Ændring af Sundhedsstyrelsens retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje\n(Børne- og ungdomstandpleje)

Kapitel 1

Kommunal børne- og

Kapitel 1.

Kommunal børne- og ungdomstandpleje

1.1

Personkreds

1.2

Tandplejetilbudets tilrettelæggelse

1.2.1

Valg af andet behandlingstilbud

1.2.1.1

Valg af privat tandlægepraksis

1.2.1.2

Valg af anden kommunes offentlige tandklinik

1.2.2

Tandpleje for unge på 16 og 17 år

1.2.3

Tilkøb af ekstraydelser

1.3

Tandplejens indhold

1.3.1

Forebyggelse

1.3.2

Undersøgelse

1.3.3

Behandling

1.3.3.1

Nødbehandling og tandskader

1.3.3.2

Tandregulering

1.3.3.3

Færdiggørelse af påbegyndte behandlinger

1.4

Overførsel af patienter til andet tandplejetilbud

1.4.1

Børn og unge under 18 år

1.4.1.1

Henvisning til amtstandpleje

1.4.1.2

Henvisning til amtsspecialtandpleje

1.4.1.3

Henvisning til tand-, mund- og kæbekirurgisk sygehusafdeling

1.4.2

Unge på 18 år

1.4.2.1

Overførsel til sygesikringstandpleje

1.4.2.2

Overførsel til omsorgstandpleje

1.5

Ledelse / administration

1.5.1

Klinikkommuner

1.5.2

Praksis- og udliciteringskommuner

1.5.2.1

Kommunens opgaver

1.5.2.2

De praktiserende tandlægers opgaver

1.6

Ansvarsfordeling i relation fritvalgsordningerne

1.6.1

Hjemkommunens opgaver

1.6.2

De praktiserende tandlæges opgaver

1.6.3

Behandlerkommunernes opgaver

1.7

Tværfagligt samarbejde i de kommunale sundhedsordninger

1.8

Koordination

Kapitel 1

Kommunal børne- og ungdomstandpleje

1.1 Personkreds

Den forebyggende og behandlende kommunale tandpleje omfatter alle børn og unge under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Kommunal tandpleje er vederlagsfri og et samlet tandplejetilbud.

Optagelse i den kommunale tandpleje sker automatisk ved barnets fødsel og forudsætter ikke tilmelding. Ved barnets optagelse i den kommunale tandpleje orienterer kommunen forældremyndighedens indehaver om, hvorledes kommunen har tilrettelagt sit tandplejetilbud. I denne forbindelse har kommunen pligt til at oplyse om de valgmuligheder, der foreligger inden for tandplejeområdet , herunder om de specielle regler for behandlerskift, egenbetaling, og færdiggørelse, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse, §§ 3, 4, 5 og 6. Kommunen bør ved samme lejlighed orientere om de konsekvenser, de forskellige valg kan have, samt om de specielle ordninger for de 16-17 årige. Kommunen har en tilsvarende informationspligt over for de børn og unge, der allerede deltager i den kommunale tandpleje. Informationspligten omfatter endvidere de børn og unge, der flytter til kommunen, samt de børn og unge, der inden lovens ikrafttræden har været udmeldt af den kommunale tandpleje. Således gøres det muligt for barnet / den unge at træffe et hensigtsmæssigt valg på et fyldestgørende grundlag.

Udeblivelser kan ikke medføre, at et barn / en ung udelukkes fra børne- og ungdomstandplejen . Udmeldelse kan kun ske skriftligt, og da kun for det samlede tandplejetilbud. Udmeldelse indebærer, at kommunen ikke længere yder et vederlagsfrit tandplejetilbud eller yder tilskud til barnets / den unges tandpleje. Udmeldelse af den kommunale tandpleje er således forskellig fra de tilfælde, hvor børn under 16 år, der ønsker et andet behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, vælger at modtage kommunal tandpleje i privat tandlægepraksis efter eget valg, eller ved en anden kommunes tandklinik, jf. 1.2.1.

I visse situationer er det ud fra en tandlægefaglig vurdering hensigtsmæssigt at tilbyde et barn / en ung under 18 år vederlagsfri tandpleje i en anden kommune end bopælskommunen. Hensigten hermed vil være - under hensyntagen til den almindelige omsorgspligt og under iagttagelse af reglerne i lov om patienters retsstilling - at sikre et sammenhængende tandplejetilbud i situationer, hvor såvel folkeregisterkommunen som opholdskommunen skønner dette nødvendigt. Såfremt dette er tilfældet, kan en anden kommune yde den af loven omfattede tandpleje og efter aftale med bopælskommunen afkræve denne refusion for de hermed forbundne udgifter. Det er op til kommunerne selv at træffe aftale om omfanget af refusion. Behandlerkommunens tandplejetilbud vil i sådanne tilfælde svare til det tilbud, der i øvrigt gives børn og unge med bopæl i kommunen. Med en sådan aftale flyttes ansvaret for at yde vederlagsfri tandpleje fra bopælskommunen til behandlerkommunen. Samtidig ophører barnets / den unges mulighed for at modtage vederlagsfri tandpleje i bopælskommunen. Der vil med en sådan ordning ikke være tale om en fritvalgs-situation , jf. reglerne i bekendtgørelsens §§ 4-6, hvorfor reglerne om egenbetaling heller ikke finder anvendelse. Unge på 16 og 17 år vil dog altid kunne vælge at modtage vederlagsfri tandpleje i privat praksis efter eget valg jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.

Børn og unge under 18 år, der har ophold på døgninstitutioner omfattet af § 51 i lov om social service, er omfattet af tandplejeordningen i den kommune, hvor institutionen er beliggende (institutionskommunen). Der er ikke fastsat særlige regler vedr. institutionens betaling for børn, der opholder sig på amtskommunale døgninstitutioner. Institutionskommunen skal således tilbyde vederlagsfri tandpleje til alle børn og unge på § 51 institutioner, herunder også børn, der ikke er tilmeldt folkeregistret i kommunen.

Nogle af børnene på § 51 institutioner vil på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne have behov for et specialiseret tandplejetilbud , der ikke kan tilbydes i den kommunale børne- og ungdomstandpleje . Disse børn skal visiteres til behandling i den amtskommunale tandpleje, jf. bekendtgørelsens og retningsliniernes Kapitel 4. De hermed forbundne udgifter påhviler amtskommunen.

1.2 Tandplejetilbudets tilrettelæggelse

Reglerne for omfanget af og kravene til børne- og ungdomstandplejen er de samme, hvad enten tandpleje ydes på offentlig klinik eller hos praktiserende tandlæge. Reglerne i tandplejeloven gælder kun for behandling i Danmark.

Tandplejen er vederlagsfri for de børn og unge, der vælger at benytte det af bopælskommunen tilrettelagte tilbud om tandpleje samt for de 16-17 årige , der vælger praktiserende tandlæge, jf. afsnit 1.2.2.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde børne- og ungdomstandpleje på offentlige klinikker (klinikkommuner), hos praktiserende tandlæger, der har indgået aftale med kommunen, eller ved en kombination af disse ordninger. Såfremt kommunen helt eller delvis tilrettelægger tandplejen hos praktiserende tandlæger, kan der enten være tale om, at barnet / den unge frit kan vælge mellem alle praktiserende tandlæger ( praksiskommuner ), eller at kommunen indgår aftale med en eller flere praktiserende tandlæger om opgavens løsning ( udliciteringskommuner ).

For børn og unge, der vælger et andet behandlingstilbud end de ovenfor nævnte, vil der kunne opkræves egenbetaling, jf. afsnit 1.2.1.1 og 1.2.1.2.

1.2.1 Valg af andet behandlingstilbud

Børn under 16 år, der ønsker et andet behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage kommunal tandpleje i privat tandlægepraksis efter eget valg, eller ved en anden kommunes tandklinik. Uanset hvilket valg, der træffes, gælder dette det samlede tandplejetilbud.

Valg af andet behandlingstilbud, jf. bekendtgørelsens §§ 4 og 5, er ikke ensbetydende med at barnet / den unge melder sig ud af den kommunale tandpleje.

Reglerne for omfanget af og for kravene til børne- og ungdomstandplejen er derfor også de samme, hvad enten der er tale om det behandlingstilbud, kommunen vederlagsfrit stiller til rådighed, eller der er tale om et behandlingstilbud, som barnet / den unge selv har valgt.

I de tilfælde, hvor barnet vælger et andet behandlingstilbud end det, kommunen stiller til rådighed, er det den valgte praktiserende tandlæge eller behandlerkommunen, der overtager ansvaret for, at barnet / den unge får tilbudt den tandpleje, som er beskrevet i bekendtgørelsen og retningslinierne.

Når børn under 16 år vælger et andet behandlingstilbud end det af kommunen tilrettelagte, bør kommunen således informere forældremyndighedens indehaver om konsekvenserne af dette valg, herunder ansvarsfordelingen (se også afsnit 1.6).

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan beslutte, at børn og unge, der vælger at skifte mellem forskellige behandlingstilbud, tidligst kan skifte tilhørsforhold igen et år efter seneste behandlerskift. Denne bestemmelse begrundes dels i administrative og planlægningsmæssige forhold, dels i det forhold, at der derigennem åbnes mulighed for, at den enkelte behandlingsinstans herved gives et tidsmæssigt rum til at udføre tandpleje i henhold til bekendtgørelsens § 2. Kommunalbestyrelsen kan således fastlægge, at skift af tilhørsforhold tidligst kan ske eksempelvis tre eller seks måneder efter seneste behandlerskift. Såfremt specielle forhold taler derfor, bør kommunalbestyrelsen dog åbne mulighed for at dispensere fra en sådan generel regel. Kommunalbestyrelsen kan ikke fastsætte regler vedrørende behandlerskift for en periode, der strækker sig ud over et år. Barnet / den unge er således sikret generel adgang til nyt behandlerskift et år efter seneste behandlerskift.

Vedrørende de særlige regler for behandlerskift, når et barn / en ung er midt i en konkret påbegyndt behandling, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1, henvises til afsnit 1.3.3.3. (Færdiggørelse af påbegyndte behandlinger).

1.2.1.1 Valg af privat tandlægepraksis

I kommuner, hvor børne- og ungdomstandplejen er tilrettelagt på offentlige klinikker og / eller hos en eller flere tandlæger, kan barnet / den unge vælge at modtage tandplejen hos praktiserende tandlæge efter eget valg.

Valget gælder det samlede tandplejetilbud , dvs. såvel almen tandpleje som tandregulering.

I de tilfælde, hvor kommunens vederlagsfri børne- og ungdomstandpleje er tilrettelagt således, at kommunen både anvender offentlige klinikker og praktiserende tandlæger efter eget valg, omfatter et eventuelt valg af privat tandlægepraksis kun den del af tandplejen, som kommunen tilbyder på offentlige klinikker, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Der vil derfor kun blive tale om egenbetaling for denne del af barnets tandpleje. Der henvises i øvrigt til afsnit 1.6 vedrørende ansvarsfordeling.

Ved valg af privat tandlægepraksis oplyser forældremyndighedens indehaver over for bopælskommunen navnet på den / de tandlæge/r, der er valgt til at udføre almen tandpleje hhv. tandregulering for det pågældende barn. Det vil være hensigtsmæssigt, at en sådan meddelelse sker skriftligt.

Der gælder særlige regler for iværksættelse af tandregulering og andre særligt kostbare behandlingsydelser, for hvilke der ikke er fastsat betalingstakster, når disse ydes i privat praksis for børn og unge, der har valgt dette tilbud i stedet for det tilbud, kommunen vederlagsfrit har stillet til rådighed. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at iværksættelse af sådanne ydelser først må finde sted, når kommunalbestyrelsen har godkendt iværksættelsen samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. I relation hertil kan kommunalbestyrelsen have fastsat, hvilke ydelser der kan iværksættes uden forhåndsgodkendelse. Såfremt der opstår behov for iværksættelse af ydelser, der kræver forhåndsgodkendelse, skal ansøgning herom indgives til kommunen, så snart behandlingsbehovet erkendes, og det ud fra en tandlægefaglig vurdering er indiceret at udføre den omhandlede behandling.

Finansiering: Behandling i privat tandlægepraksis honoreres dels gennem tilskud fra bopælskommunen, dels gennem egenbetaling. Visse forudsætninger skal være opfyldt for at opnå bopælskommunens tilskud til tandpleje: Dels skal forældremyndighedens indehaver have orienteret kommunalbestyrelsen om barnets / den unges valg af tandlæge, før ydelserne modtages hos denne. Dels skal barnet / den unge have overholdt de regler om behandlerskift, som kommunalbestyrelsen eventuelt har fastsat. For nødbehandling gælder særlige regler, jf. afsnit 1.3.3.1.

Tilskud fra bopælskommunen: For børn under 16 år, der vælger at modtage tandpleje i privat praksis efter eget valg, yder bopælskommunen et tilskud på 65 % af udgifterne til forebyggende og behandlende tandpleje i privat praksis. Dette gælder ligeledes for den systematiske screening / visitation hos specialtandlæge , jf. bekendtgørelsens bilag 1, samt for tandreguleringsydelser og andre særligt kostbare behandlingsydelser, som er iværksat efter godkendelse af kommunalbestyrelsen, og hvor kommunalbestyrelsen har godkendt behandlingstilbuddet. Bopælskommunen betaler tilskuddet direkte til den praktiserende tandlæge efter opkrævning fra denne.

Egenbetaling: Patientens egenbetaling til den valgte tandlæge / specialtandlæge udgør således 35%.

Tilkøb af ekstraydelser: Se afsnit 1.2.3.

1.2.1.2 Valg af anden kommunes offentlige tandklinik

Uanset om kommunen har tilrettelagt sin børne- og ungdomstandpleje på offentlige klinikker, hos praktiserende tandlæger, der har indgået aftale med kommunen, eller ved en kombination af disse ordninger, kan børn og unge vælge at modtage børne- og ungdomstandpleje ved en anden kommunes tandklinik.

I sådanne tilfælde orienterer forældremyndighedens indehaver kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om, hvilken kommune forældrene har valgt til at varetage barnets eller den unges tandpleje, samt at der foreligger accept fra den valgte kommune (behandlerkommunen). Dette bør finde sted, inden barnet / den unge påbegynder tandpleje i den anden kommunes tandklinik. Af hensyn til dokumentation kan det være hensigtsmæssigt, at orienteringen sker skriftligt.

Valget gælder det samlede tandplejetilbud. Når barnet / den unge vælger en anden kommunes tandklinik, iværksættes en eventuel tandreguleringsbehandling i henhold til den ordning behandlerkommunen i øvrigt stiller til rådighed for de børn og unge, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen.

Hvis en kommunalbestyrelse skønner, at kommunen ikke uden udvidelse af sin behandlingskapacitet kan overholde sin forpligtelse i forhold til de børn og unge, der bor i kommunen, kan kommunen af kapacitetsmæssige grunde afvise at modtage børn og unge fra andre kommuner. Det samme forhold gør sig gældende, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at kommunens egne børn vil komme til at vente betydelig længere på et behandlingstilbud, f.eks. tandregulering, hvis der optages børn fra andre kommuner. En sådan eventuel beslutning må baseres på såvel individuelle som generelle skøn.

Med henblik på at udøve et individuelt skøn, bør bopælskommunen fremsende udskrivningsoplysninger, herunder oplysninger om ortodontisk behandlingsbehov, således at den potentielle behandlerkommune kan tage stilling til, om man har tilstrækkelig kapacitet til at modtage barnet / den unge.

Om end en beslutning om afvisning af børn og unge fra andre kommuner er behandlerkommunens alene og dermed må tilrettelægges lokalt, kan det være hensigtsmæssigt, at mere generelle kriterier tages op til drøftelse i det af amtskoordinationsudvalget nedsatte samarbejdsudvalg på området vedrørende kommunal tandpleje, jf. bekendtgørelsens Kapitel 8.

Såfremt et barn / en ung under 18 år vælger at modtage det kommunale tandplejetilbud ved en anden kommunes tandklinik, kan kommunalbestyrelsen i bopælskommunen beslutte at færdiggørelse af konkret påbegyndte behandlinger skal ske der, hvor behandlingen er påbegyndt.

Finansiering: Behandlerkommunens udgifter til tandpleje finansieres dels gennem refusion fra bopælskommunen dels igennem eventuel opkrævning af egenbetaling fra patienten.

Refusion fra bopælskommunen: Bopælskommunen betaler behandlerkommunen et beløb, der svarer til bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i børne- og ungdomstandplejen . Både udgifter til tandregulering og til almen tandpleje indgår ved opgørelsen af den gennemsnitlige udgift. Bopælskommunen betaler tilskuddet direkte til behandlerkommunen.

Betalingen kan højst udgøre et beløb, der svarer til behandlerkommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale tandpleje. Udregning af denne må basere sig på alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen.

Af direkte omkostninger kan nævnes løn inkl. pensionsbidrag og andre løndele samt over- og merarbejde, tjenesterejser, materialer og specielt anskaffet apparatur. For børn og unge, der behandles i privat tandlægepraksis , vil de direkte omkostninger f.eks. vedrøre honorering af tandplejeydelser i privat praksis. I kommuner, der har udliciteret børne- og ungdomstandplejen , vil de direkte omkostninger f.eks. udgøre den pris, der er aftalt for varetagelsen af opgaven.

Af indirekte omkostninger kan der være tale om indirekte lønomkostninger, andel af fællesomkostninger til f.eks. ledelse, administration, husleje, udstyr, udvikling m.v. og lovpligtige forsikringer, pensionsforpligtelser, forrentning af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægsværdier samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen.

For nærmere vejledning henvises til kapitel 9 i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner, hvor der er en generel vejledning om omkostningskalkulationer.

Egenbetaling: Såfremt de gennemsnitlige udgifter pr. barn er større i behandlerkommunen end i bopælskommunen, kan behandlerkommunen, hvis den ønsker det, opkræve en egenbetaling for børn og unge fra andre kommuner. Egenbetalingen vil i sådanne tilfælde svare til forskellen mellem den gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale tandpleje i henholdsvis behandlerkommunen og bopælskommunen.

1.2.2 Tandpleje for unge på 16 og 17 år

Uanset om kommunen har besluttet at tilrettelægge ungdomstandplejen på offentlige klinikker eller har indgået aftale med én eller flere tandlæger om varetagelse af opgaven, foreligger der for unge på 16 og 17 år særlige valgmuligheder, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3 og 4.

Unge på 16 og 17 år kan vælge at modtage det vederlagsfri kommunale tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg. Unge, der vælger at modtage tandpleje hos praktiserende tandlæger, meddeler kommunen, hvilken tandlæge de ønsker at benytte.

I det tilfælde, hvor bopælskommunen har oprettet offentlig klinik, kan den unge imidlertid altid vælge at modtage det kommunale tandplejetilbud her, også i de tilfælde, hvor kommunen har besluttet at tilrettelægge tandplejen for unge på 16 og 17 år hos praktiserende tandlæger.

Endeligt er det muligt for de 16-17 årige at vælge en anden kommunes tandklinik, ligesom det er muligt for dem fortsat at modtage tandplejetilbudet der, hvis de har valgt dette før 16-årsalderen.

For 16-17 årige , der vælger denne løsning, vil de ovenfor under 1.2.1.2 refererede regler om egenbetaling stadig være gældende, indtil den unge fylder 18 år, jf. bekendtgørelsens §§ 5 og 26. De 16-17 årige har således ikke ret til vederlagsfri tandpleje ved valg af en anden kommunes tandklinik.

Det påhviler bopælskommunen at oplyse om, hvorledes ordningen for de 16- og 17-årige er tilrettelagt i kommunen og om de valgmuligheder, der foreligger for de 16-17 årige . I den forbindelse bør der samtidig oplyses om de eventuelle beslutninger, kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende færdiggørelse af påbegyndte behandlinger.

For 16-17 årige , der deltager i bopælskommunens vederlagsfrie tandplejetilbud , vil det være hensigtsmæssigt at tilrettelægge valgproceduren således, at den unge kun skal melde tilbage til kommunen, hvis der ønskes et andet tandplejetilbud end det, kommunen generelt har fastlagt.

For unge, der, når de fylder 16 år, modtager tandpleje hos praktiserende tandlæge efter eget valg, vil det ligeledes være hensigtsmæssigt at tilrettelægge valgproceduren således, at den unge kun skal melde tilbage til kommunen, hvis der ønskes et andet tandplejetilbud end det allerede valgte.

Kommunen har mulighed for at beslutte, at tandregulering samt andre særligt kostbare behandlingsydelser, der ydes i privat praksis, først må iværksættes, når kommunen har godkendt iværksættelsen samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, hvilke ydelser der kan iværksættes uden forhåndsgodkendelse.

Hvis den unge ønsker en anden eller dyrere behandling, end den kommunen ønsker at godkende, kan den unge få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som kommunalbestyrelsen har godkendt, jf. nedenfor 1.2.3.

1.2.3 Tilkøb af ekstraydelser

For børn under 16 år, der efter eget valg modtager behandling hos praktiserende tandlæge, samt for 16-17 årige , der modtager tandpleje i privat tandlægepraksis (uanset om dette er kommunens tandplejeordning for de 16-17 årige , eller om det er efter eget valg), er der i bekendtgørelsens § 4, stk. 5, samt i § 3, stk. 3, givet hjemmel til, at der kan tilkøbes en anden eller dyrere behandling end den, der kan godkendes af kommunen.

Såfremt barnet, der efter eget valg modtager tandpleje hos praktiserende tandlæge, ønsker en anden eller dyrere behandling end den, kommunen kan godkende, kan barnet få refunderet et beløb, der svarer til 65 % af det beløb, kommunen oprindeligt har godkendt.

For unge på 16 og 17 år, der modtager tandpleje hos praktiserende tandlæge, refunderer kommunalbestyrelsen et beløb, der svarer til prisen på den behandling, som kommunalbestyrelsen har godkendt.

Der er ikke mulighed for at købe sig til dyrere ydelser i det vederlagsfri tandplejetilbud i bopælskommunen. Det gælder både i klinikkommuner, udliciteringskommuner og praksiskommuner . I praksiskommuner gælder dette dog kun for børn og unge under 16 år, jf. ovenfor. Forældre til børn under 16 år, der i praksiskommuner ønsker at få mulighed for at købe sig til en anden eller dyrere behandling, end den, kommunen kan godkende, må fravælge det vederlagsfri tandplejetilbud og i stedet vælge privat tandlægepraksis med et tilskud på 65 %. Valg af privat praksis gælder det samlede tandplejetilbud.

Der er heller ikke hjemmel til tilkøbsydelser for børn og unge, der modtager tandpleje i en anden kommunes kliniktandpleje , eller for 16-17 årige , som har valgt at modtage tandpleje på hjemkommunens offentlige klinik

1.3 Tandplejens indhold

Sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte og omgivelserne. Den enkelte har ansvaret for sit eget liv og har ret til at leve livet efter eget ønske, men de valg, den enkelte foretager, vil altid have konsekvenser. Det offentlige har et ansvar for at skabe gode rammer for den enkeltes sundhed og for indsats for sundhed. Det sker gennem lovgivning, planlægning m.v. og gennem ydelser og tilbud. Det sker ved at sikre formidling af viden om sundhed og sygdom, ved at overvåge sundheden i befolkningen, ved at bidrage til udvikling af nye metoder og ved at formulere fælles mål og strategier for indsatsen. I Folkesundhedsprogrammet uddybes disse forhold yderligere.

Børne- og ungdomstandplejen har som mål at søge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kæberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand gennem opsøgende og behovsorienteret tandpleje, der omfatter forebyggelse, undersøgelse og behandling af sygdomstilstande og -følger, anomalier, skader, funktionsforstyrrelser samt usunde kostvaner og mangelfuld mundhygiejne. For børn og unge med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse, skal tandplejen udføres i samarbejde med amtsspecialtandplejen og de odontologiske landsdels- og videnscentre (jf. Kapitel 5 og 6).

Udebliver et barn / en ung gentagne gange fra de regelmæssige tandlægelige undersøgelser eller behandlinger, eller forsømmer barnet at følge tandlægens anvisninger angående hensigtsmæssig tandpleje, bør der etableres kontakt med forældremyndighedens indehaver med henblik på - i samarbejde med hjemmet og / eller andre nøglepersoner i barnets / den unges omgivelser - at søge at sikre den regelmæssige tandpleje. Dersom enhver hensigtsmæssig og rimelig foranstaltning i denne henseende er forgæves, meddeles forældremyndighedens indehaver, at man fagligt må fralægge sig ansvaret for barnets / den unges tandpleje, idet man ikke ser sig i stand til at gennemføre tandplejen i overensstemmelse med lovens intentioner om at sikre et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling. Der henvises til afsnit 1.6 vedrørende ansvarsfordeling.

1.3.1 Forebyggelse

Forebyggelsesvirksomhed i børne- og ungdomstandplejen omfatter såvel forebyggelse som sundhedsfremme . I tandplejens sammenhæng drejer forebyggelse sig om at hindre oral sygdom i at opstå, og sundhedsfremme drejer sig om at bevare den orale sundhed.

De forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger omfatter blandt andet oplysningsvirksomhed om betydningen af en sund, funktionsdygtig tand-, mund- og kæberegion, herunder om god mundhygiejne og betydningen af hensigtsmæssig kost samt følgerne af ugunstige orale vaner.

Der skal lægges vægt på motivation til hensigtsmæssig tandpleje og oral sundhed i videste forstand også efter afsluttet deltagelse i børne- og ungdomstandplejen . På denne baggrund vil det ligeledes være relevant at inddrage betydningen af uhensigtsmæssig brug af læskedrikke samt af tobak for den orale sundhedstilstand.

Endeligt omfatter virksomheden instruktion i regelmæssig hjemmetandpleje samt medikamentel profylakse og behandling.

I relation til gennemførelsen af de forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter bør man i særlig grad være opmærksom på mulighederne for anvendelse af tandplejere.

1.3.2 Undersøgelse

Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionen foretages med intervaller, der fastsættes på grundlag af odontologiske kriterier.

Kommunen kan dog, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3, fastsætte generelle retningslinier vedrørende hyppigheden af indkaldelse af børn og unge til tandpleje. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt, hvis kommunen henholder sig til Sundhedsstyrelsens eventuelle udmeldinger herom.

Eventuelle kommunale retningslinier vedrørende undersøgelsesintervaller må dog ikke stille sig hindrende i vejen for at indkalde børn og unge med eksempelvis kortere intervaller, såfremt individuelle hensyn taler derfor.

Hos en stor del af børne- og ungegruppen ses i dag en høj grad af tandsundhed. Med henblik på en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse bør der derfor lægges vægt på anvendelse af tandplejere ved patientundersøgelse.

Det tilstræbes ved undersøgelserne at erkende og diagnosticere sygdomstilstande og -følger, anomalier, skader, funktionsforstyrrelser, at henlede opmærksomheden på uhensigtsmæssige kostvaner og mangelfuld mundhygiejne og at kontrollere udviklingen. Herved muliggøres relevant behandling og/eller intervention.

Den kommunale tandpleje bør i forbindelse med undersøgelserne allerede fra ca. 9-års alderen udvise særligt agtpågivenhed omkring lejring og frembrud af hjørnetænder med henblik på tidlig diagnostik og interceptiv behandling i relation til ektopi af disse.

Forældre, der ikke følger barnet til undersøgelserne, orienteres om barnets tand-, mund- og kæbeforhold ved indtrådte væsentlige ændringer i forhold til tidligere undersøgelser.

1.3.3 Behandling

Den kommunale børne- og ungdomstandpleje skal medvirke til at tand-, mund- og kæberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand. Tandbehandling hos enhver patient bør forudgås af en behandlingsplanlægning, der baseres på anamnese, individuel undersøgelse og diagnostik.

Nødvendige behandlinger omfatter interceptive og terapeutiske foranstaltninger over for sygdomstilstande og -følger, anomalier, skader og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og kæberegionen samt den for behandlingens gennemførelse nødvendige pædagogiske og psykologiske forberedelse. Vedrørende selvbestemmelse / informeret samtykke til behandling henvises til afsnit 9.4.

Hos børn og unge med kariesbehandlingsbehov , som ligger langt ud over, hvad der sædvanligvis ses hos jævnaldrende, vil en forudsætning for at bevare tandsættet i god funktionsdygtig stand være en intensiv indsats fra såvel tandplejens som fra den unges side. Indsatsen bør rettes imod at eliminere eller reducere omfanget af usunde kostvaner og genoprette den mangelfulde mundhygiejne, dvs. få styr på de faktorer, der ligger til grund for det store kariesbehandlingsbehov. Fastlæggelse af endelig behandlingsplan vil afhænge af forløbet af denne forudgående hygiejnefase, idet der i mange situationer vil være flere forskellige behandlingsmuligheder, som må holdes op imod hinanden i et samlet, tandlægefagligt bedste skøn. For enhver patient, også den unge patient med det store behandlingsbehov, må valg af behandling derfor baseres på en konkret, individuel tandlægefaglig vurdering, hvorunder der finder en samlet afvejning sted af de fordele og ulemper, der er forbundet med de konkrete behandlingsmuligheder. En sådan helhedsvurdering for så vidt angår patientens samlede odontologiske status og prognose for tandsættet bør således medføre, at behandlingstiltaget giver patienten en blivende tandsundhedsgevinst.

For patienter, der er henvist til amtsspecialbehandling , skal den behandling, der kan udføres i den kommunale tandplejes regi, udføres her. Således bør en interceptiv tandreguleringsbehandling udføres og afsluttes af den specialtandlæge , der er tilknyttet kommunens ortodontiske service. Udgifter til tandbehandling, der udføres i den kommunale tandpleje som led i et amtsligt specialtilbud, påhviler den kommunale tandpleje indtil barnet fylder 18 år. Undersøgelsesydelser, f.eks. røntgenbilleder, studiemodeller ol ., der ikke er særligt vanskelige, og som ikke kræver et nært samarbejde mellem de forskellige dele af amtsspecialtandplejens odontologiske team, og som dermed kan udføres af den kommunale tandpleje, er ligeledes omfattede af disse regler.

Det vil her være nødvendigt med et velfungerende samarbejde mellem amtsspecialtandplejen og den kommunale tandpleje, idet det vil være af betydning for det samlede behandlingsresultat, at patientens tandsæt er velforberedt til de eventuelle behandlingselementer, der kræver amtsspecialtandplejens ekspertise og / eller først kan gennemføres efter det fyldte 18 år.

1.3.3.1 Nødbehandling og tandskader

Nødbehandling som følge af akut opståede tand-, mund- og kæbeproblemer bør kunne foretages umiddelbart, selv om den akut opståede situation finder sted uden for barnets / den unges folkeregisterkommune , eller selv om den akutte nødbehandling må foretages hos en tandlæge, som ikke normalt har ansvaret for den pågældendes tandpleje.

For at undgå efterstående problemer omkring afholdelse af udgiften forbundet med nødbehandling, bør denne udelukkende omfatte de indgreb, som er nødvendige for at afhjælpe den akutte situation og for at sikre, at patientens orale tilstand er sådan, at videre behandling kan foregå hos den tandlæge / kommunale klinik, hvor barnets / den unges tandpleje normalt foregår. Andet kan dog være aftalt.

Med henblik på at reducere uklarheder omkring betaling af nødbehandling for børn, der eventuelt har valgt andet behandlingstilbud end det, bopælskommunen vederlagsfrit stiller til rådighed, sendes den fulde regning for nødbehandling til bopælskommunen. Denne sender regningen videre til behandlerkommunen, såfremt barnet / den unge har valgt tandpleje i en anden kommune end bopælskommunen, eller opkræver eventuel egenbetaling hos forældrene, såfremt barnet efter eget valg modtager tandpleje hos praktiserende tandlæge.

I forbindelse med tandskader skal det pointeres, at børne- / ungdomstandplejeordningen omfatter nødvendig behandling, hvad enten skaden kan tilregnes skadelidte eller tredjemand, og der sondres ikke mellem forsæt og uagtsomhed, eller om skaden er sket i skoletiden eller i fritiden.

1.3.3.2 Tandregulering

Omfanget af kommunens tandreguleringsservice fastsættes på baggrund af en visitation af alle børn, således at der til ortodontisk behandling udvisiteres børn med tandstillingsfejl (anomalier, malokklusioner ), der indebærer eller med rimelig sikkerhed kan forventes at indebære skader på tænderne og deres støttevæv, fysiske funktionsforstyrrelser eller alvorlige psykosociale problemer på grund af iøjnefaldende afvigelser i udseende. Med hensyn til kriterier for ortodontisk visitation og ortodontiindikationer , henvises der til bilag 1 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse.

Tilbud om tandreguleringsbehandling fremsættes på det for behandlingens forløb gunstigste tidspunkt. Afslår forældremyndighedens indehaver behandling på dette tidspunkt, kan der ikke senere rejses krav om gennemførelse inden for tandplejelovens rammer af en behandling, som i mellemtiden kan have udviklet sig til en mere ressourcekrævende opgave. Hvis kommunen har besluttet, at et senere opstået ønske om tandregulering ikke vil blive imødekommet, skal forældre eller barn, jf. 9.4 (Patientens selvbestemmelse / informeret samtykke) informeres om denne praksis straks, når forældre eller barn afslår behandling. Afgørelsen af, om et ønske fra forældre eller barn om at iværksætte en ortodontisk behandling på et senere tidspunkt alligevel vil kunne efterkommes, ligger hos kommunen. Her vurderes det, under hvilke omstændigheder det oprindelige afslag på behandlingen er foregået, og om tandplejens ressourcer kan bære en gennemførelse af en sådan tandreguleringsbehandling.

Tandstillingsfejl kan udvikle sig, indtil barnets vækst og fysiske modning er afsluttet. Ortodontisk undersøgelse og behandling er derfor en integreret del af de regelmæssige, generelle undersøgelser i den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Formålet hermed er at sikre en rettidig udvælgelse af børn, der bør behandles tidligt, dvs. før nedennævnte systematiske screening. Dette sikres ved et snævert samarbejde mellem den tandlæge, der er ansvarlig for barnets generelle tandpleje, og specialtandlæge.

Herudover bør det sikres, at alle børn visiteres af specialtandlæge . Formålet hermed er at sikre en ensartet og rettidig udvælgelse af de børn, der har indikation for behandling af betydelige afvigelser i tandbuerne eller i kæbernes sammenbid. Samtidig kan sikres et ensartet vurderingsniveau som grundlag for en hensigtsmæssig, faglig og ressourcemæssig styring af området.

Ved valg af privat praksis, jf. bekendtgørelsens § 4, er det den valgte tandlæge, der dels er ansvarlig for, at ortodontisk undersøgelse indgår i de regelmæssige, generelle undersøgelser af barnet / den unge, dels er ansvarlig for, at der systematisk henvises til screening/visitation hos specialtandlæge . Der er ikke hjemmel til, at den kommunale tandpleje tilbyder ortodontisk visitation af de børn, der efter eget valg modtager tandpleje hos praktiserende tandlæge.

Det bør tilstræbes, at de ortodontiske behandlinger forestås af specialtandlæger , og ansvarsfordelingen i forhold til den konkrete behandling må være klar ( journalført ) i de tilfælde, hvor andre behandlere (tandlæger / tandplejere / klinikassistenter) inddrages.

1.3.3.3 Færdiggørelse af påbegyndte behandlinger

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for færdiggørelse af påbegyndte behandlinger ud over det fyldte 18. år. I tilfælde af flytning mellem kommuner overgår ansvaret for færdiggørelse til den nye bopælskommune. Færdiggørelse af behandling ud over det 18. år er aktuel, når patienten er midt i et konkret behandlingsforløb, der antages at kunne afsluttes umiddelbart efter det generelle tandplejetilbuds ophør. I praksis skal dette forstås således, at den endelige behandling skal være påbegyndt og kunne afsluttes inden for ca. et år efter det kommunale tandplejetilbuds ophør.

I de særlige tilfælde, hvor børn og unge under 18 år efter eget valg modtager det kommunale tandplejetilbud i privat tandlægepraksis eller ved en anden kommunes tandklinik, kan kommunalbestyrelsen i bopælskommunen beslutte, at færdiggørelse af konkret påbegyndte behandlinger skal ske der, hvor behandlingen er påbegyndt. Med denne bestemmelse sigtes hovedsageligt til større sammenhængende behandlinger, typisk ortodontiske behandlinger, hvis færdiggørelse kan strække sig over flere år.

En sådan eventuel beslutning fra bopælskommunens side vil kunne være med til at sikre kontinuitet og sammenhæng i patientforløbet og hindre øgede kommunale udgifter. Derimod vil der kun under helt særlige omstændigheder være strengt faglige forhold til stede, der kan begrunde en sådan beslutning.

Af denne grund skal begrebet "konkret påbegyndt behandling", jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1, forstås snævert. Det forhold, at røntgenbilleder er optaget og opmålt , studiemodeller fremstillet, behandlingsplan lagt, og separation isat, er ikke i sig selv ensbetydende med, at behandling er konkret påbegyndt. En forudsætning for, at der kan være tale om en konkret påbegyndt behandling, der kan berettige til beslutning om færdiggørelse i det regi, hvor den er påbegyndt, er således, at aftageligt ortodontisk apparatur skal være fremstillet, eller fast ortodontisk apparatur skal være isat.

Det forhold, at der nu for alle børn og unge - og ikke som tidligere kun for de 16-17 årige , der valgte privat praksis - er hjemlet adgang til at fastholde sådanne konkret påbegyndte behandlinger i det regi, hvor de er påbegyndt, er ikke ensbetydende med, at der samtidig er mulighed for at hindre barnet / den unge i at skifte behandlerregi for de øvrige, almene tandplejeydelser. Dette forhold, som er i modsætning til tidligere, bør give anledning til en skærpelse af opmærksomheden på og tydeliggørelsen af ansvarsfordelingen mellem forskellige behandlere.

Det påhviler som nævnt under 1.3.3.2 kommunen at foretage en rettidig udvælgelse af de børn, der har indikation for ortodontisk behandling, samt at give et rettidigt tilbud om behandling, mens barnet/den unge er omfattet af den kommunale tandpleje. Under disse omstændigheder bør ortodontisk behandling kunne fuldføres inden for de nævnte rammer, altså senest når den unge fylder 19 år.

Såfremt det kan forudses, at en given behandling - typisk i tilfælde hvor behandlingen på grund af særlige omstændigheder først kan iværksættes på et sent tidspunkt - først kan fuldføres længe efter, den unge har forladt den kommunale tandpleje, vil der derimod ikke være tale om en behandlingsopgave, der ligger inden for den kommunale tandplejes rammer. For behandlinger, der skal udføres i amtsspecialtandplejen , henvises til afsnit 1.4.1.2.

For ortodontiske behandlingers vedkommende gælder det generelt, at færdiggørelse efter det 18. år omfatter såvel den aktive fase som retentionsfasen , i de tilfælde, hvor patienten som afslutning på en ortodontisk behandling gives en ikke-permanent retention . Denne situation vil således være at opfatte, som at patienten er midt i et konkret behandlingsforløb, der bør afsluttes inden patienten fylder 19 år, og forpligtelsen til at fjerne / betale for fjernelsen af retentionen påhviler kommunen.

Derimod vil der i tilfælde, hvor patienten tilrådes at beholde fastsiddende retentioner semipermanent eller permanent for at undgå recidiv, ikke være tale om, at patienten er midt i et konkret behandlingsforløb, for hvilket kommunen er forpligtet til færdiggørelse. Afsluttes den ortodontiske behandling med en retention , der først skal fjernes lang tid efter den kommunale tandplejes ophør, påhviler det således ikke den kommunale tandpleje at fjerne eller betale for fjernelse af denne.

Pligten til færdiggørelse af traumebehandlinger gælder ikke permanente tanderstatninger, der først kan udføres, længe efter den unge har forladt den kommunale tandpleje. I disse tilfælde bør den kommunale tandpleje vejlede med hensyn til skadeserstatning mv. i forbindelse med den senere endelige behandling, herunder varetage skadesanmeldelse til forsikring.

I relation til almindelig kariesbehandling må det generelt forventes, at tandplejen tilrettelægger sit arbejde således, at den unge, der står for at skulle forlade tandplejen, fordi vedkommende fylder 18 år, indkaldes til sidste behandling så betids, at færdiggørelse af simpel kariesterapi vil kunne finde sted inden det fyldte 18. år, også i de tilfælde, hvor det drejer sig om simpel kariesterapi af et ikke ubetydeligt omfang. Som udgangspunkt kan en behandlingsplan, hvor samtlige kariesbehandlinger ikke er fuldført, inden den unge fylder 18 år, ikke i sig selv sidestilles med, at patienten er midt i en påbegyndt behandling. I de tilfælde, hvor en planlagt kariesbehandling ikke kan afsluttes, inden patienten fylder 18 år, men måske først en til to måneder senere, bør kommunen foretage en konkret vurdering af baggrunden for den manglende afslutning af den planlagte behandling. Særlige omstændigheder vil således kunne medføre, at behandlingen falder ind under reglerne om færdiggørelse.

Hos børn og unge med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse, skal amtsrådet tilbyde vederlagsfri specialbehandling efter det fyldte 18. år, indtil fysisk modenhed muliggør, at den pågældende behandling kan færdiggøres , jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 3.

1.4 Overførsel af patienter til andet tandplejetilbud

Overførsel af patienter fra den kommunale børne- og ungdomstandpleje kan finde sted både inden den fyldte 18. år, ved behov for specialkonsultation og / eller -behandling, og efter det fyldte 18 år.

1.4.1 Børn og unge under 18 år

Det påhviler den kommunale tandpleje at foretage tidlig identifikation af børn og unge, der har behov for et specialiseret tandplejetilbud , der ikke kan tilbydes i den kommunale børne- og ungdomstandpleje.

For børn og unge, der efter eget valg har ønsket at modtage tandpleje hos praktiserende tandlæge, gælder, at det er den behandlende tandlæge / specialtandlæge , der har forpligtelsen til at foretage denne identifikation og henvisning.

De patienter, der i denne forbindelse sigtes til, er dels patienter med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse, dels patienter med ekstreme vækstbetingede kæbeanomalier med så alvorlige afvigelser i kæbevæksten, at såvel ortodontiske som kæbekirurgiske indgreb er nødvendige. Herudover sigtes til børn og unge med sindslidelse, udviklingshæmning mv., som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen.

Da den tidlige identifikation, behandlingsplanlægningen samt det eventuelle behandlingstilsagn er af stor betydning for barnet / den unge, påhviler det den kommunale børne- og ungdomstandpleje rettidigt at foretage de fornødne henvisninger af ovenfor nævnte tilstande. Herigennem kan barnet / den unge sikres et sammenhængende behandlingstilbud, idet der gennem en langsigtet behandlingsplanlægning kan tages højde for det specielle behandlingsbehov.

1.4.1.1 Henvisning til amtstandpleje

Børn og unge med behov for specialiseret tandpleje kan henvises til amtstandpleje med henblik på indvisitering i dette regi, under forudsætning af, at de tilhører personkredsen for amtstandplejen.

Henvisning til amtstandplejen gælder for det samlede tandplejetilbud . Der kan således ikke henvises enkeltopgaver (eksempelvis behandling i generel anæstesi af behandlingsangste børn, der ikke tilhører amtstandplejens personkreds) fra børne- og ungdomstandplejen til amtstandplejen.

Afgrænsning af personkreds, nærmere henvisningskriterier samt procedurer i forbindelse med henvisning er beskrevet i Kapitel 4.

1.4.1.2 Henvisning til amtsspecialtandpleje

Børn og unge med behov for odontologisk specialbehandling kan henvises til amtsspecialtandpleje for konsultation og / eller behandling.

Det specialiserede tandplejetilbud i amtsspecialtandplejen er ikke rettet imod patienter, hvis aktuelle behandlingsbehov direkte kan relateres til eller er en følge af tidligere udført eller udeladt behandling, eller hvis odontologiske problemer med rette kunne have været forebygget.

De patienter, der typisk kan henvises til amtsspecialtandplejen fra den kommunale børne- og ungdomstandpleje , er patienter med forskellige tanddannelsesforstyrrelser , f.eks. agenesier og mineraliseringsforstyrrelser , når disse odontologiske lidelser ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse.

I forbindelse med diagnostik af f.eks. agenesier og mineraliseringsforstyrrelser skal der forud for en individuel røntgenundersøgelse foreligge en klinisk motivering, og røntgenundersøgelsen skal være indiceret. Såfremt røntgenundersøgelser ønskes udført på populationsniveau (typisk i forbindelse med en screening), ændres kravene til indikationsstilling noget i forhold til de krav, der gør sig gældende, når røntgenundersøgelse udføres på individuelt niveau. Således skal der på populationsniveau foreligge en overordnet vurdering af den kliniske motivering og fordele kontra ulemper for den gruppe af personer, man ønsker at undersøge, eller for den undersøgelsestype, man ønsker at anvende. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at røntgenscreening af børn i den kommunale tandpleje kun bør foretages, hvis der foreligger et informeret samtykke dertil fra forældremyndighedens indehaver. Såfremt det drejer sig om unge, der er fyldt 15 år, kan informeret samtykke gives af den unge selv, men forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. lov om patienters retsstilling.

Det påhviler derudover den kommunale tandpleje at foretage tidlig identifikation af andre tilstande, der er så komplicerede, at behandlingsplanlægning og / eller behandling kræver et samarbejde mellem forskellige kompetencer (tand-, mund- og kæbekirurgi, protetik, ortodonti, pædodonti mv.). Netop på grund af disse tilstandes kompleksitet er der behov for specialviden på et niveau, der sædvanligvis ikke er til stede i den kommunale børne- og ungdomstandpleje eller i privat tandlægepraksis.

Bedømmelse af, om der hos den enkelte patient er tale om en odontologisk tilstand, der ubehandlet medfører varig funktionsnedsættelse, må bero på et tandlægefagligt skøn sammenholdt med kriterier, fastsat af koordinationsudvalg og relevante samarbejdsudvalg.

1.4.1.3 Henvisning til tand-, mund- og kæbekirurgisk sygehusafdeling

Inden patienten forlader den kommunale tandpleje, bør ekstreme vækstbetingede kæbeanomalier med så alvorlige afvigelser i kæbevæksten, at såvel ortodontiske som kæbekirurgiske indgreb er nødvendige, være diagnosticerede, og de fornødne henvisninger bør foretages så tidligt som muligt (jf. bilag 1 til bekendtgørelsen vedr. regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer ).

Behandlingen af sådanne vækstbetingede kæbeanomalier er henlagt til sygehusvæsenet, idet behandlingen af ekstrem vækstbetinget kæbeanomali er defineret som en sygehusopgave , og den kombinerede ortodontisk-kirurgiske behandling ( orto-kir behandling) af svære tilfælde af ekstrem vækstbetinget kæbeanomali er defineret som lands- og landsdelsfunktion. For patienter, der i amtet er visiteret som lidende af en ekstrem vækstbetinget kæbeanomali, påhviler betalingsforpligtelsen i forbindelse med det samlede behandlingsbehov for så vidt angår tilstande, der er en direkte følge af den vækstbetingede kæbeanomali (dvs. den kirurgiske behandling, den tilhørende tandreguleringsbehandling samt den eventuelle protetiske og bidfunktionelle efterbehandling) amtskommunen fra det øjeblik, patienten er indvisiteret til behandling i amtet.

1.4.2 Unge på 18 år

Når den unge fylder 18 år skal der ske overførsel til andet tandplejetilbud

1.4.2.1 Overførsel til sygesikringstandpleje

Med henblik på at sikre kontinuitet i tandplejen bør der fastlægges overførselsprocedurer fra den kommunale børne- og ungdomstandpleje til privat tandlægepraksis . Vedrørende koordination henvises til Kapitel 8.

1.4.2.2 Overførsel til omsorgstandpleje

Unge, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i voksentandplejen , men som ikke har behov for et specialiseret tandplejetilbud i amtstandplejen , kan visiteres direkte til den kommunale omsorgstandpleje , når de som 18-årige forlader børne- og ungdomstandplejen.

1.5 Ledelse / administration

1.5.1 Klinikkommuner

I kommuner, der helt eller delvis har valgt at tilrettelægge det vederlagsfri tandplejetilbud ved hjælp af offentligt ansatte tandlæger (klinikkommuner), kan ansættes en leder.

1.5.2 Praksis- og udliciteringskommuner

I kommuner, hvor den vederlagsfri kommunale tandpleje tilbydes hos praktiserende tandlæger, med hvem kommunen har indgået aftale (praksis- og udliciteringskommuner ), kan ansættes en tandlægekonsulent til at bistå på tandplejeområdet. Ved ansættelse af tandlægelig medhjælp skal der udpeges en tandlæge/tandplejer til at føre tilsyn med dette personales arbejde.

I sådanne kommuner deles opgaverne vedrørende varetagelse af det kommunale tandplejetilbud mellem kommunen og de praktiserende tandlæger.

Reglerne for omfanget af og kravene til børne- og ungdomstandplejen er de samme, hvad enten tandpleje ydes på offentlig klinik eller hos praktiserende tandlæge, jf. bekendtgørelsens § 2 , stk. 2 samt afsnit 1.3 og afsnit 1.4.

I det følgende er fordelingen af opgaver mellem de to instanser skitseret.

1.5.2.1 Kommunens opgaver

Kommunen udarbejder en plan for sin børne- og ungdomstandpleje , som gør rede for

1. hvorledes tandplejen i kommunen er tilrettelagt

2. hvilke børn og unge der er omfattet af loven

3. hvilke opgaver de praktiserende tandlæger er forpligtede til at påtage sig som led i varetagelse af børne- og ungdomstandplejen

4. hvorledes tandplejetilbudet er koordineret, herunder koordineringen mellem de enkelte praktiserende tandlæger og specialtandlæger , den kommunale sundhedstjeneste i øvrigt, eventuelle fælleskommunale børnetandpleje- og tandreguleringsordninger , samt tandplejetilbud i amtskommunalt regi i henhold til tandplejelovgivning og sygehuslovgivning

5. hvorledes en entydig ansvarsplacering er tilrettelagt vedrørende det enkelte barns tandpleje, og hvorledes det sikres, at dobbeltprofylakse eller dobbeltbehandling eller undladelse af profylakse eller behandling ikke finder sted

6. hvilke praktiserende tandlæger og specialtandlæger kommunen har indgået skriftlig aftale med om tandpleje (navne, adresser, telefonnumre samt sygesikringsydernumre på de pågældende praktiserende tandlæger) samt det antal børn, for hvem hver tandlæge skriftligt forpligter sig til at varetage tandpleje

7. hvorledes kommunen tilrettelægger børnenes / forældrenes valg af tandlæge og betingelserne for at kunne skifte tandlæge

8. hvorledes kommunen tilrettelægger sit tilkaldesystem, som sikrer, at børnene indkaldes med de aftalte intervaller til den praktiserende tandlæge, og som sikrer, at tandlægerne tager børnene til undersøgelse samt tilbyder fornøden forebyggende og behandlende børnetandpleje i overensstemmelse med de indgåede aftaler

9. hvorledes kommunen tilrettelægger den opsøgende virksomhed over for de børn (forældre), som ikke deltager i kommunens tilbud om vederlagsfri børne- og ungdomstandpleje

10. hvilke budgetterede udgifter der er forbundet med kommunens plan, herunder også udgifter til aflønning af administrativt personale og øvrige administrationsudgifter, eventuelle udgifter til befordring til og fra de praktiserende tandlæger samt udgifter forbundet med kontrol og evaluering af kommunens børne- og ungdomstandplejeordning , herunder databehandling af indberetninger samt kopi af dataudtræk til de praktiserende tandlæger, som kommunen har aftaler med.

1.5.2.2 De praktiserende tandlægers opgaver

De praktiserende tandlæger, som har indgået en aftale med én eller flere kommuner om vederlagsfri tandpleje for de af loven omfattede børn og unge, modtager børnene til undersøgelse og nødvendig forebyggende og behandlende tandpleje og gennemfører i øvrigt tandplejen i overensstemmelse med de foranstående bestemmelser.

Indsendelse af indberetninger om tandsygdommenes forekomst sker til kommunen efter regler, som Sundhedsstyrelsen udsender særskilt, jf. afsnit 9.2. Indberetning én gang årligt om virksomheden på børne- og ungdomstandplejeområdet i det forløbne skoleår afgives til kommunen.

De praktiserende tandlæger medvirker i kommunens arbejde med koordinering af tandplejen, herunder koordinering mellem børne- / ungdomstandpleje og voksentandplejen , jf. Kapitel 8, Koordination.

De praktiserende tandlæger giver kommunen meddelelse om børn, som undlader at møde på klinikken som aftalt, med den virkning at behandling ikke kan påbegyndes eller videreføres. I disse tilfælde iværksættes den opsøgende virksomhed i overensstemmelse med kommunens plan.

1.6 Ansvarsfordeling i relation fritvalgsordningerne

Reglerne for omfanget af og kravene til børne- og ungdomstandplejen er de samme, uanset hvor tandplejen varetages, jf. §§ 4 og 5.

Dette er ensbetydende med, at uanset hvilken type tandpleje barnet / den unge deltager i eller selv har valgt, skal tandplejetilbudet leve op til regelsættet.

Når barnet / den unge fravælger den form for tilbud, kommunen vederlagsfrit stiller til rådighed, er der imidlertid behov for klarlæggelse af ansvarsfordelingen mellem hjemkommune og behandlende instans. Det forhold, at den enkelte frit vælger eget behandlingssted og dermed til dels selv tager ansvaret for sin tandpleje, er nødvendigvis ensbetydende med, at den valgte tandlæge er ansvarlig for at tilbyde barnet / den unge tandpleje. I det følgende er ansvarsfordelingen mellem hjemkommune og selvvalgt behandlingsinstans skitseret.

1.6.1 Hjemkommunens opgaver

Hjemkommunens administrative opgaver er de samme, uanset om der er tale om børn og unge, der modtager hele eller dele af deres tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg eller ved anden kommunes tandklinik. Hjemkommunen skal

1. udarbejde betingelser for det enkelte barns muligheder for at kunne skifte tandlæge

2. udarbejde en opgørelse over hvilke børn og unge der har valgt et andet behandlingstilbud end det, kommunen vederlagsfrit stiller til rådighed,

3. udarbejde fortegnelse over de praktiserende tandlæger (navn, adresse, telefonnummer, ydernummer) samt over de behandlerkommuner, som kommunen har indgået skriftlig aftale med

4. udarbejde en plan for, hvorledes kommunen forholder sig i relation til de børn / unge, som undlader at møde hos den praktiserende tandlæge eller på behandlerkommunens klinik, og hvor tandlæge/behandlerkommune derfor - på grund af manglende muligheder for at påbegynde eller videreføre behandling - har måttet meddele hjemkommunen , at det ikke er muligt at yde tandpleje i henhold til loven.

1.6.2 De praktiserende tandlæges opgaver

De praktiserende tandlæger, hos hvem barnet / den unge efter eget valg ønsker at modtage tandpleje, skal

1. som ansvarlig for barnets / den unges tandpleje gennemføre tandplejen i overensstemmelse med bekendtgørelsens og retningsliniernes regler

2. modtage barnet / den unge til undersøgelse og nødvendig forebyggende og behandlende tandpleje

3. sikre, at barnet/den unge visiteres af specialtandlæge , således at tilbud om tandregulering kan fremsættes på det for behandlingens forløb gunstigste tidspunkt

4. foretage fornødne henvisninger til specialtandlæge , amtsspecialtandpleje mv.

5. indsende til barnets / den unges hjemkommune indberetning om tandsundhedsforhold hos de børn / unge der modtager tandpleje hos den pågældende tandlæge, jf. Sundhedsstyrelsens indberetningsregler

6. etablere - i de situationer, hvor et barn / en ung gentagne gange udebliver fra regelmæssige tandlægelige undersøgelser eller behandlinger, eller forsømmer at følge tandlægens anvisninger angående hensigtsmæssig tandpleje - kontakt med forældremyndighedens indehaver med henblik på at søge at sikre den regelmæssige tandpleje

7. give - dersom enhver hensigtsmæssig og rimelig foranstaltning i denne henseende er forgæves - forældremyndighedens indehaver og hjemkommunen meddelelse om, at man må fralægge sig ansvaret for barnets / den unges tandpleje, idet man ikke ser sig i stand til at gennemføre tandplejen i overensstemmelse med lovens intentioner om at sikre et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling

8. medvirke i den nødvendige koordinering af tandplejen

1.6.3 Behandlerkommunernes opgaver

For børn og unge, der modtager deres tandplejetilbud i anden kommunes offentlige klinik, modtager behandlerkommunen barnet / den unge til undersøgelse og nødvendig forebyggende og behandlende tandpleje i overensstemmelse med det tandplejetilbud , der i øvrigt gives børn og unge i behandlerkommunen.

Såfremt barnet / den unge gentagne gange udebliver fra regelmæssige undersøgelser eller behandlinger, eller forsømmer at følge tandlægens anvisninger angående hensigtsmæssig tandpleje - tager behandlerkommunen kontakt med forældremyndighedens indehaver med henblik på at søge at sikre den regelmæssige tandpleje. Hvis enhver hensigtsmæssig og rimelig foranstaltning i denne henseende er forgæves, må behandlerkommunen give forældremyndighedens indehaver og hjemkommunen meddelelse om, at man må fralægge sig ansvaret for barnets / den unges tandpleje, idet man ikke ser sig i stand til at gennemføre tandplejen i overensstemmelse med lovens intentioner om at sikre et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling.

1.7 Tværfagligt samarbejde i de kommunale sundhedsordninger

Børne- og ungdomstandplejen skal i samarbejde med hjemmet og andre nøglepersoner i barnets miljø søge at sikre barnet regelmæssig forebyggende og behandlende tandpleje. Denne forpligtelse er gældende, uanset om der er tale om at barnet/den unge deltager i den vederlagsfri kommunale tandpleje, eller barnet/den unge har valgt et andet behandlingstilbud end det, kommunen stiller til rådighed.

Nøglepersonerne kan typisk være ansatte i den kommunale sundhedstjeneste (f.eks. sundhedsplejersken eller kommunelægen), familiens læge, daginstitutionens personale, dagplejeren, skolens personale eller personale fra social- og sundhedsforvaltningen.

Børne- og ungdomstandplejen er sammen med de øvrige forebyggende sundhedsordninger for børn og unge det primærkommunale ansvarsområde i forhold til børnegruppen. Det er derfor væsentligt, at der er tæt og smidigt samarbejde disse ordninger imellem for at sikre den bedste service og for at opnå den bedste udnyttelse af ressourcerne.

Specielt i relation til samarbejdet med sundhedsplejerskerne skal nævnes, at opgaven for tandplejen i relation til de 0-2 årige fortrinsvis består i at rådgive forældrene angående kost, mund- og tandhygiejne og afvænning med hensyn til funktionelle uvaner . Denne rådgivning er særdeles vigtig, idet senere opståede skader kan bunde i forkerte vaner, der er indledt på et tidligt tidspunkt i barnets liv. Denne opgave kan derfor i vid udstrækning gennemføres i samarbejde med sundhedsplejerskerne - specielt i barnets første leveår, hvor sundhedsplejerskerne har regelmæssig kontakt med alle børn.

1.8 Koordination

Børne- og ungdomstandplejen skal medvirke til, at der sker en koordination med andre tandplejeaktiviteter. Det drejer sig primært om omsorgstandplejen , amtstandplejen samt anden tandpleje i amtskommunalt regi, herunder sygesikringstandpleje , amtsspecialtandplejen og sygehusvæsenets tand-, mund- og kæbekirurgiske afdelinger.

NOTER+++

1) Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-2010. Regeringen. September 2002

2) Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet

--NOTER---

Sundhedsstyrelsen, den 10. maj 2004

Eva Hammerhøy

/Maria Malling

Ændring af Sundhedsstyrelsens retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje

(Børne- og ungdomstandpleje )

I medfør af § 29 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1073 af 11. december 2003 om tandpleje ændres hermed Kapitel 1 i Sundhedsstyrelsens retningslinier af 29. marts 2001 for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje således