Skrivelse om ændring af skrivelse om afregning af og refusion af moms ved brug af private leverandører på hjemmehjælpsområdet\n(Til samtlige kommuner, amter m.fl.)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om ændring af skrivelse om afregning af og refusion af moms ved brug af private leverandører på hjemmehjælpsområdet
(Til samtlige kommuner, amter m.fl.)
Som det fremgår af brev af 13. maj 2004 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet skal kommunerne med virkning fra 1. maj 2004 kompensere private leverandører for deres indgående momsudgifter. Baggrunden er, at alle hjemmehjælpsydelser visiteret efter Servicelovens § 71 fremover er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2., hvorfor der er opstået en konkurrencesituation mellem kommunal og private produktion, der ikke er neutral.
Det fremgår af brevet, at kompensationen sker ved, at kommunerne tillægger en momsandelsprocent på 2 pct. ved afregning af den private leverandør. Det skal her præciseres, at kompensationen på de 2 pct. skal være indeholdt i fakturaen fra den private leverandør, således at der er overensstemmelse mellem faktura og udbetalte beløb.
Kompensationen skal således lægges til prisen for levering af hjemmehjælpsydelserne. Er der mellem kommune og private leverandør aftalt en pris på 980 kr. for levering af hjemmehjælpsydelser skal der tillægges prisen en kompensation på 2 pct. Den samlede regning fra den private leverandør lyder derefter på 1.000 kr.
Kommunen bedes orientere de godkendte leverandører i kommunens frit valgsordning på hjemmehjælpsområdet om de nye retningslinier.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 1. juni 2004
Jakob Sylvest Nielsen