Vejledning i registrering på stamkort Nr. 1-2004

§ 18. Virksomheder, der er optaget på bilag 1 i bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed, samt virksomheder, der er optaget på bilag 1 i bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999 om godkendelse af listevirksomhed, skal føre register over deres affaldsproduktion. Registeret skal føres efter forskrifterne i bilag 13 og definitionerne i bilag 14 over fraktion, art, mængde, og sammensætning af det producerede affald, herunder muligheder for yderligere sortering, samt indhold af visse miljøbelastende stoffer. Registret skal første gang føres for året 2001. Registrets oplysninger og dokumentation for disse skal opbevares i 5 år.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere for kravene til at føre et register efter stk. 1, herunder kravene til registreringens omfang.

§ 19. Oplysninger registreret efter § 18, stk. 1, skal efter anmodning indberettes til kommunalbestyrelsen, amtsrådet og Miljøstyrelsen efter forskrifterne i bilag 13.

Stk. 2. Stamkort i bilag 13 kan indgå i oplysningerne om virksomhedens affaldshåndtering i grønne regnskaber og EMAS- og ISO-redegørelser.

Denne vejledning er hovedsageligt skrevet til de virksomheder, der er omfattet af § 18. Men vejledningen kan også med fordel benyttes af kommuner, amter, affaldsselskaber og erhvervsaffaldskonsulenter.

Formål

Stamkortet tjener følgende formål

- Virksomhederne – sætter mere fokus på affaldsproduktionen

- Kommuner – letter tilsynsopgaver samt affaldsplanlægning og kortlægning

- Miljøstyrelsen – bedre analyser af affaldsmængder og affaldsfraktioner i specifikke brancher eller virksomhedstyper.

For virksomhederne vil stamkortet sætte fokus på virksomhedernes affald, dets indhold af miljøbelastende stoffer og muligheden for at øge sorteringen af affaldet på virksomheden med henblik på øget genanvendelse. Virksomhedens ressourceforbrug og produktionsproces kan måske indrettes mere hensigtsmæssigt, eller affaldet kan sorteres bedre, hvilket kan medføre en økonomisk såvel som miljømæssig gevinst.

Kravet om stamkort blev gennemført ved bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, som trådte i kraft den 15. juli 2000.

Stamkortet stiller et formkrav til en allerede eksisterende forpligtelse. Affaldsbekendtgørelsens § 48 stiller i forvejen krav om at virksomhederne skal kunne afgive ”alle” oplysninger om affaldshåndteringen. Virksomheder, der producerer farligt affald skal desuden føre et register over dette affald ifølge affaldsbekendtgørelsens § 53. Formkravet skal sikre, at de lovpligtige oplysninger kan afgives på en ensartet måde

Kommunerne og amtsrådene vil kunne bruge oplysningerne i forbindelse med tilsyn, affaldsplanlægning og kortlægning. Miljøstyrelsen vil bruge data til branche specifikke analyser. Det er således intentionen, at oplysningerne fra stamkortene skal indgå i analyser af sammensætningen af affald i specifikke brancher eller virksomhedstyper. Til det formål kan det være nyttigt med tidsserier, der går ud over ét år. Analyserne vil sikre, at myndighederne fremover bliver bedre til at målrette initiativerne på affaldsområdet.

Tilsyn

Det er tilsynsmyndigheden, der kontrollerer og håndhæver kravet om registrering af stamkortdata.

Læsevejledning

Denne vejledning i registrering på stamkort beskriver

- Hvem er omfattet af bestemmelserne

- Hvilke oplysninger skal registreres

- Dispensationsmuligheder mv.

- En række eksempler på registreringer

Virksomheder, som skal føre stamkort, er nærmere beskrevet i bilag A.

I bilag B findes et blankt stamkort, der kan kopieres, hvis man ikke vil benytte det elektroniske stamkort på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/affald/Affald/stamkort.xls. Bilag B er baseret på bilag 13 og 14 fra affaldsbekendtgørelsen.

Eksempler på udfyldte stamkort findes i bilag C.

Bilag D indeholder ISAG- kodelister.

Bilag E indeholder landekoder for Europa og OECD-lande.

Endelig kan man finde henvisninger og links til relevante kilder til bekendtgørelser mv. i bilag F.

2 Registrering på stamkort

2.1 Hvem skal registrere

Anmeldelses- og godkendelsespligtige virksomheder skal registrere oplysninger over deres egen affaldsproduktion jf. affaldsbekendtgørelsens §18. Registreringen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udfylde et stamkort. Virksomheder, der er omfattet af registreringspligten, er nærmere beskrevet i bilag A.

Virksomheder, som erhvervsmæssigt håndterer eller behandler affald for andre, skal ikke registrere data for dette affald. Det skyldes, at dette affald i forvejen er omfattet af anden registrerings- og indberetningspligt, fx transportør - eller ISAG- registreringer.

2.2 Hvordan skal der registreres

Oplysningerne skal registreres efter forskrifterne i bilag 13 og bilag 14 i affaldsbekendtgørelsen. Bilagene er, med enkelte kommentarer, gengivet i bilag B.

Affaldsstrøm

I praksis indebærer dette, at virksomheden hvert år skal registrere data til mindst ét stamkort for hver affaldsstrøm i virksomhedens affaldsproduktion. Med affaldsstrøm menes en fraktion udsorteret til specifik behandlingsform. Dette felt kan altså anvendes efter virksomhedens eget behov.

Der skal registreres oplysninger for hver ensartet affaldsstrøm, der forlader virksomheden. Eksempelvis skal en produktionsvirksomhed, der sorterer sit affald i følgende affaldsstrømme

- dagrenovation

- kontorpapir

- jern og metal

- pap

- plastemballager

- skæreolier

- elektriske og elektroniske produkter,

inden det afleveres til transportør, udarbejde og ajourføre i alt 6 stamkort. Der skal ikke føres stamkort over dagrenovation pga. den komplekse sammensætning.

Såfremt der sker ændringer i virksomhedens affaldsstrøm, f.eks. i forbindelse med at virksomheden begynder at udsortere flere affaldsfraktioner eller ændrer sin produktion, så der kommer nye ensartede affaldsfraktioner, skal der registreres oplysninger til stamkort over disse.

Formkrav

Oplysningerne skal kunne leveres til myndighederne på det format for stamkort, som er fastsat i affaldsbekendtgørelsens bilag 13 og som fremgår af bilag B til denne vejledning. Den løbende registrering af oplysningerne til stamkortet kan derimod udmærket ske på anden form. For eksempel i et internt miljøstyrings- eller regnskabssystem.

Virksomheden skal blot være i stand til umiddelbart at kunne levere data i det påkrævede format, jf. bilag B. I denne forbindelse kan det være en fordel, hvis virksomheden hvert år udfylder et eller flere stamkort til brug for tilsynsmyndigheden, så det er godtgjort, at virksomheden kan levere de krævede informationer.

Oplysningerne skal registreres første gang for 2001 og skal opbevares i mindst 5 år.

Dokumentation

Stamkortets oplysninger og dokumentation for disse skal efter anmodning indberettes til kommunalbestyrelsen, amtsrådet og Miljøstyrelsen.

Dokumentationen skal være tilstrækkelig til fx at kunne verificere den angivne mængde affald over året og indholdet af miljøbelastende stoffer. Dokumentationen svarer til den dokumentation, der eksempelvis kræves i forbindelse med klassificering af affaldet samt overholdelse af anden miljølovgivning fx slambekendtgørelsen.

Der er dermed tale om informationer, bilag, aftaler eller analyser, som ligger bag registreringen af oplysningerne på stamkortene. Det kan være nødvendigt at udføre analyser af affaldet for at kunne registrere oplysninger om indholdet af miljøbelastende stoffer.

I forbindelse med registreringen og/eller udarbejdelse af stamkort anbefales, at virksomheden gennemgår sit nuværende dokumentationsmateriale (f.eks. fakturaer fra affaldstransportører), og at virksomheden på grundlag heraf, og eventuelt i samarbejde med sin affaldstransportør, etablerer rutiner for opsamling af oplysninger til brug for stamkortene.

Farligt affald

For farligt affald gælder særlige regler for dokumentation. Efter anmodning fra kommunal bestyrelsen påhviler det affaldsproducenten at tilvejebringe dokumentation for, at alt frembragt affald er klassificeret korrekt i overensstemmelse med bilag 3 og 4 i affaldsbekendtgørelsen. Det vil sige, at for affald, hvor der kan rejses tvivl om affaldets klassificering, skal affaldsproducenten – på kommunalbestyrelsens anmodning – fremlægge grundig dokumentation for affaldets sammensætning og egenskaber.

En anmodning vil typisk være relevant i de tilfælde, hvor affaldstypen står opført som farlig på affaldslisten, og affaldsproducenten konkret klassificerer affaldet som ikke farligt. Såfremt der er overensstemmelse mellem listen og affaldsproducentens klassificering, vil behovet for dokumentation være mindre.

I affaldslisten vil mange affaldstyper være angivet ved såvel en farlig som en ikke-farlig indgang. Herefter vil en anmodning typisk være relevant, såfremt affaldsproducenten klassificerer affaldet anderledes, end det tidligere har været tilfældet.

Det er vigtigt af hensyn til sikkerheden ved den efterfølgende håndtering af affaldet og for at få den korrekte behandling af affaldet, at affaldets egenskaber og sammensætning er tilfredsstillende undersøgt.

Det er efter affaldsbekendtgørelsens § 64, stk. 1, nr. 20 strafbelagt at undlade at tilvejebringe dokumentation for korrekt klassificering efter § 52.

Det anbefales, at der i videst muligt omfang anvendes akkrediterede laboratorier ved udtagning, opbevaring, forbehandling og analysering af prøver af affaldet. Det kan være virksomhedens eget laboratorium såvel som eksterne laboratorier.

Et mangelfuldt datagrundlag fra affaldsproducenten om affaldets sammensætning og egenskaber kan medføre, at affaldet ud fra et forsigtighedsprincip må klassificeres og håndteres som farligt affald, indtil der foreligger tilfredsstillende dokumentation.

Kommunalbestyrelsen afgør, om dokumentationen er fyldestgørende. Affaldet skal besidde blot én af de egenskaber, der gør affaldet farligt. Udover at fremlægge dokumentation for affaldets sammensætning skal der redegøres for samtlige relevante egenskaber, navnlig såfremt affald markeret som farligt affald i affaldsbekendtgørelsens bilag 2 ”Listen over affald” i det konkrete tilfælde klassificeres som ikke–farligt.

Såfremt affaldets egenskaber ikke er fyldestgørende afklaret, bør det ske hurtigst muligt, og affaldet bør i mellemtiden håndteres som farligt affald.

Til brug for kommunal bestyrelsens arbejde skal opmærksomheden henledes på kommunalbestyrelsens mulighed for at indhente supplerende oplysninger via Produktregisteret. Miljøstyrelsen har i samarbejde med Arbejdstilsynet et produktregister, som indeholder oplysninger om sammensætningen af ca. 50.000 kemiske produkter, som er klassificeret som farlige ifølge kemikaliereglerne. Oplysningerne kan fås ved skriftlig henvendelse til Miljøstyrelsen.

Grønt regnskab

Visse virksomheder er omfattet af pligten til at udarbejde et grønt regnskab . Ved udarbejdelsen af et grønt regnskab er det et krav, at oplysninger om miljøforhold skal omfatte oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og –håndtering, herunder oplysninger om

- den samlede affaldsmængde,

- hvilke mængder der går til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering,

- opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner og

- virksomhedens indsats til sortering af affaldet.

De registreringer, som disse virksomheder foretager til brug for stamkort, kan derfor med fordel benyttes i forbindelse med udarbejdelsen af det grønne regnskab.

Registreringer til brug for stamkort kan også indgå i redegørelser i forbindelse med EMAS- og ISO- ordninger.

2.3 Udfyldelse af stamkort

For hver affaldsstrøm skal der registreres oplysninger om

1. Dato

Samtlige stamkort for virksomhedens affaldsproduktion skal forsynes med dato for udfyldelsen og oplysning om navnet på den person, der har udfyldt stamkortet.

2. Grundoplysninger

Virksomhedens P-nummer

Et P- nummer er en entydig identifikation af en virksomheds produktionssteder. Virksomhedens P- nummer kan findes i Det Centrale Virksomhedsregister på www.CVR.dk. Såfremt den geografiske adresse, hvor affaldsproduktionen finder sted, ikke er registreret med eget P-nummer i CVR, skal virksomheden rette henvendelse til Danmarks Statistik med henblik på en ajourføring af registreringen.

Det vil kunne forekomme, at en virksomheds aktivitet ikke meningsfuldt kan henføres til en bestemt adresse og dermed et P-nummer. I disse tilfælde angives i stedet virksomhedens CVR-nummer.

Virksomhedens navn

Virksomhedens navn ifølge CVR- registeret.

Virksomhedens kontakt person

Den person, som myndigheden kan kontakte med spørgsmål vedrørende virksomhedens affaldsstrømme. Kan i praksis være den samme som den person, der har udfyldt stamkortet, men kan også være en anden ansvarlig person i virksomheden.

Identifikation af affaldsstrøm

Navn på affaldsstrømmen. Med affaldsstrøm menes en fraktion udsorteret til specifik behandlingsform. Dette felt kan altså anvendes efter virksomhedens eget behov.

Stamkort nummer

Det nummer, som det pågældende stamkort har i virksomhedens serie af stamkort for det pågældende år, f.eks. 4.

Antal stamkort i alt

Det antal stamkort, som virksomheden har i alt for det pågældende år, f.eks. 8.

Dækker året

Her angives det kalenderår, som stamkortet vedrører, f.eks. 2001.

3. Affaldstype

Her skal ved afkrydsning i det relevante felt angives, hvorvidt affaldsstrømmen er erhvervsaffald, emballageaffald, farligt affald eller behandlingsrest. Bemærk, at der ikke skal føres stamkort for dagrenovation.

Følgende lægges til grund

Erhvervsaffald består af affald fra handels-, kontor- og fremstillingsvirksomheder, herunder byggeaffald. Dvs. kasserede materialer, herunder fejlproduktioner fra såvel servicevirksomheder som fremstillingsvirksomheder samt alt bygge- og anlægsaffald. Husdyrgødning og halm betragtes i denne forbindelse ikke som affald.

Emballageaffald består i denne sammenhæng af sorteret affald, som har været brugt som emballage og som bliver indsamles med henblik på genanvendelse af materialerne glas, plast, papir og pap, træ samt jern og metal.

Farligt affald består i denne sammenhæng af affald, der er udsorteret særskilt på grund af risikoen for f.eks. brand-, sundheds- eller miljøfare ved affaldshåndteringen. Affald, som er opført på affaldslisten i affaldsbekendtgørelsens bilag 2 og markeret som farligt affald, og som opfylder kriterierne i affaldsbekendtgørelsens bilag 3 og 4, samt affald i øvrigt, der opfylder kriterierne i affaldsbekendtgørelsens bilag 3 og 4, er farligt affald.

Behandlingsrest består af affald fra energianlæg og affaldsbehandlingsanlæg (fx. slagger, flyveaske og andet røggasaffald) samt affald fra rensningsanlæg (fx. slam, sand og ristestof) og behandlingsrest fra øvrig affaldshåndtering, herunder oparbejdning (fx. forbrændingsegnet og ikke-forbrændingsegnet).

4. Affaldsfraktion niveau 1 og 2

Her anføres den relevante ISAG-kode og betegnelse. Listen over ISAG-koder og tilhørende navne på affaldsfraktion niveau 1 og 2 findes i affaldsbekendtgørelsens bilag 8, der er gengivet i bilag D i denne vejledning.

Eksempler

a)

Affaldsfraktion niveau 1: 79.00 Elektriske og elektroniske produkter.

b)

Affaldsfraktion niveau 1: 52.00 Plast

Affaldsfraktion niveau 2: 52.04 PET

5. EAK-kode

For farligt affald angives her EAK- koden og det tilhørende navn på den pågældende affaldsart, fx. 06 09 01 00 Fosfatgips.

EAK-koderne fremgår af det Europæisk Affalds Katalog eller Affaldslisten. De gældende EAK-koder fremgår af bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen, mens den nye Affaldsliste, som forventes af træde i kraft i 2004, kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside

http://www.m s t.dk/affald/word/Listen% 2 0over%20affald%20-%20officielve r sion___.doc

6. Mængde og enhed

Her anføres den samlede årlige mængde i kg eller tons for affaldsstrømmen. Hvis virksomheden kun er i besiddelse af oplysninger om volumen, skal der foretages en omregning efter bedste skøn.

Nedenstående vejledende omregningsfaktorer kan anvendes i forbindelse med bedste skøn

Folie af plast: 30-35 kg/m 3

Kilde: Miljøstyrelsens Vejledning nr. 1, 1998, Genanvendelse af transportemballager af plast.

Aviser: 144 kg/m 3

Reklamer og tryksager: 163 kg/m 3

Kilde: Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4, 2000, Indsamling af papir til genanvendelse fra husholdninger.

Bølgepap presset i container: 177 kg/m 3

Bølgepap presset i baller: ca. 500 kg/m 3

Kilde: Miljøstyrelsens Husholdningskontor.

Glas i ”igloer” eller lign. beholdere: 325 kg/m 3

Glas lastet i lastbil: 390 kg/m 3

Hårde plastemballager i container: 28 kg/m 3

Hårde plastemballager lastet i lastbil: 68 kg/m 3

Metalemballager i container: 80 kg/m 3

Aviser og tidsskrifter, komprimeret i skraldebil. 475 kg/m 3

Pap: 30 kg/m 3

Elektronikskrot til demontage: 235 kg/m 3

Lysstofrør: 135 kg/m 3

Små batterier: 1375 kg/m 3

Bilbatterier: 1460 kg/m 3

Dæk; personbil: 110 kg/m 3

Dæk; lastbil: 140 kg/m 3

Dæk; blandet personbil/lastbil: 120 kg/m 3

Dæk; traktor: 150 kg/m 3

Dæk; entreprenørmaskiner: 180 kg/m 3

Dæk; massive (truckdæk): 280 kg/m 3

Brændbart industriaffald i frontlaster/vippecontainer: 32 kg/m 3

Brændbart industriaffald, komprimeret i skraldebil: 275 kg/m 3

Blandet industriaffald i frontlaster/vippecontainer: 46 kg/m 3

Blandet industriaffald, komprimeret i skraldebil: 370 kg/m 3

Brændbart industriaffald i container: 100 kg/m 3

Blandet industriaffald i container: 145 kg/m 3

Bygge- og nedrivningsaffald

- Blandet affald: 120 kg/m 3

- Brændbart affald: 50 kg/m 3

- Gips: 235 kg/m 3

- Skrot: 190 kg/m 3

- Beton: 1425 kg/m 3

- Letbeton: 280 kg/m 3

- Tegl: 955 kg/m 3

- Opbrudt asfalt: 1170 kg/m 3

Kilde: Svenska Renhållings Verks Foreningen Utveckling, Rapport 00:12, ISSN 1404-4471.

7. Affaldstransportør (CVR-nummer og navn)

Her anføres CVR- nummer og navn på den eller de transportører, som virksomheden har kontrakt med, og som i det pågældende år har transporteret affaldet. Hvis der er anvendt flere transportører, angives CVR-nummer og navn på alle transportører.

8. Affaldsbehandlingsanlæg (CVR-nummer og navn)

Her anføres CVR- nummer og navn på de(t) affaldsbehandlingsanlæg, der har behandlet affaldet. I tilfælde af eksport angives navn og adresse på det udenlandske behandlingsanlæg, herunder en landekode for det pågældende land, jf. bilag 10 i affaldsbekendtgørelsen, der er gengivet i bilag E til denne vejledning.

9. Miljøbelastende stoffer

Her angives det, hvorvidt affaldet kan tænkes at indeholde en række miljøbelastende stoffer.

Der skal sættes kryds ud for de stoffer, der kan tænkes at findes i affaldet. Der er ikke fastsat minimumsgrænser for, hvornår affaldet kan siges at indeholde de angivne miljøbelastende stoffer. Afkrydsningen kan enten baseres på et kvalificeret skøn i relation til virksomhedens kendskab til inputstofferne i virksomhedens produktionsproces, forespørgsler til underleverandørere eller på analyser af affaldet.

10. Potentialer

Formålet med potentialerne er at henlede virksomhedens opmærksomhed på, om det er muligt at sortere virksomhedens affald i flere fraktioner. Det vil sige, at virksomheden skal angive en vurdering af, hvor stor en %-del af den enkelte affaldsfraktion, som består af fx. papir og pap, glas, plast, jern og metal og forbrændingsegnet affald. Det er ikke meningen, at virksomheden skal splitte sammensatte produkter for at finde ud af indholdet af fx papir og plast i disse. Men virksomheden skal blive mere opmærksom på, om der fx kommer rent papir i en container med blandet affald. Erfaringen viser, at det er muligt at spare penge , hvis flere fraktioner udsorteres til genanvendelse fremfor at blive forbrændt eller deponeret.

2.4 Dispensation

Bekendtgørelsen åbner mulighed for, at Miljøstyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne om at en virksomhed skal føre stamkort over sin affaldsproduktion. Der kan imidlertid kun forventes dispensation, hvis der er meget tungtvejende argumenter.

Ønsker virksomheden at søge dispensation for §§ 18 og 19 i affaldsbekendtgørelsen, skal der indgives en skriftlig ansøgning til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.

Ansøgningen skal indeholde en udførlig redegørelse om baggrunden for ansøgningen om dispensation, og ansøgningen skal præcist angive, hvilke bestemmelser, der søges dispensation for.

Bilag A

Virksomheder, der skal føre stamkort

I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal en række virksomheder føre register over deres affaldsproduktion. De virksomheder, der er registreringspligtige, er de virksomheder der optræder enten i

bilag 1 i bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003, bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, der er den seneste revision af bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999, om godkendelse af listevirksomheder,

eller

bilag 1 i bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed med senere ændringer.

Disse to bilag er gengivet sidst i dette bilag. De omfattede virksomheder er de fleste typer af fremstillingsvirksomheder i Danmark, samt virksomheder inden for kraft- og varmeproduktion, husdyrproduktion og dambrug, affaldsvirksomheder, motorbaner og flyvepladser samt en række andre listevirksomheder, herunder industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin, biotek-virksomheder, virksomheder med risikobetonede aktiviteter, krematorieanlæg og udendørs skydebaner.

For en række virksomhedskategorier er der anført mindstegrænser fx. til produktionsareal for, hvornår en virksomhed er omfattet af pligten til at føre stamkort.

Miljøstyrelsen anbefaler affaldsproducenter at gennemgå de to bilagslister neden for meget grundigt. Såfremt en virksomhed er omfattet af mindst én af listerne, er den omfattet af kravet om at registrere data til stamkort.

Bilag 1 i bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 om godkendelse af virksomheder.

Liste over godkendelsespligtig virksomhed

A. Fremstilling, forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal

1. Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker. (i) (a)

2 a. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 tons pr. dag. (i) (a)

2 b. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig 20 tons pr. dag. (a)

3 a. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten overstiger 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen. (i) (a)

3 b. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten er mindre end eller lig 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer. (a)

4 a. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten overstiger 20 tons pr. dag for andre metaller end bly og cadmium. (i) (a)

4 b. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter - herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten er mindre end eller lig 20 tons pr. dag for andre metaller end bly og cadmium, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer. (a)

5. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern fra malm, koncentrater og sekundære råmaterialer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer. (i) (a)

6. Smedjer med hamre, hvis slagenergi overstiger 50 kJ pr. hammer, når den samlede indfyrede effekt i ovnene samtidig overstiger 20 MW. (i)

7 a. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, overstiger 2 tons pr. time. (i)

7 b. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, er mindre end eller lig 2 tons pr. time.

8 a. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade) overstiger 30 m 3 . (i) (i)

8 b. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade) er mindre end eller lig 30 m 3 . Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter.

9. Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m 3 pr. time.

Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er omfattet af J7.

10. Stålskibsværfter og flydedokke.

11. Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1000 m 2 eller derover.

12. Akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker. (a)

13. Elektrotekniske virksomheder for fremstilling af transformatorer eller trykte kredsløb.

14. Anlæg til ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm. (i) (a)

B. Forarbejdning af visse råstoffer

1. Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker. (i) (a)

2. Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere end 20.000 tons pr. år.

3. Glasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, inklusive fremstilling af glasuldsfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. (i) (a)

Mineraluldsfabrikker og virksomheder der smelter mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. (i) (a)

4. Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, f.eks. tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør, samt molerværker, hvis virksomheden har en produktionskapacitet på mere end 75 tons pr. dag, eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mere end 4 m 3 og en sættekapacitet på mere end 300 kg pr. m 3 . (i)

5 a. Kalcinering af flint.

5 b. Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer.

5 c. Virksomheder, der fremstiller kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering. (i) (a)

5 d. Anlæg til udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest. (i) (a)

C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineralolieprodukter, asfalt og naturgas

1. Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a)

2. Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a)

3. Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end 100 m 3 . Opl Oplag af mineralolieprodukter på mere end 10.000 m 3 .

4. Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer. (a)

5. Tagpapfabrikker der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen. (a)

6. Tjæredestillationsanlæg. (a)

D. Kemisk og biologisk fabrikation mv.

1 a. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (i) (a)

1 b. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. Oplag af organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (a)

2. Petrokemisk industri. (i) (a)

3. Kunstgødningsfabrikker. (i) (a)

4 a. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (a)

4 b. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller lægemidler. (a)

5 a. Virksomheder der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien. (i)

5 b. Virksomheder der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindst 3000 tons pr. år.

6 a. Virksomheder, der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider. (i) (a)

6 b. Virksomheder, der alene aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider. (a)

7. Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 5.000 tons pr. år.

8. Farvefabrikker, lakfabrikker eller limfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 3.000 tons pr. år. (a)

9. Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.

10. Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.

11. Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer. (i) (a)

12. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af plast, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, b ortset fra virksomheder der er omfattet af J7.

E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer, foderstofproduktion og trykkerier

1. Cellulosefabrikker, papirmassefabrikker, papirfabrikker og papfabrikker. (i) (a)

2. Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ. (a)

3. Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er på mindst 6 kg pr. time. Bortset fra anlæg der er omfattet af J7.

4. Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 kubikmeter fast masse pr. år af nåletræ eller kapacitet for produktion på mindst 10.000 kubikmeter fast masse af løvtræ pr. år eller med en samlet kapacitet for produktion på mindst 50.000 kubikmeter fast masse af nåle- og løvtræ pr. år. Virksomheder der fremstiller finerplader eller fiberplader.

5. Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1.000 tons pr. år.

6 a. Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i)

6 b. Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mindre end eller lig 10 tons pr. dag. Virksomheder, der foretager anden form for tekstil vådbehandling, dog undtaget vaskerier.

7. Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 tons pr. time. Grønttørring og grøntpilleproduktion. (a)

8 a.

a) Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)

b) Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)

c) Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)

d) Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

e) Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

f) Kartoffelsmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

g) Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

h) Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

8 b.

a) Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. Dog undtaget margarinefabrikker. (a)

b) Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (a)

c) Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (a)

d) Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag og mindst 50 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

e) Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag og mindst 20 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

f) Kartoffelsmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

g) Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

9. Virksomheder, der foretager vacuum- og dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder der er omfattet af J7.

F. Oparbejdning af animalske råvarer

1 a. Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons pr. dag. (i) (a)

1 b. Slagterier med slagtning af mere end 5.000 tons fjerkræ pr. år. (a)

2. Virksomheder der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)

3 a. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker med en kapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i) (a)

3 b. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker. (a)

4 a. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 tons pr. dag. (i) (a)

4 b. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mindre end eller lig 12 tons pr. dag. (a)

5 a. Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvare er på mere end 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Eksempelvis mejerier og virksomheder for fremstilling af ost, tørmælk, smør og smørblandingsprodukter. (i)

5 b. Virksomheder for fremstilling af ost og tørmælk, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvare er på mindre end eller lig 200 tons og mere end eller lig 100 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.

6. Fiskemelsfabrikker. (a)

7 a. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)

7 b. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på højst 75 tons pr. dag og mindst 10 tons pr. dag.

8. Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller. (a)

G. Kraft- og varmeproduktion

1. Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. (i) (a)

2. Kraftproducerende, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW.

3. Kraftproducerende anlæg og varmeproducerende anlæg, der helt eller delvist er baseret på faste biobrændsler, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW.

4 Koksværker. (i) (a)

5. Kulforgasningsanlæg og likvificeringsanlæg. (i) (a)

H. Motorbaner og flyvepladser

1. Udendørs motorbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning. (a)

2. Lufthavne og flyvepladser. (a)

I. Husdyrproduktion og dambrug

1. Anlæg til husdyrproduktion for mere end

a) 250 dyreenheder, dog 270 dyreenheder hvis mindst 90% af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg,

b) 100 dyreenheder i slagtekyllinger,

c) 230 dyreenheder i æglæggende høns, eller

d) 210 dyreenheder i slagtesvin (over 30 kg).

Antal dyreenheder beregnes på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyre-hold, husdyrgødning, ensilage m.v., jf. dennes § 2, nr. 11. (i)

2. Saltvandsdambrug - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet. (a)

3. Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet. (a)

J. Andre listevirksomheder

1. Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. (i) (a)

2. Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi. (a)

3 a. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. (a)

3 b. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, som ikke i forvejen er omfattet af et punkt på denne liste.

4. Krematorieanlæg.

5. Udendørs skydebaner.

6. Forlystelsesparker.

7. Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på afpudsning, bejdsning, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering eller rensning, med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr.time eller mere end 200 tons pr. år. (i)

K. Bortskaffelse og nyttiggørelse af affald

1 a. Anlæg der nyttiggør farligt affald 2) efter en af metoderne R 1 - R 12, som nævnt i bilag 6 B til affaldsbekendtgørelsen 3) . (i) (i) (a) 1)

1 b. Anlæg for bortskaffelse af farligt affald efter en af metoderne D1 – D13, som nævnt i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen 3) . (i) (a)

1 c. Anlæg for o mlastning eller ompakning eller oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse 4) . (a)

2 a. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling 5) af ikke-farligt affald med en kapacitet på mere end 50 tons affald pr. dag. (i) (a)

2 b. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling 5) af ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end eller lig 50 tons affald pr. dag. (a)

2 c. Anlæg til anden behandling end biologisk eller fysisk-kemisk behandling af ikke-farligt affald med henblik på bortskaffelse 4) . (a) (a)

2 d. Anlæg der nyttiggør affald efter en af metoderne R1-R13, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen 3) , bortset fra de under K4 - K8 nævnte anlæg. (a)

2 e. Shredderanlæg. (i) (a)

3 a. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald 6) . (i) (a)

3 b. Deponeringsanlæg for affald, som modtager mindre end eller lig 10 tons affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald 6) . (a)

3 c. Deponeringsanlæg for inert affald 6) . (a)

4. Autoophugning (autogenbrug) og skibsophugning.

5. Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald, herunder omlastestationer og containerpladser, med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere, hvor voluminet af hver container er på mindst 8 m 3 .

6. Anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover.

7. Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100 tons pr. år eller derover – bortset fra husdyrgødning.

8 a. Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. (i) (a)

8 b. Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald. (a)

2) Farligt affald som defineret i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

3) Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

4) Bortskaffelse som defineret i punkterne D1 – D13 i bilag 6A til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald og nyttiggørelse som defineret i punkterne R1 - R12 i bilag 6B til Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000.

5) Biologisk eller fysisk-kemisk behandling som defineret i punkt D8 og D9 i bilag 6 A til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

6) Ved inert affald forstås affald, der ikke reagerer med andre stoffer. Eksempelvis tegl, beton, glas mv.

Bilag 1 i Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.

Liste over anmeldelsespligtig virksomhed efter § 2.

A. Fremstilling, forarbejdning, overfladebehandling af jern, stål, metal og plast.

51. Guld- og sølvsmedier. Kunststøberier. (2 ) 2 .

52. Støvfrembringende overfladebehandling, herunder indendørs slibning, sandblæsning og pulverlakering af emner af jern, stål eller metal, bortset fra motordrevne køretøjer, når det støvfrembringende indendørs produktionsareal er mindre end 10 m2. Overfladebehandling af emner af jern, stål, metal, bortset fra motordrevne køretøjer, med en kapacitet til forbrug af opløsningsmidler på op til 6 kg pr. time. (4) 4 .

53. Maskinfabrikker og maskinværksteder med et hertil indrettet produktionsareal på mellem 100 og 1000 m2. Virksomheder i øvrigt med forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på op til 1000 m2. (6, 7, 8) 6 .

54. Elektrotekniske virksomheder bortset fra fremstilling af trykte kredsløb og transformatorer. (9) 8 .

55. Metallisering af plastgenstande. (11).

B. Forarbejdning af visse råstoffer m.v.

51. Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en årlig produktionskapacitet på op til 20.000 tons. (4) 2 .

52. Mørtelværker, grusværker eller stenknuserier, som ikke er placeret ved indvindingsstedet. (3) 4 .

53. Virksomheder til fabrikation af porcelæn, fajance eller lervarer (herunder kaolinslemmerier) med en produktionskapacitet på over 200 kg pr. døgn. (5).

54. Anlæg for udvinding eller oparbejdning af salte fra undergrunden. (7).

55. Virksomheder for fremstilling af gasbeton, slaggebeton eller kalksandsten. (8).

C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineralolieprodukter, asfalt og naturgas.

51. Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på op til 10 tons i timen. Anlæg til kold forarbejdning af rene stenmaterialer. (4) 4 .

52. Gasværker og koksværker. (3).

53. Formbrændselsfabrikker. (8).

D. Kemisk fabrikation, limfabrikation m.v.

51. Ikke-godkendelsespligtige anlæg for fremstilling af organiske eller uorganiske produkter, mellemprodukter eller kemiske stoffer og oplag af disse. (1) 1 .

52. Anlæg for fremstilling af farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, med en samlet årlig produktionskapacitet på op til 3.000 tons. (5) 5 .

53. Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en årlig produktionskapacitet på op til 5.000 tons. (7) 7 .

54. Anlæg for fremstilling af farver, lak eller lim med en årlig produktionskapacitet på op til 3.000 tons. (8, 13) 8 .

55 . Fotografisk industri og fotografiske laboratorier for fremkaldelse af mere end 1000 m2 film pr. år eller for fremstilling af mere end 4000 m2 papirbilleder pr. år. (9).

56. Virksomheder for aftapning eller pakning af kemikalier eller produkter bortset fra bekæmpelsesmidler. (11) 6 .

57. Virksomhed for presning, ekstrudering eller fiberarmering af plastvarer med kapacitet til et forbrug af færdigreageret plast på op til 100 kg pr. dag. Virksomhed for belægning med plast. (12) 9 .

58. Fremstilling af skumplast og andre polymere materialer, når produktionskapaciteten er på op til 100 kg pr. dag. (14) 10 .

E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer, foderstofproduktion og trykkerier.

51 . Rotations-, off-set-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvare-, kartonnage- og plastfabrikker, med kapacitet for et forbrug af opløsningsmidler på op til 6 kg pr. time. (3) 3 .

52. Savværker med kapacitet for en årlig produktion af råtræ på op til 50.000 kubikmeter fast masse (Kfm) af nåletræ eller op til 10.000 Kfm af løvtræ eller med en samlet årlig kapacitet for produktion af nåle- og løvtræ på op til 50.000 kubikmeter fast masse (Kfm). (5) 4 .

Møbelfabrikker og maskinsnedkerier. Bygningssnedkerier med et nettoproduktionsareal på mere end 200 m2. (5) A.4 .

53. Gummivarefabrikker med en årlig produktionskapacitet på mellem 100 og 1.000 tons. (6) 5 .

54. Margarinefabrikker. (10) 7 .

55. Virksomhed for behandling eller forarbejdning af korn og frø. (11) 8.

Virksomhed for foderstofproduktion, herunder fremstilling af minkfoder, med en kapacitet på op til 6 tons i timen. (11, F.11) 8 .

56. Brødfabrikker og engrosbagerier med en årlig produktionskapacitet på op til 5.000 tons. (13) 10 .

57. Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en årlig produktionskapacitet på op til 150.000 hl. Maltfabrikker med en årlig produktionskapacitet på op til 10.000 tons. (14) 11 .

58. Papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker. (4).

59. Væverier, spinderier, trikotagefabrikker. (8).

60. Renserier og erhvervsmæssigt drevne vaskerier. (9).

61. Virksomheder for fremstilling af frugtkonserves, frugtsaft, grøntsagskonserves, dybfrosne grøntsager med en produktion på mere end 1.000 tons pr. år. (20).

62. Anlæg til vask eller rensning af mere end 1.000 tons grøntsager pr. år. (21).

63. Eddikefabrikker og sennepsfabrikker. (22).

F. Oparbejning af animalske råvarer.

51. Slagterier for slagtning af op til 10.000 tons kreaturer og/eller svin eller op til 5.000 tons fjerkræ. Tarmrenserier. (1) 1 .

52. Pelsberederier. (3) 4 .

53. Mejerier med kapacitet til behandling af en årlig indvejet mængde mælk på op til 150.000 tons. Virksomheder for fremstilling af ost eller ostepulver, konsumisfabrikker og tørmælksfabrikker, når de nævnte virksomheder har en produktionskapacitet til behandling af en årlig indvejet mængde mælk på op til 30.000 tons. (7) 5 .

54. Virksomheder, bortset fra fiskemelsfabrikker, der fremstiller skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en årlig produktionskapacitet på mellem 2.000 og 3.000 tons. (9) 7 .

55. Talgsmelterier, fedtsmelterier og anlæg for raffinering af animalske olier eller fedtstoffer. (4).

56. Røgerier, kødvarevirksomheder og slagter-og viktualievirksomheder (herunder butikker) med tilberedning af madvarer på mere end 500 kg pr. dag. (6).

58. Margarinefabrikker. (8).

59. Lædervarefabrikker og skotøjsfabrikker. (12).

G. Kraft- og varmeproduktion

H. Anlæg for motorkøretøjer.

51. Garageanlæg og pladser til kørende materiel i et antal af 3 eller derover i forbindelse med entreprenør- eller vognmandsvirksomhed, herunder endestationer ( for mere end een linie), terminaler og remiser for busser. Redningsstationer. (I.3).

I. Dyrehold samt dambrug.

51. Åledambrug med fuld recirkulering. (J.6) 2 .

J. Anden listevirksomhed.

51. Ikke-industriel fremstilling af protein, pektin eller enzymer (K.4) 1 .

52. Indendørs skydebaner. (K.2) 5 .

K. Affald. Oplagring, deponering, behandling, destruktion, genbrug m.v.

51. Containerpladser med op til 4 containere. (G.1) 2 .

52 . Omlastestationer med en kapacitet for daglig tilførsel af affald på op til 30 tons. (G.2) 6 .

53. Komposteringsanlæg med kapacitet for tilførsel af organisk affald på op til 100 tons årlig - bortset fra husdyrgødning. (G.2) 8 .

( ) henviser til listepunkt på den udgåede liste over godkendelsespligtig virksomhed.

Tal angivet med fed skrift henviser til tilsvarende virksomhed/listepunkt på gældende liste over godkendelsespligtig virksomhed.

Bilag B

Blankt stamkort og definitioner af oplysningstyper – Affaldsbekendtgørelsen bilag 13 og 14 med senere ændringer

Definition af oplysningstyper, der skal føres register over jf. §18

De i §18 nævnte virksomheder skal registrere tilstrækkelig oplysninger til at kunne foretage en indberetning til myndighederne efter nedenstående definitioner og efter forskrifterne i bilag 13.

1. Dato

Samtlige stamkort for virksomhedens affaldsproduktion skal forsynes med datoen for udfyldelse. Derudover angives, hvem i virksomheden, der har udfyldt stamkortet.

2. Grundoplysninger

Produktionsstedets registreringsnummer hos Told*Skat (produktionsstedskode) angives. Produktionsstedkoden er en 10 cifret kode. P- nummeret kan findes hos Det Centrale Virksomhedsregister på hjemmesiden www.cvr.dk. Virksomhedens navn samt en kontaktperson angives.

3. Stamkort

For hver ensartet affaldsstrøm, der forlader virksomheden udfyldes årligt et stamkort til beskrivelse af det forudgående års affaldshåndtering. Antallet af affaldsstrømme markerer herved graden af virksomhedens sortering.

En række oplysninger om affaldet registreres på virksomheden jf. Punkterne 4 - 11. Den terminologi, der skal anvendes, skal være ISAG-terminologien, defineret i denne bekendtgørelse. ISAG- terminologi er betegnelsen for de kodelister, der anvendes i ISAG- systemet, jf. bilag D i denne vejledning.

4. Affaldstype

Det skal oplyses, hvilken af følgende affaldstyper stamkortet omhandler.

Erhvervsaffald

Består af affald fra handels‑, kontor‑ og fremstillingsvirksomheder, herunder byggeaffald. Dvs. kasserede materialer, herunder fejlproduktioner fra såvel servicevirksomheder som fremstillingsvirksomheder samt alt bygge‑ og anlægsaffald. Husdyrgødning og halm betragtes ikke som affald.

Emballageaffald

Består i denne sammenhæng af sorteret affald, som har været brugt som emballage og som indsamles med henblik på genanvendelse af materialerne glas, plast, papir og pap samt jern og metal.

Farligt affald

Består i denne sammenhæng af affald, der er indsamlet særskilt på grund af risikoen for f.eks. brand‑, sundheds‑ eller miljøfare ved affaldshåndteringen. Farligt affald skal beskrives ved EAK-koder.

Behandlingsrest

Består af affald fra energianlæg og affaldsbehandlingsanlæg (f.eks. slagger, flyveaske og andet røggasaffald) samt affald fra rensningsanlæg (f.eks. slam, sand og ristestof) og behandlingsrest fra øvrig affaldshåndtering, herunder oparbejdning (f.eks. forbrændingsegnet og ikke-forbrændingsegnet).

5. Affaldsfraktion niveau 1 og 2

Affaldsfraktion niveau 1 samt affaldsfraktion niveau 2, hvor affaldsfraktion niveau 1 er markeret med *, skal oplyses af affaldsproducenten. Der angives den relevante ISAG-kode. Definitioner og koder for affaldsfraktion niveau 1 og affaldsfraktion niveau 2 fremgår af bilag 8 i affaldsbekendtgørelsen. Hvor affaldsfraktion niveau 1 er markeret med *, skal også angives en kode for affaldsfraktion niveau 2. Kodelisterne fremgår af bilag D til denne vejledning.

6. EAK-kode

Farligt affald skal beskrives ved angivelse af en kode fra det Europæiske Affaldskatalog – en EAK- kode. Koden er vist i bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen. For den gældende Affaldsliste henvises til bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen. For den nye liste, som forventes at træde i kraft i 2004, henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside, se bilag F i denne vejledning.

7. Mængde og enhed

Oplysninger skal angives i ton eller kg pr. år. Hvis der kun er oplysninger om volumen, skal der foretages en omregning efter bedste skøn.

8. Affaldstransportør

Identifikation af den affaldstransportør, som virksomheden har kontrakt med og som bortskaffer affaldet, ved angivelse af dennes navn og CVR-nummer. Dette registreringsnummer er en 8 cifret kode.

9. Affaldsbehandlingsanlæg

Identifikation af affaldsbehandlingsanlægget, hvor affaldet behandles ved angivelse af anlæggets navn og CVR-nummer. Ved eksport af affaldet angives landekoden for det land affaldet eksporteres til. Landekoden findes i bilag 10 i affaldsbekendtgørelsen, og bilaget er gengivet i bilag E i denne vejledning.

10. Miljøbelastende stoffer

En række miljøbelastende stoffer har vist sig at skabe problemer i affaldsstrømmen.

Miljøministeriets Erhversaffaldsstrategi identificerer følgende stoffer som særlig problematiske

- Arsen og arsenforbindelser.

- Bly og blyforbindelser.

- Cadmium og cadmiumforbindelser.

- Kobber og kobberforbindelser.

- Krom og kromforbindelser.

- Nikkel og nikkelforbindelser.

- Kviksølv og kviksølvforbindelser.

- HFC.

- Bromerede flammehæmmere.

- Organiske tinforbindelser.

- Kreosot og kreosotforbindelser.

- Phthalater.

- Nonylphenolethoxylater*.

- LAS*.

- PAH*.

Oplysninger om indhold af ovennævnte stoffer i affaldsstrømmen skal angives som Ja/Nej.

Stoffer mærket med * opgives kun i forbindelse med slam.

11. Potentialer

Idet der fokuseres på mulighederne for yderligere udsortering af affaldet, der produceres på virksomheden ønskes oplysninger om affaldets procentvise indhold af følgende affaldsfraktioner, opgjort efter vægt

- Papir og pap.

- Glas.

- Plast med PVC.

- Plast uden PVC.

- Madspild/andet organisk.

- Jern og metal.

- Autogummi.

- Træ.

- Andet genanvendeligt.

- Jord og sten.

- Elektriske og elektroniske produkter.

- CFC-holdige køleskabe og frysere.

- Forbrændingsegnet.

- Ikke-forbrændingsegnet..

Bilag C

Eksempler på udfyldte stamkort

Bilag D

ISAG-kodelister

Dele af bilag 8 fra affaldsbekendtgørelsen er gengivet i dette bilag.

Affaldsfraktions niveau 1

For affaldsfraktioner, der er mærket med *, skal der også angives affaldsfraktion niveau 2, se nedenfor.

Affaldsfraktioner niveau 2

Bilag E

Landekoder for Europa og OECD-lande

Bilag 10 fra affaldsbekendtgørelsen er givet i dette bilag.

EU

001 Frankrig

920 Belgien

921 Luxembourg

003 Nederlandene

004 Tyskland

005 Italien

006 Det forenede Kongerige (Storbritanien, Nordirland, De britiske kanaløer samt øen Man)

007 Irland

008 Danmark

009 Grækenland

010 Portugal

011 Spanien

030 Sverige

032 Finland

038 Østrig

Øvrige Europa

041 Færøerne

406 Grønland

024 Island

028 Norge

037 Liechtenstein

039 Schweiz

043 Andorra

044 Gibraltar

045 Vatikanstaten

046 Malta

047 San Marino

052 Tyrkiet

053 Estland

054 Letland

055 Litauen

060 Polen

061 Den tjekkiske Republik

063 Slovakiet

064 Ungarn

066 Rumænien

068 Bulgarien

070 Albanien

072 Ukraine

073 Hviderusland

074 Moldova

075 Rusland

076 Georgien

077 Armenien

078 Aserbajdsjan

091 Slovenien

092 Kroatien

093 Bosnien‑Hercegovina

094 Bosnien og Montenegro

096 Makedonien

OECD‑lande udenfor Europa

400 USA

404 Canada

412 Mexico

800 Australien

804 New Zealand

Bilag F

Henvisninger og nyttige links

Bekendtgørelser kan hentes på Retsinformations hjemmeside www. r etsinfo.dk

Stamkort . Excel- version af stamkortet kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på link http://www.mst.dk/affald/ A ffald/stamkort.xls

Den nye affaldsliste/EAK-koder kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på link http://www.mst.dk/affald / word/Listen%20over%20affald%20-%20officielversion___.doc

Vejledning om farligt affald. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2002. http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2002/87-7972-242-3/pdf/87-7972-242 -3.PDF

Videncenter for Affald. Bibliotek og litteraturdatabase: http://www.affaldsinfo.dk

Vejledning om grønne regnskaber – til virksomheder og miljømyndigheder. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2003. http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2003/87-7972-430-2/pdf/87-7972-430 -2.PDF

Vejledning i registrering på stamkort

Nr. 1-2004

1 Baggrund

2 Registrering på stamkort

2.1 Hvem skal registrere

2.2 Hvordan skal der registreres

2.3 Udfyldelse af stamkort

2.4 Dispensation

Bilag A Virksomheder, der skal føre stamkort

Bilag B Blankt stamkort og definitioner af oplysningstyper – Affaldsbekendtgørelsen bilag 13 og 14 med senere ændringer

Bilag C Eksempler på udfyldte stamkort

Bilag D ISAG-kodelister

Bilag E Landekoder for Europa og OECD-lande

Bilag F Henvisninger og nyttige links

1. Baggrund

Af affaldsbekendtgørelsen fremgår det af §18, at anmeldelses- og godkendelsespligtige virksomheder skal registrere oplysninger over deres egen affaldsproduktion. Registreringen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udfylde et stamkort. Efter affaldsbekendtgørelsens § 19 skal de registrerede oplysninger efter anmodning indberettes til kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller Miljøstyrelsen. Det er således ikke hensigten, at registreret indberettes pr. automatik til tilsynsmyndigheden. Bestemmelsernes ordlyd er følgende

Anmeldelse, registrering og indberetning af data om affald

Affaldsproducenter

Bilag A

Bilag B

Bilag C

Bilag D

Bilag E

Bilag F