Legislator Case Law & Legislation
C20040917109 DK

Cirkulære om regulering af boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2004 9171 Historic

Cirkulære om regulering af boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger

(Til samtlige ministerier mv.)

1. Efter oplysning fra Danmarks Statistik er huslejen fra januar 2003 til januar 2004 steget med 2,8 pct.

Under henvisning hertil skal man meddele, at boligbidrag for statens tjeneste- og lejeboliger med virkning fra 1. august 2004 forhøjes med 2,8 pct., jf. § 32, stk. 1, og § 38, stk. 2, i Finansministeriets cirkulære nr. 32 af 16. marts 1989 om tjeneste- og lejeboliger (LP. nr. 30/89), som ændret ved Finansministeriets cirkulære nr. 9096 af 27. februar 2004 (Perst. nr. 012-04).

Såvel for boliger, hvor boligbidraget er fastsat ved vurdering, som for boliger, hvor bidraget fortsat måtte være fastsat på grundlag af skemalejesystemet, forhøjes således det enkelte bidrag med 2,8 pct. i forhold til det hidtil gældende bidrag inkl. tidligere reguleringer. Undtaget fra denne forhøjelse er dog boligbidrag som omhandlet i § 32, stk. 2, i ovennævnte cirkulære.

2. Opmærksomheden henledes på, at der senest inden 1. maj 2004 skal gives de enkelte brugere af tjeneste- og lejeboliger meddelelse om reguleringen af boligbidraget, for at det forhøjede bidrag kan få virkning fra 1. august 2004, jf. § 32, stk. 4, i ovennævnte cirkulære.

3. Det forudsættes, at der gennemføres tilsvarende regulering af boligbidrag for statsunderstøttede institutioners tjeneste- og lejeboliger.

4. I nogle tilfælde er der i henhold til § 37, stk. 2, i ovennævnte cirkulære tillagt tjenestemænd midlertidige, personlige, ikke-pensionsgivende tillæg til hel eller delvis dækning af forøgede boligudgifter som følge af nedlæggelse af de pågældendes tidligere tjenesteboliger. Sådanne tillæg skal nedsættes med den procent, som boligbidragene for disse tjenesteboliger ifølge dette cirkulære ville være blevet forhøjet med. Denne nedsættelse gælder også fra 1. august 2004 og skal ske for alle de personlige tillæg, for hvilke der i forbindelse med tildelingen er taget forbehold om revision ved almindelige reguleringer af tjenesteboligbidragene.

5. Dette cirkulære træder i kraft den 1. august 2004. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 20 af 14. februar 2003 om regulering af boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger (Perst. nr. 008-03).

Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 30. marts 2004

P.M.V.

E.B.

Torben Møller

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →