Cirkulære om statslig personalerekruttering via internet mv.\n(Til samtlige ministerier mv.)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om statslig personalerekruttering via internet mv.
(Til samtlige ministerier mv.)
1. Opslag af stillinger og lønnede hverv i staten, der skal opslås offentligt, skal indlægges på Arbejdsmarkedsstyrelsens jobdatabase - www.jobnet.dk..
2. Alle statslige stillinger og hverv vises herefter på statens jobportal www.job-i-staten.dk. Overførslen af ledige stillinger sker automatisk.
3. Ledige stillinger og hverv annonceres efterfølgende i oversigtsannoncer i to landsdækkende medier med angivelse af betegnelsen for den ledige stilling, institutionens navn, institutionens adresse og telefonnummer samt et referencenummer (kviknummer) for stillingen. Institutionerne opkræves en annoncelinjepris, der fastsættes af Personalestyrelsen.
4. Reglerne om opslag i bekendtgørelse nr. 403 af 22. juli 1977 om opslag af tjenestemandsstillinger i staten og cirkulæreskrivelse nr. 40 af 8. marts 1976 om opslag af ledige stillinger og lønnede hverv i staten berøres ikke af dette cirkulære. Ansættelsesmyndigheden skal således vurdere, om opslag tillige skal ske på anden måde.
5. Cirkulæret har virkning fra 1. juli 2004. Cirkulære nr. 18 af 30. januar 2001 om statslig personalerekruttering via internet mv. (perst.nr. 007-01) ophæves.
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 24. juni 2004
Carsten Carlsen