsearbejde

Eleven kan planlægge pudsearbejde hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald.

Eleven kan vurdere underlag og nødvendig forudgående behandling på nye og gamle konstruktioner.

Eleven kan udføre udkast og puds, herunder udvendig og indvendig puds som grovpuds og sokkelpuds.

Eleven kan vurdere de enkelte pudsematerialer og den sammenhæng, som de indgår i.

Eleven kan udføre reparation af puds.

Eleven kan kvalitetsvurdere det færdige pudsearbejde.

Overfladebehandling

Eleven kan planlægge overfladebehandling hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald.

Eleven kan vurdere underlag og nødvendig forudgående behandling på nye og gamle konstruktioner.

Eleven kan udføre overfladebehandling, herunder svumning, sækkeskuring, vandskuring, filtsning, finpuds, berapning og kalkning.

Eleven kan vurdere overfladebehandlingsmaterialers sammensætning.

Eleven kan udføre reparation af overfladebehandling.

Eleven kan kvalitetsvurdere de færdige overflader efter anvisning for overfladebehandling af murværk.

Fugearbejde

Eleven kan planlægge fugearbejde hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald.

Eleven kan udføre udkradsning, rensning af murværk og fugning, herunder skrabefuge, komprimeret fuge, tilbageliggende fuge og glat fuge.

Eleven kan vurdere de enkelte fugematerialer og den sammenhæng, som de indgår i.

Eleven kan udføre reparation af fuger.

Eleven kan kvalitetsvurdere de færdige fuger.

2. Gulv- og flisearbejde

Følgende fag kan planlægges i sammenhæng med gulv- og flisearbejde

Grundfag

Matematik, Stil, form og farve, Arbejdsmiljø, Materialeforståelse, Virksomhedslære og innovation, Produktudvikling, produktion og service.

Områdefag

Murerteknik, Tegningslære.

Specialefag

Stillads, Tagarbejde.

Niveau

Avanceret

Varighed

5,0 uger

Mål og øvrige rammer

Eleven kan planlægge gulv- og flisearbejde hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald.

Eleven kan vurdere underlag på gulv og væg og nødvendig forudgående behandling.

Eleven kan udføre støbning af bund til bruseniche med opkant efter gældende anvisning, herunder opsætning af forskalling, anbringelse af armering, blanding af beton efter recept, udstøbning, vibrering og sammenrivning af overfladen.

Eleven kan udføre slidlag med og uden fald og vurdere behov for klæbelag til forankring af slidlag, glidelag, trinstøjdæmpning, dilatationsfuger og afdækning til begrænsning af vandfordampning, så den færdige overflade er lukket og uden lunker.

Eleven kan udføre vådrumstætning med flydende membran efter gældende regler, herunder arbejdsmiljøregler og kvalitetssikre arbejdsproces og -resultat.

Eleven kan udføre opsætning, nedlægning og fugning af fliser og klinker, herunder sokkelhulkehler, vurdere og disponere væg- og gulvflader samt forstå betydningen af den dekorative effekt. Eleven kan tildanne materialerne med gængs værktøj, så arbejdet har skarpe hjørner, er rengjort og har ensartede og fyldte fuger.

Eleven kan vurdere gulvopbygninger generelt, herunder radontætning og overgange til fundament.

Eleven kan vurdere de enkelte gulv- og flisematerialer og den sammenhæng, som de indgår i.

Eleven kan udføre reparation af nye og gamle flise- og klinkeoverflader, herunder områder med vådrumstætning.

Eleven kan kvalitetsvurdere eget gulv- og flisearbejde.

3. Tegningslære

Følgende fag kan planlægges i sammenhæng med tegningslære

Grundfag

Matematik, Fremmedsprog, Stil, form og farve.

Områdefag

Mureteknik, Gulv- og flisearbejde.

Specialefag

Stillads, Tagarbejde.

For specialefaget stillads gælder alene bekendtgørelsens mål.

Niveau

Rutine

Varighed

0,5 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven kan læse og forstå tegninger udført af byggeriets rådgivere.

Eleven viser konstruktiv sans og vurdere visuelle indtryk kritisk.

Eleven forstår tegningens og skitsens funktion.

Eleven kan udføre tegning i forskellige tegningsformer i målestoksforhold i relation til bygnings- og konstruktionstegninger, herunder dobbelt retvinklet projektionstegning, snit og isometri samt skitser. Snit og detaljer udføres med dobbeltstregsfuger.

Bundne specialefag

1. Tagarbejde

Følgende fag kan planlægges i sammenhæng med tagarbejde

Grundfag

Matematik, Stil, form og farve, Arbejdsmiljø, Materialeforståelse, Virksomhedslære og innovation, Produktudvikling, produktion og service.

Områdefag

Mureteknik, Tegningslære.

Specialefag

Stillads.

Niveau

Avanceret

Varighed

1,5 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven kan planlægge tagarbejde hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald.

Eleven har kendskab til retningslinier for tage oplagt med forskellige tagstensprodukter.

Eleven har kendskab til tagkonstruktionens forankring, taghældningens betydning for tæthed og nødvendigheden af ventilation af tagrummet.

Eleven kan vurdere sikkerhedsforskrifterne ved tagarbejde.

Eleven kan udføre oplægning af tag, rygning med og uden mørtel, grat og skotrende efter gældende anvisning, idet der arbejdes med udmåling af dækbredde, lægteafstand, oplægning og binding. Arbejdet udføres med gængs hugge-, klippe- og skæreværktøj.

Eleven kan udføre gavlkonstruktion efter gældende anvisning, idet der arbejdes med udmåling, opsnøring, overgang mellem tag og gavl, skål- og skråhugning og forskelling.

Eleven kan vurdere de enkelte tagmaterialer og den sammenhæng, som de indgår i.

Eleven kan udføre reparation af tage.

Eleven kan kvalitetsvurdere tagets tæthed og ensartethed med parallelle vandrette og lodrette rækker.

2. Stillads

Følgende fag kan planlægges i sammenhæng med stillads

Grundfag

Matematik, Arbejdsmiljø, Materialeforståelse.

Områdefag

Mureteknik, Tegningslære.

Specialefag

Tagarbejde.

Praktik

Praktisk stilladsarbejde i virksomheden.

Ad praktikuddannelse

Det tilstræbes, at der er et tæt samarbejde mellem praktikstedet og skolen. Samarbejdet kan fremmes ved

at kommunikere gennem elevens uddannelsesbog

at praktikvirksomheden besøger skolen under elevens skoleophold

at skolen og praktikvirksomheden følger op på skole- og praktikvejledning

at personale fra virksomhed og skole udveksler hospitanttjeneste m.v.

at virksomheden udpeger en kontaktperson for eleven

Ad kapitel 4

En eller to repræsentanter for det lokaleuddannelsesudvalg skal have lejlighed til sammen med eleven og en lærer at gennemgå en opgave i hver skoleperiodes område- og specialefag efter bekendtgørelsen ved afslutningen af skoleperioden. Opgaven kan omfatte andre af elevens fag i skoleperioden, herunder grundforløbets fælles områdefag og grundfag. Opgaven stilles af skolen og kan variere fra elev til elev, ligesom ordningen ikke er bestemmende for, hvornår grundforløb afsluttes. Formålet med ordningen er

at motivere og styrke eleverne fagligt og personligt, herunder fremme elevernes faglige identitet, og

at fremme kontakten mellem skolen og de lokale erhvervsvirksomheder, herunder medvirke til fremskaffelse af praktikpladser.

Gennemgangen af opgaven er en del af grundlaget for elevens selvevaluering og skolens bedømmelse. Der er ikke tale om en prøve, og de karakterer, eleven får efter skoleforløbet, gives på grundlag af både opgaven og elevens øvrige faglige præstationer. Skolebeviset indeholder ikke en særskilt karakter i opgaven. Alene skolen er ansvarlig for elevens karakterer. Repræsentanterne skal ikke opfylde kravene til censorer, og skulle de udeblive fra gennemgang af en opgave, foretages gennemgangen af opgaven af elev og lærer uden medvirken af repræsentanterne.

Uddannelsesstyrelsen, den 29. juli 2004

Roland Svarrer Østerlund

Uddannelsesdirektør

/Merete Friberg

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →