DK
Vejledning til bekendtgørelse nr. 1126 af 14. december 2000 om uddannelsen til karrosserismed
Statutory Text (5 Articles)
Bilag 1
Kompetencebeskrivelse for Karrosserismedeuddannelsens praktiske dele
Bilag 1
Kompetencebeskrivelse for Karrosserismedeuddannelsens praktiske dele
Nedenfor beskrives kernekompetencer - det vil sige typiske arbejdsopgaver, der varetages og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel.
Adgangskrav
Adgangskravene til grunduddannelse for voksne (GVU) er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan1
1) er fyldt 25 år,
2) har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og
3) har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.
Den enkelte skole kan tilrettelægge tilbud til ansøgeren om kompetenceafklarende forløb. Skolen skal endvidere give de ansøgere, der måtte ønske det, mulighed for praktisk afprøvning af færdigheder m.v2.
Kompetencebeskrivelsen er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelseselev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i uddannelsen til karrosserismed.
Ansøgeren vurderes udfra
1.
En teknisk faglig synsvinkel
= Den teknisk faglige indsigt i området
2.
En almen faglig synsvinkel
= De almen-faglige kvalifikationer i brancheområdet
3.
Læse- og regnefærdigheder
= Niveau svarende til Grundskolens afgangsniveau.
4.
En praktisk faglig synsvinkel
= Det praktisk udførte arbejde indenfor faget
Karrosserismed
Arbejdsopgaver på
Kompetencer i forhold til arbejdsopgave
Opretning af køretøjer
Problemløse, planlægge og udføre arbejdsopgaver ved reparation af trafikskadede køretøjer, med anvendelse af rettebænk og specialværktøjer.
Reparation på køretøjers konstruktion
Problemløse, planlægge og udføre arbejdsopgaver ved reparationer på karrosseriers konstruktion.
Udføre arbejdsopgaver med fremstilling af reparationsstykker til køretøjers karrosseri.
Anvende spartelmaterialer og tin i forbindelse med opretningen, og har viden om behandling af metal og lakoverflader før og efter påføring af materialerne
Sammenføjningsteknik
Planlægge og udføre arbejdsopgaver ved reparation af skadede kunststofdele, der indgår i køretøjer.
Udføre arbejdsopgaver med sammenføjning af karrosseridele, ved anvendelse af svejsning og lodning. Udføre arbejdsopgaver med forskellige sammenføjningsteknikker i forskellige materialer.
Opretning af karrosseridele
Udføre arbejdsopgaver ved opretning af bulede karrosseridele således at reparerede områder opfylder autolakerers forventninger i forhold til videre forarbejdning og lakering.
Autoruder
Problemløse, planlægge og gennemføre arbejdsopgaver hvor der anvendes produkter indeholdende epoxy og isocyanater.
Planlægge og udføre arbejdsopgaver i forbindelse med af- og påmontering samt reparation af autoruder.
Skarring på karrosseridele
Planlægge og udføre arbejdsopgaver, hvori der indgår skarringer i forbindelse med delvis udskiftning af karrosseridele.
Af- og påmontering af mekaniske og elektriske komponenter
Planlægge og udføre arbejdsopgaver ved af - og påmontering af komponenter i forbindelse med reparation eller opbygning af køretøjer.
Udmåling og fejlfinding på karrosseri og styretøj
Problemløse, planlægge og udføre arbejdsopgaver, ved udmåling og fejlfinding på karrosseri og hjulophæng.
Skadesanalyse og –opgørelse
Problemløse, planlægge og udføre arbejdsopgaver ved analyse og vurdering skaders omfang på skadede køretøjer.
Opbygning af køretøjer
Tilrettelægge og gennemføre et arbejdsforløb i forbindelse med opbygning af køretøjer.
Har praktisk erfaring med arbejdsområder, som dækker over et eller flere valgfri specialefag3
___________________
1 jf. § 3., Bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU) nr. 1405 af 22. december 2000.
2 jf. § 5. stk. 4., Bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU) nr. 1405 af 22. december 2000.
3 jf. Vejledning til bekendtgørelse om uddannelsen til Karrosserismed nr. 1126 af 14. december 2000 - §13.
Bilag 2
Meritangivelse for uddannelsen til Karrosserismed
Bilag 2
Meritangivelse for uddannelsen til Karrosserismed
Med hensyn til grundfag henvises der til Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (Meritbekendtgørelsen) nr. 539 af 19 juni 1996.
Grundforløbet
Eleven kan få hel eller delvis merit for gennemført kursus med kursusbevis fra relevante ME-kurser m.v.
Fagets navn
Meritangivelse
Fag i Grundforløbet
Eleven kan få hel merit for fagene i det obligatoriske grundforløb, hvis eleven har grundforløbsbevis med adgang til følgende uddannelser
1.
Arbejdsmiljø
2.
Naturfag F
3.
Produktudvikling, produktion og service, modul 2 og 3
Chaufføruddannelsen, Lageruddannelsen, Redderuddannelsen og Togklargøreruddannelsen.
4.
Dansk F
De fælles områdefag i grundforløbet er af helt grundlæggende karakter. Formålet med fagene er at bibringe elever, der netop har forladt folkeskolen en basal teknisk-faglig forståelse inden for området mekanik, transport og logistik. Personer, der ikke besidder disse forhåndskvalifikationer, skal ikke GVU-vurderes, men henvises til gennemførelse af et ordinært uddannelsesforløb.
5.
Førstehjælp og brand
6.
Informationsteknologi, uden for niveau
7.
Introduktion til færdselslære
8.
Kundebetjening, logistik og lager
9.
Køretøjets opbygning og vedligehold samt motorlære
Områdefag i grundforløbet der er særlige for hovedforløbet
1. Benzin- og dieselmotor
5600 Motorstyring, trin 1
5601 Motorstyring, trin 2
5602 Motorstyring, trin 3
5603 Grundlæggende autoelektronik, trin 1
5604 Grundlæggende autoelektronik, trin 2
5605 Elektroniske tændingsanlæg
5606 Elektronisk styret benzinindsprøjtning
5609 Antiluftforurening og katalysatorteknik
5611 Autoelektronik, trin 3
5613 Karrosserismede, el-anlæg
5615 Lade/starteranlæg på personvogne
5628 Dieselmotor, personvogn
5631 Elektronisk regulerede dieselpumper
5632 Dieselpumpemontering
5672 Knallert 3 (karburatorer)
2. Elektriske systemer
600 Motorstyring, trin 1
5601 Motorstyring, trin 2
5602 Motorstyring, trin 3
5605 Elektroniske tændingsanlæg
5606 Elektronisk styret benzinindsprøjtning
5607 ABS-bremsesystemer, personvogne
5609 Antiluftforurening og katalysatorteknik
5610 Komfortelektronik
5611 Autoelektronik, trin 3
5614 Undervogn/styretøj, PV
5615 Lade/starteranlæg på personvogne
3. Karrosseri
5486 MAG-svejsning, auto
5581 Karrosseriopretning, rettebænk
5590 Karrosseriteknik - Sikkerhedskarrosseri
5591 Karrosseriopretning, grundkursus I
5592 Karrosseriopretning, grundkursus 2
5594 Autorudeteknik
5607 ABS-bremsesystemer, personvogne
5610 Komfortelektronik
5614 Undervogn/styretøj, PV
4. Undervogn
5610 Komfortelektronik
Hovedforløbet
Eleven kan få hel eller delvis merit for gennemført kursus med kursusbevis fra relevante ME-kurser m.v.
Områdefag i hovedforløbet
1. Opretning af karrosseridele
5486 MAG-svejsning, auto
5592 Karrosseriopretning, grundkursus 2
2. Svejsning på karrosseridele
5486 MAG-svejsning, auto
5592 Karrosseriopretning, grundkursus 2
3. Fremstilling af reparationsstykker
5592 Karrosseriopretning, grundkursus 2
4. Sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater
6376 Grundkursus i hærdeplast
6377 Limteknik-hærdeplast
6378 Reparationsteknik, Bil/båd - hærdeplast
5595 Plastreparationsteknik
5. Autoruder
5594 Autorudeteknik
6. Reparation af kunststofdele
5590 Karrosseriteknik - Sikkerhedskarrosseri
5592 Karrosseriopretning, grundkursus 2
5595 Plastreparationsteknik
7. Skarring på karrosseridele
5486 MAG-svejsning, auto
5591 Karrosseriopretning, grundkursus
8. Sammenføjningsteknik
5486 MAG-svejsning, auto
5591 Karrosseriopretning, grundkursus I
9. Udmåling og fejlfinding på karrosseri og hjulophæng
5614 Undervogn/styretøj, PV
10. Af- og påmontering af komponenter
5590 Karrosseriteknik - Sikkerhedskarrosseri
5604 Grundlæggende autoelektronik, trin 2
Specialefag i hovedforløbet
1. Skadesanalyse og opgørelse
5581 Karrosseriopretning, rettebænk
5590 Karrosseriteknik – Sikkerhedskarrosseri
2. Reparation af køretøjers konstruktion
5486 MAG-svejsning, auto
5581 Karrosseriopretning, rettebænk
5614 Undervogn/styretøj, PV
Valgfri specialefag i hovedforløbet
1. Demontering og montering af elektriske og elektroniske anlæg på køretøjer
5603 Grundlæggende autoelektronik, trin 1
5604 Grundlæggende autoelektronik, trin 2
5611 Autoelektronik, trin 3
5610 Komfortelektronik
6295 Luftkonditioneringsanlæg, auto
5638 Motor-/kabinevarmere
2. Særlige kvalifikationskrav vedrørende sammenføjningsteknik samt opretning af køretøjer
Ingen p.t.
3. Særlige kvalifikationskrav vedrørende opbygning af køretøjer
Ingen p.t.
VEUD-model: §§ 6 - 7. Bekendtgørelse om uddannelse til Karrosserismed nr. 1126 af 14. december 2000.
Vejledning til bekendtgørelse nr. 1126 af 14. december
2000 om uddannelsen til karrosserismed
Forord
Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens § 3.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation, som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via ministeriets hjemmeside på web-adressen: http://us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl. Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via e-mail.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet.
Denne vejledning træder i stedet for vejledning nr. 9315 af 26. maj 2003.
Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer
1) Der er indsat nye mål og indhold for det områdefag, der er særligt for hovedforløbet som konsekvens af et ændret grundforløb i indgangen Mekanik, transport og logistik.
2) Fagplanen for uddannelsen er tilrettet som konsekvens af det ændrede grundforløb i indgangen Mekanik, transport og logistik.
Indholdsfortegnelse
Forord
Indholdsfortegnelse
Uddannelsens mål
Fokusområder
Fagligt erhvervsrettede kompetencer
Almene og personlige kompetencer
Uddannelsens varighed og struktur
Adgangskrav til hovedforløbet
Skoleundervisningen m.v.
Præstationsstandarder
Uddannelsesrettede områdefag
Fagplan
Praktik efter grundforløbet
Hovedforløbets områdefag
Specialefag
Valgfri specialefag
Rammer for erhvervelse af kørekort
Bedømmelse, prøver, beviser m.v.
Retningslinier for svendeprøve
Tilvejebringelse af opgaver
Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse
Iværksættelse af prøven
Indstilling til ny svendeprøve
Skriftlig prøve
Rettelse, bedømmelse og karaktergivning
Den praktiske prøve (værkstedsopgaven)
Samtale under værkstedsopgaven
Vurderingsramme
Generelt om bedømmelse og karaktergivning
Karakterberegning
Karakterskalaer
Udkast til karakterblanket og hjælpeskema
Uddannelsens mål
Til bekendtgørelsens kapitel 1, §§ 1 og 2.
Denne vejledning vedrører Karrosserismedeuddannelsen.
Vejledningen er en uddybelse af uddannelsesbekendtgørelsen vedrørende struktur, indhold, praktikuddannelse samt den afsluttende svendeprøve.
Fokusområder
Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen tilrettelægges i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer.
Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en kompetenceanalyse. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden, og er udformet på baggrund af de fagligt erhvervsrettede kvalifikationer/kompetencer samt almene og personlige kvalifikationer/kompetencer, som er beskrevet i struktur og rammer for udarbejdelse af vejledninger til uddannelsesbekendtgørelsen.
Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og er dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
Skemaet angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.
1. uddannelsesår
2. uddannelsesår
3. uddannelsesår
4. uddannelsesår
Teknisk faglige kompetencer
Vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave
Vurdere informationer, fortolke data i forhold til en given opgave/problem
Kunne anvende forskellige fejlfindingsmetoder
Kunne fejlfinde under uventede omstændigheder
Kunne vælge værktøj og metoder under hensyn til miljø og sikkerhedsmæssige forhold
Kunne planlægge en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid, penge samt tilgodese kvalitetsaspektet
Almene og personlige kompetencer
Kunne anvende fysiske grundbegreber i relation til faget
Kunne betjene og servicere kunder med forskellige social og kulturel baggrund
Kunne samarbejde og bidrage til problemløsninger I forhold til helheden i en arbejdsproces
Kunne problemløse i forhold til faglige problemstillinger
Være kreativ og have lyst og evne til kontinuerligt at lære nyt
Udvikle lyst til at lære nyt - lære at lære og tage ansvar
Kunne lære nyt - have lært at lære og tage ansvar
Fagligt erhvervsrettede kompetencer
Fagligt erhvervsrettede og alment faglige kompetencer, der relaterer sig til såvel områdefag som grundfag inden for en faglig fællesindgang eller på tværs af flere indgange og til specialfag, områdefag og/eller grundfag i de enkelte uddannelsers hovedforløb. Kompetencerne er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer
– Teknologi og værktøj: Kan vælge hensigtsmæssigt værktøj/teknologi/metode i forhold til en given opgave og under hensyntagen til miljø og arbejdspladssikkerhed, kompetencer, tid, økonomi, og kvalitet. Kan vedligeholde maskiner og systemer samt diagnosticere fejl ved apparater, maskiner, værktøj o.l.
– Motorik og perception: Kan se, høre, føle, smage og lugte kvalitet af råvarer og færdige produkter, kan tilsvarende opfatte personer, data mm. og bruge de indhentede informationer til vurdering af, hvilke værktøjer mv. der skal anvendes i bearbejdelsen af det foreliggende.
– Information: Kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, kan fortolke data og kommunikere og bruge computere mv. til at finde og behandle data i forhold til en given opgave eller et givet problem.
– Systemer: Kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer, kan overvåge og korrigere systemer. Kan igangsætte fejlfinding under uventede omstændigheder. Kan bidrage til forbedring af systemer.
– Ressourcebevidsthed: Kan planlægge og overskue en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid, penge, materialer, udstyr, lokaler og mennesker.
Almene og personlige kompetencer
Kompetencer, der vedrører udvikling af handlings- og situationsorienterede muligheder. Retter sig mod undervisningen i alle en uddannelses fag på såvel grund- som hovedforløb og beskrives i brede og åbne termer, som understøtter helhedsorientering og mulighed for faglig toning og kan bygge på nedenstående elementer
– Sociale og personlige kompetencer: Evne til at kunne samarbejde; kunne bidrage til udvikling af arbejdet; vise kreativitet samt lyst og evne til kontinuerlig at lære nyt og tage ansvar. Kan arbejde i teams, betjene og servicere kolleger, kunder og andre interessenter. Kan forhandle, arbejde med og forstå mennesker med forskellig social og kulturel baggrund.
– Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer: At kunne strukturere; vurdere udsagn og data. Formulere vurdere og forstå idéer og synspunkter, mundtligt og skriftligt, rumlig forståelse.
– Kognitive kompetencer: Omfatter blandt andet problemdiagnose og problemløsning i forhold til nogle faglige problemstillinger; forståelse af hvor og hvordan den enkelte bidrager til helheden i en arbejdsproces; analytiske evne og evne til at løse uforudsete problemer alene eller som en del af et team.
– Læringskompetencer: Har opnået indsigt i læringsprocessen, egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder for på den måde at have skabt et beredskab til livslang læring - have lært at lære.
Uddannelsens varighed og struktur
Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3 - 5.
I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag, ud fra pædagogiske overvejelser, fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på de 5 skoleperioder af hver 5 ugers varighed og 1 skoleperiode af 10 ugers varighed – næstsidste skoleperiode.
De bundne og valgfri specialefag skal, som hovedregel, placeres inden for de to sidste uddannelsesår på grundlag af en aftale mellem eleven, virksomheden og skolen.
Nedenstående model er et eksempel på et uddannelsesforløb for en elev.
1. uddannelsesår
2. uddannelsesår
3. uddannelsesår
4. uddannelsesår
G
H
H
H
H
H
H
P
Grundfag, områdefag og valgfag
Specialefag
Skoleperioder
G = Obligatorisk grundforløb, 20 uger.
H = Hovedforløbets 6 skoleperioder på i alt 35 uger.
Hovedforløbets bundne og valgfri specialefag gennemføres i løbet af uddannelsens 3. og 4. uddannelsesår. Specialefagene har en samlet varighed på 9,5 uger.
Adgangskrav til hovedforløbet
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens § 5, dels af hovedbekendtgørelsens § 53.
Skoleundervisningen m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 3, §§ 9 - 15.
Med hensyn til de ønsker, som det faglige udvalg stiller til underbygning af den metodiske og indholdsmæssige fornyelse af karrosseriuddannelsen, kan navnlig peges på tre områder, som må fremmes i forhold til de fremtidige elevers uddannelsesforløb
En individualiseringen af forløb, indhold og form
Et fokusskift fra indlæring til læring (fra det lærerne til det eleverne rent faktisk får lært)
De ændrede og væsentlig mere fleksible undervisnings- og arbejdsformer
Der skal derfor altid foreligge to sæt parallelle planer for den enkelte elev, der skal spille sammen i et konkret uddannelsesforløb: Et sæt lokale undervisningsplaner og elevens personlige uddannelsesplan , således at forløbet er defineret i den personlige uddannelsesplan som en udmøntning af rammen i sættet af lokale undervisningsplaner.
Elevens personlige uddannelsesplan skal udformes som et selvstændigt dokument og vil indgå som et delelement i den individuelle uddannelsesbog , som hver elev skal være udstyret med, og som følger eleven gennem hele erhvervsuddannelsen.
Præstationsstandarder
Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i fagbeskrivelsen.
De tre niveauer
– Begynder niveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer : Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
– Rutine niveau. Eleven kan planlægge og gennemføre eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer : Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
– Avanceret niveau . Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller løse et problem også i ikkerutine situationer - alene og/eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer : Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. Virksomheden bør derfor kun beskæftige eleven med opgaver der modsvarer de faglige mål i grundforløbet.
Uddannelsesrettede områdefag
Til bekendtgørelsens § 9.
Fagplan
Varigheden af hovedforløbet er normalt 3 år og 6 måneder. Heraf skal eleven deltage i undervisning på teknisk skole på i alt 35 uger. Undervisningen sammensættes af obligatoriske grundfag, områdefag, valgfag samt af specialefag med en samlet varighed på 35 uger.
Undervisningen på teknisk skole omfatter følgende fag
1. år
2. år
3. år
4. år
Uddannelsesrettede områdefag – grundforløb
Karrosseriteknik
*
I alt i uger
5 uger
Grundfag – hovedforløb
Fremmedsprog, engelsk niveau F, 2 uger
*
Materialeforståelse, 1 uge
*
Miljø, 2 uger
*
Produktudvikling, produktion og service, 1 uge
*
Salg og service, niveau F, 1 uge
*
Samfundsfag, niveau F, 1,5 uge
*
Informationsteknologi, niveau F, 1 uge
*
I alt
9,5 uger
Områdefag – hovedforløb
Opretning af karrosseridele
*
Svejsning på karrosseridele
*
Fremstilling af reparationsstykker
*
Sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater
*
Autoruder
*
Reparation af kunststofdele
*
Skarring på karrosseridele
*
Sammenføjningsteknik
*
Udmåling og fejlfinding på karrosseri og hjulophæng
*
Af- og påmontering af komponenter
*
I alt
11 uger
Bundne specialefag
Skadesanalyse og opgørelse
*
Reparation af køretøjers konstruktion
*
I alt
3,5 uger
Valgfri specialefag - se bilag 1
6 uger
Valgfag - 5 uger
*
*
*
Total - antal uger
35 uger
* markeringerne angiver en tidsmæssig placering af fagene - ikke en fordeling.
Med hensyn til valg af grundfag og brede områdefag i grundforløbet Mekanik, transport og logistik henvises til grundforløbsbekendtgørelsens fagbilag for den pågældende erhvervsfaglige fællesindgang.
Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen)
1) Karrosseriteknik
Niveau
Begynder
Varighed
5,0 uge
Målet med undervisningen er, at sætte eleven i stand til at foretage fremstilling, tilpasning og udskiftning af mindre karrosseridele, opretning af mindre buler og i-svejsning af mindre komplicerede karrosseridele på køretøjer. Endvidere orienteres eleven om sikkerheden ved arbejde med epoxy og isocyanater, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt i henhold til gældende lovkrav.
Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Reparation på karrosseri
– Eleven kan under vejledning udføre mindre komplicerede reparationer på karrosseriet, herunder rette buler, isvejse og udskifte mindre karrosseridele. Arbejdet udføres i henhold til forskrifter og lovkrav, så den oprindelige sikkerhedsmæssige og kosmetiske tilstand på køretøjet fastholdes, herunder tilgodese kundens ønsker og forventninger til køretøjets udseende og brugsværdi.
– Eleven kan foretage opretning af mindre buler på karrosseridele, således at reparerede områder opfylder autolakerernes forventninger i forhold til videre forarbejdning og lakering.
Svejsning og lodning
– Eleven kan udføre modstandspunktsvejsning, MAG-svejsning, lodning og gassvejsning, herunder betjening og indstilling af værktøjer, samt udskiftning af sliddele, svejsetråd og gasflasker på svejseapparater.
– Eleven kan vurdere svejsningers kvalitet ved de nævnte svejsemetoder.
Fremstilling af reparationsstykker
– Eleven kan fremstille reparationsstykker til karrosserier eller karrosseridele udfra arbejdstegning, således at krav til mål, pasform og udseende er opfyldt.
– Eleven kan fortage strækning eller stukning af plade og opnå en spændingsfri overflade.
Overfladebearbejdning
– Eleven kan anvende spartelmaterialer og tin i forbindelse med opretningen og har viden om behandling af metal og lakoverflader før og efter påføring af materialerne.
– Eleven har et begyndende kendskab til overfladebehandling af karrosseriplade, herunder hvordan overfladerne på det reparerede område kan genetableres og beskyttes mod korrosion.
– Eleven har et begyndende kendskab til lovgrundlaget i Epoxy bekendtgørelsen samt øvrige relevante bekendtgørelser og AT meddelelser.
– Eleven har kendskab til produkternes egenskaber og sundhedsrisici og kan vælge personlige værnemidler udfra dette.
– Eleven har kendskab til, hvorledes arbejdspladsen skal indrettes i henhold til gældende lovgivning.
– Eleven kan anvende tilgængelige data på dansk, så arbejdet kan udføres efter gældende brugervejledning og anvisning.
– Udstedelse af epoxybevis skal indeholdes i undervisningen.
– Eleven kan demonstrere selvstændighed og ansvarsbevidsthed i opgaveløsningen.
Praktik efter grundforløbet
Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen, således at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål.
Efter til grundforløbet skal praktikuddannelsen bl.a. opbygges på grundlag af de faglige mål i de uddannelsesrettede områdefag. Der er ikke tale om faglige slutmål og dette faktum skal tages i betragtning i de faglige udfordringer virksomheden stiller eleven overfor. Der er desuden tale om et generelt uddannelsesforløb, der giver adgang til flere uddannelsesretninger inden for transportområdet.
Virksomheden bør derfor kun beskæftige eleven med opgaver, der modsvarer de faglige mål i grundforløbet.
Hovedforløbets områdefag
Til bekendtgørelsens § 11.
Hovedforløbet omfatter følgende områdefag for karrosserismeden med følgende supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen)
1) Opretning af karrosseridele
Varighed
1 uge
Niveau
Begynder
Mål og øvrige rammer
Målet er, at sætte eleven i stand til at foretage opretning af bulede karrosseridele. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Eleven skal kunne foretage opretning af mindre buler på karrosseridele, således at reparerede områder opfylder autolakerers forventninger i forhold til videre forarbejdning og lakering.
Eleven skal kunne fortage strækning eller stukning af plade og opnå en spændingsfri overflade.
Eleven skal kunne anvende spartelmaterialer og tin i forbindelse med opretningen, og har viden om behandling af metal og lakoverflader før og efter påføring af materialerne.
Eleven har viden om overfladebehandling af karrosseriplade og hvordan overfladerne på det reparerede område kan genetableres og beskyttes mod korrosion.
Merit
Praktikregler
Eleven udfører under vejledning arbejdsopgaver ved opretning af bulede karrosseridele, således at reparerede områder opfylder autolakerers forventninger i forhold til videre forarbejdning og lakering.
Eleven foretager strækning eller stukning af plade og opnå en spændingsfri overflade.
Eleven anvender spartelmaterialer og tin i forbindelse med opretningen og har viden om behandling af metal og lakoverflader før og efter påføring af materialerne.
2) Svejsning på karrosseridele
Varighed
1 uge
Niveau
Begynder
Mål og øvrige rammer
Målet er, at sætte eleven i stand til at foretage sammenføjning af karrosseridele, ved anvendelse af svejsning og lodning. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Eleven kan udføre modstandspunktsvejsning, MAG svejsning, lodning og gassvejsning, herunder betjening og indstilling af værktøjer, samt udskiftning af sliddele, svejsetråd og gasflasker på svejseapparater.
Eleven kan vurdere svejsningers kvalitet ved de nævnte svejsemetoder.
Eleven kan vurdere korrekt anvendelse af forskellige svejsemetoder på karrosserier, i henhold til reparationshåndbøger, samt gældende forskrifter.
Merit
Praktikregler
Eleven udfører under vejledning arbejdsopgaver med sammenføjning af karrosseridele ved anvendelse af svejsning og lodning.
3) Fremstilling af reparationsstykker
Varighed
1 uge
Niveau
Begynder
Mål og øvrige rammer
Målet er, at sætte eleven i stand til at fremstille reparationsstykker til køretøjers karrosseri. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Eleven kan fremstille reparationsstykker til karrosserier eller karrosseridele udfra arbejdstegning, således at krav til mål, pasform og udseende er opfyldt.
Eleven kan udarbejde arbejdstegninger som brugbar dokumentation for arbejdsopgaver.
Merit
Praktikregler
Eleven udfører under vejledning arbejdsopgaver med fremstilling af reparationsstykker til køretøjers karrosseri.
4) Sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater
Varighed
0,5 uge
Niveau
Avanceret
Mål og øvrige rammer
Målet er, at eleven er orienteret om sikkerheden ved arbejde med epoxy og isocyanater, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt i henhold til gældende lovkrav. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Eleven har viden om lovgrundlaget i Epoxy bekendtgørelsen samt øvrige relevante bekendtgørelser og AT meddelelser.
Eleven har viden om produkternes egenskaber og sundhedsrisici og kan vælge personlige værnemidler udfra dette.
Eleven har viden om hvorledes arbejdspladsen skal indrettes i henhold til gældende lovgivning.
Eleven kan anvende tilgængelige data på dansk, således at arbejdet kan udføres efter gældende brugervejledning og anvisning.
Udstedelse af epoxybevis skal indeholdes i undervisningen.
Merit
Praktikregler
Eleven problemløser, planlægger og gennemfører arbejdsopgaver, hvor der anvendes produkter indeholdende epoxy og isocyanater.
5) Autoruder
Varighed
1 uge
Niveau
Rutine
Mål og øvrige rammer
Målet er, at sætte eleven i stand til at af- og påmontere autoruder, samt at foretage reparationer på autoruder. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Eleven kan afmontere og montere forskellige typer af autoruder ved anvendelse af specialværktøjer.
Eleven kan anvende og påføre materialer til limning af autoruder som anvist i brugsanvisninger og reparationshåndbøger
Eleven kan foretage nødvendig afdækning, demontering og montering af køretøjer i forbindelse med udskiftninger af ruder
Eleven kan foretage reparation af stenslagsskader på autoglas og overholde gældende forskrifter.
Eleven kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning for arbejde med epoxy og isocyanater.
Eleven kan anvende reparationshåndbøger og andre tilgængelige data på dansk og fremmedsprog, således at arbejdet udføres efter de anviste procedurer og metoder og gældende lovgivning.
Merit
Praktikregler
Eleven planlægger og udfører arbejdsopgaver i forbindelse med af- og påmontering samt reparation af autoruder
6) Reparation af kunststofdele
Varighed
1 uge
Niveau
Rutine
Mål og øvrige rammer
Målet er, at sætte eleven i stand til at vurdere reparationsmuligheder og udføre reparationer på skadede kunststofdele, der indgår i køretøjer. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Eleven kan materialebestemme, reparere og efterbehandle kunststofdele efter anviste procedurer, således at reparerede områder opfylder autolakerers forventninger i forhold til videre forarbejdning og lakering.
Eleven kan vurdere reparationsmuligheder på kunststofdele i forhold til omkostninger ved reparation og udskiftning.
Eleven kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning for arbejde med epoxy og isocyanater.
Eleven kan anvende reparationshåndbøger og andre tilgængelige data på dansk og fremmedsprog, således at arbejdet udføres efter de anviste procedurer og metoder, og gældende lovgivning.
Merit
Praktikregler
Eleven planlægger og udfører arbejdsopgaver ved reparation af skadede kunststofdele, der indgår i køretøjer.
7) Skarring på karrosseridele
Varighed
2 uger
Niveau
Rutine
Mål og øvrige rammer
Målet er, at sætte eleven i stand til at udføre arbejdsopgaver hvori der indgår skarringer i forbindelse med delvis udskiftning af karrosseridele. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Eleven kan udføre skarringer i forbindelse med delvis udskiftning af karrosseridele, således at krav om pasform, efterbearbejdning ( f. eks. sealing) og tidsforbrug er opfyldt, og således at reparerede områder opfylder forventninger i forhold til videre forarbejdning og lakering.
Eleven har viden om overfladebehandling af reparerede områder og om hvordan de reparerede områder kan genetableres for at forebygge korrosionsangreb og genskabe originalt udseende.
Eleven kan anvende reparationshåndbøger og andre tilgængelige data på dansk og fremmedsprog, således at skarringer placeres efter de anviste metoder, og gældende forskrifter.
Eleven kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning for arbejde med epoxy og isocyanater.
Merit
Praktikregler
Eleven planlægger og udfører arbejdsopgaver, hvori der indgår skarringer i forbindelse med delvis udskiftning af karrosseridele.
8) Sammenføjningsteknik
Varighed
0,5 uge
Niveau
Begynder
Mål og øvrige rammer
Målet er, at eleven sættes i stand til at foretage sammenføjning af forskellige materialer. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Eleven kan foretage svejsning i letmetaller, herunder betjene og indstille værktøjer og maskiner samt udskifte sliddele, svejsetråd og gasflasker på svejseapparater.
Eleven kan sammenføje metaldele, således at krav til gennemsvejsning, udseende og efterbearbejdning (f.eks. sealing) er opfyldt.
Eleven kan sammenføje metaldele ved anvendelse af lim og nitter.
Eleven kan anvende reparationshåndbøger og andre tilgængelige data på dansk og fremmedsprog, således at arbejdet kan udføres efter de anviste procedurer og metoder.
Eleven kan vurdere sammenføjningens kvalitet ved de nævnte sammenføjningsmetoder.
Eleven kan udføre arbejdet med limprodukter i overensstemmelse med gældende lovgivning for arbejde med epoxy og isocyanater.
Merit
Praktikregler
Eleven udfører under vejledning arbejdsopgaver med forskellige sammenføjningsteknikker i forskellige materialer.
9) Udmåling og fejlfinding på karrosseri og hjulophæng
Varighed
1 uge
Niveau
Avanceret
Mål og øvrige rammer
Målet er, at sætte eleven i stand til at udføre udmåling og fejlfinding på karrosseri og hjulophæng. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Eleven kan udføre en kontrolmåling af karrosseriet ved anvendelse af elektroniske/mekaniske udmålingssystemer og analysere eventuelle skævheder i karrosseriet.
Eleven kan udføre udmåling og fejlfinding af hjulophæng ved anvendelse af elektroniske/mekaniske udmålingssystemer og foretage justering og udskiftning af dele i ophæng og styreforbindelser.
Eleven kan anvende reparationshåndbøger og andre tilgængelige data på dansk og fremmedsprog, således at udmålingen og justeringer kan udføres i henhold til specifikationer.
Merit
Praktikregler
Eleven problemløser, planlægger og udfører arbejdsopgaver ved udmåling og fejlfinding på karrosseri og hjulophæng.
10) Af- og påmontering af komponenter
Varighed
2 uger
Niveau
Rutine
Mål og øvrige rammer
Målet er, at sætte eleven i stand til at foretage af- og påmontering af komponenter i forbindelse med reparation eller opbygning af køretøjer. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Eleven kan af- og påmontere og eventuelt udskifte mekaniske og elektriske komponenter i forbindelse med reparationer på køretøjer
Eleven kan fejlfinde og reparere ledningsnet og komponenter på køretøjers lys- og tegngivningsanlæg samt udføre simpel afprøvning af elektriske systemer i overensstemmelse med specifikationer. Eleven kan foretage af- og påmontering af passive og aktive sikkerhedssystemer som anvendes på køretøjer og kan foretage korrekt fra- og tilkobling af elektroniske systemer i forbindelse med reparationer, således at skader på systemerne forebygges.
Eleven kan anvende reparationshåndbøger og andre tilgængelige data på dansk og fremmedsprog, således at reparationen udføres efter de anviste procedurer, metoder og lovkrav.
Eleven kan vurdere og planlægge omfanget af demontering i forhold til reparationsområder på køretøjer.
Eleven kan vurdere og kontrollere at monteringen er gennemført med en kvalitet der indfrier kunders forventninger, og værksteders interne kvalitetskontrol ordninger.
Merit
Praktikregler
Eleven planlægger og udfører arbejdsopgaver ved af - og påmontering af komponenter i forbindelse med reparation eller opbygning af køretøjer.
Specialefag
Til bekendtgørelsens § 12.
Hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag for karrosserismeden med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen)
1) Skadesanalyse og opgørelse
Varighed
0,5 uge
Niveau
Avanceret
Mål og øvrige rammer
Målet er, at sætte eleven i stand til at analysere og vurdere skaders omfang på skadede køretøjer. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Eleven kan ved hjælp af en nøje udarbejdet skadesanalyse og vurdering udfærdige dokumentation for omfanget af reparationer, herunder opgøre forbrug af reservedele, materialer og arbejdstid m.m. Eleven kan anvende skadesopgørelsessystemer til udarbejdelse af dokumentationen.
Eleven kan planlægge, organisere og dokumentere eget arbejdsforløb.
Eleven kan udføre kundebetjening i forbindelse med skadesanalyse og opgørelse.
Merit
Praktikregler
Eleven problemløser, planlægger og udfører arbejdsopgaver ved analyse og vurdering skaders omfang på skadede køretøjer.
2) Reparation af køretøjers konstruktion
Varighed
3 uger
Niveau
Avanceret
Mål og øvrige rammer
Målet er, at sætte eleven i stand til at udføre arbejdsopgaver ved reparationer på karrosseriers konstruktion. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Eleven kan udføre arbejdsopgaver ved reparationer og skarringer på bærende dele i køretøjers konstruktion. Arbejdet udføres således at lovkrav, pasform, efterbearbejdning og tidsforbrug er opfyldt, og således at reparerede områder opfylder forventninger i forhold til videre forarbejdning og lakering.
Eleven kan anvende materialer til korrosionsbeskyttelse og forsegling i forbindelse med reparationer.
Eleven har viden om overfladebehandling af reparerede områder og om hvordan de reparerede områder kan genetableres for at forebygge korrosionsangreb og genskabe originalt udseende.
Eleven kan udføre arbejde med materialer i overensstemmelse med gældende lovgivning for arbejde med epoxy og isocyanater.
Eleven kan anvende reparationshåndbøger og andre tilgængelige data på dansk og fremmedsprog, således at reparationen udføres efter de anviste procedurer og metoder og gældende lovgivning.
Eleven kan vurdere kvaliteten af reparationer på karrosseriers konstruktion.
Merit
Praktikregler
Eleven problemløser, planlægger og udfører arbejdsopgaver ved reparationer på karrosseriers konstruktion.
Valgfri specialefag
Til bekendtgørelsens § 13.
Hovedforløbet omfatter følgende valgfri specialefag. De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Der kan vælges inden for følgende områder
1. Demontering og montering af elektriske og elektroniske anlæg på køretøjer.
2. Særlige kvalifikationskrav vedrørende sammenføjningsteknik samt opretning af køretøjer.
3. Særlige kvalifikationskrav vedrørende opbygning af køretøjer.
Ad 1) Demontering og montering af elektriske og elektroniske anlæg på køretøjer.
Grundlæggende autoelektronik, trin 1
Niveau
Avanceret
Varighed
1,0 uger
Mål og øvrige rammer
Eleven indøver grundlæggende måleteknik og udmåler elektroniske komponenter på fumlebrædder.
Eleven kan udmåle elektriske forbrugere ved hjælp af egnet testudstyr samt infosystemer.
Eleven kan udføre udmåling på elektroniske sensorer ved hjælp af egnet testudstyr samt infosystemer.
Eleven kan udføre systematisk kontrol og fejlfinding på elektriske forbrugere samt enkle elektroniske systemer ved hjælp af kundeoplysninger, egnet måleudstyr samt infosystemer.
Eleven kan anvende infosystemer til kontrol og fejlfinding.
Eleven kan arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.
Merit
ME 5603, Grundlæggende autoelektronik, trin 1
Praktikregler
Eleven udfører selvstændigt arbejdsopgaver vedrørende udførelse af systematisk kontrol og fejlfinding på elektriske forbrugere, samt enkle elektroniske systemer ved hjælp af kundeoplysninger, egnet måleudstyr samt infosystemer.
Eleven skal arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.
Grundlæggende autoelektronik, trin 2
Niveau
Avanceret
Varighed
1,0 uger
Mål og øvrige rammer
Eleven kan udmåle elektroniske anlæg ved hjælp af egnet testudstyr samt infosystemer.
Eleven kan udføre udmåling på motorstyringskomponenter ved hjælp af egnet testudstyr samt infosystemer.
Eleven kan udføre systematisk kontrol og fejlfinding på elektroniske anlæg samt generelle motorstyringskomponenter, ved hjælp af kundeoplysninger, egnet måleudstyr samt infosystemer.
Eleven kan anvende infosystemer til kontrol og fejlfinding.
Eleven kan arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.
Merit
ME 5604, Grundlæggende autoelektronik, trin 2
Praktikregler
Eleven udfører selvstændigt arbejdsopgaver vedrørende udførelse af systematisk kontrol og fejlfinding på elektroniske anlæg samt generelle motorstyringskomponenter ved hjælp af kundeoplysninger, egnet måleudstyr samt infosystemer.
Eleven skal arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.
Grundlæggende autoelektronik, trin 3
Niveau
Avanceret
Varighed
0,6 uger
Mål og øvrige rammer
Eleven kan forstå styreboksens opbygning og funktion samt hvilke principper, den arbejder efter, herunder læsning og brænding af en EPROM og kan foretage en læsning og brænding.
Eleven kan med relevant udstyr kontrollere kommunikationssignalerne mellem de enkelte styrebokse (CAN).
Eleven kan ud fra relevante håndbøger og med relevant udstyr aktivere og anvende diagnosesystemerne ved kontrol og fejlfinding.
Eleven kan anvende multimeter, oscilloskop samt universal- og mærkespecifik diagnosetester på aktuelle køretøjer.
Eleven kan udføre kontrol, systematisk fejlfinding og planlægge reparation på bilens elektroniske motorstyring.
Eleven kan arbejde i overensstemmelse med de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område i samtlige arbejdsdiscipliner.
Merit
ME 5611, Grundlæggende autoelektronik, trin 3
Praktikregler
Eleven udfører selvstændigt arbejdsopgaver vedrørende aktivering og anvendelse af diagnosesystemer ved kontrol og fejlfinding med anvendelse af relevante håndbøger og relevant udstyr.
Eleven udfører kontrol, systematisk fejlfinding og planlægning af reparation på bilens elektroniske motorstyring.
Eleven arbejder i overensstemmelse med de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.
Sikkerheds- og komfortelektronik
Niveau
Avanceret
Varighed
0,6 uger
Mål og øvrige rammer
Eleven kan udføre en kontrol/udmåling af elmotorstyringer med og uden fjernbetjening samt udmåle CAN styringer ved hjælp af egnet måleudstyr, VHB/ESI (Elektronic service information) og ledningsdiagrammer.
Eleven kan foretage en funktionskontrol på rullefelt samt udmåle de forskellige styringer i hastighedsreguleringsanlæg ved hjælp af egnet måleudstyr, VHB/ESI samt ledningsdiagrammer .
Eleven kan foretage en funktionskontrol på rullefelt og udmåle de enkelte styringer og inddata ved hjælp af egnet testudstyr, VHB/ESI samt ledningsdiagrammer.
Eleven kan udmåle og kontrollere kommunikationssignalerne mellem de enkelte enheder i startspærre-/tyverialarmanlægget.
Eleven kan programmere/tilpasse de enkelte enheder sammen.
Eleven kan udføre en kontrol og fejlfinding på komfortanlæg, med udgangspunkt i kundeoplysninger, VHB/ESI samt egnet testudstyr.
Merit
ME 5610, Sikkerheds- og komfortelektronik
Praktikregler
Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende kontrol/udmåling af elmotorstyringer med og uden fjernbetjening samt udmåling af CAN styringer ved hjælp af egnet måleudstyr, VHB/ESI (Electronic service information) og ledningsdiagrammer.
Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende funktionskontrol på rullefelt samt udmåling af de forskellige styringer i hastighedsreguleringsanlæg ved hjælp af egnet måleudstyr, VHB/ESI og ledningsdiagrammer .
Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende udmåling og kontrol af kommunikationssignalerne mellem de enkelte enheder i startspærre-/tyverialarmanlægget.
Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende kontrol og fejlfinding på komfortanlæg med udgangspunkt i kundeoplysninger og VHB/ESI samt egnet testudstyr.
Eleven arbejder efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.
Luftkonditioneringsanlæg, auto
Niveau
Avanceret
Varighed
1,0 uger
Mål og øvrige rammer
Eleven kan identificere anlæggets enkeltkomponenter og kende placering og funktion i anlægget.
Eleven kan montere de enkelte komponenter, såvel elektriske som mekaniske, til et funktionelt luftkonditioneringsanlæg i henhold til dokumentation.
Eleven kan genvinde kølemidlet, demontere anlægget og lagre komponenter hensigtsmæssigt.
Eleven kan foretage en tæthedsprøve, evakuere anlægget og påfylde korrekt mængde olie og kølemiddel samt læksøge på systemet.
Eleven kan idriftsætte anlægget og indregulere til driftsspecifikation, herunder anvende egnede måleinstrumenter i forbindelse med arbejde på og ved idriftsætning og indregulering af anlægget.
Eleven kan rengøre fordamper, kondensator, slanger og øvrige komponenter, herunder efterse slanger for slid, anlægget for mekaniske defekter og elektriske forbindelser for tæring, udbedre skader samt læksøge.
Eleven kan anvende egnede instrumenter ved bestemmelse af anlæggets driftstilstand, rette simple fejl og bringe anlægget i overensstemmelse med driftsspecifikationerne.
Eleven har kendskab til forholdsreglerne mht. olietyper, paknings- og slangematerialer ved Retrofitmetoden ved skift til R- 134a samt kendskab til de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område og kan anvende denne viden i samtlige arbejdsdiscipliner.
Merit
ME 6295, Luftkonditioneringsanlæg, auto.
Praktikregler
Eleven udfører selvstændigt arbejdsopgaver vedrørende idriftsætning samt indregulering af luftkonditioneringsanlæg i henhold til driftsspecifikationer samt generelle sikkerheds- og miljømæssige krav.
Motor-/kabinevarmer
Niveau
Avanceret
Varighed
0,6 uger
Mål og øvrige rammer
Eleven kan bedømme, om oliefyrsmonteringen er forsvarligt håndværksmæssigt udført, og at monteringen opfylder de fra producenten og lovgivningen stillede krav.
Eleven kan udføre målinger på et oliefyrsanlæg efter producentens forskrifter.
Eleven kan udføre de elektriske målinger ved hjælp af multimeter og/eller specielt måleudstyr samt bedømme de målte værdier sammen med opgivne data.
Merit
ME 5638, Motor-/kabinevarmere
Praktikregler
Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende bedømmelse af, om oliefyrsmonteringen er forsvarligt håndværksmæssigt udført, og at monteringen opfylder producentens og lovgivningens stillede krav, herunder bedømme de målte værdier i forhold til opgivne data.
Eleven arbejder efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.
Ad 2) Særlige kvalifikationskrav vedrørende sammenføjningsteknik samt opretning af køretøjer.
Karrosseriopretning i bænk
Varighed
5 uger
Niveau
Avanceret
Mål og øvrige rammer
Målet er, at sætte eleven i stand til at fortage reparation af trafikskadede køretøjer ved anvendelse af rettebænk og specialværktøjer. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Eleven kan foretage udmåling ved anvendelse af rettebænkes målesystemer og analysere skadens omfang på karosseriet.
Eleven kan foretage opretning af karrosseriet ved bl.a. ved hjælp af hydraulisk værktøj, således at karrosseriet og undervogn overholder mål i forhold til angivne data, og således at karrosseriets øvrige tilpasninger og mål overholdes i henhold til fabriks og lov forskrifter.
Eleven kan foretage udskiftning/skarring af karrosseridele i forhold til fabrikantens og lovens anvisninger og ved anvendelse af rettebænkens målesystem.
Eleven kan oprette karrosseridele og profiler fremstillet i specialstål, således at gældende lovkrav og specifikationer er opfyldt.
Eleven kan reparere skader på andre materialetyper end stål.
Eleven har viden om overfladebehandling af reparerede områder og om hvordan de reparerede områder kan genetableres for at forebygge korrosionsangreb og genskabe originalt udseende.
Eleven kan udføre arbejdet med materialerne i overensstemmelse med gældende lovgivning for arbejde med epoxy og isocyanater.
Eleven kan anvende reparationshåndbøger og andre tilgængelige data på dansk og fremmedsprog, således at reparationen udføres efter de anviste procedurer og metoder.
Eleven kan vurdere reparationers kvalitet, således at reparerede områder opfylder autolakerers forventninger i forhold til videre forarbejdning og lakering.
Eleven kan overholde sikkerhedsregler i forbindelse med arbejde med hydraulisk værktøj.
Merit
Praktikregler
Eleven problemløser, planlægger og udfører arbejdsopgaver ved reparation af trafikskadede køretøjer med anvendelse af rettebænk og specialværktøjer.
Karrosserisvejsning, aluminium
Niveau
Avanceret
Varighed
2,0 uger
Mål og øvrige rammer
Eleven kan, med anvendelse af svejsemetoderne TIG- og MIG-svejsning efter grundig instruktion og vejledning, udføre kant- og stumpsømme i aluminiumsplade, godstykkelse 2-6 mm. i følgende stillinger
Kantsømme: PA - Oven-ned, PB – Stående og PF - Lodret stigende.
Stumpsømme: PA - Oven-ned, PC - Side-ind og PF - Lodret stigende.
Alle øvelsesopgaver gennemføres på grundlag af arbejdsinstruktioner udarbejdet efter gældende DS/EN/ISO standarder.
Eleven har kendskab til forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af TIG- og MIG-svejsning af kant- og stumpsømme i aluminium på følgende områder: Tilsatsmaterialer, svejsefejl og kontrolmetoder, fugeformer og tildannelse, miljø og sikkerhed samt certificering af svejsere.
Eleven har kendskab til vigtigheden i: at følge svejseprocedurespecifikationer, herunder forstå vigtigheden af at specifikationer følges, at indstille forskelligt TIG- og MIG-udstyrs parametre i overensstemmelse med specifikationerne, i at efterleve de forhold vedrørende arbejdsmiljø og sikkerhed, der er gældende for TIG- og MIG- svejsning samt i at gennemføre visuel kontrol af egne svejsninger efter gældende DS/EN/ISO standarder.
Alle øvelsesopgaver skal opfylde krav specificeret efter gældende DS/EN/ISO standarder for visuel bedømmelse af svejsesømme - Minimum DS/EN 30042, Level C.
Merit
ME/MB 3210, Karrosserisvejsning, aluminium
Praktikregler
Eleven udfører selvstændigt opgaver under anvendelse af svejsemetoderne TIG- og MIG-svejsning efter gældende DS/EN/ISO standarder, kant- og stumpsømme i aluminiumsplade godstykkelse 2-6 mm. i følgende stillinger
Kantsømme: PA - Oven-ned, PB – Stående og PF - Lodret stigende.
Stumpsømme: PA - Oven-ned, PC – Side-ind og PF - Lodret stigende.
Eleven arbejder efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.
Undervogn/styretøj, personvogn
Niveau
Avanceret
Varighed
0,6 uger
Mål og øvrige rammer
Eleven kan foretage et sikkerhedsmæssigt eftersyn på en personvognes hjulophæng, affjedring og støddæmpning.
Eleven kan finde justeringsmulighederne på styretøjet/hjulophænget og skal udfra sit kendskab til styretøjets indvirkning på vognens køreegenskaber, komfort og sikkerhed kunne vurdere og foretage justering.
Eleven kan udføre kontrol af styretøj og undervogn i henhold til gældende lovkrav.
Eleven kan servicere hjul udfra kendskab til dæktyper, fælgtyper og deres indvirkning på bilens køreegenskaber, herunder indpresningsdybde, styrerulleradius samt belastning af lejer og hjulophæng.
Eleven har kendskab til de forskellige typer medstyrende bagaksler samt konstruktørens idé med medstyrende bagaksel og skal herudfra kunne vurdere aktuel tilstand.
Eleven har kendskab til styretøjsvinkler, styretøjsvinklernes indvirkning på vognens køreegenskaber og dækslid og skal ud fra denne viden kunne angive fejlmuligheder.
Eleven kan anvende sin viden om styretøjsgeometrien i forbindelse med en udmåling, herunder symmetriakse, geometriakse, styreakse, løbsvinkel, akselafstandens og sporviddens påvirkning af køretøjets funktion. Eleven kan endvidere vurdere nødvendig justeringsomfang.
Eleven kan udføre kalibrering af såvel måleudstyr som arbejdsplads, foretage en komplet 4-hjulsudmåling samt foretage en vurdering og justering ud fra måleresultatet og fabrikantens specifikationer.
Eleven kan foretage hjulindstillinger, som er afvigende fra “middelindstillingsdata” for at kompensere for ændret hjulbelastning, hjultype og dæk.
Eleven kan udmåle olietryk og -mængde i et servokredsløb samt grundjustere ventilhus.
Eleven kan påpege eventuelle fejl (herunder fejl i karrosseri, ophængs placering og fastgørelsespunkter) samt mulige årsager til hjulindstillingsfejl. Eleven kan endvidere anvise det nødvendige reparationsomfang.
Eleven kan fagligt og korrekt vejlede kunden om hjul, dækvalg og styretøjsproblemer.
Eleven kan arbejde i overensstemmelse med de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område i samtlige arbejdsdiscipliner.
Merit
ME 5614, Undervogn/styretøj, personvogn
Praktikregler
Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende sikkerhedsmæssigt eftersyn på en personvognes hjulophæng, affjedring og støddæmpning.
Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende kalibrering af såvel måleudstyr som arbejdsplads samt foretager en komplet 4-hjulsudmåling herunder en vurdering og justering ud fra måleresultatet og fabrikantens specifikationer.
Eleven udfører selvstændigt opgaver vedrørende udmåling af olietryk og -mængde i et servokredsløb samt grundjustering af ventilhus.
Eleven arbejder efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område.
Ad 3) Særlige kvalifikationskrav vedrørende opbygning af køretøjer.
Karrosseriopbygning
Varighed
5 uger
Niveau
Avanceret
Mål og øvrige rammer
Målet er, at sætte eleven i stand til at vurdere, tilrettelægge og gennemføre arbejdsforløb i forbindelse med opbygninger på køretøjer.
Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer
Eleven kan tilrettelægge og gennemføre arbejdsforløb i forbindelse med opbygninger på køretøjer.
Eleven kan vurdere opbygningsformer på specialkøretøjer, last- og varevognes lad og chassis og vejlede om opbygningsform ud fra kundens ønsker og forventninger til økonomi, færdselssikkerhed, lovgivning, samt køretøjets udseende og brugsværdi.
Merit
Praktikregler
Eleven vurderer, tilrettelægger og gennemfører et arbejdsforløb i forbindelse med opbygninger på køretøjer.
Rammer for erhvervelse af kørekort
Til bekendtgørelsens § 17.
Eleven skal inden aflæggelse af svendeprøve have erhvervet kørekort til køretøj under 3.500 kg. (kategori B). Det faglige udvalg kan i særtilfælde dispensere fra dette krav. Eleven skal begynde på køreundervisningen ved uddannelsens start eller umiddelbart efter det fyldte 18. år. Praktikvirksomheden vælger kørelærer og er forpligtet til at udrede omkostningerne inden for følgende rammer for elever, der ikke forud for uddannelsen har erhvervet de pågældende kørekort, idet eleven inden praktikuddannelsens udløb skal betale eventuelle omkostninger ud over rammerne
Kørekort til kategori B
a) Køreundervisning på vej i indtil 8 lektioner inkl. køreprøve.
b) Teoriundervisning med indtil 12 dobbeltlektioner med 2 evaluerede teoriprøver.
c) Obligatoriske kurser på lukket øvelsesplads, både manøvre- og glatførebane.
d) Lægeattest og prøvegebyr til den første teoriprøve og den praktiske køreprøve.
Bedømmelse, prøver, beviser m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 4, §§ 19 - 29.
Retningslinier for svendeprøve
Grundlaget for Karrosserismedeuddannelsen er beskrivelserne om mål og øvrige rammer, der er udarbejdet af de faglige udvalg, og efterfølgende fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen af Undervisningsministeriet.
Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen.
Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem beskrivelserne og den konkrete svendeprøve.
Tilvejebringelse af opgaver
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Det faglige udvalg udarbejder forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de regler, der er fastlagt i gældende uddannelsesbekendtgørelse under afsnittet »Afsluttende bedømmelse« og i forhold til beskrivelserne med mål og øvrige rammer for Karrosserismedeuddannelsen.
Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse
Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever og gennemføres på teknisk skole under det afsluttende skoleophold. Bedømmelsen foretages af 2 censorer (skuemestre) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg og eksaminator (en lærer udpeget af skolen) jf. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.
Skuemestrene skal være til stede 2 dage under den praktiske prøve, der varer i alt 16 klokketimer. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Iværksættelse af prøven
Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen (svendeprøven) afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.
Skuemestrene indvarsles ca. 3-4 uger før den afsluttende eksamen (svendeprøven), idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne.
For skolens lærere/tilsynsførende og censorerne gælder den lokale skolebedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen.
Prøven består af 2 dele: En skriftlig og en praktisk prøve , der begge gennemføres på den afsluttende skoleperiode som en del af undervisningen.
Indstilling til ny svendeprøve
Skolen og det faglige udvalg tilbyder elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået beståelseskarakteren 6. Omprøve aflægges kun i den prøve (skriftlig eller praktisk), som eleven ikke har bestået.
Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger.
Skriftlig prøve
Den skriftlige prøve (teoriopgave) består af et opgavesæt omhandlende et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag med en varighed på i alt 3 klokketimer. Spørgsmålene skal besvares inden for det antal klokketimer, der er fastlagt i bekendtgørelsen. Som hjælpemidler må anvendes de hjælpemidler, der er angivet i opgaven. Instruktionen fremgår i øvrigt af skolens lokale skolebedømmelsesplan og eksamensregulativ.
Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1993 samt vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap af maj 1994.
Rettelse, bedømmelse og karaktergivning
Den skriftlige prøve rettes ved skolens foranstaltning, umiddelbart efter prøven.
Den praktiske prøve (værkstedsopgaven)
Rammerne for værkstedsopgaven er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen med hensyn til tidsforbrug samt indhold.
Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver læreren og de to skuemestre samlet én delkarakter på grundlag af en votering for hvert af følgende kriterier (i alt to karakterer)
– Teknisk faglige kompetencer
– Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge, fejlfinde (problemløsning) og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Samtale under værkstedsopgaven
I forbindelse med bedømmelsen af værkstedsopgaven gennemføres løbende under prøveforløbet en samtale med eleven, hvor eksaminator og censorer har mulighed for at stille afklarende spørgsmål jf. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.
Samtalen, der skal omhandle den aktuelle opgave, må ikke have karakter af mundtlig eksamination. Formålet med samtalen er alene at give eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode. Elevens redegørelse indgår i som element i den samlede vurdering af værkstedsopgaven.
Vurderingsramme
Skema kan danne udgangspunkt for lærerens og censorernes vurdering af elevernes præstationer i forbindelse med svendeprøven. Skemaet skal ikke betragtes som et checkskema, men kan alene anvendes som et udgangspunkt i en operationel opdeling af kompetenceområderne i elementer.
Kompetence-
områder
Kompetenceelementer
Fagligt erhvervsrettede kvalifikationer/-kompetencer
Brug af håndværktøj.
Betjening af test- og måleudstyr.
Generel adfærd vedrørende opgaven (beskyttelse af bil, orden i værktøj mm).
Sikkerhedsmæssig adfærd ved omgang med værktøj og øvrigt udstyr.
Paratviden vedrørende gængse tests og målinger på biler.
Kvalitetsaspektet.
Almene og personlige kvalifikationer/-kompetencer
Planlægning af arbejdsforløb (rækkefølge, tidsforbrug mm).
Evner vedrørende problemløsning.
Paratviden vedrørende gængse reparationsmetoder.
Præsentere egne ideer, bruge relevante fagudtryk.
Opsøge, læse og forstå gængse betjeningsvejledninger og anden teknisk dokumentation.
Evner vedrørende forklaring af konsekvenser samt vejledning af »kunden« på en forståelig måde.
Demonstrering af selvstændighed og ansvarsbevidsthed i opgaveløsningen.
Udviser gode holdninger til kvalitet og service, herunder kunne holde orden og arbejde omhyggeligt og systematisk.
Generelt om bedømmelse og karaktergivning
Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af beskrivelserne med mål og øvrige rammer, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne i forhold til klassens øvrige karakterer (relativ karaktergivning).
Hvis svendeprøven er udført på kortere tid end fastsat i bekendtgørelsen og prøven i øvrigt opfylder alle specifikationer kan dette indgå positivt i bedømmelsen af prøven.
Karakterberegning
Den afsluttende eksamen (svendeprøven) bedømmes ud fra de regler, der er fastlagt i gældende uddannelsesbekendtgørelse, Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v., Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse og de beskrivelserne med mål og øvrige rammer, der findes i vejledningen.
Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter på grundlag af en votering. I vurderingen lægges der vægt på elevens kompetencer som angivet i målene for uddannelsen.
I tilfælde hvor eksaminator og de to censorer ikke kan opnå enighed i voteringen (den skriftlige og praktiske prøve) følges gældende regler i Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.
I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket »delkarakter« om de karakterer, der fremkommer som et resultat af en votering vedrørende den praktiske prøve (værkstedsopgaven).
For at bestå svendeprøven kræves, at karakteren for den skriftlige prøve er mindst 6, og at gennemsnittet for de to delkarakterer for den praktiske prøve (værkstedsopgaven) er mindst 6. Karaktererne 6 kan ikke fremkomme ved oprunding. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren 00 ikke ved nedrunding.
Det faglige udvalg har udarbejdet et eksemplar af karakterblanket bagerst i vejledningen.
Karakterskalaer
13-skalaen
Definitioner for anvendelse af 13-skalaen er følgende
13: for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation
11: for den udmærkede og selvstændige præstation
10: for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation
09: for den gode præstation, der ligger lidt over middel
08: for den middelgode præstation
07: for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel
06: for den netop acceptable præstation
05: for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation
03: for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation
00: for den helt uantagelige præstation.
Verbal 5-trinsskala
Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13.
Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11.
Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9.
Bestået gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6.
Ikke tilfredsstillende udført gives ved et karaktergennemsnit på mindre end 6.
Med hensyn til bedømmelse efter 13-skalaen henvises i øvrigt til Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt gældende uddannelsesbekendtgørelse.
Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet.
Udkast til karakterblanket og hjælpeskema
Bedømmelse af svendeprøve
Lærlingens navn
Virksomhed
Udlæringsdato
Uddannelse
Skole
Prøvedato
Vurdering af svendeprøve
Kriterier for bedømmelse
Delkarakter efter votering
1. Skriftlig prøve
2. Teknisk faglige kompetencer
3. Almene og personlige kompetencer
Svendeprøvekarakter (Gennemsnit af de 3 delkarakterer)
Skriftlig prøve bestået
Ja: ( )
Nej: ( )
Praktisk prøve bestået (gennemsnit af delkarakter 2 og 3)
Ja: ( )
Nej: ( )
Eventuelle bemærkninger
Skuemester
Skuemester
Skole
Noter
Delkaraktererne overføres fra hjælpeskemaet eller påføres direkte som et resultat af en votering som hel karakter uden decimaler.
Såfremt delkarakteren for den skriftlige prøve er under 6 er denne del af opgaven ikke bestået og skal gentages.
Såfremt gennemsnittet af delkarakter 2 og 3 (værkstedsopgaven) er under 6 er denne del af svendeprøven ikke bestået og skal gentages. Såfremt krakteren for den teoretiske opgave er under 6 er denne del af opgaven ikke bestået og skal gentages
De normale afrundingsregler må ikke anvendes ved oprunding til karaktererne 6 eller 13 eller nedrunding til karakteren 0
_____________________
Dato for bedømmelse
Hjælpeskema
Lærlingens navn
Teknisk skole
Virksomhed
Udlært den
Speciale
Den skriftlige prøve
Skuemester 1
Skuemester 2
Lærer
Gennemsnit
Skriftlig prøve
Den praktiske prøve (Værkstedsopgaven)
Bedømmelseskriterier *)
Skuemester 1
Skuemester 2
Lærer
Gennemsnit
Teknisk faglige kompetencer
Almene og personlige kompetencer
*) Se uddannelsesbekendtgørelsen
Gennemsnittet for hvert bedømmelseskriterie påføres karakterblanketten som hel karakter uden decimaler!
Uddannelsesstyrelsen, den 29. juli 2004
Roland Østerlund
direktør
/Margrethe Øhlenschlæger