Legislator Case Law & Legislation
C20040903154 tilsamtligekl-kommuner DK

Skrivelse med orientering om bekendtgørelse om tilskud efter § 135 a (grundtakstfinansiering) i lov om social service\n(Til samtlige KL-kommuner) (tilsamtligekl-kommuner)

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Skrivelse 2004 9031 Historic

Bilag 1

Bekendtgørelse om tilskud efter § 135 a (grundtakstfinansiering) i lov om social service

I medfør af § 135 a, stk. 5 og 7 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003 og § 5, stk. 10 i lov nr. 489 af 7. juni 2001 om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejeordninger (Indførelse af en grundtakstmodel for visse serviceydelser i stedet for delt finansiering), fastsættes

Anvendelsesområde

Skrivelse 2004 9031 Historic

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for kommunerne, undtagen Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 5-7 gælder for Bornholms Regionskommune.

Fast tilskud og anvisning heraf

Skrivelse 2004 9031 Historic

§ 2. Det faste tilskud efter lov om social service § 135 a, stk. 1, udbetales til kommunerne med 1/12 i hver måned.

Stk. 2. Tilskuddet anvises, så det er til disposition for kommunen den sidste bankdag før den 16. i hver af kvartalets måneder.

75.000 kr. tilskud og anvisning heraf

Skrivelse 2004 9031 Historic

§ 3. Tilskuddet på 75.000 kr. pr. barn, ung eller familie i ophold efter lov om social service § 135 a, stk. 2, udbetales til kommunen med ¼ i hvert kvartal.

Stk. 2. Tilskuddet anvises, så det er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag inden den 20. i den første måned af kvartalet.

140 mill. kr. – puljen

Skrivelse 2004 9031 Historic

§ 4. Ansøgninger om tilskud for årene 2004 og frem fra 140 mill. kr. puljen efter lov om social service § 135 a, stk. 4, skal indsendes til Socialministeriet senest den 1. juli året efter. Meddelte tilskud udbetales, så de er til disposition for kommunen senest den 31. december samme år.

Stk. 2. Ansøgninger om tilskud for hvert af årene 2002 og 2003 fra puljen på 140 mio. kr. efter § 5, stk. 8, i lov nr. 489 af 7. juni 2001 om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejeordninger (Indførelse af en grundtakstmodel for visse serviceydelser i stedet for delt finansiering), skal indsendes til Socialministeriet senest den 1. juli i året efter hvert af årene 2002 og 2003. Meddelte tilskud udbetales, så de er til disposition for kommunen senest den 31. december samme år. Retningslinier for udbetaling af puljen udsendes inden den 1. april 2002.

Bornholms Regionskommune

Skrivelse 2004 9031 Historic

§ 5. Bornholms Regionskommune får udbetalt fast tilskud efter lov om social service § 135 a, stk. 1, svarende til summen af de tilskud, de 5 tidligere bornholmske kommuner var berettiget til vedrørende 2002.

Stk. 2. Tilskuddet anvises, så det er til disposition for kommunen den sidste bankdag før den 16. i hver af kvartalets måneder.

Skrivelse 2004 9031 Historic

§ 6. Bornholms Regionskommune får fra 2004 udbetalt tilskud på 75.000 kr. pr. barn, ung eller familie i ophold efter lov om social service § 135 a, stk. 2, svarende til det tilskud, som de 5 tidligere bornholmske kommuner ville være berettiget til, jf. lov om social service § 135 a, stk. 3. Tilskuddet udbetales med ¼ i hvert kvartal.

Stk. 2. Tilskuddet anvises, så det er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag inden den 20. i den første måned af kvartalet.

Skrivelse 2004 9031 Historic

§ 7. Bornholms Regionskommune får fra 2004 udbetalt et tilskud fra 140 mill. kr. puljen vedrørende det foregående år, svarende til det tilskud, som Bornholms Regionskommune fik udbetalt fra 140 mill. kr.-puljen vedrørende 2002.

Stk. 2. Bornholms Regionskommune får i 2004 udbetalt et tilskud fra 140 mill. kr. puljen vedrørende 2003, svarende til det tilskud, som de 5 bornholmske kommuner får udbetalt fra 140 mill. kr. puljen vedrørende 2002.

Ikrafttræden

Skrivelse 2004 9031 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. januar 2004 og har virkning fra den 1. januar 2004.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1020 af 12. december 2001 om tilskud og refusion i overgangsordningen i finansieringsreformen (grundtakstfinansiering) for tilbud efter lov om social service.

Socialministeriet, den 15, januar 2004

HENRIETTE KJÆR

/ Aksel Meyer

Skrivelse 2004 9031 Historic

Skrivelse med orientering om bekendtgørelse om tilskud efter § 135 a (grundtakstfinansiering) i lov om social service

(Til samtlige KL-kommuner)

Socialministeren har den 15. januar 2004 underskrevet en ny bekendtgørelse om tilskud efter § 135 a (grundtakstfinansiering) i lov om social service. Bekendtgørelsen, der er vedhæftet, vil blive offentliggjort i lovtidende den 24. januar 2004.

Den nye bekendtgørelse fastsætter regler for, hvordan tilskuddene, der følger af lov om social service § 135 a, udbetales. Derudover fastsætter bekendtgørelsen særlige regler for tilskuddene til Bornholms Regionskommune.

Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 1020 af 12. december 2001 om tilskud og refusion i overgangsordningen i finansieringsreformen (grundtakstfinansiering) for tilbud efter lov om social service.

Af ikrafttrædelsesbestemmelsen fremgår, at bekendtgørelsen har virkning fra 1. januar 2004.

Socialministeriet, den 15. januar 2004

Aksel Meyer

/Merete Mygind

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →