Skrivelse om nedsættelse af aldersgrænse fra 15 år til 12 år for dispensation til at anbringe børn og unge i sikret afdeling. Ny bekendtgørelse\n(Til samtlige kommuner m.fl.)
Statutory Text (5 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer
§ 1
I bekendtgørelse nr. 620 af 21. juni 2001 om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 992 af 4. december 2001, foretages følgende ændring
1. I § 5, stk. 1, ændres »15 år« til: »12 år«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004.
Socialministeriet, den 27. maj 2004
Henriette Kjær
/Kirsten á Rogvi
Skrivelse om nedsættelse af aldersgrænse fra 15 år til 12 år for dispensation til at anbringe børn og unge i sikret afdeling. Ny bekendtgørelse
(Til samtlige kommuner m.fl.)
Socialministeriet har i dag udsendt en ny bekendtgørelse, hvorefter aldersgrænsen for, hvornår et barn eller en unge kan anbringes i sikret afdeling uden dispensation, nedsættes fra 15 år til 12 år fra den 1. juli 2004.
Baggrunden er, at der at der har været sager, hvor selv meget unge har begået grov kriminalitet. I den forbindelse gør Socialministeriet opmærksom på, at en anbringelse i lukket regi kan være et nødvendigt redskab for at fastholde også de meget unge som et led i en langsigtet plan for at få dem på rette spor.
Hvis kommunen finder, at det er absolut påkrævet at anbringe den unge uden for hjemmet, og det er formålsløst at anbringe den unge i et åbent tilbud, da han/hun vil forlade anbringelsesstedet ved først givne, kan det vise sig nødvendigt med en kortere anbringelse i en sikret afdeling.
Det er væsentligt, at kommunen - ikke mindst når det drejer sig om de helt unge - har fokus på en omhyggelig udredning af den unges problemer, herunder psykiske forhold.
Den valgte sikrede afdeling skal selvfølgelig være gearet til at kunne modtage den helt unge, således at opholdet bliver til støtte for den unge og ikke giver anledning til en yderligere kriminalisering.
Socialministeriet, den 27. maj 2004
Peter Uldall