Legislator Case Law & Legislation
C20040920154 DK

Skrivelse med orientering om lov om ændring af lov om social pension, lov om social service og lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.\n(Til samtlige kommuner m.fl.)

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Skrivelse 2004 9201 Historic

Bilag 1

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april 2004

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om social service og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

(Opsat pension og justering af optjeningsregler)

Skrivelse 2004 9201 Historic

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter »kapitel 2« : », 2 a «.

2. I § 3, stk. 5, indsættes efter »69-72 « : »og tillæg efter § 15 f beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb «.

3. I § 3 a, stk. 1, indsættes efter »grundbeløb « : »og tillæg efter § 15 f beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb «.

4. I § 7 indsættes efter »kapitel « : »2 a, «.

5. I § 8 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Ved opgørelsen af bopælstid medregnes dog ikke den tid, i hvilken der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet. «

6. I § 13 indsættes som 3. pkt.

»Meddelelsen skal indeholde oplysning om muligheden for at opsætte pension efter kapitel 2 a. «

7. Efter § 15 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 2 a

Opsat pension – optjening af venteprocent

Skrivelse 2004 9201 Historic

§ 2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1165 af 19. december 2003 og § 2 i lov nr. 1168 af 19. december 2003, foretages følgende ændring

1. § 84, stk. 1, affattes således

»Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.«

Skrivelse 2004 9201 Historic

§ 3

I lov nr. 1164 af 19. december 2003 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. foretages følgende ændring

1. I § 26, stk. 1, indsættes som 4. pkt.

»Ud over de i § 25, stk. 3, nævnte fradrag foretages der fradrag for engangsbeløb udbetalt til en ægtefælle eller samlever efter § 15 d, stk. 4, i lov om social pension.«

Skrivelse 2004 9201 Historic

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2. Anmodning om opsætning af folkepension efter § 1, nr. 7, der indgives inden udgangen af juli måned 2004, kan få virkning fra den 1. juli 2004, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor folkepension kan udbetales, jf. § 33, stk. 1, i lov om social pension.

Skrivelse 2004 9201 Historic

§ 15 a. Personer, der opfylder betingelserne i kapitel 1 for ret til folkepension, kan opsætte udbetalingen af folkepension til et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 65. år.

Stk. 2. I opsætningsperioden optjenes en venteprocent til beregning af tillæg for opsat pension, jf. §§ 15 d-15 f.

Skrivelse 2004 9201 Historic

§ 15 b. Anmodning om at opsætte pensionen indgives til kommunalbestyrelsen samtidig med eller senere end ansøgning om folkepension.

Stk. 2. Anmodningen har virkning fra den 1. i måneden efter anmodningens indgivelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor folkepension kan udbetales, jf. § 33, stk.1. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende.

Stk. 3. Anmodning kan ikke indgives, hvis folkepensionen har været opsat to gange med mellemliggende pensionsudbetaling.

Skrivelse 2004 9201 Historic

§ 15 c. Folkepension kan opsættes for i alt 120 måneder.

Stk. 2. Ophør af opsætning af pension sker efter anmodning til kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen om opsætningens ophør.

Stk. 3. Opsætning af pension ophører uden anmodning, når pensionen har været opsat i 120 måneder.

Stk. 4. Dør en person, mens pensionen er opsat, ophører opsætningen fra dagen efter dødsfaldet.

Skrivelse 2004 9201 Historic

§ 15 d. Det er en betingelse for, at en person kan optjene venteprocent, at den pågældende har haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 1.500 timer inden for et kalenderår. Beskæftigelsens omfang skal for hvert år dokumenteres over for kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal efter hvert år træffe afgørelse om, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt for det pågældende år.

Stk. 3. Ved påbegyndelse og ophør af opsætningen midt i et år opgøres beskæftigelseskravet forholdsmæssigt efter antallet af hele måneder, opsætningen vedrører i det pågældende år.

Stk. 4. Er beskæftigelseskravet i stk. 1 eller stk. 3 ikke opfyldt i en opgørelsesperiode, ses der ved opgørelsen af venteprocenten bort fra denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb svarende til den berettigede folkepension for den pågældende periode, jf. dog § 15 e, stk. 3. Beløbet beregnes på grundlag af modtagerens faktiske indkomst for perioden.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af beskæftigelsens omfang, herunder om personligt arbejde i selvstændig virksomhed og om kontrol heraf, samt om beregning af engangsbeløb.

Skrivelse 2004 9201 Historic

§ 15 e. Ved opsætningens ophør opgør kommunalbestyrelsen venteprocenten for opsætningsperioden, jf. dog stk. 3. Venteprocenten opgøres som forholdet mellem antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet. Venteprocenten afrundes til nærmeste hele procent.

Stk. 2. Har folkepensionen været opsat i to perioder, jf. § 15 b, stk. 3, opgøres venteprocenten for den opsatte pension som summen af venteprocenterne for hver periode.

Stk. 3. Ved opsætningens ophør ved død, jf. § 15 c, stk. 4, beregnes der ikke venteprocent, og der udbetales ikke engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, efter ophøret.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af venteprocenten.

Skrivelse 2004 9201 Historic

§ 15 f. Fra opsætningens ophør udbetaler kommunalbestyrelsen et månedligt tillæg sammen med folkepensionen, jf. stk. 2.

Stk. 2. Tillægget beregnes som venteprocenten, jf. § 15 e, ganget med den beregnede folkepension efter kapitel 4 for den pågældende måned.

Stk. 3. Det beregnede tillæg afrundes til nærmeste hele kronebeløb. «

8. I § 29, stk. 4, indsættes som nr. 4

»4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.«

9. I § 32 a, stk. 3, indsættes som nr. 5

»5) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.«

10. I § 52, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 12 « : »og kapitel 2 a «.

Skrivelse 2004 9201 Historic

Skrivelse med orientering om lov om ændring af lov om social pension, lov om social service og lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Folketinget har den 22. april vedtaget L 128 Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om social service og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (opsat pension og justering af optjeningsregler)

Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandlingen, vedlægges til orientering.

Lovforslaget med bemærkninger kan læses på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk. Se under »lovgivning - lovforslag – fremsatte

De vedtagne lovændringer træder i kraft den 1. juli 2004.

1. Opsat pension

Med lovbestemmelserne om opsat pension gives der alle, der har nået folkepensionsalderen og har optjent ret til folkepension, adgang til at udskyde folkepensionen og deltage aktivt på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang mod senere at få forhøjet den senere folkepension med en procentdel – venteprocenten – der forhøjes jo længere tid pensionen opsættes og jo ældre borgeren er ved overgangen til folkepension

På denne måde kan en person, der ønsker at arbejde i væsentligt omfang efter at folkepensionsalderen er nået, og som derfor ville få sin løbende folkepension nedsat på grund af arbejdsindkomst, vælge i stedet at opsætte pensionen til et tidspunkt, hvor vedkommende ikke har arbejdsindkomst.

Anmodning om opsat pension

Folkepensionen opsættes ved anmodning til kommunen. Det er en forudsætning, at der er søgt om folkepension. Anmodning om opsat pension skal ligesom ansøgningen om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen. Ansøgningerne kan indgives samtidig.

Kommunerne skal, når de sender borgere, der nærmer sig lovens pensionsalder, meddelelse om retten til folkepension, samtidig oplyse om muligheden for at opsætte pensionen.

Folkepensionen kan opsættes fra folkepensionsalderens indtræden, men en person, der har modtaget folkepension i en periode, kan også vælge at opsætte pensionen.

Den enkelte borger har endvidere mulighed for at opsætte sin folkepension, selv om pensionen har været opsat én gang tidligere.

Anmodning om opsat pension har virkning fra den 1. i måneden efter anmodningens indgivelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor folkepensionen kan udbetales. Anmodninger, der indgives i juli 2004, har dog virkning fra den 1. juli, forudsat at pension kunne udbetales fra dette tidspunkt.

Hvis en person fylder 65 år midt i august 2004, ville retten til folkepension indtræde den 1. september. Hvis den pågældende i juli måned 2004 indgiver ansøgning om folkepension og samtidig anmoder om, at pensionen opsættes, påbegyndes opsætningen altså fra 1. september og venteprocent optjenes fra og med september måned.

Kommunalbestyrelsen skal overfor borgeren kvittere for modtagelsen af anmodningen om opsat pension og oplyse tidspunktet for opsætningens virkning.

Beskæftigelseskrav

I opsætningsperioden optjenes som udgangspunkt en venteprocent, der giver anledning til forhøjelse af den senere folkepension.

Formålet med opsat pension er at give de personer, der ønsker at deltage aktivt på arbejdsmarkedet efter den formelle pensionsalder, mulighed for at udskyde folkepensionen for derefter at få en højere pension.

Det er derfor en betingelse for optjening af venteprocent og ret til tillæg for opsat pension, at borgeren i opsætningsperioden har indtægt ved personligt arbejde i mindst 1500 timer hvert kalenderår. I de år, hvor opsætningen påbegyndes og/eller afsluttes i løbet af året gælder beskæftigelseskravet forholdsmæssigt.

Borgeren skal efter hvert kalenderår dokumentere overfor kommunalbestyrelsen, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal herefter træffe afgørelse og meddele den pågældende, om beskæftigelseskravet har været opfyldt i det forløbne år.

Socialministeren udsteder i en bekendtgørelse om opsat pension nærmere regler om opgørelse af beskæftigelseskravet.

Er beskæftigelseskravet ikke opfyldt for et kalenderår, optjenes der ikke venteprocent i denne periode, og der kan således ikke udbetales tillæg for denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb svarende til den folkepension, der ville være udbetalt, hvis der ikke var anmodet om opsat pension. Beløbet udregnes på grundlag af den samlede faktiske indkomst, den pågældende har haft i kalenderåret.

Socialministeren fastsætter i bekendtgørelsen nærmere regler om opgørelse af engangsbeløbet.

Engangsbeløbet er ikke folkepension, og modtageren bliver dermed ikke pensionist ved at modtage beløbet. Det er dog fastsat i pensionslovens §§ 29 og 32 a og i § 26 i lov om højeste mellemste, almindelig forhøjet og almindelig førtidspension m.v., at beløbet ikke indgår i indkomstgrundlaget ved beregning af pension. Hvis en person, der er gift eller samlevende med en folkepensionist eller førtidspensionist, modtager engangsbeløb, påvirkes ægtefællens eller samleverens pension således ikke ved udbetalingen af engangsbeløbet. Heller ikke modtagerens egen folkepension påvirkes, hvis den pågældende har valgt at blive folkepensionist, inden beløbet udbetales.

Opsætningsperioden afbrydes ikke, fordi beskæftigelseskravet ikke har været opfyldt i et kalenderår. Opsætningen fortsætter indtil anmodning om ophør gives til kommunalbestyrelsen.

Beregning af venteprocent og udbetaling af tillæg

Opsætningen ophører fra den 1. i måneden efter, at pensionisten har meddelt kommunen, at vedkommende ønsker at overgå til folkepension eller senest efter udløbet af 10 års opsætning

Når den ældre vælger at overgå til folkepension, udregnes venteprocenten og den løbende folkepension forhøjes med denne procentdel i resten af pensionistens levetid. Eventuel efterlevelsespension forhøjes også.

Venteprocenten opgøres som forholdet mellem det antal måneder, pensionen har været opsat og den gennemsnitlige middellevetid for mænd og kvinder i den pågældende tilbagetrækningsalder. Venteprocenten afrundes til nærmeste hele procent. Socialministeren fastsætter i bekendtgørelsen om opsat pension nærmere regler om denne middellevetid.

Eksempel

En enlig folkepensionist har opsat sin folkepension i 5 år, dvs. 60 måneder, til vedkommende fylder 70 år. Pensionistens almindelige folkepension udgør på dette tidspunkt 9.327 kr. pr. måned (Beløbene er angivet med 2004-satser. Fuldt grundbeløb 4.648 kr. pr. måned plus fuldt pensionstillæg 4.679 kr. pr. måned).

Middellevetiden for 70-årige er i ophørsåret 13 år og 5 måneder, dvs. 161 måneder.

Venteprocenten er dermed 60 måneder/161 måneder, dvs. 37 pct. i resten af pensionistens levetid.

Det tillæg, der udbetales pr. måned, vil herefter udgøre

37 pct. af 9.327 kr., dvs. 3.451 kr. pr måned.

Den samlede skattepligtige pension udgør altså i alt 12.778 kr. pr. måned.

For en pensionist, der kun har optjent ret til en brøkpension, vil tillægget blive beregnet af den fulde pension og herefter blive nedsat med sammen brøk som den øvrige pension.

Ændres pensionistens forhold sig senere, således at folkepensionens størrelse ændres, fastholdes venteprocenten uændret, men tillægget for opsat pension ændres på grund af ændringen i folkepensionsudbetalingen.

Har pensionen været opsat i to perioder afbrudt af pensionsudbetaling opgøres en samlet venteprocent som summen af procenten for hver af de to perioder. Tillægget vil hermed svare til summen af tillæg for perioderne opgjort hver for sig.

Eksempel

En enlig folkepensionist har opsat sin folkepension fra det 65. til det 67. år og igen fra det 69. til vedkommende fylder 70 år. Pensionistens almindelige folkepension udgør på dette tidspunkt 9.327 kr. pr. måned (Beløbene er angivet med 2004-satser. Fuldt grundbeløb 4.648 kr. pr. måned plus fuldt pensionstillæg 4.679 kr. pr. måned).

Middellevetiden for 67-årige er, da opsætningen første gang ophørte, opgjort til 15 år og 5 måneder, dvs.185 måneder. Middellevetid for 70-årige opgøres, da den anden opsætning ophører, til 13 år og 5 måneder, dvs. 161 måneder.

Venteprocenten vedrørende første opsætning er 24 måneder/185 måneder, dvs. 13 pct.

Venteprocenten vedrørende anden opsætning er 12 måneder/161 måneder, dvs. 7 pct.

Den samlede venteprocent opgøres hermed til 20 pct.

Det månedlige tillæg til pensionen efter ophøret af anden opsætningsperiode bliver hermed 20 pct. af 9.327 kr., dvs. 1865 kr.

Efter ophøret af anden opsætningsperiode vil den samlede skattepligtige pension pr. måned hermed udgøre 9.327 kr.+1.865 kr.= 11.192 kr.

Udbetaling af tillæg for opsat pension ophører ved pensionistens død eller, hvis der udbetales efterlevelsespension efter den pågældende, når denne udbetaling ophører. Dør den, der har opsat pension, inden opsætningen af pensionen er bragt til ophør enten ved anmodning fra pensionisten eller ved udløbet af 120 måneder, vil der ikke blive udbetalt folkepension og derfor heller ikke tillæg hertil for opsat pension.

Engangsbeløb - der træder i stedet for tillæg for opsat pension, hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt – kommer heller ikke til udbetaling, efter dødsfald. Kommunen skal således ikke efter dødsfaldet tage stilling til spørgsmålet om opfyldelse af beskæftigelseskravet forud herfor, eller udbetale engangsbeløb vedrørende perioder forud for dødsdagen, hvor beskæftigelseskravet ikke er opfyldt.

Merudgiftsydelse efter servicelovens § 84

Det kan være af væsentlig betydning for personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ønsker at vælge opsat pension, at de nødvendige handicapkompenserende ydelser fortsat er tilgængelige.

Servicelovens § 84 er derfor ændret, således at der er givet adgang til nødvendige merudgiftsydelser efter denne bestemmelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har nået folkepensionsalderen, og som vælger at opsætte pensionen. Denne ændring omfatter også personer, der har modtaget invaliditetsydelse efter den før den 1. januar 2003 gældende pensionslovgivning.

2. Justering af optjeningsregler

I pensionslovens § 8 er indføjet hjemmel til ved beregningen af dansk pension at se bort fra perioder, hvor der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i et andet land.

Pensionslovens § 8 fastsætter betingelserne for at optjene pensionsrettigheder efter dansk lovgivning under ophold i udlandet. Med ændringen er som § 8, stk. 2 indført en undtagelse til hovedregelen i stk. 1 i form af et generelt forbud mod dobbelt optjening af sociale pensioner.

Forbuddet omfatter pensionsrettigheder, der optjenes i udlandet samtidig med, at der optjenes pensionsrettigheder efter dansk lovgivning. Ved sociale pensioner forstås pensioner omfattet af Rfo nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere m.v., eller pensioner omfattet af de traktater om social sikring, som Danmark har indgået med en række lande eller tilsvarende sociale pensionsordninger i andre lande, som muliggør udbetaling af dobbelte pensionsydelser i Danmark.

Socialministeriet, den 23. april 2004

Elsebeth Jarl Brunés

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →