Skrivelse om udvidelse af udlandsbekendtgørelsen til at omfatte servicelovens § 103 a

Skrivelse om udvidelse af udlandsbekendtgørelsen til at omfatte servicelovens § 103 a

Bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet, ”udlandsbekendtgørelsen” er udvidet til at omfatte servicelovens § 103 a, hvorefter en person med tilknytning til arbejdsmarkedet kan blive ansat til at passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, som vedtaget ved lov nr. 397 af 6. juni 2002 om ændring af lov om social service, at den i lovens § 103 a omhandlede ret til at blive ansat for at passe nærtstående skulle indarbejdes i udlandsbekendtgørelsen.

Udvidelsen af udlandsbekendtgørelsen indebærer, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2, at retten til ansættelse til pasning af nærtstående efter § 103 a bevares, når den person, der har et pasningsbehov, har et midlertidigt ophold i udlandet til de formål, der er nævnt i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3-6, dvs.

– Når der er behov for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 564 af 20. juni 2003 eller behandlingstilbud, kurophold e.l., som er betalt af det offentlige.

– Når modtageren udøver aftalt eller fastlagt samvær, som ikke kan fo-regå her i landet, med egne børn under 18 år.

– Når modtageren holder ferie i udlandet.

– Når der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, at den person, der har et pasningsbehov, skal opfylde de betingelser, der er nævnt i bekendtgørelsens § 1, stk. 3. Det vil sige, at det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at modtageren inden udrejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp, samt at kommunen løbende kan holdes orienteret om, at opholdet kan ske, uden at de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes.

Desuden skal det bemærkes, at varigheden af ydelsen efter servicelovens § 103 a, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4, afhænger af formålet med ydelsen og de konkrete omstændigheder, herunder karakteren af den hjælp som ydelsen dækker.

Der kan kun i særlige tilfælde efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. marts 2004, dog således at for ydelser efter servicelovens § 103 a vil bekendtgørelsen have virkning fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 1. oktober 2002.

Dette indebærer bl.a., at ansøgere, der i perioden efter 1. oktober 2002 i øvrigt har været berettiget til ydelser efter servicelovens § 103 a, og har gennemført opholdet uden at modtage ydelsen, vil kunne få den ydelse, de var berettiget til efter servicelovens § 103 a. Det er dog en forudsætning, at det oprindelige afslag på at kunne medtage en ydelse efter § 103 a under ophold i udlandet er givet med den begrundelse, at der ikke var udtrykkelig hjemmel hertil i bekendtgørelsen.

Ministeriet skal anmode kommunerne om at genoptage sager, hvor personer i denne periode har fået afslag på ansøgninger om ansættelse efter servicelovens § 103 a til at passe nærtstående under udlandsophold og har gennemført opholdet uden at modtage ydelsen.

Yderligere oplysninger om bekendtgørelsen kan fås ved henvendelse til Mads Kirkegård på tlf. 33 95 41 16 eller Michael Harbo Paulsen på 33 92 92 72.

Socialministeriet, den 24. februar 2004

Michael Harbo Paulsen