Vejledning om patientindflydelse på psykiatriske sygehuse og afdelinger\n(Til alle psykiatriske sygehuse og afdelinger)

Vejledning om patientindflydelse på psykiatriske sygehuse og

afdelinger

(Til alle psykiatriske sygehuse og afdelinger)

1. Indledning

Bekendtgørelse nr. 1337 af 15. december 2004 om patientindflydelse på psykiatriske sygehuse og afdelinger, som er udstedt i medfør af § 30 i lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (psykiatriloven), erstatter bekendtgørelse nr. 708 af 20. november 1989 om patientråd og patientmøder på psykiatriske sygehuse og afdelinger.

2. Baggrund

I 1998 blev psykiatriloven revideret på baggrund af Psykiatrilovsundersøgelsen fra august 1996. Undersøgelsen viste, at ordningen med patientmøder og patientråd ikke fungerede hensigtsmæssigt. Kun meget få steder var der oprettet patientråd, og patienternes tilstand og forholdene på især de akutte lukkede afdelinger forhindrede ofte, at der kunne afholdes patientmøder.

I bemærkningerne til lovforslaget om revision af psykiatriloven anførtes, at det måtte tillægges væsentlig betydning, at patienterne har mulighed for at øve indflydelse på egne forhold. Som en mulig forklaring på, at ordningen med patientråd og patientmøder ikke havde fungeret optimalt, blev i lovbemærkningerne anført, at de patienter, der er indlagt gennem længere tid og som kunne drage nytte af ordningen, ofte på grund af deres sygdom har vanskeligt ved at deltage i arbejdet. En anden forklaring kunne være, at den største del af patientgruppen i dag udskrives så hurtigt fra de psykiatriske afdelinger, at det er vanskeligt at få ordningen til at fungere kontinuerligt.

På den baggrund blev det overvejet at ophæve de gældende bestemmelser om patientråd og patientmøder. Man fandt dog, at der fortsat burde sikres patienterne mulighed for at øve indflydelse på egne forhold, idet patientindflydelse måtte antages at have betydning for, hvordan opholdet på en psykiatrisk afdeling opleves.

I psykiatrilovens § 30 blev derfor indsat en bemyndigelse til sundhedsministeren til at fastsætte regler om patientindflydelse på de psykiatriske afdelinger. Med udtrykket ”patientindflydelse” sigtedes til patientinddragelse i en bredere betydning end den formaliserede fremgangsmåde med oprettelse af patientråd og afholdelse af patientmøder.

3. Udviklingen i psykiatrien

Bekendtgørelsen om patientråd og patientmøder fra 1989 forudsætter til en vis grad, at patienterne er indlagt i længere tid, og at der er tale om en homogen patientgruppe. Udviklingen i behandlingen siden 1989 har medført, at patienterne i gennemsnit er indlagt i kortere tid, og at indlæggelserne i et vist omfang er erstattet med ambulant behandling og tilbud i distriktspsykiatrien. Patienterne udgør på grund af forskel i alderssammensætning, diagnoser, behandlingstilbud mv. ikke en homogen gruppe med fælles behov. Disse forskelle bør afspejles ved tilrettelæggelse af patientindflydelsen. Der bør f.eks. tages højde for, at sygdommen i sig selv kan betyde, at patienten har svært ved at indgå i sociale sammenhænge, som f.eks. at møde op til et patientmøde.

4. Hvordan kan patientindflydelse tilrettelægges?

Bekendtgørelsen omfatter kun patienter, der er indlagt. Når patienterne udskrives efter indlæggelse, har de således ikke længere indflydelse på forholdene på sygehuset eller afdelingen, jf. § 3.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at rammerne for inddragelse af patienterne blandt andet bør fastlægges under hensyn til antallet af patienter på afdelingen, patientsammensætningen og den gennemsnitlige indlæggelsestid på afdelingen.

Det er ikke hensigten med bekendtgørelsen at ændre forholdene de steder, hvor patientråd og patientmøder i dag fungerer tilfredsstillende. Det er i stedet hensigten at præcisere sygehusmyndighedens forpligtelse til at skabe mulighed for patientindflydelse i en form, der tager højde for de individuelle forskelle i indlæggelsestid, patientsammensætning mv., der er fra afdeling til afdeling. På afdelinger, hvor den gennemsnitlige indlæggelsestid er lang, vil der typisk være behov for, at der gives adgang til en mere omfattende og systematisk patientindflydelse, f.eks. ved oprettelse af egentlige patientråd, eller ved afholdelse af patientmøder mv. På afdelinger, hvor patienterne overvejende er indlagt kort tid, kan det være mere relevant at give mulighed for indflydelse i en mindre formaliseret form, men således at det sikres, at patienterne har reel adgang til at ytre sig om de forhold, der er omfattet af bekendtgørelsen. Dette kan eksempelvis gøres ved, at patienterne ved indlæggelsen gøres opmærksom på, at de kan gøre deres indflydelse gældende ved at ytre sig om forholdene på afdelingen, jf. §§ 4 - 5, og at de orienteres om, hvorledes dette nærmere kan foregå. På afdelinger, hvor der både er lang- og korttidsindlagte patienter, og hvor patientgruppen også på anden måde er uhomogent sammensat, kan der være behov for at etablere adgang til patientindflydelse på forskellig vis, f.eks. både ved patientråd/patientmøder og under mindre formaliserede former. På alle typer afdelinger kan det være relevant, at der som et supplement etableres mulighed for, at patienterne kan fremsætte deres ønsker/forslag anonymt, evt. ved at der opsættes en postkasse på afdelingen.

Amtsrådet og bestyrelsen i Hovedstadens Sygehusfællesskab er forpligtet til at skabe det fornødne grundlag for, at patientindflydelse kan finde sted, jf. bekendtgørelsens § 2. Denne forpligtelse består blandt andet i at sikre, at der konkret for hver enkelt afdeling findes en nedskrevet procedure for patientindflydelse, som tager højde for de konkrete forhold på afdelingen, og som afdelingen er forpligtet til at overholde. På psykiatriske sygehuse skal der ligeledes for hver enkelt afdeling udarbejdes en nedskrevet procedure, der tager højde for de konkrete forhold på den pågældende afdeling. Afdelingsledelsen skal sikre, at bestemmelserne heri er tilgængelige for patienterne.

Den nedskrevne procedure for patientindflydelse kan blandt andet indeholde en beskrivelse af, hvem der har det overordnede ansvar for patientindflydelsesordningen på afdelingen, hvordan informationspligten om patientindflydelse overfor hver enkelt patient skal opfyldes og hvem i afdelingen, der konkret har ansvaret for at give informationen overfor patienten. Proceduren kan endvidere indeholde en konkret beskrivelse af, hvilke forhold der kan opnås indflydelse på, hvordan der tages særlige hensyn til patienter, der har vanskeligt ved at formulere ønsker og behov mv.

5. Hvad kan patienterne få indflydelse på?

Efter § 4 skal en række spørgsmål forelægges patienterne. Det drejer sig om retningslinier for det almindelige omsorgsarbejde, meningsfyldt beskæftigelse og husorden på den enkelte afdeling. Derudover skal spørgsmål om tildeling og administration af de midler, der afsættes til patienternes fritidsbefordring og aktiviteter såsom sport, uddannelse mv. forelægges. Endelig skal spørgsmål om planer og funktionsbeskrivelser for de bygningsmæssige forhold, større ændringer i disse samt større inventaranskaffelser forelægges patienterne, inden der træffes beslutning herom. Den endelige beslutning vedrørende disse spørgsmål træffes af den myndighed, dvs. amtsrådet, sygehusledelsen, afdelingsledelsen mv., der har kompetencen hertil. Det fastsættes i § 4, stk. 2, at amtsrådet/bestyrelsen i Hovedstadens Sygehusfællesskab i særlige tilfælde kan fravige de tilfælde, hvor der i henhold til § 4, stk. 1 er en pligt til at høre patienterne. Der er tale om en snæver undtagelsesbestemmelse, der kun forudsættes anvendt i de sjældne tilfælde, hvor det efter de konkrete forhold på afdelingen, f.eks. på grund af meget kort gennemsnitlig indlæggelsestid, ikke er muligt at foretage en høring af patienterne vedrørende de i bestemmelsen nævnte forhold.

Udover de emner, der er nævnt direkte i bekendtgørelsens § 4, kan andre emner også bringes op, jf. bekendtgørelsens § 5. Det kan være ethvert emne, der optager patienterne, så længe disse ikke vedrører enkelte personers forhold, jf. § 7. Det kan f.eks. være ønsker vedrørende mad- og drikkevarer, mindre inventaranskaffelser, mindre ændringer af de bygningsmæssige forhold, tvivl om fortolkningen af retningslinierne for husorden mv.

Patienterne har med bekendtgørelsen en udtaleret, og i det omfang patienternes ønsker ikke imødekommes, skal dette begrundes af beslutningstagerne, jf. bekendtgørelsens § 6.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, at patientindflydelsen ikke vedrører enkeltpersoners forhold. Det betyder f.eks., at forhold vedrørende behandlingen eller kritik af personalet må drøftes med sundhedspersonalet i en anden sammenhæng, og at klagesager behandles i de klagesystemer, der findes. Klager over overtrædelser af bekendtgørelsens bestemmelser kan på lige fod med klager over andre forhold af servicemæssig karakter påklages til amtsrådet/bestyrelsen i Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 15. december 2004

Sven Erik Bukholt