Legislator Case Law & Legislation
C20040932609 DK

Pensionsforhold for ansatte i fleksjob under CFU's forhandlingsområde

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2004 9326 Historic

§ 1. Denne aftale finder anvendelse for personer, der ansættes i fleksjob, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er dækket af overenskomst eller aftale mellem Finansministeriet og en eller flere af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer tilsluttet disse , i det følgende kaldet overenskomstområdet, og som forud herfor har været ansat i en anden stilling inden for overenskomstområdet.

Stk. 2. Aftalen omfatter ikke tjenestemænd, tjenestemandspensionister eller andre ansatte/pensionister med en tjenestemandslignende pensionsordning.

Cirkulære (2 sp) 2004 9326 Historic

§ 2. Formålet med aftalen er at sikre, at personer ansat i fleksjob under overenskomstområdet har mulighed for at videreføre deres pensionsordning fra en anden ansættelse inden for overenskomstområdet. Videreførelsen sker på de vilkår, pensionsinstituttet har fastsat.

Cirkulære (2 sp) 2004 9326 Historic

§ 3. I situationer som beskrevet i § 2 kan personen i forbindelse med ansættelsen i fleksjob aftale med ansættelsesmyndigheden, at pensionsbidraget indbetales med frigørende virkning til den hidtidige pensionsordning.

Stk. 2. Personer, der ansættes i fleksjob inden for overenskomstområdet, som ikke kan eller vil videreføre en pensionsordning etableret inden for overenskomstområdet, eller som ikke tidligere har haft en pensionsordning, skal optages i den pensionsordning, som er bestemt af overenskomsten, og på de vilkår, der gælder i pensionsordningen.

Cirkulære (2 sp) 2004 9326 Historic

§ 4. Pensionsbidrag, der indbetales til den hidtidige pensionsordning, udgør det beløb, der følger af det overenskomstforhold, der gælder for ansættelsen i fleksjobbet.

Cirkulære (2 sp) 2004 9326 Historic

§ 5. Aftalen har virkning for ansættelsesforhold i fleksjob, der etableres pr. 1. januar 2004 og senere.

Stk. 2. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts.

København den 24. maj 2004

Statsansattes Kartel

Peter Waldorff

Statstjenestemændenes

Centralorganisation II

Tommy Agerskov Thomsen

Akademikernes Centralorganisation

Sine Sunesen

Lærernes Centralorganisation

Anders Bondo Christensen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Gorm Neigaard

Cirkulære (2 sp) 2004 9326 Historic

Cirkulære om pensionsforhold for ansatte i fleksjob under CFU’s forhandlingsområde

(Til samtlige ministerier mv.)

Finansministeriet og centralorganisationerne under Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har indgået vedlagte aftale om pensionsforhold for ansatte i fleksjob under CFU’s forhandlingsområde. Aftalen indebærer, at ansatte i fleksjob i nærmere beskrevet omfang kan bevare tilhørsforhold til en hidtidig pensionsordning i forbindelse med ansættelse i fleksjob.

Dette cirkulære har virkning fra 1. januar 2004.

Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 15. juni 2004

Gorm Neigaard

Aftale om pensionsforhold for ansatte i fleksjob under CFU's forhandlingsområde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →