Legislator Case Law & Legislation
C20040944110 DK

Cirkulæreskrivelse om dimittendoptagelse af kunstnere

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 2004 9441 Historic

Cirkulæreskrivelse om dimittendoptagelse af kunstnere

Kommentar m.v.

Kunstnere, der har gennemgået en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, kan dimittendoptages i en tværfaglig a-kasse for lønmodtagere eller en tværfaglig a-kasse for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Meddelelse om afgørelsen

Direktoratet har på baggrund af en henvendelse fra Forfatterskolen meddelt, at skolens elever er berettigede til at blive optaget som dimittender i en tværfaglig a-kasse efter endt uddannelse.

Direktoratet har lagt til grund, at uddannelsen har en varighed af 2 år, at uddannelsen er statsanerkendt og SU-berettigende og endelig, at uddannelsen giver den studerende erhvervskompetence.

Direktoratet har endvidere lagt følgende til grund

Forud for ændringen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov nr. 434 af 10. juni 2002 (tværfaglige a-kasser) havde § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, følgende ordlyd

”Ret til optagelse som medlem har personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for kassens faglige område eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når a-kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.”

Lovændringen betød, at ordene ”inden for kassens faglige område” udgik. Af bemærkningerne til loven fremgår, at der er tale om en redaktionel ændring som følge af forslaget om at etablere tværfaglige a-kasser, som skal omfatte alle fagområder, og det foreslås derfor, at bestemmelsen erstattes af en generel bestemmelse om, at en person skal optages i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område omfatter personenes beskæftigelse eller erhvervsuddannelse.

Samtidig definerede man i lovens § 32, stk. 4, tværfaglige a-kasser således

”En tværfaglig kasse for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 1, nr. 1, litra c, optager enten lønmodtagere fra alle fagområder eller selvstændige erhvervsdrivende fra alle erhvervsområder.”

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg fremsatte i forbindelse med behandlingen af lovforslaget på vegne af De Studerendes Råd på Det Kongelige Danske Kunstakademi spørgsmål om, hvorvidt man kunne love, at hvis lovforslaget blev vedtaget, ville de studerende fra Det Kongelige Danske Kunstakademi kunne optages i en tværfaglig a-kasse.

Hertil svarede ministeren den 19. april 2002: ”Hvis Folketinget vedtager lovforslaget, vil der blive adgang for alle, der dimitterer fra en offentligt godkendt erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, til at blive optaget i en tværfaglig a-kasse for lønmodtagere eller i en tværfaglig a-kasse for både selvstændige og lønmodtagere. En kunstner, der bliver optaget som dimittend, vil have samme rettigheder og forpligtelser som andre, der er optaget efter disse regler. Efter de gældende regler er der fx ret til dagpenge med "dimittendsats"1 måned efter uddannelsens afslutning .”.

Spørgsmålet og svaret kan ses på Folketingets hjemmeside.

På baggrund af ministerens svar finder direktoratet, at kunstnere, der har gennemgået en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, kan dimittendoptages i en tværfaglig a-kasse for lønmodtagere eller en tværfaglig a-kasse for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Arbejdsdirektoratet, den 29. juni 2004

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →