Vejledning til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter af 23. oktober 2001 som ændret ved bekendtgørelser af 18. december 2002 og 29. oktober 2003.

Bilag 1

Frister for regnskabsindberetninger mv.

Hvem indberetter

INDBERETNINGSTYPE

Antal

BLANKETSÆT

Ind-

beretnings-

måned(er)

INDBERETNINGSFRIST

BEMÆRKNINGER

Oplysninger om årsregnskab

Gr. 1-3 institutter

Første indberetning

1

FD1-6

januar

Inden udgangen af januar måned

Gr. 1-3 koncerner

Første indberetning

1

KD1-4

februar

10 arbejdsdage efter udgangen af januar måned

Gr. 4 institutter

er undtaget

Første indberetning

Gr. 1-3 institutter

Anden indberetning

1

FB1-52, dog ikke 35

marts

Senest 15. marts

Gr. 1-3 koncerner

Anden indberetning

1

KB1-33, dog ikke 28

marts

Senest 15. marts

Skema KB22 indsendes på papir i 2 eksemplarer.

Gr. 4 institutter

Anden indberetning

1

FB1-35 og 49-52

marts

Senest 15. marts

Se ovenstående vedrørende FB-regnskab

Gr. 4 koncerner

Anden beretning

1

KB1-28 og 32-33

marts

Senest 15. marts

Se ovenstående vedrørende KB-regnskab

Gr. 1-4 institutter

og koncerner

Årsregnskab incl. årsregnskaber for datterselskaber.

2

marts

Senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde hvor regnskabet er godkendt, og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning 1)

Revideret og godkendt, inklusive årsberetning og revisionsprotokollat. Se i øvrigt vejledningen til § 4.

Gr. 1-3 institutter

Halvårs- og kvartalsindberetninger

1

FE 1-19

apr/jul/okt

Senest 15 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet

Gr. 1-3 institutter

1

FE 20-21

jul

Senest 15 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet

Gr. 1-3 koncerner

1

KE 1-13

apr/jul/okt

Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet

Gr. 1-3 koncerner

1

KE 14-15

jul

Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet

Gr. 4 institutter

1

FE 1-11

apr/jul/okt

Senest 15 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet

Gr. 4 institutter

1

FE 20-21

jul

Senest 15 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet

Gr. 4 koncerner

1

KE 1-11

apr/jul/okt

Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet

Gr. 4 koncerner

1

KE 14-15

jul

Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet

Gr. 1-4 institutter

og koncerner

Halvårsregnskab

1

august

Senest 2 måneder efter halvårets udløb

Noter udarbejdes i overensstemmelse med skema FE 3-5 samt FE20 henholdsvis KE3-5 samt KE14 og §§ 88, 92-104, 109-113. Se i øvrigt §§ 5 og 87.

Gr. 1-4 institutter

Store engagementer

1

FL 1

jan/apr/

jul/okt

Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet. For 4. kvartal er fristen dog 30 arb.dage

For gruppe 4 gives en forlænget frist for 4. kvartal til udgangen af februar

Gr. 1-4 koncerner

1

KL 1

jan/apr/

jul/okt

Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet. For 4. kvartal er fristen dog 30 arb.dage

For gruppe 4 gives en forlænget frist for 4. kvartal til udgangen af februar

Gr. 1-3 institutter

Kapitaldækningsopgørelser 2)

1

FS 1-23

jan/apr/

jul/okt

Senest 15 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet. For 4. kvartal er fristen dog 25 arb.dage

4. kvartal udarbejdes på baggrund af årstal.

Gr. 1-3 koncerner

1

KS 1-23

jan/apr/

jul/okt

Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet. For 4. kvartal er fristen dog 30 arb.dage

4. kvartal udarbejdes på baggrund af årstal.

Gr. 4 institutter

1

FS 1-23

feb/jul

Senest 15 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet. For 4. kvartal er fristen dog 25 arb.dage

4. kvartal udarbejdes på baggrund af årstal. For gruppe 4 gives en forlænget frist for 4. kvartal til udangen af februar

Gr. 4 koncerner

1

KS 1-23

feb/jul

Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet. For 4. kvartal er fristen dog 30 arb.dage

4. kvartal udarbejdes på baggrund af årstal. For gruppe 4 gives en forlænget frist for 4. kvartal til udangen af februar

1) Dirigenten for generalforsamlingen eller sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet og årsberetningen er forelagt til godkendendelse, skal straks efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet give Finanstilsynet oplysning om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis der er ændringer, se vejledningen til § 153.

2) For 4. Kvartal 2001 indberettes FS1-20, hhv. KS1-20.

Kapitel 1.

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1 a, stk. 1, og som tidligere har været drevet som enkeltmandsforretning eller i interessentskabsform« (skema FB32, linie 7/skema KB25, linie 7) omfatter alene nettoaktiver (aktiver minus gæld), som instituttet i medfør af nævnte bestemmelse har overtaget fra virksomheder drevet i interessentskabsform eller fra personligt drevne virksomheder.

Til FB34/KB27

Angående opgørelsen af likviditet i henhold til § 28 i lov om banker og sparekasser m.v. bemærkes, at anfordringstilgodehavender i denne opgørelse adskiller sig fra regnskabsbekendtgørelsens almindelige definition af anfordringstilgodehavender, da der her er tale om en opgørelse af bank- og sparekasselovens § 28. Dag-til-dag indskud kan således medregnes i denne opgørelse.

Indskudsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank føres under punkt 4. Ubelånte indlånsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank.

Institutter, der har kredittilsagn hos andre pengeinstitutter, kan medregne disse på FB3412/KB2712 under post 6. Andre sikre, letsælgelige og ubelånte værdipapirer og kreditmidler, herunder rediskontable veksler . Det skal kunne dokumenteres, at kredittilsagn, der indgår i likviditetsopgørelsen, er bindende og ikke kan tilbagekaldes i den periode, i hvilken pengeinstituttet ønsker at benytte dem som likviditetsreserve, samt at tilsagnene er stabile, har en vis varighed og udgør en reel likviditetsreserve.

Instituttet kan medregne kredittilsagnene, selv om likviditetskravet allerede er opfyldt ved brug af posterne FB3405-09/KB2705-09. Den opnåede ekstra likviditet kan samtidig medregnes i instituttets nøgletal.

FB3412 skal udfyldes, uanset om der ikke på FB3411 er indberettet noget beløb.

Til FB35

Det bemærkes, at alene gruppe-4 institutter skal foretage denne indberetning.

Gruppe 1-3 institutter skal ikke indberette siden, og ved den elektroniske indberetning ikke operere med en indholdsløs »indberetningsstreng« med 16 tomme felter.

Til FB36

Ved begrebet »nedsat rente« forstås engagementer, hvor rentetilskrivningen er ophørt eller reduceret efter aftale med kunden eller på pengeinstituttets egen foranledning, i forbindelse med at engagementet er nødlidende, under moratorieordning, under rekonstruktion eller lignende.

Til FB39

Tilgodehavende skat som følge af for meget indbetalt acontoskat placeres under pkt. 12.4 Øvrige aktiver .

Tilgodehavende godtgørelse som følge af for meget indbetalt acontoskat samt tilgodehavende (finansierings)tillæg som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget senest den 20. marts, jf. selskabsskattelovens afsnit V, placeres under pkt. 12.3 Tilgodehavende renter og provision .

Til FB41

Under Andre passiver placeres skyldig skat som følge af for lidt indbetalt acontoskat under pkt. 4.10 Øvrige passiver .

Skyldigt (finansierings)tillæg som følge af for lidt indbetalt acontoskat samt skyldigt (finansierings)tillæg som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget i perioden fra den 21. marts til den 20. november, jf. selskabsskattelovens afsnit V, placeres under pkt. 4.9 Skyldige renter og provision .

Til FB48

FB 48 skal opgøres inklusive værdipapirer tilknyttet puljeordninger.

Til KB16

På det analoge institut indberetningsskema (FB16) er børsnoterede aktier opdelt i Aktier/investerings-foreningsbeviser noteret på Københavns Fondsbørs og Aktier/investeringsforeningsbeviser noteret på andre børser.

En tilsvarende opdeling vil blive indarbejdet på skema KB16 ved førstkommende ændring af regnskabsbekendtgørelsen.

Til KB22

I forbindelse med anden indberetning af oplysninger om årsregnskaber indsendes skemaet på papir.

De i skemaet anførte oplysninger skal gives for den enkelte virksomhed.

For mellemværender (koncernens tilgodehavender i/og gæld til de respektive virksomheder) er det tilstrækkeligt alene at oplyse totaler for grupperne

associerede selskaber og

øvrige betydende kapitalandele.

Generelt om udfyldelse af FE/KE-skemaerne

Skemasider eller felter, der ikke er relevante for selskabet, indberettes med 0§er eller lades blanke.

Hvor et nummereret KE-skema ikke specifikt er omtalt nedenfor gælder vejledningen vedrørende det tilsvarende nummer af FE-skemaerne for såvel FE- som KE-skemaer.

Instituttet/koncernen skal ved indberetningen af eventuelle efterfølgende ændringer/rettelser til FE-skemaerne samt KE-skemaerne benytte vedlagte rettelsesskema (bilag 2). Et ændret/rettet skemasæt kan dog efter forudgående aftale med tilsynet indberettes elektronisk.

Til FE2

Det bemærkes, at det forhold, at periodens resultat efter skat medregnes til egenkapitalen ikke betyder, at resultatet efter skat kan medregnes ved kapitaldækningsopgørelsen.

Til FE5

Det bemærkes, at skemaets felt 11 henholdsvis felt 36 »I alt kursreguleringer« minus felt 12 henholdsvis 37 skal stemme med resultatopgørelsens post 6 på FE1, linie 8 henholdsvis linie 26.

Til FE6

Der henvises til teksten til FB27/KB23.

Til FE7

Der henvises til teksten til FB31/KB24.

Til FE8

Der henvises til teksten til FB32/KB25.

Til FE10

Angående opgørelsen af likviditet i henhold til § 28 i lov om banker og sparekasser m.v. bemærkes, at anfordringstilgodehavender i denne opgørelse adskiller sig fra regnskabsbekendtgørelsens almindelige definition af anfordringstilgodehavender, da der her er tale om en opgørelse af bank- og sparekasselovens § 28. Dag-til-dag indskud kan således medregnes i denne opgørelse.

Indskudsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank føres under punkt 4. Ubelånte indlånsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank.

Til FE11

Det bemærkes, at alene gruppe-4 institutter skal foretage denne indberetning.

Gruppe 1-3 institutter skal ikke indberette siden, og ikke ved den elektroniske indberetning operere med en indholdsløs »indberetningsstreng« med 16 tomme felter.

Til FE15-17

Institutter, der ikke udbyder puljepensionsordninger, skal ikke udfylde skemaerne.

Til KE2

Koncernens andel af periodens resultat føres under passivpost 9.7. Resultat år til dato efter skat (ekskl. minoritetsint.), mens minoriteternes andel af periodens resultat føres under passivpost 8. Minoritets-interesser. Passivpost 9.7 opgøres derfor som resultatopgørelsens post D. Resultat fratrukket Heraf minoritetsinteressers andel (begge poster opgjort som beløb år til dato), jf. skema KE1.

Finanstilsynet, den 16. januar 2004

Lars Østergaard

/Henrik Ullersted

Bilag 2

Koncern

CH.reg.nr.

Regnskabsår

Følgeskrivelse vedrørende materiale der indberettes på papir til Finanstilsynet i forbindelse med koncernens anden indberetning af oplysninger om årsregnskabet (KB-skemasættet)

Materialet skal være Finanstilsynet i hænde senest 15.marts.

Hermed fremsendes (sæt x)

Koncern-selskabsoversigt på skema KB22. Indsendes i 2 eksemplarer.

Indberetningen vedrører (sæt X)

Holdingkoncernen

Pengeinstitutkoncernen

Eventuel henvendelse vedrørende regnskabet kan ske til

Navn

Tlf.

E-mail adresse

Bilag 2

Institut

CH.reg.nr.

Regnskabsår

Følgeskrivelse vedrørende materiale der indberettes på papir til Finanstilsynet i forbindelse med instituttets anden indberetning af oplysninger om årsregnskabet (FB-skemasættet)

Materialet skal være Finanstilsynet i hænde senest 15.marts.

Hermed fremsendes (sæt x)

Specifikationer vedrørende hensættelser på skema FB30 (overgangsordning for institutter, der ikke foretager kryptering i forbindelse med regnskabsindberetningen til tilsynet, jf. vejledningen til regnskabsbekendtgørelsens § 6). Indsendes i 2 eksemplarer.

Eventuel henvendelse vedrørende regnskabet kan ske til

Navn

Tlf.

E-mail adresse

Kapitel 2.

Udarbejdelse og opstilling af årsregnskab, perioderegnskaber og månedlige balancer

Bilag 3

Institut:/Koncern

CH.reg.nr.

Regnskabsår

Indberetning af rettelser til årsregnskaber

Side

FB/

KB

Felt-

num-

mer

Rettes til

(1.000 kr.)

Indberettede beløb

(1.000 kr.)

Som felt nr. anføres det ud for hvert beløbsfelt i skemaerne (FB/KB) anførte nummer. Såfremt en rettelse medfører konsekvensrettelser i totaler, skal alle konsekvensrettelser tillige indberettes.

Bilag 3

Institut:/Koncern

CH.reg.nr.

Regnskabsår

Indberetning af rettelser til kvartals- og halvårsindberetninger

Side

FB/

KE

Felt-

num-

mer

Rettes til

(1.000 kr.)

Indberettede beløb

(1.000 kr.)

Som felt nr. anføres det ud for hvert beløbsfelt i skemaerne (FE/KE) anførte nummer. Såfremt en rettelse medfører konsekvensrettelser i totaler, skal alle konsekvensrettelser tillige indberettes.

====

Kapitel 3.

Generelle bestemmelser

Bilag 4

Institut

Ch.reg.nr.

CVR.nr.

Regnskabsår

Følgeskrivelse, som skal anvendes i forbindelse med indsendelse af årsrapport til Finanstilsynet.

Hermed fremsendes (sæt x)

Årsrapport

Bestyrelsesgodkendt årsrapport (incl. evt. koncernregnskab) i 2 eksemplarer. Det er ikke nødvendigt, at de enkelte ledelsesmedlemmers underskrift fysisk er påført den indsendte årsrapport, men virksomheden skal opbevare et underskrevet eksemplar af årsrapporten. (Den bestyrelsesgodkendte årsrapport indsendes senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning)

Generalforsamlingsgodkendt/repræsentantskabsgodkendt årsrapport (incl. evt koncernregnskab) i 2 eksemplarer eller

Dirigenterklæring i 1 eksemplar (indsendes straks efter generalforsamlingen eller det repræsentantskabsmøde, hvor årsrapporten er forelagt til godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabsperiodens afslutning)

Trykt årsrapport i 2 eksemplarer (for institutter, som lader årsrapporten trykke)

Årsrapport for datterselskaber

Generalforsamlingsgodkendt årsrapport (incl. evt. koncernregnskab) med dirigenterklæring i 2 eksemplarer. Det er ikke nødvendigt, at de enkelte ledelsesmedlemmers underskrift fysisk er påført den indsendte årsrapport, men virksomheden skal opbevare et underskrevet eksemplar af årsrapporten

Navne på datterselskaber

____________________________________________

____________________________________________

____________________________________________

____________________________________________

____________________________________________

____________________________________________

____________________________________________

Bilag 4

Institut

Ch.reg.nr.

CVR.nr.

Regnskabsår

Årsrapport for finansielt holdingselskab

Generalforsamlingsgodkendt/repræsentantskabsgodkendt årsrapport (incl. evt. koncernregnskab) med dirigenterklæring i 2 eksemplarer. Det er ikke nødvendigt, at de enkelte ledelsesmedlemmers underskrift fysisk er påført den indsendte årsrapport, men virksomheden skal opbevare et underskrevet eksemplar af årsrapporten.

Revisionsprotokollater

Kopi af revisionsprotokollat underskrevet af bestyrelsen samt ekstern revision i 1 eksemplar(indsendes sammen med den bestyrelsesgodkendte årsrapport)

Kopi af revisionsprotokollat underskrevet af bestyrelsen samt intern revision i 1 eksemplar(indsendes sammen med den bestyrelsesgodkendte årsrapport)

Kontaktperson vedr. det indsendte materiale

Navn

E-mail add.

Telefon

inanstilsynets bemærkninger

Indsendelsesskrivelsen

Evt. ekstra eksemplarer af denne indsendelsesskrivelse kan findes på www.finanstilsynet.dk under Indberetninger - Regnskaber - Pengeinstitutter - Indsendelse af årsrapport – Årsrapportsmateriale (??????) .

----------------------------

-----------------------------------

Dato

Underskrift

Kapitel 4.

Poster i balancen samt ikke-balanceførte poster

Kapitel 5.

Poster i resultatopgørelse samt overskudsfordeling

Kapitel 5

Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelse samt overskudsfordeling

Til § 43 Resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter

Renteindtægter af obligationer omfatter kursreguleringer af noterede ikke-rentebærende værdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år, herunder eksempelvis skatkammerbeviser eller 0-kupon obligationer.

Til § 47 Resultatopgørelsens post 5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter

Posten omfatter eksempelvis afgivne provisioner ved formidlede udlandslån, inkassoprovision m.v., betalte gebyrer og betalt kurtage ved handel med valuta og værdipapirer, samt afgivne eller videregivne garantiprovisioner, herunder rembursprovisioner.

Til § 48 Resultatopgørelsens post 6. Kursreguleringer

Kursregulering af instituttets beholdning af værdipapirer omfatter såvel realiseret som urealiseret kursregulering af aktivpost 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker, aktivpost 5. Obligationer og aktivpost 6. Aktier m.v. Kursregulering af noterede, ikke-rentebærende værdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år, herunder eksempelvis skatkammerbeviser eller 0-kupon obligationer indgår dog under resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter .

Til § 49 Resultatopgørelsens post 7. Andre ordinære indtægter

Posten omfatter tillige indtægter hidrørende fra regulering af bidrag til garantifonde samt indtægter som følge af momsrefusion vedrørende tidligere år.

Til § 50 Resultatopgørelsens post 8. Udgifter til personale og administration

Posten omfatter lønninger, vederlag, tantieme, og pensionsbidrag til såvel personale som direktion, bestyrelse og repræsentantskab, herunder honorarer, som bestyrelsesmedlemmer måtte oppebære i forbindelse med udførelse af særlige bestyrelsesopgaver.

Som lønninger omfattes foruden den egentlige løn tillige feriepenge, jubilæumsgratiale, instituttets kurstab ved uddeling af medarbejderaktier og lignende samt løn til rådgivende organer, f.eks. lokalråd m.v.

Som pensionsbidrag omfattes eksempelvis bidrag til ATP og pensionsbidrag til endnu ikke pensionerede medarbejdere.

Posten omfatter udgifter til social sikring, eksempelvis beløb ydet til sygedagpengeordningen, beløb ydet til Lønmodtagernes Garantifond, arbejdsmarkedsbidrag og andre bidrag til det offentlige, beregnet f.eks. på grundlag af instituttets lønsum.

Som administrationsudgifter omfattes samtlige udgifter, der kan henføres til instituttets almindelige drift, eksempelvis udgifter til IT-teknologi, leje af edb-anlæg, udgifter til edb-servicekørsel, el, belysning, opvarmning, forsikringer, vagttjeneste og alarmsystemer, kassedifferencer, ekspeditionsfejl, reparation og vedligeholdelse af lokaler og løsøre (biler, inventar m.v.), rengøring eksklusiv løn til ansat rengøringspersonale, kontorartikler, tryksager, porto, telefon, telefax, telex, annoncer og reklame, repræsentation, omkostninger i forbindelse med instituttets jubilæum eksklusiv gratialer, dusører, bidrag til garantifonde, afgifter til inden- og udenlandske myndigheder og organisationer samt omkostningsbidrag vedrørende gevinstopsparingsordningen.

Posten omfatter endvidere udgifter til f.eks. rejser, kørselsgodtgørelse, kantinedrift, diæter og undervisning.

Til § 51 Resultatopgørelsens post 9. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver

Posten omfatter såvel afskrivninger over materielle og immaterielle aktivers brugstid som straksafskrivninger samt nedskrivninger på samme. Posten omfatter således også nedskrivninger på ejendomme.

Opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for materielle aktiver, herunder grunde og ejendomme, omfatter tillige aktiverede ombygningsomkostninger og foretagne opskrivninger.

Angående værdiansættelsen henvises i øvrigt til bestemmelserne i §§ 61-66.

Til § 52 Resultatopgørelsens post 10. Andre ordinære udgifter

Hensættelser til tab i forbindelse med retssager, der er ført under passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser, vil som langt den overvejende hovedregel skulle udgiftsføres under denne post. Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor det vil være mere naturligt at udgiftsføre disse hensættelser til tab i forbindelse med retssager under en anden af resultatopgørelsens poster. Et eksempel herpå er en hensættelse til tab i forbindelse en retssag vedrørende en tidligere medarbejders løntilgodehavende, hvor resultatposteringen mere naturligt vil skulle føres under resultatopgørelsens post 8. Udgifter til personale og administration.

Til § 53 Resultatopgørelsens post 11. Tab og hensættelser på debitorer

Et eksempel, jf. stk. 2, hvor retssagen direkte vedrører størrelsen af aktivet, er en kundes sagsanlæg mod et institut med krav om, at instituttet tilpligtes at nedskrive hovedstolen med et nærmere angivet beløb, idet kunden påberåber sig, at instituttet har givet fejlagtige oplysninger. Disse fejlagtige oplysninger kan eksempelvis være relateret til instituttets oplysninger om lånets løbetid, lånets omkostninger eller andre lånevilkår.

Instituttet vil i dette tilfælde skulle føre en evt. hensættelse til tab (nedskrivning) som følge af en retssag som en reduktion af aktivpost 4. Udlån og udgiftsføre hensættelsen under resultatopgørelsens post 11. Tab og hensættelser til debitorer.

Til § 55 Resultatopgørelsens post 13. Ekstraordinære indtægter

Af det fåtal af indtægtsarter, der vil kunne opfylde bestemmelsens kriterier, kan nævnes gevinst ved afhændelse af aktiver og passiver i forbindelse med ophør af et institut.

Posten vil således kun undtagelsesvist finde anvendelse.

Såfremt posten er uden talmæssigt indhold for såvel regnskabsåret som det forudgående år, kan den udelades i årsregnskabet, jf. det i vejledningen til § 4 anførte.

Til § 56 Resultatopgørelsens post 14. Ekstraordinære udgifter

Af det fåtal af udgiftsarter, der vil kunne opfylde kriterierne, kan nævnes tab ved afhændelse af aktiver og passiver i forbindelse med ophør af et institut samt omkostninger afledt af naturkatastrofer.

Posten vil således kun undtagelsesvist finde anvendelse.

Såfremt posten er uden talmæssigt indhold for såvel regnskabsåret som det forudgående år, kan den udelades i årsregnskabet, jf. det i vejledningen til § 4 anførte.

Til § 57 Resultatopgørelsens post 15. Skat

Uanset, om instituttet er omfattet af acontoskatteordningen eller den gamle ordning, hvorefter skatten betales senest den 20. november året efter indkomstskatteåret, skal skatten af den forventede skattepligtige indkomst beregnes på grundlag af den gældende skattesats.

Udskudt skat afsættes ligeledes med udgangspunkt i den gældende skattesats.

Det forventede tillæg/fradrag ((rente)godtgørelse) til skatten udgifts/indtægtsføres under øvrige renteudgifter/renteindtægter i samme år, som den forventede skat afsættes.

Institutter, som benytter acontoskatteordningen skal ligeledes bogføre det forventede særlige tillæg/fradrag som følge af tidspunktet for betalingen af acontoskatten som øvrige renteudgifter/renteindtægter samme år, som den forventede skat afsættes.

Beregnet skat af årets indkomst skal i henhold til bekendtgørelsens § 30 passiveres under passivpost 4. Andre passiver .

Det forventede tillæg/fradrag ((rente)godtgørelse) føres derimod under aktivpost 12. Andre aktiver henholdsvis passivpost 4. Andre passiver uanset den benyttede skattemetode.

Regulering af tillæg/fradrag på grund af efterfølgende ændringer i skatteberegningen føres under øvrige renteudgifter/renteindtægter i samme år, som den forøgede/reducerede skat føres som efterregulering af tidligere års skat.

Til kapitel 6

Bestemmelser om værdiansættelse

Bestemmelser om værdiansættelse af anlægsaktiver.

Til § 61

For årsregnskabet gælder som generel overgangsregel, at instituttet/koncernen i bestemmelser, hvor der stilles krav om anvendelse af anskaffelses- eller købspris kan anvende værdien i årsregnskabet for 1990 for aktiver, der er erhvervet før 1. januar 1991. For øvrige betydende kapitalandele erhvervet før 1. januar 1993 kan institutterne anvende den værdi, kapitalandelene er optaget til i regnskabet pr. 31. december 1992, som købspris.

Til § 62

Hvad angår principperne for afskrivning af materielle anlægsaktiver, herunder ejendomme, henvises til afsnit 39-62 i FSR’s Regnskabsvejledning nr. 10 »Materielle anlægsaktiver« fra marts 2002.

Afskrivningernes størrelse afhænger, udover aktivernes værdi, også af den forventede brugstid, aktivernes forventede scrapværdi og den valgte afskrivningsmetode m.v.

Afskrivningerne er udtryk for en omkostning for brug af aktiverne. Afskrivningerne periodiseres over afskrivnings- eller brugsperioden. For faste ejendomme skal sædvanligvis ikke afskrives på grunde, da disse har en ubegrænset brugstid, men alene på ejendomme.

Til § 65

I tilfælde, hvor den bogførte værdi af ejendomme overstiger værdien i handel og vandel (markedsværdien), skal instituttet nedskrive ejendommene til værdien i handel og vandel (markedsværdien).

Den bogførte værdi af disse ejendomme må, medmindre værdifaldet er af forbigående karakter, således ikke være højere end værdien i handel og vandel (markedsværdien), uanset at der er tale om anlægsaktiver, som instituttet/koncernen tillægger en høj brugsværdi.

Svingninger i det generelle prisniveau for sammenlignelige ejendomme, der indebærer, at markedsværdien af instituttets/koncernens ejendomme er forskellig fra forrige års markedsværdi, kan ikke antages at være forbigående.

Til § 66

Der skal foretages en forsigtig værdiansættelse af ejendomme, som instituttet har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement. Dette vil normalt indebære, at en ejendom ikke må optages til en værdi, der overstiger den værdi, ejendommen ville indgå med ved opgørelse af sikkerheder for et engagement, det vil sige realisationsværdi, hvori der er foretaget fradrag af skønnede salgs- og ligge-omkostninger m.v.

I de tilfælde, hvor et institut har indgået et »sale and lease back« arrangement, og hvor lejen må skønnes at være højere end en normal markedsleje, skal denne merforpligtelse tilbagediskonteret til opgørelsestidspunktet passiveres under passivpost 4. Andre passiver .

Til § 69

Ved værdiansættelse af papirer til de officielt noterede kurser anvendes for værdipapirer noteret på Københavns Fondsbørs den af Københavns Fondsbørs kl. 17.00 beregnede gennemsnitskurs »Alle Handler« som den officielt noterede kurs.

Beholdninger af udtrukne obligationer værdiansættes på opgørelsestidspunktet ved tilbagediskontering med en rentefod, der svarer til den gennemsnitlige obligationsrente ultimo året for tilsvarende obligationer, jf. den officielle kursliste fra Københavns Fondsbørs.

Institutterne/koncernerne kan ved værdiansættelsen af unoterede A-aktier benytte børskursen for tilsvarende B-aktier, såfremt det gælder, at de pågældende A- og B-aktier kun adskilles af stemmeretten.

Endvidere kan unoterede investeringsforeningsandele løbende optages til den af investeringsforeningen beregnede kursværdi.

Til § 71

Såfremt der foreligger bestyrelsesbeslutning om på førstkommende generalforsamling eller på førstkommende repræsentantskabsmøde ar stille forslag om umiddelbar eller nedsættelse over en periode af aktiekapitalen, eller generalforsamlingen eller repræsentantskabet allerede har truffet en sådan beslutning, skal egne aktier, der er erhvervet med henblik på nedsættelse af aktiekapitalen, straks ved erhvervelsen sættes til værdien 0. Hvis aktierne allerede besiddes foretages nedskrivningen umiddelbart.

Nedskrivningen foretages direkte på egenkapitalen. Den fulde nominelle aktiekapital skal dog fortsat stå i regnskabet, indtil alle formaliteter i forbindelse med kapitalnedsættelsen er gennemført.

I alle andre tilfælde skal egne aktier værdiansættes efter de almindelige principper for henholdsvis noterede og unoterede værdipapirer, og der skal opføres en særlig reserve under egenkapitalen af samme størrelse som værdien af de egne aktier.

Værdiansættelse af debitorer m.v.

Til § 72

Ved vurderingen af hensættelsesbehovet (nedskrivningsbehovet) på udestående fordringer skal der ikke alene tages hensyn til den øjeblikkelige situation, men også til virksomhedens/låntagerens sandsynliggjorte fremtidige betalingsproblemer.

Det skal præciseres, at hensættelser, bortset fra statistiske hensættelser, skal kunne relateres til tabsrisikoen på et konkret engagement.

Der må således ikke foretages generelle hensættelser til dækning af konjunkturrisici på engagementsporteføljen.

Såkaldte »markeringshensættelser«, det vil sige hensættelser på engagementer, der på opgørelsestidspunktet ikke vurderes at rumme en konkret tabsrisiko, men hvor instituttets ledelse ønsker at markere, at der er tale om et engagement, der bør følges nøje, er heller ikke tilladte.

I situationer, hvor instituttet har nedsat eller nulstillet renten på kreditter m.v. som følge af debitors økonomiske problemer, skal den herved manglende indtjening på engagementet inddrages ved vurderingen af hensættelsesbehovet, hvad enten kunden har fået meddelelse om denne nedsættelse eller ej. Herudover skal hensættelsesbehovet i øvrigt på sådanne engagementer nøje vurderes, ligesom sikkerhederne skal vurderes til realisationsværdien.

Angående mindre og mellemstore engagementer

For så vidt angår mindre og mellemstore engagementer, skal der fra centralt hold i instituttet foretages en kritisk vurdering af tilstrækkeligheden af de hensættelser, der foretages i de enkelte afdelinger eller regioner eventuelt ved hjælp af statistiske beregninger på grundlag af udtagne stikprøver.

Angående hensættelser på statistisk grundlag

Hvis der - for grupper af ensartede mindre engagementer - foretages hensættelser på basis af statistiske beregninger af debitorrisikoen, skal det ske efter en i forvejen fastlagt statistisk metode. Metoden skal anvendes kontinuerligt.

Hvilke engagementsgrænser, der skal anvendes ved afgørelsen af, om et engagement må anses for at være »mindre«, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte institut og være afhængig af instituttets størrelse og kundesammensætning. Som hovedregel kan følgende vejledende maksimumgrænser benyttes

Gr. 1-institutter

500.000

-

1.000.000 kr.

Gr. 2-institutter

250.000

-

500.000 kr.

Gr. 3-institutter

100.000

-

250.000 kr.

Gr. 4-institutter med en arbejdende kapital over 100 mio.kr.

100.000

kr.

Øvrige gr. 4-institutter

0

kr.

De vejledende grænser gælder ikke for realkreditgarantier, der alene dækker lån med sikkerhed i beboelsesejendomme og fritidshuse, der overholder realkreditlovens lånegrænser, og hvor der er sikkerhed for garantierne i form af indtrædelsesret i realkreditinstituttets panteret og personlige fordring inden for henholdsvis 80% og 60% af realkreditinstituttets værdiansættelse.

Det er dog fortsat et krav, at der er tale om om mindre engagementer i forhold til instituttets størrelse. Ligeledes er det stadig et krav, når der hensættes (nedskrives) på basis af en statistisk metode, at der er tale om ensartede engagementer. Endelig skal der være tale om et så stort antal engagementer, at der er et grundlag for anvendelse af en statistisk metode.

Uanset hvilken metode, der anvendes til beregninger af hensættelser på de mindre engagementer, skal institutterne foretage en grundig og samlet vurdering af hensættelsernes tilstrækkelighed.

Såfremt instituttet baserer hensættelserne på de mindre engagementer på baggrund af historiske tabsforløb skal det fremhæves, at hensættelserne skal dække fremtidige forventede tab, og der skal derfor udvises megen påpasselighed i perioder, hvor det er sandsynligt, at de økonomiske konjunkturer er under væsentlig ændring.

Statistisk beregnede hensættelser opdeles i a- og b-hensættelser efter følgende retningslinier

Den andel af den statistiske hensættelser, der angives som b-hensættelse, skal svare til et års forventet tab, dog minimum gennemsnittet af de tre foregående års tab på disse engagementer. Den øvrige andel af den statistiske hensættelse angives som a-hensættelse.

Angående tilgodehavender i udlandet

Instituttet skal gennemgå fordringer på udlandet for at afdække en eventuel risiko på debitorer, herunder også korrespondenter og statslige institutioner, med henblik på at foretage de nødvendige hensættelser. Hensættelserne på udenlandske debitorer skal udover den sædvanlige kreditrisiko tillige kunne dække de særlige landerisici på fordringer i gældstyngede og politisk ustabile lande.

Landerisikoen afhænger af dels et lands evne til på lang sigt at kunne tilbagebetale sin udlandsgæld dels landets kortsigtede muligheder for at honorere rente- og afdragsforpligtelser på udlandsgælden. Landerisikoen vil også være afhængig af viljen til at overholde gældsforpligtelser, hvilket bliver bestemt af de politiske, institutionelle, juridiske/aftalemæssige, kulturelle, demografiske forhold m.v. i et land. Størrelsen af landerisikoen afhænger desuden af erfaringer med og forventninger om moratorier, gældsomlægninger og betalingsforsinkelser.

Angående ophør med indtægtsføring af renter

Det bemærkes, at det er tilladt at opretholde en renteberegning over for en kunde (eventuelt i manuel form), uanset at instituttet regnskabsmæssigt stopper for renteindtægtsføring, uden at dette påvirker hensættelseskontoen.

Værdiansættelse af poster i fremmed valuta og afledte finansielle instrumenter m.v.

Til § 74

For uafviklede valutaterminsforretninger kan terminskursen fastsættes, svarende til terminskursen på en modgående, men i øvrigt identisk forrentning med samme restløbetid.

Til § 75

For uafviklede fondsterminsforretninger kan terminskursen fastsættes til terminskursen på en modgående, men i øvrigt identisk forrentning med samme restløbetid.

Værdiansættelse af ikke-balanceførte poster

Til § 79

Ved hensættelse på garantier m.v. overføres et til hensættelsen svarende beløb til aktivpost 12. Andre aktiver og passivpost 4. Andre passiver . Herefter reduceres aktivpost 12. Andre aktiver med den foretagne hensættelse og hensættelsen udgiftsføres under resultatopgørelsens post 11. Tab og hensættelser på debitorer .

Det bemærkes, at garantien skal reduceres med et til hensættelsen svarende beløb.

Uanset bestemmelsens stk. 1 kan en konverteringsgaranti, der tillige er en indfrielsesgaranti, det vil sige en garanti for, at lån der skal omlægges, bliver indfriet, bogføres med 1 krone på betingelse af, at der er tale om en situation, hvor en afslutning af sagen og hermed en ophævelse af garantien alene afhænger af pengeinstituttet.

Uanset bestemmelsens stk. 1 kan en konverteringsgaranti, der tillige er en margingaranti, det vil sige en garanti, der dækker forskellen mellem restgælden på det gamle lån og hovedstolen på det nye samt omkostningerne til retablering af den oprindelige panteretsstilling inden for rammerne af tinglysningslovens §§ 40-41, bogføres med 1 krone på betingelse af, at der er tale om en situation, hvor en afslutning af sagen og hermed en ophævelse af garantien alene afhænger af pengeinstituttet.

Der kan eksempelvis være tale om, at der i en periode er nogle formelle forhold, som ikke er faldet på plads, for eksempel den formelle aflysning af det gamle pantebrev og sletning af retsanmærkninger, men hvor pengeinstituttet har opnået de nødvendige respektpåtegninger eller -accepter og det/ de gamle lån kan dokumenteres indfriet, således at situationen er »helt i pengeinstituttets hænder«.

Som yderligere specifikation af en margingaranti kan nævnes, at værdien af margingarantien skal opgøres som det højeste af følgende beløb med tillæg af omkostninger

1. Forskellen mellem omlægningslånets pantebrevs hovedstol og pantebrevsrestgælden på det (de) indfrielige lån.

2. Forskellen mellem obligationshovedstolen på omlægningslånet og obligationsrestgælden på det (de) indfrielige lån.

3. Den under punkt 1 angivne difference multipliceret med 100 og divideret med omlæg ningslånets udbetalingskurs.

For så vidt angår de såkaldte »skødegarantier«, bemærkes følgende

Realkreditinstitutterne kan i medfør af realkreditlovens § 40, stk. 2 og 3, udbetale et realkreditlån før tinglyst anmærkningsfrit pantebrev foreligger mod en garanti fra et pengeinstitut for anmærkningsfrit pantebrev, når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt. Bestemmelsen fortolkes således, at betingelsen om identitet mellem pantebrevsdebitor og adkomsthaver, ikke skal være opfyldt ved låneudbetalingen, såfremt et pengeinstitut garanterer for, at lånedebitor er/bliver adkomsthaver (»skødegaranti«). Realkreditinstituttet kan således først frigive garantien, når endeligt skøde foreligger.

Skødegarantien kan først slettes i bankens bøger, når tinglyst skøde foreligger, idet der først da er identitet mellem pantebrevsdebitor og adkomsthaver.

Hvis handlen ikke gennemføres, vil der ikke være identitet mellem pantebrevsdebitor og adkomsthaver, og skødegarantien vil herefter blive gjort effektiv. At sælger forpligter sig til at indtræde som debitor, eller at sælger forpligter sig til at indfri lånet med det modtagne provenu, vil således ikke være tilstrækkeligt til sletning af skødegarantien.

Skødegarantier skal som følge heraf regnskabsmæssigt opføres med det fulde beløb.

Til § 81

Ved markedslejen forstås den leje, som lokalerne kan genudlejes for til en uafhængig lejer.

Til kapitel 8

Indholdet af noterne

Generelle bestemmelser

Til § 89

Sammenligningstal til noterne skal anføres i umiddelbar tilknytning til tallene for regnskabsåret.

Vedrørende sammenligningstal for noten om afledte finansielle instrumenter på FB5-9 henholdsvis KB5-9, gælder følgende

For FB3 skal der ikke anføres sammenligningstal for noten om kapitalbevægelser.

For FB5-6/KB5-6 skal der ikke anføres sammenligningstal.

For FB7/KB7 skal der anføres sammenligningstal for begge kolonner.

For FB8/KB8 skal der anføres sammenligningstal for alle fire kolonner.

For FB9/KB9 skal der alene anføres sammenligningstal for feltnumrene 9, 18, 50 og 81, der indeholder totalbeløb.

Vedrørende anlægsnoterne på FB17-19 henholdsvis KB17-19 kan instituttet henholdsvis koncernen nøjes med at anføre sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året for hver enkelt anlægstype, da disse noter i sig selv forklarer udviklingen i forhold til året før. Sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året kan opstilles som en supplerende linie under de respektive ultimoposter.

Noter til passivposter

Til § 99

Som tidsindskud medregnes i stk. 3 indskud, hvor indskyderen ikke er et kreditinstitut og hvor indskudsbetingelserne indeholder roll-over-bestemmelser, hvorefter indskyder på hver rentebetalingsdag vælger længden af den kommende renteperiode.

Noter til resultatopgørelsen

Til § 110

Institutter, som i henhold til stk. 2 viser løn og vederlag for to kategorier af ledelsesmedlemmer samlet eller undlader specifikationen af løn og vederlag, skal i det offentliggjorte regnskab anføre, at specifikationen er vist samlet eller undladt af hensyn til ikke at offentliggøre lønnen for en enkelt person, jf. § 110, stk. 2.

Kapitel 6.

Værdiansættelse

Kapitel 7.

Den indre værdis metode

Kapitel 8.

Indholdet af noterne

Kapitel 9.

Koncernregnskaber

Kapitel 9

Koncernregnskaber

Udeholdelse af koncernregnskabet

Til § 116

Dattervirksomheder med en mindre og i forhold til moderselskabet ubetydelig virksomhed kan efter en konkret vurdering foretaget af det enkelte moderselskab udeholdes af koncernregnskabet. Moderselskaber, som alene besidder kapitalandele i dattervirksomheder med en mindre og i forhold til moderselskabet ubetydelig virksomhed, kan derfor vælge ikke at indberette og offentliggøre et koncernregnskab. I denne situation bør moderselskabet i sit separate regnskab oplyse om årsagen til, at der ikke er udarbejdet et koncernregnskab. Endvidere bør moderselskabet i sit separate regnskab oplyse de i § 125, stk. 3, nr. 2) anførte oplysninger.

I den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse, der fremsendes til tilsynet, kan institutterne undlade at medtage de udeholdte virksomheder. Moderselskaber, som alene besidder kapitalandele i dattervirksomheder med en mindre og i forhold til moderselskabet ubetydelig virksomhed kan derfor, jf. ovenfor, vælge ikke at indberette og offentliggøre solvensopgørelse for koncernen.

Solvenskravet for koncernen inklusive de udeholdte virksomheder skal stadig overholdes og skal på anmodning kunne dokumenteres over for Finanstilsynet.

Udeholdelse af en mindre og i forhold til moderselskabet ubetydelig virksomhed bevirker ikke, at koncernen i øvrigt undtages fra regelgrundlaget for pengeinstitutter m.v.

Pro rata-konsolidering

Til § 124

Bestemmelsen om pro-rata-konsolidering i lovens § 37 a, stk. 11, 1. pkt., finder anvendelse på finansielle holdingselskaber og/eller pengeinstitutter, der alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser, som defineret i lovens § 37 a, stk. 5, i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, jf. definitionen i lovens § 37 a, stk. 2. Kredit- og finansieringsinstitutter er defineret i bestemmelserne i § 2, nr. 2 og 3.

Det er en forudsætning for anvendelsen af lovens § 37 a, stk. 11, 1. pkt., at nævnte kredit- eller finansieringsinstitut drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen.

Kravet om at nævnte virksomhed »drives i fællesskab med« vil som hovedregel ikke være opfyldt blot ved en passiv besiddelse af kapitalandele. Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Momenter, der enkeltvis eller samlet kunne indikere, at kravet er opfyldt, kan f.eks. være, at kapitalinteressen er repræsenteret i bestyrelsen, at kapitalinteressen har ret til at udpege ledelsesrepræsentanter, at der er indgået formelle eller uformelle samarbejdsaftaler mellem kapitalejerne, eller at der er indgået formelle eller uformelle overenskomster blandt kapitalejerne.

Hvis der i det konkrete tilfælde ikke skønnes at være indicier for, at virksomheden »drives i fællesskab«, skal kapitalandele regnskabsmæssigt behandles som kapitalandele i associerede virksomheder, jf. § 2, nr. 8 eller som øvrige betydende kapitalandele, jf. § 2, nr. 12.

Det bemærkes, at fællesejede edb-centraler samt Pengeinstitutternes Betalingssystemer (PBS) ikke er kredit- eller finansieringsinstitutter og derfor ikke skal pro-rata-konsolideres.

Som eksempel på tilfælde, hvor pro-rata-konsolidering skal foretages, kan nævnes leasingselskaber og lignende, der ejes af flere institutter i fællesskab.

Angående pro rata-konsolidering af kapitalinteresser

Hvis den i bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 11, nævnte kredit- eller finansieringsvirksomheds balancesum udgør mindre end 1 % af det kapitalinteressebesiddende selskabs balancesum og mindre end 10 mio. ECU, kan det tillades, at det kapitalinteressebesiddende selskab undlader at foretage pro-rata-konsolidering.

I andre tilfælde hvor et institut ønsker dispensation, skal der søges i hvert enkelt tilfælde.

I koncernregnskabet værdiansættes nævnte kapitalinteresser i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 67-69, jf. dog bemærkningerne om værdiansættelse af kapitalinteresser ovenfor.

Noter

Til § 125

Det oplyste gennemsnitlige antal medarbejdere skal være omregnet til det gennemsnitlige antal fuldtidsmedarbejdere i året.

Kapitel 10.

Månedsbalancer m.v.

Kapitel 11.

Kvartals- og halvårsregnskaber

Kapitel 11

Kvartals- og halvårsregnskaber

Til § 144

Bestemmelserne om posterne i resultatopgørelsen finder fuldt ud anvendelse på halvårsregnskaberne bortset fra, at der ved opgørelsen af resultatopgørelsens post 15. Skat alene korrigeres for væsentlige permanente differencer som anført i § 145a.

Institutter, der indbetaler a conto skat skal ikke udgiftsføre den betalte a conto skat i halvårets resultatopgørelse. Den betalte a conto skat føres indtil årsopgørelsen under aktivpost 12. Andre aktiver .

Til § 145

Der henvises til det under vejledningen til § 72 anførte.

Til § 145a

Periodens indkomst korrigeres for væsentlige permanente afvigelser, hvorefter den således korrigerede indkomst multipliceres med den relevante skattesats uden, at der foretages en fordeling mellem aktuel og udskudt skat.

Et eksempel på en væsentlig permanent difference er et moderselskabs (væsentlige) skattefri gevinst ved afhændelse af et datterselskab. I dette tilfælde vil periodens resultat før skat skulle korrigeres for den skattefri gevinst, forinden beregningen af periodens skat.

Kapitel 12.

Indberetning og offentliggørelse

Kapitel 12

Indberetning og offentliggørelse

Bilag 1 indeholder en oversigt over faste indberetninger til Finanstilsynet, herunder indberetninger af regnskabsoplysninger og regnskaber.

Til § 151 Halvårsregnskabet og regnskaber for 1. og 3. kvartal

Der er ikke krav om udarbejdelse af kvartalsregnskaber, alene om indberetning af kvartalsregnskabsoplysninger. Skulle et institut vælge at offentliggøre et kvartalsregnskab, finder bestemmelsen om halvårsregnskaberne tilsvarende anvendelse.

Instituttet kan dog for 1. og 3. kvartal undlade at offentliggøre alle de notekrav, der kræves til halvårsregnskaberne, såfremt instituttet opfylder, hvad der svarer til Københavns Fondsbørs krav til delårsrapporter, samt oplyser om forhold af væsentlig betydning for regnskabstallene. Instituttet må dog ikke kalde de offentliggjorte regnskabsoplysninger for et kvartalsregnskab, hvis de ikke opfylder Finanstilsynets krav til halvårsregnskaber.

Til § 152 Oplysninger om årsregnskaber

Institutterne/koncernerne skal indberette oplysninger om årsregnskaber for

1) instituttet selv og

2) koncernen, hvis instituttet er moderselskab i en koncern, eller hvis der er tale om en koncern omfattet af bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 4.

Angående første indberetning

Gruppe 1-3 institutterne skal benytte skemasiderne FD1-6 og KD1-4 til den elektroniske første indberetning. Gruppe 4-institutterne er undtaget fra at foretage første indberetning.

Angående anden indberetning

Gruppe 1-3 institutterne skal benytte skemasiderne FB1-34 + FB36-52 og KB1-27 + KB29-33 til den elektroniske anden indberetning, bortset fra oversigten over koncernrelaterede virksomheder på KB22.

Gruppe 4-institutterne skal benytte skemasiderne FB1-35 + FB49-52 og KB1-28 + KB32-33 til den elektroniske anden indberetning, bortset fra oversigten over koncernrelaterede virksomheder på KB22.

Institutter, der ikke foretager kryptering i forbindelse med regnskabsindberetningen til tilsynet, kan som en overgangsordning vælge at foretage indberetning af skema FB30 på papir. Det er imidlertid intentionen, at alle regnskabsskemaer - også FB30 - skal indberettes elektronisk, når de fornødne systemer er etableret.

Indberettes skema FB30 på papir, skal dette ske i 2 eksemplarer.

Skema KB22 indberettes på papir i 2 eksemplarer.

Uanset § 152, stk. 7, kan institutter/koncerner undlade at indsende eventuelt ekstra noter (det vil sige noter, som ligger udover FB/KB-skemasættet).

Samtidig med indberetning af FB/KB-skemasættet anmodes institutterne/koncernerne om at fremsende den i bilag 2 anførte følgeskrivelse til anden indberetning af oplysninger om årsregnskaber.

Instituttet/koncernen bedes ved indberetningen af eventuelle efterfølgende mindre ændringer/rettelser til skemaerne FB 1-52 samt skemaerne KB 1-21 og KB23 - 33 benytte vedlagte rettelsesskema (bilag 3). Et ændret/rettet skemasæt kan dog efter forudgående aftale med tilsynet indberettes elektronisk.

Såvel første som anden indberetning af oplysninger om årsregnskaber skal udfærdiges i danske kroner.

Til § 153 Årsregnskab

Bestemmelsen gælder tilsvarende for de enkelte koncernselskaber, herunder et finansielt holdingselskab, jf. § 37 a, stk. 10, i lov om banker og sparekasser m.v.

Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab og årsberetningen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt, og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer. En af bestyrelsen underskreven kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til tilsynet. Endvidere skal institutter, der har intern revision, indsende en kopi af den interne revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet.

Det er ikke nødvendigt, at de enkelte ledelsesmedlemmers underskrift fysisk er påført det indsendte årsregnskab, men instituttet skal opbevare et underskrevet eksemplar af årsregnskabet.

Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet og årsberetningen er forelagt til godkendelse, skal straks efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet give Finanstilsynet oplysning, om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab eller årsberetningen, skal det endelige regnskab samt årsberetningen som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, være modtaget i to eksemplarer i Finanstilsynet senest 8 dage efter afholdelsen af generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Hvis instituttet lader regnskabet trykke, og der på tidspunktet for regnskabets fremsendelse til Finanstilsynet endnu ikke foreligger et endeligt trykt årsregnskab, kan instituttet nøjes med at fremsende det på bestyrelsesmødet godkendte regnskab, idet det forudsættes, at dette indeholder de samme oplysninger som det trykte regnskab og efterfølgende fremsende det trykte regnskab, når dette foreligger.

Samtidig med indsendelse af årsregnskabet anmodes institutterne/koncernerne om at fremsende den i bilag 4 anførte følgeskrivelse vedrørende årsregnskaber.

Finansielle holdingselskaber, der tillige er omfattet af § 3, stk. 4, i Finanstilsynets bekendtgørelse om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse m.v. og udarbejder og indsender regnskab i henhold til bestemmelserne heri, skal ikke indsende regnskab for holdingselskabet eller holdingkoncernregnskab. Der skal dog indsendes et særskilt koncernregnskab for pengeinstitutkoncernen.

Endvidere indsendes for såvel indenlandske som udenlandske dattervirksomheder inden udgangen af marts måned et revideret og af dattervirksomhedens bestyrelse godkendt endeligt årsregnskab samt årsberetning.

For danske datterselskaber skal årsregnskaber for datterselskaber, der er fondsmæglerselskaber, forsikringsselskaber eller realkreditinstitutter udarbejdes og indsendes i overensstemmelse med reglerne i de respektive regnskabsbekendtgørelser for de pågældende selskaber.

Årsregnskabet for øvrige danske datterselskaber udarbejdes i overensstemmelse med § 4.

For udenlandske datterselskaber skal der udarbejdes og indsendes såvel et årsregnskab udarbejdet efter de lokalt gældende regnskabsprincipper som et årsregnskab udarbejdet efter de danske regnskabsprincipper.

Som anført er det ikke nødvendigt, at de enkelte ledelsesmedlemmers underskrift fysisk er påført det indsendte årsregnskab, men instituttet skal opbevare et underskrevet eksemplar af årsregnskabet.

For datterselskaber betyder dette, at der skal forefindes et årsregnskab underskrevet af datterselskabets bestyrelse, direktion, eksterne revisorer og for danske datterselskaber den interne revisionschef. Medmindre, at der er tale om et udenlandsk datterselskab, skal de samme eksterne revisorer, der underskriver moderselskabets regnskab, også underskrive datterselskabets regnskab.

Finanstilsynet accepterer regnskaber fra udenlandske datterselskaber på følgende sprog: dansk, svensk, norsk og engelsk.

Angående revisionen

Der henvises til bestemmelserne i bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og koncerner.

Til § 154

Ved offentliggørelse i dagspressen kan højest afrundes til hele mio. kr.

Kapitel 13.

Straffebestemmelser

Kapitel 14.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Vejledning til FB/KB-skemaer

Vejledning til FE/KE-skemaer

Bilag 1.

Oversigtsskema over indberetningsfrister

Bilag 2.

Følgeskrivelser vedrørende indberetning af materiale

Bilag 3.

Rettelsesskemaer

Bilag 4.

Følgeskrivelser vedrørende indsendelse af årsrapport

Til kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Til § 2, nr. 2

Afgrænsning af danske kreditinstitutter

På Finanstilsynets internetadresse (www.finanstilsynet.dk) er oplistet samtlige danske kreditinstitutter, inklusive de institutter, der ikke omfattes af bank- og sparekasseloven.

Ud over de institutter, der omfattes af bank- og sparekasseloven, er pr. 1. november 2001 følgende danske institutter kreditinstitutter

BRFkredit A/S

DLR Kredit A/S

FIH Realkredit A/S

Landsbankernes Reallånefond

Nykredit A/S

Realkredit Danmark A/S

Totalkredit A/S

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab

Danmarks Skibskreditfond

Kommunekredit

Afgrænsning af udenlandske kreditinstitutter

En oversigt over kreditinstitutter i EU findes i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Nr. C237 41. årgang, 28. juli 1998. Listen over kreditinstitutter kan blandt andet findes på EU kommissionens hjemmeside på følgende adresse: http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/finances/banks/

Til § 2, nr. 8

Vedrørende den anførte formodningsregel bemærkes, at virksomheder, hvor instituttet og dets eventuelle datterselskaber besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne, som udgangspunkt betragtes som associerede virksomheder, medmindre instituttet finder og kan godtgøre, at der på trods heraf ikke er tale om, at instituttet udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse.

Omvendt bemærkes, at virksomheder, hvor instituttet og dets eventuelle datterselskaber besidder mindre end 20 % af stemmerettighederne, kan betragtes som associeret, såfremt instituttet finder og kan godtgøre, at der på trods heraf er tale om, at instituttet udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse.

Til § 2, nr. 26-29

Til arbejdsdage i udlandet medregnes lokale helligdage ikke, da sådanne helligdage tolkes som værende ikke-arbejdsdage.

Til kapitel 2

Udarbejdelse og opstilling af årsregnskab, perioderegnskaber og månedlige balancer

Årsregnskab

Til § 4

Årsregnskabet skal indeholde

– resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance og ikke-balanceførte poster opstillet i overensstemmelse med FB- henholdsvis KB-regnskabsskemaerne 1-2,

– de oplysninger, der er anført i regnskabsskemaerne FB3-25 henholdsvis KB3-22,

– de oplysninger, der skal gives i henhold til §§ 87-113 henholdsvis §§ 125-128,

– sammenligningstal fra foregående år,

– -5-årsoversigt for nøgletal i overensstemmelse med FB49-50 henholdsvis KB32,

– -5-årsoversigt for væsentlige poster,

– årsberetning, samt

– revisionspåtegning.

Bestemmelser om årsberetning fremgår af bank- og sparekasselovens § 33. Heraf fremgår det, at årsberetningen bl.a. skal indeholde en redegørelse for udviklingen i instituttets økonomiske aktiviteter og forhold, omtale af betydningsfulde hændelser indtrådt efter regnskabsårets afslutning, omtale af pengeinstituttets forventede udvikling og væsentlige udviklingsaktiviteter.

Har pengeinstituttet aktier optaget til notering på en fondsbørs, skal årsberetningen desuden indeholde omtale af årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som pengeinstituttet i årets løb har offentliggjort, og begrundelse for resultatets afvigelse i forhold hertil samt oplysning om de ledelseshverv, som pengeinstituttets bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre danske aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.

Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af pengeinstituttets overskud eller dækning af tab.

Der gøres opmærksom på, at institutterne/koncernerne ikke er forpligtede til at medtage de oplysninger, der fremgår af FB26-48 og FB51-52 henholdsvis KB 23-31 og KB33 i det offentliggjorte årsregnskab.

Det skal endvidere pointeres, at det offentliggjorte årsregnskab ikke må indeholde de oplysninger, der indberettes til Finanstilsynet på FB30 om instituttets 10 største hensættelser.

Finansielle holdingselskaber og dattervirksomheder, der ikke selv er pengeinstitutter, er ikke omfattet af oplysningskravene om solvensopgørelse, jf. FB3, felt 57-63, valutakursindikatorer, jf. FB11, felt 8-11, og renterisiko, jf. FB11, felt 12-19.

Endvidere skal sparevirksomheder samt andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser alene udarbejde resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance og ikke-balanceførte poster, der skal opstilles i overensstemmelse med FB-regnskabsskemaerne 1-2, henholdsvis KB-regnskabsskemaerne 1-2, årsberetning, sammenligningstal samt eventuelle nødvendige noter.

Sammenligningstal til noterne skal anføres i umiddelbar tilknytning til tallene for regnskabsåret.

Såfremt en post i resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance og ikke-balanceførte poster hverken indeholder tal for regnskabsåret eller sammenligningstal for forudgående år, kan pågældende post udelades i årsregnskabet.

Vedrørende anlægsnoterne på FB17, FB18, og FB19 henholdsvis KB17, KB18, og KB 19 kan instituttet henholdsvis koncernen nøjes med at anføre sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året for hver enkelt anlægsaktivtype, da disse noter i sig selv forklarer udviklingen i forhold til året før. Sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året kan opstilles som en supplerende linie under de respektive ultimoposter.

Årsregnskabet, jf. § 152, skal være underskrevet af direktion, bestyrelse, den eksterne revision og revisionschefen, såfremt virksomheden har en intern revisionsfunktion.

Institutter, der benytter sig af muligheden for at udarbejde årsregnskabet i euro, vil fortsat skulle foretage regnskabsindberetning til Finanstilsynet i danske kroner. Virksomheder, der får behov for at foretage en omregning mellem danske kroner og euro, bedes kontakte Finanstilsynet (Økonomisk-statistisk kontor) med henblik på nærmere at aftale den omregningsmetode, der skal benyttes.

Oplysninger om årsregnskab

Til § 6

Vejledningsstof er ophævet.

Kvartalsregnskaber, herunder halvårsregnskaber

Til § 8

Sparevirksomheder, andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser, finansielle holdingselskaber samt dattervirksomheder, der ikke selv er pengeinstitutter, skal ikke indberette kvartalsregnskaber eller halvårsregnskab.

Til kapitel 3

Generelle bestemmelser

Til § 13

Der henvises til den af Finanstilsynet udarbejdede vejledning vedrørende ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger (genkøbsforretninger, repo-/reverseforretninger m.v.) herunder Danmarks Nationalbanks genkøbsordninger.

Aktieudlån behandles regnskabsmæssigt som ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger. Dette indebærer bl.a., at udlånte aktier forbliver i det udlånende instituts balance.

Til kapitel 4

Poster i balancen samt ikke-balanceførte poster

Til § 16 Aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

Under aktivpost 3 indgår alle tilgodehavender hos kreditinstitutter samt ikke-anfordringstilgodehavender hos centralbanker, der ikke er baseret på obligationer og andre massegældsbreve, idet anfordringstilgodehavender hos centralbanker indgår under aktivpost 1 og tilgodehavender baseret på obligationer og andre massegældsbreve indgår under aktivpost 5.

Aktivpost 3 omfatter blandt andet ansvarlig lånekapital og marginkonti i FUTOP Clearingcentralen A/S, checks trukket på kreditinstitutter, inkl. checks trukket på centralbanker, indskudsbeviser i centralbanker på ikke-anfordringsvilkår, margintilgodehavender hos kreditinstitutter i forbindelse med futures og optionsforretninger og beviser for efterstillede tilgodehavender i andre kreditinstitutter, der ikke er udstedt som massegældsbreve.

Angående værdiansættelsen henvises til bestemmelserne i § 60 og § 72.

Til § 17 Aktivpost 4. Udlån

Under aktivpost 4 indgår alle former for udlån, der ikke er baseret på obligationer og andre masse-gældsbreve og som ikke henhører under aktivposterne 1-3.

Ud over de i bekendtgørelsesteksten nævnte udlånstyper omfatter aktivpost 4 eksempelvis udlånskonti med adgang til variabel udnyttelse, kassekreditter, byggelån, eksportkreditter, kontraktdiskonterings-kreditter og indlånskonti i debet samt lånesagskonti (omprioriteringskonti), statsgaranterede studielån og pantebreve.

Tilgodehavender hos Finansstyrelsen og Kongeriget Danmarks Fiskeribank skal posteres som udlån.

Angående postens værdiansættelse henvises til bestemmelserne i § 60, § 72 og 73.

Til § 18 Aktivpost 5. Obligationer

A ktivpost 5 omfatter beholdninger af obligationer og andre massegældsbreve, dog ikke værdipapirer, som instituttet har et ubetinget krav på at kunne refinansiere i centralbanker, jf. § 15.

Aktivpost 5 indeholder blandt andet skatkammerbeviser, beviser for efterstillede tilgodehavender (ansvarlig indskudskapital og lignende) udstedt i form af massegældsbreve, indeksobligationer, præmieobligationer, statsobligationer, realkreditobligationer, virksomhedscertifikater (commercial paper notes) og certificates of deposits, medmindre de indgår under aktivpost 2. Gældsbeviser der kan refinansieres i centralbanker , jf. § 15.

Beholdninger af udtrukne obligationer indgår i posten, tillige med egenbeholdning af obligationer udstedt af instituttet og egenbeholdning af øvrige værdipapirer i form af massegældsbreve instituttet selv har udstedt.

Angående postens værdiansættelse henvises til §§ 70 og 71.

Til § 19 Aktivpost 6. Aktier m.v.

Posten omfatter udover aktier også ejerandele i virksomheder, der ikke er aktieselskaber.

For så vidt angår interessentskaber bemærkes, at det alene er instituttets egen ejerandel af interessentskabets egenkapital, der medtages som en aktivpost.

Til § 23 Aktivpost 10. Materielle aktiver

Overtagelse af ejendomme og driftsmidler i forbindelse med afvikling af et engagement kan ske ved overtagelse af panter, ved overtagelse som ufyldestgjort kreditor eller ved simpel overdragelse.

Materielle aktiver, omfatter tillige aktiverede ombygningsomkostninger og foretagne opskrivninger på ejendomme.

Til § 25 Aktivpost 12. Andre aktiver

Ud over tilgodehavende indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, omfatter posten endvidere aktiver, der ikke indgår under øvrige balanceposter, eksempelvis andre debitorer, og faste deposita.

I posten indgår endvidere positive markedsværdier af uafviklede spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, herunder terminsforretninger, futures, optioner, SWAPS, FRA’er og lignende samt kreditderivater, der er afledte finansielle instrumenter. Der er tale om en bruttoopgørelse af positive markedsværdier (dvs. netting på modparts- eller forretningsniveau er ikke tilladt, heller ikke hvis der foreligger en nettingaftale med den pågældende modpart).

Posten omfatter tilgodehavende skat, såfremt årets erlagte acontoskat overstiger den beregnede skat af årets indkomst.

Posten omfatter endvidere tilgodehavende godtgørelse som følge af overskydende skat.

I henhold til § 32, stk. 3 og § 57, stk. 2, skal der afsættes udskudt skat. Værdien af et skattemæssigt aktiv, som med en overvejende sandsynlighed må forventes udnyttet i fremtiden, skal tilsvarende opføres i regnskabet. Der må ikke ske diskontering af værdien af skatteaktivet.

Til § 27 Passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Posten omfatter al gæld til kreditinstitutter og centralbanker, med undtagelse af efterstillede kapitalindskud, der i stedet indgår under passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud , samt gæld, der er baseret på obligationer og andre massegældsbreve, og derfor indgår under passivpost 3. Udstedte obligationer .

Posten omfatter alene marginindskud i forbindelse med futures- og optionsforretninger, såfremt kunden er et kreditinstitut. Marginindskud i forbindelse med futures- og optionsforretninger fra kunder, der ikke er et kreditinstitutter, behandles som indlån, jf. bemærkningerne til § 28.

Til § 28 Passivpost 2. Indlån

Gæld til Finansstyrelsen og Kongeriget Danmarks Fiskeribank skal posteres som indlån.

Posten omfatter kunders marginindskud i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden ikke er et kreditinstitut, men eksempelvis et finansieringsinstitut.

Posten omfatter endvidere eksempelvis sikringskonti i forbindelse med factoring samt modtagne deposita fra kunder i forbindelse med udlejning/leasing.

Til § 30 Passivpost 4. Andre passiver

Ud over skyldige omkostninger vedrørende regnskabsåret, der først vil blive betalt i løbet af et senere regnskabsår, omfatter bestemmelsen eksempelvis negative markedsværdier af uafviklede spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, herunder terminsforretninger, futures, optioner, SWAPS, FRA’er og lignende samt kreditderivater, der er afledte finansielle instrumenter. Der er tale om en bruttoopgørelse af negative markedsværdier (dvs. netting på modparts- eller forretningsniveau er ikke tilladt, heller ikke hvis der foreligger en nettingaftale med den pågældende modpart).

Posten omfatter skyldig skat, såfremt den beregnede skat af årets indkomst overstiger årets erlagte acontoskat.

Posten omfatter endvidere skyldigt (finansierings)tillæg som følge af restskat grundet for lidt indbetalt acontoskat samt skyldigt (finansierings)tillæg som følge af frivillige acontoskattebetalinger, jf. selskabsskattelovens afsnit V.

Til § 32 Passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser

Posten må ikke anvendes til hensættelser til forventede omkostninger, når disse skal afholdes med henblik på at skabe grundlag for fremtidig indtjening. Det vil sige, at posten ikke må anvendes til postering af beløb til brug for omstruktureringer, edb-udvikling m.v. Det er således ikke tilstrækkeligt kriterium for at hensætte til forpligtelser, at der er truffet beslutning om, at de pågældende udgifter skal afholdes.

Hensættelser til pensionsforpligtelser vedrørende uafdækkede pensionstilsagn, skal, uanset om disse er trådt i kraft, og uanset om disse træder tilbage for andre kreditorer, afsættes som hensættelser til forpligtelser i balancen efter samme sondring som for øvrige hensættelser til forpligtelser.

Hensættelser til uafdækkede pensionstilsagn skal således afsættes i balancen, såfremt det er overvejende sandsynligt, at tilsagnene effektueres.

Bestemmelsen omfatter, jf. § 32, stk. 3, akkumuleret udskudt skat. Der må ikke foretages diskontering af værdien af den akkumulerede udskudte skat.

Bestemmelsen omfatter hensættelser til tab i forbindelse med retssager, hvor retssagen ikke direkte vedrører størrelsen af udlån, tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, eller øvrige aktivposter, der kan indebære en kreditrisiko.

Et eksempel på en situation, hvor retssagen ikke direkte vedrører størrelsen af udlån, tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, eller øvrige aktivposter, der kan indebære en kreditrisiko, er statens sagsanlæg mod et institut med krav om, at instituttet tilpligtes at udrede et skatteprovenu, som er unddraget staten via instituttets transaktioner med en kunde - f.eks. en selskabstømmersag. I denne situation vedrører retssagen ikke direkte størrelsen af instituttets aktiver.

Et eventuelt regreskrav skal betragtes som et separat krav og behandles efter regnskabsprincipperne herfor. Dette indebærer, at regreskravet først regnskabsmæssigt anerkendes, når der er en overvejende sandsynlighed for (mere sandsynligt end ikke), at regreskravet aflejrer sig i en indbetaling til instituttet. Dette antages først at være tilfældet, når der foreligger bindende aftale/dom, som giver instituttet medhold, og modparten med overvejende sandsynlighed har økonomisk mulighed for at udrede betalingen.

Bestemmelsen omfatter ikke hensættelser til tab på ikke-balanceførte poster med kreditrisiko (garantier m.v.).

Til § 33 Passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud

Posten omfatter f.eks. ansvarlig indskudskapital, værdipapirer med ubestemt løbetid udstedt af instituttet, øvrig supplerende kapital, opskrivningshenlæggelser og indskudt kortfristet supplerende kapital, jf. § 22, stk. 2 i lov om banker og sparekasser m.v.

Til § 41 Ikke-balanceførte poster. Post 1. Garantier m.v.

En garanti/indeståelse kan først anses for at være udgået, når instituttet har modtaget garantien/indeståelsen retur, eller kreditor skriftligt har meddelt, at der ikke vil blive gjort krav gældende i henhold til garantien eller indeståelsen.

Garantien/indeståelsen anses også for udgået, når den er udløbet i henhold til aftalen.

Det bemærkes, at posten også omfatter garantier over for Garantifonden for indskydere og investorer. Endvidere bemærkes det, at posten omfatter kreditderivater, der ikke er afledte finansielle instrumenter.

Til § 42 Ikke-balanceførte poster. Post 2. Andre forpligtelser

Andre forpligtelser omfatter alle andre forpligtelser, der ikke er indeholdt i balancen eller indgår under ikke-balanceførte poster post 1. Garantier m.v.

Posten omfatter forpligtelser, der giver anledning til kreditrisiko, for eksempel uigenkaldelige kredittilsagn, jf. § 2, nr. 40. Lånetilbud, hvis løbetid er under et år betragtes ikke som uigenkaldelige.

Posten omfatter endvidere forpligtelser, der ikke giver anledning til kreditrisiko, eksempelvis de kontoførende pengeinstitutters hæftelser i relation til Værdipapircentralen for andre kontoførende institutters fejl i forbindelse med indrapportering til registrering, ændring eller udstedelse af rettigheder på konti i en værdipapircentral eller udbetalinger herfra, jf. §§ 81-82 i lov om værdipapirhandel.

For ejerandele i interessentskaber omfatter posten interessentskabets samlede gældsforpligtelser og ikke kun instituttets ejerandel heraf, idet der er tale om solidarisk hæftelse. Det beløb, der opføres skal reduceres i overensstemmelse med eventuelle begrænsninger af instituttets hæftelse over for kreditorerne.

Ved deltagelse i virksomheder, der i henhold til § 37 a, stk. 11, i lov om banker og sparekasser m.v. skal pro rata konsolideres, indgår under posten den andel af virksomhedens samlede gældsforpligtelser, der ikke indgår i pro rata konsolideringen ved udfærdigelsen af koncernregnskab. Det beløb, der opføres, skal reduceres i overensstemmelse med eventuelle begrænsninger af instituttets hæftelse over for kreditorerne.

Uafviklede spotforretninger samt afledte finansielle instrumenter skal ikke medtages her. Uafviklede spotforretninger samt afledte finansielle instrumenter indgår alene som en del af den i balancen medtagne markedsværdi af uafviklede spotforretninger samt afledte finansielle instrumenter under aktivpost 12. Andre aktiver henholdsvis passivpost 4. Andre passiver .

Kapitel 14

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Til § 159

Institutter/koncerner der har anvendt overgangsbestemmelsen i stk. 4, om at beløb i opskrivningshenlæggelser foretaget før 1. januar 1991 tillige kan anvendes til nødvendig nedskrivning på andre anlægsaktiver, skal oplyse dette i noterne, medmindre der er tale om beløb af uvæsentlig betydning.

Vedrørende indberetningsskemaer

Ved indberetning til offentlige myndigheder - herunder af månedsbalancer m.v., kvartals- og årsregnskaber - hvori indgår sondringer mellem mellemværender med erhvervskunder og med ikke-erhvervskunder eller gruppering efter kundens sektor/branchemæssige tilhørsforhold, anvendes de klassifikationer, som meddeles pengeinstitutterne af Danmarks Statistik i forbindelse med de kvartalsvise sektor/branchestatistikker.

Således defineres erhvervskunder som kunder, til hvis CPR-nummer der er knyttet et CVR-nummer. Hvor dette er tilfældet, betragtes alle mellemværender, kunden har med pengeinstituttet, som erhvervsmæssige mellemværender.

Det forudsættes, at pengeinstitutterne sikrer sig kundens CVR-nummer, hvor et sådant foreligger. Der gøres dog opmærksom på, at Danmarks Statistik tilbyder en CPR-nummerkonvertering, der netop sammenkobler CPR-numre og CVR-numre, hvor en sådan kobling foreligger. Det anbefales, at pengeinstitutterne benytter denne CPR-konvertering, således at opdelingen mellem erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige mellemværender bliver ensartet og korrekt.

Danmarks Statistiks CPR-konvertering knytter ikke CVR-numre til CPR-numre, hvis den eneste grund til at en sådan forbindelse eksisterer er, at personen er interessent eller kommanditist. Der kan dog stadig være kundeforhold, hvor det enkelte pengeinstitut vil opleve, at kunden ifølge CPR-konverteringen har tilknyttet et CVR-nummer og dermed klassificeres som erhvervskunde, mens kunden og/eller pengeinstituttet umiddelbart opfatter mellemværendet som et ikke-erhvervsmæssigt mellemværende. Man bør imidlertid i dette tilfælde henholde sig til definitionen af en erhvervskunde - jf. ovenfor - og kun såfremt kunden fastholder, at han ikke i nogen sammenhæng har tilknytning til et CVR-nummer, betragte mellemværendet som fejlagtigt placeret.

Generelt om udfyldelse af FB/KB-skemaerne

Skemasider eller felter, der ikke er relevante for selskabet, indberettes med 0§er eller lades blanke.

Hvor et nummereret KB-skema ikke specifikt er omtalt nedenfor gælder vejledningen vedrørende det tilsvarende nummer af FB-skemaerne for såvel FB- som KB-skemaer.

Instituttet/koncernen skal ved indberetningen af eventuelle efterfølgende ændringer/rettelser til FB-skemaerne samt KB-skemaerne benytte vedlagte rettelsesskema (bilag 3). Et ændret/rettet skemasæt kan dog efter forudgående aftale med tilsynet indberettes elektronisk.

Til FB2

Aktier i ejendomsselskaber indgår, afhængigt af ejerandelen og tilknytningsforholdet til instituttet under aktivpost 6. Aktier m.v. , aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder m.v. eller aktivpost 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder .

Under ikke-balanceførte poster indgår ikke tal for afledte finansielle instrumenter, idet disses markedsværdi indgår i ordinære balanceposter. For en specifikation heraf henvises i stedet til noterne herom på FB5-9.

Til FB3

Opmærksomheden henledes på, at kapitaludvidelse skal føres under felterne 9-16, ikke under anden tilgang. Ligeledes skal kapitalnedskrivning føres under felterne 25-32, ikke under anden afgang.

I solvensopgørelsen opgøres de enkelte poster efter samme principper som de tilsvarende poster i kapitaldækningsindberetningen, jf. FS1/KS1, posterne 1-10.

Solvensprocenten (felt 63) beregnes som ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag (felt 58) i procent af de vægtede poster i alt (felt 61).

Til FB4

Vedrørende ikke-balanceførte garantier og andre forpligtelser

Under ikke-balanceførte poster indgår ikke tal for afledte finansielle instrumenter, idet disses markedsværdi indgår i ordinære balanceposter. For en specifikation heraf henvises i stedet til noterne herom på FB5-9.

Til FB5-6

Ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter i skema FB5-6 placeres nominel værdi samt markedsværdi af afledte finansielle instrumenter efter restløbetid. Kontrakterne opdeles i de angivne løbetidsbånd i henhold til udløbstidspunktet for de enkelte kontrakter.

Markedsværdierne opgøres efter reglerne i §§ 72-76.

Netto markedsværdier opgøres som summen af positive markedsværdier fratrukket summen af negative markedsværdier for hver instrumenttype.

Nominel værdi opgøres som den nominelle værdi af det underliggende aktiv ganget med en eventuel valutakurs (spotkursen på opgørelsestidspunktet). Nominel værdi angives uden fortegn.

For valutaterminskontrakter føres såvel nominel værdi som markedsværdien under posten Terminer/futures, køb, hvis der er tale om en købskontrakt, og under Terminer/futures, salg, hvis der er tale om en salgskontrakt.

For kontrakter, der kan falde under flere kategorier i skemaerne, tages kontrakten med under den kategori, der repræsenterer kontraktens mest dominerende del. En renteterminsforretning i fremmed valuta skal eksempelvis medtages under rentekontrakter.

Under Optioner, erhvervede henholdsvis Optioner, udstedte, omfattes såvel købs-(call-) som salgs(put)optioner.

Felterne vedrørende Andre afledte kontrakter er alene ment som en fremtidssikring af skemaerne, og vil ikke umiddelbart forventes benyttet.

For en præcisering af hvilke sammenligningstal der skal anføres henvises til vejledningen til § 89.

Til FB7

Nominel værdi skal anføres uden fortegn.

Under Netto markedsværdi i alt opgøres summen af positive markedsværdier fratrukket summen af negative markedsværdier for hver af de angivne instrumenttyper for alle kontrakter.

Sammentællingen af den samlede nettomarkedsværdi i skemaets nederste højre hjørne skal svare til differencen mellem positive og negative markedsværdier i FB8.

Til FB8

Positive markedsværdier og negative markedsværdier angives uden fortegn.

Under positive henholdsvis negative markedsværdier skal de samlede positive henholdsvis negative markedsværdier for de enkelte typer kontrakter opgøres. Markedsværdierne opgøres efter reglerne i §§ 74-78

Ved positiv henholdsvis negativ gennemsnitlig markedsværdi opgøres gennemsnittet af de samlede positive kursværdier og gennemsnittet af de samlede negative kursværdier for de enkelte typer kontrakter.

Gennemsnitsberegningerne skal foretages i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 107 stk. 1.

Til FB9

Kun nettomarkedsværdi angives med fortegn (og da alene i tilfælde af negativt fortegn).

Ved opgørelse af ikke-garanterede kontrakter henvises til definitionen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 38), jf. nr. 37).

Til FB10

Det bemærkes vedrørende kreditrisici, at fordelingen af udlån samt garantidebitorer skal opgøres på baggrund af de bogførte beløb, det vil sige efter fradrag af hensættelser.

Bortset fra udlån og garantier til offentlige myndigheder fordeles erhvervsudlån og garantier på brancher efter principperne i Danmarks Statistiks »Erhvervsgrupperingskode«.

Erhvervsmæssige udlån og garantier til valutaudlændinge fordeles efter almindelige erhvervsstatistiske principper, jf. den af FN udarbejdede kode ISIC »International Standard Industrial Classification of All Economic Activities«, der også er grundlaget for Danmarks Statistiks »Erhvervsgrupperingskode«.

Angående kreditrisikoen på afledte finansielle instrumenter skal bemærkes, at for markedsværdier af fondsterminsforretninger kan modpartsrisikovægten ikke udledes af kapitaldækningsbekendtgørelsen.

For markedsværdier af fondsterminsforretninger benyttes risikovægt

– 0 pct. for forretninger med fonds udstedt eller garanteret af stater, kommuner m.v., jf. § 12 i bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter,

– 20 pct. for forretninger med fonds udstedt eller garanteret af kreditinstitutter i zone A-lande, udenlandske kommuner m.v., jf. § 12 i bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter,

– 100 pct. for øvrige fondsterminsforretninger.

Ved beregning af akkumulerede hensættelser på udlån og garantidebitorer i procent af udlån og garantier ultimo året skal udlån og garantidebitorerne i nævneren omfatte de samlede akkumulerede hensættelser på udlån og garantidebitorer ultimo året.

Til FB11

Pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter, der ved sidste regnskabsårs udløb havde en arbejdende kapital på under 250 mio. kr. (gruppe 4-institutter) i årsregnskabet kan undlade noteoplysning svarende til felterne 12-19 på skema FB11 og kan ligeledes ved indberetning af oplysninger om årsregnskabet til tilsynet undlade at udfylde felterne 12-19 på skema FB11.

Tilsvarende kan en koncern, hvor hverken moderselskabet eller datterkreditinstituttet havde en arbejdende kapital på 250 mio. kr. eller derover ved sidste regnskabsårs udløb, i årsregnskabet undlade noteoplysning svarende til felterne 12-19 på skema FB11 og ligeledes ved indberetning af oplysninger om årsregnskabet til tilsynet undlade at udfylde felterne 12-19 på skema KB11.

Til FB12

I felterne 1-6 specificeres aktivpost 3. Anfordringstilgodehavender hos centralbanker skal ikke inkluderes i felt 1, da de er indeholdt i aktivpost 1, jf. regnskabsbekendtgørelsens §§ 14 og 16.

I forbindelse med aktivpost 4. Udlån opgøres restløbetiden for kassekreditter som det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidspunktet og tidspunktet for næste genforhandling af kassekreditten.

Indlån omfatter tidsindskud og særlige indlånsformer.

I felt 24 anføres summen af felterne 19-23.

For indlån opgøres restløbetiden for særlige indlån som det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidspunktet og det tidligste tidspunkt for udløbet af bindingsperioden. Efter bindingsperiodens ophør betragtes mellemværendet som et anfordringsmellemværende, såfremt der ikke foreligger anden aftale.

Til FB13

Det bemærkes, at skemaets felt 11 » I alt renteindtægter « skal stemme med resultatopgørelsens post 1 på FB1, linie 1, ligesom skemaets felt 20 »I alt renteudgifter« skal stemme overens med resultatopgørelsens post 2 på FB1, linie 2.

På skemaets note omhandlende udbytteindkomster skal ejerandele i investeringsforeninger samt i virksomheder, der ikke er organiseret i selskabsform indgå under aktier (linie 23).

Til FB14

Det bemærkes, at skemaets felt 11 »I alt kursreguleringer« minus felt 12 skal stemme med resultatopgørelsens post 6 på FB1, linie 8.

Til FB15

Det bemærkes, at der ikke er krav om noteoplysning om omkostninger til intern revision. En noteoplysning om, hvorvidt instituttet har intern revision, vil dog give et mere retvisende billede af noteoplysningerne om honoraret til den lovpligtige revision.

Institutterne skal alene indberette og i årsregnskabet noteoplyse størrelsen af personlige lån til samt pant, kautioner eller garantier stiftet for medlemmerne i instituttets direktion, bestyrelse og repræsentantskab.

Med repræsentantskab menes repræsentantskab i banker og andelskasser, hvorfor sparekasser bedes udfylde feltet med et nul.

Det bemærkes, at lån til eller garantier stillet for et I/S, hvor en direktør, et bestyrelsesmedlem, eller et medlem af repræsentantskabet er interessent, skal medtages i oversigten.

Kreditter med variabel udnyttelse medtages med aftalt maksimum eller trukket beløb, såfremt dette er større.

Til FB16

Det bemærkes, at egne aktier ikke indgår i noten til aktivpost 6. Aktier m.v., jf. at egne aktier indgår under aktivpost 11. Egne kapitalandele.

Til FB17

Et finansielt anlægsaktiv skal ikke udgå af noten, når det er fuldt nedskrevet, men skal forblive indeholdt i totalerne så længe ejerskabet består.

Anskaffelsesprisen for finansielle anlægsaktiver er den erlagte købspris og ikke bogført værdi.

Ejerandele i interessentskaber bogføres, alt efter ejerandelens størrelse og instituttets indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse af interessentskabet, under aktivpost 6. Aktier m.v., aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder m.v. eller under aktivpost 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder .

Til FB18

Et immaterielt aktiv skal udgå af noten, når det er fuldt afskrevet.

Goodwill, der fratrækkes straks i reservepost 8.5. Overført fra tidligere år medtages i skemaet under tilgang (felt 3) mod en tilsvarende postering under afgang (felt 4).

Til FB19

Driftsmidler består af maskiner og inventar, eksempelvis kontormaskiner, biler, EDB-anlæg og boksanlæg, der ikke er bygget sammen med ejendommen, jf. § 37 i lov om tinglysning.

Et materielt aktiv skal ikke udgå af noten, når det er fuldt afskrevet, men skal forblive indeholdt i totalerne i aktivets fulde levetid.

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 62, stk. 2, kan materielle anlægsaktiver, som stadig fornys, og hvis samlede værdi er af uvæsentlig betydning for instituttet, straksafskrives.

I resultatopgørelsen føres straksafskrivningen under post 9. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver.

Til FB20

Som indlån på anfordring anses kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures og optionsforretninger, når kunden ikke er et kreditinstitut.

Indholdet af øvrige hensættelser til forpligtelser (felt 12) er afgrænset i § 32.

Til FB21

I noten anføres den bogførte værdi af aktiver, der som led i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning er solgt med samtidig aftale om tilbagekøb, den bogførte værdi af passivposter, der vedrører ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og den bogførte værdi af aktivposter, der vedrører ægte købs- og tilbagesalgsforretninger.

Til FB23-25

Institutter, der ikke udbyder puljepensionsordninger, skal ikke udfylde skemaerne.

Til FB 25

Institutter, der har midler fra både børne-, bolig- og pensionsopsparing i samme pulje skal ved udfyldelsen af skemaet foretage en forholdsmæssig fordeling svarende til den forholdsmæssige fordeling af indlånssaldoen for de forskellige opsparingsformer. Institutterne skal anvende dag til dag gennemsnitstal for indlånene.

Til FB27/KB23

Der gøres opmærksom på, at der på FB27/KB23 skal sættes fortegn (-) i felterne 7, 19, 29 og 46, der vedrører overførsel af a- og b-hensættelser, således at »Overført fra a- til b-hensættelser« angives med minusfortegn i felterne 7 og 19, og »Overført fra b- til a-hensættelser« angives med minusfortegn i felterne 29 og 46.

I felterne 6, 18, 27 og 44 anføres fortegn (-), hvis posterne er negative.

Felterne 4, 5, 16, 17, 25, 26, 42 og 43 på FB27/KB23 er indkodet som negative.

Der gøres endvidere opmærksom på, at indberetningen af summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er placeret individuelle hensættelser ultimo (opgjort før fradrag for hensættelser) i felt 37 og summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er placeret statistiske hensættelser ultimo (opgjort før fradrag for hensættelser) i felt 38 skal opgøres således, at udlån m.v. fordelt på flere virksomheder og/eller konti, men vedrørende samme debitor (risiko) betragtes som ét mellemværende, jf. BSL § 23, stk. 1.

For så vidt angår indberetningen af summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er placeret statistiske hensættelser ultimo (opgjort før fradrag for hensættelser) i felt 38, er det den samlede portefølje, hvorpå der foretages statistiske hensættelser, som skal anføres.

Til FB28

Der gøres opmærksom på følgende feltsammenhæng

De samlede udlån+garantidebitorer+hensættelser ultimo året på FB2813 skal svare til summen af FB0204 + FB0231 + FB2709 + FB2730.

De samlede a-hensættelser ultimo året på FB2826 skal svare til a-hensættelser på udlån og garantier ultimo året, jf. FB2709.

De samlede b-hensættelser ultimo året på FB2839 skal svare til de samlede b-hensættelser ultimo året på FB2730.

De samlede tab på FB2852 skal svare til summen af FB2705 + FB2726 + FB2735.

Til FB29

Ved den størrelsesmæssige fordeling af tab og hensættelser benyttes som engagementsgrundlag engagementets størrelse umiddelbart før afskrivningen/hensættelsen. Ved delafskrivninger placeres den enkelte delafskrivning ligeledes efter engagementets størrelse umiddelbart før delafskrivningen.

Der gøres opmærksom på følgende sammenhæng mellem felter på FB28 og felter på FB29, jf. også vejledningen til FB28

De samlede udlån+garantidebitorer+hensættelser ultimo året på FB2930 skal svare til de samlede udlån+garantidebitorer+hensættelser ultimo året på FB2813.

De samlede a-hensættelser ultimo året på FB2945 skal svare til de samlede a-hensættelser ultimo året på FB2826

De samlede b-hensættelser ultimo året på FB2960 skal svare til de samlede b-hensættelser ultimo året på FB2839

De samlede tab ultimo året på FB2975 skal svare til de samlede tab ultimo året på FB2852

Til FB30

Ved opgørelsen af udlån+garantidebitorer+hensættelser skal for udlån benyttes maksimumbeløb, såfremt dette er større end det aktuelle bogførte lånebeløb.

Til FB31/KB24

Ved opgørelsen af litra A. »Beholdning af kvalificerede andele« medtages samtlige kvalificerede andele, som instituttet respektive koncernen måtte være i besiddelse af på opgørelsestidspunktet.

Definitionen af kvalificerede andele findes i lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 3. Bemærk at alle kapitalandele er omfattet af definitionen, ikke kun kapitalandele i kredit- og finansieringsinstitutter.

Litra B, »Beholdning af kvalificerede andele efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger« opgøres i overensstemmelse med vejledningen i regnskabsbekendtgørelsens bilag 3.

Litra C, »Korrigeret beholdning af kvalificerede andele« fremkommer efter fradrag af 4 typer kapitalandele i den under litra B anførte beholdning. Om disse fradrag skal generelt bemærkes, at de ikke skal opgøres efter korrektion for aktiekøbs-og aktiesalgsforretninger.

Litra F, »Korrigeret beholdning af kvalificerede andele i procent af korrigeret ansvarlig kapital« (skema FB31, linie 13) skal, i modsætning til det i bekendtgørelsen anførte, alene angives med 1 decimal.

Endvidere skal bemærkes

– at posten »kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter fratrukket i instituttets ansvarlige kapital efter bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 6« (skema FB31, linie 3) i relation til opgørelsen efter bank- og sparekasselovens § 24, stk. 2, 1. pkt., kun omfatter den del af instituttets beholdning af kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter, der er ført til fradrag i instituttets ansvarlige kapital i medfør af bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 6.

– at posten »kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter fratrukket i instituttets ansvarlige kapital efter bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 7« (skema FB31, linie 4) i relation til opgørelsen efter bank- og sparekasselovens § 24, stk. 2, 1. pkt., kun omfatter den del af instituttets beholdning af kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter, der er ført til fradrag i instituttets ansvarlige kapital i medfør af bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 7. Der kan her være tale om kvalificerede andele, der udgør netop 10 % af kapitalen i et kredit- eller finansieringsinstitut, eller kvalificerede andele, der dels udgør under 10 % af kapitalen i et kredit- eller finansieringsinstitut og dels giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af kredit- eller finansieringsinstituttet, jf. lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 3 , sidste led.

– at posten »kapitalandele i øvrige dattervirksomheder der indgår i den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse« (skema FB31, linie 6) ikke omfatter kapitalandele i datterselskaber omfattet af bank- og sparekasselovens § 1 a, stk. 1, fordi disse, medmindre Finanstilsynet har krævet det, ikke er omfattet af konsolidering.

Til FB32/KB25

Litra A »Beholdning af instituttets/koncernens erhvervede kapitalandele« opgøres som summen af aktivposterne 6, 7 og 8 på opgørelsestidspunktet. Dette indebærer blandt andet, at nævnte post indeholder instituttets respektive koncernens kapitalandele i virksomheder omfattet af lovens § 1 a, stk. 1.

Litra B »Beholdning af erhvervede kapitalandele efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger« opgøres i overensstemmelse med vejledningen i regnskabsbekendtgørelsens bilag 3.

Litra C »Korrigeret beholdning af kapitalandele« fremkommer efter fradrag af 4 typer kapitalandele og tillæg af aktiver erhvervet fra virksomhed, der drives i medfør af bank- og sparekasselovens § 1 a.

De nævnte fradrag og tillægget skal ikke opgøres efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger.

Litra E, »Korrigeret beholdning af kapitalandele i procent af ansvarlig kapital« (skema FB32, linie 10) skal, i modsætning til det i bekendtgørelsen anførte, alene angives med 1 decimal.

Vedrørende posten »kapitalandele i øvrige dattervirksomheder, der indgår i den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse« (skema FB32, linie 6) skal bemærkes, at denne ikke omfatter kapitalandele i datterselskaber omfattet af bank- og sparekasselovens § 1 a, stk. 1, fordi disse, medmindre Finanstilsynet har krævet det, ikke er omfattet af konsolidering.

Tillægget »nettoaktiver erhvervet fra virksomhed, der drives i medfør af bank- og sparekasselovens

Vejledning til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter af 23. oktober 2001 som ændret ved bekendtgørelser af 18. december 2002 og 29. oktober 2003.

Indholdsfortegnelse

Vejledning til