Cirkulære om organisationsaftale for Fængselslærere
Table of Provisions (44)
Statutory Text (44 Articles)
Bilag 1
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Straffuldbyrdelseskontoret
Arbejdsopgaver for lærere ved Kriminalforsorgens fængselsskoler.
1. Undervisning
Lærerne varetager undervisning i: specialundervisning/herunder undervisning af fremmedsprogede i dansk og/eller engelsk, opfriskningskurser (7. – 8. klasses niveau) og undervisning i henhold til lov om almen voksenuddannelse og lov om forberedende voksenundervisning. I enkelte situationer er lærere støttelærer for elever med selvstudium fx på HF-niveau.
2. Direkte undervisningsrelaterede opgaver
I tilknytning til undervisningen har lærerne bl.a. følgende opgaver
· Planlægning af undervisningsforløb
· Forberedelse af undervisning
· Opgaverettelse, evaluering og efterbehandling af undervisningen samt prøveforberedelse
· Medvirken i pædagogisk-administrative funktioner i tilknytning til undervisningen, fx fredmødeprotokol, udarbejdelse af forløbsbeskrivelser og lignende
· Almindeligt tilsyn med udstyr og inventar til undervisningen
3. Prøver
Læreren skal medvirke ved gennemførelse af prøver og har bl.a. følgende opgaver
· Udarbejdelse af prøvesæt til intern skriftlig prøve
· Eksamination og censur ved mundtlige prøver
· Bedømmelse af skriftlige prøver
· Udfyldelse af karakterliste
· Tilsyn ved skriftlige prøver, herunder lærerens pligtige tilstedeværelse under prøver
4. Opgaver, der påhviler lærergruppen generelt
Læreren deltager i afdelingsrådsmøder vedrørende sagsbehandling.
Læreren skal endvidere medvirke i fængselsskolernes uddannelsesvirksomhed, der bl.a. omfatter
· Rådgivning og vejledning af eleverne generelt
· Deltage i handleplanssamtaler / modtagelsessamtaler, samt udfærdige arbejdsbedømmelser
· Rådgivning og vejledning af fængselsfunktionærer i uddannelsesspørgsmål vedrørende elever
· Faglig og pædagogisk ajourføring, herunder deltagelse i møder om faglige og pædagogiske emner
· Planlægning, koordinering mv. af undervisningen, herunder
· Deltagelse i pædagogisk udvalg, deltagelse i eventuelle underudvalg og arbejdsgrupper nedsat af Kriminalforsorgen/fængslet
· Planlægning, etablering og opretholdelse af – samt medvirken i – fagligt og tværfagligt samarbejdet mellem lærerne samt – tværfagligt samarbejde med samtlige personalegrupper på de enkelte afdelinger
· Koordinering af elevernes undervisning og arbejdsbyrder
5. Opgaver, der påhviler lærergruppen specifikt
Bl.a.
· Deltagelse i pædagogiske kurser og planlægningsmøder
· Deltagelse i netværksarbejde
· Tilsyn med samlinger samt
· Faglig vejledning af selvstuderende
6. Andre opgaver
Administrativ og pædagogisk bistand, herunder bistand til
· Forsøgsarbejde,
· Tilrettelæggelse af særlige undervisningsforløb
· Udviklingsopgaver, herunder udvikling af undervisningsforløb
· Projektledelse/projektkoordination
· Uddannelsesvejledning og pædagogisk vejledning inden for fritidsområdet
· Tillidsrepræsentant
· Medlem af lokal samarbejdsudvalg samt
· Sikkerhedsrepræsentant
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Straffuldbyrdelseskontoret
Arbejdsopgaver for faglærere ved a) værkstedsskolen og ved b) produktionsskoler.
Ad a) Værkstedstedskolen
1. Undervisning
Faglærerne varetager undervisning i værkstedsskolens fagudbud: lysbue / reparationssvejsning, elektronik, mag reparationssvejsning, mag svejsning, mag svejsning af plade og rør, motor introduktionskurser samt metal introduktionskurser.
2. Direkte undervisningsrelaterede opgaver
I tilknytning til undervisningen har faglærerne blandt andet følgende opgaver
· Planlægning af kursusforløb
· Forberedelse af kursusforløb
· Gennemførelse og evaluering af kursusforløb
· Almindeligt tilsyn med værkstedet og værkstedets udstyr og inventar
3. Prøver
Faglærerne medvirker sammen med lokalt AMU-center ved gennemførelse af prøver og har blandt andet følgende opgaver
· Udarbejdelse af prøvesæt
· Bedømme og censurere opgaverne
4. Opgaver, der påhviler faglærerne generelt
Faglærerne deltager i sagsbehandling.
Faglærerne medvirker endvidere ved
· Rådgivning og vejledning af eleverne
· Rådgivning og vejledning af fængselsfunktionærere i uddannelsesspørgsmål vedrørende værkstedsskolens eleverne
5. Opgaver, der påhviler faglærerne specifikt
Bl.a.
· Deltagelse i pædagogisk, teoretisk og praktisk udvikling inden for fagområdet
· Deltagelse i faglige konferencer og kurser, der sikrer faglærerne vedligeholdelse og udvikling af undervisningskompetencen
6. Andre opgaver
· Tillidsrepræsentant
· Medlem af lokalt samarbejdsudvalg samt
· Sikkerhedsrepræsentant
Ad b) Produktionsskoler
1. Undervisning
Faglærerne varetager undervisning, der er integreret i eller direkte afledt af arbejdsopgaven / projektet
2. Direkte projektrelaterede opgaver
· Projektforberedelse
· Projekt planlægning
· Projektgennemførelse
· Projektevaluering
· Almindeligt tilsyn med produktionsskolens / projektskolens udstyr og inventar
3. Opgaver, der påhviler faglærerne generelt
Faglærerne deltager i sagsbehandling
Faglærerne medvirker endvidere ved
· Rådgivning og vejledning af eleverne
· Rådgivning og vejledning af fængselsfunktionærerne i uddannelsesspørgsmål vedrørende produktionsskolens elever
4. Opgaver, der påhviler faglærerne specifikt
Bl.a.
· Deltagelse i pædagogisk, teoretisk og praktisk udvikling inden for fagområdet
· Deltagelse i faglige konferencer og kurser, der sikrer faglærerne vedligeholdelse og udvikling af deres faglige kompetencer.
5. Andre opgaver
· Tillidsrepræsentant
· Medlem af samarbejdsudvalg samt
· Sikkerhedsrepræsentant
§ 1. Organisationsaftalens område
§ 1. Organisationsaftalens område
Organisationsaftalen omfatter lærere, der er ansat til undervisning af de indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse samt souschefer, der varetager den daglige ledelse af undervisningen.
Bilag 2
Opretholdte bestemmelser fra aftale af 17. juni 1996 om tjenestetid mv. for fængselslærere/fængselsoverlærere.
Følgende bestemmelser fra aftale af 17. juni 1996 om tjenestetid mv. for fængselslærere/fængselsoverlærere, finder fortsat anvendelse
”Opgaverettelse.
§ 2. Ansættelse
§ 2. Ansættelse
Ansættelse efter denne aftale kan ske på fuldtid eller deltid. Til deltidsbeskæftigede ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid med undtagelse af eventuelle tillæg, der ydes uafhængigt af arbejdstiden.
Stk. 2. Ansættelse sker på et eller flere tjenestesteder under Kriminalforsorgen.
§ 3. Basisløn
§ 3. Basisløn
Lønsystemet består af en basisløn, der kan suppleres med en tillægsdel, jf. § 4.
Stk. 2. Der kan endvidere lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger i henhold til fællesoverenskomstens bestemmelse herom. Der kan således udbetales resultatløn i form af tillæg for den enkelte måleperiode i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået.
Stk. 3. Basislønnen til fængselslærere med seminarieuddannelse udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige grundbeløb (niveau 1. oktober 1997)
Basisløntrin
Basisløn
1
210.000 kr.
2
215.000 kr.
3
224.000 kr.
4
234.000 kr.
5
244.000 kr.
Oprykning til højere trin sker efter 2 år.
Stk. 4. Basislønnen til faglærere udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige grundbeløb (niveau 1. oktober 1997)
Basisløntrin
Basisløn
1
215.000 kr.
2
224.000 kr.
Oprykning til højere trin sker efter 4 år.
Stk. 5. Basislønnen til souschefer udgør 255.000 kr. årligt (niveau 1. oktober 1997).
§ 4. Tillæg
§ 4. Tillæg
Til fængselslærere (jf. § 3, stk. 3) og souschefer (jf. § 3, stk. 5) ydes et pensionsgivende kvalifikationstillæg (undervisningstillæg) på 14.700 kr. årligt (niveau pr. 1. oktober 1997).
Stk. 2. Til faglærere ved Kriminalforsorgens værkstedsskole i Nyborg ydes et ikke pensionsgivende funktionstillæg på 7.400 kr. årligt (niveau 1. oktober 1997).
Stk. 3. Der kan lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen, herunder arbejdsbestemte tillæg, der ydes for de timer/det tidsrum, hvori den pågældende funktion udføres.
Stk. 4. Der kan ligeledes lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af den ansattes faglige og personlige kvalifikationer, kvaliteten i opgave-varetagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked og hensynet til rekruttering og fastholdelse.
Stk. 5. Tillæg efter stk. 3 og 4 kan aftales i form af varige eller midlertidige tillæg. Tillæggene angives i grundbeløb (niveau 1. oktober 1997).
Stk. 6. Der kan herudover lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats.
Stk. 7. Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæggene udmøntes i overensstemmelse hermed, når en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.
Stk. 8. Ansatte, der er aflønnet efter denne aftale, er ikke omfattet af aftalerne om henholdsvis lokalløn og chefløn.
§ 5. Lønregulering
§ 5. Lønregulering
Basislønnen, funktionstillæg samt centralt aftalte kvalifikationstillæg reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg, medmindre andet aftales.
§ 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler
§ 6. Forhandlinger og indgåelser af aftaler mv.
Lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil.
Stk. 2. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandlinger skal finde sted mindst én gang om året, hvis en af parterne begærer det. Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom.
Stk. 3. Kan der ved lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra CO II.
Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Stk. 4. Opnås der ikke enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem aftalens parter. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Stk. 5. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres.
Stk. 6. Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler.
Stk. 7. Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale, eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter.
§ 7. Overgangsordning for ansatte før den 1. april 2003
§ 7. Overgangsordning for ansatte før den 1. april 2003
Fængselslærere og faglærere indplaceres på det løntrin i basislønskalaen, jf. § 3, stk. 3 hhv. stk. 4, som er lig med eller nærmest højere i forhold til den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som videreføres i det nye lønsystem.
Souschefer indplaceres på basislønnen i § 3, stk. 5.
Stk. 2. Hvis den samlede faste løn ved indplacering på basislønnen, inkl. eventuelle nye, varige tillæg, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et personligt tillæg til udligning af forskellen.
Tillægget ydes som et lokalt kvalifikationstillæg i henhold til § 4, stk. 4 eller eventuelt, hvis der lokalt er enighed herom, et lokalt funktionstillæg i henhold til § 4, stk. 3.
Hidtidige midlertidige tillæg opretholdes som midlertidige tillæg i den aftalte periode.
Stk. 3. Lærere, der ved iværksættelsen af det nye lønsystem ikke oppebærer slutløn i det hidtidige lønforløb, sikres endvidere et tillæg/en tillægsforhøjelse svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstigning med virkning fra det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket efter det hidtidige lønsystem.
Tillægget/tillægsforhøjelsen ydes dog kun i det omfang, der ikke i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem eller senere er aftalt en samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkommende anciennitetstrin.
Stk. 4. Oprykning til næste basisløntrin sker 2, hhv. 4 år efter overgangen. Der sker ikke herved modregning i et eventuelt personligt tillæg ydet i henhold til stk. 2.
Stk. 5. Hvis en ansat genindtræder i samme eller tilsvarende stilling efter tjeneste-frihed, finder ovennævnte regler tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i samme eller tilsvarende stilling blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.
§ 8. Pension
§ 8. Pension
Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen samt af varige og midlertidige tillæg i henhold til § 4, stk. 1, 3 og 4.
Stk. 2. Det samlede pensionsbidrag udgør 18,0 pct. af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
Arbejdstidsregler
§ 8. Opgaverettelse ved prøveforberedende undervisning under AVU medregnes i lærerens arbejdstidsopgørelse efter Undervisningsministeriets regler.
Mundtlige prøver
§ 9. Arbejdstid
§ 9. Arbejdstid .
For en fuldtidsbeskæftiget fængselslærer udgør arbejdstiden 1924 timer årligt (normperioden), inkl. ferie og søgnehelligdage, svarende til gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
Stk. 2. For fængselslærere, der er ansat en del af normperioden, fastsættes normen forholdsmæssigt.
Stk. 3. Normperioden løber normalt fra 1. august til 31. juli.
§ 9. Lærerens tidsforbrug ved eksamination og censur ved mundtlige prøver beregnes som antallet af elever, der har gennemført en mundtlig prøve ganget med den tid pr. eksamination, der er fastsat i Undervisningsministeriets regler om undervisning og prøver inden for almen voksenuddannelse. Elever, der udebliver fra prøven eller framelder sig senere end to døgn før dens afholdelse, indgår ligeledes i beregningen.
Stk. 2. Hver time, der i henhold til stk. 1 er beregnet til eksamination og censur ved mundtlige prøver, medregnes i arbejdstidsopgørelsen med 2 timer.
Stk. 3. Til eksamination medregnes der herudover 2 timer pr. prøve, dog mindst 4 timer i alt pr. prøve inkl. tid efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 beregnede tid ydes for forberedelse af mundtlige prøver. Der kan ikke herudover ydes læreren tid til løsning af opgaverne i tilknytning til mundtlige prøver.
Skriftlige prøver
§ 10. Arbejdsopgaver
§ 10. Arbejdsopgaver .
Lærerens arbejdsopgaver omfatter undervisning, forberedelse og andet arbejde.
Stk. 2. Lærerens arbejdsopgaver fremgår af bilag 1.
§ 10. Lærerens tidsforbrug ved bedømmelse af skriftlige prøver medregnes i arbejdstimer som antallet af gennemførte bedømmelser ganget med det tidsforbrug pr. bedømmelse, der er fastsat i Undervisningsministeriets regler om undervisning og prøver inden for almen voksenuddannelse.
Stk. 2. Lærerens tidsforbrug som vagt mv. ved skriftlig prøve medregnes i arbejdstidsopgørelse med det faktiske tidsforbrug.
Stk. 3. Ved udarbejdelse af interne skriftlige prøver i dansk og matematik medregnes i arbejdstidsopgørelsen 10 henholdsvis 30 timer for hvert udarbejdet prøvesæt. ”
Cirkulærebemærkninger
Ad § 8. Opgaverettelse
Opgaverettelse medregnes i lærernes arbejdstidsopgørelse med de af Undervisningsministeriet fastsatte minuttal pr. opgaver, for tiden
Fagrække
Fagtrin
Arbejdstimer pr. elev pr. modul
Dansk
Dansk 2
3,3
Dansk 1
3,3
som fremmedsprog
4,4
Matematik
Matematik 2
3,3
Matematik 1
1,3
Engelsk
Engelsk 2
1,3
Engelsk 1
1,3
Tysk
Tysk 2
1,3
Tysk 1
1,3
Naturfag
Naturfag 1
1,3
Naturfag 2
1,3
Tid til opgaverettelse beregnes på grundlag af det antal elever, der har deltaget i undervisningen inden 4. undervisningsuge i forløbet.
Ad § 9. Mundtlige prøver
Efter stk. 3 skal læreren pr. prøve have medregnet yderligere 2 timer. En prøve kan omfatte flere hold på samme niveau, ligesom samme røve kan være fordelt over flere dage.
Ad §§ 9 og 10 Mundtlige og skriftlige prøver
Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, såfremt læreren af skolen er udpeget som censor.
§ 11. Undervisning
§ 11. Undervisning
En fuldtidsbeskæftiget fængselslærer kan ikke uden lærerens accept planlægges med mere end 750 undervisningstimer inden for en normperiode.
Stk. 2. Undervisningstiden opgøres i hele timer.
Stk. 3. Timer til skriftlige prøver, jf. bilag 2 § 10, indgår ved opgørelsen af antallet af undervisningstimer efter stk. 1.
Stk. 4. Pædagogiske pauser i tilknytning til undervisningen indgår i arbejdstiden som andet arbejde.
§ 12. Forberedelse mv.
§ 12. Forberedelse mv.
Til hver fuldtidsbeskæftiget fængselslærer afsættes 375 timer i en normperiode . Timerne anses for medgået til de funktioner, som knytter sig til den ansattes individuelle forberedelse og efterbehandling af undervisning og den ansattes selvstændige faglige ajourføring, eksempelvis læsning af faglitteratur og faglige tidsskrifter samt faglig orientering på Internettet, samlinger og biblioteker mv.
Stk. 2. For hver fuldtidsbeskæftiget fængselslærer afsættes endvidere 50 timer i en pulje, der fordeles mellem lærerne til lærernes fælles forberedelse og efterbehandling af undervisning, samt fælles faglig ajourføring.
Stk. 3. For ansatte, der er fyldt 60 år og som anmoder herom, forhøjes tiden efter stk. 1, med 170 timer årligt og det årlige undervisningsmaksimum efter § 11, stk. 1, nedsættes med 170 timer årligt. Tiden medregnes fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år. Ansatte, der får forhøjet tiden efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis den årlige arbejdstidsnorm, jf. § 9, overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.
§ 13. Opgaverettelse og prøver
§ 13. Opgaverettelse og prøver
De i bilag 2 angivne hidtidige retningslinier for fængselslærere følges.
§ 14. Arbejdets tilrettelæggelse
§ 14. Arbejdets tilrettelæggelse.
Arbejdstiden tilrettelægges så vidt muligt på hverdage fra mandag til fredag . Det tilstræbes at arbejdet fordeles jævnt over normperioden.
Stk. 2. Arbejdstiden planlægges i perioder af mindst 8 ugers varighed. læreren skal have meddelelse om arbejdsplanen i god tid, inden denne træder i kraft og normalt senest 14 dage for ikrafttræden. Arbejdsplanen skal indeholde meddelelse om hvilke undervisningstimer læreren skal læse samt de mødetidspunkter, som læreren skal være til stede på institutionen.
Stk. 3. Meddeles en lærer aflysning af undervisning senest arbejdsdagen før, den pågældende undervisning skulle have været givet, kan læreren, inden for 3 måneder efter aflysningen har fundet sted, med et varsel på mindst 2 uger, pålægges at læse et tilsvarende antal undervisningstimer. Aflyses undervisningen samme dag, kan læreren pålægges at løse andre opgaver i de aflyste timer.
§ 15. Overarbejde
§ 15. Overarbejde
Det er et fælles ansvar for fængselslæreren og ledelsen at den enkelt lærer opnår sin periodenorm.
Stk. 2. Arbejdstiden opgøres en gang årligt ved normperiodens udløb.
Stk. 3. I arbejdstidsopgørelsen medtages alle de arbejdstimer der er afviklet i normperioden.
Stk. 4. Hvis arbejdets omfang ved årets udløb har oversteget den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, jf. § 9, stk. 1, godtgøres overarbejde enten i form af betaling pr. overarbejdstime, der udgør 1/1924 af den pågældendes årsløn på tidspunktet for udbetalingen, ekskl. pensionsbidrag, med et tillæg på 50 pct. eller i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 pct.
Stk. 5. Afspadsering efter stk. 4 afvikles senest 3 måneder efter udløbet af normperioden medmindre andet aftales mellem læreren og ledelsen.
§ 16. Godtgørelse
§ 16. Godtgørelse
For hver time læreren, hvormed det i § 11, stk. 1 nævnte årlige timetal for undervisning er overskredet, ydes en godtgørelse, der svarer til 2 gange godtgørelsen for tjeneste på søn- og helligdage.
§ 17. Arbejdstid for projektlærere, produktionsskolelærere m.fl.
§ 17. Arbejdstid for projektlærere, produktionsskolelærere, lærere ved Kriminalforsorgens pensioner samt og faglærere ved Kriminalforsorgens værkstedsskole(r)
Projektlærere, produktionsskolelærere, lærere ved Kriminalforsorgens pensioner samt og faglærere ved Kriminalforsorgens værkstedsskole(r) følger de for tjenestemænd gældende regler for ansatte med højeste arbejdstid og er således ikke omfattet af de i §§ 9-16 anført bestemmelser.
§ 18. Arbejdstid for souschefer
§ 18. Arbejdstid for souschefer
Souschefer følger de for tjenestemænd gældende regler for ansatte uden højeste arbejdstid.
§ 19. Ikrafttræden
Bilag 1. Arbejdsopgaver for lærere ved Kriminalforsorgens fængselsskoler
Bilag 2. Opretholdte bestemmelser fra aftale af 17. juni 1996 om tjenestetid mv. for fængselslærere/fængselsoverlærere
Generelle bemærkninger
Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (COII) har indgået vedlagte organisationsaftale, der har virkning fra 1. april 2003.
Aftalen supplerer fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og COII.
Aftalen indeholder et permanent, nyt lønsystem, der omfatter alle nuværende og kommende ansatte.
Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser
Til § 1. Organisationsaftalens område
Organisationsaftalen omfatter fængselslærere, lærere ved kriminalforsorgens fagskole(r), lærere ved arresthusene, lærere ved Kriminalforsorgens pensioner, produktionsskolelærere.
Organisationsaftalen omfatter ikke fritidslærere.
Timelønnede lærere ansættes og aflønnes efter Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning.
Til § 3. Lønsystem
Indplacering som fængselslærer efter stk. 3 forudsætter uddannelse som lærer fra et lærerseminarium eller tilsvarende. Lærere med andre uddannelser indplaceres som faglærer efter stk. 4.
Til § 4. Kvalifikations- og funktionstillæg samt resultatløn
Hensyn til f.eks. geografisk betingede lønforhold kan indgå i lokalt aftalte kvalifikationstillæg mv.
Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kan også, hvis forholdene taler herfor, aftales som midlertidige tillæg.
Engangsvederlag vil typisk være relevante, hvis der er tale om en efterfølgende honorering af en særlig indsats.
Forhåndsaftaler indebærer, at der ikke skal indgås konkret tillægsaftale mellem ansættelsesmyndigheden og tillidsrepræsentanten, hver gang én eller flere ansatte udfører opgaver/erhverver kvalifikationer, der er omfattet af forhåndsaftalen.
Hvis der lokalt indgås aftale om, at et tillæg ydes til ansatte, der har gennemgået et givent kursus eller en given efteruddannelse, bør alle i den pågældende personalegruppe, for hvem kurset/efteruddannelsen er relevant, have adgang til at gennemgå kurset/efteruddannelsen.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at det af bemærkningerne til tillidsrepræsentantaftalen fremgår, at tillidsrepræsentanter ikke lønmæssigt og udviklingsmæssigt skal stilles ringere end andre ansatte omfattet af nye lønsystemer og derfor skal have samme mulighed for at få tillæg ud over basislønnen, som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job.
Endelig kan der på baggrund af tillidsrepræsentanternes ændrede rolle inden for aftalesystemet, der efter den skete decentralisering i langt højere grad baserer sig på lokale løsninger, efter konkret vurdering indgås aftale om ydelse af tillæg til en tillidsrepræsentant.
Til § 4, stk. 7
Den lokale løndannelse i de nye lønsystemer er ikke underlagt lokalløns- og cheflønpuljeordningerne eller anden form for puljebegrænsning. Rammerne for den lokale økonomiske dispositionsfrihed er således alene fastlagt ved de bevillings- og budgetmæssige forhold, herunder en eventuel lønsumsbegrænsning.
Til § 6. Forhandlinger og indgåelser af aftaler mv.
Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en forudsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau.. På denne baggrund delegerer aftalens parter kompetencen efter følgende retningslinier
a) Finansministeriet bemyndiger de enkelte ministerier mv. til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter endvidere, at ministerierne mv. videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale ledelse.
b) COII videredelegerer tilsvarende sin kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale tillidsrepræsentant. I de tilfælde, hvor der for en personalegruppe ikke er valgt en tillidsrepræsentant, indgås de lokale aftaler med vedkommende organisations lokale afdeling eller direkte med organisationen.
Det er parternes overordnede hensigt, at forhandlingerne skal finde sted og aftalerne indgås på parallelle niveauer. Parterne er således enige om, at aftaler bør indgås mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.
Den lokale ledelse og tillidsrepræsentanterne kan i forbindelse med de lokale forhandlinger lade sig bistå af repræsentanter fra ministeriet mv., henholdsvis organisationen.
Til § 6, stk. 3
For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.
Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale. Dette kan f.eks. være oplysninger om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.
Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten.
Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som et element i lønpolitikken.
Til § 6, stk. 7
Ved opsigelse af aftale om kvalifikationstillæg , bevarer den enkelte ansatte tillægget som en personlig ordning, medmindre andet aftales.
Ved opsigelse af en aftale om funktionstillæg , gives der skriftlig meddelelse til den enkelte ansatte om aftalens opsigelse samt om, at tillægget bortfalder med et varsel svarende til den enkeltes individuelle opsigelsesvarsel, medmindre andet aftales.
Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet, f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet.
Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen.
Til § 12. forberedelse mv.
Den ansatte administrerer under ansvar for ledelsen selv opgaveløsningen under respekt for de opgaver, som forudsættes løst inden for den afsatte tid.
Til § 19. Ikrafttræden
De for de tjenestemandsansatte fængselslærere m.fl. fastsatte arbejdstidsregler finder anvendelse til ikrafttræden af de nye arbejdstidsregler pr. 1. januar 2004 eller senest 1. august 2004 såfremt der indgås lokale aftaler om at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet. Der henvises til cirkulære af 17. juni 1996 om tjenestetid mv. for fængselslærere/fængselsoverlærere Perst.nr. 039-96.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra 1. april 2003/
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 19. december 2003
P.M.V.
E.B.
Inge Stokholm
Organisationsaftale for fængselslærere m.fl.
§ 19. Ikrafttræden
Denne aftale har virkning fra 1. april 2003, og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2005.
For så vidt angår arbejdstidsreglerne i efter §§ 9 – 16 træder disse i kraft den 1. januar 2004 medmindre der indgås lokal aftale om at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet til 1. august 2004. Indtil ikrafttræden af arbejdstidsreglerne efter §§ 9-16 finder de for de tjenestemandsansatte fængselslærere gældende arbejdstidsregler anvendelse.
København, den 19. december 2003
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II
Tommy Agerskov Thomsen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Mogens Esmarch
Cirkulære om organisationsaftale for fængselslærere m.fl.
Indholdsfortegnelse
Cirkulære
Generelle bemærkninger
Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser
Ikrafttræden
Organisationsaftale