Vejledning om supplerende bestemmelser for omsætning af fjerkræ\n(Bekendtgørelse nr. 43 af 29. januar 2004)

Kapitel 1

Indledning

EU og Danmark samt landene i Asien har i de seneste år været ramt af en række udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme hos fjerkræ. Her kan nævnes fjerkræinfluenza og Newcastle disease.

For at sikre mod at der spredes smitte, kan der gennemføres en række foranstaltninger. Det kan være bestemmelser om, hvor dyr må holdes, hvor der kan ske samling af disse, samt om optegnelser over omsætningen af disse.

På fjerkræområdet er der allerede en række regler for samhandel med fjerkræ i EU, for indretning af rugerier, for produktion af visse former for fjerkræ, for indsættelse af fjerkræ på dyrskuer og andre samlinger samt endelig for samling og omsætning af fjerkræ.

For at begrænse en mulig smitte med en fjerkræsygdom har det vist sig formålstjenligt, at fjerkræ ikke flyttes for hurtigt, efter at det er indsat på en ejendom, eller der er indsat andet fjerkræ på ejendommen.

Det har samtidig vist sig af afgørende betydning, at man ved en mistanke om smitte med en alvorlig fjerkræsygdom i en besætning, straks kan få et fyldestgørende overblik over, hvorfra fjerkræet stammer, og om der er flyttet fjerkræ fra ejendommen til andre fjerkræbesætninger.

Fødevaredirektoratet har derfor udstedt bekendtgørelse nr. 43 af 29. januar 2004 om supplerende bestemmelser for omsætning af fjerkræ.

Bestemmelserne i bekendtgørelsen gælder ud over de regler, der i øvrigt er fastsat på fjerkræområdet.

Bekendtgørelsen, der har hjemmel i lov om sygdomme og infektioner hos dyr, træder i kraft den 8. februar 2004.

Fra samme dato ophæves bekendtgørelse nr. 361 af 9. maj 1996 om samling og omsætning af fjerkræ.

Kapitel 2

Bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Kapitel 2

Bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Registrering.

Alle, der omsætter fjerkræ, skal lade sig registrere i den lokale fødevareregion. Det gælder også, selv om der ikke betales for købet eller salget.

Kravet om registrering gælder dog ikke, hvis fjerkræet udelukkende leveres til slagtning på et fjerkræslagteri.

Se § 3 i bekendtgørelsen.

2. Fortegnelse om omsætning.

A. Krav til besætningsejeren.

Besætningsejeren skal føre optegnelser om sin besætning. Han skal derfor notere, når der indsættes dyr i besætningen, og når der fraføres dyr fra besætningen. Såfremt transporten ikke foretages af ham selv eller sælger eller køber, skal der noteres navnet og adressen på transportøren.

Oplysningerne om besætningen skal omfatte dyrenes antal, art, race/afstamning, særlige kendetegn og eventuel mærkning. Der skal endvidere noteres, det antal dyr der dør i besætningen.

Oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år, og de skal vises for fødevareregionen, hvis den beder derom.

Der henvises til § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen.

B. Krav til transportøren.

Enhver, der mod betaling transporterer fjerkræ, skal føre optegnelser om transport af fjerkræ. Der skal noteres navn og adresse på den, der betaler for transporten, samt navn og adresse på de steder, hvor transporten påbegyndes, og hvor den slutter.

Der skal endvidere optegnes antallet af dyr og deres art.

Oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år, og de skal vises for fødevareregionen, hvis den beder derom.

Der henvises til § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen.

C. Krav til arrangøren af dyrskuer og udstillinger af fjerkræ eller samling af duer til kapflyvning.

Der findes særlige bestemmelser herfor, jf. § 5.

Det præciseres imidlertid, at arrangøren skal føre optegnelser over de duer eller det fjerkræ, der tilføres arrangementet.

Såfremt der sker salg i forbindelse med arrangementet, skal arrangøren sikre sig, at sælgeren er registreret som sådan i fødevareregionen.

Arrangøren skal føre optegnelse over et eventuelt salg af duer eller fjerkræ, og han skal sende kopi af sine optegnelser til fødevareregionen senest 1 uge efter, at arrangementet er afsluttet.

Oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år, og de skal vises for fødevareregionen, hvis den beder derom.

Der henvises til § 5 i bekendtgørelsen.

3. Rengøring af transportmidler.

Biler og andre vogne, der har været brugt til at transportere fjerkræ mod betaling, skal rengøres og desinficeres, før der påny transporters fjerkræ dermed.

Ejeren skal notere dato og sted for denne rengøring og desinfektion.

Oplysningerne herom skal opbevares i mindst 1 år, og skal vises til fødevareregionen, hvis den kræver det.

Der henvises til § 6 i bekendtgørelsen.

4. Bestemmelser for salg og levering af fjerkræ.

Når der indsættes fjerkræ på en ejendom, må der ikke leveres fjerkræ fra ejendommen i 30 dage efter indsættelsen. I de 30 dage medregnes den dag, hvor fjerkræet blev indsat.

Karantænekravet gælder dog ikke for andet fjerkræ end det indsatte, hvis dyrene leveres direkte til slagtning.

Karantænekravet gælder heller ikke, såfremt de dyr, der indsættes, bliver indsat i en separat karantæne, der er godkendt af fødevareregionen, eller dyrene samhandles inden for EU eller eksporteres til tredjelande.

Ved samhandel eller eksport skal dyrene imidlertid opfylde de krav, der gælder derfor, herunder eventuelle krav om frihed for indsættelse af dyr i besætningen.

Det er endelig tilladt at sende dyr til kapflyvning eller udstilling. Man skal da også opfylde kravene i de regler, der gælder derfor.

Der henvises til § 7 i bekendtgørelsen.

5. Straf.

Den, der overtræder reglerne, kan straffes med bøde, jf. § 8.

Fødevaredirektoratet, den 12. februar 2004

P.D.V.

John Larsen

/Arne Sunesen

Vejledning om supplerende bestemmelser for omsætning af fjerkræ

(Bekendtgørelse nr. 43 af 29. januar 2004)