DK
Skrivelse med orientering om bekendtgørelse om opsat pension\n(Til samtlige kommuner m.fl.)
Table of Provisions (21)
Statutory Text (21 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Bekendtgørelse om opsat pension
I medfør af § 15 d, stk. 5, og § 15 e, stk. 4, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004, som ændret ved lov nr. 319 af 5. maj 2004, fastsættes
Kapitel 1
Beskæftigelsens omfang
§ 1. Ved opgørelsen af personligt arbejde til opfyldelse af beskæftigelseskravet på 1500 timer årligt, jf. lovens § 15 d, stk. 1 og 3, medregnes arbejdstid ved lønarbejde og selvstændig virksomhed opgjort efter §§ 2-6.
Kapitel 2
Engangsbeløb
§ 2. Opgørelsen af arbejdstid for lønmodtagere foretages på baggrund af opgjorte løntimer i et beskæftigelsesforhold udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 2-3 og §§ 3-4.
Stk. 2. I tilfælde, hvor arbejdstiden for en lønmodtager anses for ukontrollabel, medregnes det antal timer, den, der har opsat pensionen, godtgør at have arbejdet.
Stk. 3. Perioder, hvor der ifølge overenskomst arbejdes mindre end det for faget gældende normaltimetal, men hvor der udbetales fuld normal løn, sidestilles med beskæftigelse på fuld tid.
Stk. 4. Personligt arbejde ved selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i det omfang, den, der har opsat pensionen, godtgør at have udøvet virksomhed, der kan sidestilles med arbejde som lønmodtager.
Kapitel 3
Opgørelse af venteprocent
§ 3. Som personligt arbejde medregnes, uanset at betingelsen om almindelige løn- og arbejdsvilkår i § 2, stk. 1, ikke er opfyldt
1) Beskæftigelse, der udføres af u-landsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3.
2) Ferie afholdt i henhold til ferieloven.
3) Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold.
4) Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold.
Kapitel 4
Administration
§ 4. Som personligt arbejde medregnes timer med dagpenge på grund af sygdom.
Kapitel 5
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 5. Arbejde, der udføres i lande inden for EØS-området, ligestilles med arbejde udført i Danmark og medregnes i opgørelsen af personligt arbejde.
Stk. 2. Arbejde, der udføres i lande uden for EØS-området, ligestilles med arbejde udført i Danmark og medregnes i opgørelsen af personligt arbejde, såfremt der er indgået en konvention om social sikring mellem Danmark og det pågældende land.
§ 6. Dokumentation for arbejdstid for lønmodtagere kan ske ved forelæggelse af lønsedler, der tydeligt angiver arbejdstiden. Foreligger der ikke sådanne lønsedler, eller indeholder de ikke de nødvendige oplysninger, kan den, der har opsat pensionen, på anden måde godtgøre arbejdstiden som lønmodtager.
Stk. 2. Dokumentation for omfanget af personligt arbejde ved selvstændig virksomhed kan som udgangspunkt ske ved oplysning om omfanget og arten af det personlige arbejde samt dokumentation for virksomhedens omsætning eller indtægt. Foreligger der ikke sådan dokumentation, kan den, der har opsat pensionen, på anden måde godtgøre arbejdstiden.
§ 7. Er beskæftigelseskravet i lovens § 15 d, stk. 1 eller stk. 3, ikke opfyldt, udbetales et engangsbeløb svarende til den folkepension, den pågældende ville have været berettiget til i den periode, engangsbeløbet vedrører, hvis pensionen ikke havde været opsat. Engangsbeløbet beregnes efter § 8.
§ 8. Engangsbeløbet opgøres efter de regler om folkepension, der var gældende i den periode, beløbet vedrører.
Stk. 2. Har modtageren af engangsbeløb været gift eller levet i et samlivsforhold i hele eller en del af den periode, engangsbeløbet vedrører, beregnes engangsbeløbet for denne del af perioden på grundlag af de regler for beregning af folkepension, der gælder for gifte eller samlevende.
Stk. 3. Som indtægtsgrundlag anvendes den faktiske samlede indkomst i hele perioden efter lovens kapitel 4. I det omfang beregning i en periode eller en del af en periode sker efter reglerne for gifte eller samlevende anvendes som indtægtsgrundlag den faktiske samlede indkomst for hele perioden for modtageren og dennes ægtefælle eller samlever.
Stk. 4. Har en eventuel ægtefælle eller samlever i den periode, engangsbeløbet vedrører, modtaget folkepension eller førtidspension efter loven eller efter lov om højeste mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension, ændres denne pension ikke som følge af udbetalingen af engangsbeløbet.
§ 9. Ved beregningen af venteprocenten efter lovens § 15 e opgøres middellevetiden i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet efter reglerne i stk. 2 – 7.
Stk. 2. Pensionistens alder på ophørstidspunktet opgøres i antal år og måneder. Antallet af måneder oprundes til et helt antal måneder.
Stk. 3. Middellevetiden, jf. stk. 1, fastsættes med virkning for et kalenderår og offentliggøres årligt af Socialministeriet, jf. stk. 8.
Stk. 4. Middellevetiden, jf. stk. 1, fastsættes på grundlag af de middellevetider for mænd og for kvinder, som offentliggøres årligt på grundlag af toårs dødelighedstavler i de af Danmarks Statistik fastlagte statistikker. For et kalenderår anvendes de pr. 1. oktober i det foregående år offentliggjorte middellevetider for den seneste toårs-periode.
Stk. 5. Middellevetiderne for mænd og kvinder, jf. stk. 4, sammenvejes til en middellevetid for mænd og kvinder under ét for hver alder ved vægtning af middellevetiden for mænd og for kvinder efter antallet af mænd og kvinder ifølge Danmarks Statistik pr. 1. januar medio den toårs-periode, som dødelighedstavlen er baseret på.
Stk. 6. Den i stk. 5 beregnede middellevetid i år er opgjort for hver alder. Middellevetiden justeres forholdsmæssigt for det antal måneder fra 1 til 11, som personens alder overstiger et fuldt antal år (lineær interpolation). Den samlede middellevetid i år omregnes og afrundes til hele måneder.
Stk. 7. For personer, der er fyldt 80 år, anvendes middellevetiden for 80-årige.
Stk. 8. Middellevetiderne, der anvendes til beregning af venteprocenten, jf. stk. 1, for 2004 fremgår af bilag 1. Socialministeriet offentliggør middellevetiderne for de efterfølgende år i ministeriets årlige vejledning om regulering pr. 1. januar af satserne på det sociale område.
§ 10. Ved flytning fra en kommune til en anden kommune, mens folkepensionen er opsat, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen sende sagens akter til kommunalbestyrelsen i den nye kommune, der skal modtage dokumentation og træffe afgørelse efter lovens § 15 d, stk. 2, vedrørende hele kalenderåret eller den periode af året, jf. lovens § 15 d, stk. 3, for hvilken beskæftigelseskravet skal opgøres.
§ 11. For personer, der har bopæl udenfor Danmark, har den Sociale Sikringsstyrelse de beføjelser og forpligtelser med hensyn til opsat pension, der efter loven tilkommer kommunerne.
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004.
Socialministeriet, den 17. maj 2004
Henriette Kjær
/Mikael Lynnerup Kristensen
Bilag
Middellevetider
I tabellen nedenfor er vist de middellevetider, der anvendes til beregning af venteprocenten for 2004, jf. kapitel 3 i bekendtgørelsen.
Middellevetider i måneder beregnet på dødelighedserfaringerne i 2001/2002. Kvinder og mænd under ét
Måneder
Alder i år
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
65
201
201
200
199
198
198
197
196
196
195
194
193
66
193
192
191
191
190
189
189
188
187
186
186
185
67
184
184
183
182
182
181
180
179
179
178
177
177
68
176
175
175
174
173
173
172
171
171
170
169
169
69
168
167
167
166
166
165
164
164
163
162
162
161
70
160
160
159
158
158
157
157
156
155
155
154
153
71
153
152
152
151
150
150
149
148
148
147
147
146
72
145
145
144
144
143
142
142
141
140
140
139
139
73
138
137
137
136
136
135
135
134
133
133
132
132
74
131
130
130
129
129
128
128
127
126
126
125
125
75
124
124
123
122
122
121
121
120
120
119
119
118
76
117
117
116
116
115
115
114
114
113
113
112
112
77
111
110
110
109
109
108
108
107
107
106
106
105
78
105
104
104
103
103
102
102
101
101
100
100
99
79
99
98
98
98
97
97
96
96
95
95
94
94
80
93
Skrivelse med orientering om bekendtgørelse om opsat pension
(Til samtlige kommuner m.fl.)
Ved brev af 23. april 2004 orienterede Socialministeriet kommuner m.fl. om ændringen af lov om social pension ved Folketingets vedtagelse af lovforslaget om opsat pension (L 128), jf. lov nr.319 af 5. maj 2004.
Som det fremgår af brevet, vil der i en bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om
- Det beskæftigelseskrav, den, der opsætter pensionen, skal opfylde, for at optjene venteprocent og ret til tillæg til folkepensionen.
- Det engangsbeløb, der udbetales, hvis beskæftigelseskravet ikke opfyldes og
- Den venteprocent, der danner grundlag for udbetaling af tillæg til folkepensionen.
Disse regler er nu fastsat i bekendtgørelse om opsat pension, der vedlægges i fortryk.
1. Beskæftigelseskravet
Beskæftigelsens omfang
Det er efter lovens § 15 d en betingelse for optjening af venteprocent og ret til tillæg for opsat pension, at borgeren i opsætningsperioden har indtægt ved personligt arbejde i mindst 1500 timer hvert kalenderår.
I de år, hvor opsætningen påbegyndes og/eller afsluttes i løbet af året, gælder beskæftigelseskravet forholdsmæssigt. Har pensionen f.eks. været opsat fra 1. juli 2004 til årets udgang, vil beskæftigelseskravet således være
1500 timer/12 x 6 = 750 timer.
I bekendtgørelsen er fastsat, at det personlige arbejde, der indgår i opgørelse af beskæftigelseskravet, er såvel lønarbejde som arbejde ved selvstændig virksomhed. Beskæftigelseskravet kan herunder opfyldes ved en kombination af lønarbejde og arbejde i egen virksomhed. Arbejdstiden kan være fordelt uregelmæssigt over kalenderåret.
For lønmodtagere opgøres arbejdstiden efter bekendtgørelsens § 2 på baggrund af opgjorte løntimer i et beskæftigelsesforhold på almindelige løn og arbejdsvilkår.
Timer, for hvilke der udbetales løn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, løntimerne er knyttet til, kan betragtes som lønarbejde. Der kan for eksempel medregnes ferie, sygdom, barns 1. sygedag og feriefridage, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. En opsigelsesperiode med løn kan medregnes, selv om den pågældende er fritstillet.
Hvis der i perioder ifølge overenskomst arbejdes mindre end det for faget gældende normaltimetal men udbetales fuld normal løn, sidestilles arbejdstiden efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, med beskæftigelse på fuld tid, dvs. 37 timer ugentlig. Det gælder f.eks., når der i kraft af overenskomst, husaftaler eller lignende på en arbejdsplads arbejdes kortere tid end den sædvanlige overenskomstmæssige arbejdstid, eller hvis der overenskomstmæssigt er fastsat en mindre ugentlig arbejdstid for f.eks. aften- eller nathold.
Også hvis en ældre medarbejder i kraft af en kollektiv overenskomst har ret til reduktion i arbejdstiden med fuld lønkompensation (seniorordning) betragtes den reducerede arbejdstid som sædvanlig overenskomstmæssigt arbejdstid. Det er dog en forudsætning, at overgangen til reduceret arbejdstid sker efter fastlagte generelle kriterier i overenskomsten, at lønnen ikke ændres som følge af overgangen til reduceret arbejdstid, at der – ud over nedgangen i den ugentlige arbejdstid – i øvrigt ikke sker ændringer i ansættelsesvilkårene, og at seniorordningen herudover ikke giver adgang til, at arbejdstiden kan tilpasses yderligere efter den pågældendes individuelle behov.
Hvis en person arbejder og får løn for et forholdsmæssigt nedsat antal timer i forhold til den arbejdstid, der betragtes som og lønnes som fuld arbejdstid, medregnes det antal timer, lønnen svarer til. Arbejdes der f.eks. 4/5 af den reducerede arbejdstid, der ville blive lønnet med fuld løn, og udbetales der derfor 4/5 af fuld løn, kan der medregnes 4/5 af fuld tid til beskæftigelseskravet.
I bekendtgørelsens § 3 er opregnet en række aktiviteter, der kan medregnes som arbejdstid, selv om kravet om, at der udbetales overenskomstmæssig løn ikke er opfyldt. Det gælder bl.a. ferie indenfor ferielovens rammer, hvor der ikke er udbetalt løn, medmindre der er udbetalt dagpenge. Feriefridage, hvor der ikke udbetales løn, kan ikke medregnes.
Som personligt arbejdes medregnes efter bekendtgørelsens § 4 også timer med dagpenge på grund af sygdom.
For personer, der er beskæftiget ved selvstændig virksomhed medregnes personligt arbejde, der kan sidestilles med arbejde som lønmodtager, f.eks. i egen detailforretning, landbrug eller liberalt erhverv.
Personer, der har optjent ret til dansk folkepension, vil også kunne opsætte pensionen og optjene ret til venteprocent, mens de bor og arbejder i EU/EØS-området eller et land, som Danmark har indgået konvention om social sikring med, jf. bekendtgørelsens § 5.
Dokumentation for beskæftigelse
Den, der har opsat folkepension, skal efter loven hvert kalenderår dokumentere overfor kommunalbestyrelsen, at beskæftigelseskravet er opfyldt.
For lønmodtagere kan beskæftigelseskravet opfyldes ved lønsedler, hvoraf arbejdstiden tydeligt fremgår, f.eks. ved angivelse af timetal eller aflønningsbrøk, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1.
Foreligger en sådan lønseddel ikke, kan lønmodtageren på anden måde dokumentere beskæftigelsestiden. Det gælder også lønmodtagere med ukontrollabel arbejdstid.
F.eks. vil andre arbejdsgiveroplysninger i form af afgivet udtalelse til brug for kommunens afgørelse om opsat pension, ansættelsesbevis el. lign kunne bruges i stedet for lønsedler.
Personligt arbejde ved selvstændig virksomhed kan efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, dokumenteres ved oplysning til kommunen om arten og omfanget af det personlige arbejde – branche, rolle i virksomheden og arbejdsmængde – kombineret med dokumentation for virksomhedens omsætning eller indtægt – f.eks. ved et driftsregnskab.
I det omfang sådan dokumentation ikke foreligger, må den, der har opsat pensionen, på anden måde godtgøre arbejdstiden. Kommunen træffer efter en konkret vurdering af det fremlagte materiale afgørelse om, hvorvidt det er dokumenteret, at beskæftigelseskravet er opfyldt.
Som eksempel på andet materiale, der kan tjene til dokumentation kan nævnes momsregnskab, skatteregnskab, kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat. Også annoncer med angivelse af åbningstid eller oplysninger om priser eller betaling pr. ydelse sammenholdt med oplysninger om arbejdsopgavernes tidsmæssige omfang kan indgå i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt. Det vil endvidere kunne tillægges betydning, hvis den pågældende i andre relationer, for eksempel ved indgåelse af lønaftale eller ved skattemæssig registrering som medarbejdende ægtefælle, har afgivet erklæring om arten og omfanget af det personlige arbejde.
2. Engangsbeløb
Er beskæftigelseskravet ikke opfyldt for et kalenderår, optjenes der ikke venteprocent for året, og der kan således ikke udbetales tillæg for denne periode. I stedet udbetales efter lovens § 15 d, stk. 4 et engangsbeløb svarende til den folkepension, der ville være udbetalt, hvis der ikke var anmodet om opsat pension. Beløbet er imidlertid ikke folkepension, og den, der har opsat pensionen bliver ikke pensionist ved udbetaling af engangsbeløbet men først fra det tidspunkt, hvor den pågældende anmoder om, at opsætningen ophører.
Engangsbeløbet udregnes på grundlag af den samlede faktiske indkomst, den pågældende har haft i kalenderåret. De nærmere regler for opgørelse af engangsbeløbet er fastsat i bekendtgørelsens § 8.
Det fremgår heraf, at engangsbeløbet beregnes på grundlag af de regler om folkepension, der var gældende i den periode, beløbet vedrører. Viser det sig således efter udgangen at 2005, at en person, der har opsat sin pension i hele 2005, ikke har opfyldt beskæftigelseskravet dette kalenderår, beregnes engangsbeløbet således på grundlag af pensionsregler og satser for 2005 og på grundlag af den pågældendes samlede indtægt for hele året uden periodeopdeling. Indtægtsgrundlaget opgøres som ved beregning af folkepension efter lovens kapitel 4.
Er den pågældende enlig anvendes regler og satser for enlige.
Har den pågældende været gift eller samlevende i hele året beregnes engangsbeløbet efter reglerne for beregning af pension til gifte/samlevende, herunder overgangsreglerne for visse samlevende. Heller ikke ægtefællens/samleverens indkomst periodeopdeles ved opgørelsen af indkomstgrundlaget. Hvis den pågældendes ægtefælle/samlever er pensionist, beregnes engangsbeløbet efter reglerne for folkepensionister gift/samlevende med en pensionist. Ægtefællens/samleverens folkepension for det år, engangsbeløbet vedrører, ændres imidlertid ikke. Engangsbeløbet påvirker heller ikke ægtefællens/samleverens fremtidige pension, idet det er fastsat i såvel lov om social pension som i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at sådanne beløb ikke indgår i indkomstgrundlaget for pensionsberegningen.
Hvis den, der har opsat pensionen, har været gift/samlevende i en del af opsætningsåret, beregnes engangsbeløbet efter reglerne for gifte/samlevende i den periode, ægteskabet/samlivet har varet, og efter reglerne for enlige i den resterende del af året. Samleverens samlede årsindtægt uden periodeopdeling indgår i indkomstgrundlaget i den periode, hvor reglerne for gifte/samlevende finder anvendelse.
I lovens § 15 e, stk. 3, er fastsat, at engangsbeløb ikke kommer til udbetaling efter dødsfald, når pensionen var opsat på dødsfaldstidspunktet.
3. Opgørelse af venteprocent
Når den ældre vælger at overgå til folkepension, skal kommunen udregne venteprocenten og udbetale tillæg til folkepensionen på grundlag heraf
Venteprocenten opgøres efter loven som forholdet mellem det antal måneder, pensionen har været opsat, og den gennemsnitlige middellevetid for mænd og kvinder i den pågældende tilbagetrækningsalder. Venteprocenten afrundes til nærmeste hele procent.
I bekendtgørelsens § 9 er fastsat nærmere regler om opgørelse af middellevetid.
Pensionistens alder på tilbagetrækningstidspunktet opgøres i antal år og måneder oprundet til hele måneder. En person, der er født den 7. august 1936 og som ophører med opsat pension den 1. december 2004 vil således være 68 år og 4 måneder på ophørstidspunktet.
Den middellevetid, der i et kalenderår skal anvendes ved beregning af venteprocent offentliggøres af Socialministeriet. Fra og med 2005 vil middellevetiderne fremgå af Socialministeriets vejledning om regulering pr. 1. januar af satser på det sociale område. For 2004 fremgår middellevetiderne af bilag 1 til den vedlagte bekendtgørelse om opsat pension. Som det fremgår heraf, er middellevetiden for en person på 68 år og 4 måneder, der ophører med opsat pension i 2004 opgjort til 173 måneder.
Hvis en person på 68 år og 4 måneder har haft opsat folkepensionen i perioden 1. juli - 1. december 2004, dvs. 5 måneder - og beskæftigelseskravet er opfyldt i perioden - kan venteprocenten således beregnes til 5 måneder/173 måneder, dvs. 2,9 pct. Procenten afrundes efter lovens § 15 e til nærmeste hele procent, dvs. her 3 pct. Den pågældende vil således i resten af sin levetid for forhøjet sin løbende folkepension med 3 pct.
For personer, der er fyldt 80 år, anvendes middellevetiden for 80-årige. Hvis en person på 82 år ophører med opsat pension i 2004, vil middellevetiden for 80-årige på 93 måneder, jf. bilag 1, således blive anvendt ved beregningen af venteprocent.
4. Administration
Hvis en person med opsat pension flytter fra en kommune til en anden, er det tilflytningskommunen, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt også forud for flytningen. Fraflytningskommunen skal derfor efter bekendtgørelsens § 10 sende sagens akter til den nye kommune, således at denne er bekendt med, at pensionen er opsat og fra hvilket tidspunkt.
For personer, der har bopæl udenfor Danmark, har den Sociale Sikringsstyrelse de beføjelser og forpligtelser med hensyn til opsat pension, der efter loven tilkommer kommunerne.
Socialministeriet, den 17. maj 2004
Elsebeth Jarl Brunés