Vejledning til AMU's program for flygtninge og indvandrere\n(bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser)

Vejledning til AMU´s program for flygtninge og indvandrere

(bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser)

1. Indledning

I vejledningen uddybes rammerne for særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, som sættes af Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov nr. 446 af 10. juni 2003 og Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser, bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003.

Særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere er målrettet personer med dansk som andetsprog, der ikke har tilstrækkelige dansk-kundskaber til at kunne følge ordinær arbejdsmarkedsuddannelse. Formålet er at give deltagerne mulighed for at modtage uddannelse, der styrker deres muligheder for at få eller fastholde et job og evt. deltage i yderligere uddannelse.

For at få et overblik over det nye AMU-koncept henvises til publikationen: AMU under forandring – om reformen fra 2004, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 17 – 2003, http://pub.uvm.dk/2003/amuforandring/

2. Sammensætning af særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere

I det nye AMU-koncept er der mulighed for at tilrettelægge særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, hvilket kan ske fleksibelt i forhold til konkrete målgrupper og uddannelsesbehov.

Forløbene er sammenhængende forløb og kan sammensættes af følgende elementer fra de fælles kompetencebeskrivelser

1. Arbejdsmarkedsuddannelse, herunder arbejdsmarkedsuddannelse særligt udviklet for flygtninge og indvandrere

2. Enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse

3. Praktik

Uddannelsesstederne sammensætter selv forløbene af de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, de er godkendt til inden for de fælles kompetencebeskrivelser.

Der skal indgå mindst to forskellige elementer i et særligt uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere. F.eks. kan et forløb sammensættes af en arbejdsmarkedsuddannelse og en arbejdsmarkedsuddannelse for flygtninge og indvandrere eller af to forskellige arbejdsmarkedsuddannelser.

Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor mange uddannelseselementer der må inddrages i et forløb, eller hvor lang tid det maksimalt kan vare bortset fra, at praktikken maksimalt må vare 12 uger. Uddannelsesforløbet sammensættes ud fra en vurdering af, hvad der bedst tjener formålet med forløbet, herunder arbejdsmarkedets behov og deltagernes forudsætninger mv. Alle mål skal nås i de uddannelser, der indgår i et særligt forløb for flygtninge og indvandrere.

Man skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler for overlap mellem danskundervisning og øvrig undervisning, forlængelser og praktik. Disse gennemgås under de relevante afsnit.

3. Arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere

Der skelnes mellem ”særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere” og ”arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere”. Sidstnævnte er enkeltstående arbejdsmarkedsuddannelser, der er udviklet specielt til at imødekomme særlige uddannelsesbehov hos personer med dansk som andetsprog. Formålet er at give flygtninge og indvandrere forudsætninger for at fungere på arbejdsmarkedet og at understøtte dem i at kunne få det fulde udbytte af den faglige undervisning, herunder at give flygtninge og indvandrere forudsætninger for at deltage i yderligere uddannelse. Denne type af arbejdsmarkedsuddannelser er markeret ved, at ordene ”flygtninge og indvandrere” eller ”F/I” indgår i titlen.

Der er tale om uddannelser, som enten har en tværgående karakter som f.eks. Dansk som andetsprog basis, der er indlagt i alle kompetencebeskrivelser, eller om uddannelser, som er rettet mod et eller flere specifikke jobområder, f. eks. Almen fødevarehygiejne for F/I i den fælles kompetencebeskrivelse Madfremstilling – restaurant, kantine og catering.

De tværgående uddannelser for flygtninge og indvandrere findes i de fælles kompetencebeskrivelser, hvor de er optaget. I den konkrete undervisning er det intentionen, at indholdet i en uddannelse tones i relation til den eller de brancher eller jobområder, som det konkrete uddannelsesforløb er målrettet mod. Uddannelser for flygtninge og indvandrere, der er udviklet specifikt til et eller flere jobområder, optræder kun i de relevante fælles kompetencebeskrivelser inden for de pågældende områder.

De arbejdsmarkedsuddannelser, der har en tværgående karakter, og som er relevante i forhold til mange jobområder, er samlet i et såkaldt fælleskatalog. For øjeblikket er der opført følgende tværgående arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere i fælleskataloget

Uddannelser for flygtninge og indvandrere i fælleskataloget pr. 1.1.2004

Kode

Titel

Varighed*

42718

Dansk som andetsprog for flygtninge og indvandrere, basis

40 dage

42719

Dansk som andetsprog for flygtninge og indvandrere, mellemtrin

40 dage

42720

Dansk som andetsprog for flygtninge og indvandrere, avanceret

40 dage

42714

AMU-introduktion for flygtninge og indvandrere

2,5 dage

42715

Brancherettet uddannelse for flygtninge og indvandrere

40 dage

42716

Arbejdsmarked, IT og jobsøgning for flygtninge og indvandrere, basis

40 dage

42717

Arbejdsmarked, IT og jobsøgning for flygtninge og indvandrere, udvidet

40 dage

*Se afsnit om Fleksible varigheder

Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle uddannelser for flygtninge og indvandrere, der er opført i fælleskataloget.

I ovennævnte uddannelser indgår det som en dimension at formidle relevant viden om det danske samfund og at støtte deltagernes interkulturelle kompetence med henblik på, at de kan fungere på en arbejdsplads inden for et givent brancheområde og på det danske arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedsuddannelser, herunder arbejdsmarkedsuddannelser særligt udviklet til flygtninge og indvandrere og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, kan sammensættes frit i et særligt uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere efter deltagergruppens forudsætninger og målet med det konkrete uddannelsesforløb.

Det er ikke et krav, at arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til flygtninge og indvandrere skal udbydes som del af et særligt uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere. Udbydes de enkeltstående, kan de dog ikke forlænges.

4. Dansk som andetsprog for flygtninge og indvandrere

En eller flere af arbejdsmarkedsuddannelserne i dansk som andetsprog vil typisk indgå som en del af de fleste forløb for flygtninge og indvandrere. Derfor indgår dansk som andetsprog for flygtninge og indvandrere i alle fælles kompetencebeskrivelser. Dansk som andetsprog udbydes på forskellige niveauer.

Målet med uddannelserne i dansk som andetsprog for flygtninge og indvandrere er på en gang både, at undervisningen understøtter den aktuelle faglige undervisning sprogligt, og at deltagerne når nogle selvstændige dansksproglige mål. Undervisningen skal medvirke til, at deltagerne bliver sprogligt rustet til at varetage relevante jobfunktioner og evt. deltage i videre uddannelse. Deltagerne kan på denne måde fortsætte en aktiv tilegnelse af det danske sprog samtidig med, at de styrker deres faglige kompetencer.

Undervisningen i dansk som andetsprog skal derfor altid tilpasses de mål, der er for den øvrige undervisning i et konkret forløb samtidig med, at der lægges vægt på de sproglige krav, der stilles til deltageren i de tilknyttede jobfunktioner.

I uddannelsesforløb, hvor der indgår en eller flere af uddannelserne i dansk som andetsprog, skal en del af undervisningen derfor ske integreret eller overlappende med den faglige undervisning i minimum ¼ og maksimum 1/3 af den ugentlige undervisningstid. Formålet er at styrke samspillet mellem den sproglige og faglige kompetenceudvikling.

Følgende er et eksempel på tilrettelæggelse af et særligt forløb for flygtninge og indvandrere på ugebasis i dagtimerne, i hvilket der også indgår dansk som andetsprog

Dansk

Dansk

Dansk

Dansk

Dansk

Dansk

Dansk

Dansk

Dansk

Dansk

Øvrig uv./dansk

Øvrig uv./dansk

Øvrig uv./dansk

Øvrig uv./dansk

Øvrig uv./dansk

Øvrig uv./dansk

Øvrig uv./dansk

Øvrig uv./dansk

Øvrig uv.dansk

Øvrig uv./dansk

Øvrig uv.

Øvrig uv.

Øvrig uv.

Øvrig uv.

Øvrig uv.

Øvrig uv.

Øvrig uv.

Øvrig uv.

Øvrig uv.

Øvrig uv.

I eksemplet er undervisningen i dansk integreret med den øvrige undervisning i forløbet i 1/3 af undervisningstiden. Erfaringsmæssigt er det mest hensigtsmæssigt at integrere dansk som andetsprog med den faglige undervisning løbende og ikke kun en eller to dage om ugen.

Lærere, der underviser i dansk som andetsprog, skal have uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne eller tilsvarende kvalifikationer.

5. Praktik

Der kan indgå praktik i særlige uddannelsesforløb for flygtning og indvandrere. Praktikken kan maksimalt vare 12 uger. De enkelte praktikperioder vil normalt have en varighed på op til 4 uger.

For at holde balancen mellem ”skole”-uddannelse og uddannelsespraktik tilrettelægges uddannelsesforløbet, så praktikdelen ikke har en længere varighed end undervisningsdelen.

Formålet med praktikken er at give deltagerne mulighed for gennem praksis at afprøve og udvikle nogle af de kompetencer, de har tilegnet sig i skoledelen, samt evt. få erfaringer med arbejdsfunktioner, som senere bliver uddybet i skoledelen. Det stiller krav til indhold og tilrettelæggelse af såvel skole- som praktikdel at få denne sammenhæng til at fungere.

Sammenhængen og kvaliteten sikres gennem præcise mål for praktikophold, gennem udvælgelsen af relevante virksomheder, klare aftaler om praktikken mellem de involverede parter og ved at uddannelsesstedet kvalitetssikrer praktikopholdet gennem besøg på virksomheden i praktikperioden.

Af tekniske årsager optræder praktik som en arbejdsmarkedsuddannelse i alle fælles kompetencebeskrivelser, men uddannelsesstedet får ikke tilskud i praktikperioden.

Virksomheden modtager ikke refusion eller nogen anden form for kompensation for at modtage praktikanter fra sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere. Det forudsættes, at deltagerne under deres praktikophold ikke erstatter eksisterende arbejdskraft på virksomheden, dvs. at de indgår ”overtalligt” i arbejdet. Ligeledes forudsættes det, at virksomheden sikrer deltagerens arbejdsforhold således, at de er i overensstemmelse med de gældende regler for arbejdsmiljø og sikkerhed inden for den pågældende branche.

Deltagerne er i praktikken forsikret gennem statens erstatningsordning jf. Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering, bekendtgørelse nr. 271 af 11. april 2003.

6. Fleksible varigheder - forlængelse

Det er muligt i særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere at forlænge de normerede varigheder af de enkelte arbejdsmarkedsuddannelser, herunder arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere og enkeltfag med op til 25 %. Dette giver en mulighed for at give deltagerne mere tid til at nå målene i de arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag, der indgår i forløbet. Uddannelsesstedet kan vælge at forlænge en eller flere uddannelser med op til 25 % eller at forlænge hele forløbet alt efter behov.

7. Fleksible varigheder - afkortning

Den vejledende maksimale varighed af de enkelte arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som indgår i et særligt uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, kan afkortes af uddannelsesstedet for den enkelte ud fra en vurdering af dennes forudsætninger og under hensyn til, at uddannelsens mål nås. Det sker efter de samme retningslinjer, som gælder for arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag optaget i de fælles kompetencebeskrivelser, der er tilrettelagt for personer uden specielle behov i forhold til at have dansk som andetsprog.

For alle arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til flygtninge og indvandrere er der, som ved andre uddannelser i de fælles kompetencebeskrivelser, angivet en maksimal varighed. Imidlertid er det intentionen, at varigheden skal tilpasses, hvad der er behov for i den konkrete kontekst. Nogle uddannelser, f.eks. Brancherettet uddannelse for flygtninge og indvandrere har angivet en varighed på 40 dage. I en del tilfælde vil det være relevant, at arbejdsmarkedsuddannelsen afkortes, men stadig under hensyn til at målene kan nås. Det kan f.eks. også være tilfældet, hvis undervisning i dansk som andetsprog kombineres med en enkelt anden arbejdsmarkedsuddannelse. Så vil det måske kun være relevant at undervise i dansk som andetsprog i kortere tid.

I det nye AMU-koncept skal der i arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere arbejdes med alle de mål, der er beskrevet i uddannelsens målbeskrivelse.

8. Afholdelsesformer og tilrettelæggelse

Det er muligt at anvende alle tilrettelæggelsesformer i særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere. Det vil sige sammenhængende undervisning eller opsplittet undervisning alle ugens dage, samt undervisning om aftenen, natten og i week-enden. Der kan anvendes fjernundervisning eller virksomhedsforlagt undervisning. Hele eller dele af forløbet kan også afholdes som åbent værksted.

I den konkrete tilrettelæggelse af et uddannelsesforløb er det væsentligt, at der tænkes i faglige helheder og ikke kun i enkelte arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag. Det betyder, at de enkelte uddannelseselementer – hvis det er relevant – kan splittes op i mindre dele og indlægges i den rækkefølge, der giver den bedste progression. Alle mål skal fortsat nås.

Efteruddannelsesudvalg og Undervisningsministeriet kan rekvirere relevante beskrivelser af særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere hos uddannelsesstederne.

9. Visitation

Særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere er målrettet personer med dansk som andetsprog. En person, der søger om optagelse på et særligt forløb for flygtninge og indvandrere, skal gennemgå en sprogtest. Det skal ske for at sikre, at ansøgerne i forhold til deres sproglige forudsætninger dels har behov for uddannelsesforløb særligt tilrettelagt for flygtninge og indvandrere og dels har tilstrækkelige dansksproglige forudsætninger for at kunne nå målene i et givent forløb.

Der er ikke fastlagt procedurer for testen. I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at lave en visitationssamtale med ansøgeren, f.eks. hvis vedkommende kan fremlægge bevis på relevant dansk-sprogligt niveau. I andre tilfælde vil det være relevant at foretage en egentlig testning af forskellige færdigheder i forhold til f.eks. at læse, skrive, lytte/forstå og mundtlig kommunikation. Niveauet for de forskellige færdigheder vurderes i forhold til kravene i det specifikke forløb, hvor det også vil være naturligt at tage ansøgerens forkendskab til fagområdet i betragtning.

Der vil ikke blive udarbejdet fælles testmateriale, da kravene vil være meget forskellige i forhold til forskellige brancheområder, forskellige slags forløb m.v., men et vejledende testmateriale er under udarbejdelse.

Testningen foretages af lærere i dansk som andetsprog evt. i samarbejde med faglærere med ekspertise inden for området. Testningen foretages inden for rammerne af individuel kompetenceafklaring (IKA).

10. Beviser

Uddannelsesstedet skal udstede beviser og evt. certifikater, til de enkelte arbejdsmarkedsuddannelser, som indgår i et særligt uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere. Bevis for enkeltfag, optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, gives efter reglerne for erhvervsuddannelse.

Uddannelsesstederne udsteder også et deltagerbevis for det samlede uddannelsesforløb, hvoraf bl.a. den samlede varighed af evt. praktik fremgår.

Hvis AF eller kommuner køber arbejdsmarkedsuddannelse, skal man være opmærksom på, at der kun kan udstedes uddannelsesbevis for de uddannelseselementer, hvor rammerne for de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag, beskrevet i en fælles kompetencebeskrivelse, er overholdt.

11. Koordination

Der er knyttet en koordinationstakst til gennemførelsen af særligt tilrettelagte forløb for flygtninge og indvandrere. Koordinationstaksten er i 2004 pr. årselev (”elev” på uddannelse i 40 uger pr. år) kr. 7.800, - kr. ekskl. moms.

12. Kvalitetssikring

Evalueringer foretages med de samme redskaber, som benyttes i forhold til øvrig arbejdsmarkedsuddannelse.

13. Finansiering

Finansiering af uddannelser, godtgørelse til deltagerne m.v. på forløb for flygtninge og indvandrere følger de samme regler, som gælder for øvrige arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser.

Det betyder, at der er fri gang til arbejdsmarkedsuddannelserne for alle, bortset fra ledige, som ikke er selvvælgere, og andre aktiverede, hvor AF eller kommunen skal betale for deres deltagelse og forsørgelse m.m.

Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, kan endvidere modtage VEU-godtgørelse og tilskud til befordring, kost og logi. Endvidere kan deltagere, som hverken er berettigede til dagpenge eller ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller som modtager kontanthjælp eller starthjælp eller introduktionsydelse, modtage tilskud til befordring, kost eller logi. Se evt. Vejledning om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU), Vejledning nr. 11 af 12. februar 2004, og Vejledning om tilskud til befordring, kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, Vejledning nr. 7 af 9. februar 2004.

Endelig skal der på de fleste uddannelser erlægges en deltagerbetaling. Dette gælder dog ikke for ledige med ret til selvvalgt uddannelse.

14. Udviklingsansvar for arbejdsmarkedsuddannelser målrettet flygtninge og indvandrere

I det nye AMU-koncept er ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere delt mellem Undervisningsministeriet og efteruddannelsesudvalgene. Efteruddannelsesudvalgene er som noget nyt ansvarlige for udvikling og vedligeholdelse af brancherettede og jobområderelaterede uddannelser for flygtninge og indvandrere. Derudover indstiller udvalgene, hvilke særlige uddannelser for flygtninge og indvandrere, der skal optages i de enkelte kompetencebeskrivelser, bortset fra dansk som andetsprog, der skal indgå i alle kompetencebeskrivelser.

Det betyder, at et udvalg har mulighed for målrettet at udvikle arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere, der enten kan være introducerende til et brancheområde eller fagspecifikt rettet mod bestemte arbejdsfunktioner.

Undervisningsministeriet er ansvarlig for de eksisterende tværgående arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere i fælleskataloget, som kan anvendes på tværs af de forskellige fælles kompetencebeskrivelser. Fremover vil efteruddannelsesudvalgene også som noget nyt kunne udvikle uddannelser af tværgående karakter til flygtninge og indvandrere, som kan optages i fælleskataloget efter indstilling.

Uddannelsesstyrelsen, den 29. april 2004

Villy Hovard Pedersen

direktør

/Annette Ramsøe