Vejledning om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere

Bilag 1

Bilag 1

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Beregningsgrundlag

3.

Beregningsperioden

4.

Placering af beregningsperioden

5.

Forhold der udelukker en beregning

6.

Indtægter der kan tages med ved beregning

7.

Fremgangsmåden ved beregning

8.

Dokumenteret fravær

9.

Ikke beregnet sats (dimittendsats)

10.

Tidspunktet for beregning

11.

Beregningen af dagpengesats for medlemmer, der har arbejdet i udlandet

12.

Ikrafttræden m.v.

§ 5, stk. 1, omhandler kun beregninger, hvori der indgår både perioder med provision og perioder med tidløn, dvs. time-, dag-, uge- og 14-dages løn eller månedsløn. Der skal herudover i beregningsperioden have været arbejdet inden for fiskeri, på provisionslønsbasis eller som dagplejer.

Til § 5, stk. 3

4.4. 9-måneders-beregning

Lønarbejdende fiskere, rent provisionslønnede og dagplejere kan uanset § 4, stk. 1 og 2, vælge at få beregnet en sats på grundlag af lønindtægten inden for de seneste 9 måneder. Se også pkt. 7.5.1.

Baggrunden herfor er, at indtjeningen i disse beskæftigelsesforhold kan variere meget, ligesom der op til et arbejdsophør inden for sådanne arbejdsområder ofte vil være tale om et fald i indtægten. Derfor er det fundet rigtigst, at der er mulighed for at bruge en længere beregningsperiode.

Et medlem skal for at få beregnet efter § 5, stk. 3 (9-måneders beregning), som udgangspunkt have haft mindst 12 ugers eller 3 måneders arbejde med et antal løntimer, der mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid inden for et af de nævnte beskæftigelsesområder. Er et medlems arbejdstid ikke kontrollabel, findes antallet af løntimer ved at omregne indtægten til timer.

Hvis et medlem har haft 12 uger eller 3 måneders beskæftigelse med et tilstrækkeligt antal løntimer, kan der herefter ske en beregning enten på grundlag af indtægten i den seneste periode af 12 ugers eller 3 måneders varighed, der opfylder 2/3-løntimekravet, eller beregning kan ske på grundlag af al indtægt fra beskæftigelse af samme karakter inden for de seneste 9 måneder regnet fra beregningsperiodens start.

For så vidt angår beskæftigelsen ud over de 12 uger eller 3 måneder stilles der ikke krav om, at denne skal opfylde kravet om løntimer.

Udbetaling af fx ydelser fra a-kassen, jf. § 6, afbryder 9-måneders-perioden. Hvis der ikke er udbetalt ydelser i den periode af 12 ugers eller 3 måneders varighed, hvor 2/3-løntimekravet er opfyldt, kan denne periode bruges til beregning, uanset at 9-måneders-perioden ikke kan bruges.

Til § 6

5. Forhold der udelukker en beregning

5.1. Ydelser udbetalt fra a-kassen

Hvis der er udbetalt ydelser fra a-kassen i 12-ugers eller 3-måneders perioden, bortset fra overgangsydelse, jf. § 20, og de i § 6, stk. 2, omhandlede tilfælde, kan den ikke danne grundlag for en beregning. Dette vil være tilfældet, uanset hvor i perioden udbetalingerne er placeret.

Eksempel

Et medlem har umiddelbart forud for ledigheden haft 11 ugers arbejde på fuld tid. I den 12. uge har medlemmet fået dagpenge.

Da der er udbetalt dagpenge i 12-ugers-perioden, kan den ikke danne grundlag for en beregning.

Udbetaling af ydelser ved arbejdssøgning i udlandet (attest E 303) sidestilles med udbetalinger i Danmark, hvorfor det udelukker en beregning.

5.2. Deltagelse i en SU-berettigende uddannelse

Et medlem, som har fået SU under en uddannelse, har ikke ret til at få en beregning på baggrund af arbejde, der er udført sideløbende med uddannelsen.

Et medlem, der ikke har fået SU under en SU-berettigende uddannelse, kan vælge, om der skal ske beregning. De almindelige betingelser for, at der kan ske en beregning, skal være opfyldt.

5.3. Arbejdskonflikt

Både en overenskomstmæssig og en overenskomststridig arbejdskonflikt vil hindre, at beregningsperioden kan lægges til grund for en beregning.

5.4. Støttet arbejde eller løn eller delvis lønkompensation i en orlovsperiode

Støttet arbejde i en beregningsperiode udelukker en beregning.

Ved støttet arbejde forstås arbejde, hvor der ydes offentligt tilskud til lønnen. Se bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Udbetaling af delvis lønkompensation i en orlovsperiode med den virkning, at orlovsydelsen udbetales til medlemmet efter fradrag for lønkompensationen, udelukker beregning.

I følgende tilfælde kan der dog foretages en beregning

Arbejde i servicejob efter den før den 1. april 2002 gældende lov om servicejob, idet beskæftigelsen anses for ordinær efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Perioder, hvor et medlem får løn i en orlovsperiode med den virkning, at orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren, udelukker ikke beregning, idet der ikke er tale om arbejde med offentligt tilskud til lønnen.

Perioder, hvor et medlem får løn fra arbejdsgiveren under deltagelse i en uddannelse, der berettiger til VEU-godtgørelse, kan danne grundlag for en beregning.

Til § 6, stk. 4

5.5. Dokumenteret fravær uden for et ansættelsesforhold (valgfrihed)

Det fremgår af § 13, at et medlem kun kan kompenseres for dokumenteret fravær, hvis fraværet forekommer i et ansættelsesforhold. Se pkt. 8.

Fravær uden for et ansættelsesforhold kan der derfor ikke kompenseres for ved en beregning.

Hvis der er fravær uden for et ansættelsesforhold i en periode, der i øvrigt opfylder betingelserne for at danne grundlag for en beregning, er der dog valgfrihed med hensyn til, om perioden skal danne grundlag for en beregning. Baggrunden herfor er, at et medlem, der i en ledighedsperiode fx er syg og derfor får sygedagpenge, ikke skal stilles ringere i beregningsmæssig henseende, end hvis der var blevet udbetalt arbejdsløshedsdagpenge.

Administrativt betyder det, at a-kassen som udgangspunkt kan foretage en beregning alene på grundlag af lønindtægten i beregningsperioden. Hvis denne giver højeste sats, er det ikke nødvendigt at undersøge, om det dokumenterede fravær forekommer inden for eller uden for et ansættelsesforhold.

Kun i de tilfælde, hvor fraværet kan få betydning for satsens størrelse, skal a-kassen undersøge, om det forekommer uden for eller inden for et ansættelsesforhold.

5.6. Tilmelding til AF (valgfrihed)

Et medlem, som har arbejdet på mindre end fuld tid uden at få ydelser fra a-kassen, og som har stået tilmeldt AF i beskæftigelsesperioden, kan vælge, om der skal ske beregning. Medlemmet kan ikke undgå en ny beregning ved arbejde på fuld overenskomstmæssig arbejdstid.

Ved vurderingen af om et medlem, som har haft ukontrollabelt arbejde, har været beskæftiget på fuld tid, skal det omregnede timetal lægges til grund.

Til § 7

6. Indtægter der kan tages med ved beregning

6.1. Der er i § 7 givet retningslinier for, hvilke indtægter der kan tages med ved beregning af en sats.

6.2. Egentlige lønandele

Det fremgår af § 7, stk. 1, at man som udgangspunkt kun kan tage egentlige lønandele med.

Det vil sige, at fx udbetaling af godtgørelse for uberettiget afskedigelse (funktionærlovens § 2 b), erstatning for manglende overholdelse af opsigelsesvarsel, feriepenge, søgnehelligdagsgodtgørelse, udbetalinger efter § 47, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge, pensioner og andre lignende ydelser ikke kan tages med ved beregning.

Erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond for manglende lønudbetaling i perioder, hvori der ikke er præsteret arbejde (erstatning for manglende overholdelse af opsigelsesvarsel), kan heller ikke tages med ved beregningen. Derimod kan erstatning for lønkrav for udført arbejde tages med ved beregningen.

For så vidt angår de udbetalinger, der sker i forbindelse med ordninger om overskudsdeling, er det afgørende, om det udbetalte beløb kan anses for at være en egentlig lønandel.

6.3. Hjemmearbejde

Hjemmearbejde, som kan anerkendes som lønarbejde, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, kan danne grundlag for en beregning.

6.4. Fradragsberettigede udgifter

Der kan, jf. § 7, stk. 1, kun tages skattepligtige lønandele med ved en beregning.

Hvis der med indtægten har været forbundet dokumenterede nødvendige udgifter, der i henhold til gældende skatteregler er fradraget indtægten før skatteberegning, skal der også ske fradrag for disse i beregningsgrundlaget.

Der skal ikke ske fradrag for ligningsmæssige fradrag, det vil sige udgifter, der alene fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst i forbindelse med skatteligningen.

6.5. Overarbejde

Ved beregning kan alle de lønandele tages med, hvoraf et medlem er indkomstskattepligtig her i landet. Det gælder også løn og tillæg for overarbejde.

Der kan højst medtages indtægt for et antal timer, som svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i beregningsperioden. Forsikrede på deltid kan højst tage indtægten for 390 timer med.

Eksempel

1/4

30/6

35 overarbejdstimer

fuld tid

2 uger på nedsat tid

Et forsikret medlem på fuld tid bliver efter længere tids ansættelse - 37 timer pr. uge - ledig den 30. juni, og medlemmet anmoder i den forbindelse om at få dagpenge.

I april måned havde medlemmet 35 overarbejdstimer.

I juni måned havde medlemmet på grund af svigtende ordretilgang i 2 af ugerne kun været i arbejde i 32 timer pr. uge.

Da overtidsbetaling ifølge bekendtgørelsen kan tages med ved beregning, kan medlemmet i dette tilfælde få dækket det »indtægtstab«, der har været på grund af den nedsatte arbejdstid i de 2 uger.

Medlemmet har i alt været i arbejde 506 timer i beregningsperioden og kan derfor tage 481/506 af den samlede indtægt med.

6.6. Flere ansættelsesforhold

For så vidt angår et medlem, der er beskæftiget i flere ansættelsesforhold, kan medlemmet tage indtægten fra samtlige ansættelsesforhold med ved beregningen.

Et medlem, der har været beskæftiget på fuld tid og herudover har haft et antal timer med et andet arbejde, jf. stk. 2, kan vælge at tage indtægten fra begge arbejdsforhold med.

Som eksempel kan nævnes et medlem, som er beskæftiget 37 timer pr. uge med ekspedition i forretning, og som ligeledes har 8 timers rengøringsarbejde om ugen.

Medlemmet har således i alt haft 585 timer (37x13 + 8x13).

Medlemmet kan ved beregningen tage 481/585 af indtægten i beregningsperioden med.

6.7. Fridøgn

Kontant fridøgnserstatning udbetalt i henhold til overenskomst på søfartsområdet tages med i beregningen, idet såvel indtægter som eventuelt antal faktisk beskæftigede timer på fridøgn indgår i beregningsgrundlaget.

6.8. Udbetalingstidspunktet

Afgørende for, om en indtægt kan tages med ved en beregning, er udbetalingstidspunktet.

Det betyder, at indtægter, der er optjent forud for beregningsperioden, men som er udbetalt i denne, skal tages med ved beregning, mens omvendt indtægter, som rent faktisk er optjent i beregningsperioden, ikke kan tages med, hvis de ikke også er udbetalt i perioden.

Sidstnævnte betyder, at et medlem ikke efterfølgende, når lønandelene er kommet til udbetaling, har krav på at få en ny beregning.

Eksempel

1/5 31/7

Et medlem melder sig ledig og skal have foretaget en beregning på grundlag af indtjeningen i perioden fra den 1. maj til den 31. juli.

I henhold til den overenskomst, hvorunder medlemmet har været beskæftiget, skal beskæftigelse på søn- og helligdage så vidt muligt afspadseres. Hvis dette ikke kan ske inden for 3 måneder, kommer lønnen herfor til udbetaling.

Medlemmet har såvel i beregningsperioden som i tiden forud herfor været beskæftiget på søn- og helligdage, og det har ikke været muligt at afspadsere.

Det vil sige, at medlemmet i perioden fra den 1. maj til den 31. juli har fået udbetalt løn for arbejde, som er udført forud herfor. Disse lønandele kan tages med ved beregningen.

For så vidt angår arbejde på søn- og helligdage i perioden fra den 1. maj til den 31. juli, vil disse komme til udbetaling på et senere tidspunkt og kan derfor ikke indgå i beregningen.

Ovennævnte fremgangsmåde bruges alene, hvis den forskudte udbetaling af løn, tillæg m.v. skyldes overenskomstmæssigt aftalte regler om lønudbetalingen, kutyme eller lignende.

Et medlem kan således ikke aftale med sin arbejdsgiver at udskyde udbetalingerne af løn med den virkning, at den pågældende får et større indtægtsgrundlag i beregningsperioden.

6.9. Tilfælde hvor udbetalingstidspunktet fraviges

6.9.1. Indtægter, som først udbetales efter beregningsperioden, tages med på tidspunktet for arbejdets udførelse, hvis det er hele lønnen for beskæftigelsen, der kommer til udbetaling efter arbejdets udførelse. Dette kan fx være tilfældet med freelance journalister.

6.9.2. Lønreguleringer i henhold til kollektiv overenskomst eller ansættelsesaftale, der er færdigforhandlede på beregningstidspunktet, men som først kommer til udbetaling efterfølgende, tages med i beregningsgrundlaget. Modsat vil reguleringer, der er udbetalt i en beregningsperiode, men som omfatter lønperioder forud for beregningsperioden, ikke kunne tages med i beregningsgrundlaget.

6.9.3. Når en senere regulering af lønnen skyldes, at de hidtidige udbetalinger af løn har været fejlbehæftede, eller at man først senere får færdigbehandlet lønaftalen, skal der ske en regulering af beregningen.

Til § 7, stk. 3

6.10. Kost, logi m.v.

Værdien af kost, logi m.v. beregnes på grundlag af de satser, der er fastsat af ligningsrådet.

Hvis værdien af skattemyndighederne i konkrete tilfælde er ansat til en højere eller lavere værdi, lægges denne til grund ved beregningen.

Ved beregning på grundlag af beskæftigelse i udlandet, hvor der indgår kost og logi m.v., og hvor beskatningen er sket i udlandet, bruges også de satser, der er fastsat af ligningsrådet.

Til § 7, stk. 4

6.11. Pension

I de tilfælde, hvor der er sket en teknisk sammenlægning af eget- og arbejdsgiverbidrag til et samlet pensionsbidrag, skal det være klart dokumenteret, hvilken andel af det samlede pensionsbidrag, som lønmodtageren har indbetalt. Dokumentation kan fx fremgå af lønsedler eller være fastsat i overenskomst.

Til § 9

6.12. U-landsfrivillige

For et medlem, der er udsendt til udviklingsarbejde, der ikke er anerkendt som internationalt udviklingsarbejde eller ikke er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, sker beregning af en sats efter hovedreglen på baggrund af den faktiske indtjening i beregningsperioden.

Til kapitel 3

7. Fremgangsmåden ved beregning

Der er i § 10 givet retningslinier for, hvordan beregning af en sats skal ske.

Til § 10

7.1. Beregningsgrundlag, satsregulering og arbejdsmarkedsbidrag

7.1.1. Det fremgår af § 10, stk. 1, at beregning af en sats sker på grundlag af indtægten i beregningsperioden (beregningsgrundlaget). Indtægten skal være indkomstskattepligtig, og lønnen for hele beregningsperioden skal være udbetalt.

Det er således en forudsætning for en beregning, at der findes en periode med arbejde, der opfylder betingelserne i §§ 3-6. Er den forudsætning opfyldt, skal medlemmet kompenseres for dokumenteret fravær. Det vil sige fravær i en beregningsperiode, hvor medlemmet ikke har haft en lønindkomst. Se § 13, hvor der udtømmende er anført alle de årsager til fravær, som kan tages med i en beregning.

7.1.2. Beregningsgrundlaget skal reguleres med satsreguleringsprocenten for det år, hvor beregningen sker, hvis hele beregningsgrundlaget ligger forud for den første mandag i det år, hvor beregningen sker. Satsreguleringsprocenten kan ses på direktoratets hjemmeside www.adir.dk.

7.1.3. I § 10, stk. 3, er det fastsat, at indtægten nedsættes med en procentsats svarende til arbejdsmarkedsbidraget på beregningstidspunktet. Dette skal ses i sammenhæng med, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge, efterløn m.v.

Arbejdsmarkedsbidraget beregnes af den skattepligtige indtægt i beregningsperioden uden fradrag for ATP og lønmodtagerens indbetaling af bidrag til pensionsordning omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Det af arbejdsgiveren indbetalte arbejdsmarkedsbidrag kan derfor ikke umiddelbart lægges til grund, idet beregning og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag, af ATP og pensionsindbetalinger foretages af pensions- eller pengeinstituttet.

Arbejdsmarkedsbidraget beregnes endvidere uden fradrag for lønmodtagerens bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing, som fra den 1. januar 1999 opkræves til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedsbidraget beregnes af al skattepligtig indkomst, som tages med i beregningsgrundlaget, herunder den skattepligtige andel af personalegoder, som fx kost og logi.

Ved beregning på grundlag af arbejde i udlandet, skal der også ske fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 7.

7.2. Fast løn

Når der for fastlønnede findes lønsedler, hvori der ikke er sket fradrag for fravær, beregnes den hidtidige indtægt på baggrund heraf.

Ved fast løn forstås, at et medlem i sit ansættelsesforhold - uanset antallet af arbejdsdage i lønperioden og uanset forekomsten af søgnehelligdage, ferie og lignende - normalt får den samme løn i hver enkelt lønperiode, fx hver måned.

I enkelte tilfælde kan det ske, at et medlem, der i øvrigt har været aflønnet med fast månedsløn, på beregningstidspunktet fremlægger lønsedler, hvor der er sket fradrag i lønnen. Det kan fx forekomme, hvis et medlem, der har afholdt ferie, i optjeningsåret har arbejdet hos en anden arbejdsgiver og der har optjent sine feriepenge.

Hvis fradraget i lønnen skyldes forhold, der i henhold til § 13 opfylder betingelserne for at blive betragtet som dokumenteret fravær, skal beregning ske, som om der på beregningstidspunktet forelå 3 fulde månedsudbetalinger.

Eksempel

31/8

1/1

1/7 30/9

Ledighed

Ledighed

Beskæftigelse

Et medlem har den 31. august fået beregnet en sats.

Efter en periode med ledighed begynder medlemmet den 1. juli året efter et nyt beskæftigelsesforhold.

Den 30. september bliver medlemmet imidlertid - på grund af egne forhold - afskediget.

Medlemmet, der har været fast månedslønnet, har i ansættelsesforholdet holdt 1 uges ferie med egen optjent feriegodtgørelse.

Af de lønsedler, der fremlægges for a-kassen, fremgår det, at der på grund af den afholdte ferie er sket fradrag i lønnen.

Da ferie i henhold til § 13 er dokumenteret fravær, skal a-kassen beregne, som om der forelå 3 fulde månedsudbetalinger. Det vil sige på grundlag af den løn, der ville være blevet udbetalt, hvis der ikke på grund af ferien var sket fradrag i lønnen.

Til § 11

Til § 11, stk. 2

7.3. Divisor ved beregning

7.3.1. Udgangspunktet er, at beregning sker med en fast divisor, uanset at et medlem ikke har været i beskæftigelse i hele beregningsperioden.

Af administrative grunde kan det ske, at der vil være behov for en beregning, hvor der bruges en reduceret eller individuel divisor. Se dog også eksempel 4 i pkt. 4.2.3.

Som det fremgår nedenfor, skal en reduceret eller individuel divisor kun bruges, hvis beregningsperiodens placering betyder, at en lønseddel skal deles.

7.3.2. Individuel divisor ved kombineret ugeløn og månedsløn

Kombineret uge- og månedsløn kan forekomme, hvis et medlem har arbejdet i flere beskæftigelsesforhold i beregningsperioden, og der er udbetalt fx 14-dagesløn i et beskæftigelsesforhold og månedsløn i et andet.

I disse tilfælde bruges den beregningsperiode, der kommer tættest mulig på 12 uger. Der skal dog altid være en periode på mindst 12 uger uden udbetaling af ydelser, jf. § 6.

Eksempel 1

¸ Arb.

Arb.

Arb.

Arb.

¸ dagpenge

3 uger

1 mdr.

1 mdr.

Medlemmet har forud for en beregning været aflønnet med 2 månedslønninger og 3 ugelønninger. Da beregningsperioden ikke skærer i en lønperiode, kan der ikke beregnes med individuel divisor. Ved beregningen bruges fast divisor 1/60.

Hvis den normale beregningsperiode derimod indebærer, at en lønseddel skal deles, kan der bruges en individuel divisor.

Eksempel 2

Arb.

¸ Dp. ¸ Arb.

Arb.

Arb.

3 uger

1 uge

1 mdr.

1 mdr.

Et medlem har forud for en beregning været aflønnet med 2 månedslønninger, haft 1 uge fri for egen regning og 3 ugelønninger. Da 12-ugers beregningsperioden i dette tilfælde »deler« en lønperiode, kan der beregnes med individuel divisor.

Ved beregning af individuel divisor bruges det antal hele lønperioder, der ligger nærmest de 12 uger.

I eksemplet ovenfor indebærer dette, at beregningsperioden vil bestå af 2 månedslønninger, 1 uge fri for egen regning og 2 ugelønninger. Det svarer til 11,66 uger. Se eksempel 2 i pkt. 7.3.3.

Ved vurderingen af om kravet om løntimer er opfyldt, jf. § 4, lægges den individuelle beregningsperiode til grund.

7.3.3. I det følgende gives tre eksempler på, hvordan den individuelle divisor og løntimekravet fremkommer.

1) I beregningsperioden er der 8 ugelønninger og 1 månedsløn.

I disse situationer omregnes 1 måned til at være 4,33 uger.

Den daglige arbejdsfortjeneste beregnes som

1

1

(8 + 4,33) x 5

=

62

af den samlede lønindtægt

Ved overenskomstmæssig arbejdstid på 37 timer pr. uge vil kravet om løntimer være opfyldt ved 304 løntimer (8 x 37 + 4,33 x 37) x 2/3.

2) På beregningstidspunktet (se eksempel 2 i pkt. 7.3.2) er der 2 månedslønninger, 1 uge fri for egen regning og 3 ugelønninger. Beregningsperioden vil omfatte 2 månedslønninger, 1 uge fri for egen regning + 2 ugelønninger (i alt 11,66 uger), idet man herved kommer nærmest de 12 uger. Den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste udgør herefter

1

1

(8,66 + 1 + 2) x 5

=

58

af den samlede lønindtægt

Ved overenskomstmæssig arbejdstid på 37 timer pr. uge vil kravet om løntimer være opfyldt ved 288 løntimer (8,66 x 37 + 3 x 37) x 2/3.

3) Medlemmet har umiddelbart forud for ledigheden været aflønnet med ugeløn i 6 uger og før dette igen månedsløn i 2 måneder. Dagpenge beregnes på grundlag af indtægten i de 6 uger + 1 måned (i alt 10,33 uger), idet man derved kommer nærmest de 12 uger. Den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste udgør herefter

1

1

(6 + 4,33) x 5

=

52

af den samlede lønindtægt

Ved overenskomstmæssig arbejdstid på 37 timer pr. uge vil kravet om løntimer være opfyldt ved 255 timer (10,33 x 37) x 2/3.

7.4. Dobbeltberegning

Det kan i samme lønperiode ske, at et medlem har fået løn efter flere aflønningsformer. I disse tilfælde foretages en »dobbeltberegning«.

Eksempel

Et medlem har før ledigheden været aflønnet med fast månedsløn for en arbejdstid på 20 timer pr. uge. I beregningsperioden er dog enkelte dage eller uger, hvor medlemmet har været fuldtidsbeskæftiget. For disse »merarbejdstimer« er medlemmet blevet aflønnet med timeløn.

Ved beregningen af den gennemsnitlige dagløn foretages en »dobbeltberegning«, således at der først beregnes på grundlag af månedslønnen (1/65 af lønindtægten), hvortil der tillægges 1/60 af indtægten fra »merarbejdstimerne«. En dobbeltberegning skal ikke ske, hvis merarbejdet udbetales månedsvis.

I disse tilfælde er det 2/3-løntimekravet for månedslønnede, der skal være opfyldt.

Til § 11, stk. 3

7.5. Et medlem, som har arbejdet ved fiskeri, på ren provisionsløn eller som dagplejer

7.5.1. I § 11, stk. 3, er det anført, at beregningsgrundlaget skal divideres med antallet af mulige arbejdsdage.

Såfremt et medlem i beregningsperioden har haft en dag, hvor der er holdt fri for egen regning, vil denne fridag ikke kunne trækkes fra i antallet af mulige arbejdsdage.

Dage, hvor der har været dokumenteret fravær, skal trækkes fra det mulige antal arbejdsdage i beregningsperioden, hvorefter divisoren vil blive reduceret med antallet af dokumenteret fraværsdage. I § 13 er der udtømmende gjort op med samtlige årsager til fravær, der kan indgå i en beregning.

7.5.2. Ved ren provision forstås, at et medlems aflønning i det pågældende ansættelsesforhold alene har bestået i en andel af fx omsætningen. Et medlem, som er provisionslønnet, men ifølge sin ansættelsesaftale også får garantiløn, er ikke omfattet af § 11, stk. 3, da det kun er medlemmer, der er aflønnet uden garanti for en mindstelønsbetaling.

7.6. Blandede beregninger

Hvis der ikke er en lønperiode på 12 uger eller 3 måneder, hvor der er udbetalt enten provisions- eller tidløn, skal beregning ske efter § 4, stk. 1 eller 2, jf. § 5, stk. 2. Beregningen skal herefter ske på den seneste periode af 12 uger eller 3 måneder, hvor 2/3-reglen er opfyldt.

Er der udelukkende månedsaflønning i beregningsperioden, vil beregning ske på de sidste 3 måneder, og ellers vil der skulle beregnes på de sidste 12 uger.

Når der er provisionsløn i en kombination med enten time-, dag-, uge- eller 14-dages løn eller månedsløn, vil der være behov for at foretage en beregning, hvor indtjeningen fra de enkelte beskæftigelsesforhold indgår forholdsmæssigt ved beregning af den hidtidige daglige arbejdsindtægt.

Eksempler

1) Et medlem har i perioden før ledighedens indtræden været beskæftiget 10 uger på timeløn og 1 måned på provision.

10 uger timeløn

1 mdr. provision

ledig

Medlemmet har i de 10 uger på timeløn været beskæftiget 37 timer om ugen á 100 kr. i timen.

I det beskæftigelsesforhold, hvor medlemmet har været provisionslønnet, har den pågældende tjent 20.000 kr. Der har også været 3 dage uden beskæftigelse, hvoraf dog kun 2 kan betragtes som dokumenteret fravær.

Der kan ved beregningen tages 8 uger af 10-ugers-perioden med, idet det (8 uger + 4,33 uger = 12,33 uger) er tættest på 12 uger. En skematisk beregning af den hidtidige indtjening pr. dag vil se ud som følger

Indtægt ved timeløn

x

Forholdsmæssig andel af beregningsperioden

Indtjeningsperioden

+

Indtægt ved provision

x

Forholdsmæssig andel af beregningsperioden

Mulige arbejdsdage

Beregningsperioden udgør 8 uger á 5 dage + 1 måneder á 22 dage = 62 dage.

Antal af mulige beskæftigede dage i provisionslønsforholdet

22 dage minus 2 dage = 20 dage.

29.600

x

40

+

20.000

x

22

40

62

20

62

= 477,42 + 354,84 = 832,26 kr.

Det individuelle krav om løntimer vil være 304 timer (12,33 x 37) x 2/3.

2) Et medlem har i perioden forud for ledighedens indtræden været beskæftiget 2 måneder på provision og 7 uger på timeløn.

2 mdr. provision

7 ugers timeløn

Ledig

Et medlem har i det beskæftigelsesforhold, hvor den pågældende har været provisionslønnet, tjent 35.000 kr. (laveste indtægt 15.000 kr. i den 1. måned).

I timelønsforholdet har medlemmet været beskæftiget 37 timer om ugen á 100 kr. i timen.

Ved beregningen kan tages 7 uger på timeløn plus 1 måned på provisionsløn med, idet man herved kommer nærmest på 12 uger.

Beregning af den hidtidige indtjening pr. dag

Indtægt ved timeløn

x

Forholdsmæssig andel af beregningsperioden

Indtjeningsperioden

+

Indtægt ved provision

x

Forholdsmæssig andel af beregningsperioden

Mulige arbejdsdage

Beregningsperioden udgør 7 uger á 5 dage + 1 måned á 22 dage = 57 dage

25.900

x

35

+

20.000

x

22

35

57

22

57

= 454,39 + 350,88 = 805,27 kr.

Kravet om løntimer vil være opfyldt ved 279 løntimer (11,33 x 37) x 2/3.

Til § 12

7.7. DIS-beregning

7.7.1. Ved indførelsen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) skete der ændringer i skattelovgivningen, som medførte, at lønindkomst indtjent ved ansættelse i skibe registreret i DIS i princippet er skattefri.

Dette har medført indgåelse af selvstændige overenskomster for ansatte under DIS-området, som tager hensyn til den skattefrihedsordning, der er knyttet til tjeneste i DIS-registrerede skibe. Der opstod i den forbindelse et behov for regulering af den udbetalte hyre ved beregning af dagpenge, således at den regulerede hyre kommer til at svare til lønniveauet for søfarende uden for DIS-området.

Skalatrinene vil årligt blive ændret i overensstemmelse med de grænser for fradrag m.v., som er fastlagt af skattemyndighederne. Skalatrin og omregningsfaktorer fremgår af en årlig rundskrivelse fra direktoratet, som kan findes på direktoratets hjemmeside www.adir.dk.

Til § 12, stk. 1 og 3

7.7.2. Det er fastsat, at der skal ske fradrag for kompensationstillæg forinden regulering af indtægten. Dette tillæg er indført for at søfarende, der er ansat inden for DIS-området, kan få kompensation for den skattemæssige værdi af eventuelle personlige fradrag, fx renteudgifter. Tillægget skal ikke tages med ved beregning, da der ved regulering af indtægten bliver taget højde herfor.

7.7.3. For så vidt angår ATP og bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., fremhæves, at disse bidrag fratrækkes forinden regulering af indtægten og tillægges først, når regulering har fundet sted.

7.7.4. Det er ikke længere muligt at tillægge værdien af fri kost med et beløb, som skattemyndighederne har fastsat. Den 1. januar 2000 blev ligningsloven ændret. Det fremgår af § 16, stk. 11, i ligningsloven, at værdien af sparet hjemmeforbrug til kost i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted ikke beskattes.

Værdien af fri kost er ved ændringen af loven ikke længere skattepligtig indkomst for DIS-sømænd, da arbejde på et skib betragtes som midlertidigt arbejdssted.

7.7.5. I henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond regnes hyre, der er indtjent på skibe registreret i DIS, ikke med til bidragsgrundlaget ved beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Der skal derfor ikke ske en yderligere regulering af den omregnede hyre for arbejdsmarkedsbidraget.

7.7.6. Omregning af indtægt for fuldt månedslønnede (30 dage)

Dagpenge beregnes for månedslønnede på grundlag af 3 måneders beskæftigelse.

Eksempel

En søfarende har en »nettohyre« på kr. 12.150,- eksklusiv kompensationstillæg, ATP og pensionsbidrag.

Skalatrin og omregningsfaktorer fremgår af rundskrivelse 3/04.

Mdr. indtægt mellem kr. 9.195 – 12.150

=

2955 x 1,55 = 4580,25

Mdr. indtægt mellem kr. 5.864 – 9.194

=

3.330 x 1,50 = 4.995,00

Mdr. indtægt mellem kr. 0 – 5.863

=

5.863 x 1,00 = 5.863,00

I alt

15.438,25

Herefter tillægges medlemmets bidrag til ATP og eventuel pension. Den omregnede løn skal ikke reguleres for bidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde, da der ikke skal indeholdes bidrag af hyren.

7.7.7. Forholdsmæssig omregning af indtægt ved beskæftigelse af under 30 dages varighed

Ved beregning af et medlems hidtidige indtjening bruges som udgangspunkt hele lønperioder. Imidlertid kan der være situationer, hvor dele af en hel lønperiode indgår ved beregning. Dette kan fx være tilfældet, hvis et månedslønnet medlem umiddelbart overgår fra et beskæftigelsesforhold til et andet i løbet af en måned.

Med henblik på at løse de - formentlig få - tilfælde, hvor der skal beregnes på en ikke hel lønperiode, har det i § 12, stk. 2, været nødvendigt at fastsætte, hvordan reguleringen af lønnen skal ske i disse situationer.

Eksempel

Et medlem har på 17 dage en nettohyre på kr. 6.800 eksklusiv kompensationstillæg, ATP og pensionsbidrag.

Omregning sker som følger

Nettoløn for 17 dage udgør kr. 6.800, hvilket svarer til en nettoløn for 30 dage på

6.800 x 30/17 = kr. 12.000.

Denne omregning af beskæftigelsen til fuldtidsbeskæftigelse på 30 dage sker, for at skalatrinene kan bruges.

Mdr. indtægt mellem kr. 9.195 - 12.000

=

2805 x 1,55

=

4.347,75

Mdr. indtægt mellem kr. 5.864 - 9.194

=

3.330 x 1,50

=

4.995,00

Mdr. indtægt mellem kr. 0 - 5.863

=

5.863 x 1,00

=

5.863,00

I alt

15.205,75

Herefter udgør lønnen for 17 dage

15.205,75 x 17

=

8.616,62

30

Dette beløb kan tages med i beregningsgrundlaget tillagt medlemmets bidrag til ATP og eventuel pensionsbidrag.

7.7.8. Særlige forhold

I det omfang den månedlige hyre i følge overenskomst er fastsat til en arbejdsydelse udover normal arbejdstid, og hvor dette merarbejde er dækket af den månedlige hyre, skal det ulønnede merarbejde i beregningsmæssig henseende sidestilles med et rådighedsbeløb. Der skal derfor ikke ved beregningen af medlemmets hidtidige daglige indtjening ske fradrag i beregningsgrundlaget, uanset det faktiske timeantal i beregningsperioden overstiger normalarbejdstiden, jf. overenskomst.

Til § 13

8. Dokumenteret fravær

8.1. I nogle situationer kan et medlem i et beskæftigelsesforhold på grund af udefra kommende omstændigheder, som medlemmet ikke selv er herre over, fx sygdom, blive afskåret fra at arbejde og derved tjene løn.

I sådanne tilfælde ville det være urimeligt, hvis der ikke ved en efterfølgende beregning blev kompenseret for et sådant indtægtstab.

Fravær af denne karakter betegnes som dokumenteret fravær.

Til § 13, stk. 2 og 3

8.2. Fraværets omfang

8.2.1. Er et medlems daglige arbejdstid fastlagt sådan, at man ved fravær kan konstatere, hvor mange timer den pågældende ville have været i beskæftigelse, kompenseres medlemmet for dette mistede timetal ved beregningen. Dette kan fx være tilfældet, hvis medlemmet er beskæftiget fast 8 timer mandag til torsdag og 5 timer fredag.

8.2.2. Hvis medlemmets daglige arbejdstid ikke ligger fast, må man på anden vis fastlægge omfanget af det dokumenterede fravær. I disse tilfælde fastsættes det for fuldtidsforsikrede til 7,4 timer pr. dag og for deltidsforsikrede til 6 timer.

8.2.3. Hvis der i beregningsperioden er dage, hvor medlemmet har været delvis i beskæftigelse og haft delvist fravær, vil det dokumenterede fravær være forskellen imellem den faktiske beskæftigelse og det timetal, en hel fraværsdag udgør, jf. stk. 2 og 3.

Har et fuldtidsforsikret medlem på grund af sygdom fx kun været i beskæftigelse 2 timer en dag, udgør det dokumenterede fravær for denne dag 5,4 timer.

8.2.4. Hvis et medlem ikke ville have været i arbejde på en fraværsdag, beregnes der ikke dokumenteret fravær for den pågældende dag.

8.2.5. For så vidt angår fravær, hvor medlemmet modtager fuld løn, fx afspadsering af overarbejde, kan fraværet ikke indgå i beregningsgrundlaget.

8.2.6. Hvis et medlem i forbindelse med fravær omfattet af § 13 får mindre end fuld løn, fx sygeløn, kan medlemmet vælge enten at lade fraværstimerne medtage i beregningen med den udbetalte lønindtægt eller at lade dem indgå som dokumenteret fravær.

Hvis medlemmet vælger at lade den løn (løntimer), der er udbetalt i forbindelse med fraværet, indgå i beregningen, vil antallet af løntimer på normal vis kunne bruges ved opgørelsen af 2/3-løntimekravet, ligesom løntimerne, hvis fraværet er placeret i slutningen af ansættelsesforholdet, vil være bestemmende for placeringen af beregningsperioden (sidste dag med løn).

Vælger et medlem derimod at lade fraværsperioden indgå som dokumenteret fravær, skal indtægten, før en beregning sker, reduceres med den løn, der er udbetalt i forbindelse med fraværsperioden.

Hvis medlemmet vælger, at fraværsperioden skal indgå som dokumenteret fravær, betyder det, at fraværet, hvis det er placeret i slutningen af ansættelsesforholdet, ikke kan indgå i beregningen, da denne skal tage udgangspunkt i den sidste dag med løn.

Til § 13, stk. 4

8.3. Hvad der er dokumenteret fravær

8.3.1. I § 13, stk. 4, er det udtømmende angivet, hvad der kan betragtes som dokumenteret fravær.

8.3.2. Bestemmelsen nævner bl.a. dage, hvor et medlem deltager i samfundsnyttige aktiviteter, for hvilke der modtages løn.

Der er her tænkt på aktiviteter, der ud fra en overordnet betragtning må betragtes som værende i samfundets interesse, uden at der dog er tale om borgerligt ombud.

Denne bestemmelse forudsættes kun brugt i begrænset omfang.

Som eksempel på aktiviteter, der tænkes omfattet af bestemmelsen, kan nævnes medlemmer, som deltager i redningsaktioner på havet, medlemmer, som går digevagt i situationer, hvor der er fare for digebrud, og for medlemmer, der er frivillige brandfolk.

Udøves sådanne aktiviteter inden for et medlems normale arbejdstid, betragtes de som dokumenteret fravær.

Begrebet dokumenteret fravær kan kun få betydning ved beregning af den hidtidige indtægt for et medlem, der ikke har fået løn.

Til kapitel 4

9. Ikke beregnet sats (dimittendsats)

Til § 14

9.1. Fuldtidsforsikret og beskæftiget i de seneste 3 år før ledigheden

9.1.1. Et medlem, som i de seneste 3 år før ledigheden har været i beskæftigelse på fuld tid som lønmodtager i mindst 30 ustøttede løntimer pr. uge, kan vælge at få dagpenge med dimittendsatsen i stedet for at få en beregnet sats, jf. § 14.

9.1.2. Et medlem kan også vælge at få dagpenge med dimittendsatsen, hvis medlemmet i hele perioden i de seneste 3 år før ledigheden har haft perioder med

1) dels fuld beskæftigelse som lønmodtager i mindst 30 ustøttede løntimer pr. uge,

2) dels udøvelse af ustøttet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i en eller flere sammenhængende periode(r) af mindst 13 uger.

9.1.3. Det er en betingelse for at få dagpenge med dimittendsatsen, at medlemmet i hele 3-års-perioden har været medlem af en a-kasse som fuldtidsforsikret.

9.1.4. Har et medlem inden for de sidste 3 år haft lønarbejde i længere tid, vil medlemmet normalt ikke få brug for at få dagpenge med dimittendsats. Det skyldes, at en beregnet sats efter reglerne om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere ofte vil føre til en højere sats.

9.1.5. Hvis et medlem har fået dagpenge med en beregnet sats, kan medlemmet ikke efterfølgende vælge at få dagpenge med dimittendsatsen.

9.1.6. Dimittendsats udbetales, når et medlem har fremlagt dokumentation for, at pågældende i de sidste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har haft lønarbejde på fuld tid eller dels ved personligt arbejde har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, dels har haft lønarbejde på fuld tid.

9.1.7. I opgørelsen af, om et medlem har været i fuld beskæftigelse, kan der kun indgå sammenhængende perioder med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 13 uger.

9.1.8. Kravet om beskæftigelse på fuld tid som lønmodtager er opfyldt ved ustøttet arbejde svarende til mindst 30 timer i gennemsnit pr. uge.

Ved opgørelsen af, om medlemmets lønmodtagerarbejde i 3-års perioden umiddelbart før ledighedens indtræden har været i fuld beskæftigelse, lægges medlemmets tro- og love oplysninger til grund.

Eksempel

Et medlem melder sig ledigt den 1. januar 2004 og ønsker at få udbetalt en dimittendsats. Fra den 1.1.2001 til den 31.3.2002 havde medlemmet lønarbejde 37 timer om ugen. Medlemmet startede herefter en selvstændig virksomhed, som blev drevet indtil den 1. januar 2003. A-kassen vurderede, at den selvstændige virksomhed kun var drevet i væsentligt omfang i perioden fra den 1. maj til den 29. oktober 2002. Medlemmet havde fra den 1.1.2003 til den 28.12.2003 lønarbejde med 34 timer om ugen.

Opgørelsen sker sådan

Der er drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 26 uger. I de resterende 130 uger (2½ år) har medlemmet i perioden 1.1.2001 til 31.3.2002 haft 2405 løntimer (65 uger x 37 timer) og i hele år 2003 haft 1768 løntimer (52 uger x 34 timer). Dette giver samlet 4173 løntimer.

I de 130 uger, hvor medlemmet ikke har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har medlemmet i gennemsnit haft 32,1 løntime (4173 : 130). Medlemmet er derfor berettiget til dimittendsats.

9.1.9. Hvis et medlem i en periode samtidig både har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og haft arbejde som lønmodtager, kan perioden enten regnes med som selvstændig virksomhed eller som lønmodtagerarbejde med antallet af løntimer. Der kan for den samme periode ikke regnes både selvstændig virksomhed og lønmodtagerarbejde med.

9.1.10. For et fuldtidsforsikret medlem, der i hele 3-års-perioden har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, henvises til bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

§14, stk

stk,Til §15, stk

Til §16

stk,Til §17, stk

Til kapitel

5

stk,Til §18, stk

Til §19

Til §20

Til §21

Til kapitel

6

stk,Til §22, stk

Til §23

Til §24

Til kapitel

7

§ 14, stk. 3

9.1.11. Bestemmelsen omfatter alene ledige medlemmer, der uden for et ansættelsesforhold og uden for en periode med selvstændig virksomhed får offentlig ydelse efter anden lovgivning, som fx sygedagpenge eller barselsdagpenge.

Formålet med bestemmelsen er at undgå, at et medlem, der ellers ville fået ydelser fra a-kassen under ledighed, bliver bedre stillet i tilfælde af sygdom, barsel eller lignende.

Fravær i et ansættelsesforhold udelukker ikke brug af dimittendsats, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

§ 14, stk. 4

9.1.12. Fravær fra virksomheden

Kravet om at have drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang anses som udgangspunkt ikke for opfyldt, hvis et medlem har været fraværende fra virksomheden i perioden.

Perioder, hvor medlemmet har været fraværende fra driften af den selvstændige virksomhed på grund af sygdom, barsel eller uddannelse, er dog ikke til hinder for retten til dimittendsats. Det er en betingelse, at det samlede fravær i perioder med selvstændig virksomhed ikke er mere end 26 uger.

Det er ikke til hinder for retten til dimittendsats, at et medlem har fået ydelser i forbindelse med fraværet, fx sygedagpenge eller barselsdagpenge.

Et medlem kan opfylde betingelserne for ret til dimittendsats, selv om medlemmet inden for de 3 seneste år har haft fravær på grund af barsel, blot medlemmet har opfyldt betingelserne én gang inden for de 3 seneste år.

Til § 15

9.2. 5-års reglen

9.2.1. Der skal være udbetalt med en beregnet sats inden for de sidste 5 år. Har et medlem kun fået feriedagpenge, skal medlemmet have dimittendsats.

9.2.2. Har et medlem fået udbetalt med en beregnet sats, kan medlemmet ikke efterfølgende vælge at få dimittendsats.

Til § 15, stk. 2

9.2.3. Hvis et medlem fx er optaget i a-kassen 3 år forud for beregningstidspunktet, skal a-kassen, uanset at medlemmet tidligere har været medlem, ikke gå længere tilbage end til optagelsen. Blev medlemmet derimod overflyttet fra en anden a-kasse for 3 år siden, er det nødvendigt at undersøge, om der er sket beregning, eller om der er udbetalt en beregnet sats i denne a-kasse inden for de sidste 5 år forud for beregningstidspunktet.

Til § 16

9.3. Erhvervsmæssig uddannelse

9.3.1. Bestemmelsen gælder også for et medlem, der er overflyttet til a-kassen med dimittendrettigheder på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse, eller som i sin hidtidige a-kasse opnår dagpengeret med dimittendrettigheder på grundlag af en gennemført uddannelse.

Modsat betyder det, at et medlem, der er overflyttet til en a-kasse på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse med bevarelse af erhvervede rettigheder, eller som efter en uddannelses afslutning i øvrigt undlader at gøre brug af dimittendrettighederne, ikke er omfattet af § 16.

9.3.2. Et medlem skal have en beregnet sats, når der i medlemsperioden har været en beregningsperiode og et beregningsgrundlag, som opfylder de almindelige regler. Medlemmet kan dog først få dagpenge med en beregnet sats, når der er gået 6 måneder fra, at retten til dagpenge er indtrådt, jf. § 18, stk. 5.

Til § 17, stk. 1

9.4. Værnepligtige m.v.

9.4.1. Løn under værnepligt eller under ansættelse på værnepligtslignende vilkår kan ikke danne grundlag for en beregning. Et medlem, som er optaget i en a-kasse under værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, skal derfor ved ledighed have dagpenge med dimittendsats.

9.4.2. Såfremt et medlem efter værnepligten opfylder kravet til at få en beregning efter de almindelige regler, skal medlemmet have dagpenge med den beregnede sats. Medlemmet kan dog først få dagpenge med en beregnet sats, når der er gået 6 måneder fra, at retten til dagpenge er indtrådt, jf. § 18, stk. 6.

9.4.3. Derimod kan konstabler få beregnet en sats efter reglen i § 4. Baggrunden er, at de i denne situation ikke betragtes som egentlige værnepligtige.

9.4.4. I de tilfælde, hvor konstabeltjenesten ikke gennemføres, kan der ske en beregning på baggrund af indtægten fra konstabeltjenesten, der ligger efter den almindelige værnepligtsperiodes afslutning, hvis den opfylder betingelserne i § 4.

9.5. Generelt om dimittendsats

Et fuldtidsforsikret medlem, som får dimittendsats, og som overgår til at blive forsikret på deltid, skal derefter have dimittendsats for deltidsforsikrede.

Til kapitel 5

10. Tidspunktet for beregning

Til § 18

10.1. Beregningstidspunktet er det tidspunkt, hvor a-kassen skal beregne et medlems sats på grundlag af medlemmets anmodning om dagpenge.

Til § 18, stk. 1 og 2

10.2. 1. gangsberegning

10.2.1. Ved 1. gangsberegning forstås, at der skal beregnes en sats til et medlem, som anmoder om dagpenge og opfylder betingelserne for at få dem, og

1) der findes en periode, der kan danne grundlag for en beregning, jf. §§ 3-6, og

2) medlemmet ikke tidligere har fået dagpenge med en beregnet sats fra en a-kasse.

Reglerne om 1. gangsberegning gælder også for et medlem, der tidligere har fået dagpenge med dimittendsats, jf. kapitel 4.

10.2.2. Det er dog ikke nødvendigt at foretage en egentlig beregning med dokumenteret fravær m.v., hvis det af det foreliggende dokumentationsmateriale umiddelbart kan konstateres, at

1) betingelserne for at foretage en beregning er opfyldt, og

2) lønindtægten berettiger til dagpenge med højeste sats.

10.2.3. I de tilfælde, hvor indtægten kun lige berettiger til dagpenge med højeste sats, skal a-kassen være opmærksom på, at efterfølgende reguleringer af arbejdsmarkedsbidraget kan gøre en præcis beregning af indkomsten nødvendig.

Også i andre tilfælde, hvor a-kassen i første omgang ikke har foretaget en præcis beregning, kan dette efterfølgende blive nødvendigt.

10.3. Ny beregning

10.3.1. Når et medlem tidligere har fået dagpenge med en beregnet sats, er det en betingelse for, at en ny beregning kan finde sted, at sidste dag i den periode, der skal danne grundlag for en ny beregning, jf. §§ 3-6, ligger mindst 1 år efter sidste dag i den periode, der senest har dannet grundlag for en beregnet og udbetalt sats.

Eksempel

30/11 03

2/8 04

30/8 04

28/3 05

Arbejde

Militærtjeneste

Ledig

Arbejde

Ledig

Et medlem ophører i et arbejdsforhold den 30. november 2003 for at begynde militærtjeneste. Efter endt militærtjeneste melder medlemmet sig ledig den 2. august 2004. Der foretages en beregning på grundlag af medlemmets beskæftigelse forud for militærtjenesten. Sidste dag med beskæftigelse i beregningsperioden er således den 30. november 2003. Medlemmet er ledig i 4 uger og kommer herefter i fuldtidsbeskæftigelse i 30 uger, hvorefter medlemmet igen er ledig den 28. marts 2005.

I forbindelse med, at medlemmet melder sig ledig den 28. marts 2005, skal a-kassen foretage en ny beregning af medlemmets sats, da der er gået mere end et år (12 måneder) fra afslutningen af den første beregningsperiode til afslutningen på den anden.

Dette gælder, selv om der ikke er gået 12 måneder imellem, at a-kassen skal foretage de 2 beregninger.

10.3.2. Kravet om, at der skal være gået mindst 1 år mellem sidste dag i hver af de to beregningsperioder, gælder kun, hvis der er sket beregning af en sats ved tidligere ledighed, og der faktisk er udbetalt dagpenge med denne sats. Hvis en tidligere beregning ikke har dannet grundlag for udbetaling af dagpenge, er den pågældende beregning uden betydning i forhold til 1-års-reglen.

Til § 18, stk. 3-7

10.4. 6 måneders-reglen

10.4.1. For et medlem, som får dagpenge efter bestemmelserne om dimittendsats i § 14 eller § 15, skal der ske en ny beregning af satsen 6 måneder efter, at retten til dagpenge er indtrådt. Det samme gælder for et medlem, der har fået dagpenge med dimittendsats på grundlag af drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Dagpengeretten anses for indtrådt ved starten af den ledighed, der medfører udbetaling af dagpenge efter § 14, stk. 1 eller § 15, stk. 1. For et medlem, der er ophørt med selvstændig virksomhed, anses dagpengeretten dog først for indtrådt efter udløbet af karensperioden på 1 eller 3 uger, jf. lovens § 63, stk. 2.

Det betyder, at et medlem, som får dagpenge med dimittendsatsen, først kan få en ny satsberegning på grundlag af et arbejdsforhold, der ligger senere end det arbejdsophør, som har medført udbetaling af dimittendsats, når der er gået 6 måneder fra dagpengerettens indtræden, dvs. når der for lønmodtagere er gået 6 måneder fra ledighedens indtræden, og for selvstændige er gået 6 måneder fra udløbet af karensperioden på 1 eller 3 uger.

10.4.2. Reglen omfatter kun nyberegninger og gælder ikke for selvstændige erhvervsdrivende, som inden for et halvt år efter ledighedens indtræden dokumenterer, at en beregnet sats som selvstændig erhvervsdrivende er højere end dimittendsats.

10.4.3. Dimittender

Et medlem, som er optaget som dimittend eller er overflyttet med dimittendrettigheder, skal først have beregnet en sats, når der er gået 6 måneder fra den dag, hvor retten til dagpenge indtrådte.

Retten til dagpenge anses for indtrådt ved afslutningen af den uddannelse, som giver medlemmet dimittendrettigheder. For nyoptagne dimittender, anses dagpengeretten dog først for indtrådt, når der er gået en måned efter uddannelsens afslutning, jf. lovens § 54.

For nyoptagne dimittender betyder det, at beregning af en individuel dagpengesats tidligst skal ske 7 måneder efter uddannelsens afslutning.

Eksempel

En person optages i en a-kasse som dimittend den 1. februar 2004. Medlemmet får efter udløbet af karensperioden dagpenge med dimittendsats fra 1. marts 2004. Medlemmet er ledigt frem til 1. april 2004, hvor medlemmet opnår fuldtidsbeskæftigelse af 3 måneders varighed. Medlemmet er igen ledig fra 1. juli 2004, hvor der igen udbetales dagpenge med dimittendsats.

Onsdag den 1. september 2004 er der gået 6 måneder fra medlemmet opnåede ret til dagpenge. Medlemmet skal derfor fra og med mandag den 6. september have dagpenge med en beregnet sats på baggrund af beskæftigelsen fra 1. april til 30. juni 2004, jf. § 18, stk. 5.

10.4.4. Et medlem, som allerede er medlem af en a-kasse, som opfylder kravet om 1 års medlemskab, jf. lovens § 53, stk. 1, og som opnår dimittendrettigheder, er ikke omfattet af karensperioden, jf. lovens § 54. Medlemmet vil derfor kunne få en individuel satsberegning 6 måneder efter at have opnået dimittendrettigheder.

10.4.5. Værnepligtige

Et medlem, som er optaget under aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, skal først have beregnet en sats, når der er gået 6 måneder fra den dag, hvor retten til dagpenge indtrådte.

Retten til dagpenge anses for indtrådt fra det tidspunkt, hvor et medlem efter afslutningen af værnepligten opfylder betingelserne i lovens § 53, stk. 1 og 2.

Eksempel

En person optages i en a-kasse under værnepligt den 1. februar 2004. Værnepligten afsluttes den 30. september 2004. Medlemmet får herefter fuldtidsarbejde fra den 1. december 2004 til den 31. marts 2005. Medlemmet opfylder herefter beskæftigelseskravet og får dagpenge efter § 17, stk. 1. Medlemmet får igen fuldtidsarbejde fra den 1. maj 2005 til den 31. juli 2005, hvorefter medlemmet atter er ledig.

Medlemmet kan fra mandag den 3. oktober 2005 få dagpenge med en beregnet sats på baggrund af beskæftigelsen fra 1. maj til 31. juli 2005.

For medlemmer, der er optaget forud for aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, gælder de almindelige regler, jf. eksemplet i pkt. 10.3.

10.4.6. Generelt om 6-måneders-perioden

6-måneders-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten anses for indtrådt, selv om et medlem på dette tidspunkt eller i øvrigt i 6-måneders-perioden har været udelukket fra dagpenge på grund af fx G-dage, overskydende timer, manglende rådighed eller en effektiv karantæne.

Til § 19

10.5. Beregning ved overflytning fra fuldtids- til deltidtidsforsikring.

Et medlem, som tidligere har fået beregnet en dagpengesats for fuldtidsforsikrede, og som herefter overgår til deltidsforsikring, skal have beregnet en sats for deltidsforsikrede.

Beregningsgrundlaget reduceres til 30 timer ved at gange beregningsgrundlaget med 30/37. Herefter beregnes dagpengesatsen, som det fremgår af kap. 3.

I disse tilfælde regnes 1-års-fristen, jf. § 18, stk. 2, fra ophøret af det arbejde, der dannede grundlag for beregningen af satsen som fuldtidsforsikret.

Til § 20

10.6. Dagpengesats efter genindtræden i dagpengeretten efter overgangsydelse

10.6.1. Som udgangspunkt kan arbejde i en periode med overgangsydelse ikke danne grundlag for en ny beregning. Der kan dog beregnes en sats på grundlag af arbejde, som ligger til grund for, at et medlem genindtræder i retten til dagpenge.

10.6.2. Der skal ske en ny beregning af dagpenge, når medlemmet har haft beskæftigelse, som opfylder betingelserne i §§ 3-6, i den periode, der danner grundlag for, at medlemmet genindtræder i retten til dagpenge.

10.6.3. Hvis medlemmet ikke har haft beskæftigelse, som opfylder betingelserne for en ny beregning, får medlemmet som udgangspunkt dagpenge med den sats, som medlemmet fik dagpenge med forud for overgangen til overgangsydelse.

10.6.4. For at sikre, at et medlem ved genindtræden i dagpengeretten ikke stilles økonomisk ringere end i perioden med overgangsydelse, er det dog fastsat, at et medlem, der genindtræder i retten til dagpenge, altid har ret til at få dagpenge med et beløb, der mindst svarer til den senest udbetalte overgangsydelse.

Til § 21

10.7. Beregning af efterløn

Ved udstedelse af efterlønsbevis og ved overgang til efterløn finder de almindelige regler om beregning af dagpenge til lønmodtagere anvendelse.

Et medlem, der har fået udstedt efterlønsbevis, kan ved overgang til efterløn frit vælge mellem det beregningsgrundlag, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning, og det seneste beregningsgrundlag forud for overgangen til efterløn. Hvis medlemmet vælger det første af disse, følger det af lovens § 74 b, stk. 3, at beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til kapitel 6

11. Beregningen af dagpengesats for medlemmer, der har arbejdet i udlandet

11.1. I kapitel 6 redegøres der nærmere for beregning af dagpenge i tilfælde, hvor et medlem har været beskæftiget i udlandet forud for, at beregning skal finde sted.

Kravet om, at der skal være en periode, der opfylder betingelserne i §§ 3-6, kan opfyldes ved arbejde i udlandet.

Spørgsmålet om, hvorvidt et medlem kan få foretaget en ny beregning, når medlemmet tidligere har fået foretaget en beregning, afgøres efter de almindelige regler i kapitel 5.

Til § 22

11.2. EØS-lande

EØS er en forkortelse for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. EØS omfatter følgende lande: Belgien, Danmark, Finland (eksklusiv Ålandsøerne), Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Liechtenstein, Luxemburg, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Storbritanien (inklusive Nordirland og Gibraltar, men eksklusiv Isle of Man og Kanaløerne), Sverige, Tyskland, Østrig, Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Cypern, Malta, Ungarn, Polen, Slovenien og Slovakiet.

11.3. EF-forordning nr. 1408/71 og artikel 17 i Nordisk Konvention

EF-forordning nr. 1408/71 finder anvendelse i EØS-landene. Artikel 68 i forordningen fastlægger, hvordan beregning skal ske, og finder anvendelse for statsborgere i EØS-landene.

Opstår der tvivl om i hvilke lande og oversøiske områder der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, kan der ske henvendelse til direktoratet.

Efter artikel 17 i Nordisk Konvention om Social Sikring, der er indgået mellem Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, gælder artikel 68 dog også for personer, som har været beskæftiget i et nordisk land, selv om medlemmet ikke er statsborger i et nordisk land.

Til belysning heraf kan nævnes, at en tyrkisk statsborger, der kommer til Danmark efter at have været beskæftiget i et andet EØS-land (bortset fra de nordiske lande), ikke er omfattet af EØS-aftalen, da pågældende ikke er EØS-statsborger. Artikel 68 finder derfor ikke anvendelse, og pågældende er ikke omfattet af § 22, men af de almindelige regler om beregning.

Hvis den tyrkiske statsborger derimod kommer til Danmark efter at have været beskæftiget i et andet nordisk land, vil artikel 68 derimod gælde i kraft af henvisningen hertil i artikel 17 i Nordisk Konvention, og pågældende skal derfor have beregnet en sats efter § 22.

Til § 22, stk. 1

11.4. Medlemmer, som ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år

11.4.1. § 22, stk. 1, omfatter medlemmer,

1) som ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for ankomsten til Danmark, og

2) som opfylder kravene for at regne forsikrings- og arbejdsperioder fra et andet EØS-land med, jf. § 2, stk. 1, 2 og 4, i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland.

11.4.2. Beregning af en sats efter arbejde i et andet EØS-land skal ske på grundlag af det seneste arbejde i Danmark, der opfylder betingelserne i §§ 3-6.

Da kravet om arbejde i Danmark for at regne forsikringsperioder fra et andet EØS-land med ikke helt svarer til kravet om løntimer i § 4, og da det er en forudsætning, at der er en beregningsperiode, der opfylder betingelserne i § 4 efter optagelsen i en dansk a-kasse, kan det ske, at betingelserne for beregning ikke er opfyldt, jf. nedenfor om dimittendsats.

Til § 22, stk. 2-4

11.5. Medlemmer, som har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år

11.5.1. § 22, stk. 2-4, omfatter medlemmer, som har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for, at de vender tilbage til Danmark, og hvor a-kassen har fået medlemmets skriftlige anmodning om optagelse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og det øvrige udland.

11.5.2. Det følger af § 22, stk. 2, at hvis medlemmet har haft arbejde på 4 uger eller derover efter hjemkomsten til Danmark, skal beregning ske på grundlag af dette beskæftigelsesforhold.

Der kan således blive behov for at anvende individuel divisor. Er beregningsperioden i Danmark f.eks. af 6 ugers varighed, er den individuelle divisor 1/30.

Kravet om løntimer i § 4 skal være forholdsmæssigt opfyldt. Hvis beregningsperioden i Danmark er af 6 ugers varighed, vil kravet til løntimer ved overenskomstmæssig arbejdstid på 37 timer pr. uge være opfyldt ved 148 timers beskæftigelse.

11.5.3. Det følger af § 22, stk. 3, at et medlem, der har haft beskæftigelse i mindre end 4 uger efter hjemkomsten til Danmark, skal have beregnet satsen på grundlag af den løn, der i Danmark sædvanligvis ydes for en beskæftigelse, der svarer til eller kan sammenlignes med det arbejde, som medlemmet senest har haft i et andet EØS-land.

Det vil sige, at i disse tilfælde er det arbejdets art, der er afgørende for beregningen af ydelserne i Danmark.

Beskæftigelsen i det andet EØS-land skal opfylde betingelserne for en beregning. Ved vurderingen af om kravet om løntimer er opfyldt, er det den overenskomstmæssige arbejdstid i Danmark for det pågældende arbejde, der skal lægges til grund.

Det er et krav efter § 22, stk. 4, nr. 2, at der skal have været en medlemsperiode i Danmark forud for og i direkte sammenhæng med medlemsperioden i det andet EØS-land. Afbrydelser i forsikringen ved overgang fra en dansk a-kasse til arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land kan accepteres, men må ikke overstige i alt 8 uger inden for 12 måneder.

11.5.4. Hvis arbejdet i det andet EØS-land ikke opfylder betingelserne for en beregning, følger det af § 22, stk. 4, at medlemmets sats skal beregnes på grundlag af arbejdet i den forudgående medlemsperiode i Danmark, der opfylder de almindelige betingelser for en beregning, hvis der forud for og i direkte sammenhæng med medlemsperioden i det andet EØS-land, er en medlemsperiode i Danmark.

Til § 22, stk. 5

11.6. Dimittendsats

Et medlem, som har ret til dagpenge, men som ikke opfylder nogen af betingelserne i § 22, stk. 1-4, får dagpenge med dimittendsats.

Det gælder fx i følgende tilfælde

1) Medlemmet har ikke været arbejdsløshedsforsikret i en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år før ankomsten til Danmark, og medlemmets arbejde efter ankomsten til Danmark opfylder ikke betingelserne i §§ 3-6.

2) Medlemmet har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for, at medlemmet vender tilbage til Danmark, og medlemmet har efter hjemkomsten til Danmark haft arbejde på 4 uger eller derover, men arbejdet opfylder ikke kravet til løntimer til, at den kan danne grundlag for en beregning.

3) Medlemmet har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for, at medlemmet vender tilbage til Danmark, og medlemmet har efter hjemkomsten til Danmark haft arbejde i mindre end 4 uger, men medlemmet opfylder hverken betingelserne i stk. 3 eller stk. 4.

Til § 22, stk. 6

11.7. Ledige grænsearbejdere

11.7.1. § 22, stk. 6, handler om helt ledige grænsearbejdere, jf. artikel 1, litra b sammenholdt med artikel 71, stk. 1, litra a) ii) og litra b i) og ii), i EF-forordning nr. 1408/71.

En grænsearbejder har umiddelbart ret til dagpenge ved fuld ledighed efter beskæftigelse i et andet EØS-land, hvis de almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge er opfyldt. Det er kun lovens optagelsesbetingelser i § 41, der fraviges.

11.7.2. Ved beregning af et medlems sats skal den af europakommissionen beregnede omregningskurs anvendes. Det er omregningskursen for den måned, som omfatter den sidste lønudbetaling, der skal bruges. Omregningskurser offentliggøres i »De Europæiske Fællesskabers Tidende«.

11.7.3. Der kan ved beregning af et medlems sats tages de lønandele med, som ville have været indkomstskattepligtige, hvis de havde været optjent her i landet.

Til § 23

11.8. Arbejde på Færøerne

11.8.1. Bestemmelsen omfatter medlemmer, der efter arbejde på Færøerne bliver omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikring, jf. bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

Personer, der flytter fra Færøerne til Danmark, kan optages eller genoptages i en dansk a-kasse og regne forsikringsperioder fra Færøerne med til opfyldelse af lovens § 41 og § 53, stk. 1, 2 og 5. Det er dog en betingelse, at personen anmoder om optagelse eller genoptagelse i en dansk a-kasse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør på Færøerne.

11.8.2. Er der efter flytningen til Danmark en periode, der opfylder betingelserne i §§ 3-6, bruges denne periode som beregningsgrundlag. Foreligger der ikke en sådan periode, bruges en periode, som omfatter ophold i såvel Danmark som på Færøerne, og som opfylder betingelserne i §§ 3-6.

Er der heller ikke en sådan periode, bruges indtægten fra den seneste periode på Færøerne, der opfylder betingelserne for beregning.

11.8.3. Ved vurderingen af om kravet om løntimer er opfyldt, er det den overenskomstmæssige arbejdstid i Danmark for det pågældende arbejde, der skal lægges til grund.

11.8.4. Findes der ikke en periode, der opfylder betingelserne i §§ 3-6, udbetales dagpenge med dimittendsats.

11.8.5. § 23, stk. 4, fastslår, at følgende personer kan vælge i stedet at være omfattet af § 24

Personer, der ved tilbagevenden til Danmark umiddelbart genoptages i en dansk a-kasse på baggrund af tidligere medlemskab af en dansk a-kasse, jf. § 2 i bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne, og

personer, der har bevaret deres medlemskab af en dansk a-kasse under arbejde på Færøerne, jf. § 5 i bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

Til § 24

11.9. Medlemmer, der under arbejde uden for Danmark har bevaret medlemskab af en dansk a-kasse

11.9.1. § 24 omfatter

1) medlemmer, der under arbejde i udlandet (bortset fra EØS-lande) har bevaret medlemskab af en dansk a-kasse,

2) medlemmer, der under arbejde på Grønland har bevaret medlemskab af en dansk a-kasse,

3) medlemmer, der under arbejde på Færøerne har bevaret deres medlemskab af en dansk a-kasse, jf. § 5 i bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne, og

4) medlemmer, der efter arbejde på Færøerne umiddelbart genoptages i en dansk a-kasse ved tilbagevenden til Danmark på grundlag af tidligere medlemskab af en dansk a-kasse, jf. § 2 i bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

11.9.2. De nævnte medlemmer kan vælge at få beregnet en sats på grundlag af det seneste arbejde i Danmark, der opfylder betingelserne for beregning. Det skyldes, at aflønningen ved arbejde i udlandet kan have en sådan karakter, at det ikke er rimeligt at forlange, at den bliver lagt til grund ved en efterfølgende beregning.

Hvis det seneste arbejde i Danmark allerede har dannet grundlag for en beregning, kan der udbetales dagpenge med denne sats. Hvis medlemmet har fået dagpenge med dimittendsats, jf. kapitel 4, kan der udbetales dagpenge med denne sats.

11.9.3. Der kan ved beregning tages de lønandele med, som ville have været indkomstskattepligtige, hvis de havde været optjent her i landet.

11.9.4. Medlemmer, der udsendes af danske firmaer på danske lønvilkår, er ikke omfattet af § 24.

Til kapitel 7

12. Ikrafttræden m.v.

12.1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2004. Afgørende for, om bekendtgørelsens regler finder anvendelse, er beregningstidspunktet.

12.2. Denne vejledning erstatter vejledning nr. 190 af 20. december 2000 om anvendelsen af reglerne i bekendtgørelse om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.

Arbejdsdirektoratet, den 22. oktober 2004

Tor Even Münter

/Ole Kristjansen

Vejledning om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere

1. Indledning

1.1. Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 fastsat regler om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler. Nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.

Der er i afsnit V i vejledning om dokumentation for a-kassernes administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven) anført, hvilken dokumentation der skal foreligge ved beregning af dagpenge.

1.2. Hovedformålet med reglerne i bekendtgørelsen er at redegøre for, hvilke former for indtægter der kan tages med ved en beregning af et medlems dagpengesats, samt at beskrive, hvordan beregning rent teknisk skal ske.

1.3. A-kassen beregner et medlems dagpengesats på det tidspunkt, hvor medlemmet melder sig ledig, tilmelder sig arbejdsformidlingen (AF), og anmoder om dagpenge (beregningstidspunktet), jf. § 18 og pkt. 10.

Satsen skal afspejle et længerevarende indtægtsniveau. Størrelsen af den enkelte lediges dagpenge skal derfor beregnes ud fra de seneste 12 ugers eller 3 måneders beskæftigelse (beregningsperioden).

Beregningsperioden regnes fra den sidste dag med løn før beregningstidspunktet. Af tekniske årsager er starttidspunktet for en beregningsperiode således den sidste dag med løn i beregningsperioden, jf. eksempel under pkt. 3.1.2.

Satsen fastsættes på grundlag af indtjeningen i beregningsperioden (beregningsgrundlaget).

Det er ikke nødvendigt at foretage en beregning, hvis det er åbenlyst, at et medlem er berettiget til højeste sats.

Der kan tidligst beregnes en ny sats 1 år efter den seneste beregning, som har ført til udbetaling af en beregnet sats.

1.4. Udgangspunktet er, at et medlem højst kan få en sats, der svarer til 90 % af den hidtidige indtjening. Der er dog fastsat et loft for, hvor stort beløbet kan være.

De maksimale satser kan ses på direktoratets hjemmeside www.adir.dk.

Satserne reguleres 1 gang årligt med virkning fra den første mandag i det nye år.

Et fuldtidsforsikret medlem skal tjene ca. 16.800 kr. pr. måned før skat (2004) for at kunne få højeste sats ved ledighed.

1.5. Beregning af satsen kan som hovedregel ske på følgende måde

1) Beregningsgrundlaget findes. Se kapitel 2.

2) Der tages højde for eventuelt dokumenteret fravær. Se kapitel 3.

3) Arbejdsmarkedsbidraget på 8 % trækkes fra beregningsgrundlaget (arbejdsmarkedsbidraget = beregningsgrundlaget ganget med 0,08). Se i øvrigt pkt. 7.1.3.

4) Beregningsgrundlaget reguleres eventuelt med satsreguleringsprocenten (2,9 i 2004). Se i øvrigt pkt. 7.1.2.

5) Indtægten pr. dag beregnes. Den udgør 1/60 eller for månedslønnede 1/65 af beregningsgrundlaget. Se pkt. 7.3 til 7.6.

6) Den daglige indtægt nedsættes til 90 % (den daglige indtægt ganget med 0,9).

1.6. Det beløb, der er fastsat i § 51, stk. 2, i loven, udgør 82 % af den højeste dagpengesats (dimittendsats).

1.7. For personer, der skal have beregnet en sats alene på grundlag af udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentlig omfang, henvises til bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

Til kapitel 2

2. Beregningsgrundlag

2.1. Formålet med reglerne i kapitel 2 er at sikre, at beregning af et ledigt medlems hidtidige daglige arbejdsindtægt giver et præcist billede af indkomstniveauet forud for ledighedens indtræden.

Beregningen tager derfor udgangspunkt i et indtægtsniveau, der er rimeligt aktuelt. For at undgå, at tilfældige afvigelser får afgørende betydning for den lediges dagpengesats, skal den anvendte indkomst være udtryk for en stabil indtjening. Det vil sige, at beskæftigelsen og dermed indtjeningen har strakt sig over en vis periode og indeholder et vist antal løntimer.

Til § 3

2.2. Loven angiver ingen retningslinier for, hvad der skal forstås ved lønarbejde. Der henvises til kendetegn for lønarbejde i vejledningen til bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Som altovervejende hovedregel vil løntimer, der kan tælles med til et beskæftigelseskrav, også kunne indgå i beregning af en sats.

Som undtagelser kan nævnes

Arbejde, der udføres sideløbende med deltagelse i en uddannelse, hvortil medlemmet har fået SU, kan ikke danne grundlag for en beregning, jf. § 6, stk. 1, nr. 3.

Udbetaling af erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond for manglende overholdelse af opsigelsesvarsel, kan ikke danne grundlag for en beregning, jf. neden for pkt. 6.2.

Lønkompensation i en periode med uddannelse, som berettiger til SVU, hvor støtten udbetales til arbejdsgiveren. Indtægten kan tages med til en beregning, selv om perioden ikke kan anvendes til opfyldelse af et beskæftigelseskrav.

2.3. Borgmestre, rådmænd m.v.

Ved beregning er det alene indtægten fra det pågældende hverv, der kan tages med. For eksempel får en kommunal udvalgsformand - ud over vederlaget for formandshvervet - vederlag, diæter m.v. som medlem af kommunalbestyrelsen. Disse indtægter kan ikke tages med ved beregning af et medlems hidtidige arbejdsfortjeneste.

2.4. Kun indtægter i en medlemsperiode kan indgå i beregningsgrundlaget.

Der gælder dog en særlig undtagelse for dimittender optaget efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b. Arbejde, der ligger efter uddannelsens afslutning og inden optagelsestidspunktet i a-kassen, kan indgå i beregningsgrundlaget.

3. Beregningsperiode

Til § 4

3.1. 12-ugers eller 3-måneders-beregninger

3.1.1. Ved afgørelsen af, om kravet til løntimer er opfyldt, tages der udgangspunkt i den overenskomst, husaftale eller lignende, der regulerer arbejdstiden inden for det pågældende område. Kravet om et vist antal løntimer kan ikke opfyldes ved hjælp af dokumenteret fravær.

Kravet om 12-ugers eller 3-måneders beskæftigelse anses for opfyldt, uanset der ikke er tale om kalenderuger eller kalendermåneder.

Et medlem, der får udbetalt løn månedsvis, anses for månedslønnet, uanset medlemmet ikke er fast månedslønnet.

Der skal være et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. Der vil således skulle være minimum 296 løntimer til en 12-ugers-beregning og 320 løntimer til en 3-måneders-beregning.

3.1.2. Det er ikke et krav, at der skal være løn i hele 12-ugers eller 3-måneders perioden eller i slutningen af perioden (i eksemplet ugerne 19-20).

Eksempel

Beregningsperiode

Slut Start

uge 19 uge 30

Fratræder

Et ugelønnet medlem fratræder sit arbejde med udgangen af uge 30. Hvis lønsedlen for uge 30 foreligger ved henvendelsen til a-kassen, er beregningsperioden de seneste 12 uger forud for uge 31. Beregningsperiodens start er medlemmets sidste dag med løn.

Medlemmet har været i fuldtidsbeskæftigelse fra og med uge 21 til og med uge 30. Det vil sige, at kravet om løntimer er opfyldt.

I ugerne 19-20 var medlemmet uden beskæftigelse og fik ikke dagpenge eller anden ydelse fra a-kassen. Da kravet om løntimer er opfyldt, og da beregningsperioden skal placeres med udgangspunkt i den seneste beskæftigelse (uge 30), skal der ske en beregning på perioden uge 19 til og med uge 30.

3.1.3. Satsen findes, uanset at arbejdet, som i eksemplet ovenfor, er af kortere varighed end 12 uger eller 3 måneder, ved at dividere indtægten med 1/60 eller for månedslønnede 1/65, jf. § 11, stk. 2. Der sker således ingen justering af divisoren. Se nærmere herom pkt. 7.3.

4. Placering af beregningsperioden

4.1. Hovedregel

Det er den seneste periode, der opfylder kravet til løntimer i § 4, der skal danne grundlag for en beregning.

For at sikre, at det er den seneste periode, der danner grundlag for en beregning, skal a-kassen tage udgangspunkt i den sidste dag, for hvilken der er udbetalt løn.

Hvis der med udgangspunkt i denne dag ikke findes en periode, der opfylder betingelserne i § 4, må a-kassen undersøge, om der findes en periode forud herfor, der opfylder betingelserne. Dette sker ved, at a-kassen går bagud i tid, indtil den første gang finder en periode, der opfylder betingelserne i § 4.

Eksempel

------------------------------------12 uger--------------------------------

9 uger

3 uger

2 uger

3 uger

1 uge

3 uger

185

111

syg

ferie

fri

111

Et fuldtidsforsikret medlem har i de sidste 12 uger forud for et arbejdsophør været i arbejde i 2 x 3 uger. I de mellemliggende 6 uger i 12-ugers-perioden har medlemmet været syg i 2 uger, haft 3 ugers ferie og 1 uge fri for egen regning. Medlemmet har således i de sidste 12 uger haft 222 løntimer og opfylder ikke kravet om løntimer (296 løntimer). Medlemmet har imidlertid i forlængelse af 12-ugers-perioden haft arbejde i 9 uger på nedsat tid med i alt 185 løntimer. Ved at gå bagud i tid kan a-kassen konstatere, at den 12-ugers-periode, der ligger umiddelbart forud for de 2 ugers sygdom, opfylder kravet om løntimer.

Medlemmet har i den periode været i arbejde i 9 uger med 185 løntimer samt 3 uger med 111 løntimer, i alt 296 løntimer.

4.2. Undtagelser

4.2.1. Af administrative grunde kan a-kassen i visse situationer se bort fra den seneste lønperiode.

4.2.2. Undtagelse 1: Placering af beregningsperioden ved ikke udbetalte lønperioder

Udgangspunktet for en beregning er, at a-kassen skal beregne på grundlag af de lønoplysninger, der findes på beregningstidspunktet. Der kan derfor som udgangspunkt ses bort fra perioder, som der ikke er sket udbetaling af løn for på beregningstidspunktet. Som altovervejende hovedregel må det antages, at også lønsedlen for den sidste beskæftigelsesperiode foreligger på dette tidspunkt.

I de tilfælde, hvor der ligger en længerevarende uafbrudt beskæftigelsesperiode forud for ledighedens indtræden, vil det ikke give problemer, at den seneste lønperiode ikke er udbetalt på beregningstidspunktet.

I de tilfælde, hvor der ses bort fra en lønperiode, der ikke er udbetalt for på beregningstidspunktet, placeres beregningsperioden umiddelbart forud for den ikke udbetalte lønperiode. Dette skal ske, uanset om der i perioden forud er arbejdet, eller det er en periode uden arbejde. Ved afgørelsen af beregningsperiodens placering, skal a-kassen være opmærksom på, at det alene er administrative hensyn, der ligger bag, at der kan ses bort fra den seneste lønperiode. Resultatet af en beregning skal være det samme uanset, hvor i beregningsperioden perioden uden arbejde forekommer.

Hvis beregningsperioden forud for den ikke udbetalte lønperiode ikke opfylder kravet til løntimer i § 4, må man afvente og lade den ikke udbetalte lønperiode indgå i en beregning. Dette kan ske ved, at et medlem i første omgang afgiver de relevante oplysninger på tro og love. Når lønsedlen foreligger, skal a-kassen kontrollere rigtigheden af oplysningerne og dermed rigtigheden af beregningen.

4.2.3. Undtagelse 2: Placering af beregningsperioden ved »halve« lønperioder

»Halve« lønperioder, der forekommer i slutningen af et ansættelsesforhold (starten af beregningsperioden), kan a-kassen af administrative hensyn i visse tilfælde se bort fra. Begrundelsen herfor er, at hvis de indgår i en beregning, vil det ofte betyde, at a-kassen skal dele en tidligere lønseddel.

Det vil have den konsekvens, at a-kassen ikke uden videre vil kunne bruge lønsedlens oplysninger. Det kan derfor være nødvendigt, at få arbejdsgiveren til at oplyse om den lønindtægt og de arbejdstimer, som vil kunne tages med fra denne lønseddel i beregningen.

»Halve« lønperioder forekommer i følgende tilfælde

1) Et medlem ophører i ansættelsesforholdet før lønperiodens afslutning.

2) Ansættelsesforholdet eller lønperioden afsluttes med dokumenteret fravær uden løn.

3) Sidste lønperiode afsluttes med løn, men kravet om 2/3 løntimer kan ikke opfyldes med udgangspunkt i sidste dag med løn.

I disse tilfælde placeres beregningsperioden med udgangspunkt i slutningen af den seneste forudgående lønperiode, uanset om der er udbetalt løn eller arbejdet. Opfylder denne periode ikke beregningsbetingelserne, må den »halve« lønperiode indgå i beregningen. Opfylder denne nye periode heller ikke betingelserne for en beregning, må a-kassen gå tilbage dag for dag for at finde en beregningsperiode.

Eksempel 1

------------------3 måneder----------------

Arb.

Arb.

Arb.

Arb.

Arb.

Arb.

1 md.

1 md.

1 md.

1 md.

1 md.

½ md.

Et månedslønnet medlem slutter et længerevarende ansættelsesforhold midt i en lønperiode.

I dette tilfælde vil a-kassen kunne se bort fra den »halve« lønperiode, uden at det får betydning for satsen.

Det vil imidlertid ikke altid være i et medlems og a-kassens interesse at se bort fra den »halve« lønseddel.

Eksempel 2

------------------3 måneder----------------

¸ Arb.

¸ Arb.

¸ Arb.

Arb.

Arb.

Arb.

1 md.

1 md.

1 md.

1 md.

1 md.

½ md.

I denne situation vil der ikke være nogen interesse i at se bort fra den »halve« lønseddel. For det første, fordi det vil stille medlemmet ringere satsmæssigt. For det andet, fordi a-kassen ikke vil blive lettet administrativt, da der ikke skal ske en deling af en tidligere lønseddel, selv om den »halve« lønseddel tages med.

Eksempel 3

¸ Arb.

¸ Arb.

¸ Arb.

Arb.

Arb.

Arb.

Arb.

1 mdr.

1 mdr.

1/2 mdr.

1/2 mdr.

1 mdr.

1 mdr.

½ mdr.

A-kassen og medlemmet vil i dette tilfælde ikke være interesseret i alene at smide den seneste »halve« lønseddel væk, da det vil stille medlemmet ringere satsmæssigt.

Eksempel 4

Arb.

Arb.

Arb

Arb.

10/1 – 31/1

1/2 - 28/2

1/3 – 31/3

1/4 - 20/4

Medlemmet har været fuldtidsansat fra 10. januar til 20. april. Januar og april måned er ikke hele lønperioder, hvorfor der kan beregnes på februar og marts måned med en divisor 1/43.

Det vil sige, at hvis den samlede ansættelsesperiode er lig med eller mindre end 3 måneders varighed, kan man ikke se bort fra de 2 »halve« lønperioder og flytte beregningsperioden.

En reduceret beregningsperiode må kun bruges, hvis placeringen af en ”fuld” beregningsperiode betyder, at en lønseddel skal deles.

4.2.4. Undtagelse 3: Sendt hjem med løn

Ved beregning af et medlems sats kan der ses bort fra den periode, hvor medlemmet er sendt hjem med løn, hvis medlemmet har fået en højere løn, mens den pågældende var i beskæftigelse.

Dette kan forekomme, hvis medlemmet, da han var i arbejde, fx fik produktionstillæg. I disse tilfælde sker beregning på grundlag af indtægten i den periode, hvor medlemmet var i beskæftigelse.

4.2.5. Undtagelse 4: Brug af en reduceret beregningsperiode

Se afsnittene om reduceret og individuel divisor i pkt. 7.3, 7.5 og 7.6.

Til § 5, stk. 1.

4.3. Provisions- eller uge/månedsberegning

Formålet med § 5, stk. 1, er at undgå teknisk komplicerede beregninger.

Et medlem, der før beregningstidspunktet har været ren provisionslønnet i 2 måneder og forud for dette tidspunkt har været beskæftiget i et andet arbejdsforhold i 12 uger, hvor der blev udbetalt 14-dages løn, skal have beregnet sats på grundlag af sidstnævnte arbejdsforhold.

Til kapitel

2

Til §3

Til §4

stk,Til §5, stk

stk,Til §6, stk

stk,Til §7, stk

Til §9

Til kapitel

3

Til §10

stk,Til §11, stk

stk,Til §12, stk

stk,Til §13, stk

Til kapitel

4

Til §14