Vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene
Table of Provisions (47)
Statutory Text (47 Articles)
Artikel 1
Definitioner
I denne forordning
---
d) har udtrykket 'flygtning' den betydning, der er tillagt det i artikel 1 i konventionen om flygtninges retsstilling, som er undertegnet i Geneve den 28. juli 1951
e) har udtrykket 'statsløs' den betydning, der er tillagt det i artikel 1 i konventionen om statsløse personers retsstilling, som er undertegnet i New York den 28. september 1954
---
Bilag 1
Bilag 1
INDHOLDSFORTEGNELSE
Afsnit I
Pkt. 1-2
Indledning
Formål
Pkt. 3
Pkt. 4-5
Forordning (EØF) nr. 1408/71
Forordning (EØF) nr. 574/72
Pkt. 6-15
EØS-aftalen og Nordisk Konvention - geografisk anvendelsesområde
Pkt. 16-20
Personkreds
Pkt. 21-23
Pkt. 24-25
Ydelser ved arbejdsløshed - sagligt anvendelsesområde
Administration - kompetent institution
Afsnit II
Lovvalgsregler
Pkt. 26-31
Pkt. 32-99
Forordningens hovedregel
Forordningens undtagelser
a) Søfolk, pkt. 35-45
b) Tjenestemænd og dermed ligestillede, pkt. 46-51
c) Udsendte arbejdstagere og artikel 17-aftaler, pkt. 52-64
d) Internationale transportarbejdere, pkt. 65-69
e) Personer med arbejde i flere lande, pkt. 70-77
f) Tjenestegørende personale på ambassader og konsulater, pkt. 78-83
g) EU's hjælpepersonale, pkt. 84-88
h) Særligt om udvalgte persongrupper, pkt. 89-99
Pkt. 100-103
Nationalt fastsatte undtagelser
a) Personer, der ikke har ret til at blive forsikret i et andet EØS-land, pkt. 100
b) Personer, der søger arbejde i Danmark med en attest E 303, pkt. 101-103
Afsnit III
Pkt. 104-113
Pkt. 114-118
Artikel 2
Personkreds
1. Denne forordning finder anvendelse på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og som er statsborgere i en af disse stater eller er statsløse eller flygtninge bosat på en medlemsstats område, samt på deres familiemedlemmer og efterladte.
2. Denne forordning finder endvidere anvendelse på efterladte efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, uanset disse arbejdstageres og selvstændige erhvervsdrivendes nationalitet, såfremt deres efterladte er statsborgere i en medlemsstat eller er statsløse eller flygtninge bosat på en medlemsstats område.
3. Denne forordning finder anvendelse på tjenestemænd og på personer, der efter den lovgivning, som skal anvendes, ligestilles med tjenestemænd, for så vidt de pågældende er eller har været omfattet af en medlemsstats lovgivning, på hvilken denne forordning finder anvendelse.
Bilag 2
Bilagsfortegnelse
Bilag 2
Bilagsfortegnelse
Bilag 3
Beskrivelse af de forskellige E-blanketter.
Bilag 4
Oversigt over de blanketter, der kræves som dokumentation for, at en person er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
Bilag 5
Oversigt over børnepasningsorlov for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere.
Bilag 6
Stikordsregister.
Bilag 7
Relevante artikler fra Forordning (EØF) nr. 1408/71, Forordning (EØF) nr. 574/72 samt Nordisk Konvention om Social Sikring.
Bilag 3
Beskrivelse af de forskellige E-blanketter
Bilag 3
Beskrivelse af de forskellige E-blanketter
Hermed følger en oversigt over de i vejledningen nævnte blanketter, og i hvilke situationer de skal anvendes
E 001 DK
Blanket til brug for kommunikation mellem 2 landes myndigheder
En generel blanket der kan bruges ved anmodning om oplysninger fra et andet EØS-land, ved svar på forespørgsel fra et andet land og ved anmodning om en blanket.
E 119 DK
Beviser den lediges og dennes familiemedlemmers ret til sygedagpenge
Beviset udstedes af kommunen (Folkeregistret i København Kommune), når der foreligger en attest E 303. Beviset anvendes som dokumentation for ret til sygesikringsydelser i det andet EØS-land.
E 101 DK
Blanket om den lovgivning, der skal finde anvendelse
Blanketten udstedes af Den Sociale Sikringsstyrelse og bruges som dokumentation for anvendelse af dansk lovgivning om social sikring under arbejde i et eller flere andre EØS-lande.
(For personer, der ikke er statsborgere i et EØS-land, anvendes blanket N 101 DK ved arbejde inden for Norden).
EU-sygesikrinsgbevis
Beviser den lediges og dennes familiemedlemmers ret til sygehjælp
Beviset udstedes af kommunen (Folkeregistret i København Kommune), når der foreligger en attest E 303. Beviset anvendes som dokumentation for ret til hospitalsbehandling m.v. i det andet EØS-land.
E 102 DK
Forlængelse af udstationeringen eller selvstændig virksomhed
Blanketten udstedes af de sociale sikringsmyndigheder i det EØS-land, hvortil lønmodtageren er udstationeret. Blanketten anvendes i tilfælde, hvor blanket E 101 DK for 1 år er udløbet og udstationeringen af uforudselige grunde bliver af længere varighed.
(For personer, der ikke er statsborgere i et EØS-land, anvendes blanket N 102 DK som forlængelse af N 101 DK).
E 301 DK
Attest om de perioder, der skal tages i betragtning ved tilståelse af arbejdsløshedsydelser
Attesten udstedes af Arbejdsdirektoratet og de danske a-kasser. Attesten anvendes til at opfylde betingelserne for ret til dagpenge i det andet EØS-land.
(For personer, der ikke er statsborgere i et EØS-land, anvendes inden for Norden attest N 301 DK).
E 103 DK
Blanket om udøvelse af ret til at vælge
Blanketten udstedes af Den Sociale Sikringsstyrelse og bruges som dokumentation for anvendelse af en medlemsstats lovgivning, når en person har valgt at være omfattet af lovgivningen i et andet medlemsland end arbejdslandet.
E 303 DK
Attest om bevarelse af ret til dagpenge
Attesten udstedes af de danske a-kasser. Attesten anvendes som dokumentation for ret til at modtage danske dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land.
Artikel 4
Sagligt anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på enhver lovgivning om sociale sikringsgrene, der vedrører
a) ydelser i anledning af sygdom og moderskab
b) ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen
c) ydelser ved alderdom
d) ydelser til efterladte
e) ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme
f) ydelser ved dødsfald
g) ydelser ved arbejdsløshed
h) familieydelser.
Afsnit II
Bestemmelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes
Bilag 4
Oversigt over de blanketter, der kræves som dokumentation for, at en person er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
Bilag 4
Oversigt over de blanketter, der kræves som dokumentation for, at en person er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
Denne oversigt omhandler alene persongrupper der ikke er omfattet af hovedreglen i artikel 13, stk. 2, litra a), i forordningen. Sådanne personer skal ikke have udstedt en blanket E 101 DK. Se pkt. 28.
Artikel
Persongruppe
Krav om
blanket?
Hvilken blanket?
13, stk. 2, litra c
Ansat om bord på skib, der fører dansk flag
Nej
13, stk. 2, litra d
Tjenestemænd og dermed ligestillede, der er ansat i dansk offentlig administration
Nej
14, stk. 1, litra a
Udsendt af dansk arbejdsgiver op til 1 år
Ja
E 101 DK
14, stk. 1, litra b
Udsendt af dansk arbejdsgiver yderligere 1 år
Ja
E 102 DK
14, stk. 2, litra a
Ansat i international transport, hvor
a. Virksomheden har sit hjemsted i Danmark
b. Beskæftiget af filial eller fast repræsentation i Danmark
c. Personen har bopæl i Danmark, og hvis overvejende beskæftiget her
Nej
Styrelsens egen
”transportblanket”
14, stk. 2, litra b
Arbejde i 2 eller flere lande
a. Arbejder bl.a. i Danmark og har bopæl her
b. Bopæl i Danmark, men arbejder for 2 eller flere virksomheder, der ikke har hjemsted her
c. Virksomheden har hjemsted i Danmark, hvis personen ikke er bosat i et af de lande, pågældende arbejder i
Ja
E 101 DK
(gælder for hele arbejdsperioden)
14b, stk. 1
Udsendt fra Danmark til arbejde om bord på skib
a. i op til 1 år
b. i yderligere 1 år
Ja
Ja
E 101 DK
E 102 DK
14b, stk. 4
Ansat om bord på skib, der fører andet EØS-lands flag, med bopæl i Danmark og aflønnet af dansk arbejdsgiver
Ja
E 101 DK
(gælder for hele arbejdsperioden)
16, stk. 2
Lokalt ansatte på danske ambassader/konsulater, der er danske statsborgere, og som vælger at være omfattet af dansk lovgivning
Ja
E 103 DK
(gælder for hele arbejdsperioden)
16, stk. 3
Hjælpeansatte ved EU's institutioner, der er danske statsborgere, eller som senest har været forsikret i Danmark, og som vælger at være omfattet af dansk lovgivning
Ja
E 103 DK
(gælder for hele arbejdsperioden)
17
Udsendt af dansk arbejdsgiver i op til 3 år
Særlige persongrupper
Ja
Ja
E 101 DK
E 101 DK
(gælder for hele arbejdsperioden)
Bilag 5
Oversigt over børnepasningsorlov for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere
Bilag 5
Oversigt over børnepasningsorlov for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere
Orlov til børnepasning
Grænsearbejdere
Bopæl: DK
Arbejde: andet EØS-land
Beskæftigede
Nej - er ikke omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Ledige: *)
Ja - er dagpengeberettigede i DK.
Grænsearbejdere
Bopæl: andet EØS-land
Arbejde: DK
Beskæftigede
Ja - hvis beskæftigelseskravet i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er opfyldt.
Ledige: *)
Nej - er ikke dagpengeberettigede i DK.
'Andre arbejdstagere end grænsearbejdere'
Bopæl: DK
Arbejde: andet EØS-land
Beskæftigede
Nej - er ikke omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Ledige: *)
Ja - hvis medlemmet er dagpengeberettiget i DK.
'Andre arbejdstagere end grænsearbejdere'
Bopæl: andet EØS-land
Arbejde: DK
Beskæftigede
Ja - hvis beskæftigelseskravet i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er opfyldt.
Ledige: *)
Ja - hvis medlemmet er dagpengeberettiget i DK.
*) Ledige er alene nævnt for fuldstændighedens skyld. Personer, der bliver ledige, mister som udgangspunkt deres status som enten grænsearbejdere eller andre arbejdstagere end grænsearbejdere. Ledige, som er på orlov, kan således i medfør af forordning (EØF) nr. 1612/68 bevare retten til orlov, hvis der er fremsat ønske om orloven før 1. maj 2004. Spørgsmål om ret til orlov kan rettes til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Bilag 6
Stikordsregister
A
Punkt
Afrejse før attest E 303 starter
152-153
Afrejse ved attest E 303
127-128,145-146, 148-150,190-193,195
Aktivering og aktiveringssydelse
141, 148-149, 192
Ambassader
33, 48, 78-83
Andre arbejdstagere end grænsearbejdere
107, 203, 205-207, 209-211, 216-218, 226-227, 231-235, 237, 240, 242
Ansættelsessamtale
156
Arbejde med løntilskud
141
Arbejdsløs
Se Periodisk, Delvis eller Helt arbejdsløs
Kapitel 6
Arbejdsløshed
Afdeling 1
Fælles bestemmelser
Kapitel 6
Ydelser ved arbejdsløshed
Gennemførelse af forordningens artikel 67
Bilag 7
Uddrag af forordning (EØF) nr. 1408/71
Bilag 7
Uddrag af forordning (EØF) nr. 1408/71
Afsnit I
Almindelige bestemmelser
Artikel 11
Formaliteter ved udstationering af en arbejdstager i henhold til forordningens artikel 14, stk. 1 og artikel 14 b, stk. 1, og ved aftaler indgået i henhold til forordningens artikel 17
1. Denne institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning fortsat finder anvendelse, skal
a) på arbejdstagerens eller dennes arbejdsgivers anmodning i de i forordningens artikel 14, stk. 1, og artikel 14 b, stk. 1, omhandlede tilfælde
b) i tilfælde, hvor forordningens artikel 17 finder anvendelse
udlevere arbejdstageren en attest, der bekræfter, at han fortsat er omfattet af denne lovgivning indtil et nærmere angivet tidspunkt.
2. Samtykke i de tilfælde, der er omhandlet i forordningens artikel 14, stk. 1, litra b), og artikel 14 b, stk. 1, skal indhentes af arbejdsgiveren.
Artikel 11 a
Formaliteter i henhold til forordningens artikel 14 a, stk. 1 og 14 b, stk. 2, og ved aftaler indgået i henhold til forordningens artikel 17 ved udøvelse af virksomhed i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende normalt udøver selvstændig virksomhed
1. Den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning fortsat finder anvendelse, skal
a) på den selvstændige erhvervsdrivendes anmodning i de i forordningens artikel 14 a, stk. 1, og artikel 14 b, stk. 2, omhandlede tilfælde
b) i tilfælde, hvor forordningens artikel 17 finder anvendelse
udlevere den selvstændige erhvervsdrivende en attest, der bekræfter, at han fortsat er omfattet af denne lovgivning indtil et nærmere angivet tidspunkt.
2. Samtykke i de tilfælde, der er omhandlet i forordningens artikel 14 a, stk. 1, litra b), og artikel 14 b, stk. 2, skal indhentes af den selvstændige erhvervsdrivende.
Artikel 12 a
Bestemmelser for de i forordningen artikel 14, stk. 2, litra b), artikel 14, stk. 3, artikel 14 a, stk. 2, 3 og 4, og artikel 14 c omhandlede personer, som normalt har lønnet og/eller selvstændig beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område
Ved anvendelsen af forordningens artikel 14, stk. 2, litra b), artikel 14, stk. 3, artikel 14a, stk. 2, 3 og 4, og artikel 14c gælder følgende regler
1. a) En person, som normalt udfører sit arbejde på to eller flere medlemsstaters område eller i en virksomhed, som har sit hjemsted eller forretningssted på en medlemsstats område, og hvor to medlemsstaters fælles grænse går igennem virksomheden, eller som samtidig har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område og selvstændig beskæftigelse på en anden medlemsstats område, i henhold til bestemmelserne i denne artikel skal underrette den institution herom, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, på hvis område han er bosat.
b) Såfremt lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den pågældende er bosat, ikke finder anvendelse på ham, skal den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i denne medlemsstat, underrette den institution herom, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse.
2. a) Såfremt en person, som normalt har lønnet eller selvstændig beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område, og som udfører en del af sit arbejde i den medlemsstat, på hvis område han er bosat, i henhold til forordningens artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), eller artikel 14a, stk. 2, første punktum, er omfattet af lovgivningen i denne medlemsstat, udleverer den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i denne medlemsstat, den pågældende en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne medlemsstats lovgivning, og sender en kopi af denne attest til den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat
i) på hvis område den pågældende person udfører en del af sit arbejde, og/eller
ii) på hvis område en virksomhed eller en arbejdsgiver, hvortil han er knyttet, har sit hjemsted eller sit forretningssted, for så vidt det drejer sig om en arbejdstager.
b) Sidstnævnte institution skal i fornødent omfang til den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, fremsende de nødvendige oplysninger til fastsættelse af bidrag, som arbejdsgiveren eller arbejdsgiverne og/eller den pågældende er pligtig til at indbetale i henhold til denne lovgivning.
3. a) Såfremt en person, der har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område i en virksomhed, som har sit hjemsted eller forretningssted på en anden medlemsstats område, og hvor de to medlemsstaters fælles grænse går igennem virksomheden, eller som er selvstændig erhvervsdrivende i en sådan virksomhed, i henhold til forordningens artikel 14, stk. 3, eller artikel 14a, stk. 3, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den pågældende virksomhed har sit hjemsted eller forretningssted, udleverer den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat, den pågældende en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne medlemsstats lovgivning, og sender en kopi af denne attest til den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat
i) på hvis område den pågældende har lønnet eller selvstændig beskæftigelse
ii) på hvis område den pågældende er bosat.
b) Stk. 2, litra b), ovenfor finder tilsvarende anvendelse.
4. a) Såfremt en arbejdstager, som ikke er bosat på en af de medlemsstaters områder, hvor han udfører sit arbejde, i henhold til forordningens artikel 14, stk. 2, litra b), nr. ii), er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den virksomhed eller arbejdsgiver, som beskæftiger ham, har sit hjemsted eller forretningssted, udleverer den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat, arbejdstageren en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne medlemsstats lovgivning, og sender en kopi af denne attest til den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat
i) på hvis område arbejdstageren udfører en del af sit arbejde
ii) på hvis område arbejdstageren er bosat.
b) Stk. 2, litra b), ovenfor finder tilsvarende anvendelse.
5. a) Såfremt en person, der normalt har selvstændig beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område, men som ikke udøver virksomhed på den medlemsstats område, hvor han er bosat, i henhold til forordningens artikel 14a, stk. 2, andet punktum, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han har sin hovedbeskæftigelse, underretter den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, på hvis område han er bosat, de institutioner herom, der er udpeget af de kompetente myndigheder i de andre berørte medlemsstater.
b) De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater eller de institutioner, der er udpeget af disse kompetente myndigheder, fastsætter ved fælles aftale og under hensyn til bestemmelserne i litra d) og i forordningens artikel 14a, stk. 4, hvilken lovgivning der skal finde anvendelse på den pågældende, inden for en periode på højst seks måneder regnet fra det tidspunkt, hvor en af de berørte institutioner blev underrettet om den pågældende situation.
c) Den institution, som administrerer den lovgivning, som skal finde anvendelse på den pågældende, skal udlevere den pågældende en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne lovgivning, og sende en kopi af denne attest til de andre berørte institutioner.
d) Ved bestemmelse af den pågældende persons hovedbeskæftigelse i henhold til forordningens artikel 14a, stk. 2, tredje punktum, skal der først og fremmest tages hensyn til det sted, hvorfra den pågældende person udøver sin virksomhed. Såfremt dette ikke er muligt, skal der tages hensyn til kriterier såsom den sædvanlige karakter eller varigheden af virksomheden, antallet af udførte tjenesteydelser og indtægter i forbindelse med denne virksomhed.
e) De berørte institutioner udveksler alle oplysninger, der er påkrævet for fastsættelse af både den pågældendes hovedbeskæftigelse og de bidrag, der skal indbetales efter den lovgivning, som er blevet fastsat som værende gældende for ham.
6. a) Hvis den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse i henhold til forordningens artikel 14a, stk. 2 eller 3, fastslår, at nævnte artikels stk. 4 finder anvendelse på den pågældende, skal denne institution, med forbehold af nærværende forordnings stk. 5 og navnlig stk. 5, litra b), underrette de kompetente myndigheder i de andre berørte medlemsstater eller de institutioner, der er udpeget af disse myndigheder, herom; den lovgivning, der skal finde anvendelse på den pågældende, fastsættes om fornødent efter fælles aftale.
b) De i stk. 2, litra b), omhandlede oplysninger sendes af de andre berørte institutioner til den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning skal finde anvendelse.
7. a) Såfremt en person, som samtidig har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område og selvstændig beskæftigelse på en anden medlemsstats område, i henhold til forordningens artikel 14c, litra a), er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han har lønnet beskæftigelse, udleverer den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat, den pågældende en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne medlemsstats lovgivning, og sender en kopi af denne attest til den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat
i) på hvis område den pågældende har selvstændig beskæftigelse
ii) på hvis område den pågældende er bosat.
b) Stk. 2, litra b), ovenfor finder tilsvarende anvendelse.
8. Såfremt en person, som samtidig har lønnet beskæftigelse og selvstændig beskæftigelse på forskellige medlemsstaters område i henhold til forordningens artikel 14c, litra b), er omfattet af lovgivningen i to medlemsstater, finder bestemmelserne i stk. 1, 2, 3 og 4, for så vidt angår den lønnede beskæftigelse, og i stk. 1, 2, 3, 5 og 6, for så vidt angår den selvstændige beskæftigelse, tilsvarende anvendelse. De institutioner, der er udpeget af de kompetente myndigheder i de to medlemsstater, hvis lovgivning endeligt finder anvendelse, underretter gensidigt hinanden herom.
Artikel 12
Undtagelse fra et krav om tilbagelagte tider
De krav om forsikrings- og beskæftigelsesperioder, som er fastsat i forordningens artikel 67, stk. 3, gælder ikke for en person, der enten har udført arbejde i et sådant omfang, at han eller hun har været omfattet af lovgivningen om dagpenge ved arbejdsløshed eller har modtaget sådanne ydelser i det nordiske land, hvor ansøgningen om ydelser fremsættes. Dog skal arbejdet været udført eller dagpengeydelser ved arbejdsløshed være modtaget inden for en periode af 5 år regnet fra datoen for tilmelding som arbejdssøgende hos den offentlige arbejdsformidling og, i påkommen tilfælde, for ansøgning om medlemskab af vedkommende arbejdsløshedskasse.
*
Forordningen
=
Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet;
Gennemførelsesforordningen
=
Forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af Forordning (EØF) nr. 1408/71
Artikel 13
Almindelige regler
1. Med forbehold af artikel 14 c og artikel 14 f er de personer, der er omfattet af denne forordning, alene undergivet lovgivningen i én medlemsstat. Spørgsmålet om, hvilken lovgivning der skal anvendes, afgøres efter bestemmelserne i dette afsnit.
2. Med forbehold af artikel 14 til 17
a) er en person, der har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område, omfattet af denne stats lovgivning, selv om han er bosat på en anden medlemsstats område, eller den virksomhed eller arbejdsgiver, der beskæftiger ham, har sit hjemsted eller sin bopæl på en anden medlemsstats område
b) er en person, der har selvstændig beskæftigelse på en medlemsstats område, omfattet af denne stats lovgivning, selv om han er bosat på en anden medlemsstats område
c) er en person, der har sin erhvervsmæssige beskæftigelse om bord på et skib, som fører en medlemsstats flag, omfattet af denne stats lovgivning
d) er tjenestemænd og dermed ligestillede personer omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis administration de er beskæftiget
---
Artikel 13
Udøvelse af retten til at vælge for personale, der gør tjeneste ved diplomatiske missioner og konsulater
1. Den i forordningens artikel 16, stk. 2, fastsatte ret til at vælge skal udøves første gang inden tre måneder efter det tidspunkt, da arbejdstageren blev ansat ved den pågældende diplomatiske mission eller det pågældende konsulat eller trådte i privat tjeneste hos embedsmænd i denne mission eller dette konsulat. Valget får virkning fra datoen for tiltrædelsen af den pågældende stilling.
Dersom arbejdstageren ved udgangen af et kalenderår på ny gør brug af sin ret til at vælge, har valget virkning fra den første dag i det følgende kalenderår.
2. En arbejdstager, som gør brug af sin ret til at vælge, underretter den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, af hvis lovgivning, han har valgt at være omfattet, og underretter samtidig sin arbejdsgiver. Den nævnte institution underretter om fornødent alle de øvrige institutioner i den samme medlemsstat i overensstemmelse med de af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat udstedte forskrifter.
3. Den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, af hvis lovgivning arbejdstageren har valgt at være omfattet, skal forsyne ham med en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne medlemsstats lovgivning, så længe han er beskæftiget ved den pågældende diplomatiske mission eller det pågældende konsulat eller er i privat tjeneste hos embedsmænd ved denne mission eller dette konsulat.
4. Har arbejdstageren valgt at være omfattet af tysk lovgivning, finder denne lovgivnings bestemmelser anvendelse, som om arbejdstageren var beskæftiget på det sted, hvor den tyske regering har sit sæde. Den kompetente myndighed udpeger den kompetente institution for sygeforsikring.
Artikel 14
Særlige regler, der finder anvendelse på personer, bortset fra søfolk,
som har lønnet beskæftigelse
Reglen i artikel 13, stk. 2, litra a), finder anvendelse under iagttagelse af følgende undtagelser og særregler
1) a) en person, der på en medlemsstats område har lønnet beskæftigelse for en virksomhed, hvortil han normalt er knyttet, og som af denne virksomhed udsendes til en anden medlemsstats område for dér at udføre et arbejde for denne virksomheds regning, er fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat, forudsat at varigheden af dette arbejde ikke påregnes at overstige ét år, og at han ikke udsendes for at afløse en anden person, hvis udstationeringsperiode er udløbet
b) såfremt varigheden af det arbejde, der skal udføres, på grund af uforudselige omstændigheder bliver længere end oprindeligt forudsat og kommer til at overstige ét år, er den pågældende fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat, indtil arbejdet er afsluttet, forudsat at den kompetente myndighed i den medlemsstat, til hvis område den pågældende er udsendt, eller det af denne myndighed udpegede organ har meddelt samtykke hertil; begæring om sådant samtykke skal indgives inden udløbet af den første etårs-periode. Samtykke kan ikke meddeles for længere tid end ét år.
2) For en person, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område, afgøres spørgsmålet om, hvilken lovgivning han er omfattet af, efter følgende regler
a) en person, der hører til det kørende, sejlende eller flyvende personel i en virksomhed, som for andres eller for egen regning foretager international befordring af passagerer eller gods ad jernbane, landevej, luftvejen eller i indenrigs skibsfart, og som har sit hjemsted på en medlemsstats område, er omfattet af sidstnævnte stats lovgivning med følgende begrænsninger
i) en person, der er beskæftiget af en filial eller af en fast repræsentation, som den pågældende virksomhed har i en anden medlemsstat end den, hvor virksomheden har sit hjemsted, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den nævnte filial eller faste repræsentation er beliggende
ii) en person, der overvejende er beskæftiget i den medlemsstat, hvor han er bosat, er omfattet af denne stats lovgivning, selv om den virksomhed, hvori han er beskæftiget, hverken har sit hjemsted, en filial eller en fast repræsentation på dette område
b) andre personer end de under litra a) omhandlede er omfattet
i) af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den pågældende er bosat, såfremt han udfører en del af sit arbejde på dette område, eller såfremt han er beskæftiget i flere virksomheder eller hos flere arbejdsgivere, der har deres hjemsted eller bopæl på forskellige medlemsstaters område
ii) af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den virksomhed eller arbejdsgiver, som beskæftiger den pågældende, har sit hjemsted eller sin bopæl, såfremt han ikke er bosat i en af de medlemsstater, hvor han udfører sit arbejde.
---
Artikel 14 b
Særlige regler for søfolk
Reglen i artikel 13, stk. 2, litra c), finder anvendelse under iagttagelse af følgende undtagelser og særregler
1) En person, som på en medlemsstats område eller om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, har lønnet beskæftigelse for en virksomhed, hvortil han normalt er knyttet, og som af nævnte virksomhed udsendes for at udføre et arbejde for dennes regning om bord på et skib, der fører en anden medlemsstats flag, er fortsat omfattet af lovgivningen i førstnævnte medlemsstat på de i artikel 14, nr. 1, fastsatte betingelser.
---
3) En person, som ikke sædvanligvis har sin erhvervsmæssige beskæftigelse til søs, men udfører et arbejde i en medlemsstats territorialfarvand eller havn om bord på et skib, der fører en anden medlemsstats flag, og som befinder sig i dette territorialfarvand eller denne havn, uden at tilhøre skibets besætning, er omfattet af lovgivningen i førstnævnte medlemsstat.
4) En person, som har lønnet beskæftigelse om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, og som for denne beskæftigelse aflønnes af en virksomhed eller en person, der har sit hjemsted eller bopæl på en anden medlemsstats område, er omfattet af lovgivningen i sidstnævnte stat, såfremt han er bosat på dens område; den virksomhed eller den person, der udbetaler lønnen, anses som arbejdsgiver ved anvendelsen af nævnte lovgivning.
Artikel 14
Udøvelse af retten til at vælge, for så vidt angår De Europæiske Fællesskabers hjælpeansatte
1. Den i forordningens artikel 16, stk. 3, fastsatte ret til at vælge skal benyttes ved ansættelseskontraktens oprettelse. Den myndighed, der er beføjet til at afslutte denne kontrakt, underretter den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, af hvis lovgivning den hjælpeansatte har valgt at være omfattet. Den nævnte institution underretter, om fornødent, alle de øvrige institutioner i den samme medlemsstat.
2. Den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, af hvis lovgivning den hjælpeansatte har valgt at være omfattet, skal forsyne ham med en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne stats lovgivning, så længe han er ansat ved De Europæiske Fællesskaber.
3. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udpeger om fornødent de institutioner, hvorunder De Europæiske Fællesskabers hjælpeansatte skal henhøre.
4. Dersom en hjælpeansat, der er beskæftiget i en anden medlemsstat end Tyskland, har valgt at være omfattet af tysk lovgivning, finder denne lovgivnings bestemmelser anvendelse, som om den pågældende var beskæftiget på det sted, hvor den tyske regering har sit sæde. Den kompetente myndighed udpeger den kompetente institution for sygeforsikring.
Artikel 16
Særlige regler for tjenstgørende personale ved diplomatiske missioner og konsulater samt for De Europæiske Fællesskabers hjælpepersonale
1. Bestemmelserne i artikel 13, stk. 2, litra a), finder anvendelse på medlemmer af det tjenstgørende personale ved diplomatiske missioner eller konsulater samt på personer, der står i privat tjeneste hos embedsmænd, der er knyttet til sådanne missioner eller konsulater.
2. De i stk. 1 nævnte arbejdstagere, der er statsborgere i den medlemsstat, som den pågældende mission eller det pågældende konsulat repræsenterer, kan dog vælge at være omfattet af lovgivningen i denne stat. Denne ret til at vælge kan udøves på ny ved udgangen af hvert kalenderår og har ikke tilbagevirkende kraft.
3. De Europæiske Fællesskabers hjælpepersonale kan vælge, om de vil være omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område de er beskæftiget, af den medlemsstats lovgivning, hvoraf de senest har været omfattet, eller af lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er statsborgere, undtagen for så vidt angår bestemmelserne om børnetilskud, hvis ydelse er reguleret i ansættelsesvilkårene for dette personale. Denne ret til at vælge, som kun kan udøves en gang, får virkning fra tidspunktet for de pågældendes tiltrædelse af tjenesten.
Artikel 17-aftaler
33, 52, 60-64
Attest E 301
4, 25, 95, 109-110, 112-113, 233, 242
Attest E 303
4, 20, 25, 101, 113, 126-127, 148-150, 166, 171, 185-186, 188, 190, 193, 197, 199, 233, 241-242
Attestperioden ved E 303
101-103, 150-151, 162, 168, 171, 173, 177, 189, 191
B
Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland
Se EØS-bekendtgørelsen
Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse
23
Bekendtgørelse om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere
123
Bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode
118
Bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
133
Bekendtgørelse om genoptagelse efter slettelse på grund af svig m.v.
115
Bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne
13
Bekendtgørelse om overskydende timer
138
Bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne
23, 109
Bekendtgørelse om rådighed
137, 142, 145, 149, 163, 170, 213, 231
Bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse
198
Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed
155
Benyttet attest E 303
185-187
Beregning af ydelser
3, 121-123
Bevare medlemskab af en dansk a-kasse
5, 36, 39, 42, 44, 51, 54-55, 69, 77, 81-83, 86-87, 89, 91, 96, 100
Blanket E 101
4, 28, 40, 42, 45-46, 51, 55-57, 59, 62, 64, 77
Blanket E 102
4, 40, 59
Blanket E 103
4, 82, 87
Blanket E 119
196
Boreplatforme
31, 89-91
D
Dagpengesats ved E 303
194
Delvis arbejdsløs
211-212, 214, 216, 229, 238
Den Sociale Sikringsstyrelse/ Styrelsen
55, 59-62, 69
Digital tilmelding
180
Dimittender
139, 145
Dispensation fra 4-ugers-kravet
154-160
Dobbeltforsikring
27, 29, 120
E
Effektiv karantæne
135, 150
Efterløn
22-23, 109
Eksportabiltetsprincippet
124
EU's institutioner
33, 49, 84, 86, 88, 92-99
EU-sygesikringsbevis
196
EØS-aftalen
6-7, 10-11, 13-14
EØS-bekendtgørelsen
2, 91, 96, 100, 102-103, 108-109, 111, 116, 120, 178, 184, 187, 209-210, 243
EØS-landene
9-10
F
Ferie
57, 143, 168-171
Feriedagpenge
143, 169, 170
Feriegodtgørelse
143
Fejlforsikring
120
4-ugers-kravet
124, 128, 130-144, 152, 155-160
Flygtninge
19-20
Fri
Se Ferie
Frist for hjemvenden ved E 303
177-184
Frist for tilmelding ved E 303
Se 7-dages-frist
Frist for optagelse/medregning
116-117
Frivilligt forlig
115, 117
Færøerne
13, 15, 23, 109
G
Genève Konventionen
19
Genoptagelse i a-kasse
99, 113, 227
G-dage
134
Grænsearbejdere
3, 107, 203-205, 207, 209-211, 214-218, 220, 222-228, 231-232, 234-235, 237, 239-241
Grønland
14-15, 23, 109
H
Helt arbejdsløs/ledig
107, 124, 128, 130, 133, 159, 203, 210-211, 213, 215-217, 220, 222-223, 225, 230-231
Hjemsendelse
57-58, 235
Hjælpepersonale ved EU
33, 84-88, 93, 97
I
Internationale transportarbejdere
33, 65-69
K
Karensperiode/-måned
139, 145
Klage
244-246
Konsulater
Se Ambassader
Kontingentrestance
114
Kontrol
161, 173
Konventionsflygtning
19
Krav om beskæftigelse/arbejde (medregning af arbejds- og forsikringsperioder)
103, 106-108, 210, 236, 243
Krav om beskæftigelse/arbejde (ny attest E 303)
185-187
Kursus/undervisning
164
L
Lokalt ansatte på diplomatiske missioner
26, 41, 71-76, 92, 98
Længerevarende uddannelse
151
M
Medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder
5, 18, 102-120, 210, 236, 243
Mellemperiode
137
Midlertidigt ansatte ved EU
93, 95-96
Miethe-dommen
220-225
N
Nordisk Konvention om Social Sikring
11-15
O
Optagelse i a-kasse
5, 18, 30-31, 51, 55, 82-83, 87, 96, 115, 117-118, 157, 166-167, 209-210, 228, 243
8-ugers-frist
102, 117, 243
Orlov
22, 226
Overskydende timer
138, 150
P
Periodisk arbejdsløs/ledig
211-212, 214, 216, 229, 234, 238
Ph.d.-stipendiater
50
Praktik
63
R
Refusion
3, 200-202
S
Samlevere
155
Sammenlægningsprincip
104
Sanktion ved svig eller uagtsomhed
198-199
Selvstændig erhvervsdrivende
3, 26, 28-30, 105, 124, 132, 136, 140, 145, 200
Slettelse
114-115, 198-199
Statsborgere/Statsborgerskab
7, 10-11, 17-18, 20, 78, 81, 83-84, 129, 159, 221
Statsløse
19-20
Supplerende dagpenge
165
Svig
114-115, 117, 135, 198
Sydslesvig
63
Sygdom
47, 144, 160, 192
7-dages-frist
172-176, 195
Særlige rådgivere ved EU
49, 93, 98
Søfolk
33, 35-45
T
Tilbagebetaling ved E 303
197-199
Tilknytning
53, 61, 76, 159, 213, 220, 223-234
Tjenestegørende personale på ambassader og konsulater
Se Ambassader, Konsulater eller Lokalt ansatte på diplomatiske missioner
Tjenestemænd og dermed ligestillede
21, 33, 46-47, 92, 95
3. landsstatsborgere
18
U
Uddannelse
Se Kursus/undervisning eller Længerevarende uddannelse
Udsendte arbejdstagere/udstationerede
33, 48-49, 51-60, 62, 80, 98
V
Varigt arbejde
155
Venteperiode for selvstændige
140, 145
Æ
Ægtefælleflytning
155
Ændring af afrejsedato ved E 303
192-193
Artikel 17
Undtagelser fra artikel 13 til 16
To eller flere medlemsstater, deres kompetente myndigheder eller de af disse myndigheder udpegede organer kan efter aftale gøre undtagelser fra artikel 13 til 16 til fordel for visse personer eller visse personkategorier.
Artikel 67 – sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder
104. Efter artikel 67 i forordningen skal forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra ét EØS-land medregnes i et andet EØS-land, hvis erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser i dette EØS-land er betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings- og beskæftigelsesperioder (sammenlægningsprincippet).
105. Artikel 67 omfatter kun arbejdstagere (lønmodtagere). Forsikrings- og beskæftigelsesperioder, der er optjent som selvstændig erhvervsdrivende i ét EØS-land, kan dermed ikke medregnes i et andet EØS-land.
106. Medregning er som hovedregel betinget af, at personen senest har tilbagelagt forsikrings- eller beskæftigelsesperioder efter lovgivningen i det medlemsland, hvor kravet om ydelser fremsættes, jf. artikel 67, stk. 1 og 2.
107. Denne betingelse fraviges i forhold til helt ledige grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, jf. artikel 67, stk. 3. Der henvises til pkt. 210.
108. Betingelsen i pkt. 106 fraviges også i forhold til personer, der har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år. Der henvises til EØS-bekendtgørelsen.
109. Efter artikel 80 i gennemførelsesforordningen er anvendelsen af artikel 67 i forordningen betinget af, at en person fremlægger en attest E 301 med de forsikrings- og beskæftigelsesperioder, personen har tilbagelagt som lønmodtager i det andet EØS-land. Endvidere skal fremlægges alle sådanne supplerende oplysninger, som måtte være foreskrevet i den lovgivning, som gælder for denne institution. Kravet om fremlæggelse af attest E 301 som betingelse for at medregne kan dog fraviges. Der henvises til EØS-bekendtgørelsen og vedrørende efterløn til vejledningen om dokumentation for a-kassernes administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og vejledningen til bekendtgørelsen om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.
110. Der er som udgangspunkt kun brug for en attest E 301, hvis en person ikke har optjent ret til ydelser på baggrund af forsikrings- og beskæftigelsesperioder i det EØS-land, hvor personen senest har haft arbejde.
111. Betingelserne for at medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land til at opfylde betingelserne for ret til dagpenge i loven er fastsat i EØS-bekendtgørelsen. Betingelserne afhænger af, om personen har været retmæssigt forsikret i Danmark inden for de sidste 5 år eller ej, og af om personen vælger at være fuldtids- eller deltidsforsikret.
112. Som udgangspunkt kan alene de forsikrings- og beskæftigelsesperioder eller perioder, der ligestilles hermed, som er bekræftet på en attest E 301, medregnes til at opfylde kravet om 1 års medlemskab og beskæftigelseskravet, jf. § 53 i loven.
113. Perioder, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser i et andet EØS-land, og som bekræftes på attest E 301 under dennes punkt 7 eller i form af anden dokumentation, betragtes som forsikringsperioder og vil derfor også kunne medregnes. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger en attest E 303. Der henvises til pkt. 101-103.
Medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land i tilfælde af slettelse før udrejsen eller under opholdet i det andet EØS-land
114. En person, der slettes som medlem af en dansk a-kasse som følge af kontingentrestance eller svig, skal opfylde § 41 i loven for på ny at blive medlem.
115. Ved genoptagelse efter svigsslettelse er det desuden en betingelse, at de med urette modtagne ydelser fra a-kassen med tillæg af renter og omkostninger fuldt ud er betalt tilbage. Et skriftligt forlig med a-kassen om at betale gælden tilbage, inklusive renter og omkostninger, accepteres også. Der henvises til bekendtgørelsen om genoptagelse efter slettelse på grund af svig m.v.
116. En person, der før udrejsen eller under ophold i et andet EØS-land, bliver slettet som medlem af en dansk a-kasse, kan medregne forsikringsperioder fra det andet EØS-land, hvis betingelserne herfor i EØS-bekendtgørelsen er opfyldt.
117. Hvis personen er slettet på grund af svig, er medregning af forsikringsperioder fra det andet EØS-land også betinget af, at personen senest ved udløbet af 8-ugers-fristen for optagelse eller genoptagelse, har betalt sin gæld tilbage til a-kassen eller skriftligt har indgået forlig om tilbagebetaling.
118. Arbejde i en forsikringsperiode, der ligger forud for optagelsen eller genoptagelsen i den danske a-kasse, kan medregnes til at opfylde beskæftigelseskravet i § 53 i loven. Der henvises til bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.
Fejl- og dobbeltforsikring
119. Medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land er betinget af, at personen har været forsikret i overensstemmelse med forordningens lovvalgsregler.
120. Hvis en person ikke har været forsikret i overensstemmelse med forordningens lovvalgsregler, anses personen for at være uretmæssigt forsikret. Uretmæssig forsikring kan foreligge i form af fejlforsikring og dobbeltforsikring. Ved fejlforsikring forstås, at personen skulle have været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land. Ved dobbeltforsikring forstås, at personen har været uretmæssigt medlem af en dansk a-kasse og samtidig retmæssigt har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land. Der henvises til reglerne om fejl- og dobbeltforsikring i EØS-bekendtgørelsen.
Artikel 67 - sammenlægningsprincippet
Sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder
Medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder i tilfælde af slettelse
Pkt. 119-120
Pkt. 121-123
Fejl- og dobbeltforsikring
Artikel 67
Sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder
1. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning, dog forudsat at beskæftigelsesperioderne ville være blevet anset for forsikringsperioder, hvis de havde været tilbagelagt efter denne lovgivning.
2. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt beskæftigelsesperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om beskæftigelsesperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning.
3. Bortset fra de i artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), omhandlede tilfælde, er anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2 betinget af, at den pågældende senest har tilbagelagt
forsikringsperioder, i det i stk. 1 omhandlede tilfælde
beskæftigelsesperioder, i det i stk. 2 omhandlede tilfælde
efter den lovgivning, i henhold til hvilken ydelserne begæres.
4. Når det tidsrum, for hvilket ydelserne tilkendes, er afhængigt af længden af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, finder bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2 anvendelse, alt efter omstændighederne.
Artikel 68 - beregning af ydelser
121. Når lovgivningen i et land bestemmer, at ydelserne beregnes på grundlag af størrelsen af den tidligere løn, skal den løn, personen har fået under sit seneste arbejde i dette land, benyttes som grundlag.
122. Hvis det seneste arbejde i dette land ikke har varet mindst 4 uger, beregnes ydelserne på grundlag af den løn, der på den arbejdsløses bopæls- eller opholdssted sædvanligt ydes for et arbejde, der svarer til eller kan sammenlignes med den, medlemmet senest har udøvet i et andet medlemsland.
123. De nærmere regler om beregning af ydelser er fastsat i bekendtgørelsen om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.
AFSNIT IV
Artikel 68 - beregning af ydelser
Afsnit IV
Pkt. 124-127
Artikel 68
Beregning af ydelserne
1. Den kompetente institution i en medlemsstat, hvor lovgivningen bestemmer, at ydelserne beregnes på grundlag af størrelsen af den tidligere løn, skal som grundlag for beregningen kun benytte den løn, som den pågældende har modtaget under sin seneste beskæftigelse på denne stats område. Hvis den pågældendes seneste beskæftigelse på denne stats område ikke har varet i mindst fire uger, beregnes ydelserne dog på grundlag af den løn, der på den arbejdsløses bopæls- eller opholdssted sædvanligt ydes for en beskæftigelse, der svarer til eller kan sammenlignes med den, han senest har udøvet på en anden medlemsstats område.
2. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning ydelsernes størrelse afhænger af antallet af familiemedlemmer, skal også tage familiemedlemmer, der er bosat på en anden medlemsstats område, i betragtning, som om de pågældende var bosat på den kompetente stats område. Dette gælder dog ikke, såfremt en anden person i familiemedlemmernes bopælsland har ret til ydelser ved arbejdsløshed, for så vidt familiemedlemmerne tages i betragtning ved disse ydelsers beregning.
Afdeling 2
Arbejdsløse, der rejser til en anden medlemsstat end den kompetente stat
Artikel 69 - ret til dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land
124. Efter artikel 69, stk. 1, i forordningen kan en helt ledig lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende på visse betingelser bevare sin ret til ydelser i et medlemsland, mens den ledige søger arbejde i et eller flere andre medlemslande (eksportabilitetsprincippet).
125. Efter artikel 69, stk. 1, litra a), i forordningen skal den ledige før sin afrejse have været tilmeldt AF som jobsøgende og have stået fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i sammenlagt mindst 4 uger efter, at personen blev ledig (4-ugers-kravet). Der kan på visse betingelser dispenseres fra 4-ugers-kravet, se pkt. 154-160.
126. Efter artikel 83 i gennemførelsesforordningen skal den ledige fremlægge en attest E 303, der bekræfter, at personen fortsat har ret til ydelser i perioden.
127. Efter artikel 83, stk. 2, i gennemførelsesforordningen skal den ledige før sin afrejse anmode om at få udstedt en attest E 303 til brug under arbejdssøgning i et andet medlemsland.
4-ugers-kravet (artikel 69, stk. 1, litra a)
128. Det er som nævnt i pkt. 124 en betingelse, at et medlem før sin afrejse har været tilmeldt AF som jobsøgende og har stået fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i sammenlagt mindst 4 uger, efter medlemmet sidst blev fuldt ledig (4-ugers-kravet).
129. De særlige danske regler om adgangen til arbejdsmarkedet efter EU-udvidelsen betyder, at der for visse EU-statsborgere stilles krav om opholds- og arbejdstilladelse, som betingelse for at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der henvises til direktoratets rundskrivelser nr. 13/04 og 19/04.
130. 4-ugers-kravet opgøres som sammenlagt 4 ugers ledighed siden det seneste arbejdsforhold. Det er et krav, at medlemmet er tilmeldt AF som fuldt ledig og står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i overensstemmelse med medlemmets forsikringsstatus.
131. Det er også et krav, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge i 4-ugers-perioden. Kravene fremgår af pkt. 145. Det er derimod ikke et krav, at medlemmet faktisk får udbetalt dagpenge i de perioder, som regnes med til at opfylde 4-ugers-kravet.
132. Et medlem er ledigt fra det tidspunkt, hvor medlemmet afslutter sit seneste arbejde og ikke længere modtager løn, eller hvor medlemmet ophører med at drive selvstændig virksomhed.
133. Begrebet ”helt arbejdsløs” i forordningen betyder, at alt arbejde uanset art og omfang afbryder 4 ugers ledigheden. Dette medfører, at 4-ugers-kravet skal opfyldes på ny efter fx kun én times arbejde. Der henvises til reglerne om arbejde, der medfører fradrag, jf. bekendtgørelsen om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. Der henvises i øvrigt til pkt. 136.
134. Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) kan medgå til at opfylde 4-ugers-kravet, hvis medlemmet er tilmeldt AF og står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet på G-dagene.
135. En effektiv karantæne som følge af selvforskyldt ledighed, svig eller uagtsomhed kan medgå til at opfylde 4-ugers-kravet, da medlemmet skal være berettiget til dagpenge og stå fuldt til rådighed for at afvikle karantænen.
136. Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse kan medgå til at opfylde 4-ugers-kravet. Dette skyldes, at medlemmet skal stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet samtidig med, at medlemmet udøver virksomheden. Endvidere skal bibeskæftigelsen til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid.
137. En ”mellemperiode” (perioden fra arbejdsophøret eller afslaget på tilbud m.v. til afrejsen, se bekendtgørelsen om rådighed) kan medgå til at opfylde 4-ugers-kravet, hvis medlemmet er tilmeldt AF som jobsøgende og står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i ”mellemperioden”.
138. Perioder belagt med overskydende timer kan medgå til at opfylde 4-ugers-kravet, hvis medlemmet er tilmeldt AF som jobsøgende og står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden med overskydende timer. Der henvises til bekendtgørelsen om overskydende timer.
139. Karensmåneden for dimittender kan medgå til at opfylde 4-ugers-kravet, hvis medlemmet er tilmeldt AF som jobsøgende og står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i karensmåneden. Der henvises til § 54 i loven.
140. Perioden på 3 uger, hvor selvstændige er udelukket fra dagpenge i henhold til § 63, stk. 2, i loven, kan medgå til at opfylde 4-ugers-kravet, hvis medlemmet er tilmeldt AF som jobsøgende og står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden.
141. Perioder med aktiveringsydelse eller arbejde med løntilskud kan medgå til at opfylde 4-ugers-kravet, hvis medlemmet er tilmeldt AF som jobsøgende og står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden.
142. Perioder med ophold i udlandet kan kun medgå til at opfylde 4-ugers-kravet, hvis medlemmet er tilmeldt AF som jobsøgende, står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet og får udbetalt dagpenge, selv om medlemmet ikke opholder sig i Danmark. Der henvises til bekendtgørelsen om rådighed.
143. Ferie under ledighed kan ikke medgå til at opfylde 4-ugers-kravet, uanset om medlemmet under ferien modtager feriedagpenge eller feriegodtgørelse. Det skyldes, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i ferien.
144. Sygdom kan som udgangspunkt ikke medgå til at opfylde 4-ugers-kravet. Dog kan a-kassen i særlige tilfælde dispensere ved sygdom af kortere varighed, jf. pkt. 160. Ved kortere varighed forstås egen eller barns sygdom af sammenlagt højst 3 dages varighed.
Almindelige betingelser for at bevare retten til dagpenge (artikel 69, stk. 1)
145. For at bevare retten til dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land, er det også en betingelse, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge på afrejsedagen. På afrejsedagen
a) skal kravet om 1 års medlemskab og arbejdskravet være opfyldt, jf. § 53 i loven, og
b) medlemmet skal bo og opholde sig i Danmark, jf. § 4 i bekendtgørelsen om rådighed.
c) Dimittender skal have opnået dagpengeret, og karensmåneden skal dermed være afviklet, jf. § 54 i loven.
d) Selvstændige skal have opnået dagpengeret, og perioden på 3 uger hvor de er udelukket fra dagpenge skal dermed være afviklet, jf. § 63, stk. 2, i loven.
146. Hvis et medlem rejser før den dag, som er anført som afrejsedag på ansøgningen, er udgangspunktet, at medlemmet skal have afslag på attesten, eller at en allerede udstedt attest skal tilbagekaldes. Ved for tidlig afrejse har medlemmet ikke ret til dagpenge på den anførte afrejsedato og har derfor ikke en ret at bevare under arbejdssøgning i det andet EØS-land, pkt. 145. I særlige tilfælde kan der dog ske afrejse, før attesten starter, pkt. 152-153.
147. Retten til dagpenge bevares i højst 3 måneder, jf. artikel 69, stk. 1, litra c), i forordningen.
148. Et medlem kan dog ikke modtage dagpenge udover det tidspunkt, hvor retten til dagpenge ophører i det land, medlemmet rejser fra. Dette betyder bl.a., at hvis der er et konkret tilbud om aktivering, som begynder før eller samtidig med den anførte afrejsedag, kan der ikke udstedes en attest E 303.
149. Hvis der er et konkret tilbud om aktivering, som begynder efter den anførte afrejsedag, kan der kun udstedes en attest E 303 til og med dagen før aktiveringen. Dette skyldes, at retten til dagpenge falder bort, hvis et medlem afslår tilbuddet om aktivering. Der henvises til bekendtgørelsen om rådighed.
150. En effektiv karantæne som følge af selvforskyldt ledighed anfægter ikke medlemmets ret en attest E 303, se pkt. 135. Karantænen kan afvikles i attestperioden, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Dette betyder, at medlemmet kun vil have ret til at få udbetalt penge på en attest for den periode, der er tilbage efter, karantænen er afviklet og til højst 3 måneder fra afrejsen. Det betyder også, at attesten først kan udstedes, når karantænen er afviklet. Tilsvarende gælder ved overskydende timer.
151. Hvis et medlem i attestperioden bliver udelukket fra dagpenge under en konflikt efter § 61, stk. 3, i loven, vil retten til dagpenge ikke blive berørt heraf. Det er dog en betingelse, at konflikten først indtræder efter attestens startdato.
Afrejse før attesten starter
152. Et medlem, der ønsker at rejse en lørdag eller en søndag, får udstedt en attest fra om mandagen. Medlemmet kan dog rejse i weekenden, forudsat at 4-ugers-kravet er opfyldt.
153. Det samme gælder, hvis medlemmet rejser i løbet af en eller flere helligdage, der ligger umiddelbart før afrejsedagen på attesten.
Dispensation fra 4-ugers-kravet
154. I særlige tilfælde kan et medlem rejse, selv om medlemmet ikke har været tilmeldt AF og stået fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i samtlige 4 uger inden afrejsen. Det er dog et krav, at de almindelige betingelser for ret til dagpenge er opfyldt, se pkt. 145.
155. A-kassen kan dispensere fra 4-ugers-kravet, hvis medlemmet ledsager sin ægtefælle eller samlever, som har overtaget varigt arbejde (mere end 5 uger) eller som er begyndt på en uddannelse (mindst 18 måneder) i det andet EØS-land. Der henvises til bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed. A-kassen giver dispensationen, uanset om medlemmet har sagt sit arbejde op, er blevet sagt op, allerede er ledigt eller er ophørt i en tidsbegrænset ansættelse. Hvis medlemmet selv har sagt op, er det dog en betingelse, at der er en gyldig grund, jf. ovennævnte bekendtgørelse.
156. A-kassen kan dispensere fra 4-ugers-kravet, hvis medlemmet skal til en ansættelsessamtale i det andet EØS-land. Der skal være tidsmæssig sammenhæng mellem afrejsen og samtalen. Dette betyder, at medlemmet tidligst kan rejse 5 kalenderdage før samtalen.
157. A-kassen kan dispensere fra 4-ugers-kravet, hvis medlemmet kan dokumentere at skulle påbegynde arbejde i det andet EØS-land, fx deltidsarbejde eller arbejde af kortere varighed. Attesten kan dog kun benyttes indtil medlemmet evt. bliver optaget i det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikring, jf. pkt. 166.
158. Hvis a-kassen dispenserer helt fra 4-ugers-kravet, stilles der ikke krav om tilmelding til AF.
159. A-kassen kan dispensere fra 4-ugers-kravet, hvis et medlem har en tilknytning til det land, medlemmet rejser til. Tilknytning foreligger, når et medlem er statsborger i det land, medlemmet rejser til. Det er dog en betingelse, at medlemmet før sin afrejse har været tilmeldt AF som jobsøgende og har stået fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i sammenlagt mindst 1 uge, efter medlemmet sidst blev fuldt ledig.
160. A-kassen kan endelig dispensere fra 4-ugers-kravet, hvis medlemmet har været syg af kortere varighed, herunder barns sygdom. Der henvises til pkt. 144.
Kontrolforanstaltninger og rådighedsforpligtelse (artikel 69, stk. 1, litra b), 1. pkt.)
161. Et medlem skal tilmelde sig som jobsøgende ved arbejdsformidlingen i hvert af de medlemslande, medlemmet rejser til og underkaste sig kontrollen dér. Medlemmet skal følge de kontrolforanstaltninger, der er i det andet EØS-land.
162. Medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det EØS-land, hvor medlemmet opholder sig i attestperioden.
163. Efter artikel 83, stk. 3, 2. pkt., i gennemførelsesforordningen skal medlemmet stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det andet EØS-land efter de danske regler. Der henvises til bekendtgørelsen om rådighed.
164. Hvis et medlem fx skal deltage i undervisning eller lignende, standser myndigheden i det andet EØS-land udbetalingen af dagpenge og hører a-kassen, om der fortsat kan udbetales dagpenge til medlemmet.
165. Tilsvarende gælder, hvis et medlem får arbejde i det andet EØS-land. Hvis medlemmet ikke har fået fuldtidsbeskæftigelse og ikke er blevet arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land, afgør a-kassen, om der fortsat kan udbetales supplerende dagpenge og med hvilket beløb.
166. En attest E 303 anses for afbrudt, hvis medlemmet bliver optaget i det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikring. Medlemmet skal som udgangspunkt være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land, hvis arbejdets art og omfang berettiger hertil. Der henvises til pkt. 28.
167. I Norden gælder den praksis, at medlemmet kan vælge at forblive arbejdsløshedsforsikret i det attestudstedende land, selv om medlemmet får arbejde, der berettiger til at blive optaget i det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikring. Det er dog en betingelse, at medlemmet ikke vælger at melde sig ind i en a-kasse i det andet EØS-land.
Fri for egen regning i attestperioden
168. Et medlem kan ikke modtage feriedagpenge i attestperioden, men et medlem kan holde fri for egen regning af kortere varighed i attestperioden. Ved kortere varighed forstås sammenlagt højst 7 dage.
169. Medlemmet skal give besked til a-kassen og arbejdsformidlingen i det EØS-land, hvor der søges arbejde.
170. I det tidsrum hvor medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i det andet EØS-land, kan der ikke udbetales ydelser i form af dagpenge eller feriedagpenge som nævnt i pkt. 168. Der henvises til bekendtgørelsen om rådighed.
171. Hvis medlemmet tilmelder sig AF i Danmark under ferien, mister medlemmet sin ret til dagpenge på en attest E 303, da attestperioden hermed anses for afbrudt. Se også pkt. 182.
7-dages-fristen (artikel 69, stk. 1, litra b), 2. pkt.)
172. Et medlem har en frist på 7 dage til at tilmelde sig arbejdsformidlingen i det EØS-land, hvor der søges arbejde (7-dages-fristen). Fristen løber fra medlemmet ophører med at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det land, medlemmet rejser fra.
173. Det er dermed en forudsætning for at modtage dagpenge i det andet EØS-land i hele attestperioden, at medlemmet senest 7 kalenderdage fra og med attestens startdato, tilmelder sig som jobsøgende i det medlemsland, medlemmet rejser til og underkaster sig kontrollen i dette land.
174. Hvis 7-dages-fristen udløber en søndag eller en helligdag, er tilmeldingen rettidig om mandagen eller den førstkommende hverdag.
175. Hvis et medlem tilmelder sig efter udløbet af 7-dages-fristen, kan der først udbetales dagpenge fra den dag, medlemmet tilmelder sig.
176. I undtagelsestilfælde kan 7-dages-fristen forlænges, jf. artikel 69, stk. 1, litra b), 3. pkt. i forordningen. A-kassen forlænger kun fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der har bevirket, at medlemmet ikke kunne tilmelde sig inden fristens udløb, fx administrative problemer i det andet EØS-land eller lukning af arbejdsformidlingen som følge af helligdage.
Tilbagevenden til Danmark (artikel 69, stk. 2)
177. Medlemmet skal være vendt tilbage senest den sidste dag i attestperioden. Hvis et medlem vender tilbage til det land, der har udstedt attesten, efter udløbet af attesten, fx dagen efter attesten slutter, mister medlemmet enhver ret til ydelser efter dette lands lovgivning.
178. Fristen for hjemvenden kan dog i undtagelsestilfælde forlænges af a-kassen. Der henvises til vejledningen til EØS-bekendtgørelsen.
179. Et medlem anses for at være vendt tilbage, den dag medlemmet har tilmeldt sig AF.
180. Ved digital tilmelding er det yderligere et krav, at medlemmet dokumenterer at være vendt tilbage til Danmark, fx i form af flybillet. Medlemmet anses tidligst for at være vendt tilbage den dag, medlemmet kan dokumentere at være i Danmark.
181. Der kan ikke udbetales dagpenge fra og med den dag, hvor medlemmet afmelder sig AF i det andet EØS-land og til dagen før medlemmet er vendt tilbage til Danmark og har tilmeldt sig.
182. Som det fremgår af pkt. 177 og 179 har et medlem fortsat ret til ydelser, hvis medlemmet vender tilbage til Danmark og tilmelder sig AF inden attesten udløber. Det er en betingelse, at de almindelige betingelser for at få dagpenge er opfyldt. Et medlem kan derfor først få udbetalt dagpenge, fra den dag medlemmet tilmelder sig AF.
183. Hvis sidste dag på attesten er en lørdag, en søndag eller en helligdag, er tilmeldingen til AF rettidig den førstkommende hverdag.
184. Det følger af EØS-bekendtgørelsen, hvilke konsekvenser det har, hvis et medlem mister sin ret til ydelser ved ikke at tilmelde sig AF, inden attesten udløber.
Ny attest (artikel 69, stk. 3)
185. En attest E 303 er benyttet, når medlemmet har tilmeldt sig arbejdsformidlingen i det andet EØS-land. Dette gælder også, selvom der ikke er udbetalt ydelser i henhold til attesten.
186. Der stilles krav om opfyldelse af et beskæftigelseskrav, hvis en person på ny ønsker at benytte en attest E 303 under jobsøgning i et andet EØS-land.
187. I EØS-bekendtgørelsen er der regler om omfanget af det arbejde, som kræves for at et medlem, der tidligere har benyttet en attest, kan få en ny attest.
Udstedelse af attest E 303 og konsekvenserne for udbetaling af dagpenge i Danmark
188. Til brug for ansøgning om attest E 303 DK findes der et særligt skema i direktoratets blanketsamling. Medlemmet skal selv udfylde en del af skemaet og skal herudover sørge for, at AF udfylder sin del af skemaet, samt at a-kassen har modtaget skemaet. Medlemmet har selv ansvaret for, at alle oplysninger og den nødvendige dokumentation foreligger.
189. Hvis et medlem ønsker at søge arbejde i flere EØS-lande inden for attestperioden, skal medlemmet oplyse de nøjagtige datoer for, hvornår medlemmet vil søge arbejde i de enkelte medlemslande. Der skal udstedes en attest til hvert land.
190. En attest E 303 kan kun udstedes, hvis medlemmet søger om attesten inden afrejsen, jf. pkt. 127. Ansøgningen skal derfor være modtaget hos AF eller i a-kassen senest samme dag som afrejsen.
191. Ansøgningen skal dog være modtaget af a-kassen 14 dage før afrejsedagen, for at attesten kan udstedes ca. 1 uge før medlemmets afrejse. Hvis ansøgningen modtages senere, er mangelfuldt udfyldt, eller der mangler dokumentation, vil attesten ikke kunne udstedes rettidigt. Medlemmet kan derved få problemer med tilmeldingen på arbejdsformidlingen i det andet EØS-land og med at få udbetalt dagpenge i hele attestperioden.
192. Medlemmet skal straks underrette a-kassen om alle ændringer i sine forhold, der kan ændre grundlaget for attesten. Det er fx tilfældet ved ændret afrejsedag, arbejde, sygdom og aktivering.
193. Hvis medlemmet ønsker at ændre afrejsedagen efter attest E 303 er udstedt, er udgangspunktet, at medlemmet skal søge på ny.
194. Det står på attesten, i hvilket tidsrum medlemmet har ret til dagpenge. Dagpengene udbetales med den samme sats, som bruges ved udbetaling af dagpenge til medlemmet i Danmark. Attesten angiver således et nettobeløb. Ved udbetalingen skal a-kassen fratrække og indbetale skat af beløbet efter sædvanlig praksis, ligesom der også kan ske lønindeholdelse og modregning.
195. Der kan ikke udbetales dagpenge i Danmark efter den dag, der er afrejsedag på attesten, da medlemmet fra denne dag ikke længere står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Medlemmet har ret til dagpenge i det andet EØS-land fra attestens 1. dag, hvis medlemmet tilmelder sig arbejdsformidlingen senest 7 dage fra og med attestens startdato. Der henvises til pkt. 172-176.
196. Hvis et medlem bliver syg under arbejdssøgning i det andet EØS-land, har medlemmet ret til sygehjælp i den periode, attesten løber. Dette dokumenteres med et EU-sygesikringsbevis, der udstedes af bopælskommunen (Folkeregistret i Københavns Kommune). Ret til sygedagpenge kræver en attest E 119. Denne attest udstedes også af bopælskommunen.
Uberettiget modtagelse af dagpenge på en attest E 303
197. Et beløb, der er modtaget med urette på en attest E 303, skal som udgangspunkt betales tilbage. Beløbet skal betales tilbage, hvis et medlem har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpengene, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Direktoratet fastsætter en frist for hvornår beløbet skal være betalt tilbage. Hvis beløbet ikke er betalt inden fristen, vil sagen blive overdraget til ToldSkat inddrivelsesenheden, jf. § 86 a i loven.
198. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig i forbindelse med modtagelse af dagpengene, skal der tages stilling til, om medlemmet skal gennemgå en karantæne eller slettes af a-kassen. Hvis medlemmet har gjort sig skyldig i en anden forseelse i forbindelse med modtagelse af dagpengene, kan det ligeledes bestemmes, at medlemmet skal gennemgå en karantæne. Der henvises til § 87 a i loven og bekendtgørelsen om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
199. Det er direktoratet, der som 1. instans træffer afgørelse om, hvorvidt dagpengene er modtaget uberettiget på en attest E 303 DK og derfor skal betales tilbage, og om karantæne og slettelse. A-kassen sender sagen til direktoratet med indstilling om tilbagebetaling og sanktion.
Udbetaling af ydelser og refusion (artikel 70)
200. Ydelserne efter artikel 69 i forordningen udbetales af institutionen i hvert af de lande, hvor den ledige søger arbejde. Det fremgår også, at det medlemsland, hvis lovgivning lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende under sit seneste arbejde var omfattet af, skal refundere disse ydelser. Det er de faktiske udgifter eller et fikseret beløb, der refunderes. Der henvises i øvrigt til pkt. 202.
201. Det er direktoratet, der refunderer ydelserne efter artikel 69 til de andre medlemslande. Direktoratet udarbejder retningslinjer for a-kassernes indberetning af sager vedrørende refusion.
202. Der er mulighed for, at to eller flere medlemslande kan aftale andre refusions- eller betalingsregler eller give afkald på refusion. Danmark har refusionsafkald med Finland, Frankrig, Holland, Irland, Island, Luxembourg, Norge, Sverige og Tyskland.
AFSNIT V
Artikel 69 - eksportabilitetsprincippet
Indledning
Pkt. 128-144
Pkt. 145-151
Pkt. 152-153
Pkt. 154-160
Pkt. 161-167
Pkt. 168-171
Pkt. 172-176
Pkt. 177-184
Pkt. 185-187
Pkt. 188-196
Pkt. 197-199
Pkt. 200-202
4-ugers-kravet
Almindelige betingelser for at bevare retten til dagpenge
Afrejse før attesten starter
Dispensation fra 4-ugers-kravet
Kontrol og rådighed
Fri for egen regning i attestperioden
7-dages-fristen
Tilbagevenden til Danmark
Ny attest
Udstedelse af attest E 303 og konsekvenserne heraf
Uberettiget modtagelse af dagpenge på en attest E 303
Artikel 69
Betingelser og grænser for bevarelse af ret til ydelser
1. En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre medlemsstater for at søge beskæftigelse dér, bevarer sin ret til disse ydelser under følgende betingelser og inden for følgende grænser
a) han skal før sin afrejse have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han blev arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden udløbet af denne frist
b) han skal tilmelde sig som arbejdssøgende ved arbejdsformidlingen i hver af de medlemsstater, han rejser til, og underkaste sig den dér bestående kontrol; denne betingelse anses for opfyldt for tidsrummet forud for tilmeldingen, såfremt denne sker inden syv dage efter det tidspunkt, da den pågældende er ophørt at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den stat, han har forladt; i undtagelsestilfælde kan det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution forlænge denne frist
c) retten til ydelser bevares i et tidsrum af højst tre måneder, regnet fra det tidspunkt, da den pågældende er ophørt med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den stat, han har forladt, dog således at det samlede tidsrum, for hvilket der tilkendes ydelser, ikke kan overstige det tidsrum, for hvilket den pågældende har ret til ydelser i medfør af den nævnte stats lovgivning; hvor det drejer sig om en sæsonarbejder, er dette tidsrum yderligere begrænset til den resterende del af den sæson, for hvilken han er ansat.
2. Såfremt den pågældende vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af den periode, i hvilken han efter bestemmelserne i stk. 1, litra c), har ret til ydelser, er han fortsat berettiget til ydelser efter denne stats lovgivning; såfremt han ikke vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af nævnte periode, mister han enhver ret til ydelser efter denne stats lovgivning; i undtagelsestilfælde kan det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution forlænge denne frist.
3. Bestemmelserne i stk. 1 kan kun gøres gældende én gang mellem to beskæftigelsesperioder.
4. Hvis den kompetente stat er Belgien, generhverver en arbejdsløs, som vender tilbage dertil efter udløbet af den i stk. 1, litra c), fastsatte frist af tre måneder, først retten til ydelser fra dette land, efter at han har været beskæftiget der i mindst tre måneder.
Artikel 70 - udbetaling af ydelser og refusion
Afsnit V
Pkt. 203-219
Pkt. 220-227
Pkt. 228-236
Pkt. 237-243
Artikel 70
Udbetaling af ydelser samt refusioner
1. I de i artikel 69, stk. 1, omhandlede tilfælde udbetales ydelserne af institutionen i hver af de stater, hvor den arbejdsløse søger beskæftigelse.
Det påhviler den kompetente institution i den medlemsstat, af hvis lovgivning af arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende har været omfattet under sin seneste beskæftigelse, at refundere disse ydelser.
2. De i stk. 1 omhandlede refusioner fastsættes og gennemføres efter de regler, der er fastsat i den i artikel 98 omhandlede gennemførelsesforordning, enten mod dokumentation for de faktiske udgifter eller på grundlag af fikserede beløb.
3. To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder kan aftale andre refusions- eller betalingsregler eller give afkald på enhver refusion mellem de under disse hørende institutioner.
Afdeling 3
Arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat
Artikel 71 - ydelser til ledige grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere
203. Artikel 71 i forordningen, vedrører udbetaling af ydelser til personer, som under deres seneste arbejde boede i et andet land end den kompetente stat. ”Den kompetente stat” er det land, hvis lovgivning personen var omfattet af under arbejdet. Det følger af artikel 71 hvilket land, der skal udbetale ydelser til ledige grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere.
204. Grænsearbejdere i artikel 71 er lønmodtagere, der arbejder i ét EØS-land, men bor i et andet EØS-land, hvortil personen som hovedregel vender tilbage mindst én gang om ugen. Grænsearbejdere skal under arbejdet være omfattet af lovgivningen, herunder være arbejdsløshedsforsikret, i det land, hvor de arbejder, jf. artikel 13, stk. 2, litra a) og pkt. 28.
205. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere i artikel 71 er typisk personer, der arbejder i ét EØS-land, men bor i et andet EØS-land, hvortil personen ikke vender tilbage mindst én gang om ugen.
206. Artikel 71 omfatter dog alle personer, der under deres seneste arbejde boede i et andet land end den kompetente stat. Den kompetente stat er ikke nødvendigvis sammenfaldende med det land, de arbejder i, se afsnit II, pkt. 32-100.
207. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere er dermed ikke i alle tilfælde omfattet af lovgivningen i det land, hvor de arbejder.
208. Et eksempel herpå er en eksportchauffør, der bor i Tyskland og kører i Tyskland, Holland og Belgien for en dansk vognmand. Personen skal være omfattet af dansk lovgivning, da virksomheden har sit hjemsted i Danmark, jf. artikel 14, stk. 2, litra a), i forordningen og pkt. 68.
209. Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er omfattet af dansk lovgivning og derfor skal være dansk arbejdsløshedsforsikret, skal opfylde de almindelige betingelser for at blive optaget i en dansk a-kasse. Dog ikke kravet om bopæl i Danmark. Der henvises til EØS-bekendtgørelsen.
210. Der stilles ikke krav om arbejde for at blive optaget eller for at medregne forsikringsperioder, når helt ledige grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere skal overgå fra at være arbejdsløshedsforsikret i den kompetente stat til at være arbejdsløshedsforsikret i det land, hvor de bor. Der henvises til artikel 67, stk. 3, i forordningen, EØS-bekendtgørelsen og pkt. 107.
211. Som nævnt i pkt. 203 følger det af artikel 71, hvilket land der skal udbetale ydelser til ledige grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere. Afgørende for, hvor ydelserne skal udbetales, er, om lønmodtageren er delvis, periodisk eller helt ledig.
212. En person er delvis eller periodisk ledig, hvis personen fortsat er knyttet til virksomheden. Fx hvis personen arbejder på nedsat tid, eller arbejder og er ledig efter en fast plan.
213. En person er helt ledig, hvis personen har mistet tilknytningen til virksomheden. Fx fordi personen har sagt sit arbejde op, er blevet opsagt eller er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. Der henvises til pkt. 58 og 235 og bekendtgørelsen om rådighed.
214. Grænsearbejdere, der er delvis eller periodisk ledige, skal have udbetalt ydelser i det land, hvor de arbejder.
215. Grænsearbejdere, der er helt ledige, skal have udbetalt ydelser i det land, hvor de bor.
216. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er delvis, periodisk eller helt ledige, og som fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet i den kompetente stat, skal have udbetalt ydelser dér.
217. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt ledige, og som stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet i det land, hvor de bor, skal derimod have udbetalt ydelser dér.
218. Afgørende for, hvilket land der skal udbetale ydelser til andre arbejdstagere end grænsearbejdere, er dermed, i hvilket land personen vælger at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet.
219. Hvis en sådan person har fået udbetalt ydelser i den kompetente stat og herefter ønsker at stå til rådighed i det land, hvor personen bor, skal personen først have ydelser med en attest E 303 fra den kompetente stat, før der kan udbetales ydelser fra det land, hvor personen bor.
Miethe-dommen
220. Det følger af EF-Domstolens dom af 27. februar 1986 i sag 1/85 (Miethe-dommen), at en helt ledig grænsearbejder skal anses for at være omfattet af begrebet ”andre arbejdstagere end grænsearbejdere”, hvis personen har opretholdt en så stærk personlig og faglig tilknytning til det tidligere arbejdsland, der gør, at personen må anses for at have størst mulighed for på ny at opnå arbejde dér.
221. Miethe var tysk statsborger, uddannet i Tyskland og havde kun arbejdet i Tyskland. Under ansættelsen i Tyskland flyttede han til Belgien. Han vendte tilbage til Belgien hver dag. Flytningen skyldtes alene, at hans børn, der gik på en belgisk kostskole, herefter dagligt kunne nå til kostskolen fra forældrenes bolig. Miethe havde et kontor hos sin svigermor i Tyskland, hvor han også kunne overnatte. Det benyttede han sig af regelmæssigt en til to gange om ugen - også efter at han var blevet ledig. Efter arbejdsophøret meldte han sig ledig på det tyske Arbeitsamt og bad om ydelser derfra.
222. Domstolen slog fast, at artikel 71, stk. 1, litra a), ii), skal fortoldes således, at en grænsearbejder, der er helt ledig, og som er omfattet af denne bestemmelse, kun har krav på ydelser fra bopælslandet, selv om personen opfylder betingelserne for ret til ydelser i det tidligere arbejdsland.
223. En grænsearbejder, der er helt ledig, men som har opretholdt en personlig og faglig tilknytning til det tidligere arbejdsland, der gør, at personen må anses for at have størst mulighed for på ny at opnå arbejde dér, skal anses for at være omfattet af begrebet ”andre arbejdstagere end grænsearbejdere”.
224. Miethe var grænsearbejder men havde en personlig og faglig tilknytning til Tyskland, der gjorde, at han havde størst mulighed for at opnå arbejde dér. Han ansås derfor for at være omfattet af begrebet ”andre arbejdstagere end grænsearbejdere” og kunne dermed vælge at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet i det tidligere beskæftigelsesland, Tyskland.
225. Det er direktoratet, der afgør om en grænsearbejder kan anses for omfattet af begrebet ”andre arbejdstagere end grænsearbejdere”. Det bemærkes dog, at det er a-kassen der som 1. instans træffer afgørelse om en ledig grænsearbejders ret til dagpenge.
226. Vedrørende orlov for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere i henhold til lov om orlov henvises til bilag 3 om børnepasningsorlov for denne personkreds.
227. De følgende punkter er eksempler på grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere.
En person bor eksempelvis i Tyskland og arbejder i Danmark
228. Som grænsearbejder skal personen som udgangspunkt arbejdsløshedsforsikres i Danmark. For at blive optaget i en dansk a-kasse skal de almindelige betingelser for optagelse være opfyldt. Dog ikke kravet om bopæl i Danmark, pkt. 209.
229. Hvis personen bliver delvis eller periodisk ledig, skal der udbetales ydelser af den danske a-kasse efter danske regler.
230. Hvis personen bliver helt ledig efter arbejdet i Danmark, skal personen overgå til tysk arbejdsløshedsforsikring, og der skal udbetales ydelser i Tyskland efter tyske regler.
231. Hvis personen er anden arbejdstager end grænsearbejder og er helt ledig, og står til rådighed for det danske arbejdsmarked, skal der udbetales danske ydelser. Det er ikke en betingelse for udbetaling af dagpenge, at personen bor i Danmark. Det er derimod en betingelse, at personen kan overtage arbejde med en dags varsel. Der henvises til bekendtgørelsen om rådighed. Hvis personen stiller sig til rådighed i Tyskland, skal der udbetales tyske ydelser.
232. Hvis den ledige anden arbejdstager end grænsearbejder stiller sig til rådighed i Danmark, og på et senere tidspunkt ønsker at stå til rådighed i Tyskland, skal personen først have ydelser med en attest E 303 DK, før der kan udbetales ydelser i Tyskland, pkt. 219.
233. Hvis den ledige stiller sig til rådighed i Tyskland, skal der fremlægges en attest E 301 DK, hvor det skal fremgå under punkt 9, at personen ikke har ret til ydelser med en attest E 303.
234. Hvis grænsearbejderen eller anden arbejdstager end grænsearbejder bliver omfattet af en virksomheds kollektive ferielukning, betragtes personen som periodisk ledig og skal have ydelser i Danmark, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises til pkt. 212, 214 og 216.
235. I tilfælde af hjemsendelse på grund af vejrlig eller materialemangel anses grænsearbejderen for helt ledig, og skal derfor overgå til tysk forsikring og have ydelser i Tyskland. Anden arbejdstager end grænsearbejder kan vælge i hvilket land, personen ønsker at stå til rådighed og modtage ydelser. Der henvises til pkt. 58 og 213.
236. Overgang til tysk arbejdsløshedsforsikring og medregning af danske forsikrings- og arbejdsperioder er ikke betinget af, at personen først får arbejde i Tyskland, jf. artikel 67, stk. 3, i forordningen og pkt. 210.
En person bor i Danmark og arbejder eksempelvis i Tyskland
237. Når personen begynder arbejde i Tyskland, skal personen som udgangspunkt arbejdsløshedsforsikres i Tyskland, uanset om personen er grænsearbejder eller anden arbejdstager end grænsearbejder, jf. pkt. 28.
238. Ved delvis eller periodisk ledighed skal der udbetales tyske ydelser efter tyske regler. Se pkt. 214.
239. Hvis grænsearbejderen bliver helt ledig, skal personen være medlem af en dansk a-kasse, og der skal udbetales ydelser i Danmark efter danske regler, pkt. 215.
240. Hvis personen er anden arbejdstager end grænsearbejder og er helt ledig, kan pågældende vælge at stå til rådighed i Tyskland eller Danmark, pkt. 217-218.
241. Hvis den ledige anden arbejdstager end grænsearbejder stiller sig til rådighed i Tyskland og på et senere tidspunkt ønsker at stå til rådighed i Danmark, skal personen først have udbetalt ydelser med en attest fra Tyskland (E 303 D), før der kan udbetales ydelser i Danmark, pkt. 219.
242. Hvis den ledige stiller sig til rådighed i Danmark, skal der fremlægges en attest E 301 fra Tyskland (E 301 D), hvor det skal fremgå under punkt 9, at personen ikke har ret til ydelser med en attest E 303.
243. Overgang til en dansk a-kasse og medregning af tyske forsikrings- og arbejdsperioder er ikke betinget af, at personen først får arbejde i Tyskland, jf. artikel 67, stk. 3, i forordningen og pkt. 210. Medregning af forsikringsperioder er dog betinget af, at personen søger om optagelse i a-kassen inden 8 uger fra personen ophørte med at være forsikret i Tyskland. Der henvises til EØS-bekendtgørelsen.
AFSNIT VI
Klager til udenlandske myndigheder
244. Afgørelser vedrørende arbejdsløshedsforsikring truffet af myndighederne i et andet EØS-land kan ikke indbringes for direktoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn. Klager over afgørelser truffet i henhold til et andet EØS-lands lovgivning skal ske i henhold til dette lands regler.
Klager til Europa-Kommissionen
245. Det er også muligt at klage til Europa-Kommissionen, hvis myndighederne i et EØS-land ikke overholder forordningens regler. Der benyttes en særlig formular, der hedder »Klager til Europa-Kommissionen over manglende overholdelse af fællesskabsretten«. Formularen findes på Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmarks hjemmeside www.eu r op a.kommissionen.dk .
Klager til ESA-tilsynet i Bruxelles
246. Der er endvidere mulighed for at klage til ESA-tilsynet (EFTA Surveillance Authority), hvis et EFTA-lands myndigheder ikke overholder forordningens regler. Klageproceduren fremgår af ESA-tilsynets hjemmeside www.eftasurv.int.
Ikrafttræden m.v.
247. Denne vejledning træder i kraft den 1. februar 2005.
248. Samtidig ophæves vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.
Arbejdsdirektoratet, den 20. december 2004
Jørgen Kappel
/Jes Flatau
Artikel 71 - grænsearbejdere m.fl.
Indledning
Miethe-dommen
En person bor eksempelvis i Tyskland og arbejder i Danmark
En person bor i Danmark og arbejder eksempelvis i Tyskland
Afsnit VI
Klage og ikrafttræden, pkt. 244-248
Artikel 71
1. Arbejdsløse arbejdstagere, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, modtager ydelser efter følgende regler
a) i) grænsearbejdere, der er delvis eller periodisk arbejdsløse i den virksomhed, hvor de er beskæftiget, modtager ydelser efter lovgivningen i den kompetente stat, som om de var bosat på denne stats område; disse ydelser udbetales af den kompetente institution
ii) grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, modtager ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, som om de under deres seneste beskæftigelse have været omfattet af denne lovgivning; disse ydelser udbetales af bopælsstedets institution for denne institutions regning
b) i) andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er delvis, periodisk eller helt arbejdsløse, og som fortsat står til rådighed for deres arbejdsgiver eller for arbejdsformidlingen på den kompetente stats område, modtager ydelser efter lovgivningen i denne stat, som om de var bosat på dens område; disse ydelser udbetales af den kompetente institution
ii) andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, og som stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, eller som vender tilbage til denne stats område, modtager ydelser efter denne stats lovgivning, som om de senest havde været beskæftiget dér; disse ydelser udbetales af bopælsstedets institution for denne institutions regning, hvis den pågældende arbejdstager allerede har fået tilkendt ydelser for den kompetente institutions regning i den medlemsstat, af hvis lovgivning han senest har været omfattet, skal han dog modtage ydelser i overensstemmelse med reglerne i artikel 69; udbetaling af ydelser efter lovgivningen i den stat, hvor den arbejdsløse er bosat, stilles i bero i det tidsrum, hvor han i medfør af artikel 69 kan gøre krav på ydelser efter den lovgivning, hvoraf han senest har været omfattet.
2. Så længe en arbejdsløs har ret til ydelser i medfør af stk. 1, litra a), nr. i), eller litra b), nr. i), kan han ikke gøre krav på ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han er bosat.
Uddrag af forordning (EØF) nr. 574/72
Afsnit III
Gennemførelse af forordningens bestemmelser om, hvilken lovgivning der skal anvendes
Gennemførelse af forordningens artikel 13 til 17
Artikel 80
Attestation af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder
1. Anvendelsen af bestemmelserne i forordningens artikel 67, stk. 1, 2 eller 4, er betinget af, at den pågældende for den kompetente institution fremlægger attest om de forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, han har tilbagelagt som arbejder efter den lovgivning, hvoraf han tidligere senest har været omfattet, samt alle sådanne supplerende oplysninger, som måtte være foreskrevet i den lovgivning, som gælder for denne institution.
2. Denne attest udstedes efter den pågældendes anmodning enten af vedkommende arbejdsløshedsinstitution i den medlemsstat, af hvis lovgivning han tidligere senest har været omfattet, eller af en anden institution udpeget af den kompetente myndighed i den nævnte medlemsstat. Dersom den pågældende ikke fremlægger den nævnte attest, retter den kompetente institution henvendelse til den pågældende institution for at fremskaffe den.
3. Bestemmelserne i denne artikel finder tilsvarende anvendelse, dersom det er nødvendigt at medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, han tidligere som arbejdstager har tilbagelagt efter lovgivningen i enhver anden medlemsstat, for at de i den kompetente stats lovgivning foreskrevne betingelser kan opfyldes.
Gennemførelse af forordningens artikel 69
Artikel 83
Betingelser og grænser for bevarelse af ret til ydelser, når den arbejdsløse rejser til en anden medlemsstat
1. For at bevare sin ret til ydelser skal den i forordningens artikel 69, stk. 1, omhandlede arbejdsløse for institutionen på det sted, hvortil han er rejst, fremlægge en attest, hvorved den kompetente institution bekræfter, at den pågældende fortsat har ret til ydelse på de i stk. 1, litra b), i den nævnte artikel fastsatte vilkår. Den kompetente institution skal i denne attest navnlig angive
a) størrelsen af den ydelse, der efter den kompetente stats lovgivning skal udbetales den arbejdsløse
b) det tidspunkt, hvorfra den arbejdsløse er ophørt med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat
c) den frist, der er indrømmet efter forordningens artikel 69, stk. 1, litra b), for tilmelding som arbejdssøgende i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er rejst
d) det længste tidsrum, hvori retten til ydelser kan bevares efter forordningens artikel 69, stk. 1, litra c)
e) forhold, der kan ændre retten til ydelser.
2. En arbejdsløs, der agter at rejse til en anden medlemsstat for at søge beskæftigelse der, skal før sin afrejse anmode om at få udstedt den i stk. 1 omhandlede attest. Fremlægger den arbejdsløse ikke nævnte attest, retter institutionen på det sted, hvortil han er rejst, henvendelse til den kompetente institution for at fremskaffe den. Arbejdsformidlingen i den kompetente stat skal sikre sig, at den arbejdsløse er underrettet om de forpligtelser, der påhviler ham i medfør af forordningens artikel 69 og denne artikel.
3. Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, underretter den kompetente institution om datoen for den arbejdsløses tilmelding samt om datoen for den første udbetaling af ydelser og udbetaler den kompetente stats ydelser efter de nærmere regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er rejst.
Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, foretager eller foranlediger foretaget den foreskrevne kontrol, som om det drejede sig om en arbejdsløs, der modtager ydelser i medfør af den lovgivning, som gælder for institutionen. Den underretter den kompetente institution om ethvert forhold, der omfattes af stk. 1, litra e), så snart den er blevet bekendt hermed, og standser straks udbetaling af ydelsen i tilfælde af, at denne skal stilles i bero eller bortfalde. Den kompetente institution skal straks underrette den om, i hvilket omfang og fra hvilket tidspunkt den arbejdsløses rettigheder ændres af dette forhold. Først efter at denne underretning er modtaget, kan udbetaling af ydelserne i givet fald genoptages. I tilfælde af, at ydelsen skal nedsættes, udbetaler institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, fortsat en nedsat ydelse til ham under forbehold af afregning efter modtagelsen af den kompetente institutions svar.
To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder kan efter udtalelse fra Den administrative Kommission aftale andre gennemførelsesregler.
Uddrag af Nordisk Konvention
Af 1. september 2004 om Social Sikring
Vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene
AFSNIT I
Indledning
Formål
1. Formålet med denne vejledning er at beskrive de bestemmelser i forordningerne (EØF) nr. 1408/71 og 574/72, der er relevante i forhold til den danske lovgivning om arbejdsløshedsforsikring. Formålet er også at beskrive direktoratets og a-kassernes praksis i forbindelse med administrationen af reglerne i de to forordninger.
2. Denne vejledning skal ses i nær sammenhæng med reglerne i bekendtgørelsen om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland. Denne bekendtgørelse kaldes i det følgende EØS-bekendtgørelsen.
Forordning (EØF) nr. 1408/71
3. Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, studerende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, kaldes i det følgende forordningen. I vejledningen vil følgende regler fra denne forordning blive omtalt
– Personkreds (artikel 2), pkt. 16-20.
– Hvilke ydelser er omfattet (artikel 4), pkt. 21-25.
– Lovvalgsregler (artikel 13-17), pkt. 26-103.
– Sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder (artikel 67), pkt. 104-120.
– Beregning af ydelser (artikel 68), pkt. 121-123.
– Dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (artikel 69), pkt. 124-199.
– Udbetaling af ydelser og refusion, (artikel 70), pkt. 200-202.
– Grænsearbejdere m.fl. (artikel 71), pkt. 203-243.
Forordning (EØF) nr. 574/72
4. Forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning nr. 1408/71, kaldes i det følgende gennemførelsesforordningen. I vejledningen vil nedenstående artikler fra denne forordning blive omtalt
– Artikel 11 (blanket E 101 og E 102)
– Artikel 12 a (blanket E 101)
– Artiklerne 13 og 14 (blanket E 103)
– Artikel 80 (attest E 301)
– Artikel 83 (attest E 303)
5. Disse artikler handler om de blanketter, der skal foreligge, for at en person kan bevare medlemskabet af eller blive optaget i en dansk a-kasse. Blanketterne er også af betydning for, at personen kan medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra andre EØS-lande. Der henvises i øvrigt til bilag 1 og 2.
EØS-aftalen og Nordisk Konvention - geografisk anvendelsesområde
6. EU-landene (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig) og EFTA-landene (Island, Liechtenstein og Norge) har indgået en aftale om økonomisk samarbejde. Denne aftale kaldes EØS-aftalen (forkortelse for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). EØS-aftalen trådte i kraft den 1. januar 1994, i Liechtenstein dog først den 1. maj 1995.
7. Den 1. maj 2004 blev EU udvidet med følgende lande: Cypern (den græske del), Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Fra den 1. maj 2004 gælder EØS-aftalen også i disse lande. For så vidt angår retsstillingen for statsborgere fra disse lande (dog minus Cypern og Malta) henvises til direktoratets rundskrivelse nr. 13/04 og nr. 19/04 om de danske overgangsregler. Se også punkt 129.
8. Schweiz indgik den 1. juni 2002 en aftale med EU om fri bevægelighed for personer. Reglerne i forordningen og gennemførelsesforordningen finder anvendelse med enkelte undtagelser. Aftalen omfatter ikke Island, Liechtenstein og Norge samt de pr. 1. maj 2004 optagne EU-lande.
9. De 25 EU-lande, EFTA-landene og Schweiz, kaldes i det følgende EØS-landene.
10. EØS-aftalen indebærer et samarbejde om social sikring. De EF-regler, der gælder på det sociale sikringsområde - forordningen og gennemførelsesforordningen - gælder fra EØS-aftalens ikrafttræden i alle EØS-landene for disse landes statsborgere.
11. Den 1. september 2004 trådte Nordisk Konvention af 18. august 2003 om Social Sikring i kraft (kaldes i det følgende konventionen). Konventionen afløste Nordisk Konvention af 15. juni 1992, som trådte i kraft samtidig med EØS-aftalen. Konventionen gælder mellem de nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) for personer, der ikke er omfattet af EØS-aftalen. Det vil bl.a. sige statsborgere i lande uden for EØS og nordiske statsborgere, der ikke er eller har været i arbejde, fx hjemmegående, og som ikke studerer.
12. Konventionen henviser i vid udstrækning til reglerne i forordningen og gennemførelsesforordningen.
13. Færøerne er ikke omfattet af EØS-aftalen, og har endnu ikke tiltrådt konventionen. Der henvises til bekendtgørelsen om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.
14. Grønland er heller ikke omfattet af forordningens regler om arbejdsløshedsforsikring og har endnu ikke tiltrådt konventionen. Visse regler i EØS-aftalen om sygesikring gælder dog i forhold til Grønland.
15. Konventionen regulerer ikke det indbyrdes forhold mellem Færøerne, Grønland og Danmark.
Personkreds
16. Artikel 2 i forordningen slår fast, hvilke personer forordningen finder anvendelse på.
17. Det er bl.a. en betingelse for at kunne bruge forordningen, at personen er statsborger i et medlemsland. Det er også en betingelse, at personen er eller har været social sikret i ét eller flere medlemslande.
18. Med tillægsforordning nr. 859 af 14. maj 2003 blev forordningen udvidet til også at gælde for statsborgere fra et 3. land, som er omfattet af lovgivningen i et medlemsland. Danmark har dog ikke tiltrådt denne udvidelse. Dette betyder, at 3. landsstatsborgere fx ikke kan tage danske dagpenge med under arbejdssøgning i et andet EØS-land, og at danske myndigheder ikke kan udbetale dagpenge til 3. landsstatsborgere, der ønsker at søge arbejde i Danmark med dagpenge fra et andet EØS-land. Ligeledes vil en 3. landsstatsborger bosat i fx Frankrig ikke kunne medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt i Frankrig ved optagelse i en dansk a-kasse.
19. Statsløse og flygtninge, der bor i et medlemsland er endvidere omfattet af forordningens personkreds. Det er en betingelse, at der er tale om flygtninge i henhold til Genève Konventionen, jf. forordningens artikel 1, litra d) og e). Det er medlemmet, der skal dokumentere, at medlemmet er konventionsflygtning efter udlændingeloven. Det fremgår af den opholdstilladelse, som medlemmet har modtaget fra Udlændingestyrelsen, om medlemmet er konventionsflygtning.
20. Da fællesskabsbestemmelserne om ret til indrejse og ophold alene omfatter EU-statsborgere, kan statsløse og flygtninge dog i nogle tilfælde være afskåret fra at få opholds- og arbejdstilladelse i andre lande. Det kan betyde, at disse personer ikke kan gøre brug af en udstedt attest E 303.
Ydelser ved arbejdsløshed – sagligt anvendelsesområde
21. Artikel 4 i forordningen slår fast, hvilke sociale sikringsgrene der er omfattet af forordningen. Det gælder blandt andet ydelser ved arbejdsløshed. Med virkning fra 25. oktober 1998 finder forordningen også anvendelse på særlige ordninger for tjenestemænd og dermed ligestillede.
22. I Danmark betyder begrebet ydelser ved arbejdsløshed ydelser i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (kaldes i det følgende loven). Særlige danske arbejdsmarkedsydelser, fx efterløn og orlovsydelse, er ikke omfattet af forordningens saglige anvendelsesområde.
23. For så vidt angår ret til efterløn for personer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i andre EØS-lande, henvises til bekendtgørelsen om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne. Der henvises også til bekendtgørelsen om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.
Administration – kompetent institution
24. Bilag 2 og bilag 10 til gennemførelsesforordningen indeholder en oversigt over kompetente institutioner og institutioner og organer udpeget af de kompetente myndigheder for alle sociale sikringsgrene. Af oversigten fremgår, at reglerne om ydelser ved arbejdsløshed i kapitel 6 i forordningen administreres i Danmark af Arbejdsdirektoratet.
25. Kompetencen til at udstede attest E 301 blev delegeret til de danske a-kasser pr. 1. oktober 1997. Direktoratet udsteder dog fortsat attest E 301 til personer, der har arbejdet i Danmark men ikke har været medlem af en dansk a-kasse. Kompetencen til at udstede attest E 303 fra Danmark (E 303 DK) er pr. 1. februar 2005 ligeledes blevet delegeret til de danske a-kasser.
AFSNIT II
Lovvalgsregler
26. Forordningens artikler 13 til 17 afgør hvilket lands lovgivning om social sikring, der skal finde anvendelse for personer i lønnet eller selvstændig beskæftigelse (lovvalgsregler). Reglerne om lovvalg har forrang i forhold til de regler, der er fastsat i dansk lovgivning om arbejdsløshedsforsikring.
27. Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en person alene er undergivet lovgivningen i ét medlemsland - det vil bl.a. sige, at personen kun må være arbejdsløshedsforsikret i ét land. Der gælder dermed et forbud mod dobbeltforsikring.
Hovedregel: En person skal være forsikret i det land, hvor personen arbejder (artikel 13, stk. 2, litra a) og b))
28. Hovedreglen er, at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er social sikret i det land, hvor de arbejder. En person skal derfor som hovedregel være arbejdsløshedsforsikret i dette land, også selv om personen bor i et andet land. Blanket E 101 DK skal ikke foreligge i denne situation. Der henvises til bilag 2.
29. Når et medlem af en dansk a-kasse begynder arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet EØS-land, skal medlemmet som hovedregel være arbejdsløshedsforsikret i det land. Forbudet mod dobbeltforsikring i artikel 13, stk. 1, betyder, at medlemmet skal udmeldes af den danske a-kasse, når personen bliver omfattet af det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikring.
30. Omvendt skal en person fra et andet EØS-land, der begynder arbejde eller selvstændig virksomhed i Danmark, som hovedregel arbejdsløshedsforsikres i Danmark. Personen kan derfor optages i en dansk a-kasse. Optagelsen er ikke betinget af, at personen bor i Danmark.
31. Arbejde på boreplatforme, der står på et EØS-lands kontinentalsokkel, betragtes af visse EØS-lande, herunder Danmark, som arbejde i dette land. En person, der arbejder på en boreplatform på den danske kontinentalsokkel, kan derfor optages i en dansk a-kasse, pkt. 89-91.
Undtagelser fra hovedreglen: En person skal ikke være forsikret i det land, hvor personen arbejder (artiklerne 13, stk. 2, litra c) -17)
32. Der findes en række undtagelser i forordningen fra hovedreglen om, at en person skal være arbejdsløshedsforsikret i det land, hvor personen arbejder.
33. Nedenfor nævnes en række eksempler på situationer, hvor en person ikke skal være eller kan vælge ikke at være forsikret i arbejdslandet
– Søfolk, pkt. 35-45.
– Tjenestemænd og dermed ligestillede, pkt. 46-51.
– Udsendte arbejdstagere, pkt. 52-59.
– Artikel 17-aftaler, pkt. 60-64.
– Ansatte ved international transport, pkt. 65-69.
– Personer med arbejde i flere lande, pkt. 70-77.
– Lokalt ansatte på ambassader og konsulater, pkt. 78-83.
– EU's hjælpepersonale, pkt. 84-88.
– Særligt om udvalgte persongrupper, pkt. 89-99.
– Nationalt fastsatte undtagelser, pkt. 100-103.
34. Det fremgår af bilag 1 og 2, hvilken dokumentation der i disse situationer kræves, for at en person kan være arbejdsløshedsforsikret i Danmark.
Søfolk (artikel 13, stk. 2, litra c)
35. Søfolk er som hovedregel omfattet af lovgivningen i det medlemsland, hvis flag skibet fører, jf. artikel 13, stk. 2, litra c). Der gælder særlige regler for personer, der sejler på indlands vandveje, jf. artikel 14, stk. 2, litra a) og pkt. 65-69.
36. Et medlem af en dansk a-kasse, der er ansat om bord på et skib, der fører dansk flag, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Ligeledes kan en person optages i en dansk a-kasse under arbejde på et dansk flaget skib, fx skibe under DIS (Dansk Internationalt Skibsregister).
Særregler for søfolk (artikel 14 b)
37. I artikel 14 b findes en række undtagelser fra hovedreglen om, at søfolk er omfattet af flaglandets lovgivning.
38. Artikel 14 b, stk. 1, vedrører tilfælde, hvor en person, der normalt er omfattet af et medlemslands lovgivning, udsendes for at arbejde for arbejdsgiveren på et skib, der fører et andet medlemslands flag. I denne situation er en person fortsat omfattet af lovgivningen i det land, personen udsendes fra, hvis betingelserne i artikel 14, stk. 1, er opfyldt. Der henvises til pkt. 53.
39. Et medlem af en dansk a-kasse, der udsendes af en dansk arbejdsgiver til at arbejde på et skib, der fx fører tysk flag, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Ligeledes kan en person i denne situation optages i en dansk a-kasse under udsendelsen.
40. Blanket E 101/E 102 DK anvendes som dokumentation for, at personen er omfattet af dansk lovgivning. Der henvises til pkt. 55 og 59.
41. Artikel 14 b, stk. 3, vedrører tilfælde, hvor en person, der ikke normalt arbejder til søs, udfører arbejde på et skib i et medlemslands havn eller territorialfarvand uden at tilhøre skibets besætning. Personen er i denne situation omfattet af lovgivningen i det medlemsland, i hvis havn eller territorialfarvand arbejdet udføres, selv om skibet fører et andet medlemslands flag.
42. Et medlem af en dansk a-kasse, der arbejder i dansk havn eller dansk territorialfarvand, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Ligeledes kan en person i denne situation optages i en dansk a-kasse, også selv om skibet fører fx tysk flag. Blanket E 101 skal ikke foreligge i denne situation.
43. Artikel 14 b, stk. 4, vedrører tilfælde, hvor en person arbejder om bord på et skib, der fører et medlemslands flag, og som for dette arbejde aflønnes af en virksomhed eller en arbejdsgiver, der har sit hjemsted eller sin bopæl i et andet medlemsland. I denne situation er en person omfattet af lovgivningen i det land, personen aflønnes fra, hvis den pågældende bor i dette land.
44. Et medlem af en dansk a-kasse, der arbejder om bord på et skib, der fører fx tysk flag, men aflønnes af en dansk virksomhed eller en dansk arbejdsgiver, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse, hvis medlemmet bor i Danmark. Ligeledes kan en person i denne situation optages i en dansk a-kasse.
45. Blanket E 101 DK bruges i denne situation som dokumentation for, at personen er dansk socialsikret i ansættelsesperioden.
Tjenestemænd og dermed ligestillede (artikel 13, stk. 2, litra d)
46. Tjenestemænd og dermed ligestillede personer er socialsikret i det medlemsland, i hvis administration de arbejder, jf. artikel 13, stk. 2, litra d). Blanket E 101 skal ikke foreligge i denne situation.
47. Ved tjenestemænd og dermed ligestillede forstås personer, der er ansat i den offentlige administration - både statslige og kommunale institutioner. For ansatte ved selvejende eller andre private institutioner og virksomheder er det afgørende, om personens løn afholdes helt eller delvist (mindst 50 %) af offentlige midler. Ved afgørelsen af, om en person er offentligt ansat i forordningens forstand, lægges der desuden vægt på, om arbejdsgiveren efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel betragtes som en offentlig arbejdsgiver.
48. Et eksempel på personer, der er omfattet af artikel 13, stk. 2, litra d), er personer, der er udsendt fra en dansk offentlig myndighed, fx Udenrigsministeriet, til arbejde på danske ambassader og konsulater i et andet medlemsland. Det lokalt ansatte personale på danske ambassader og konsulater er derimod som hovedregel omfattet af lovgivningen i det medlemsland, hvor ambassaden eller konsulatet ligger. Der henvises i øvrigt til pkt. 78-83.
49. En person, der er ansat ved en international organisation, og som er udsendt af den danske administration, er ligeledes omfattet af artikel 13, stk. 2, litra d). Dette gælder personer, der er udsendt (typisk som særlige rådgivere) til bl.a. EU's institutioner (Kommissionen, Rådet, Parlamentet og Domstolen), NATO-repræsentationen i Bruxelles, den danske OECD-delegation i Paris og NATO-hovedkvarteret i Rendsburg.
50. Lønnede ph.d.-stipendiater, der er indskrevet på et ph.d.-studium ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, og som udsendes af en dansk arbejdsgiver (fx Forskerakademiet eller Rektorkollegiet), er også omfattet af artikel 13, stk. 2, litra d).
51. Et medlem af en dansk a-kasse, der er udsendt af den danske administration til et andet EØS-land, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Ligeledes kan en person i denne situation optages i en dansk a-kasse under arbejdet i det andet EØS-land. Bevarelse af medlemskabet af eller optagelse i den danske a-kasse er betinget af, at der foreligger en erklæring fra arbejdsgiveren om, at personen er ansat på de nævnte vilkår. Blanket E 101 DK skal ikke foreligge i denne situation.
Udsendte arbejdstagere (artikel 14, stk. 1, litra a) og b) og artikel 17-aftaler)
52. En person, der er udsendt af sin arbejdsgiver til arbejde i et andet medlemsland, er socialsikret i det land, personen udsendes fra, jf. artikel 14, stk. 1, litra a). Det samme gælder for en person, der er omfattet af en aftale efter artikel 17, pkt. 60-64.
53. Betingelserne for at blive betragtet som udsendt efter artikel 14, stk. 1, litra a), er
– At personen er omfattet af dansk lovgivning ved udsendelsens start og normalt arbejder i Danmark for den udsendende arbejdsgiver. Hvis personen er ansat med henblik på at blive udsendt, skal arbejdsgiverens virksomhed normalt udøve aktivitet i Danmark i et betydeligt omfang.
– At der består en tilknytning og en ansættelsesaftale mellem personen og arbejdsgiveren.
– At arbejdet udføres for den udsendende arbejdsgivers regning.
– At varigheden af udsendelsen ikke forventes at overstige 1 år.
– At personen ikke afløser en anden person, der har været udsendt i 1 år.
54. Et medlem af en dansk a-kasse kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse under udsendelsen. Ligeledes kan en person optages i en dansk a-kasse under udsendelsen.
55. Ret til at bevare medlemskabet af og optagelse i en dansk a-kasse under udsendelsen er betinget af, at der foreligger en blanket E 101 DK (udsendelse i op til 1 år), jf. artikel 11 i gennemførelsesforordningen. Blanket E 101 DK attesteres af Den Sociale Sikringsstyrelse (kaldes i det følgende Styrelsen). Hvis udsendelsesperioden er udløbet, og der ikke foreligger en blanket E 101 DK, kan en efterfølgende bekræftelse fra Styrelsen bruges som dokumentation. Styrelsen skal bekræfte, at betingelserne for at være omfattet af dansk lovgivning er opfyldt. Denne efterfølgende bekræftelse kan dog kun gives ved udsendelser af op til 1 års varighed.
56. For den periode op til 12 måneder, som blanket E 101 DK dækker, har blanketten fortsat gyldighed, selv om personens arbejde midlertidigt afbrydes. Der skal derfor ikke udstedes en ny blanket E 101 DK.
57. Ved midlertidige afbrydelser forstås perioder med ferie, afspadsering og lignende, hvor ansættelsen hos arbejdsgiveren opretholdes. Endvidere forstås arbejdsperioder i Danmark hos den udsendende arbejdsgiver af mindre end 15 kalenderdages varighed eller perioder med dagpenge i Danmark af mindre end 15 kalenderdages varighed. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der er tale om hjemsendelse på grund af vejrlig eller materialemangel. Det er i alle tilfælde en betingelse, at arbejdet genoptages hos den samme arbejdsgiver med den samme arbejdsopgave, eventuelt på skiftende arbejdspladser, hvis det fremgår af blanket E 101 DK.
58. Ved hjemsendelse fra arbejde for en dansk arbejdsgiver i udlandet på grund af vejrlig eller materialemangel, kan der kun udbetales dagpenge, hvis medlemmet vender tilbage til Danmark og tilmelder sig AF, pkt. 213 og 235.
59. Hvis udsendelsen af uforudselige grunde kommer til at vare mere end 1 år, skal arbejdsgiveren inden udløbet af blanket E 101 DK anmode den kompetente myndighed i det land, personen arbejder i, om samtykke til fortsat at forblive omfattet af dansk lovgivning under den forlængede udsendelsesperiode (E 102 DK). Blanket E 102 attesteres ligeledes af Styrelsen.
60. Hvis det på forhånd er klart, at udsendelsen vil vare mere end 1 år, kan Styrelsen og den kompetente myndighed i det land, personen skal arbejde i, indgå en såkaldt artikel 17-aftale om, at personen fortsat skal være omfattet af dansk lovgivning i en længere periode. Efter dansk praksis indgås sådanne aftaler for udsendelser, hvis perioden ikke forventes at overstige 3 år. I tilfælde, hvor det efter udsendelsens start viser sig, at arbejdet kommer til at vare ud over 1 år - eller ved forlængelse ud over 2 år - kan der også indgås en artikel 17-aftale. Den samlede udsendelsesperiode kan dog heller ikke i disse tilfælde overstige 3 år.
61. Hvis der er tale om arbejde i udlandet af kortere varighed med ansættelse hos en udenlandsk arbejdsgiver, er Styrelsen indstillet på at søge om en artikel 17-aftale, hvis
– personen senest har været omfattet af dansk lovgivning om social sikring,
– personen vender tilbage til fast arbejde i Danmark eller til fast tilknytning til det danske arbejdsmarked,
– arbejdsperioden/ansættelsesforholdet hos den udenlandske arbejdsgiver i det andet EØS-land er af kortere varighed,
– det ikke er del af et fast arbejdsmønster, at personen i kortere eller længere perioder udelukkende arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver, og
– der er som udgangspunkt anmodet om en artikel 17-aftale inden arbejdet er påbegyndt i udlandet, eller i det mindste inden for en kort periode efter, at arbejdsperioden i udlandet er afsluttet.
Arbejdslandet skal dog give sit samtykke til aftalen.
62. For nogle virksomheder er der indgået generelle udsendelsesaftaler efter artikel 17. Det er således accepteret af Styrelsen og den kompetente myndighed i arbejdslandet, at ansatte i disse virksomheder er omfattet af dansk lovgivning i op til 3 år. Der skal for nogle af aftalerne ikke søges om godkendelse i arbejdslandet for hver enkelt ansat. Dog skal der altid foreligge en attesteret blanket E 101 DK.
63. Vedrørende artikel 17-aftaler for særlige persongrupper kan fx nævnes
a) Fælles dansk-svensk erklæring af 4. december 2001 om administration af artikel 17 i forordningen i visse grænsetilfælde (Øresundsaftalen).
b) Elever efter lov om erhvervsuddannelser der som et led i uddannelsen skal i erhvervspraktik i Tyskland.
c) Ansatte ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig og Sydslesvig danske Ungdomsforeninger.
64. Hvis der er indgået en artikel 17-aftale, skal der også foreligge en blanket E 101 DK, pkt. 77.
Internationale transportarbejdere (artikel 14, stk. 2, litra a)
65. Som ansat ved international transport anses personer, der hører til det kørende, sejlende eller flyvende personel i en virksomhed, der for egen eller andres regning fragter passagerer eller gods til et andet land ad jernbane, landevej, luftvej eller på indlands vandveje (i modsætning til artikel 13, stk. 2, litra c), pkt. 35-45). Indlands vandveje er flodsejlads eller kanalsejlads, hvor floden eller kanalen løber gennem flere EØS-lande.
66. Hovedreglen er, at disse personer er omfattet af lovgivningen i det land, hvor den virksomhed, der beskæftiger sig med international transport, har sit hjemsted. Hvis virksomheden har hjemsted i Danmark, er den ansatte derfor omfattet af dansk lovgivning.
67. Undtaget herfra er dog personer, der er beskæftiget af en filial eller en fast repræsentation, som virksomheden har i et andet land. Disse personer er omfattet af lovgivningen i det land, hvor filialen eller den faste repræsentation ligger. Hvis filialen eller den faste repræsentation ligger i Danmark, er den ansatte derfor omfattet af dansk lovgivning.
68. Undtaget er også personer, der overvejende arbejder i det land, hvor de bor. Dette gælder selv om virksomheden, hvor de arbejder, hverken har sit hjemsted, filial eller faste repræsentation i dette medlemsland. Efter dansk opfattelse er en person, der udøver over halvdelen af sit faktiske arbejde i landet, hvor personen bor, omfattet af lovgivningen i dette land. Hvis en ansat i en sådan situation bor i Danmark, er den ansatte omfattet af dansk lovgivning.
69. I de situationer, hvor en person er omfattet af dansk lovgivning, kan personen bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Ligeledes kan en person optages i en dansk a-kasse under arbejdet, hvis personen dokumenterer at være ansat på de nævnte vilkår. Der skal som udgangspunkt foreligge en afgørelse fra Styrelsen om, at personen er socialsikret. Styrelsen skal træffe afgørelse for nyansatte efter 1. juli 1998. Det samme gælder ved væsentlige ændringer efter denne dato i et eksisterende ansættelsesforhold, herunder arbejdsmønster eller ved ændring af bopælslandet.
Personer, der arbejder i to eller flere medlemslande (artikel 14, stk. 2, litra b)
70. En person, der bor i ét EØS-land, og som arbejder i bopælslandet og som udgangspunkt arbejder samtidigt og sideløbende i et eller flere andre medlemslande, er socialsikret i bopælslandet, jf. artikel 14, stk. 2, litra b), pkt. i). Det er en betingelse, at personen regelmæssigt arbejder flere timer om ugen i bopælslandet.
71. En person, der bor i Danmark, og som arbejder for den samme arbejdsgiver fx i Danmark og Tyskland, er derfor dansk socialsikret.
72. En person, der arbejder for den samme arbejdsgiver i to eller flere medlemslande, men ikke i det land, personen bor i, er omfattet af lovgivningen i det land, hvor virksomheden har sit hjemsted.
73. En person, der bor fx i Sverige, og som arbejder for en dansk arbejdsgiver i Danmark og Norge, er derfor omfattet af dansk lovgivning.
74. En person, der arbejder i flere virksomheder eller hos flere arbejdsgivere, der har deres hjemsted eller bopæl i forskellige medlemslande, er ligeledes socialsikret i bopælslandet, selv om personen ikke arbejder i bopælslandet.
75. En person, der bor i Danmark, og som fx arbejder dels for en norsk, dels for en svensk arbejdsgiver, er dermed omfattet af dansk lovgivning.
76. Ved korte afbrudte arbejdsforhold i Danmark og korte afbrudte arbejdsforhold i et andet medlemsland kan personen dog stadig være socialsikret i Danmark, hvis
– personen bor i Danmark,
– der sker hyppige, dokumenterede skift af arbejdslande, og
– et af disse arbejdslande er Danmark, hvorved der dokumenteres en tæt og nær tilknytning til det danske arbejdsmarked.
77. I de situationer, hvor en person er omfattet af dansk lovgivning, kan personen bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Ligeledes kan en person i denne situation optages i en dansk a-kasse under arbejdet. Blanket E 101 DK anvendes som dokumentation for, at personen er omfattet af dansk lovgivning, jf. artikel 12 a, i gennemførelsesforordningen. Blanket E 101 DK gælder i hele arbejdsperioden, medmindre blanketten er tidsbegrænset.
Tjenestegørende personale, der er lokalt ansat på diplomatiske missioner (ambassader) og konsulater (artikel 16, stk. 1 og 2)
78. Efter artikel 16, stk. 1, i forordningen er det tjenestegørende personale på ambassader eller konsulater socialsikret i arbejdslandet. En person, der er statsborger i det land, ambassaden eller konsulatet repræsenterer, kan dog vælge at være omfattet af lovgivningen i dette land, jf. artikel 16, stk. 2.
79. Retten til at vælge kan ifølge artikel 16, stk. 2, udøves på ny ved udgangen af hvert kalenderår og har ikke tilbagevirkende kraft. Valget skal udøves første gang inden 3 måneder efter tiltrædelsen og får virkning, fra personen tiltræder stillingen.
80. Artikel 16, stk. 1 og 2, gælder kun for det lokalt ansatte personale. For så vidt angår danske diplomater, der er udsendt af den danske administration, henvises til pkt. 48.
81. Et medlem af en dansk a-kasse, der arbejder på en dansk ambassade eller et dansk konsulat, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse, hvis medlemmet er dansk statsborger. Ligeledes kan en person på samme betingelser optages i en dansk a-kasse under arbejdet.
82. Ret til at bevare medlemskabet af eller optagelse i en dansk a-kasse under arbejdet er betinget af, at der foreligger en blanket E 103 DK, jf. artikel 13, stk. 3, i gennemførelsesforordningen.
83. Ret til at bevare medlemskabet af eller optagelse i en dansk a-kasse gælder også for en person, der står i privat tjeneste hos embedsmænd, der er knyttet til en dansk ambassade eller et dansk konsulat. Det forudsætter, at personen er dansk statsborger.
EU's hjælpepersonale (artikel 16, stk. 3)
84. Hjælpeansatte (auxiliary staff) ved EU's institutioner kan vælge, om de vil være omfattet af lovgivningen om social sikring i det land
a) På hvis område de arbejder.
b) Af hvis lovgivning de senest har været omfattet.
c) Hvor de er statsborgere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 49.
85. Retten til at vælge kan ifølge artikel 16, stk. 3, udøves en gang og får virkning, fra den hjælpeansatte tiltræder stillingen.
86. Et medlem af en dansk a-kasse kan bevare medlemskabet af a-kassen under arbejdet ved EU-institutionen. Ligeledes kan en person i denne situation optages i en dansk a-kasse under arbejdet.
87. Efter artikel 14, stk. 2, i gennemførelsesforordningen er ret til at bevare medlemskabet af eller optagelse i en dansk a-kasse betinget af, at der foreligger en blanket E 103 DK.
88. For så vidt angår de øvrige grupper af ansatte ved EU's institutioner, henvises til pkt. 92-99.
Særligt om udvalgte persongrupper
Ansatte på boreplatforme
89. En person, der arbejder på en boreplatform på den danske kontinentalsokkel, anses for at arbejde i Danmark. Personen skal derfor være arbejdsløshedsforsikret i Danmark, jf. artikel 13, stk. 2, litra a). Personen kan derfor bevare medlemskabet af eller optages i en dansk a-kasse under arbejdet på boreplatformen.
90. Visse andre EØS-lande anser ikke kontinentalsoklen som en del af deres territorium. Forordningen vil derfor ikke finde anvendelse ved arbejde på disse landes kontinentalsokkel.
91. En person kan også i denne situation bevare medlemskabet af den danske a-kasse. En person kan også i denne situation under visse betingelser optages eller genoptages i en dansk a-kasse. Der henvises til EØS-bekendtgørelsen.
Ansatte ved EU's institutioner
92. Ansatte ved EU´s institutioner deles op i 2 hovedgrupper
1) Tjenestemænd (officials).
2) Øvrige ansatte (other servants).
93. Gruppen »øvrige ansatte« opdeles i 4 grupper
– Midlertidigt ansatte (temporary staff).
– Hjælpeansatte (auxiliary staff, pkt. 84-88).
– Særlige rådgivere (special advisers).
– Lokalt ansatte (local staff).
94. De sociale sikringsforhold afhænger af, hvilken gruppe af ansatte personen tilhører.
95. Tjenestemænd og midlertidigt ansatte vil typisk være omfattet af EU's eget sociale sikringssystem. De vil derfor ikke kunne få bekræftet forsikrings- og beskæftigelsesperioderne på en attest E 301.
96. Hvis en person er ansat som tjenestemand eller er midlertidigt ansat, kan personen bevare medlemskabet af den danske a-kasse. En person kan også optages i en dansk a-kasse, hvis personen har boet og haft ophold i Danmark umiddelbart før påbegyndelsen af arbejdet. Personen skal søge om optagelse senest 1 år efter, at pågældende har skiftet bopæl til udlandet. Der henvises til EØS-bekendtgørelsen.
97. Hjælpeansattes forhold fremgår af artikel 16, stk. 3, pkt. 84-88.
98. Særlige rådgivere vil typisk være udsendt fra et EØS-land til EU-institutionen og vil dermed være omfattet af artikel 13, stk. 2, litra d), pkt. 46-51.
99. Lokalt ansatte vil typisk være omfattet af lovgivningen i det land, hvor institutionen ligger efter artikel 13, stk. 2, litra a), pkt. 28-30.
Nationalt fastsatte undtagelser fra forordningens lovvalgsregler
Særlige regler for personer, der ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land eller som får arbejde uden for EØS
100. Et medlem af en dansk a-kasse, der ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan bevare medlemskabet af den danske a-kasse. Hvis en person ikke allerede er medlem af en dansk a-kasse, kan personen på visse betingelser optages i en dansk a-kasse. En person, der har været arbejdsløshedsforsikret i et EØS-land og herefter får arbejde, der ikke giver ret til arbejdsløshedsforsikring, kan på visse betingelser genoptages i en dansk a-kasse uden at bo i Danmark. Tilsvarende gælder, hvis personen efter at have været arbejdsløshedsforsikret i et EØS-land, får arbejde uden for EØS. Der henvises til EØS-bekendtgørelsen.
Særlige regler for personer, der søger arbejde i Danmark med en attest E 303
101. En person, der søger arbejde i Danmark med en attest E 303, anses for at være arbejdsløshedsforsikret i det land, der har udstedt attesten, i hele attestperioden. En person kan fortsætte med at være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det land, der har udstedt attesten i hele attestperioden. Det gælder også, selv om personen får arbejde i Danmark og dermed efter artikel 13, stk. 2, litra a), skal være forsikret i Danmark.
102. En person, der begynder arbejde i Danmark i attestperioden, skal senest 8 uger efter at attesten slutter, lade sig optage i en dansk a-kasse for at kunne medregne forsikringsperioderne fra det land, der har udstedt attesten. Der henvises til EØS-bekendtgørelsen.
103. Arbejde, der ligger i attestperioden eller efter at attesten slutter, men før personen optages i den danske a-kasse, kan bruges til at opfylde det krav om arbejde, der stilles for at medregne forsikringsperioderne fra det andet EØS-land (medregningskravet). Der henvises til EØS-bekendtgørelsen.
AFSNIT III