Vejledning om mælkekontrol

Bilag 1

Oversigt over mejeriets indberetninger til fødevareregionen

Mejeriet (se afsnit 5.2.2 om prøveresultater og indberetninger)

Hvad skal indberettes

Frekvens og form

Fund af lægemiddelrester over grænseværdien.

Indberettes straks direkte fra laboratoriet.

Overskridelse af grænseværdier for celletal, kimtal og frysepunkt.

Fremsendes som ugelister med leverandørnummer, analyseresultater, dato for 1. overskridelse og antal uger efter første overskridelse.

Endvidere er det angivet hvilket mejeri, den enkelte mælkeproducent er tilknyttet.

Afbrudt levering på grund af overskridelser.

Fremgår af ugelisten som de leverandører, der er i uge 13 eller senere efter 1. overskridelse.

Resultat af genåbningsprøver og overskridelser af de særlige vilkår i prøveperioden.

Fremgår af ugelisten som enkeltresultater. Datoen for 1. genåbningsprøve fremgår af ugelisten.

Genoptagelse på almindelige vilkår.

Fremgår af ugelisten, idet mælkeproducenten ikke længere optræder på listen, når grænseværdien atter opfyldes.

Kapitel 1

Kapitel 1

Indledning

Vejledningen er udarbejdet til brug for fødevareregionernes kontrol med besætninger med mælkeleverende husdyr af enhver art og med mælken herfra.

Fra 1. april 2004 skal mælkeproducenter udføre forenklet egenkontrol efter retningslinier for god hygiejnepraksis. Mejeriforeningen har udarbejdet en branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger, der indeholder forslag til disse retningslinier. Samtidig sker der en øget aktivitet og systematik i branchens kvalitetsrådgivning, ligesom mejerierne får et mere aktivt ansvar for overvågning af kvaliteten af leverandørmælk.

Kvalitetsrådgivning og overvågning af mælkekvalitet spiller en væsentlig rolle i mælkeproducentens egenkontrol, og den offentlige kontrol bygger på kontrol med egenkontrol. Vejledningen beskriver derfor også branchens tiltag og snitflader til offentlig kontrol.

Vejledningen erstatter cirkulære af 28. juni 1993 om registrering af og tilsyn med mælkeproducenter, mælken herfra og transport af mælk. Vejledningen giver hjælp til fortolkning og administration af reglerne for kontrol med mælkeleverende besætninger.

Bilag

Bilag 2

Brev om orientering af regler og varsling af ektraordinært tilsyn

Primærproducent

med overskridelser af kimtal/celletal

Den XXXXXX

Ref.: - / -

J.nr.: XXXXXXXX

Bedes anført ved svar

Information om regler for levering af mælk til mejeri

Det fremgår af reglerne for levering af mælk til mejeri, at [kimtal/celletal] i mælk skal overholde grænseværdien på [100.000 kim pr. ml/400.000 celler pr. ml beregnet som gennemsnit over en 2/3 måneders periode].

Reglerne giver Dem 3 måneder til at bringe tallet ned på grænseværdien. I denne periode skal De foretage de nødvendige ændringer i driften af besætningen for at løse problemet.

Hvis grænserne for [kimtal/celletal] fortsat overskrides efter de 3 måneder, fremgår det af reglerne, at mælken kun kan leveres og afhentes på særlige betingelser

En genåbningsprøve viser, at [kimtallet/celletallet] er højst [100.000 kim pr. ml/400.000 celler pr. ml].

Hvert enkelt analyseresultat for [kimtal/celletal] skal være under [100.000 kim pr. ml/400.000 celler pr. ml].

Gennemsnit for [celletal/kimtal] skal være opfyldt efter en prøveperiode på op til 60 dage.

Fødevareregion [sted] har modtaget oplysning om, at resultaterne fra mælkeovervågningen den [dato] viste, at [celletal/kimtal] i mælk fra Deres besætning var for højt; nemlig [analyseresultat for 1. overskridelse].

Mælkeovervågningen gennem de seneste uger viser, at det gennemsnitlige [celletal/kimtal] i mælk fra Deres besætning fortsat er for højt. Fødevareregion [sted] skal i den anledning oplyse Dem om, at 3 måneders fristen for Deres vedkommende udløber den [dato 1]. Efter denne dato er det Deres ansvar, at leverance af mælk fra Deres besætning indstilles øjeblikkeligt, og kun genoptages, hvis de betingelser, der fremgår af dette brev, er opfyldt.

Overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde.

Anmeldelse af tilsyn fra Fødevareregion [sted]

Hvis resultaterne af mælkeovervågningen viser, at [kimtallet/celletallet] fortsat er for højt efter den [dato 1], skal Fødevareregion [sted] hermed meddele, at regionen vil udføre ekstraordinært tilsyn på Deres bedrift [dato 2] i henhold til reglerne for den offentlige kontrol med mælkeleverende besætninger.

Det er af afgørende betydning, at De er tilstede under tilsynets udførelse. Fødevareregion [sted] skal derfor bede Dem om at rette henvendelse til regionen, hvis tidspunktet ikke passer.

Fødevareregion [sted] opkræver gebyr for tilsynet.

De kan finde henvisning til regler på Fødevaredirektoratets hjemmeside www.foedevaredirektoratet.dk .

Med venlig hilsen

Dyrlægen i fødevareregionen

Kopi til

Mejeriet, som producenten er tilknyttet.

Fødevareafdelingen i den fødevareregion hvor mejeriet er hjemhørende.

Kapitel 2

Beskrivelse af regler

Området er hovedsageligt reguleret af følgende regelsæt

Fødevareloven: Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.

Autorisationsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 26 af 18. januar 2002 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer.

Bekendtgørelse om mælk og æg: Bekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 2004 om fødevarehygiejne for mælk, æg og produkter heraf m.v.

Bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier: Bekendtgørelse nr. 173 af 19. marts 2004 om mikrobiologiske grænseværdier for fødevarer.

Egenkontrolbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 198 af 25. marts 2004 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.

Lægemiddelbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 om lægemidler til dyr.

Betalingsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1126 af 15. december 2003 om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v.

Kontrolvejledningen: Fødevareafdelingens kontrolvejledning, som findes på Fødevaredirektoratets intranet under faglig information/kontrolvejledningen + bødekatalog.

Vejledning om offentlig mikrobiologisk kontrol med fødevarer, 2002

Det er mælkeproducentens ansvar at kende reglerne for dyresundhed, indretning, drift, mælkekvalitet m.v., og konsekvenserne af ikke at opfylde reglerne.

Fødevareregionen bør ved registrering orientere mælkeproducenten om gældende regler for området. Der findes desuden en OM-folder om mælkekontrol til brug for vejledning af mælkeproducenter.

Mejeriforeningen har udarbejdet branchekoder for egenkontrol i mælkeleverende besætninger og egenkontrol i mejerier ( se afsnit 3.4 om branchekoder).

2.1 Registrering

Produktion af mælk med henblik på konsum må først påbegyndes, når bedriften har modtaget bekræftelse på at være registreret hos fødevareregionen, jævnfør § 6, stk. 5 i autorisationsbekendtgørelsen.

Det er producentens ansvar at sikre registrering samt at meddele ejerskifte til den fødevareregion, hvor producenten er hjemhørende, jævnfør §§ 24 og 27 i autorisationsbekendtgørelsen. Ved anmodning om registrering skal producenten oplyse leverandørnummer, navn og adresse samt give en beskrivelse af de påtænkte aktiviteter.

Efter aftale med fødevareregionen kan registreringen ske via mejeriet.

2.1.1 Stalddørssalg

Mælkeproducenten skal med henblik på registrering af aktiviteten oplyse fødevareregionen om, hvorvidt der fra bedriften forhandles mælk direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning (stalddørssalg), jævnfør § 9, stk. 2, nr. 5 i autorisationsbekendtgørelsen. Ved stalddørssalg forstås også levering af mælk til brug i en institution fra institutionens egen besætning, for eksempel landbrugsskoler, forsøgsinstitutioner og lignende. Salget er betinget af, at forbrugeren selv henter mælken på bedriften, og selv medbringer emballage til mælken.

Mælkeproducenter, der forhandler mælk ved stalddørssalg, skal i egenkontrollen have procedurer, der sikrer overholdelse af mikrobiologiske grænseværdier for Salmonella og Staph. aureus samt grænseværdier for celletal, kimtal, lægemiddelrester og frysepunkt, jævnfør § 3, stk. 4 i egenkontrolbekendtgørelsen.

2.2 Dyresundhed, hygiejne, indretning og drift

Bekendtgørelse om mælk og æg indeholder en række bestemmelser om dyresundhed, adskillelse af syge dyr, malkestaldens og mælkeopbevaringsrummets indretning, malkning, mælks køling, opbevaring og transport, personlig hygiejne, rengøring og vedligeholdelse.

Hvis ikke andet er nævnt er paragrafhenvisninger i afsnit 2.2 relateret til bekendtgørelse om mælk og æg.

På baggrund af konkrete sager og generelle betragtninger giver vejledningen bemærkninger og fortolkninger til visse bestemmelser i lovgivningen.

2.2.1. Stalden og dyrene

Bestemmelser om dyresundhed i malkekvægbesætninger er fastsat i § 4, stk. 1 og 2, og bilag 1, kapitel 1. Bestemmelserne vedrører hovedsagligt besætningens sundhed i den udstrækning, det har indflydelse på mælkens sikkerhed (zoonoser og egnethed til konsum).

Et væsentligt formål med bestemmelserne er, at mælk fra dyr i behandling og dyr med synlige tegn på en række sygdomme, der påvirker mælkens sensoriske og sundhedsmæssige kvalitet, bl.a. yverbetændelse, ikke må sælges. Dette gælder også for stalddørssalg. Producenten bør derfor etablere en procedure, der sikrer daglig overvågning af det enkelte dyrs sundhedstilstand.

Branchen overvåger mælkekvaliteten, og producenten bør bl.a. benytte analyser af tankcelletallet som en indikator for, om driften af besætningen fungerer tilfredsstillende.

Fødevareregionens kontrol med og vurdering af den generelle, almene sundhedstilstand (yversundhed) i besætningen er baseret på analyser af tankcelletallet fra branchens overvågning af mælkekvalitet. Viser analyseresultaterne fra mejeriernes overvågning eller observationer ved tilsyn, at der er problemer med yversundheden i en besætning, bør fødevareregionen anbefale producenten at søge rådgivning hos en praktiserende dyrlæge eller hos branchens kvalitetsrådgivere, hvis det ikke allerede er sket. Desuden kan fødevareregionen give påbud til mælkeproducenten om etablering eller ændring af egenkontrolprocedurer for området.

Af hensyn til forebyggelse af smitte og uønsket påvirkning af mælk fra raske dyr er der krav til adskillelse og isolation af syge dyr, jævnfør bilag 1, kapitel 1, nr. 4, og bilag 1, kapitel 2, nr. 1, litra b. I besætninger hvor en fysisk adskillelse mellem raske dyr og dyr med for eksempel yverbetændelse ikke er mulig, vil det være tilstrækkeligt at kræve, at producenten har et effektivt mærkningssystem eller lignende, der giver sikkerhed for, at mælk fra syge dyr og dyr i behandling tilbageholdes.

For at opnå en god yversundhed bør båsene holdes tørre evt. ved brug af strøelse, jævnfør bilag 1, kapitel 3, nr. 6.

Stalden skal være tilstrækkelig renholdt, ryddelig og vel vedligeholdt, jævnfør bilag 1, kapitel 3, nr. 1. Dette er bl.a. med til at minimere tilstedeværelsen af skadedyr.

2.2.2. Indretning og udstyr

Det er væsentligt, at malkestald og mælkeopbevaringsrum indrettes således, at risiko for forurening af mælk minimeres. Der skal bl.a. være et separat mælkeopbevaringsrum til håndtering, køling og opbevaring af mælken, jævnfør bilag 1, kapitel 2, nr. 1, litra a.

I malkestald og mælkeopbevaringsrum skal der være rengøringsvenlige overflader (gulve, vægge, udstyr m.v.), og indretningen skal muliggøre effektiv rengøring og desinfektion, jævnfør bilag 1, kapitel 2, nr. 2, litra a og b.

I malkestald, mælkeopbevaringsrum eller i lokaler i umiddelbar tilknytning hertil skal der være en håndvask eller lignende, der giver mulighed for, at personer, der malker eller håndterer mælk, kan vaske hænder og arme, jævnfør bilag 1, kapitel 2, nr. 4.

Mælkeopbevaringsrum skal være forsynet med et køleanlæg, der har tilstrækkelig kapacitet til køling og opbevaring af mælk under hygiejniske forhold og således, at kravene til temperatur overholdes, jævnfør bilag 1, kapitel 2, nr. 1, litra a, og bilag 1, kapitel 4, nr. 8.

Mælkeopbevaringsrum skal være sikret mod skadedyr og være passende adskilt fra mulige forureningskilder som mødding, toiletter, stald m.v., jævnfør bilag 1, kapitel 2, nr. 2, litra e og f. Uvedkommende inventar, der indebærer en risiko for forurening af mælken og besværliggør effektiv rengøring, må ikke forefindes i malkestald og mælkeopbevaringsrum, jævnfør bilag 1, kapitel 3, nr. 2.

Mælkeopbevaringsrum skal være adskilt fra stald, malkestald og øvrige omgivelser med en tætsluttende dør, jævnfør bilag 1, kapital 2, nr. 2. Fritgående husdyr ikke må have adgang til rummet, jævnfør bilag 1, kapitel 3, nr. 2. Rummet skal om nødvendigt forsynes med ventilation, jævnfør bilag 1, kapitel 2, nr. 2, litra c.

Ved adskillelse mellem malkestald/grav og stald er det afgørende, at adskillelsen minimerer risikoen for forurening af mælken, ligesom malkningen skal kunne foregå hygiejnisk forsvarligt, bilag 1, kapitel 2, nr. 2.

Overflader af det udstyr, der kommer i forbindelse med mælken (redskaber, beholdere, tanke m.v.), skal være lette at rengøre, glatte, afvaskelige, jævnfør bilag 1, kapitel 2, nr. 5, og leve op til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 111 af 20. februar 2003 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

2.2.2.1 Mælketanke

Mælk skal nedkøles og opbevares i et mælkeopbevaringsrum indtil afhentning, jævnfør bilag 1, kapitel 4, nr. 7. Mælketanken betragtes som placeret i mælkeopbevaringsrummet, når samtlige betjeninger, herunder mandehul, udluftningsventil og haner m.v., er placeret i rummet. Det vil sige, at en del af tanken kan være placeret udenfor mælkeopbevaringsrummet, hvilket er hygiejnisk forsvarligt, idet den del af tanken, der er placeret udendørs, er fuldstændig aflukket.

Udendørsplacerede omladningstanke kan accepteres til opbevaring af nedkølet mælk. Mælken nedkøles i en tank i mælkeopbevaringsrummet og overføres efterfølgende til omladningstanken, der er konstrueret med et køleaggregat således, at mælkens temperatur overholder forskrifterne.

Sådanne omladningstanke vurderes at være hygiejnisk forsvarlige, idet de betragtes som lukkede systemer. Udendørsplacerede omladningstanke, hvor mandehul, udluftningsventil, haner mv. føres til det indendørs mælkeopbevaringsrum, vil typisk være indkapslet i en alkove, og kan sammenlignes med en indendørsplaceret tank.

Andre typer af omladningstanke, der ikke er indbygget i en alkove i mælkeopbevaringsrummet, og hvor mandehullet er placeret udendørs, kan accepteres, når udluftningsventil og samtlige haner m.v. er rørført til mælkeopbevaringsrummet, hvorfra mælken aftappes til tankvogn.

Det er en forudsætning for denne tanktype, at mandehullet er solidt konstrueret, så indtrængen af skadedyr og fremmedlegemer m.v. forhindres, og at det altid holdes aflåst. Tanken skal forsynes med et skueglas, og der skal være tilstrækkelig lys til løbende kontrol bl.a. med dyssefunktion og rengøring. Mandehullet må kun åbnes i forbindelse med rengøring og reparation, og kun når tanken er tom. Efter åbning skal tanken rengøres og desinficeres.

Omladningstank og anden mælketank skal kunne rengøres uafhængigt af hinanden på en måde, der effektivt sikrer mælk mod forurening for eksempel med rengøringsvæske. Under overholdelse af ovenstående vurderes risikoen for forurening af mælken fra omgivelserne at være begrænset og ikke større, end hvis tanken er placeret i et mælkeopbevaringsrum.

2.2.3. Malkning og behandling af mælk

Ved malkning skal malkeren sikre, at mælk fra syge dyr og dyr i behandling tilbageholdes, jævnfør bilag 1, kapitel 1, nr. 5. I egenkontrollen skal mælkeproducenten have procedurer, der sikrer dette for eksempel ved isolering eller tydelig mærkning af syge dyr og dyr i behandling, eller ved brug af optegnelser, for eksempel på en tavle på væggen, hvoraf dyrenes sundhedstilstand og evt. behandling fremgår. Syge dyr og dyr i behandling kan evt. malkes sidst, og mælken skal frasorteres.

Mælkens kvalitet er bl.a. påvirket af hygiejnen ved malkningen. Det er væsentligt, at dyrets patter og yver er rengjorte, jævnfør bilag 1, kapitel 4, nr. 4.

Branchen foreslår en række forskellige metoder til hygiejnisk rengøring af patter og yver inden malkning. Den mest almindelige er anvendelse af våd aftørring med bomuldsklude (mindst én klud pr. ko). Ved anvendelse af samme klud flere gange, skal kluden desinficeres mellem aftørring af hvert enkelt dyr, jævnfør bilag 1, kapitel 4, nr. 5.

Desinfektionsmiddel til yverhygiejne (pattedypningsmidler og pattespray) skal være godkendt af Fødevaredirektoratet, jævnfør § 3, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 1004 af 15. december 1999 om godkendelse af desinfektionsmidler og visse rengøringsmidler i fødevarevirksomheder m.v. Lister over godkendte desinfektionsmidler, pattedypningsmidler, pattespray og yverhygiejnemidler findes på www.foedevaredirektoratet.dk/Foedevare/Kemiske_forureninger/Rengoering_desinf ektionsmidler/forside.htm. Pattedypningsmidler og pattespray må kun anvendes umiddelbart efter malkning, jævnfør bilag 1, kapitel 4, nr. 9.

Tankmælkens kvalitet skal bl.a. sikres ved, at malkeren visuelt skal vurdere mælkens udseende fra hvert enkelt dyr umiddelbart inden malkningen (formalkning), jævnfør bilag 1, kapitel 4, nr. 6. Dette gøres ved at udmalke et par stråler fra hver enkelt kirtel på et egnet underlag med det formål at sikre, at mælk med synlige forandringer tilbageholdes fra levering.

Personer, der malker og håndterer mælk, må ikke lide af sygdomme, som kan overføres via mælken til mennesker, jævnfør bilag 1, kapitel 5, nr. 1. Åbne sår og hudafskrabninger skal dækkes med vandtæt forbinding eller lignende, jævnfør bilag 1, kapitel 5, nr. 3.

Personer, der malker og håndterer mælk, skal opretholde en høj personlig hygiejne. Eksempelvis skal der vaskes hænder og arme umiddelbart inden arbejdet påbegyndes og så tit under arbejdet som nødvendigt. Personen skal bære rent tøj, der er egnet til formålet, jævnfør bilag 1, kapitel 5, nr. 3.

Køling af mælk er et væsentligt kontrolpunkt ved mælkeproduktion, og kølingen skal derfor overvåges. Mælkeproducenten skal have procedurer, der sikrer, at mælken efter malkningen nedkøles hurtigst muligt til enten +6ºC, hvis der afhentes dagligt, eller +4ºC, hvis der ikke afhentes dagligt, jævnfør bilag 1, kapitel 4, nr. 8, og bilag 8. Dette gælder dog ikke, hvis mælken afhentes senest 2 timer efter malkning. I branchekoden anbefales, at mælken er nedkølet senest 2 timer efter malkning. Som en del af egenkontrollen skal mælkens temperatur under køling og ved opbevaring overvåges. Mælkeproducenten bør som en del af overvågningen etablere et beredskab til håndtering af afvigelser ved mælkens nedkøling, køleopbevaring eller ved kølesvigt (strømafbrydelser, tekniske problemer m.v.). Branchekoden beskriver forslag til et sådant beredskab.

Mælkens temperatur måles og registreres ved indvejning i tankvogn. Tankvognchaufføren må ikke afhente mælk med temperaturer højere end +10ºC, medmindre den afhentes senest 2 timer efter malkningen, jævnfør bilag 9, kapitel 2, nr. 12, litra a. Mejeriet opbevarer disse temperaturregistreringer.

Ved produktion af fåre- og gedemælk er der ofte tale om mindre mælkemængder, hvilket bevirker, at mælken afhentes i bedriften sjældnere end hver anden dag. Producenten kan enten nedfryse mælken til –18ºC eller køle mælken til +4ºC. Nedfryses mælken, skal emballagen opfylde bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 111 af 20. februar 2003 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Mælkeproducenten skal sikre, at der er den nødvendige nedfrysningskapacitet, ligesom producenten skal mærke emballagen med dato for malkning. Mælken optøs på mejeriet lige inden varmebehandling.

Begge opbevaringsformer kræver, at mejeriet, der aftager mælken, får en dispensation fra reglerne om, at mælken skal varmebehandles inden 72 timer efter udmalkning, jævnfør bilag 4, kapitel 3, nr. 5. Fødevaredirektoratet er indstillet på at give dispensationer på visse betingelser for eksempel om holdbarhed, afhentningsfrekvens, optøning, varmebehandling efter modtagelse, prøveudtagning m.v.

I Danmark anvendes automatisk malkning under særlige forsøgsbetingelser, idet der gives dispensation fra kravet om visuel vurdering af mælken før malkningen, jævnfør bilag 1, kapitel 4, nr. 6. Som betingelse for dispensation skal mælkeproducenten udføre særlige egenkontrolforanstaltninger fastlagt udfra en test af anlæggets evne til at udpege og frasortere forandret mælk. Testen udføres af Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. Endvidere skal mælkeproducenten indgå en aftale med Mejeriforeningen om særlige undersøgelser af besætninger med automatisk malkning.

Ved automatisk malkning foregår aftørring af yver og patter automatisk. Der gælder de samme krav for yverhygiejne i besætninger med automatisk malkning som for besætninger med konventionel malkning.

2.2.4. Rengøring, vedligeholdelse og vandkvalitet

Ved løbende rengøring og vedligeholdelse af malkestald, mælkeopbevaringsrum og udstyr skal mælkeproducenten sikre, at kravene om hygiejnisk indretning er opfyldt, jævnfør bilag 1, kapitel 3, nr. 1. Producenten skal i egenkontrollen etablere procedurer for vedligeholdelse og rengøring, jævnfør § 3, stk. 1 i egenkontrolbekendtgørelsen.

Mælketanke, malkeudstyr og andet udstyr, der anvendes til produktion og behandling af mælk, skal være vel vedligeholdt og rengøres og desinficeres efter brug, jævnfør bilag 1, kapitel 3, nr. 11. Efter rengøring og desinfektion afskylles med rent vand. Malkeanlægget rengøres og desinficeres efter hver malkning, og mælketanken rengøres og desinficeres efter hver tømning.

Ved rengøring og desinfektion er det vigtigt, at mælkeproducenten sikrer korrekt dosering af rengørings- og desinfektionsmidler, og at vaskevandet er tilstrækkeligt varmt.

Efter rengøring og desinfektion skal udstyr placeres i malkestald eller mælkeopbevaringsrum således, at det ikke forurenes for eksempel af gødning fra dyrene. Mælketanken skal henstå med åbent afløb, indtil den igen tages i anvendelse, jævnfør bilag 1, kapitel 3, nr. 12.

Anvendte desinfektionsmidler skal være godkendt af Fødevaredirektoratet, jævnfør § 3, stk. 1, nr. 1, litra b, i bekendtgørelse nr. 1004 af 15. december 1999 om godkendelse af desinfektionsmidler og visse rengøringsmidler i fødevarevirksomheder m.v. Lister over godkendte desinfektionsmidler findes på www.foedevaredirektoratet.dk/Foedevare/Kemiske_forureninger/Rengoering_desinf ektionsmidler/forside.htm.

For at forhindre forurening af mælk, skal rengørings- og desinfektionsmidler o.lign. kemikalier opbevares på et sikkert sted, for eksempel et aflåst skab eller lokale, jævnfør bilag 1, kapitel 3, nr. 10.

2.2.4.1. Vandkvalite t

Mælkeproducenter skal have vand af drikkevandskvalitet til rengøring, desinfektion og skylning af udstyr samt til køling af mælken, jævnfør bilag 1, kapitel 3, nr. 13. Som en del af egenkontrollen skal der foreligge dokumentation for vandkvaliteten.

Den kommunale myndighed udtager og analyserer prøver af vand 1 gang årligt svarende til en forenklet kontrol, jævnfør Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Den kommunale myndighed vurderer på baggrund af analyseresultaterne, om kravene til drikkevand er opfyldt.

Det er den kommunale myndighed, der vurderer, om kravene til drikkevand er opfyldt. I tilfælde, hvor drikkevandskravene ikke er opfyldt, bør den kommunale myndighed samtidig oplyse, hvori den manglende opfyldelse består, om den manglende opfyldelse vurderes som sundhedsfarlig samt hvilke tiltag, der er iværksat. Det er således altid den kommunale myndighed, der foretager den sundhedsmæssige vurdering af eventuelle afvigelser fra drikkevandskravene.

På baggrund af den sundhedsmæssige vurdering fra den kommunale myndighed, skal fødevareregionen træffe afgørelse om, hvilken tidsfrist mælkeproducenten skal meddeles til at sikre en hensigtsmæssig og tilstrækkelig forsyning af vand, der opfylder drikkevandskravene.

Har den kommunale myndighed meddelt en tidsfrist for opfyldelse af drikkevandskravene, bør denne tidsfrist som hovedregel accepteres af fødevareregionen, såfremt det af hensyn til mælkens produktion og opbevaring m.v. vurderes at være forsvarligt.

Har den kommunale myndighed ikke meddelt en tidsfrist, må fødevareregionen fastsætte en frist. Denne frist bør i tilfælde, hvor der ikke er risiko for sundhedsfare, næppe overstige 6 måneder.

Fødevareregionen bør i alle tilfælde orientere den kommunale myndighed om den meddelte tidsfrist. Samtidig skal den kommunale myndighed anmodes om straks at fremsende dokumentation til fødevareregionen og mælkeproducenten, når drikkevandskravene igen er opfyldt. Såfremt fødevareregionen ikke inden for den fastsatte tidsfrist har modtaget dokumentation fra mælkeproducenten eller den kommunale myndighed om, at ejendommens vandforsyning opfylder drikkevandskravene, skal mælkeproducenten forbydes at levere og forhandle mælk, jævnfør bilag 1, kapitel 3, nr. 13, og § 64, stk. 1, i fødevareloven.

Mælkeleverancen kan genoptages, når den kommunale myndighed dokumenterer, at drikkevandskravene er opfyldt, vurderet på grundlag af ovennævnte parametre.

Bilag

Bilag 3

Brev om overskridelse af frysepunkt

Primærproducent

med for højt frysepunkt

Den XXXXX

Ref.: -/-

J.nr.: XXXXX

Bedes anført ved svar

Påbud om dokumentation af at frysepunktet i mælken fra Deres besætninger overholder grænseværdien

Fødevareregion [sted] påbyder hermed primærproducenten at fremsende dokumentation for en fornyet frysepunktsanalyse, jævnfør § 64 i fødevareloven 1 .

Prøven til analyse skal udtages som en ordinær prøve i overensstemmelse med egenkontrolbekendtgørelsens bilag 13 2 .

Såfremt dokumentationen viser, at frysepunktet fortsat overskrider grænseværdien, vil fødevareregionen aflægge et ordinært tilsyn i besætningen bl.a. med henblik på at foretage bestemmelse af det sande frysepunkt, jævnfør § 20, stk. 4 i bekendtgørelsen om mælk og æg 3 .

Såfremt det sande frysepunkt bestemt af fødevareregionen er i overensstemmelse med frysepunktet fundet ved de ordinære prøver, må De indtil videre sælge mælk med dette frysepunkt, jævnfør § 20, stk. 4 i bekendtgørelse om mælk og æg. Hvis det derimod viser sig, at det sande frysepunkt bestemt af fødevareregionen er lavere end frysepunktet fundet ved de ordinære prøver, må De ikke sælge mælk, førend mælken igen opfylder grænseværdien for frysepunkt, jævnfør § 20, stk. 1, og bilag 10, kapitel 1, nr. 2 i bekendtgørelse om mælk og æg.

Frist

Primærproducenten skal efterkomme påbudet snarest muligt, og senest 4 uger efter modtagelsen af dette brev.

Begrundelse

Der er ved den ordinære prøveudtagning i forbindelse med mejeriets overvågning af mælkekvalitet ifølge bilag 13 i egenkontrolbekendtgørelsen blevet påvist afvigelse i frysepunktet i mælk fra Deres besætning.

Den [dato for overskridelse] viste analyseresultatet, at mælkens frysepunkt var –0,xxx°C.

Dette er en overskridelse af grænseværdien på højst – 0,516°C, jævnfør § 20, stk. 1, og bilag 10, kapitel 1, nr. 2 i bekendtgørelse om mælk og æg.

Overskridelsen kan evt. skyldes, at de pågældende mælkeleverancer har indeholdt vand. Det tilrådes derfor at efterse, at der ikke står rester af vand i malkeanlæg eller køletank inden malkningen påbegyndes samt at fjerne mælkeslangen fra tanken inden eventuel udskylning af restmælk med vand.

Klagevejledning

De kan klage over denne afgørelse. Hvis De vælger at klage, skal det ske senest fire uger efter, at De har modtaget dette brev. De skal sende klagen til Fødevareregion [sted], som sender den videre til afgørelse i Fødevaredirektoratet. Hvis De sender klagen efter fristens udløb, vil den normalt ikke blive behandlet.

Hvis De har spørgsmål, er De velkommen til at henvende Dem hertil.

Med venlig hilsen

Dyrlægen i fødevareregionen

Kopi til

Mejeriet, som producenten er tilknyttet.

Fødevareafdelingen i den fødevareregion hvor mejeriet er hjemhørende.

1 Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven).

2 Bekendtgørelse nr. 198 af 25. marts 2004 om egenkontrol i fødevarevirksomheder.

3 Bekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 2004 om fødevarehygiejne for mælk, æg og produkter heraf m.v.

Kapitel 3

Egenkontrol

Mælkeproducenter skal udføre forenklet egenkontrol efter retningslinier for god hygiejnepraksis (branchekode) med

– hygiejne, jævnfør § 3, stk. 1 i egenkontrolbekendtgørelsen, og

– mælkekvalitet, jævnfør § 3, stk. 4 i egenkontrolbekendtgørelsen.

Mælkeproducenter skal iværksætte tiltag til at rette afvigelser, som konstateres i forbindelse med egenkontrollens gennemførelse, jævnfør § 4 i egenkontrolbekendtgørelsen. Disse tiltag skal løse den konkrete situation og være egnede til at forhindre lignende fremtidige afvigelser i besætningen.

Kvalitetsrådgivning kan indgå som et element i mælkeproducentens egenkontrol som beskrevet i branchekoden for egenkontrol i mælkeleverende besætninger. Kvalitetsrådgiveren bistår mælkeproducenten med at etablere og vedligeholde egenkontrollen dels ved regelmæssige besøg i alle besætninger dels ved rådgivning i forbindelse med tiltag til løsning af problemer fundet ved egenkontrollens gennemførelse. Kvalitetsrådgiveren kan bistå mælkeproducenten med at udarbejde planer for korrigerende handlinger, men det er til enhver tid mælkeproducentens ansvar at iværksætte og gennemføre planerne.

Endvidere kan kvalitetsrådgiveren bistå mælkeproducenten med at frembringe den nødvendige dokumentation af egenkontrollen bl.a. i form af besøgsrapporter, telefonnotater m.v. (se afsnit 6.1 om branchens kvalitetsrådgivning). Fødevareregionen gennemgår dokumentationen ved tilsyn.

Egenkontrolprocedurer hos mælkeproducenter, der benytter branchekoden ved etablering af egenkontrol, skal ikke være skriftlig. Dokumentation af egenkontrollen beskrives i afsnit 3.3. Fødevareregionen har dog mulighed for at påbyde mælkeproducenter at udforme skriftlige egenkontrolprocedurer de steder, hvor der er gentagne problemer med hygiejne eller mælkekvalitet.

Hos mælkeproducenter, der ikke følger branchekoden, skal fødevareregionen dog stille krav om, at egenkontrolprocedurer, der giver garantier for fødevaresikkerheden, nedskrives.

Se endvidere egenkontrolvejledningen om generelle principper for egenkontrol, dokumentation, godkendelse af egenkontrolprogrammer, branchekoder m.v.

3.1 Hygiejne

Fødevarelovgivningen fastsætter en række bestemmelser for hygiejne i mælkeleverende bedrifter (se afsnit 2.2 om dyresundhed, hygiejne, indretning og drift). Egenkontrol efter retningslinier for god hygiejnepraksis skal medvirke til at sikre, at den rå mælk ikke udgør en risiko for menneskers sundhed, og at fødevarelovgivningen i øvrigt overholdes. Egenkontrollen indebærer således styring af kontrolpunkter indenfor mælkeproduktion således, at risici forebygges.

Branchekoden giver anbefalinger til styring af kontrolpunkter indenfor mælkeproduktion. Eksempler på kontrolpunkter er anvendelse af vand, anvendelse af veterinære lægemidler, yverhygiejne, frasortering af forandret mælk, køling af mælk, personlig hygiejne, rengøring og vedligeholdelse.

3.2 Mælkekvalitet

Mælkekvaliteten fra hver enkelt mælkeproducent overvåges via mælkeproducentens og mejeriets egenkontrol bl.a. ved udtagning og analyse af prøver af tankmælken, jævnfør bilag 13 i egenkontrolbekendtgørelsen. Mælkekvaliteten overvåges bl.a. med det formål at sikre, at mælken opfylder grænseværdierne for mælkekvalitet (se afsnit 5.1 om grænseværdier for mælkekvalitet).

Mælkeproducenten skal benytte resultaterne fra overvågningen som en indikator for, om driften af besætningen og hygiejnen fungerer tilfredsstillende. Ved konstaterede afvigelser skal mælkeproducenten iværksætte tiltag, der retter op på forholdet og forebygger eventuelle kommende kvalitetssvigt. Endvidere skal mælkeproducenten gennem egenkontrollen sikre, at der ikke leveres mælk fra besætningen, hvis grænseværdierne er overskredet.

Kvalitetsrådgiverne overvåger løbende mælkekvaliteten fra den enkelte mælkeproducent for at vurdere behovet for kvalitetsrådgivning i besætningen. I branchekoden er der fastsat kriterier for, hvornår en kvalitetsrådgiver i forbindelse med svigt i mælkekvaliteten kontakter mælkeproducenten enten telefonisk eller ved besøg.

Mejeriet skal benytte resultaterne fra overvågningen til styring af mælkeindsamling hos leverandører. Mejeriet skal i egenkontrollen have en procedure for overvågning af mælkekvalitet herunder beskrive hvordan mejeriet sikrer, at mælken ikke afhentes fra besætninger, der overskrider grænseværdierne, og at fødevareregionen har adgang til samtlige resultater samt modtager indberetninger om overskridelser af grænseværdier, som beskrevet i afsnit 5.2.2. Anbefaling til sådanne procedurer fremgår af branchekoden for egenkontrol i mejerier. Transportenheder betragtes som selvstændige fødevarevirksomheder og skal derfor bl.a. have selvstændige egenkontrolprogrammer, med mindre de indgår som en del af mejeriet. Under alle omstændigheder skal transportaktiviteten være omfattet af et egenkontrolprogram, som godt kan være mejeriets.

Se afsnit 5 om kontrol med mælkekvalitet og afsnit 6.2 om mejeriernes overvågning af mælkekvalitet.

3.3. Dokumentation

Mælkeproducenten skal dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater, jævnfør § 9, stk. 1 i egenkontrolbekendtgørelsen. Mælkeproducenten opnår herved et overblik over afvigelser i produktionen og hyppigheden af fejl, så det bliver muligt at rette fejl, mens de endnu er af mindre betydning.

Andre personer såsom kvalitetsrådgivere, dyrlæger og konsulenter kan hjælpe mælkeproducenten med at føre dokumentationen.

Dokumentation af egenkontrol hos mælkeproducenten skal som minimum omfatte følgende

– Analyseresultater fra overvågning af mælkekvalitet (kvalitetsafregning).

– Tilbageholdelsessedler og optegnelser over anvendelse af lægemidler.

– Analyseresultater for vandkvalitet, når vandet kommer fra egen boring.

– Besøgsrapporter m.v. fra kvalitetsrådgiveren.

Endvidere skal der i egenkontrollen foreligge dokumentation for de tiltag, der er iværksat ved afvigelser, evt. udført som fejlrapporter eller notater på besøgsrapporten. Breve fra mejeriet vedr. overvågning af mælkekvalitet kan ligeledes være nyttig dokumentation af egenkontrollen.

Mejeriet skal i sit egenkontrolprogram have dokumentation for overvågning af leverandørmælk. Det skal være muligt for fødevareregionen at kontrollere, at mejeriet ikke har afhentet mælk i besætninger, der overskrider grænseværdier for mælkekvalitet.

Dokumentationen skal opbevares på en samlet og overskuelig måde. Opbevaring af dokumentation kan foregå elektronisk. Analyseresultater fra mælkeovervågningen skal opbevares i mindst 2 år.

3.4 Branchekode

Brancheorganisationer kan vælge at udarbejde branchekoder, som skal godkendes af Fødevaredirektoratet, jævnfør § 8 i egenkontrolbekendtgørelsen. Branchekoden er en vejledning, der indeholder anbefalinger til retningslinier for god hygiejnepraksis.

Mejeriforeningen har udarbejdet en branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger. Branchekoden oplyser om risici og udpeger kontrolpunkter ved mælkeproduktion og de dermed forbundne aktiviteter. Branchekoden kommer med anbefalinger til styring af kontrolpunkter og til dokumentation af egenkontrollen. Branchekoden giver endvidere anbefalinger til, hvorledes mælkeproducenterne kan anvende kvalitetsrådgivning som en del af egenkontrollen.

Mejeriforeningen har ligeledes udarbejdet en branchekode for egenkontrol i mejerier. Branchekoden indeholder bl.a. anbefalinger til procedurer for overvågning af mælkekvalitet herunder indberetning til fødevareregionen samt anbefalinger til udtagning af leverandørprøver.

Bilag

Kapitel 4

Offentlig kontrol

Kontrol med mælkeleverende besætninger følger de generelle kontrol- og sagsopfølgningsprincipper i kontrolvejledningens afsnit 3 og 5.

Den offentlige kontrol med mælkeproducenter foretages af fødevareregionens veterinærafdeling ved ordinære og ekstraordinære tilsyn. Ordinære tilsyn foretages efter frekvenser fastsat af Fødevaredirektoratet, jævnfør tilsynsfrekvensvejledningen.

Det er nødvendigt, at fødevareregionen ved, om den enkelte mælkeproducent benytter sig af branchens kvalitetsrådgivning i egenkontrollen, da det har betydning for tilsynsfrekvensen. Efter aftale orienterer Mejeriforeningen én gang årligt Fødevaredirektoratet om hvilke mælkeproducenter med kvægbesætninger, der ikke benytter kvalitetsrådgivning.

Mælkeproducenter, der producerer anden mælk end komælk, er ikke omfattet af branchens kvalitetsrådgivning.

Ordinære tilsyn hos mælkeproducenter, der ikke benytter branchekode, skal udføres hvert 3. år. Dette vil især være aktuelt for producenter af anden mælk end komælk og for besætninger tilknyttet små gårdmejerier.

Betaling for ordinære- og ekstraordinære tilsyn er reguleret i betalingsbekendtgørelsen.

4.1. Ordinære tilsyn

Ordinære tilsyn omfatter inspektion af bedriften samt gennemgang af egenkontrollen. Idet der ikke er krav om skriftlige egenkontrolprocedurer, jævnfør afsnit 3 om egenkontrol, vil gennemgang af egenkontrol ofte være baseret på fødevareregionens dialog med mælkeproducenten. Ved gennemgangen skal mælkeproducenten fremvise den nødvendige dokumentation.

Da det er nødvendigt for gennemførelsen af et tilstrækkeligt grundigt tilsyn, at den besætningsansvarlige er tilstede, kan de ordinære tilsyn med fordel ske samtidigt med andre kontrolopgaver i besætningen, for eksempel dyrevelfærd og medicin. Det giver yderligere mulighed for at komme i dybden med særlige områder, hvis den besætningsansvarlige har forberedt besøget med dokumentation m.v. Tilsynet bør udsættes, hvis den ansvarlige for egenkontrollen ikke er til stede.

Ordinære tilsyn skal foretages snarest muligt efter registrering af nye mælkeproducenter. Det er vigtigt, at fødevareregionen på et tidligt tidspunkt vejleder om og kontrollerer fødevarelovgivningens opfyldelse. Dette gælder endvidere ved ejerskifte og sammenlægning af besætninger.

I forbindelse med forberedelse af ordinære tilsyn bør fødevareregionen orientere sig om de seneste resultater fra overvågningen af mælkekvaliteten for eksempel ved brug af databasen. Herved kan regionen evt. konstatere særlige indsatsområder, der bør gås i dybden med ved tilsynet. Det er også en mulighed at kontakte kvalitetsrådgiveren i området, idet denne evt. kan komme med oplysning til brug for tilsynets planlægning og fremsende relevante besøgsrapporter inden tilsynets udførelse.

Fødevareregionen skal ved ordinære tilsyn kontrollere, at mælkeproducenten overholder fødevarelovgivningen. Udover inspektion i besætningen er det vigtigt, at fødevareregionen ved de ordinære tilsyn kontrollerer egenkontrollen, herunder om branchens kvalitetsrådgivning og mejeriets mælkeovervågning fungerer som beskrevet i branchekoderne. Ved tilsynet bør fødevareregionen endvidere lægge vægt på vejledning om egenkontrol.

Ved ordinære tilsyn bør fødevareregionen kontrollere nedenstående områder

– Stalden og dyrene.

– Indretning og udstyr.

– Malkning og behandling af mælk.

– Rengøring, vedligeholdelse og vandkvalitet.

– Egenkontrol herunder overvågning af mælkekvalitet.

Der kan dog være konkrete omstændigheder, der gør andre ting relevante for kontrollen.

Fødevareregionens kontrol med mælkeproducentens egenkontrol herunder branchens rådgivnings- og overvågningsordning foretages bl.a. ved gennemgang af dokumentationen (analyseresultater, besøgsrapporter, fejlrapporter, telefonnotater, breve fra mejerierne m.v.). Det bør bl.a. kontrolleres at

– Mælkeproducenten modtager regelmæssige besøg fra kvalitetsrådgiveren.

– Mælkeproducenten, evt. bistået af kvalitetsrådgiveren, overvåger mælkekvaliteten via analyseresultater fra mejeriets kvalitetsafregning og indstiller levering af mælk ved overskridelse af grænseværdier.

– Mælkeproducenten iværksætter tiltag, evt. bistået af kvalitetsrådgiveren, til løsning af de afvigelser, som er konstateret ved egenkontrollens gennemførelse.

– Mælkeproducenten fører den nødvendige dokumentation af egenkontrollens gennemførelse.

Tilsyn med henblik på udtagning af prøver til bestemmelse af det sande frysepunkt skal betragtes som ordinære tilsyn.

4.2 Ekstraordinære tilsyn

Ekstraordinære tilsyn udføres efter behov og skal bl.a. foretages som opfølgning på overtrædelser af fødevarelovgivningen konstateret ved det ordinære tilsyn.

Ekstraordinære tilsyn skal ske som opfølgning på

– Overtrædelser konstateret ved ordinære tilsyn for eksempel dårlig rengøring og vedligeholdelse, manglende egenkontrol, dårlig vandkvalitet.

– Afbrudt levering på grund af overskridelser af grænseværdier for celletal og kimtal.

– Fund af lægemiddelrester over grænseværdien.

– Fund af Salmonella og Staph. aureus i mængder over grænseværdierne.

– Opfølgning på henvendelse om mulige overtrædelser af fødevarelovgivningen, for eksempel fra en kvalitetsrådgiver.

Fødevareregionen skal foretage et ekstraordinært tilsyn i besætninger, hvor levering afbrydes på grund af overskridelser af grænseværdierne for kimtal eller celletal. Ved tilsynet skal fødevareregionen ved inspektion og gennemgang af egenkontrollen kontrollere, at producenten har iværksat tiltag, der retter op på problemet (bl.a. ved gennemgang af besøgsrapporter fra kvalitetsrådgiveren). Fødevareregionen skal endvidere kontrollere, at producenten har iværksat tiltag, der sikrer, at mælken ikke leveres i perioden, hvor levering og afhentning er afbrudt. Hos producenter, der leverer mælk på særlige vilkår under skærpet overvågning, kontrollerer fødevareregionen ved gennemgang af analyseresultater (ugelisten og databasen) og anden dokumentation (for eksempel breve fra mejeriet), at de særlige vilkår er overholdt (se afsnit 5.3.3 om skærpet overvågning).

Fødevareregionen skal foretage et ekstraordinært tilsyn ved indberettede fund af lægemiddelrester over grænseværdien. Ved tilsynet skal fødevareregionen kontrollere egenkontrollen herunder mælkeproducentens dokumentation og optegnelser efter reglerne i bekendtgørelse om lægemidler til dyr.

Fødevareregionen skal foretage et ekstraordinært tilsyn, før der træffes en evt. afgørelse i besætninger, hvor der er mistanke om overtrædelser af fødevarelovgivningen. Eksempelvis kan fødevareregionen ikke træffe afgørelse alene på baggrund af observationer foretaget under et besøg af en kvalitetsrådgiver, en praktiserende dyrlæge eller andre. Der skal altid foretages en konkret vurdering af forholdene, og regionen kan kun træffe afgørelse på baggrund af egne iagttagelser, herunder af eksisterende dokumentation i producentens egenkontrol.

Ved ekstraordinære tilsyn kan fødevareregionen opfordre mælkeproducenten til aktivt at søge kvalitetsrådgivning, hvis det er relevant. Dette kan også blive en indirekte konsekvens af et påbud om at indføre egenkontrolprocedurer, der sikrer en bedre styring af for eksempel yverhygiejnen. Regionen kan dog ikke påbyde en producent at søge en bestemt rådgivning.

4.3 Sagsopfølgning

Generelt henvises der til Kontrolvejledningens kapitel 5 om sagsopfølgning. Nedenstående kan derfor ikke stå alene.

I det følgende er opfølgningsmulighederne kort berørt, mens det forvaltningsretlige vedrørende myndighedsudøvelse, dokumentation, bevisbyrde, begrundelse og partshøring ikke er beskrevet. Juridisk vejledning kan fås hos regionsjurister eller i Fødevaredirektoratet, Mørkhøj.

Hjemmel til at give påbud og forbud findes i Fødevarelovens § 64, stk. 1, i kombination med den regel, der konkret er overtrådt. Det er vigtigt, at der altid henvises til begge bestemmelser, og at den overtrådte regel er strafbelagt.

Påbud og forbud bruges typisk for at forebygge fremtidige fejl eller for at forhindre, at uegnede/ulovlige fødevarer bringes i omsætning. Påbud og forbud er på den måde fremadrettede, mens administrative bøder og politianmeldelser virker bagudrettet som straf for en overtrædelse, der allerede er begået.

Leveringsforbud kan meddeles, når der er fare for menneskers sundhed ved fund af patogene bakterier eller uacceptable hygiejniske forhold. Det er jævnfør gældende regler forbudt at levere mælk med for højt celle- eller kimtal. Hvis der alligevel leveres mælk, vil det være oplagt at give en administrativ bøde for ikke at have udført egenkontrol.

Påbud vil typisk kunne gives, når de eksisterende egenkontrolprocedurer viser sig at være utilstrækkelige. Fødevareregionen kan for eksempel påbyde producenten at indføre procedurer for vedligeholdelse af malkerekvisitter eller påbyde ham at indsende dokumentation for, at vandkvaliteten er i orden. Hvis der findes egenkontrolprocedurer, som ikke er tilstrækkeligt udførlige eller slet ikke dokumenterede, kan fødevareregionen påbyde producenten at indsende dækkende skriftlige procedurer for det aktuelle problem.

Når der allerede findes udmærkede egenkontrolprocedurer, som imidlertid ikke er blevet fulgt, er der tale om, at egenkontrollen ikke er udført. I så fald giver et påbud ingen mening, og fødevareregionen kan i stedet overveje et forbud eller en bøde.

Administrative bøder virker bagudrettet som straf for en overtrædelse, der allerede er begået. Sagen skal være ukompliceret, reglen skal være entydig, og overtrædelsen skal være klar, for eksempel hvis mælk er leveret på trods af, at celle- eller kimtal er for høje, eller at der anvendes ikke godkendte desinfektionsmidler. Samtidig skal der være hjemmel til bødestraf og ikke mindst en retspraksis.

Hvis der skal foretages et skøn, for eksempel om indretning og materialevalg i et malkerum er hygiejnisk forsvarligt, er overtrædelsen ikke nødvendigvis klar, og fødevareregionen skal overveje et påbud, før regionen vælger at udstede en bøde. Hvis et påbud om etablering af egenkontrolprocedurer, fremsendelse af dokumentation e.l. ikke bliver fulgt, kan næste skridt være en administrativ bøde. Disse bøder sidestilles normalt med bøder for ikke at overholde et vilkår.

Den retspraksis, der er nødvendig for at kunne udstede en administrativ bøde, er sammenfattet i fødevareafdelingens bødekatalog. Det er vigtigt, at fødevareregionen konsulterer bødekataloget, hver gang regionen overvejer at give en administrativ bøde.

Politianmeldelser foretages, når administrative bøder ikke bliver vedtaget.

Politianmeldelser foretages endvidere, hvis der ikke findes en administrativ bødepraksis, hvis sagen er principiel, eller hvis politiet for eksempel skal inddrages i efterforskningen.

Kapitel 5

Mælkekvalitet

Mælkekvalitet bedømmes bl.a. på baggrund af analyser for celletal, kimtal, lægemiddelrester og frysepunkt. Fødevarelovgivningen fastsætter grænseværdier for disse parametre.

Mælkeproducenten har ansvaret for overholdelse af grænseværdier for mælkekvalitet, mens mejeriet har ansvaret for udtagning af prøver med henblik på overvågning af mælkekvalitet. Fødevareregionen fører kontrol med mælkeproducentens og mejeriets overvågning af mælkekvalitet. I afsnit 5.2-5.7 beskrives overvågning og kontrol med mælkekvalitet.

Reglerne om overvågning af mælkekvalitet omfatter mælk fra alle besætninger med mælkeleverende husdyr. Overvågning af kvaliteten af mælk fra fåre- og gedebesætninger adskiller sig fra de almindelige procedurer, når det drejer sig om prøveudtagning og indberetning af resultater. Disse forhold vil derfor blive nævnt i de nedenstående afsnit.

5.1. Grænseværdier for mælkekvalitet

I afsnit 5.1 beskrives reglerne for grænseværdier for celletal, kimtal, lægemiddelrester og frysepunkt.

5.1.1. Celletal

Tankcelletal i mælk fra den enkelte besætning afspejler bl.a. dyrenes generelle, almene sundhedstilstand med særlig sammenhæng til yversundheden i besætningen. Tankcelletallet bør således benyttes af mælkeproducenten som en indikator for, hvordan driften af besætningen fungerer.

Tankcelletal i komælk fra den enkelte mælkeproducent må ikke overstige 400.000 celler/ml ved kontrol af stikprøver og beregnet som et rullende geometrisk gennemsnit over 3 måneder, jævnfør § 20, stk. 1, og bilag 10, kapitel 1, nr. 1 i bekendtgørelse om mælk og æg.

Mælkeproducenten kan, på trods af overskridelse af grænseværdien for celletal, fortsat levere mælk såfremt grænseværdien opfyldes senest 3 måneder efter, at overskridelsen er konstateret, jævnfør § 20, stk. 3 i bekendtgørelse om mælk og æg.

Der er ikke fastsat en grænseværdi for mælk fra andre dyrearter end køer, selvom prøver skal udtages og analyseres i samme omfang som for komælk.

Resultaterne for celletal bør benyttes i mælkeproducentens egenkontrol som en styringsparameter, hvor store afvigelser i celletal kan indikere problemer med besætningens sundhedstilstand eller afspejle ændringer i besætningens sammensætning. Resultaterne kan ligeledes være med til at synliggøre effekten af tiltag i besætningen.

5.1.2. Kimtal

Kimtal i tankmælken fra den enkelte besætning er et udtryk for den generelle hygiejne i forbindelse med produktion og behandling af mælk. Høje kimtal er typisk relateret til problemer med køling af mælken og mangelfuld rengøring og vedligeholdelse af udstyret (for eksempel samlinger, pakninger, pattegummi og slanger).

Kimtal i komælk må ikke overstige 100.000 kim/ml ved kontrol af stikprøver og beregnet som et rullende geometrisk gennemsnit over 2 måneder, jævnfør § 5, stk. 1, og bilag 1, nr. 1 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier.

Kimtal i fåre- og gedemælk må ikke overstige 1.500.000 kim/ml, jævnfør § 5, stk. 1, og bilag 1, nr. 2 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier. Der er tale om enkeltprøver, dvs. at hver enkelt leverance skal overholde grænseværdien, og beregning af det geometriske gennemsnit er ikke nødvendigt.

Mælkeproducenten kan, på trods af overskridelse af grænseværdien for kimtal, fortsat levere mælk såfremt grænseværdien opfyldes senest 3 måneder efter, at overskridelsen er konstateret, jævnfør § 5, stk. 3 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier.

5.1.3. Lægemiddelrester

Mælk må ikke indeholde lægemiddelrester, der overstiger de fastsatte grænseværdier, jævnfør § 44 i lægemiddelbekendtgørelsen. Grænseværdierne fremgår af Rådets forordning 2377/90.

Mælkeproducenten skal sikre, at grænseværdierne overholdes ved at følge de tilbageholdelsestider, som dyrlægen har angivet. Producenten bør have procedurer, der sikrer, at mælk fra behandlede dyr tilbageholdes, for eksempel ved isolering eller tydelig mærkning af dyrene.

I branchekoden for egenkontrol i mejerier anbefales det, at rå mælk ikke indeholder lægemiddelrester, heller ikke under de fastsatte grænseværdier.

Se endvidere vejledning om kontrol med lægemidler til dyr og restindhold heraf i fødevarer.

5.1.4. Frysepunk t

Frysepunkt i rå komælk er normalt lavere end –0,516ºC. Et afvigende frysepunkt viser, at mælken ikke har en normal sammensætning. Typiske årsager til forandring i frysepunktet er uhensigtsmæssig tilsætning af vand til mælken, for eksempel når den sidste mælk skylles ud af anlægget, eller hvis rørene ikke tømmes helt. Frysepunktet kan også ændres ved markante foderskift og kraftige omslag i vejret typisk i foråret når dyrene kommer på græs. Mælkens sammensætning påvirkes for eksempel, hvis køerne ved pludselig varme drikker meget og i øvrigt får nedsat ædelyst.

I forbindelse med automatisk malkning ses hyppigere afvigelser i mælkens frysepunkt i forhold til konventionel malkning. Dette er ofte forårsaget af teknikken med hyppig afskylning af malkeanlægget og utilstrækkelig tømning af slanger m.m.

Frysepunkt i komælk må ikke overstige –0,516ºC, eller højst et frysepunkt, der er bestemt som det sande frysepunkt i mælken fra den pågældende mælkeproducent, jævnfør § 20, stk. 1 og 4 i bekendtgørelse om mælk og æg.

Der er ikke fastsat en grænseværdi for mælk fra andre dyrearter end kvæg, selvom prøver skal udtages og analyseres i samme omfang som for komælk. På trods af manglende grænseværdier bør frysepunktsmålinger benyttes i mælkeproducentens egenkontrol, idet afvigelser kan være forårsaget af uhensigtsmæssig tilsætning af vand til mælken, som beskrevet ovenfor.

5.1.5. Sygdomsfremkaldende mikroorganismer

Rå mælk kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Salg af rå mælk til konsum må kun foretages ved stalddørssalg (se afsnit 2.1.1 om stalddørssalg).

Patogene mikroorganismer og deres toksiner må ikke være tilstede i rå mælk, der forhandles ved stalddørssalg i mængder, der er til fare for menneskers sundhed, jævnfør § 7, stk. 2 i fødevareloven. For rå mælk til direkte konsum er der fastsat grænseværdier for indhold af Staph. aureus (100 pr. ml i 3 ud af 5 efter hinanden følgende prøver og ingen over 500 pr. ml) og Salmonella (ikke påvist i 25 g), jævnfør § 5, stk. 2, og bilag 1, nr. 3 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier.

5.2 Kontrol med mælkekvalitet

Mælkeproducenten har ansvaret for at sikre god mælkekvalitet og at overholde grænseværdierne. Ved hensigtsmæssige procedurer for styring af bedriften kan der gøres meget for at forebygge problemer med mælkekvaliteten. Mælkeproducentens overvågning af celletal, kimtal, lægemiddelrester og frysepunkt giver bl.a. en indikation af, om procedurerne er tilstrækkelige til at give den nødvendige kvalitetssikring. Ved overskridelser af grænseværdierne skal producenten indstille levering af mælk og gennemgå sine procedurer for at forebygge gentagelser.

Overvågning af mælkekvalitet hos den enkelte mælkeproducent foretages endvidere som en del af mejeriets egenkontrol med det formål at sikre, at der ikke afhentes mælk hos producenter, hvis mælk ikke opfylder kravene til mælkekvalitet.

På gårdmejerier vil det ofte være den samme person, der optræder som ejer af begge virksomheder. Selvom mejeriets ansvar for overvågning af leverandørmælken ikke adskiller sig fra, hvad der er gældende for andre mejerier, kan det give visse problemer. Eksempelvis skal ejeren i praksis stoppe sin egen levering til eget mejeri i tilfælde af overskridelse af grænseværdier. Fødevaredirektoratet anbefaler derfor, at fødevareregionen har ekstra opmærksomhed rettet mod gårdmejerier, særligt hvis mejeriet ikke anvender databasen til afrapportering af analyseresultater, og hvis ejeren i forbindelse med besætningen ikke benytter branchekoden for egenkontrol i mælkeleverende besætninger (se afsnit 5.2.2 om prøveresultater og indberetninger). I besætninger tilknyttet disse gårdmejerier er kravet til egenkontrollen ofte større (se afsnit 3 om egenkontrol), og der skal eventuelt føres hyppigere tilsyn (se afsnit 4 om offentlig kontrol).

Fødevareregionens kontrol med mælkekvalitet foretages bl.a. på baggrund af resultaterne fra mejeriernes overvågning og indberetning af overskridelser af grænseværdier for mælkekvalitet. Fødevareregionens opfølgning på disse indberetninger foretages som beskrevet i afsnit 5.2-5.7.

Den offentlige kontrol med mælkekvalitet skal således rettes både mod mælkeproducenten og mejeriet. Mejerierne har en væsentlig rolle i overvågning af mælkekvalitet, og kontrollen med mejerierne udføres af fødevareregionernes fødevareafdelinger. Det vil derfor være nødvendigt at etablere et samarbejde mellem fødevareregionernes veterinær- og fødevareafdeling med henblik på kontrol med overholdelse af kravene til mælkekvalitet. I afsnit 5.3 beskrives hvorledes veterinærafdelingerne skal orientere fødevareafdelingerne om producenter, der overskrider grænseværdierne. Denne orientering skal foregå såvel indenfor samme region som regionerne imellem afhængigt af hvilket mejeri, den enkelte mælkeproducent er tilknyttet.

5.2.1. Ordinære prøver

Mejeriet skal have procedurer, der sikrer, at der udtages ordinære mælkeprøver ved afhentning af mælk hos den enkelte mælkeproducent, jævnfør bilag 13, kapitel 1, nr. 1 i egenkontrolbekendtgørelsen.

De ordinære mælkeprøver udtages som ugentlige stikprøver. Prøverne analyseres for celletal, kimtal, lægemiddelrester og frysepunkt efter frekvenserne fastsat i bilag 13, kapitel 2, nr. 1 i egenkontrolbekendtgørelsen eller som fastsat i mejeriets egenkontrolprogram. Øvrige prøver betragtes som egenkontrolprøver, der skal følges op på i mejeriets og mælkeproducentens egenkontrol. Fødevareregionen kun skal underrettes om resultater af egenkontrolprøver, hvis der er fare for menneskers sundhed. Mejeriet skal dog altid underrette fødevareregionen ved fund af lægemiddelrester over grænseværdierne, jævnfør bilag 5, kapitel 2, nr. 3 i egenkontrolbekendtgørelsen.

Prøveudtagningen skal sikre overvågning af, at rå mælk overholder kravene til mælkekvalitet. Prøverne skal være repræsentative for den leverede mælkemængde, og de udtages på tankniveau i den enkelte besætning. Mejeriet har endvidere ansvaret for, at de personer, der udtager prøverne (for eksempel tankvognschauffører), har modtaget særlig instruktion om korrekt prøveudtagning, jævnfør bilag 13, kapitel 1, nr. 5 i egenkontrolbekendtgørelsen. I branchekoden for egenkontrol i mejerier findes et forslag til en procedure for udtagning, opbevaring og indsendelse af mælkeprøver.

I mælkeleverende fåre- og gedebesætninger, hvor der afhentes mælk sjældnere end én gang om ugen, skal mejeriet sikre, at der udtages en ordinær prøve af hver leverance, jævnfør bilag 13, kapitel 1, nr. 4 i egenkontrolbekendtgørelsen. Når det er muligt, skal prøverne udtages af den kølede mælk enten lige inden indfrysning eller ved indvejning (se afsnit 2.2.3 om malkning og behandling af mælk). I de tilfælde hvor det er umuligt at udtage prøverne inden indfrysning, for eksempel på grund af manglende udstyr til nedkøling af mælk hos mælkeproducenten, kan prøverne i stedet udtages på mejeriet lige efter optøning. Mejeriet skal sikre, at mælk fra disse leverandører optøs separat af hensyn til prøveudtagningen. Hvis hele leverancen af indfrossen mælk ikke optøs samtidig, skal der udtages en ordinære prøve af hver af de optøede delmængder.

Mejeriet skal sikre, at prøverne analyseres på et laboratorium godkendt af Fødevaredirektoratet, jævnfør § 7 i egenkontrolbekendtgørelsen.

Det er kun resultaterne fra de ordinære prøver udtaget i forbindelse med mejeriernes overvågning af mælkekvalitet, der må indgå i beregning af geometriske gennemsnit for celletal og kimtal.

Ifølge egenkontrolbekendtgørelsen er der mulighed for, at analysen af totalkimtallet i de ordinære prøver i 2 ud af 4 uger erstattes af specifikke kim, for eksempel psykrotrofe kim, jævnfør bilag 13, kapitel 2, nr. 2 i egenkontrolbekendtgørelsen. I de uger, hvor muligheden benyttes af mejeriet, vil der ikke være noget input til beregning af det geometriske gennemsnit for kimtal.

5.2.2. Prøveresultater og indberetning

Mejeriet skal fremsende samtlige analyseresultater til mælkeproducenten, idet producenten er ansvarlig for mælkekvaliteten og benytter resultaterne til overvågning heraf. Mejeriet skal ligeledes sikre, at analyseresultaterne for celletal og kimtal er beregnet som geometriske gennemsnit.

Producenten skal benytte resultaterne i forbindelse med styring af bedriften, overvågning af mælkekvaliteten og som dokumentation af egenkontrollen.

Mejeriet skal sikre, at samtlige analyseresultater fra overvågningen stilles til rådighed for fødevareregionen, idet de benyttes i fødevareregionens kontrol med mælkeproducenter, jævnfør § 9, stk. 1 i egenkontrolbekendtgørelsen. De fleste mejerier benytter en database til afrapportering af analyseresultater. Samtlige resultater, herunder de beregnede geometriske gennemsnit for celletal og kimtal, er således tilgængelige for fødevareregionen i denne database. Databasen benyttes endvidere af kvalitetsrådgiveren til overvågning af mælkekvaliteten hos den enkelte leverandør med henblik på vurdering af behov for rådgivning.

Mejerier, der ikke benytter databasen til afrapportering af analyseresultater, skal på anden måde sikre, at samtlige resultater er til rådighed for kontrollen for eksempel ved indsendelse hver uge (se afsnit 3.2 om egenkontrol med mælkekvalitet). Mejeriet er ligeledes ansvarlig for, at de geometriske gennemsnit for celletal og kimtal er beregnet. Mælkeproducenter, der leverer til disse mejerier, vil typisk ikke benytte branchekoden, og behovet for offentligt kontrol er derfor større (se afsnit 4 om offentlig kontrol).

Mejeriet skal ugentligt indberette analyseresultater fra producenter, der overskrider grænseværdier for celletal, kimtal og frysepunkt, jævnfør bilag 13, kapitel 2, nr. 5 i egenkontrolbekendtgørelsen. Fund af lægemiddelrester skal dog straks indberettes, jævnfør bilag 5, kapitel 2, nr. 3 i egenkontrolbekendtgørelsen.

Indberetning af overskridelser sker til fødevareregionens veterinærafdeling, og indsendes normalt automatisk i form af ugentlige lister, hvoraf overskridelser af grænseværdier for celletal, kimtal og frysepunkt tydeligt fremgår ved markering af leverandørnummer på producenter i regionen. Fund af lægemiddelrester indberettes særskilt. Fødevareregionen foretager den nødvendige opfølgning på overtrædelser bl.a. på baggrund af indberetningerne, og derfor skal det klart fremgå af listerne i hvilken uge efter første overskridelse, producenten befinder sig samt hvilket mejeri, leverandøren er tilknyttet.

Mejeriet skal endvidere indberette til fødevareregionen, når en mælkeproducent får mulighed for at levere mælk på særlige vilkår under skærpet overvågning samt ved afbrydelse og genoptagelse af leverancer i perioden med skærpet overvågning, jævnfør § 21, stk. 4 i bekendtgørelse om mælk og æg, eller § 6, stk. 4 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier. Oplysningerne vil ligeledes fremgår af ugelisterne, og indberetningen skal altid indeholde dokumentation i form af analyseresultater og datoer. Se endvidere afsnit 5.3.3 om skærpet overvågning.

Mejerier, der behandler rå fåre- og gedemælk, skal kun indberette analyseresultater for kimtal og lægemiddelrester, idet der kun er fastsat grænseværdier for disse kvalitetsparametre. Resultaterne for celletal og frysepunkt benyttes i producentens egenkontrol (se afsnit 5.1.1 om celletal og 5.1.4 om frysepunkt).

5.3 Kontrol med celletal og kimtal i komælk

Mejeriet har ansvar for at sikre, at ordinære mælkeprøver til bestemmelse af kimtal analyseres mindst 1 gang om ugen, og at ordinære prøver til bestemmelse af celletal analyseres mindst 1 gang i løbet af en periode på 4 uger, jævnfør bilag 13, kapitel 2, nr. 1 i egenkontrolbekendtgørelsen. I branchekoden for egenkontrol på mejerier anbefales at analysere for celletal 1 gang om ugen, og dette er indarbejdet i egenkontrolprogrammerne på de fleste mejerier.

Ved bedømmelse af kimtal og celletal i komælk må det rullende geometriske gennemsnit i en periode på henholdsvis 2 og 3 måneder ikke overstige henholdsvis 100.000 kim/ml og 400.000 celler/ml.

Efter første konstaterede overskridelse har mælkeproducenten 3 måneder til at bringe kimtallet eller celletallet under grænseværdien. Hvis dette ikke sker, skal mælkeproducenten indstille levering, og mejeriet skal afbryde afhentning, indtil grænseværdien igen er overholdt, jævnfør § 21, stk. 1 i bekendtgørelse om mælk og æg, eller § 6, stk. 1 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier, eller indtil producenten kan levere mælk på særlige vilkår under skærpet overvågning, jævnfør § 21, stk. 2 i bekendtgørelsen om mælk og æg, eller § 6, stk. 2 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier. I perioder, hvor mælkeleveringen er afbrudt, skal mejeriet foranledige, at der alligevel udtages ordinære mælkeprøver, jævnfør bilag 13, kapitel 1, nr. 2 i egenkontrolbekendtgørelsen.

Det er mejeriets ansvar løbende at overvåge resultaterne for kimtal og celletal i mælken fra den enkelte producent. Overvågning og opfølgning på overskridelser skal beskrives i mejeriets egenkontrolprogram. Det er mejeriets ansvar gennem egenkontrollen at sikre, at afhentning af mælk afbrydes fra besætninger, hvor grænseværdierne stadig er overskredet, når de 3 måneder er gået.

Det er mælkeproducentens ansvar at iværksætte de nødvendige tiltag i bedriften ved overskridelse af grænseværdier. Producenten kan evt. benytte sig af kvalitetsrådgivning eller rette henvendelse til en praktiserende dyrlæge med henblik på rådgivning. Mælkeproducenten skal, evt. bistået af en kvalitetsrådgiver, som en del af egenkontrollen notere hvilke tiltag, der konkret er iværksat i forbindelse med overskridelse af det rullende geometriske gennemsnit. Det er mælkeproducentens ansvar at sikre, at leveringen afbrydes, hvis grænseværdierne stadig er overskredet efter 3 måneder.

Fødevareregionen skal fremsende et brev (gengivet i bilag 2) til mælkeproducenten i 9. uge efter 1. overskridelse, hvis det geometriske gennemsnit ikke er bragt i orden inden da. Det fremgår af ugelisten, i hvilken uge den enkelt producenten befinder sig (se afsnit 5.2.2 om prøveresultater og indberetninger). Brevet er en varsling om, at fødevareregionen vil udføre et ekstraordinært tilsyn i bedriften, hvis analyseresultaterne viser, at celletallet eller kimtallet forsat er for højt efter den dato, hvor de 3 måneder er gået. Dato for tilsynet skal angives i brevet. Brevet indeholder desuden information til mælkeproducenten om reglerne for levering af mælk til mejeri. Brevet skal sendes i kopi til mejeriet. Brevet skal desuden sendes til fødevareafdelingen i den region, hvor mejeriet er hjemhørende. Fødevareafdelingen skal bruge oplysningen i forbindelse med de ordinære tilsyn, hvor regionen skal følge op på enkeltsager og på mejeriets egenkontrol med styring af leverandørmælk.

5.3.1.Afbrudt levering/afhentning

Hvis grænseværdien for kimtal eller celletal ikke er overholdt senest 3 måneder efter første overskridelse, er levering og afhentning forbudt, jævnfør § 21, stk. 1 i bekendtgørelse om mælk og æg, eller § 6, stk. 1 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier.

Mejeriet skal have procedurer, der sikrer, at der ikke afhentes mælk fra bedriften, og at den transportvirksomhed, der afhenter mælk fra bedriften, er informeret herom. Mejeriet bør orientere mælkeproducenten om, at afhentningen afbrydes.

Mælkeproducenten skal ligeledes have procedurer, der sikrer, at mælken ikke leveres.

Fødevareregionens opfølgning på overskridelser, der fører til afbrudt levering og afhentning, skal således både rettes mod mælkeproducenten og mod mejeriet.

Fødevareregionens veterinærafdeling skal snarest muligt efter afbrudt levering foretage et ekstraordinært tilsyn hos mælkeproducenten (se afsnit 4.2 om ekstraordinære tilsyn). Tilsynet er varslet med det brev, som fødevareregionen sender i uge 9 (se i afsnit 5.3 ovenfor).

Fødevareregionens fødevareafdeling bør ved ordinære tilsyn på mejeriet kontrollere, at der i mejeriets egenkontrolprogram er procedurer, der sikrer mælkeovervågningen (se afsnit 3 om egenkontrol). Procedurerne skal bl.a. sikre, at der ikke afhentes mælk hos producenter, når mælken ikke overholder kvalitetskravene. Fødevareregionen bør ved de ordinære tilsyn følge op på konkrete sager om afbrudt afhentning for at kontrollere, at procedurerne overholdes og at afhentning af mælk afbrydes.

Konstaterer fødevareregionen, at der er leveret og afhentet mælk fra besætninger, der ikke opfylder gældende lovgivning om mælkekvalitet, udstedes en administrativ bøde både til mælkeproducenten og mejeriet. Bøden kan eventuelt følges op med et påbud om forbedret egenkontrol, hvis det er nødvendigt. Fødevareregionernes veterinærafdeling og fødevareafdeling skal orientere hinanden om eventuelle afgørelse ved konstaterede overtrædelser i forbindelse med overskridelser af grænseværdierne for mælkekvalitet.

5.3.2. Genoptagelse af levering

Mælkeproducenten må ikke levere mælk, før grænseværdien igen er overholdt, eller før producenten får mulighed for at levere på særlige vilkår under skærpet overvågning (se nedenfor). I perioden, hvor leveringen er afbrudt, skal mejeriet foranledige udtagning af ordinære mælkeprøver, selvom mælken ikke afhentes, jævnfør bilag 13, kapitel 1, nr. 2 i egenkontrolbekendtgørelsen.

Mejeriet kan først genoptage afhentning af mælk på almindelige vilkår, når resultater fra de ordinære prøver viser, at kimtal eller celletal i mælken fra besætningen overholder grænseværdien, jævnfør § 21, stk. 1 i bekendtgørelse om mælk og æg, eller § 6, stk. 1 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier.

Mælkeproducenter med overskridelser kan dog i en periode på 60 dage levere mælk på særlige vilkår under skærpet overvågning, selvom grænseværdierne ikke er overholdt, jævnfør § 21, stk. 2 i bekendtgørelse om mælk og æg, eller § 6, stk. 2 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier.

5.3.3. Skærpet overvågning i prøveperiode

På trods af overskredne grænseværdier for celletal eller kimtal har mælkeproducenten en mulighed for at levere mælk på særlige vilkår i en periode under skærpet overvågning (herefter prøveperiode), jævnfør § 21, stk. 2 i bekendtgørelse om mælk og æg, eller § 6, stk. 2 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier.

Mejeriet har ligeledes ansvaret for at foretage prøveudtagning i forbindelse med den skærpede overvågning af mælkeproducenten. Mejeriet skal i egenkontrolprogrammet have procedurer, der sikrer, at der kun afhentes mælk hos mælkeproducenter, der opfylder de særlige vilkår for levering i en prøveperiode.

Betingelsen for at indgå i en prøveperiode er, at mælkeproducenten kan dokumentere, at mælkekvaliteten fra besætningen opfylder kravene til mælkekvalitet. Dette dokumenteres ved, at celletallet eller kimtallet i en repræsentativ enkeltprøve (herefter genåbningsprøve) overholder værdierne på henholdsvis 400.000 celler/ml eller 100.000 kim/ml, jævnfør § 21, stk. 2 i bekendtgørelse om mælk og æg, eller § 6, stk. 2 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier. Genåbningsprøven skal være udtaget efter datoen for leveringsstoppet, og kan udtages enten som en ordinær prøve eller som en ekstraprøve. Mejeriet har ansvaret for at sikre, at genåbningsprøven udtages og analyseres efter de retningslinier, der gælder for de ordinære prøver. Mejeriet skal fremsende analyseresultatet for genåbningsprøven til fødevareregionen, jævnfør § 21, stk. 4 i bekendtgørelse om mælk og æg, eller § 6, stk. 4 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier.

Prøveperioden kan højst vare 60 dage regnet fra datoen, hvor genåbningsprøven er udtaget, jævnfør § 21, stk. 2 i bekendtgørelse om mælk og æg, og § 6, stk. 2 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier.

De særlige vilkår i prøveperioden indebærer, at samtlige enkeltresultater for enten celletal eller kimtal skal opfylde værdierne på henholdsvis 400.000 celler/ml eller 100.000 kim/ml, jævnfør § 21, stk. 3 i bekendtgørelse om mælk og æg, eller § 6, stk. 3 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier. Prøverne udtages som ordinære prøver, og skal være repræsentative for den mælkemængde, der leveres fra besætningen.

Hvis et enkeltresultat for celletal eller kimtal i prøveperioden overstiger værdien på henholdsvis 400.000 celler/ml eller 100.000 kim/ml skal mejeriet øjeblikkeligt afbryde afhentning af mælk, og mælkeproducenten skal øjeblikkeligt afbryde leveringen. Mælkeproducenten kan komme tilbage i prøveperioden ved udtagning af en ny genåbningsprøve, men prøveperioden forlænges ikke (dvs. stadig højst 60 dage fra 1. genåbningsprøve). Mejeriet skal underrette fødevareregionen om analyseresultater for overskridelser og fornyede genåbningsprøver i prøveperioden (se afsnit 5.2.2 om prøveresultater og indberetninger).

Er grænseværdien stadig ikke opfyldt efter 60 dages prøveperiode, må mælkeproducenten ikke levere mælk, og mejeriet må ikke afhente mælk. Mælk kan først leveres og afhentes igen, når det geometriske gennemsnit overholder grænseværdien.

Prøveperioden kan afsluttes før udløbet af de 60 dage, hvis grænseværdien for det geometriske gennemsnit for kimtal eller celletal igen er opfyldt.

Resultaterne fra de ordinære prøver udtaget i prøveperioden indgår i beregning af det geometriske gennemsnit. Resultaterne fra genåbningsprøver indgår kun i beregning af det geometriske gennemsnit, hvis prøven er udtaget som en ordinær prøve.

5.4.Kontrol med kimtal i fåre- og gedemælk

Kontrollen med kimtal i fåre- og gedemælk adskiller sig på visse områder fra de generelle administrative procedurer. Eksempelvis skal fødevareregionen efter en konkret vurdering træffe afgørelse om et evt. forbud mod levering ved overskridelse af grænseværdien for kimtal.

Mejeriet har ansvar for at sikre, at ordinære mælkeprøver til bestemmelse af kimtal analyseres mindst 1 gang om ugen, jævnfør bilag 13, kapitel 2, nr. 1 i egenkontrolbekendtgørelsen. Kravet om ugentlige prøver kan fraviges i de besætninger, hvorfra der leveres mælk sjældnere end én gang om ugen, jævnfør bilag 13, kapitel 2, nr. 3 i egenkontrolbekendtgørelsen. I stedet udtages mindst 1 prøve pr. leverance.

Ved bedømmelse af kimtal i fåre- og gedemælk beregnes der ikke geometriske gennemsnit, idet hver enkelt leverance skal overholde grænseværdien på 1.500.000 kim/ml.

Mejeriets ansvar for at overvåge resultater for kimtal i mælken fra den enkelte producent adskiller sig ikke fra den almindelige procedure. Overvågningen, herunder opfølgning på overskridelser, skal således beskrives i mejeriets egenkontrolprogram.

Mælkeproducentens ansvar at iværksætte de nødvendige tiltag i bedriften ved overskridelse af grænseværdien adskiller si heller ikke fra den almindelige procedure. Mælkeproducenten skal således i egenkontrollen overvåge mælkekvaliteten og notere hvilke tiltag, der konkret er iværksat i forbindelse med overskridelser.

Mejeriet skal sikre, at samtlige analyseresultater er tilgængelige for fødevareregionen samt indberette overskridelser. Efter første konstaterede overskridelse har mælkeproducenten 3 måneder til at bringe kimtallet under grænseværdien. Hvis dette ikke sker, skal afhentning afbrydes, indtil grænseværdien igen er overholdt, jævnfør § 6, stk. 1 i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier. Mælkeproducenten skal i løbet af de 3 måneder dokumentere overfor fødevareregionen, at kimtallet nedbringes således, at grænseværdien overholdes.

Fødevareregionen skal efter en konkret vurdering af forholdene træffe afgørelse om et evt. forbud mod levering efter de 3 måneder. Afgørelsen træffes bl.a. på baggrund af de tiltag, mælkeproducenten har iværksat for at rette op på forholdet, af de seneste resultater af kimtalsanalyser, samt om der er en sundhedsrisiko forbundet med mælken.

5.5 Kontrol med lægemiddelrester

Mejeriet har ansvar for at sikre, at ordinære prøver til bestemmelse af lægemiddelrester analyseres 1 gang i løbet af en periode på 4 uger, jævnfør bilag 13, kapitel 2, nr. 1 i egenkontrolbekendtgørelsen.

Ved fund af lægemiddelrester over grænseværdierne skal mejeriet sikre, at der i de efterfølgende 4 uger analyseres 1 prøve pr. uge, jævnfør bilag 13, kapitel 2, nr. 4 i egenkontrolbekendtgørelse.

Ved fund af lægemiddelrester over grænseværdien foretager fødevareregionen altid et ekstraordinært tilsyn hos mælkeproducenten (se afsnit 4.2 om ekstraordinære tilsyn).

Der gives altid en administrativ bøde for fund af lægemiddelrester over grænseværdien, idet der er objektivt ansvar. Objektivt ansvar betyder, at der kan gives bøde til producenten for at have leveret mælk med lægemiddelrester over grænseværdien, uanset hvad der er sket, og om det evt. var hændeligt. Hvis tilsynet viser behov herfor, kan den administrative bøde evt. følges op af et påbud om bedre egenkontrol. Ved gentagne overskridelser af grænseværdier udføres en øget offentlig kontrol jævnfør lægemiddelbekendtgørelsen og vejledning om kontrol med lægemidler til dyr og restindhold heraf i fødevarer. Se samme regelsæt vedrørende opfølgning på fund af ulovlige stoffer.

Ifølge branchekode for egenkontrol i mejerier pålægges mælkeproducenten en bod ved fund af lægemiddelrester også i mængder under de fastsatte grænseværdier, jævnfør bilag 13, kapitel 3, nr. 2 i egenkontrolbekendtgørelsen. Endvidere fradrages producenten 2 dages mælkepenge.

Se generelt om regler for anvendelse af og opfølgning på fund af rester af veterinære lægemidler i vejledning om kontrol med lægemidler til dyr og restindhold heraf i fødevarer.

5.6.Kontrol med frysepunkt

Mejeriet har ansvar for at sikre, at ordinære prøver til bestemmelse af frysepunkt analyseres mindst 1 gang i løbet af en periode på 12 uger, jævnfør bilag 13, kapitel 2, nr. 1 i egenkontrolbekendtgørelsen.

Viser analysen, at frysepunktet er over – 0,516ºC, skal mælkeproducenten iværksætte tiltag for at sikre, at fejlen ikke gentager sig, idet der kan være mistanke om uhensigtsmæssig tilblanding af vand til mælken.

Ved fund af et frysepunkt på over – 0,516ºC skal fødevareregionen påbyde, at mælkeproducenten senest 4 uger efter fremlægger dokumentation af en fornyet frysepunktsanalyse (se brevet i bilag 3). Der skal dog altid tages hensyn til et tidligere konstateret ”sandt” frysepunkt.

Hvis frysepunktet efter disse undersøgelser forsat ligger over –0,516ºC, skal fødevareregionen bestemme det sande frysepunkt, jævnfør bilag 10, kapitel 1, nr. 3 i bekendtgørelse om mælk og æg. Fødevareregionen udtager en ”autentisk” mælkeprøve af den samlede mælkemængde. Prøven skal være repræsentativ for mælken fra en fuldstændig overvåget morgen– eller aftenmalkning, som begynder tidligst 11 timer og senest 13 timer efter den sidste malkning.

Bestemmelse af det sande frysepunkt i mælk fra besætninger med automatisk malkning sker ved udtagning af mælkeprøver ved håndmalkning. Efter grundig formalkning med fremkaldelse af mælkeejektion, udtages prøven ved at malke lige mange stråler fra hver kirtel. Der malkes ud fra mindst 10 køer i besætningen.

Hvis det sande frysepunkt konstateres at være lavere end frysepunktet fra overvågningen, tyder det på vandtilsætning. Fødevareregionen bør her påbyde mælkeproducenten at etablere forbedret egenkontrol med procedurer for malkning, vedligeholdelse af udstyr m.v.

Hvis bestemmelse af det sande frysepunkt derimod viser sig at være i overensstemmelse med frysepunktet fra overvågningen, må der leveres mælk med dette frysepunkt, og kontrollen foretages ud fra denne værdi, jævnfør § 20, stk. 4 i bekendtgørelse om mælk og æg. Et konstateret sandt frysepunkt er gældende, indtil resultatet af en frysepunktsbestemmelse viser en afvigelse herfra. Hvis frysepunktet igen overholder grænseværdien, er det sande frysepunkt ikke længere relevant, og kontrollen foretages herefter ud fra grænseværdien. Hvis frysepunktet derimod stiger yderligere, foretager fødevareregionen en ny bestemmelse af det sande frysepunkt.

5.7. Kontrol med sygdomsfremkaldende mikroorganismer

Mælkeproducenter, der foretager stalddørssalg af rå mælk, skal have procedurer, der sikrer overholdelse af grænseværdierne for Staph. aureus og Salmonella, jævnfør § 3, stk. 4 i egenkontrolbekendtgørelsen. Producenten skal med mellemrum verificere de iværksatte procedurer ved laboratorieundersøgelser. Frekvensen for disse analyser fastsættes af producenten selv. Som en rettesnor kan anvendes en frekvens på 1-4 gange om året. Den hygiejniske standard på produktionsstedet, herunder specielt resultater af tidligere foretagne bakteriologiske undersøgelse, skal indgå i fødevareregionens vurdering af, om den af producenten fastsatte frekvens er hensigtsmæssig. Branchekoden for egenkontrol i mælkeleverende besætninger kommer med anbefalinger til fastsættelse af sådanne frekvenser.

Prøverne skal udtages efter retningslinierne for udtagning af ordinære prøver (se afsnit 5.2.1 om ordinære prøver).

Mælkeproducenten skal indberette fund over grænseværdien til fødevareregionen, jævnfør § 10 i egenkontrolbekendtgørelsen. Ved fund af Salmonella eller Staph. aureus over grænseværdien skal producenten ophøre med at sælger rå mælk til direkte konsum, indtil der er iværksat tiltag til løsning af problemet, og der igen foreligger tilfredsstillende laboratorieresultater.

Til brug for fødevareregionernes vurdering af i hvilket omfang der skal udtages prøver til offentlig kontrol, henvises der til ”Vejledning om offentlig mikrobiologisk kontrol med fødevarer, 2002”.

Kapitel 6

Kvalitetsrådgivning og mælkeovervågning

Omlægningen af den offentlige kontrol fra 1. april 2004 er baseret på, at

– Mælkeproducenter udfører egenkontrol med hygiejne og mælkekvalitet.

– Branchens kvalitetsrådgivere bistår mælkeproducenterne med at etablere og vedligeholde egenkontrollen.

– Mejerierne overvåger leverandørmælk som en del af egenkontrollen.

Effekten heraf er et mere systematisk og effektivt samspil mellem mælkeproducenter, mejerier og kvalitetsrådgivere, der vil sætte fokus på forbedret mælkekvalitet.

Nedenfor gives en kort introduktion til branchens kvalitetsrådgivning og mejeriernes mælkeovervågning.

Derudover henvises til

– Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger, hvori anbefalinger til omfanget og indholdet i producenternes egenkontrol beskrives, og hvor detaljerne i branchens kvalitetsrådgivning fremgår.

– Branchekode for egenkontrol i mejerier, hvori anbefalinger til mejeriernes overvågning af leverandørmælk fremgår.

6.1. Kvalitetsrådgivning

Fra 1. april 2004 øges aktiviteten og systematikken i branchens kvalitetsrådgivning.

Samtlige mælkeproducenter med kvægbesætninger har mulighed for at benytte sig af kvalitetsrådgivningen. I branchekoden anbefales mælkeproducenter at benytte kvalitetsrådgivningen som en del af egenkontrollen.

Kvalitetsrådgivningen indebærer

– Besøg af en kvalitetsrådgiver minimum hvert 3. år (egenkontrolbesøg).

– Rådgivning i forbindelse med eller som opfølgning på afvigelser konstateret i forbindelse med egenkontrollens gennemførelse. Rådgivningen kan foregå enten ved besøg eller ved telefonisk henvendelse.

Kvalitetsrådgivningsbesøg bør altid resultere i besøgsrapporter, hvori rådgiveren kan anføre anbefalinger til mælkeproducenten til forbedringer af besætningens drift og af egenkontrollen. Besøgsrapporterne skal opbevares hos mælkeproducenten som en del af den dokumenterede egenkontrol (se afsnit 3.3 om dokumentation af egenkontrol). Telefonnotater kan også benyttes som dokumentation i egenkontrollen. Fælles for besøgsrapporter og telefonnotater er, at de er udført af kvalitetsrådgiveren. Besøgsrapporter og evt. telefonnotater vil være udformet således, at mælkeproducenterne selv kan notere, hvilke tiltag der konkret er iværksat i bedriften.

Kvalitetsrådgivningen vil både være rettet mod hygiejne og mælkekvalitet.

Kvalitetsrådgiveren overvåger analyseresultaterne for mælkekvalitet fra hver enkelt mælkeproducent. I forbindelse med afvigelser i mælkekvalitet indtræder kvalitetsrådgivning allerede tidligt i forhold til et eventuelt leveringsstop, dvs. allerede ved de første tegn på overskridelser konstateret i mælkeovervågningen. I branchekoden er der beskrevet kriterier for, hvornår og hvordan kvalitetsrådgiveren vil etablere kontakt til mælkeproducenten enten telefonisk eller ved besøg.

6.2. Mælkeovervågning

Mejerierne har ansvaret for overvågning af leverandørmælken.

Overvågningen indebærer

– Udtagning af mælkeprøver hos den enkelte mælkeproducent herunder, at prøver udtages, opbevares og analyseres i henhold til mejeriets egenkontrol og gældende lovgivning.

– Overvågning af analyseresultater og opfølgning på overskridelser i henhold til mejeriets egenkontrolprogram og gældende lovgivning herunder at sikre at afhentningen afbrydes ved overskridelser af grænseværdierne.

– Skærpet overvågning af mælkekvalitet i prøveperioden herunder sikre, at der kun afhentes mælk, når de særlige vilkår opfyldes.

Som en del af overvågningen skal mejeriet sikre, at mælkeproducenten orienteres om samtlige analyseresultater samt om det geometriske gennemsnit for celletal og kimtal. Disse data benyttes i mælkeproducentens egenkontrol.

Udover gradueret kvalitetsafregning, jævnfør bilag 13, kapitel 3, nr. 1 i egenkontrolbekendtgørelsen, bør mejeriet stille krav til drift og hygiejne hos mælkeproducenter, der leverer mælk af ringe kvalitet, samt opfordre producenten til at søge rådgivning, hvis det er relevant.

Mejerierne skal sikre, at samtlige analyseresultater er til rådighed for fødevareregionen, samt at overskridelser af grænseværdier for mælkekvalitet indberettes (se bilag 1 og afsnit 5.2.2 om prøveresultater og indberetninger).

Fødevaredirektoratet, den 2. april 2004

Per H. Kristiansen

/Vibeke Højbjerg

Vejledning om mælkekontrol