Cirkulæreskrivelse om statsamternes anvendelse af midlertidigt samvær i sager om førstegangsfastsættelse af samvær

Cirkulæreskrivelse om statsamternes anvendelse af midlertidigt samvær i sager om førstegangsfastsættelse af samvær

I marts 2004 udsendte Civilretsdirektoratet en rapport om rapport om statsamternes anvendelse af midlertidigt samvær i sager om førstegangsfastsættelse af samvær. Undersøgelsen vedrører især fastsættelse af midlertidigt samvær under behandlingen af ansøgning om førstegangsfastsættelse af samvær.

Rapporten er tilgængelig på statsamternes intranet og på Civilretsdirektoratets hjemmeside: www.civildir.dk.

Undersøgelsen af statsamternes anvendelse af midlertidigt samvær under behandlingen af sager om førstegangsfastsættelse af samvær viser, at der kun i meget få sager (11%) blev truffet afgørelse om midlertidigt samvær, og at statsamterne stort set aldrig orienterede samværsforældrene om muligheden for at søge herom.

Statsamterne begrundede i de fleste sager den manglende orientering med, enten at der allerede – efter aftale – var kontakt mellem barnet og samværsforælderen i rimeligt omfang, eller at statsamtet forventede at kunne træffe en endelig afgørelse inden for kort tid.

Efter direktoratets opfattelse viser undersøgelsen samlet set ikke klart, om statsamterne i tilstrækkeligt omfang vejleder samværsforældre om midlertidigt samvær.

Ifølge forarbejderne til lov om forældremyndighed og samvær er formålet med reglerne om fastsættelse af midlertidigt samvær under behandlingen af en samværssag bl.a. at give mulighed for at imødegå de problemer, som kan opstå, hvis behandlingen af sagen trækker ud.

Ved at fastsætte midlertidigt samvær kan det således sikres, at barnets forbindelse med samværsforælderen bevares eller etableres på et passende niveau, mens sagen behandles. For at nå dette mål kan det være nødvendigt hurtigt at træffe en afgørelse.

Direktoratet instruerede i cirkulæreskrivelse af 23. april 1997 statsamterne om, at samværsforælderen i sager om etablering af samvær bør vejledes om muligheden for at få midlertidigt samvær, og at statsamterne – når en sag om etablering af samvær trækker ud – af egen drift bør orientere samværsforælderen om midlertidigt samvær.

Dette er gentaget og uddybet i direktoratets ”Vejledning om behandling af samværssager” fra november 1999, pkt. 7, hvor direktoratet bl.a. bad statsamterne om at være særligt opmærksomme på at vejlede samværsforælderen om midlertidigt samvær, når denne ikke har kontakt med barnet under behandlingen af sagen eller kun har kontakt i meget begrænset omfang. Hvis der aktuelt er kontakt med barnet i et for den konkrete sag rimeligt omfang, består der derimod ikke et tilsvarende behov for vejledning.

På baggrund af undersøgelsen skal direktoratet anmode statsamterne om følgende

· Ved modtagelse af en ansøgning om førstegangsfastsættelse af samvær skal statsamtet som udgangspunkt altid orientere samværsforælderen om muligheden for at få fastsat midlertidigt samvær under behandlingen af sagen.

· Hvis samværsforælderen rykker for en afgørelse om førstegangsfastsættelse af samvær, og han eller hun ikke har kontakt med barnet – eller kun har kontakt i meget begrænset omfang – skal statsamtet som udgangspunkt altid gentage vejledningen om midlertidigt samvær.

Ved modtagelsen af en ansøgning om førstegangsfastsættelse af samvær kan vejledningen ske ved, at statsamtet giver samværsforælderen pjecen ”Med barnet i centrum” eller lignende informationsmateriale, der indeholder oplysninger om midlertidigt samvær.

Hvis samværsforælderen rykker for en afgørelse om førstegangsfastsættelse af samvær, bør samværsforælderen orienteres om muligheden for at søge om fastsættelse af midlertidigt samvær, samtidig med at rykkeren besvares. Dette kan foregå telefonisk.

I disse tilfælde er der dog ikke grundlag for at orientere om midlertidigt samvær, hvis sagen vil blive afgjort inden for meget kort tid, eller hvis det på det foreliggende grundlag er statsamtets klare opfattelse, at der for tiden ikke vil kunne blive tale om at fastsætte samvær, heller ikke under overvågning, f.eks. fordi sagen af hensyn til barnet skal undersøges nærmere.

Civilretsdirektoratet, den 26. marts 2004

Lars Thøgersen