Cirkulæreskrivelse om dispensation fra kravet om "lovligt ophold" ved indgåelse af ægteskab i Danmark (ægteskabslovens § 11 a, stk. 2)

Cirkulæreskrivelse om dispensation fra kravet om ”lovligt ophold” ved indgåelse af ægteskab i Danmark (ægteskabslovens § 11 a , stk. 2)

Efter ægteskabslovens § 11 a , stk. 1, er det en betingelse for at indgå ægteskab i Danmark, at begge parter har lovligt ophold, dvs. et egentligt opholdsgrundlag i form af f.eks. opholdstilladelse, turistvisum, dansk eller nordisk statsborgerskab, statsborgerskab i et EU/EØS-land eller i et visumfrit land.

Statsamtet kan efter lovens § 11 a , stk. 2, give tilladelse til indgåelse af ægteskab, når en udlænding ikke har lovligt ophold i Danmark, hvis ganske særlige omstændigheder, navnlig varigheden af en udlændings ophold her i landet, taler derfor.

Ved cirkulæreskrivelse af 27. juni 2002 orienterede Civilretsdirektoratet statsamterne om disse bestemmelser, navnlig om dispensationsadgangen. I skrivelsen er nævnt en række situationer fra forarbejderne til lovændringen, hvor der bør meddeles dispensation, selvom den udenlandske part ikke har opholdt sig i Danmark i lang tid, bl.a. hvis parterne har eller venter barn sammen.

Uden for disse situationer skal dispensationsadgangen efter forarbejderne navnlig anvendes for udlændinge, der har opholdt sig her i landet i meget lang tid og derved har opnået en påviselig tilknytning til den person, med hvem ægteskabets agtes indgået.

Forarbejderne indeholder imidlertid ikke bidrag til nærmere fastlæggelse af, i hvilke situationer disse betingelser er opfyldt.

Direktoratet har for nylig truffet nogle afgørelser, som belyser dispensationsadgangen i relation til spørgsmålet om varigheden af udlændingens ophold i Danmark og til den udenlandske parts tilknytning til den herboende part.

I det følgende refereres disse sager. Direktoratet skal dog understrege, at afgørelser om dispensation i disse situationer altid træffes ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag.

I referaterne er alle angivelser af varigheden af opholdet i Danmark, parternes bekendtskab mv. opgjort pr. ultimo april / primo maj 2004, hvor sagerne blev afgjort.

Sag 1, Civilretsdirektoratets afgørelse af 30. april 2004,

M kom til Danmark som flygtning sammen med sin mor i juni 1999.

Udlændingestyrelsen meddelte M afslag på asyl, hvilket Flygtningenævnet stadfæstede i september 2002. Af forskellige grunde kunne M imidlertid ikke udvises, og han havde derfor ”tålt ophold” i Danmark.

Asylsagen blev senere genoptaget, og i efteråret 2003 besluttede Udlændingestyrelsen at udvise M, men Flygtningenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling.

Samtidig ansøgte M om tilladelse til at indgå ægteskab med H, der er dansk statsborger. M og H havde kendt hinanden siden maj 2001, og De havde været kærester siden februar 2002, hvor de flyttede sammen.

M søgte endvidere om familiesammenføring på baggrund af samlivet med H.

Statsamtet afslog dispensationsansøgningen, hvilket Civilretsdirektoratet ændrede og gav M tilladelse til indgå ægteskab med H.

Direktoratet lagde vægt på, at M havde opholdt sig i Danmark i 4 år og 10 måneder, at M og H havde kendt hinanden i næsten 3 år, og at de havde boet sammen og været kærester i 2 år og 2 måneder.

Sag 2, Civilretsdirektoratets afgørelse af 30. april 2004,

H indrejste i Danmark i februar 2001 og ansøgte om asyl. Flygtningenævnet afslog i april 2002 ansøgningen om asyl og pålagde H at udrejse af Danmark inden 1 måned. I efteråret 2002 fastholdt nævnet afgørelsen.

H søgte herefter om humanitær opholdstilladelse. Hun oplyste, at hun ved tilbagevenden til sit hjemland risikerede dødsstraf, fordi hun har et forhold til M, der er dansk statsborger og kristen, og fordi hun ønskede at konvertere fra islam til kristendom. Det var bekræftet, at H skulle påbegynde oplæring i den kristne tro.

Integrationsministeriet besluttede i efteråret 2002, at H kunne opholde sig i Danmark, mens sagen behandles. Hun fik herefter igen processuelt ophold.

H lærte M at kende i juni 2002. De har boet sammen siden januar 2003, hvor de holdt forlovelsesfest.

H ansøgte herefter om tilladelse til at indgå ægteskab med M.

Statsamtet afslog dispensationsansøgningen, hvilket Civilretsdirektoratet ændrede og gav H tilladelse til indgå ægteskab med M.

Direktoratet lagde vægt på, at H havde opholdt sig i Danmark i 3 år og 2 måneder, at H og M havde kendt hinanden i 1 år og 10 måneder, og at de havde boet sammen i 1 år og 3 måneder.

Sag 3, Civilretsdirektoratets afgørelse af 30. april 2004,

M indrejste i Danmark i april 2001, hvor han søgte om asyl.

Flygtningenævnet afslog i efteråret 2002 ansøgningen om asyl og pålagde M at udrejse straks.

M ansøgte herefter om opholdstilladelse på grund af familiemæssig tilknytning til Danmark, bl.a. en bror. Udlændingestyrelsen afslog i efteråret 2003 denne ansøgning og pålagde igen M at udrejse straks.

M, der stadig opholdt sig her i landet, ansøgte i efteråret 2003 om tilladelse til at indgå ægteskab med H, der er udenlandsk statsborger med opholdstilladelse i Danmark. Parterne, der stammer fra samme land, havde kendt hinanden siden sommeren 2001, og de havde boet sammen siden efteråret 2003.

Statsamtet afslog dispensationsansøgningen, hvilket Civilretsdirektoratet ændrede og gav M tilladelse til indgå ægteskab med H.

Direktoratet lagde vægt på, at M havde opholdt sig i Danmark i 3 år, at M og H havde kendt hinanden i 2 år og 9 måneder, og at de havde boet sammen i ca. 6 måneder.

Sag 4, Civilretsdirektoratets afgørelse af 4. maj 2004,

I denne sag stadfæstede Civilretsdirektoratet statsamtets afslag på dispensation med følgende begrundelse

»Civilretsdirektoratet har nu behandlet Deres klage over Statsamtets afgørelse af 4. december 2003. Ved afgørelsen afslog statsamtet at give Dem tilladelse til at indgå ægteskab med M efter ægteskabslovens § 11 a , stk. 2, - dispensation fra kravet om lovligt ophold i Danmark.

De har bedt om, at De må indgå ægteskab med H.

Vi har gennemgået sagen, og vi ændrer ikke statsamtets afgørelse.

Vi har truffet afgørelsen efter § 11 a i ægteskabsloven. Efter § 11 a , stk. 1, må ægteskab kun indgås, når begge parter har dansk indfødsret eller lovligt ophold her i landet.

Statsamterne kan efter § 11 a , stk. 2, give tilladelse til at indgå ægteskab, selvom en udlænding ikke har lovligt ophold, hvis ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Efter forarbejderne til bestemmelsen skal der i den forbindelse navnlig lægges vægt på, om den pågældende har opholdt sig i landet i meget lang tid og derved har opnået påviselig tilknytning til den person, med hvem ægteskabet ønskes indgået.

Det beror på en konkret vurdering af hver enkelt sag, om den udenlandske part har opholdt sig her i landet så længe, og derved har opnået en sådan påviselig tilknytning til den anden part, at der bør meddeles dispensation for kravet om lovligt ophold.

I forarbejderne til bestemmelsen er der endvidere omtalt følgende situationer, hvor der kan være grundlag for at give tilladelse til indgåelse af ægteskab, selvom en udlænding ikke har lovligt ophold her i landet

– Hvis det på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være urimeligt ikke at tillade de pågældende at gifte sig her i landet.

– Hvis parterne venter barn sammen.

– Hvis begge parter er asylansøgere og inden indrejsen i Danmark havde tilknytning til hinanden.

Det fremgår af sagen, at De indrejste i Danmark [i foråret] 2001, hvor De søgte om asyl.

Udlændingestyrelsen afslog [i efteråret] 2003 Deres ansøgning om asyl. Denne afgørelse er indbragt for Flygtningenævnet, der endnu ikke har taget stilling til sagen.

I klagen af 4. februar 2004 oplyste H, at hun på det tidspunkt havde kendt Dem i ca. 1 år, og at De havde boet sammen med hende i 7 måneder.

H, der er 19 år, har ikke selvstændig bolig, men bor – sammen med Dem – hos sine forældre.

H har oplyst, at De har indgået som et ligeværdigt familiemedlem i den tid, hvor De har boet sammen med hende.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på varigheden af Deres ophold her i landet, sammenholdt med at De og H kun har kendt hinanden siden [foråret] 2003 og kun har boet sammen siden juli 2003 i hendes forældres bolig.

Efter en konkret vurdering finder vi på denne baggrund, at der ved Deres ophold i Danmark og Deres tilknytning til H ikke foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, at der er grundlag for at meddele Dem dispensation til at indgå ægteskab med H efter ægteskabslovens § 11 a , stk. 2.«

I de ovennævnte 3 sager, hvor Civilretsdirektoratet ændrede statsamtets afgørelse og meddelte dispensation, vejledte direktoratet parterne om betydningen af indgåelse af ægteskab i relation til meddelelse af opholdstilladelse således

»Det forhold, at der gives tilladelse til indgåelse af ægteskab her i landet, betyder ikke i sig selv, at De vil kunne opnå opholdstilladelse her i landet på grundlag af ægteskabet. Der vil således alene kunne meddeles opholdstilladelse på grundlag af ægteskabet, hvis betingelserne herfor i udlændingeloven er opfyldt.«

Civilretsdirektoratet, den 4. juni 2004

Lars Thøgersen