Vejledning om økologiske fødevarer

Bilag 1

Økologi-anmeldelsesskema

Bilag 1

Økologi-anmeldelsesskema

(Anm-01-2000)

Økologianmeldelse

Virksomheden

Navn

Adresse

Postnr. By

Kontaktperson

Tlf.nr.

Fax nr.

e-mail

Autorisations nr.

De påtænkte aktiviteter anføres på bagsiden.

....................................................... ............................................................................. ....................

Dato Underskrift (anmelderen)

Fremsendes til den lokale fødevareregion.

Bemærk

– at virksomheden herefter vil blive kontaktet af fødevareregionen med henblik på fastsættelse af vilkårene for udførelse af de anmeldte aktiviteter. Vilkårene fastsættes i en særlig "økologirapport". Aktiviteterne kan først påbegyndes efter udarbejdelse af økologirapporten

– at oplysningerne i dette skema vil blive anvendt til opretholdelse af et register over danske virksomheder omfattet af økologikontrollen. Registeret vil evt. blive anvendt til offentligt tilgængelige statistiske opgørelse. Desuden vil listen over navn og adresse på virksomheder omfattet af økologikontrollen blive udleveret til interesserede.

Forbeholdt fødevareregionen

Det bekræftes herved, at virksomheden er omfattet af tilsynsordningen i henhold til §§ 4 og 6 i bekendtgørelse nr. 761 af 14. august 2000 om økologiske fødevarer.

...................................................................... Dato ....................................

Virksomheden ønsker at påbegynde følgende aktiviteter

Import af fødevarer fra tredjelande, der ønskes markedsført som økologiske

Ved importen forventes anvendt lagre på andre adresser end adressen anført på modsatte side. En liste over disse lageradresser vedlægges.

Fødevarernes art

Tredjelandet hvorfra fødevarerne indføres direkte til Danmark

Tilberedning af fødevarer, der ønskes markedsført som økologiske

Opbevaring eller markedsføring af økologiske fødevarer engros

Fødevarernes art

Aktiviteter

Eventuelle bemærkninger

Bilag 2

Henvisning til gældende økologiregler m.v.

Bilag 2

Henvisning til gældende økologiregler m.v.

Økologiforordningen: Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991, om økologisk produktionsmetode og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler m.v. (med senere ændringer).

Økologibekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 761 af 14. august 2000, om økologiske fødevarer (med senere ændringer).

Bekendtgørelse nr.114 af 23. februar 2004 om økologisk akvakulturbrug.

Kommissionens forordning (EØF) nr. 207/93 af 29. januar 1993 om fastlæggelse af indholdet af bilag VI til Rådets forordning 2092/91 og om gennemførelsesbestemmelser til artikel 5, stk. 4 til nævnte forordning (med senere ændringer).

Kommissionens forordning (EØF) nr. 94/92 af 14. januar 1992 om nærmere regler for indførsel fra tredjelande som omhandlet i forordning nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler m.v. (med senere ændringer).

Kommissionens forordning (EF) Nr. 1788/2001 af 7. september 2001 om gennemførelsesbestemmelser til bestemmelser for kontrolattesten for import fra tredjelande under artikel 11 i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler m.v. (med senere ændringer).

Kommissionens retningslinier for beregning af procentdelen af ingredienser, der stammer fra økologisk landbrug udarbejdet af Den Stående Komite for Økologisk Landbrug.

OM-folder, maj 2004: ”Om regnskab for økologi”.

Fortegnelse over tilsætningsstoffer til levnedsmidler, Positivlisten, 2002

Fødevareloven: Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.

Økologi i storkøkkener

– Økologi i storkøkkener – en vejledning til omlægning, 1998

– OM økologi i storkøkkener, 2002

– Vejledning om økologikontrol af storkøkkener, 2002

Regler, vejledninger mv. kan fås hos Fødevaredirektoratet. En del af materialet er lagt ud på Fødevaredirektoratets hjemmeside www.fdir.dk under "Publikationer" og under ”Fødevarer”/ ”Økologi” Hjemmesiden indeholder også oplysninger om fødevareregionerne.

Adresser

Direktoratet For FødevareErhverv (DFFE)

Kampmannsgade 3

1780 København V

Tlf. 33 95 80 00

www.DFFE.dk

Plantedirektoratet

Skovbrynet 20

2800 Lyngby

Tlf. 45 26 36 00

www.plantedir.dk

Vejledning om økologiske fødevarer m.v.

(Juni 2004)

1. Indledning

Reglerne for økologisk produktion m.v. er fastsat af EU i Rådets forordning nr. 2092/91/EØF af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler, med senere ændringer . I de efterfølgende afsnit omtales denne forordning som økologiforordningen.

Enkelte områder f.eks. bestemmelserne om anvendelse af tilsætningsstoffer og teknologiske hjælpestoffer i animalske fødevarer, er dog ikke færdigforhandlet i EU. Indtil da gælder nationale regler på dette område.

Desuden er akvakultur og akvakulturprodukter ikke på nuværende tidspunkt omfattet af økologi-forordningen. Indtil området er harmoniseret, er der derfor mulighed for at fastsætte nationale regler for akvakulturprodukter. I Danmark er der udarbejdet regler for opdræt af laksefisk og europæisk ål. Reglerne er fastsat i Fødevaredirektoratets bekendtgørelse om økologisk akvakulturbrug og i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer til anvendelse i økologisk akvakulturbrug. Danmark har endvidere regler for visse økologiske nonfood produkter som foder til kæledyr, juletræer, frø, såsæd m.v.

Ifølge økologiforordningen skal de enkelte medlemsstater fastsætte visse bestemmelser, f.eks. bestemmelser til gennemførelse af kontrollen, samt bestemmelser om mærkning med angivelse af kontrolmyndigheder eller kodenumre for kontrolmyndighederne. Derudover er der mulighed for at fastsætte strengere regler for kontrol, samt strengere regler i forhold til forordningens bilag I, del B, om animalsk produktion, da der på disse områder er tale om minimumsregler.

Derfor vil medlemslandene altid som supplement til økologiforordningen udstede nationale regler for økologisk jordbrug og økologiske fødevarer. Heri fastsættes bl.a. krav om administrative forhold, kontrol og strafbestemmelser.

Udover de særlige økologiregler skal økologiske fødevarer overholde den almindelige fødevarelovgivning.

Administrationen af økologireglerne er fordelt mellem flere direktorater under Fødevareministeriet. Administrationen af støtteordninger til fremme af økologisk produktion samt sekretariatet for Det Økologiske Fødevareråd hører under Direktoratet for FødevareErhverv. Den økologiske primærproduktion, det vil sige alt, hvad der foregår på bedrifterne, og forsyningsvirksomheder til primærproduktionen, administreres af Plantedirektoratet, mens Fødevaredirektoratet administrerer reglerne om økologiske fødevarer og foder med animalsk indhold til kæledyr. Økologisk akvakulturbrug (med undtagelse af foderstoffer til anvendelse i akvakulturbrug) administreres dog også af Fødevaredirektoratet. Fødevaredirektoratets regler er fastlagt i bekendtgørelse nr. 761 af 14. august 2000 om økologiske fødevarer m.v. med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 114 af 23. februar 2004 om økologisk akvakulturbrug . I de følgende afsnit omtales bekendtgørelsen økologiske fødevarer m.v. som økologibekendtgørelsen.

2. Anvendelsesområde

Denne vejledning vedrører markedsføring af økologiske fødevarer og foder med animalsk indhold til kæledyr. Vejledningen er rettet mod virksomheder, der markedsfører de nævnte produkter, kontrolmyndigheder, interesserede forbrugere m.fl. Vejledningen vedrører de produkter der er omhandlet i artikel 1, 2 og 3 i økologiforordningen, § 1 i økologibekendtgørelsen, samt § 1 nr. 1 i bekendtgørelse om økologisk akvakulturbrug, for fisk, der er leveret til slagtning, og produkter fremstillet af disse fisk beregnet på anvendelse som fødevarer.

I denne vejledning benyttes betegnelsen fødevarer for fødevarer samt nonfood, i det omfang nonfood produkterne er omfattet af økologibekendtgørelsen – dvs. foder med animalsk indhold til kæledyr. Fødevarer inkluderer endvidere levende dyr, fra det øjeblik de leveres til slagtning. Dvs. når de er pålæsset transportvognen på gården/akvakulturbruget er de omfattet af økologibekendtgørelsen, herunder den i bekendtgørelsen fastlagte kontrolordning.

Dog skal man være opmærksom på, at de specifikke krav til slagtning af økologiske fisk og transport til slagtning af økologiske fisk ses af bekendtgørelsen om økologisk akvakulturbrug, mens de tilsvarende krav for svin og kvæg ses i økologibekendtgørelsen.

I de gældende retsforskrifter henviser betegnelsen økologisk til jordbrugsproduktionsmetoden. I daglig tale - og i denne vejledning anvendes udtrykket økologiske fødevarer underforstået, at det er fødevarer, der er frembragt ved økologisk jordbrugsproduktion, og som markedsføres, eller skal markedsføres, med henvisning til den økologiske produktionsmetode.

Fødevarer som markedsføres med andre angivelser, der giver indtryk af, at fødevarerne eller deres ingredienser er økologiske, skal som minimum opfylde samme krav, som fødevarer, der mærkes "økologisk". Som eksempler på sådanne betegnelser kan nævnes "øko" og "biodynamisk".

3. Mærkning

Mærkning er reguleret af artikel 5 og artikel 10 i økologiforordningen. I økologibekendtgørelsens § 7 og 8 er der fastsat mærkningsregler, der vedrører brugen af kontrolkodenummer og Ø-mærket på økologiske fødevarer der er tilberedt i Danmark.

Der er i mærkningsreglerne henvisninger til tabeller over de tilsætningsstoffer m.v. der må anvendes.

3.1. Sammensætning

For at en forarbejdet fødevare kan kaldes økologisk, er der regler vedrørende sammensætningen af fødevaren der skal overholdes. Der er en overordnet forventning om, at Økologiske fødevarer så vidt muligt skal bestå af økologiske ingredienser og så vidt muligt være fri for tilsætningsstoffer. Det er dog tilladt at anvende visse ikke økologiske ingredienser af landbrugsoprindelse samt visse ingredienser, der ikke er af landbrugsoprindelse, herunder tilsætningsstoffer. Listerne over disse stoffer og ingredienser er anført i henholdsvis bilag VI, Del A, B og C i økologiforordningen og bilag 1, Del A og B i økologibekendtgørelsen. Del A i økologiforordningen omhandler de tilladte ingredienser, der ikke bliver regnet med som ingredienser af landbrugsoprindelse, bl.a. tilsætningsstoffer, salt og vand.

Del B i økologiforordningen indeholder en liste over de tekniske hjælpestoffer der er tilladt ved fremstilling af økologiske fødevarer.

Del C omhandler en liste over de ingredienser, det er tilladt at bruge som ikke-økologiske landbrugsingredienser, idet det er vurderet, at de ikke findes i tilstrækkelig mængde på økologisk form.

Del A og B i økologiforordningen er gældende for vegetabilske fødevarer, og Del A og B i økologibekendtgørelsen er gældende for animalske fødevarer, indtil området er fuldt harmoniseret. Herefter vil Del A og B i økologiforordningen, også omfatte tilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer til de animalske fødevarer.

Hvis en fødevare er sammensat af både vegetabilske og animalske ingredienser, henvises dels til de generelle regler med hensyn til hvilke tilsætningsstoffer, der må være enten i de enkelte ingredienser eller i det færdige produkt (se bl.a. afsnittet i Positivlisten om overførsel) og dels til (jf. økologiforordningens bilag VI og indtil harmonisering også økologibekendtgørelsens bilag 1).

Del C i økologiforordningen er gældende for både vegetabilske og animalske økologiske fødevarer.

Del A, B og C i bilag VI i økologiforordningen revideres ca. hvert andet år af EU-Kommissionen i samarbejde med medlemslandene. Når en ny runde igangsættes, anmoder Fødevaredirektoratet erhvervs- og forbrugerorganisationer om forslag til ændringer. Et forslag om optagelse af stoffer skal indeholde alle begrundelser, der viser, at anmodningen opfylder de fastsatte kriterier i Kommissionens forordning nr. 207/93 af 29. januar 1993 om fastlæggelse af indholdet af bilag VI til Rådets forordning nr. 2092/91/EØF og om gennemførelsesbestemmelser til artikel 5, stk. 4, til nævnte forordning, med senere ændringer. Anmodninger kan også indsendes løbende.

Hvis der ønskes anvendt en landbrugsingrediens, der ikke er medtaget i bilag VI, del C, er der mulighed for, at medlemslandene kan give en midlertidig tilladelse i henhold til ovennævnte forordning, i første omgang for 3 måneder og efterfølgende for 3 x 7 måneder. Dvs. der er mulighed for at give tilladelser til anvendelse af ikke-økologiske landbrugsingredienser i samlet set 24 måneder. For hver gang, der gives en tilladelse, skal den sendes til notifikation i alle medlemslande i EU, der således har mulighed for at meddele, at den pågældende ingrediens kan fås økologisk i et af de andre EU-lande. Efter de 24 måneder kan den pågældende ingrediens kun anvendes, hvis et medlemsland foreslår den optaget på økologiforordningens bilag VI, del C, og fortsat notificerer for hver ny 7 mdr. forlængelse.

3.1.1. Tilsætningsstoffer mv.

Selv om økologiske fødevarer som udgangspunkt skal bestå af landbrugsingredienser, så er der visse ingredienser, som pr. definition i økologiforordningen, jf. indledningen i forordningens bilag VI, ikke stammer fra landbruget, og som er nødvendige at anvende i forarbejdede fødevarer.

Ved ingredienser, der ikke er af landbrugsoprindelse, forstås

– Tilsætningsstoffer, herunder bærestoffer til tilsætningsstoffer

– Aromaer

– Vand og salt

– Mikroorganismepræparater

– Mineraler (herunder sporelementer), vitaminer, aminosyrer og andre nitrogenforbindelser.

Det er alene listerne i økologireglerne over tilladte tilsætningsstoffer, der danner grundlag for hvilke tilsætningsstoffer, der må anvendes i økologiske fødevarer. Det er således underordnet, om tilsætningsstofferne er fremstillet ud fra økologiske landbrugsingredienser, hvis der pr. definition er tale om et tilsætningsstof. Når det derimod skal afgøres i hvilke fødevaregrupper, tilsætningsstoffet er tilladt og den mængde, det er tilladt i, skal de generelle regler for tilsætningsstoffer overholdes, med mindre der er fastsat yderligere restriktioner i økologireglerne.

Farvestoffer er ikke tilladte i hverken vegetabilske eller animalske økologiske fødevarer. Ekstrakter af farvende fødevarer, som f.eks. rødbeder, paprika, hibiscus o.l. betragtes som farvestoffer, hvis de tilsættes alene for at give farve i produktet.

Sødestoffer er ikke tilladt i økologiske fødevarer.

Hvis et bærestof, der anvendes til tilsætningsstoffer, er en landbrugsingrediens skal det være økologisk. Hvis bærestoffet er et tilsætningsstof, skal det være tilladt i henhold til listerne over tilladte ikke-økologiske ingredienser.

I animalske økologiske fødevarer er aromaer ikke tilladt. I vegetabilske økologiske fødevarer er kun naturlige aromastoffer og naturlige aromapræparater tilladte. Simple ekstrakter, æteriske olier eller oleoresiner af fødevarer, der ikke på selektiv måde koncentrerer enkeltstoffer, betragtes ikke som aromapræparater, men som fødevareingredienser.

Aromaer, mikroorganismepræparater, enzympræparater og tilsætningsstoffer, herunder vitaminer, som er tilladt iht. økologireglerne, og som selv har et indhold af tilsætningsstoffer, som er tilladt iht. den generelle fødevarelovgivning kan anvendes i økologiske fødevarer, selv om de sidstnævnte tilsætningsstoffer ikke findes på økologiforordningens og økologibekendtgørelsens liste over tilladte tilsætningsstoffer. Hvis der anvendes tilsætningsstoffer som bærestoffer til tilsætningsstoffer til vegetabilske fødevarer, skal de dog være optaget på økologiforordningens bilag VI A.

En økologisk fødevare skal indeholde én eller flere økologiske ingredienser. Der angives ikke direkte nogen grænse for mængden af økologiske ingredienser, udover at der i økologiforordningen står, at et økologisk produkt " hovedsageligt består af én eller flere ingredienser af vegetabilsk og/eller animalsk oprindelse".

Det betyder som udgangspunkt, at et produkt skal bestå af mindst 50 % økologiske ingredienser F.eks. skal økologisk urtesalt indeholde over 50 % økologiske urter. Som en undtagelse kan nævnes øl og visse sodavand hvor hovedparten er vand, men hvor det er muligt at markedsføre dem som økologisk. I de tilfælde, hvor hovedparten ikke består af økologiske ingredienser, må vildledningsbestemmelserne anvendes.

3.1.2. Forarbejdning

Der er forbud mod anvendelse af bestråling i økologisk produktion. Det gælder både de færdige fødevarer og fødevareingredienserne. Derudover er der ikke regler for hvilke processer, der er tilladte ved forarbejdning af økologiske fødevarer. Almindeligt anvendte processer anses derfor for tilladte. Den begrænsende faktor er, at der kun er tilladt et begrænset antal tekniske hjælpestoffer.

3.1.3. Ikke-økologiske landbrugsingredienser

I forarbejdede økologiske fødevarer skal alle ingredienser af landbrugsoprindelse som udgangspunkt være økologiske. De forarbejdede økologiske fødevarer, kan dog indeholde visse ikke-økologiske landbrugsingredienser. Listen over disse ingredienser er anført i bilag VI, del C i økologiforordningen, og ingredienserne er inddelt i henholdsvis uforarbejdede vegetabilske produkter, forarbejdede vegetabilske produkter og animalske produkter. Listen er fastlagt ud fra, hvilke ingredienser, det ikke er muligt at få i tilstrækkelig mængde på økologisk form.

Uforarbejdede vegetabilske ikke-økologiske landbrugsingredienser defineres som "enkeltprodukter fra landbruget og produkter fremstillet heraf ved hjælp af afvaskning, rensning, varmebehandling og/eller mekaniske processer og/eller fysiske processer, som formindsker produktets vandindhold."

Ved forarbejdede vegetabilske ikke-økologiske landbrugsingredienser forstås, at der er foretaget en yderligere forarbejdning end f.eks. tørring.

Det betyder, at hvis en ikke-økologisk ingrediens som f.eks. uforarbejdet kolanød er tilladt, er kolaekstrakt ikke automatisk tilladt, med mindre ekstrakten er anført under forarbejdede vegetabilske ikke-økologiske landbrugsingredienser.

De forarbejdede fødevarer kan inddeles i to grupper, i forhold til hvor stor en del af produktets landbrugsingredienser der er økologiske.

– Forarbejdede fødevarer, hvor mindst 95 % af landbrugsingredienserne er økologiske

– Forarbejdede fødevarer, hvor mindst 70 % af landbrugsingredienserne er økologiske

For fødevarer, hvor mindst 95 % af landbrugsingredienserne er økologiske, gælder, at disse må kaldes økologiske i varebetegnelsen.

Fødevarer hvor under 95 % af landbrugsingredienserne er økologiske , men mindst 70% af landbrugsingredienserne er økologiske , må ikke kaldes økologiske i varebetegnelsen, men de økologiske ingredienser kan nævnes i ingredienslisten. Der skal så desuden i en særskilt deklaration anføres, at ”X % af ingredienserne af landbrugsoprindelse er fremstillet efter reglerne for økologisk produktion”. Sådanne fødevarer betegnes som ”70 %-produkter”.

For fødevarer med under 70 % økologiske landbrugsingredienser, må brugen af økologiske ingredienser i fødevaren ikke anprises - heller ikke i ingredienslisten.

Med hensyn til beregning af, hvor stor en procentdel af ingredienserne af landbrugsoprindelse, der er økologiske, henvises til Kommissionens retningslinjer for beregning af ingredienser, der stammer fra økologisk landbrug. Retningslinierne er at finde på Fødevaredirektoratets hjemmeside ( www.fdir.dk) . Der skal dog gøres opmærksom på, at beregningseksemplerne er baseret på at afgøre, om produktets ingredienser af landbrugsoprindelse udgøres af mindst 50 % økologiske ingredienser. Tilladelsen til mærkning af produkter med et indhold på mindst 50 % økologiske landbrugsingredienser, udløb 31. december 1997. Beregningseksemplerne illustrerer dog fint, hvordan man beregner i forhold til f.eks. vandindhold.

I forarbejdede økologiske fødevarer, der er sammensat af flere ingredienser, skal der enten stå økologisk ud for de enkelte økologiske ingredienser i ingredienslisten, eller det skal i varebetegnelsen nævnes, hvilke ingredienser, der er økologiske. Som eksempel kan nævnes, at hvis varebetegnelsen er "økologiske frikadeller", skal der stå økologisk ud for hver af de økologiske ingredienser f.eks. ud for svinekød, æg, mælk, mel og peber i ingredienslisten. Dette gælder også, selvom alle ingredienserne er økologiske.

Denne form for mærkning er mulig at angive med * ud for hver økologisk ingrediens, hvis der i umiddelbar nærhed er anført, at * = økologisk.

Økologiske fødevarer må ikke indeholde en ingrediens, der er tilsat både som økologisk og ikke-økologisk ingrediens. Det skal forstås på den måde, at det f.eks. ikke er tilladt at anvende henholdsvis økologisk tidselolie og ikke-økologisk tidselolie i samme produkt.

3.2. GMO og bestråling

Der er ved fremstillingen af økologiske fødevarer et generelt forbud mod anvendelse af genetisk modificerede organismer (GMO) og anvendelse af ingredienser, der er fremstillet på grundlag af GMO’er. Virksomheder skal kunne dokumentere, at anvendte råvarer, ingredienser og hjælpestoffer ikke er fremstillet ved brug af GMO. Se endvidere ”Vejledning om genetisk modificerede fødevarer” på www.fdir.dk.

Det er endvidere forbudt med anvendelse af bestråling (ioniserende stråling). Forbudet gælder både fødevarerne og ingredienserne heri. Overholdelsen af dette krav skal kunne dokumenteres.

3.3. Oplysning om kontrolinstans

Ifølge økologiforordningens, artikel 5, skal økologiske produkter mærkes med navnet og/eller kodenummeret på den kontrolinstans, som har stået for kontrollen hos den virksomhed, der senest har tilberedt produktet, dvs. f.eks. mærket det som økologisk.

Herudover skal der altid ved transport af økologiske fødevarer fra økologikontrollerede virksomheder i EU til andre virksomheder mærkes med navnet og/eller kodenummeret på afsendervirksomhedens kontrolinstans, jf. økologiforordningens bilag III, generelle bestemmelser, pkt. 7. Denne mærkning med kontrolinstans ved transport kan enten foretages på transport-emballagen eller på et dokument, der entydigt kan relateres til partiet.

Det er op til det enkelte EU-land at beslutte, om den obligatoriske mærkning med kontrolinstans skal angives med navn og/eller kodenummer. I Danmark er det besluttet, at der skal mærkes med et kodenummer. Valgfriheden i EU-reglerne betyder, at varer fra de øvrige EU-lande ikke nødvendigvis er mærket med et kodenummer, men evt. med navnet på den pågældende kontrolinstans.

Ovennævnte betyder, at virksomheder, der er omfattet af kontrol i henhold til den danske bekendtgørelse om økologiske fødevarer, skal mærke med kodenummeret for den lokale fødevareregion. Kodenummeret, der er på formen DK-Ø-X, hvor X er et regionsspecifikt tal, fremgår af økologibekendtgørelsens bilag 4.

Udover den obligatoriske mærkning med kodenummeret kan angivelsen af kodenummeret frivilligt indledes med den forklarende tekst "Økologikontrolmyndighed:". Det er herudover frivilligt at mærke med kontrolmyndighedens navn indledt med den forklarende tekst "Økologikontrolmyndighed:". Myndighedens navn må imidlertid ikke anvendes uden den forklarende tekst, da det er vigtigt, at der ikke sås tvivl om, at angivelse af myndigheden alene har med den økologiske kontrol at gøre, og ikke gælder den almindelig udførte fødevarekontrol.

Dette betyder, at oplysninger om kontrolinstans f.eks. kan angives på følgende måde

DK-Ø-1

Økologikontrolmyndighed: DK-Ø-1

Økologikontrolmyndighed: Fødevareregion Nordjylland. DK-Ø-1

Også ved eksport skal kodenummeret angives. Her vil det dog være op til eksportlandet, dvs. importøren i eksportlandet, at afgøre, hvorledes DK-Ø-X skal fremgå/præsenteres. Kodenummeret kan ledsages af en forklarende tekst i overensstemmelse med modtagerlandets retningslinjer herfor.

Der er i øvrigt ikke fastsat særlige regler om placering eller skrifttyper i forbindelse med mærkning med kontrolinstans. Fødevarelovgivningens bestemmelser om ikke-vildledende mærkning skal dog overholdes. Angivelsen må eksempelvis ikke fremhæves på en måde, der kan give forbrugeren anledning til at tro, at det pågældende produkt har en højere økologisk status, end det er tilfældet, f.eks. hvis det er et ”70%-produkt”.

Det er altid den fødevareregion, der kontrollerer virksomheden, hvor varen fysisk håndteres/tilberedes, der skal anføres. Dette gælder også selvom håndteringen/tilberedningen sker som lønarbejde.

Ved detailsalg betyder ovennævnte bestemmelser, at alle markedsførte økologiske fødevarer – ikke kun de færdigpakkede – skal være forsynet med oplysninger om kontrolinstansen for den virksomhed, der senest har stået for tilberedningen, dvs. i praksis økologimærkningen, af fødevaren. En undtagelse er dog fødevarer, der er importeret færdigpakkede fra lande uden for EU, og som ikke er tilberedt yderligere i EU.

Hvis der er tale om løssalg omfattet af økologikontrol, f.eks. hos en detailbager, der økologikontrolleres, fordi der inden salget foretages en tilberedning, kan oplysningen om kontrolinstansen være mundtlig eller gives ved en generel skiltning med henvisning til de pågældende økologiske fødevarer. F.eks.

"Vi forhandler følgende økologiske brød

Økologisk markbrød

Økologisk bondebrød

Økologisk kernebrød

Økologikontrolmyndighed

Fødevareregion Nordjylland, DK-Ø-1"

Ved løssalg, der ikke er omfattet af økologikontrol, dvs. hvor f.eks. en grønthandler køber en kasse æbler, åbner kassen og herfra sælger æblerne i løs vægt, vil der normalt allerede være mærket med en økologikontrolinstans på kassen - nemlig den instans, der stod for kontrollen hos virksomheden, der pakkede æblerne. Er dette ikke tilfældet, dvs. at oplysningen i stedet fremgår af det dokument, der fulgte varen, kan oplysningen gives mundtligt. Der må ved et sådant løssalg ikke herudover foretages en skiltning/mærkning med kontrolinstans.

3.4. Ø-mærket

Det danske økologikontrolmærke (Ø-mærket), kan frivilligt anvendes på økologiske fødevarer, som er tilberedt i Danmark og underlagt den danske kontrolordning. Ø-mærket kan desuden anvendes på økologiske opdrætsfisk jf. bekendtgørelse om økologisk akvakulturbrug og på visse non food produkter. Betingelserne for at anvende Ø-mærket, udover at produktet skal være tilberedt under den danske kontrolordning, er, at EU-regler og danske regler overholdes. Mærkning med Ø-mærket betragtes som en tilberedning.

Såfremt der ikke findes økologiregler i EU eller danske økologiregler for produktion hhv. tilberedning af visse fødevarer kan disse ikke Ø-mærkes.

Udenlandsk producerede økologiske laksefisk og ål, svarende til dem der er omfattet af den danske bekendtgørelse herom, kan Ø-mærkes, når produkterne er produceret og tilberedt efter regler, der vurderes at være tilsvarende i forhold til de i medfør af bekendtgørelse om økologisk akvakulturbrugs fastsatte regler om økologisk produktionsmetode samt kontrolleret under kontrolordninger, hvis effektivitet svarer til effektiviteten af de kontrolforanstaltninger, der er beskrevet i art. 8 og 9 i økologiforordningen. Ansøgning om at få vurderet om de anvendte regler svarer til de danske skal indsendes til fødevareregionen.

Øvrige økologiske akvakulturprodukter indført fra andre EU-lande, kan markedsføres som økologiske, men kan ikke mærkes med Ø-mærket, heller ikke efter en eventuel tilberedning i Danmark.

Hvis en dansk virksomhed f.eks. ønsker at ompakke økologiske rejer indført fra f.eks. Sverige, vil virksomheden der ompakker, skulle underlægges økologikontrol og produktet påsættes det tilhørende danske kontrolkodenummer, men produktet kan ikke Ø-mærkes.

Hvis de økologiske rejer skal indgå i en økologisk færdigret, kan produktet, såfremt de økologiske rejer sammen med eventuelle ikke økologiske landbrugsingredienser udgør mindre end 5 % af den samlede mængde landbrugsingredienser (økologiske og ikke-økologiske) mærkes med Ø-mærket.

Hvis en dansk virksomhed f.eks. ønsker at ompakke økologiske laks importeret fra et tredjeland, efter at have fået en importtilladelse iht. bekendtgørelsen om økologisk akvakulturbrug, kan disse mærkes Ø-mærket, da reglerne for opdræt af de økologiske laks i oprindelseslandet, ved udstedelse af importtilladelsen, er vurderet at være tilsvarende de danske regler. Andre akvakulturprodukter end laksefisk og europæisk ål, kan ikke mærkes med Ø-mærket.

Vin kan ikke Ø-mærkes på nuværende tidspunkt, da økologiforordningens lister over tilladte ikke-økologiske ingredienser og hjælpestoffer ikke gælder ved vinfremstilling. Vin kan derudover ikke kaldes økologisk. Vin kan dog forhandles mærket med "Vin fremstillet ud fra økologisk dyrkede druer" i et felt, der er adskilt fra den obligatoriske mærkning af vinen.

Autoriserede økologiske jordbrugsbedrifter, der sælger økologiske fødevarer direkte fra bedriften kan mærke disse med Ø-mærket.

Ø-mærket kan ikke anvendes på "70 %-produkter". Ø-mærket kan heller ikke anvendes på fødevarer, der stammer fra bedrifter, der er under omlægning til økologisk jordbrug.

Ø-mærket må ikke anvendes som generelt blikfang i forbindelse med skiltning eller reklame på f.eks. gadeskilte, varebiler, bagrudestreamers, vinduesdekorationer eller beklædning.

Ved detailforhandling af færdigpakkede økologiske fødevarer, der i forvejen er mærket med Ø-mærket, kan detailleddet anvende Ø-mærket i skiltning og reklame i umiddelbar nærhed af disse fødevarer, f.eks. ved hyldekanter.

I reklamemateriale for Ø-mærkede fødevarer kan Ø'et med krone anvendes uden tekst, hvis hele Ø-mærket er gengivet i umiddelbar sammenhæng.

Ø'et med krone uden tekst kan anvendes på æg eller ostevoks eller som et særligt kødstempel på slagtekroppe og organer af økologisk opdrættede dyr med henblik på en sikker identifikation af de økologiske fødevarer. Ved stempling på kød skal de generelle regler om farvestoffer i forbindelse med stempling af kød overholdes.

Ø-mærket kan anvendes på både detail- eller engrosemballager.

Det er kun erhvervsdrivende, som tilbereder fødevarerne under kontrolordningen, der kan sætte Ø-mærket på fødevarerne.

Der er ingen begrænsninger med hensyn til mærkets størrelse, så længe mærket gengives tydeligt og i overensstemmelse med specifikationerne, der er nærmere beskrevet i økologibekendtgørelsen, og på en måde, der ikke giver anledning til vildledning af forbrugeren. Færdigtrykte Ø-mærker fremstilles ikke fra officiel side, men det er muligt at rekvirere et reproark til brug ved trykning af etiketter o.l. hos den lokale fødevareregion eller at downloade det fra Fødevaredirektoratets hjemmeside (www.fdir.dk).

Direktoratet for FødevareErhverv har brugsretten til Ø-mærket og Fødevaredirektoratet har ansvaret for regler i forbindelse med fødevarer. Spørgsmål, der vedrører brug af Ø-mærket i forbindelse med andet end fødevarer, skal rettes til Direktoratet for FødevareErhverv.

3.5. EF-kontrolmærkning og EU-logo

Fødevarer, der markedsføres som økologiske i henhold til økologiforordningen, kan frivilligt mærkes med EU-logo og følgende henvisning til EF-kontrolordningen

"Økologisk jordbrug - EF-kontrolordning"

Da betingelserne for anvendelse af ovennævnte sætning og EU-logoet er ens, refereres i det følgende kun til betingelserne for EU-logoet.

EU´s økologilogo kan anvendes på fødevarer produceret og tilberedt indenfor EU i overensstemmelse med økologiforordningen. Er der tale om sammensatte fødevarer, skal alle ingredienser, der indgår som økologiske, være produceret og tilberedt indenfor EU i overensstemmelse med økologiforordningen.

EU´s økologilogo kan desuden anvendes på produkter fra tredjelande, hvor kontrolorganet er under offentligt overtilsyn, samt på produkter, der indeholder op til 5% importerede råvarer fra 3. lande uden offentligt overtilsyn. EU´s økologilogo kan påsættes i tredjelandet. Overtilsynet med kontrolorganet skal være ført af en offentlig myndighed i tredjelandet eller af en offentlig myndighed i et EU-land. Importører der ønsker at benytte EU-logoet skal forinden sende dokumentation til de danske myndigheder for, at der er offentligt overtilsyn. Forinden import af produkter, der ønskes mærket med EU-logoet, påbegyndes, skal Fødevaredirektoratet, Mørkhøj, godkende dokumentationen.

Endvidere skal fødevarerne sælges direkte fra producenten eller tilberedningsvirksomheden til den endelige forbruger i lukkede emballager eller bringes i handelen i færdigpakket form. I forbindelse med direkte salg fra producenten eller tilberedningsvirksomheden til den endelige forbruger er det ikke nødvendigt med lukkede emballager, når det af mærkningen klart og tydeligt fremgår, hvilket produkt der er tale om.

Ved anvendelse af EU-logoet må hverken mærkning eller reklame udformes på en måde, der bibringer køberen den forestilling, at angivelsen er en garanti for højere smags-, nærings- eller sundhedskvalitet.

Fødevarer der markedsføres som delvist økologiske, dvs. hvor de økologiske ingredienser af landbrugsoprindelse udgør under 95 % må ikke anvende EU-logoet.

Selve udformningen af logoet er fastlagt i økologiforordningens bilag V. Fra Fødevare-direktoratets hjemmeside kan EU-logoet downloades til tryk.

3.6. Private kontrolmærker

Det skal bemærkes, at private kontrolorganer i EU ofte har suppleret økologiforordningen med egne standarder. Det betyder, at fødevarer, der markedsføres under private mærker, ofte opfylder supplerende krav.

3.7. Anprisninger

Anprisninger af fødevarer – økologiske som ikke-økologiske - er reguleret af bestemmelserne om ikke-vildledende markedsføring i Fødevarelovens § 19.

Det anses normalt for vildledende at anprise forhold, som efter lovgivningen er almindeligt gældende for den pågældende produkttype. Det vil eksempelvis være vildledende at anprise, at der i produktionen af et økologisk produkt ikke er anvendt GMO, da økologilovgivningen ikke tillader anvendelsen af GMO. Anprisninger af forhold, der ikke følger af økologilovgivningen, skal kunne dokumenteres særskilt.

Følgende er eksempler på anprisninger, der skal dokumenteres særskilt

”Dyrket uden kunstgødning og sprøjtemidler”.

Flere af stofferne i økologiforordningens bilag II, der kan anvendes ved økologisk jordbrugsproduktion (de fleste dog kun efter særlig tilladelse fra kontrolmyndigheden), kan betegnes som hhv. ”kunstgødning” (f.eks. mikronæringsstoffer) og ”sprøjtemidler” (F.eks. svovl, mikroorganismer og pyrethiner).

Organiske og uorganiske gødningsstoffer, nævnt i bilag II, kan undtagelsesvis anvendes hvis en passende næring, der indgår i sædskifteplanen, ikke kan sikres ved

– Dyrkning af bælgplanter, grøngødning eller planter med dybt rodnet efter en hensigtsmæssig flerårig sædskifteplan.

– Nedmuldning af husdyrgødning fra økologisk husdyrproduktion

– Nedmuldning af andet økologisk materiale.

Ifølge bilag I i økologiforordningen skal skadegørere, plantesygdomme og ukrudt bekæmpes ved at samordne foranstaltninger som

– Valg af hensigtsmæssige arter og sorter

– En hensigtsmæssig sædskifteplan

– Mekaniske dyrkningsmetoder

– Beskyttelse af skadegørenes naturlige fjender på passende måder (f.eks. ved hjælp af levende hegn og ynglemuligheder samt ved udsætning af prædatorer)

– Flammebehandling af ukrudt.

De stoffer og midler der er anført i bilag II (pesticider) må kun anvendes i tilfælde af akut fare for afgrøden.

”Dyrene får ikke medicin og er ude hver dag”

Ifølge Plantedirektoratets økologibekendtgørelse gives medicin ved behov/efter anvisning fra dyrlæge, men ikke som automatisk sygdomsforebyggelse via foder o.l. og f.eks. skal kvæg og svin have adgang til udendørs græsarealer i sommerhalvåret (minimum 150 dage).

Generelle oplysninger om de økologiske produktions- og fremstillingsprincipper er tilladt, forudsat, at oplysningerne er korrekte. Det skal fremgå, at oplysningerne gælder generelt for økologiske produktion, og ikke kun for det konkrete produkt. Eksempelvis som følgende

– Ved den økologiske produktion anvendes normalt ikke kunstgødning og sprøjtemidler

– Der anvendes ikke GMO i økologisk jordbrug

– I økologisk jordbrug anvendes ikke sprøjtemidler mod ukrudt

– Ved fremstilling af økologiske fødevarer tillades kun et begrænset antal tilsætningsstoffer

– Anvendelse af smagsforstærkere er ikke tilladt i økologiske fødevarer

Desuden kan der henvises til den økologiske produktionsmetode, eksempelvis på følgende måde

– Dyrket/opdrættet/fremstillet efter reglerne om økologisk produktion.

4. Transport af dyr og slagtning

Produktionsreglerne er reguleret af artikel 6 i økologiforordningen og i Plantedirektoratets bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion. Transport af dyr og slagtning er reguleret af økologiforordningen, økologibekendtgørelsen og bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion.

Overordnet administreres produktionsreglerne på primærbedriften af Plantedirektoratet. Transport af økologiske dyr mellem primærbedrifterne administreres således også af Plantedirektoratet. Transport af dyr til slagtning og slagtning ligger indenfor Fødevaredirektoratets område.

Der er i økologiforordningen fastsat krav, om at transport af dyr, og derved også dyr, der leveres til slagtning, skal foregå på en måde, så den stress dyrene udsættes for, begrænses i overensstemmelse med den gældende nationale eller EU-lovgivning på området. Indladning og losning skal ske forsigtigt, og der må ikke anvendes nogen form for elektriske impulser til at tvinge dyrene. Der må ikke anvendes allopatiske beroligende midler før og under transporten. I perioden forud for slagtningen og på slagtetidspunktet skal dyrene behandles sådan, at stress nedsættes mest muligt. Økologiforordningens krav er minimumsregler og i ovennævnte bekendtgørelser er der fastsat yderligere krav.

5. Kontrol

Kravene til økologikontrollen findes i økologiforordningen, artikel 8 og 9, jf. bilag III. Disse krav er minimumkrav, og er suppleret i den danske bekendtgørelse om økologiske fødevarer. F.eks. er der et dansk krav om, at alle engrosvirksomheder, der opbevarer eller markedsfører økologiske fødevarer engros, skal omfattes af økologikontrol, og der er supplerende danske krav om regnskab og dokumentation. Dette afsnit omhandler både EU-kravene og de danske krav.

Økologikontrollen på fødevarevirksomheder udføres i Danmark som en integreret del af den almindelige fødevarekontrol. Dvs. at det er de statslige fødevareregioner, der i forvejen kontrollerer virksomhederne i henhold til den øvrige fødevarelovgivning, som også står for gennemførelsen af økologikontrollen.

Princippet ved økologikontrollen er, at virksomheder, der f.eks. ønsker at forarbejde, importere eller engrosforhandle økologiske fødevarer skal anmelde disse aktiviteter til den lokale fødevareregion. De nærmere anmeldelsespligtige aktiviteter er beskrevet i kapitel 5.1. Herefter skal der udarbejdes en økologirapport, som er omhandlet i kapitel 5.2. Når økologirapporten er udarbejdet må virksomheden gå i gang med de pågældende aktiviteter, og fødevareregionen vil føre kontrol med at regler og vilkår følges. I løbet af hvert kalenderår gennemgår fødevareregionen alle relevante kontrolområder (f.eks. regnskab, dokumentation og adskillelse), på hver enkelt økologikontrolleret virksomhed. Inden for hvert kontrolområde foretages stikprøvekontrol, og det vurderes om økologirapporten er tilstrækkelig i relation til det kontrollerede område.

5.1. Anmeldelse

De aktiviteter der iht. økologireglerne skal anmeldes til den lokale fødevareregion er følgende

– Tilberedning af økologiske fødevarer

– Markedsføring eller opbevaring af økologiske fødevarer en gros

– Import af økologiske fødevarer fra tredjelande.

Undtaget fra kravet om anmeldelse af tilberedning er detailvirksomheder, der kun foretager en simpel tilberedning. Ved simpel tilberedning forstås, at denne enten sker i kundens påsyn, f.eks. formaling af kaffe, eller foretages på en måde, så fødevarerne efter tilberedning stadig er tydeligt mærkede som økologiske, f.eks. opskæring af ost med Ø-mærket ostevoks.

Detailbutikker, der ikke tilbereder økologiske fødevarer, skal ikke underlægges den særlige økologikontrol, dvs. at de skal ikke anmeldes. Det drejer sig om butikker, der forhandler færdigpakkede fødevarer, f.eks. et supermarked, samt butikker, der forhandler fødevarer i løssalg, f.eks. en grønthandler. I disse butikker foretager fødevareregionerne dog kontrol i henhold til den generelle fødevarelovgivnings bestemmelser om ikke vildledende markedsføring. Det betyder, at der udføres stikprøvekontrol af bl.a. mærkning og dokumentation for, at fødevarerne er økologiske.

Anmeldelse til økologikontrolordningen kan ske ved udfyldelse skemaet i bilag 1, der fremsendes til den lokale fødevareregion.

5.2. Økologirapport

Økologirapporten er det dokument, der i detaljer fastlægger, hvilke vilkår og procedurer virksomheden skal følge for at sikre, at økologireglerne overholdes. Efter modtagelse af en anmeldelse vil fødevareregionen bede virksomheden om at udarbejde beskrivelser af de påtænkte aktiviteter samt egenkontrolprocedurer, som kan sikre, at virksomheden overholder økologireglerne. Når virksomheden har udarbejdet forslag til beskrivelser og procedurer vil fødevareregionen normalt aflægge virksomheden et besøg. Ved besøget vil det bl.a. blive gennemgået, om de foreslåede egenkontrolprocedurer er tilstrækkelige, herunder også tilstrækkelige til at fødevareregionen kan gennemføre en effektiv kontrol.

Når fødevareregionen vurderer, at de fremlagte beskrivelser og egenkontrolprocedurer er i orden udsteder fødevareregionen økologirapporten.

Virksomheden må først påbegynde de anmeldte aktiviteter, når den endelige økologirapport er modtaget fra fødevareregionen.

Virksomheder, der allerede er omfattet af økologikontrol, men som ønsker at påbegynde nye anmeldelsespligtige aktiviteter, der ikke er forudsat i økologirapporten, skal ligeledes anmelde disse, og om nødvendigt udarbejde reviderede kontrolprocedurer. De nye aktiviteter kan først påbegyndes, når fødevareregionen har vurderet, at økologirapporten – evt. i revideret form - stadig er tilstrækkelig.

Af økologirapporten vil det f.eks. skulle fremgå, hvorledes virksomheden vil

– kontrollere modtagne økologiske produkters oprindelse, art og mængde, bl.a. gennem registrering af, at transportvilkårene er overholdt, og at partiet fremstår i overensstemmelse med oplysningerne i følgedokumenter,

– kontrollere, at kravene til dokumentation for den økologiske oprindelse af indkøbte økologiske fødevarer er opfyldt,

– sikre, at importbestemmelserne overholdes og at kontrolattester opbevares, således at de er tilgængelige for de relevante tilsynsmyndigheder,

– sikre sig, at økologiske fødevarer, og ingredienser, herunder tilsætningsstoffer, som indgår heri, hverken består af, indeholder eller er fremstillet på grundlag af genetisk modificerede organismer (GMO),

– sikre adskillelse af økologiske produkter fra tilsvarende ikke-økologiske produkter under transport, oplagring og tilberedning,

– sikre, at kravene til forarbejdning og sammensætning overholdes, herunder at virksomheden har ajourførte recepter med angivelse af de økologiske ingrediensers procentandel samt oplysning om eventuel brug af hjælpestoffer,

– føre regnskab over økologiske fødevarer, således at der bl.a. kan dokumenteres mængdemæssig balance mellem ind- og udgående mængder. Se nærmere i Om-folderen på www.dir.dk ”Om regnskab for økologi” og

– sikre, at alle regnskabets data kan dokumenteres.

Ikke alle af ovennævnte procedurer vil dog være relevante for alle virksomheder. For virksomheder, der kun markedsfører eller opbevarer færdigpakkede økologiske fødevarer en gros, er forholdsreglerne vedrørende adskillelse f.eks. ikke relevante i samme grad, da der for disse fuldt mærkede fødevarer ikke er stor risiko for utilsigtet sammenblanding med øvrige fødevarer.

Hvis den anmeldte aktivitet ikke udføres jævnligt, skal det indarbejdes i procedurerne i økologirapporten, at fødevareregionen på forhånd og inden for en nærmere angiven frist underrettes om aktiviteten.

Hvis de anmeldte aktiviteter ikke udføres i løbet af et år, kan der opstå tvivl om, hvorvidt de vilkår, der er fastsat i økologirapporten, stadig er aktuelle og tilstrækkelige. Økologirapporten kan derfor blive tilbagekaldt. Hvis dette er tilfældet, skal der anmeldes på ny, hvis aktiviteterne ønskes genoptaget.

Ved ophør af de anmeldte aktiviteter bortfalder økologirapporten, og virksomheden skal straks meddele ophøret til fødevareregionen.

5.2.1. Dokumentation for den økologiske oprindelse

Der kan ikke umiddelbart ses eller måles nogen forskel på f.eks. et økologisk og et ikke-økologisk æble. Det er derfor meget vigtigt, at virksomheder sikrer sig dokumentation for fødevarernes økologiske oprindelse, inden de anvendes eller forhandles som økologiske.

I det følgende gengives de lovgivningsmæssige krav som skal opfyldes af virksomheden med henblik på at sikre, at fødevarer, er dokumenterbart økologiske. Dvs. at de stammer fra en økologikontrolleret bedrift eller virksomhed.

Dokumentation for at de indkøbte fødevarer eller ingredienser er økologiske, skal bestå af hhv. ”partidokumentation” og ”leverandørdokumentation”.

Partidokumentationen skal bestå af dokumenter, f.eks. en faktura/følgeseddel, som entydigt kan relateres til partiet, og som er udstedt af en økologikontrolleret leverandør. Dokumenterne skal bl.a. indeholde leverandørens navn og adresse, mængde og art, herunder størrelses- og kvalitetssortering, af det forhandlede produkt og leveringsdato.

Partidokumenterne skal altid være originale dokumenter udstedt af leverandøren.

Leverandørdokumentation er dokumentation, der viser at leverandøren/producenten, der har leveret de økologiske varer, er underlagt økologikontrol.

Virksomheden skal inden første leverance påbegyndes og herefter én gang årligt, indhente en bekræftelse på, at leverandøren er omfattet af økologikontrol. Bekræftelsen skal være udstedt af den instans, der udfører økologikontrollen hos leverandøren.

Bekræftelsen kan f.eks. være en kopi af en tilsyns-, avlskontrol- eller økologirapport eller en særlig erklæring.

Undtagelsesvist kan der, såfremt der er tale om levering fra en mellemhandler, som ikke er underlagt økologikontrol og som har adresse i et andet EU-land, sikres dokumentation fra den erhvervsdrivende som senest har tilberedt produktet under økologikontrol.

5.2.2. Adskillelse fra konventionelle fødevarer

For mange virksomheders vedkommende vil der være tale om, at de både forarbejder økologiske og ikke-økologiske fødevarer. For disse virksomheder skal det sikres, at tilberedning, oplagring, transport og evt. detailsalg af økologiske fødevarer sker på en måde, der sikrer mod utilsigtet sammenblanding med ikke-økologiske fødevarer eller deres ingredienser. De konkrete vilkår, i form af virksomhedens egenkontrolprocedurer, for denne adskillelse fastlægges i økologirapporten.

Adskillelsen kan sikres ved, at håndtering af økologiske fødevarer udføres adskilt i tid eller sted fra håndtering af tilsvarende ikke-økologiske fødevarer.

Alternativt skal virksomhedens procedurer omfatte detaljerede arbejdsrutiner, der tilsammen kan hindre utilsigtet sammenblanding.

Hvis der er knyttet et detailsalg til virksomheden, skal forhandlingsmetoden eller udseendet af fødevaren sikre, at der ikke sker utilsigtet sammenblanding. Dette kan eksempelvis være, at økologiske fødevarer sælges emballeret og ikke-økologiske sælges uemballeret.

Hvis håndtering af fødevarer adskilles tidsmæssigt, f.eks. ved at der forarbejdes økologiske fødevarer en dag om ugen eller to timer hver morgen, skal det sikres, at der ikke sker iblanding af rester af ikke-økologiske fødevarer. Anlæg og beholdere skal således rengøres når der skiftes fra ikke-økologisk til økologisk produktionsform.

Ved transport mellem virksomheder skal det sikres, at der ikke sker en sammenblanding af økologiske og ikke-økologiske fødevarer. Derfor skal transport af økologiske fødevarer til og fra virksomheden ske i lukkede emballager eller containere. Dette gælder f.eks. også transport fra virksomheden til detailvirksomheder, der ikke er omfattet af økologikontrol. Lukningen skal sikre, at indholdet ikke kan skiftes ud, uden at der sker en synlig opbrydning. Hver enkelt emballage eller container skal desuden være forsynet med en mærkning, som beskrevet i økologiforordningens bilag III.

Ved transport af færdigpakkede fødevarer kræves ingen yderligere emballage, forudsat at ovennævnte krav er overholdt.

Kravet om transport i lukket emballage kan fraviges, hvis virksomheden gennem egenkontrolprocedurerne kan godtgøre over for kontrolmyndighederne, at transporten sker under forhold, der sikrer mod utilsigtet sammenblanding med ikke-økologiske fødevarer.

5.2.3. Regnskab

Et meget vigtigt element i kontrollen af økologiske fødevarer er regnskabet. Det er gennem kontrollen af virksomhedens dokumenterede balanceopgørelser samt krydskontrol (se afsnit 5.3), at kontrolmyndighederne har mulighed for at opdage eventuel grov svindel, som f.eks. forhandling af ikke-økologiske varer som økologiske. Disse områder prioriteres derfor højt i økologikontrollen.

Virksomheden skal således føre et regnskab, der gør det muligt for både virksomhed og kontrolmyndighed at konstatere, at der er balance mellem indgående og udgående mængder af økologiske fødevarer, og at der er tilstrækkelig dokumentation for regnskabets data.

Virksomheden skal føre og opbevare regnskabet inklusiv tilhørende dokumenter, således at dette til enhver tid er ajourført, og det skal være gennemskueligt og tilgængeligt for kontrolmyndighederne.

Virksomheden skal foretage periodevise opgørelser af regnskabet, bl.a. på baggrund af fysiske lageroptællinger ved periodens start og slutning, og opgørelserne skal vise, at der er mængdemæssig balance. Læs mere om balanceopgørelserne i OM-folderen ”Om regnskab for økologi”.

Regnskabet skal opbevares i mindst 5 år.

5.3. Krydskontrol

I forbindelse med økologikontrollen udføres en såkaldt krydskontrol.

Formålet med krydskontrollen er at styrke kontrollen af økologiske produkter og medvirke til, at forbrugernes tillid til de økologiske produkter bevares gennem alle led fra jord til bord.

Krydskontrol foretages dels som projekter udført af en særlig krydskontrolgruppe placeret i Fødevaredirektoratet, Mørkhøj (den centrale krydskontrol), dels som en stikprøvekontrol udført af fødevareregionerne.

Et krydskontrolprojekt tager udgangspunkt i en udvalgt virksomhed, hvor virksomhedens dokumentation for modtagne og leverede økologiske produkter, herunder evt. produktion af udvalgte økologiske produkter, kontrolleres i en nærmere udvalgt periode. Kontrollen omfatter indhentning af oplysninger fra virksomhedens leverandører og aftagere samt kontrol af virksomhedens interne mængderegnskab for økologiske produkter.

5.4 Detailvirksomheder der ikke er omfattet af økologikontrol

Detailvirksomheder der ikke er omfattet af økologikontrol, skal sikre sig, at de økologiske fødevarer de modtager og videresælger er økologiske. Det bør af dokumenterne fra leverandøren fremgå, at fødevaren er økologisk. En ekstra sikkerhed for den økologiske oprindelse kan derudover opnås ved at skaffe dokumentation for, at leverandøren er omfattet af økologikontrol.

Ikke færdigpakkede økologiske fødevarer bør forhandles på en sådan måde, at der ikke sker sammenblanding med ikke økologiske fødevarer. Sammenblanding kan f.eks. undgås ved, at der ikke samtidig sælges samme type fødevare uemballeret i ikke-økologisk form, eller at de økologiske fødevarer modtages med en individuel økologimærkning. Såfremt uemballerede økologiske fødevarers udseende tydeligt afviger fra de øvrige uemballerede fødevarer, og der ved skiltning indgår et navn, en beskrivende betegnelse eller evt. et billede, der gør det muligt for kunden at bestemme den økologiske fødevare, kan dette også være en måde at sikre mod sammenblanding.

6. Import

Der skelnes mellem indførsel af økologiske fødevarer m.v. fra andre EU-lande og import fra tredjelande, dvs. lande udenfor EU.

Økologiske fødevarer kan frit forhandles indenfor EU, når de opfylder kravene i økologiforordningen, som gælder umiddelbart i alle EU-lande. Når først fødevarer er importeret til et EU-land i henhold til økologiforordningens bestemmelser om import, betragtes den videre handel til et andet EU-land ikke som import. Der er derfor ikke tale om import i relation til økologireglerne, når der indkøbes økologiske fødevarer fra andre EU-lande.

Import fra tredjelande skal anmeldes, jf. afsnit 5.

Import af økologiske fødevarer fra tredjelande er reguleret af artikel 11 i økologiforordningen. Procedurerne for import er derudover beskrevet i Fødevaredirektoratets "Vejledning om import af økologiske fødevarer m.v. – november 2003".

Inden der kan importeres fra tredjelande, skal importøren have indhentet tilladelse til den aktuelle import hos fødevareregionen. Der skal dog ikke indhentes tilladelse til import af økologiske fødevarer fra lande, der er medtaget på listen over godkendte tredjelande, dvs. lande der er vurderet og godkendte af Kommissionen. Den nævnte liste kaldes også "tredjelandslisten", og fremgår af Kommissionens forordning nr. 94/92/EØF/ af 14. januar 1992 om nærmere regler for indførsel fra tredjelande m.v. med senere ændringer.

Importøren skal i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til import fra ikke-godkendte tredjelande fremlægge dokumentation for, at fødevarerne er produceret og kontrolleret efter regler, der svarer til de danske regler eller regler fastsat af EU. Den fremsendte dokumentation vurderes herefter af de relevante myndigheder, f.eks. vil Plantedirektoratet vurdere om reglerne for den økologiske jordbrugsproduktion, der anvendes i tredjelandet, svarer til de regler, der minimum gælder i EU.

Fødevareregionen skal meddele tilladelse til hvert importarrangement, dvs. hver kombination af land, produkt, eksportør og kontrolorgan, men ikke på partiniveau. I tilladelsen stilles der krav om, at hvert importeret parti skal ledsages af en original kontrolattest, der er underskrevet af det i importtilladelsen anførte kontrolorgan.

En betingelse for at fødevarerne kan frigives til omsætning som økologiske er, at den partispecifikke kontrolattest er verificeret af Fødevaredirektoratet og påtegnet af toldmyndighederne jf. Kommissionens forordning nr. 1788/2001/EF af 7. september 2001 med senere ændringer. Derfor skal importøren forud for hver import underrette Fødevaredirektoratet i Mørkhøj om sendingen på et særligt skema og medsende en kopi af kontrolattesten.

Fødevaredirektoratet i Mørkhøj videresender oplysningerne til fødevareregionen, således at denne har mulighed for stikprøvevist at kontrollere det ubrudte parti sammen med kontrolattest og øvrige dokumenter umiddelbart efter ankomst hos førstemodtager.

Virksomhedens forhåndsanmeldelse af partiet, modtagekontrol m.v. skal indarbejdes i virksomhedens egenkontrolprocedurer og dermed i økologirapporten. Det samme gælder overholdelse af bestemmelserne i økologiforordningens bilag III om, at transporten skal ske i lukkede emballager eller containere, der bl.a. skal være mærket med eksportørens navn og de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå overensstemmelse mellem partiet og den ledsagende kontrolattest. Lukningen skal sikre, at indholdet ikke kan udskiftes, uden at der sker synlig opbrydning. Hvis de importerede varer transporteres videre fra første modtager til en anden virksomhed, også uden at varen er blevet forarbejdet, skal mærkning med kodenummer (eller oplysning herom på følgeseddel) for den økologikontrollerende fødevareregion finde sted.

6.1 Import af økologiske fisk og akvakulturprodukter

Import af økologiske fisk og akvakulturprodukter er reguleret af bekendtgørelse om økologisk akvakulturbrug. I bekendtgørelsen henvises bl.a. til importprocedurekravene i økologibekendtgørelsen, samt til økologiforordningens artikel 11 stk. 6 vedrørende import fra ikke-godkendte 3. lande. Disse procedurer er beskrevet i "Vejledning om import af økologiske fødevarer m.v. – november 2003". Man skal dog være opmærksom på, at det er kontrolattesten gengivet i bekendtgørelse om økologisk akvakulturbrug, der skal anvendes ved import til Danmark.