Cirkulære om regulering af befordringsgodtgørelse (kilometertaksten) i henhold til § 135 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 577 af 19. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om regulering af befordringsgodtgørelse (kilometertaksten) i henhold til § 135 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 577 af 19. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I henhold til Bekendtgørelse nr. 577 af 19. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf § 135 stk. 6 reguleres befordringsgodtgørelsen (kilometertaksten) som er anført i § 135 stk. 3 og stk. 4 hvert år med virkning fra den første mandag i juli måned.
Kilometertaksten fastsættes på grundlag af prisudviklingen i DSB´s personbefordring. Det samlede tilskud afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Fra og med mandag den 5. juli 2004 fastsættes kilometertaksten til følgende
Ved tilbud efter kapitel 9 om vejledning og opkvalificering og kapitel 11 om ansættelse med løntilskud i Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats godtgøres 1,00 kr. pr. kilometer.
Ved tilbud efter kapitel 10 om virksomhedspraktik i Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats godtgøres 1,81 kr. pr. kilometer.
Ved benyttelse af Storebæltsbroen ydes tilskud for kilometerafstanden over broen.
AF-cirkulære nr. 2/03 og AK-cirkulære nr. 2/03, af 28.juli 2003 om regulering af befordringsgodtgørelse ophæves hermed.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 23. juli 2004
Jens Magnild