Vejledning om fleksydelse

Bilag 1

Til kapitel 8

Kontrol af arbejdstid

Bilag 1

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1

Tilmelding og udmeldelse af fleksydelsesordningen

Kapitel 2

Indbetaling af fleksydelsesbidrag

Kapitel 3

Overgang til fleksydelse

Kapitel 4

Beregning af fleksydelse

Kapitel 5

Udbetaling af fleksydelse

Kapitel 6

Tilbagebetaling af fleksydelse

Kapitel 7

Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag

Kapitel 8

Kontrol af arbejdstid

Kapitel 9

Skriftlighed

Kapitel 10

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§§ 17-20 giver regler om direktoratets opgørelse af en persons pensioner m.v. Selve beregningen af fradrag i fleksydelsen for pensioner m.v. står i §§ 21-23.

Efter lovens § 18 skal en person, der søger om fleksydelse, have indberettet og opgjort værdien af pensioner m.v. Opgørelsen skal foretages af direktoratet ved overgangen til fleksydelse.

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen (Told & Skat) samt direktoratet har fastsat regler for, hvilke pensionsinstitutter m.v., der har pligt til at afgive pensionsoplysninger, samt hvilke pensioner m.v. det drejer sig om. Der er også fastsat regler for, hvordan pensioner m.v. skal opgøres og i hvilken form, oplysningerne skal afgives. Elektronisk afgivelse af oplysninger om pension m.v. skal ske til Told & Skat, der i elektronisk form sender dem til direktoratet.

Der henvises derfor også til det nærmere indhold af følgende regler og vejledninger

1) Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 30. juni 1999 om (elektronisk) indberetning af pensioner m.v. til brug for opgørelse af fradrag i fleksydelse og delpension. Bekendtgørelsen fastsætter, hvem der har pligt til at foretage edb-indberetning af pensioner, hvilke pensionsordninger, samt i hvilken form, tidspunktet og med hvilken værdi pensionsordningen skal afleveres.

2) Told & Skats vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE), seneste udgave er fra 1/7-01, (samt vejledning om EDB-indberetning af pensionsrettigheder (PERE), seneste udgave er fra 1/8-01).

Vejledningen om indberetning af pensionsrettigheder behandler regler om indberetningspligt og retter sig til de oplysningspligtige og indeholder blandt andet en beskrivelse af de tre særlige metoder for at opgøre pensioner.

Hvilke pensionsinstitutter m.v. skal afgive oplysninger

Alle danske pensionsinstitutter m.v. skal afgive oplysninger om pensioner m.v.

Eksempler på pensionsinstitutter m.v., der elektronisk indberetter oplysninger til brug for direktoratet

1) Livsforsikringsselskaber, der driver virksomhed i Danmark.

2) Tværgående pensionskasser under dansk tilsyn.

3) Statstjenestemænd (Økonomistyrelsen).

4) Kommunale tjenestemandspensioner i Danmark.

5) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

6) Pengeinstitutter og godkendte institutter vedrørende rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i Danmark.

7) Firmapensionskasser under dansk tilsyn.

Eksempler på ordninger, hvor personen selv skal oplyse om pensioner m.v.

1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber.

2) Pension fra udenlandske arbejdsgivere.

3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.

4) Uafdækkede pensioner til direktører.

5) Særskilte lovregulerede pensionsordninger, fx for lodser.

6) Folketings-, minister- og borgmesterpensioner.

Alle indberettede oplysninger skal altid suppleres af personens egne oplysninger om ordninger, fx i udlandet, der ikke kan indberettes automatisk, samt om eventuelle ændringer i det indberettede.

Hvilke ordninger er omfattet af opgørelsespligten

Der skal ske opgørelse af alle pensioner, der er omfattet af afsnit 1 i pensionsbeskatningsloven. Det vil sige, at man som udgangspunkt skal opgøre alle pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier enten er fradragsberettigede eller som er omfattet af ret til at se bort fra indkomsten.

Efter lovens § 18, stk. 1, er visse pensioner undtaget. Det drejer sig fx om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), invalidepension og visse pensioner til efterlevende ægtefælle, samlever eller børn.

Alle pensionsordninger skal indgå i opgørelsen, uanset om det er aftalt, at ordningen skal komme til udbetaling i perioden med fleksydelse eller ej. Det gælder, uanset om pensionerne kan hæves i perioden med fleksydelse. Der skal således også ske opgørelse af pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, selvom disse ikke kommer til udbetaling i perioden med fleksydelse.

Følgende pensionsordninger (privattegnede såvel som ordninger i ansættelsesforhold), vil herefter skulle indgå i opgørelsen

1) Alderspensionsordninger med løbende udbetalinger.

2) Rateforsikringer i pensionsøjemed.

3) Kapitalforsikringer i pensionsøjemed.

4) Rateopsparing i pensionsøjemed.

5) Opsparing i pensionsøjemed.

6) Indeksordninger og indekskontrakter.

7) Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

8) Tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Til § 17

Direktoratets samlede opgørelse af pensioner

Direktoratet skal foretage en samlet opgørelse af pensioner m.v. til brug for at beregne fradrag i fleksydelsen, når personen skal overgå til fleksydelse.

Personen skal skriftligt bekræfte direktoratets samlede endelige opgørelse af pensioner m.v., inden direktoratet kan træffe afgørelse om overgang til fleksydelse. Det gælder, uanset om der er tale om edb-indberettede oplysninger eller oplysninger som er indhentet eller afgivet af personen.

Der vil normalt være en periode på ca. 3 måneder fra, at en person fra direktoratet modtager den foreløbige opgørelse over de edb-indberettede pensioner, indtil personen fylder 60 år. I den periode kan personen evt. i samarbejde med direktoratet skaffe nærmere oplysninger om de øvrige pensioner, som ikke er indberettet elektronisk, eller som skal justeres i opgørelsen.

Når det drejer sig om pensioner, som enten er oplyst elektronisk eller manuelt via personen, skal direktoratet ikke selv gå ind i at vurdere om pensionen er livsvarig eller ikke. Direktoratet skal heller ikke vurdere, hvordan de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag, nærmere skal opgøres i forbindelse med pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne m.v. Oplysningerne vil være af en sådan karakter, at direktoratet umiddelbart kan lægge dem til grund.

Generelt om at oplyse alle pensioner, som ikke indberettes elektronisk

En person skal altid afgive oplysning om eventuelle udenlandske pensionsforhold eller andre pensioner, som ikke er indberettet via edb til direktoratet. Pensionen skal oplyses med værdien ved det fyldte 60. år.

En persons oplysninger om pensioner, der ikke indberettes elektronisk, skal suppleres med alle nødvendige oplysninger. Om fornødent skal personen selv sørge for en dansk oversættelse af oplysninger om pensionen.

Pensionsordninger m.v., som en person typisk selv skal oplyse om

1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber.

2) Pension fra udenlandske arbejdsgivere.

3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.

4) Uafdækkede pensioner til direktører.

5) Særskilte lovregulerede pensionsordninger, fx for lodser.

6) Folketings-, minister- og borgmesterpensioner.

En person kan i tiden fra det 59 1/2. år til det 60. år få overført en allerede bestående pension fra en ægtefælle i forbindelse med en bodeling eller lignende. Da denne pension ikke er indberettet elektronisk på personen, skal pensionen altid oplyses af personen selv. Personen skal anvende en blanket, der er udarbejdet af direktoratet. Oplysningen ved det fyldte 60. år fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), kan anses for at opfylde blanketkravet.

Til § 18

Først når der er en samlet endelig opgørelse af pensioner m.v., og den er skriftligt bekræftet af personen, kan direktoratet træffe afgørelse om personens overgang til fleksydelse, jf. dog bekendtgørelsens § 44.

Til § 19

Pensionsinstitutter m.v. skal automatisk foretage edb-indberetning af pensioner. Det skal ske månedligt til Told & Skat ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor ejeren af pensionsordningen bliver 59 ½ år. Fx skal der ske indberetning ultimo maj måned 2003 for en person, der fylder 60 år den 25. oktober 2003. Se nærmere herom i Told & Skats vejledning.

De nævnte pensionsinstitutter m.v. skal indberette pensionsværdier ud fra tre opgørelsesmetoder. Det drejer sig om følgende

Metode 1

Den beregnede årlige, livsvarige ydelse ved udbetaling fra det 60. år. Det vil sige, at der ved det 59 1/2. år sker en fremskrivning til det 60. år ud fra kendte forhold i henhold til pensionsaftalen m.v.

Metode 2

Depotet ved det fyldte 59 1/2. år inklusiv forrentning og aftalte bidrag frem til det 60. år. Det vil sige, at der sker en fremskrivning til det 60. år ud fra kendte forhold i henhold til pensionsaftalen m.v.

Metode 3

Depotet ved det fyldte 59 1/2. år. Der sker ikke som ved Metode 1 og 2 fremskrivning, men opgørelse ud fra aktuel værdi ved det 59 ½. år.

Metode 1 gælder for ordninger, hvor der er aftalt en løbende livsvarig ydelse, mens Metode 2 og 3 gælder øvrige ordninger. Forsikrings- og pensionsselskaber m.v. vil anvende Metode 1 eller 2, mens Metode 3 anvendes af pengeinstitutter.

Pensionsinstitutter m.v. skal kun foretage én indberetning om pension. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om en direkte fejl eller mangel i den indberettede oplysning. I så fald vil direktoratet modtage rettelser i elektronisk form. Der henvises til direktoratets edb-tekniske vejledning.

Oplysningerne vil umiddelbart kunne danne grundlaget for, at direktoratet kan sende en foreløbig pensionsopgørelse over alle de elektronisk indberettede pensioner til personen.

Hvis en person er i tvivl om opgørelsen af pensioner m.v., skal personen kontakte sit pensionsinstitut med henblik på at afklare, om alle pensioner er indberettet korrekt.

Hvis direktoratet får oplysning via edb om en rettelse på grund af fejl eller mangler, efter at en person er overgået til fleksydelse, skal direktoratet altid orientere personen herom og sikre sig, at rettelsen ikke medfører fejludbetaling af fleksydelse. Hvis der allerede er sket fejludbetaling, skal direktoratet træffe afgørelse over for personen efter de gældende regler.

Er der i øvrigt brug for, at direktoratet skal foretage ændring i forhold til de elektronisk indberettede værdier af pensionsordninger, skal det ske på baggrund af oplysninger fra personen, der - eventuelt i samarbejde med direktoratet - i konkrete tilfælde kan indhente nye supplerende oplysninger fra et pensionsinstitut.

Opgørelsen af værdien ved det fyldte 59 1/2. år af pensioner bygger på, at en person i perioden op til det fyldte 60. år fortsætter sine ordinære faste aftalte indbetalinger. Det gælder ordninger, hvor arbejdsgiveren indbetaler enten en fast sum eller en fast procentdel som led i et ansættelsesforhold, og hvor personen har en normal forventelig lønudvikling. Det gælder også private ordninger i forsikringsselskaber eller pensionskasser, hvor der fx er aftalt indbetaling af en fast sum, der fremsendes via en betalingsservice.

Ekstraordinære indbetalinger

En person skal altid oplyse over for direktoratet, om der i perioden fra den elektroniske indberetning af pensioner og indtil datoen, hvor personen er fyldt 60 år, er sket ekstraordinære indbetalinger til pension m.v., jf. nedenfor.

Hvis en person i tiden fra opgørelsen af det elektronisk indberettede beløb ved det 59 1/2. år og indtil datoen, hvor personen er fyldt 60 år, foretager ekstraordinære indbetalinger til allerede bestående eller nye ordninger, og som tilsammen er højere end grænsebeløbet (på 38.900 kr. i 2003), skal depotet for den eller de berørte pensioner forhøjes med den fulde indbetaling til ordningen. Hvis der er tale om en pension med en årlig livsvarig ydelse, skal pensionen gøres op på ny med beløbet ved det fyldte 60. år.

Grænsebeløbet reguleres årligt med virkning fra den 1. januar. Grænsebeløbet er det beløb, der gælder på personens 60-års-dag.

Hvis en person ikke har foretaget ekstraordinære indbetalinger, skal personen skriftligt erklære dette over for direktoratet.

Hvis en person erklærer at have indbetalt, hvad der svarer til ekstraordinære indbetalinger, skal direktoratet have oplysninger om beløbet. Hvis summen af de indbetalte ekstraordinære beløb tilsammen ikke er over grænsebeløbet, skal der dog ikke ske nogen regulering af den eller de elektronisk indberettede pensioner.

Det afhænger normalt af den konkrete pension, hvordan en person skal give oplysning til direktoratet om en ekstraordinær indbetaling. Det kan fx være i form af et kontoudtog fra et pengeinstitut, en erklæring fra en pensionskasse eller en ny opgørelse fra pensionsinstituttet ved det fyldte 60. år.

Hvis en person er i tvivl om, hvorvidt der er foretaget en ekstraordinær indbetaling eller størrelsen af indbetalinger i perioden indtil datoen, hvor personen er fyldt 60 år, må personen henvende sig til det eller de pågældende pensionsinstitutter for at få de nødvendige oplysninger.

Direktoratet skal herefter ud fra personens oplysninger ændre opgørelsen af den eller de elektronisk indberettede pensioner m.v., og skal lægge den ny justerede værdiopgørelse til grund for beregningen af fradrag for pension i fleksydelse.

Følgende anses for ekstraordinære indbetalinger

1. Indbetalinger til ordninger med særlige, livsvarige ydelser, som i øvrigt indberettes med årlig livsvarig ydelse ved det 60. år (Metode 1).

Der sker ved indberetningen fremskrivning til det 60. år i henhold til kendte forhold, fx aftalte bidrag m.v. En ekstraordinær indbetaling er derfor en indbetaling, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på indberetningstidspunktet. Det kan bl.a. være en indbetaling på baggrund af lønforhøjelse, som fx ikke følger af overenskomsten på området; forhåndsindbetaling i forbindelse med fratrædelse af pensionsbidrag, som går flere år frem i tiden; indbetaling af fx skattepligtig del af fratrædelsesgodtgørelse, hvor den skattefri del vælges udbetalt straks.

2. Indbetalinger til andre ordninger, som i øvrigt indberettes med størrelse af depot ved det 59 ½. år inkl. forrentning og aftalte bidrag frem til det 60. år (Metode 2).

Der foretages som ved Metode 1 fremskrivning ud fra kendte forhold. Ekstraordinære indbetalinger er derfor indbetalinger, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på indberetningstidspunktet. Det vil sige som omtalt under pkt. 1.

3. Indbetalinger til ordninger, som i øvrigt indberettes som størrelsen af depot ved det 59 1/2. år, men uden fremskrivning (Metode 3).

Der sker ikke fremskrivning til det 60. år som ved Metode 1 og 2 ved indberetningen, men alene indberetning på baggrund af opgørelse efter aktuel værdi ved det 59 1/2. år. Ekstraordinære indbetalinger er derfor indbetalinger efter det tidspunkt (59 1/2 år), hvor pengeinstituttet opgjorde værdien af ordningen. Det gælder fx for kapitalpension i en bank. Det gælder også, uanset personen eller arbejdsgiveren fortsætter med den samme indbetaling som hidtil.

4. Indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede efter det 59 1/2. år.

Ekstraordinære indbetalinger er indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede efter 59 1/2 år, og som derfor ikke har kunnet indberettes automatisk.

Det er dog ikke en ekstraordinær pensionsindbetaling, hvis en person ved en bodeling får overført en allerede bestående pension fra en ægtefælle i tiden fra det 59 1/2. år indtil det 60. år.

Der henvises i øvrigt til principperne i Told & Skats vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE).

Til § 20

Når en pension enten er oplyst elektronisk eller manuelt via personen, skal direktoratet ikke selv gå ind i at vurdere, om pensionen kan anses for livsvarig eller ikke. Direktoratet skal heller ikke vurdere, hvordan værdien af de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag, nærmere er opgjort i forbindelse med pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne m.v.

Selv om direktoratet ikke kan vurdere, om opgørelsen er foretaget korrekt i pensionsinstituttet, kan der være forhold, som direktoratet bør være behjælpelig med at undersøge, inden personen indgiver klage til pensionsinstituttet. Det kan være fejl, som ligger uden for pensionsinstituttets regi.

Hvis en person fortsat ønsker at klage over de nævnte forhold, som direktoratet ikke kan tage stilling til, skal personen rette henvendelse til det pågældende pensionsinstitut.

Der kan dog opstå tvivl eller uenighed mellem personen og direktoratet, om en pension skal anses for at være et led i et ansættelsesforhold, og dermed eventuelt medføre fradrag i fleksydelsen efter § 22. I den anledning kan der være grund til, at personen kontakter sit pensionsinstitut eller sin tidligere arbejdsgiver for bedst muligt at kunne fremlægge nærmere dokumentation herom. Det kan være forsikringspolicen, personens ansættelsesaftale eller overenskomsten. Direktoratet skal på det grundlag træffe afgørelse ud fra principperne i reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Til § 21

Pensioner m.v., der skal medføre fradrag

Sondringen mellem §§ 21 og 22

Princippet i lovens § 18 er, at værdien af alle de pensionsordninger, som en person har på sin 60-års-fødselsdag, skal gøres op. Alle disse ordninger indgår i § 21.

Når en person går på fleksydelse, skal personens samlede pensionsformue, som er opgjort efter § 21, påvirke størrelsen af personens fleksydelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i vejledningen til §§ 17-20.

De forskellige pensionsordninger, som er beskrevet i § 22, er alle indeholdt i den samlede opgørelse, jf. § 21. Men der er en grund til, at de nævnes særligt i § 22. Det er at pensionsordninger, som er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i fleksydelsesperioden, skal medføre fradrag efter en anden regel end de, der alene er omfattet af § 21.

Samspillet mellem §§ 21 og 22

Når en person går på fleksydelse skal der ske fradrag efter § 21, dvs. for alle pensioner opgjort ved 60-års-dagen, og hvor der er foretaget et bundfradrag i pensionsydelsen inden fradraget i fleksydelsen beregnes. Som en undtagelse til § 21 gælder det, at for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold og som kommer til løbende udbetaling i fleksydelsesperioden, skal der i stedet fradrages efter reglen i § 22, dvs. for den faktisk, løbende ydelse og uden bundfradrag. Pensionen tages derfor ud af pensionsopgørelsen til fradrag efter § 21-metoden.

Hvis denne person på fleksydelse derefter på et tidspunkt vælger ikke længere at få sin løbende pension udbetalt, kan der ikke mere fradrages efter § 22. Det skyldes, at der ikke længere sker en løbende udbetaling. Årsagen til, at der ikke længere kommer beløb til løbende udbetaling kan fx være, at pensionen er valgt opsat til et senere tidspunkt, eller at pensionen bliver opgjort og udbetalt som et engangsbeløb.

I det tilfælde falder man tilbage på hovedreglen i § 21 og foretager fradraget for pensionen ud fra det oprindeligt indberettet og opgjorte pensionsbeløb ved det fyldte 60. år.

Kommer en pension til løbende udbetaling efter § 36, nr. 13, skal pensionen ikke medføre fradrag i fleksydelsen, og pensionen skal tages ud af 60-års-opgørelsen, jf. § 21. Tilsvarende gælder for udbetaling af tilskadekomstpension efter § 36, nr. 14, hvor den løbende udbetaling dog skal fradrages delvist.

Særligt til § 21

Lovens § 18, stk. 4, bygger på en sondring mellem livsvarige og ikke-livsvarige pensioner.

Beregning af fradrag for livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en årlig beregnet livsvarig ydelse.

Beregning af fradrag for ikke-livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en beregnet depotværdi.

De ikke-livsvarige pensioner kan både omfatte engangsudbetalinger samt pensioner, der kommer løbende til udbetaling i en begrænset periode.

Pensioner, der er aftalt til at komme til udbetaling med engangsbeløb, vil normalt altid være omfattet af § 21. Pensioner, der kommer løbende til udbetaling, er også omfattet af § 21, hvis de ikke er led i et ansættelsesforhold. Videre er en pension også omfattet af § 21, hvis den er et led i et ansættelsesforhold, men slet ikke kommer til løbende udbetaling, dvs. en opsat pension.

Fradrag for en beregnet årlig livsvarig ydelse

For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser pensionsinstitutterne en beregnet årlig ydelse ved udbetaling. Vurderingen af, om der er tale om en aftale med livsvarig udbetaling, skal afgøres af det pensionsinstitut, der indberetter pensionen.

Direktoratet skal foretage opgørelsen af den livsvarige årlige ydelse, hvori indgår det enkelte medlems egne oplysninger om pensioner, der ikke er indberettede, herunder pensioner i udlandet. Se nærmere herom i vejledningen til §§ 17-20.

Som grundlag for fradrag i fleksydelse for pensioner med løbende livsvarige ydelser benyttes 80 pct. af værdien af den livsvarige årlige ydelse, man kan få som 60-årig.

Øvrige ordninger (kapitalpensioner og ratepensioner m.v.)

For alle øvrige pensionsordninger skal oplyses depotet. Som et depot forstås i denne forbindelse pensionshensættelserne, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelserne, hvis der er tale om et livsforsikringsselskab, og indestående, hvis der er tale om et pengeinstitut.

For alle disse ordninger beregner direktoratet den årlige ydelse ud fra depotet ved det 60. år. Den årlige ydelse opgøres som 5 pct. af depotet.

Bundfradrag for pensioner omfattet af § 21

Der skal ikke ske fradrag for mindre pensioner. Det skyldes, at direktoratet i den årlige (beregnede) samlede pensionsydelse før skat skal fratrække et bundfradrag på 11.500 kr. (2004-niveau) om året. Fradrag for bundfradrag skal ske inden man beregner fradrag i fleksydelse.

Bundfradraget satsreguleres. Regulering skal også ske i en fleksydelsesperiode.

Eksempel på fradrag i fleksydelsen for kapitalpension

En person har en kapitalpension. Indeståendet på kapitalpensionen er brutto 800.000 kr. umiddelbart før personens fyldte 60. år. Personen ønsker at overgå til fleksydelse ved sit fyldte 60. år den 1. september 2004. Personens bundfradrag udgør 11.500 kr.

Kapitalpensionen skal medføre fradrag i fleksydelsen på følgende måde

5 pct. af 800.000 kr.

= 40.000 kr.

Herfra trækkes personens bundfradrag

= 11.500 kr.

Reguleret årligt pensionsbeløb

= 28.500 kr.

Fradrag i fleksydelse på årsbasis udgør herefter 60 pct. af 28.500 kr., svarende til 17.100 kr. Fradragsbeløbet udgør 17.100 kr. på årsbasis i hele fleksydelsesperioden (der ses i eksemplet bort fra, at der løbende skal ske satsregulering af bundfradraget i fleksydelsesperioden).

Til § 22

Løbende udbetaling af pension, som er led i et ansættelsesforhold

Det afhænger af en konkret vurdering, om en pension kan anses for at være led i et ansættelsesforhold. Der kan være tvivl eller uenighed mellem en person og direktoratet, om en pensionsordning skal anses for at være oprettet i et ansættelsesforhold eller ej. I det tilfælde skal personen medvirke til at give direktoratet en nærmere dokumentation.

Direktoratet skal træffe afgørelse om fradrag for pensionen på grundlag af oplysninger om ordningen fra personen og eventuelt fra det pågældende pensionsinstitut eller pensionskasse. Afgørelsen af, om en pension er et led i et ansættelsesforhold, følger de samme regler, som gælder for arbejdsløshedsdagpengeområdet. Se derfor i øvrigt reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

For pensioner omfattet af § 22 gælder, at reglen anvendes på den samlede pension, dvs. grundbeløb med eventuelle tillæg. Gruppelivstillæg skal dog ikke indgå i fradragsberegningen. Reglen gælder også, selv om personen i en kortere periode har indbetalt hele pensionsbeløbet. Det kan fx være, fordi personen har været selvstændig erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en pensionsordning. Er perioden af længere varighed, sker der kun fradrag for den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var led i et ansættelsesforhold. Efter praksis skal en pensionsudbetaling, der vedrører en periode på mere end 2 år, hvor kun personen har indbetalt bidrag, ikke medføre fradrag.

Hvis en person vælger at overføre en eksisterende privat pensionsordning til en nyoprettet helt eller delvis arbejdsgiverfinansieret pension, vil personens indbetaling være at sidestille med en ekstraordinær indbetaling til en arbejdsgiverordning. Ordningen og udbetalingerne vil i det hele anses for en pensionsordning oprettet i et ansættelsesforhold.

§ 22 omfatter kun de tilfælde, hvor der i fleksydelsesperioden sker en faktisk løbende udbetaling fra en pension, der er led i et ansættelsesforhold. I så fald skal en person altid have fradrag på baggrund af det faktisk udbetalte beløb og uden nogen mulighed for at få bundfradrag.

En løbende udbetaling af pension, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, kan være i henhold til såvel en livsvarig som en tidsbegrænset aftale, fx en ratepension på 10 år.

Hvis en pension ikke kommer til løbende udbetaling i perioden med fleksydelse, er pensionen ikke omfattet af § 22, men kun af § 21. Det gælder uanset grunden, fx kan en person vælge at opsætte pensionen til senere udbetaling, eller at få pensionen udbetalt som et engangsbeløb.

Øvrige pensioner

Reglen i § 22 omfatter også løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd m.fl., samt personer af Folketinget eller Europaparlamentet. Reglen dækker desuden løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, der kan sidestilles med pension.

Der henvises også her til reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Til § 23

Regulering af beregnede fradrag for pension

Hvis en person ved overgang til fleksydelse eller på et tidspunkt senere i perioden med fleksydelse får løbende udbetaling af en pension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal pensionen altid medføre fradrag efter § 22.

En sådan pension vil normalt allerede være medtaget i den pensionsopgørelse, som direktoratet har lavet ved personens 60-års-dag. Da pensionen imidlertid kun skal medføre fradrag én gang, skal ordningen trækkes ud af den oprindelige opgørelse af alle personens pensioner på 60-års-dagen, og der skal ske en ny opgørelse af resten af de pensioner, der skal medføre fradrag efter § 21.

Til § 24

Generelt vedrørende fradrag for pensioner

Pensioner fradrages i personens fleksydelse, således at personens årlige fleksydelse nedsættes krone for krone. Pensioner skal medføre fradrag i fleksydelsen, inden der sker fradrag for andre indtægter eller arbejde.

Til § 26

Bestemmelsen skal sammenholdes § 15, stk. 4 i loven. Formålet med bestemmelsen er blandt andet at undgå dobbeltforsørgelse.

Ved begrebet »tilsvarende udenlandsk lovgivning« i lovens § 15, stk. 4, menes det pågældende lands almindelige eller særlige sociale sikringsordninger, herunder bidragspligtige ordninger. Pensioner omfattet af reglerne i Rådets forordning nr. 1408/71 om social sikring for vandrende arbejdstagere eller omfattet af en bilateral konvention om social sikring kan ligeledes henføres under begrebet tilsvarende udenlandsk lovgivning.

En person kan ikke overgå til fleksydelse, hvis en udenlandsk social pension direkte kan sidestilles med dansk social pension. Hvis en person på fleksydelse begynder at få udbetalt en sådan udenlandsk social pension, kan personen ikke samtidig modtage fleksydelse.

Hvis en udenlandsk pension, herunder alderspension, ikke kan sidestilles med en dansk social pension, kan pensionen modtages sammen med fleksydelse mod, at fleksydelsen nedsættes med et beløb, der svarer til pensionen. Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et forsørgelsesgrundlag.

En person kan blive berettiget til en forhøjelse af en udenlandsk pension, hvorved pensionen bliver højere end grænsen. I så fald må personen frasige sig forhøjelsen eller udtræde af fleksydelsesordningen. Skyldes en forhøjelse alene en ændring af valutakursen, kan en person dog forblive i fleksydelsesordningen.

Til §§ 27 - 31

Arbejde i fleksydelsesperioden

Retten til at have lønarbejde i perioden med fleksydelse er fastsat i lovens § 20.

Bestemmelsen omfatter såvel lønnet som ulønnet arbejde. Løn- og ansættelsesvilkår er uden betydning. Det er også uden betydning, om arbejdet udføres for en erhvervsdrivende arbejdsgiver eller for en privat person. Bestemmelsen omfatter også personer, der får udbetalt fleksydelse under ophold i et andet EØS-land, i Schweiz, i Grønland eller på Færøerne.

Den nærmere afgrænsning følger reglerne for arbejdsløshedsdagpenge. Ved beregning af fradrag i arbejdsløshedsdagpengene anvender man i et vist omfang belægning på grund af manglende rådighed. Den form for rådighedsbelægning gælder ikke for personer, der modtager fleksydelse.

Beregningen af fradrag for arbejde m.v.

Fradrag for arbejde skal ske efter reglerne for fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, det vil sige time for time. Fradraget foretages, efter at der er foretaget fradrag for pension.

En person, der er selvbygger eller medbygger i perioden med fleksydelse, ved såvel mindre som større byggearbejder, skal have fradrag for antallet af arbejdstimer, som personen har anvendt på byggearbejdet. Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Vurderingen af om en person, der modtager fleksydelse, har ukontrollabel arbejdstid og omregningen heraf foretages efter reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Reglerne herom står i bekendtgørelsens §§ 3 og 4.

Frivillige ulønnede aktiviteter

I bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v., er der fastsat regler om at udføre frivillige ulønnede aktiviteter i Danmark. Det samme regelsæt gælder for personer, der modtager fleksydelse, men dog således at personer, der modtager fleksydelse i et andet EØS-land, i Schweiz, i Grønland eller på Færøerne, også kan udføre frivillige ulønnede aktiviteter i det pågældende land.

Fradrag for andre indtægter m.v.

Til § 32

Borgerlige ombud og hverv

Om den nærmere beregning af fradrag for borgerlige ombud og hverv, herunder også private hverv, henvises til reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Til § 33

Forskellige andre indtægter

Alle de nævnte indtægter i § 33, stk. 1, medfører fradrag i fleksydelsen efter de regler, der gælder for arbejdsløshedsdagpenge.

Til § 34

Strejke og lockout

Der skal ske fradrag i fleksydelsen for en person, der ophører med at arbejde, fordi personen bliver omfattet af konflikt. Vurderingen af, om en person er omfattet af konflikt, følger reglerne for arbejdsløshedsdagpenge.

I perioden med fleksydelse skal personen, så længe konflikten varer, have fradrag i fleksydelsen på baggrund af det gennemsnitlige antal arbejdstimer inden for de seneste 4 uger i det arbejdsforhold eller hos den arbejdsgiver, som er omfattet af konflikt.

Opgørelsen af timer til fradrag sker på ugebasis ud fra personens tidligere arbejdstimer i det berørte arbejdsforhold.

Eksempler

1) En fastansat person med et fast timetal på 20 timer om ugen i de sidste 4 uger skal have fradrag for 80 timer/4 uger = 20 timer om ugen.

2) En person med et varierende ugentligt timetal på i alt 100 timer i de sidste 4 uger skal have fradrag for 100 timer/4 uger = 25 timer om ugen.

3) En person med kun 2 ugers ansættelse og med 20 timer om ugen skal have fradrag for 40 timer/4 uger = 10 timer om ugen.

4) En person med kun 1 dags arbejde på 8 timer inden konflikten skal have fradrag for 8 timer/4 uger = 2 timer om ugen.

5) En person, der modtager fleksydelse, er ikke omfattet af 65-procent-reglen i § 61, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Til § 35

Reglerne finder anvendelse på såvel modtagere af fleksydelse med bopæl og arbejde i Danmark som modtagere af fleksydelse med bopæl og arbejde i de øvrige EØS-lande, i Schweiz, i Grønland eller på Færøerne.

I det omfang indtægter fra et andet EØS-land eller fra Schweiz skal medføre fradrag, skal indtægterne først omregnes til danske kroner og øre med den gældende kronekurs. Derefter med den gældende omregningssats.

Til § 36

Indtægter, der ikke medfører fradrag

I denne bestemmelse er opregnet en række indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Har en person en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse, medfører indtægten ikke fradrag i fleksydelsen.

Til § 36, nr. 13

Foruden invalidepension, som er tegnet privat eller som led i et ansættelsesforhold, finder bestemmelsen anvendelse på fx pension ved helbredsbetinget utjenstdygtighed (tjenestemænd) og svagelighedspension (tjenestemænd).

Til § 36, nr. 14

Får en tjenestemand tilkendt tilskadekomstpension, fordi han som led i tjenesten er kommet til skade, skal der ikke ske fradrag for den del af pensionen, hvormed pensionen er forhøjet som følge af arbejdsskaden. Fradraget sker således kun for den del af pensionen, der er optjent ret til på fratrædelsestidspunktet, jf. § 22, stk. 1. Den øvrige del af tilskadekomstpensionen betragtes som erstatning som følge af arbejdsskaden.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Til § 36, nr. 15

Da vederlaget modtages som kompensation for overholdelse af en konkurrence- eller kundeklausul, efter at personen er fratrådt sin stilling, betragtes vederlaget ikke som løn.

Selvstændig virksomhed samtidig med fleksydelse

Til § 37

En person, der ønsker at påbegynde eller videreføre en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med fleksydelse, har mulighed herfor, hvis arbejdstiden i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår og hvis indtægten ikke overstiger 56.439 kr. (2003-niveau). Dette gælder således også for personer, der fx driver et mindre landbrug eller har selvstændig virksomhed i form af udlejningsejendom.

Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig virksomhed (modsat fx formueforvaltning eller hobby), skal der bruges de almindelige regler om afgrænsning heraf. Er der tale om formueforvaltning, og personen ikke på nogen måde deltager i virksomhedens drift, er virksomheden uden betydning for retten til fleksydelse.

Der henvises til bekendtgørelse om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse.

En person, der overgår til fleksydelse, skal oplyse om eventuel drift af selvstændig virksomhed til brug for vurderingen af, om arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for 400 timer. Personen skal oplyse om arbejdets art og omfang, virksomhedens omsætning mv.

Det er en forudsætning for at drive selvstændig virksomhed samtidig med fleksydelse, at der er tale om begrænset drift af en virksomhed, som kan karakteriseres som bibeskæftigelse. Den samlede arbejdstid i virksomheden må ikke overstige 400 timer pr. kalenderår. Det er tilladt, at personen bruger fremmed hjælp eller har ansatte i virksomheden. Som eksempler kan nævnes vikar ved sygdom, en medhjælper ved høst, eller en vicevært. Selv om personen bruger fremmed hjælp eller har en ansat, er det et krav, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer.

Virksomhedens indtægt må ikke i noget regnskabsår i perioden med fleksydelse overstige 56.439 kr. (2003-niveau) eller den tilladte indtægt i overgangsåret, jf. § 38, stk. 2. Ved virksomhedens indtægt forstås nettoomsætning fratrukket vareforbrug, svarende til det regnskabstekniske begreb »dækningsbidrag 1«.

Begrebet »nettoomsætning« er defineret i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven). Hvad der forstås som virksomhedens vareforbrug afhænger af, hvilken type af virksomhed, der er tale om. Vareforbruget betegnes som de direkte variable omkostninger, som er afledt af varesalget eller tjenesteydelsen. Øvrige variable omkostninger som fx salgs- og administrationsomkostninger eller kapacitetsomkostninger (fx omkostninger til kontorhold, husleje og kontingent) kan ikke medtages som en del af vareforbruget. Salgsfremmende omkostninger som fx udgifter til reklame, annoncering, udstillinger og messer indgår heller ikke som en del af vareforbruget. Hvis lønudgifter er afledt direkte af produktionen eller fremstillingen i en produktions-, håndværks-, entreprenør- eller landbrugsvirksomhed, fx udgifter til maskinstation, kan disse tillige opgøres som en del af vareforbruget. Lønomkostninger som vedrører fx administrative funktioner kan derimod ikke medregnes.

I en landbrugsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af køb af såsæd, gødning, foder og dyr samt periodens ændring i varelagre og besætninger. I en handelsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af køb af varer til videresalg, emballage og fragt samt periodens ændring i varelagre. I en fremstillings- eller håndværksvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af køb af materialer, emballage og fragt samt periodens ændring i igangværende produktion eller arbejder og varelagre. I en arkitektvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af udgifter til tryk af tegninger. I en udlejningsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af udgifter til vedligeholdelse.

Har virksomheden før været drevet som hovedbeskæftigelse eller som bibeskæftigelse i større omfang end 400 timer, skal personen give oplysninger til brug for vurderingen af, om arbejdstiden og dækningsbidrag 1 fremover kan holdes inden for grænserne, fx ved at fremlægge oplysninger om, at der er sket en varig indskrænkning. Personen kan fx fremlægge oplysninger om, at der er sket salg eller bortforpagtning af en del af virksomheden, indskrænkning i åbningstider eller driftsomlægning (fx salg af dyr).

Har personen bortforpagtet en del af virksomheden for at reducere virksomheden, så den opfylder kravene i § 37, stk. 1, skal denne del forblive bortforpagtet i hele perioden med fleksydelse. Ophører bortforpagtningen, tillades dog en afbrydelse på op til 3 måneder, således at personen inden for de 3 måneder skal finde en ny forpagter. Direktoratet skal påse, at personen opfylder betingelsen om bortforpagtning i hele perioden med fleksydelse.

Eksempel 1

Specifikation af dækningsbidrag 1 i en handelsvirksomhed.

Nettoomsætning

140.000 kr.

Vareforbrug

-81.000 kr.

vareindkøb

-75.000 kr.

emballage

-2.000 kr.

fragt

-4.000 kr.

Ændring af varelager

-20.000 kr.

beholdning primo året

-80.000 kr.

beholdning ultimo året

60.000 kr.

Dækningsbidrag 1

39.000 kr.

Udgifter til fx husleje, forsikringer, revisor og renter samt afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.

Eksempel 2

Specifikation af dækningsbidrag 1 i en landbrugsvirksomhed.

Nettoomsætning

405.000 kr.

salg af svin

358.000 kr.

salg af kreaturer

9.000 kr.

salg af markprodukter

20.000 kr.

EU-støtte

18.000 kr.

Vareforbrug

-339.000 kr.

køb af svin

-200.000 kr.

markudgifter

-23.000 kr.

foder

-115.000 kr.

dyrlæge og medicin

-1.000 kr.

Ændringer i besætning

-16.000 kr.

værdi af besætning primo året

-101.000 kr.

værdi af besætning ultimo året

85.000 kr.

Dækningsbidrag 1

50.000 kr.

Udgifter til fx vedligeholdelse af bygninger og afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.

Eksempel 3

Specifikation af dækningsbidrag 1 i en virksomhed med udlejningsejendomme.

Nettoomsætning

132.000 kr.

huslejeindtægter

132.000 kr.

Vareforbrug

-89.300 kr.

ejendomsskat og forsikringer

-52.500 kr.

vedligeholdelse

-36.800 kr.

Dækningsbidrag 1

42.700 kr.

Terminsrenter og afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.

Særligt vedrørende interessentskaber

Ejerskab af ideelle andele i et interessentskab er uden betydning for retten til fleksydelse, hvis der alene er tale om passiv formueanbringelse, det vil sige, at personen ikke på nogen måde deltager i driften af interessentskabet, herunder i bestyrelsesarbejde eller ledelsesopgaver. De nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse.

En person, der driver selvstændig virksomhed i interessentskabsform, har på trods af reglerne i stk. 1, adgang til fleksydelse, hvis det personlige arbejde i virksomheden ikke overstiger 400 timer pr. kalenderår. Vurderingen foretages konkret på grundlag af oplysninger om samtlige personens arbejdsopgaver i virksomheden.

Indtægten ved interessentskabet opgøres i forhold til personens ideelle andel af virksomheden.

Personer, der ønsker at overgå til fleksydelse fra drift af et interessentskab, hvor personen samlet set har drevet virksomheden i større omfang end 400 timers årligt arbejde, og med en indtægt på mere end 58.076 kr. (2004-niveau) pr. regnskabsår eller mere end den tilladte indtægt, skal både sandsynliggøre, at det personlige arbejde i virksomheden er reduceret, og at personens andel af virksomhedens indtægt beregnet i forhold til personens ideelle andel af virksomheden kan holdes under indtægtsgrænsen efter overgang til fleksydelse.

Til § 38

Det tilladte timetal skal nedsættes forholdsmæssigt afhængigt af, på hvilket tidspunkt i kalenderåret personen går på fleksydelse.

Dækningsbidrag 1 kan forhøjes i overgangsåret for virksomheder, som indtil personens overgang til fleksydelse har været drevet som personens hoved- eller bibeskæftigelse i mindst 1 regnskabsår. Har personen ikke valgt at forhøje dækningsbidrag 1, kan personen ikke efter overgang til fleksydelse anmode om, at dækningsbidrag 1 bliver forhøjet i overgangsåret. Overstiger dækningsbidrag 1 således beløbsgrænsen i § 37, stk. 1, gælder de almindelige regler om tilbagebetaling m.v. efter § 57.

Vælger personen at forhøje dækningsbidrag 1, er opgørelsen af dækningsbidrag 1 i overgangsåret afhængig af personens individuelle forhold i virksomheden, idet opgørelsen skal ske i forhold til virksomhedens gennemsnitlige dækningsbidrag 1 inden for de 3 seneste, hele regnskabsår. Jo senere i regnskabsåret personen overgår til fleksydelse, desto større indflydelse har personens individuelle forhold på opgørelsen af dækningsbidrag 1 i overgangsåret.

Definitionen af et »helt regnskabsår« svarer til definitionen af regnskabsår i § 4 i bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

Eksempel 1

En person har ved sin selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse haft et gennemsnitligt dækningsbidrag 1 på 240.000 kr. pr. regnskabsår inden for de seneste, hele 3 regnskabsår. Virksomhedens regnskabsår følger kalenderåret. Dækningsbidrag 1 forhøjes med 20.000 kr. pr. afsluttet måned inden overgangen til fleksydelse (240.000 kr. : 12 måneder) og dækningsbidrag 1 udgør 4.839,70 kr. pr. påbegyndt måned efter overgangen til fleksydelse i overgangsåret (58.076 kr. : 12 måneder).

Overgår personen i januar måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 58.076 kr. (0 x 20.000 kr. + 12 x 4.839,70 kr.).

Overgår personen i februar måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 73.236,70 kr. (1 x 20.000 kr. + 11 x 4.839,70 kr.).

Overgår personen i maj måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 118.717,60 kr. (4 x 20.000 kr. + 8 x 4.839,70 kr.).

Overgår personen i august måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 164.198,50 kr. (7 x 20.000 kr. + 5 x 4.839,70 kr.).

Overgår personen i oktober måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 194.519,10 kr. (9 x 20.000 kr. + 3 x 4.839,70 kr.).

Overgår personen i december måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 224.839,70 kr. (11 x 20.000 kr. + 1 x 4.839,70 kr.).

Eksempel 2

En person har ved sin selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse haft et gennemsnitligt dækningsbidrag 1 på 75.000 kr. pr. regnskabsår inden for de seneste, hele 3 regnskabsår. Virksomhedens regnskabsår går fra 1. april til 31. marts. Dækningsbidrag 1 forhøjes med 6.250 kr. pr. afsluttet måned inden overgangen til fleksydelse (75.000 kr. : 12 måneder) og dækningsbidrag 1 udgør 4.839,70 kr. pr. påbegyndt måned efter overgangen til fleksydelse i overgangsåret (58.076 kr. : 12 måneder).

Overgår personen i april måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 58.076 kr. (0 x 6.250 kr. + 12 x 4.839,70 kr.).

Overgår personen i juli måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 62.307,30 kr. (3 x 6.250 kr. + 9 x 4.839,70 kr.).

Overgår personen i oktober måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 66.538,20 kr. (6 x 6.250 kr. + 6 x 4.839,70 kr.).

Til § 40

En person, der modtager fleksydelse, skal give oplysninger til direktoratet om sit tidsforbrug i virksomheden. Har personen fået hjælp til arbejdet i virksomheden, skal personen oplyse, hvor mange timer personen har fået hjælp i virksomheden. Det gælder uanset, om det er personens ægtefælle, samlever, børn, en ansat eller en anden selvstændig erhvervsdrivende, der har udført arbejde i virksomheden.

Til § 41, stk. 1-3

Personen skal oplyse om virksomheden på et skema, der er udarbejdet af direktoratet. På skemaet skal personen blandt andet oplyse virksomhedens dækningsbidrag 1, omsætning og vareforbrug.

Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 58.076 kr. (2004-niveau), kan dækningsbidraget ikke blive på mere end 58.076 kr. Personen kan derfor nøjes med at oplyse omsætningens størrelse.

Oplysningerne skal altid være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Oplysningerne kan dog i stedet attesteres af en økonomikonsulent eller lignende, forudsat at vedkommende er godkendt af Strukturdirektoratet som særlig sagkyndig. Der henvises til § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere.

Da skemaerne skal indsendes senest 3 måneder efter afslutningen af virksomhedens individuelle regnskabsår, er der ikke en fast dato hvert år for indsendelse af skemaerne.

Til § 41, stk. 4

Afleverer personen ikke årsskemaet rettidigt, indstilles udbetalingen af fleksydelse. Udbetalingen kan genoptages, når personen har afleveret oplysningerne. Ville personen have været berettiget til fleksydelse i den mellemliggende periode, kan personen få fleksydelse med tilbagevirkende kraft for perioden.

Til § 42

Konstaterer direktoratet inden kalenderårets udgang, at timetallet ved virksomheden overstiger 400 timer, skal direktoratet indstille udbetalingen af fleksydelse. Udbetaling af fleksydelse kan ikke genoptages før den 1. januar i det følgende år.

Direktoratet skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af den fleksydelse, der er udbetalt efter tidspunktet for overskridelse af de 400 timer.

Eksempel

Personen har i november måned haft så mange arbejdstimer i sin virksomhed, at det samlede timetal for kalenderåret bliver på 405 timer. Direktoratet skal indstille udbetalingen og træffe afgørelse. Al fleksydelse udbetalt efter den dag, hvor timegrænsen på 400 timer blev overskredet, er fejludbetalt. Udbetalingen kan først genoptages i det følgende kalenderår. Det gælder, uanset hvornår i kalenderåret personen har overskredet timegrænsen.

Til § 43

Konstaterer direktoratet på det årlige skema om virksomhedens indtægt, at dækningsbidrag 1 i regnskabsåret har oversteget 58.076 kr. (2004-niveau) eller det tilladte dækningsbidrag 1, jf. § 38, stk. 2, indstiller direktoratet udbetalingen af fleksydelse.

Vurderer direktoratet, at personen har været i god tro om overskridelsen, kan udbetalingen genoptages på det vilkår, at personen betaler fleksydelse tilbage svarende til overskridelsen.

Eksempel 1

Personen afleverer årsskema til direktoratet 3 måneder efter regnskabsårets afslutning. Direktoratet konstaterer, at virksomheden har haft et dækningsbidrag 1 på 65.000 kr. i regnskabsåret. Virksomheden har tidligere været drevet som en mindre bibeskæftigelse med et dækningsbidrag 1 på under 58.076 kr. Direktoratet standser udbetalingen af fleksydelse og undersøger sagen nærmere. Det viser sig, at overskridelsen var undskyldelig. Direktoratet skal træffe afgørelse om, at genoptagelse af udbetalingen kan ske på vilkår af, at personen betaler fleksydelse tilbage med 6.924 kr., hvilket svarer til overskridelsen. Accepterer personen ikke dette vilkår, kan udbetalingen af fleksydelse ikke genoptages.

Eksempel 2

Personen er gået på fleksydelse og har oplyst at påbegynde selvstændig virksomhed 1. juli 2003. Regnskabsåret går fra 1. juli til 30. juni. Helt fra starten står det klart for personen, at virksomhedens dækningsbidrag 1 bliver langt over 58.076 kr. Personen oplyser imidlertid ikke herom til direktoratet. Først ved oplysning på årsskema 3 måneder efter regnskabsårets afslutning (oktober 2004) får direktoratet kendskab til overskridelsen. Personen skal betale al fleksydelse fra 1. juli 2003 tilbage, da personen har været vidende om, at betingelserne i § 37 om virksomhedens omfang ikke har været opfyldt.

Til kapitel 5

Udbetaling af fleksydelse

Til § 44

En person, der ikke selv er skyld i, at der mangler oplysninger om pensioner m.v., kan få udbetalt fleksydelse i op til 6 måneder. I så fald skal direktoratet tydeligt informere om, at opgørelsen af pensioner ikke er endelig. Et eksempel på, at en person ikke selv er skyld i den manglende indberetning af pensioner, er problemer med at få oplyst udenlandske ordninger eller andre ordninger, hvor der ikke efter loven er en pligt til, at der skal ske automatisk indberetning.

Til § 45

Fleksydelsen standses fra den 1. i måneden, hvor personen ikke har opfyldt sin oplysningspligt.

Til § 46

Betingelser for udbetaling

For at sikre, at fleksydelsen kommer til udbetaling rettidigt, skal personen senest 14 dage før dispositionsdatoen for udbetaling oplyse konto og reg.-nr. i dansk eller udenlandsk pengeinstitut.

Til § 47

Udbetaling af fleksydelse indstilles ved udgangen af den måned, hvor personen har opholdt sig mere end 3 måneder i lande uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne eller udgangen af den måned, hvor personen er frihedsberøvet efter domstols- eller administrativ afgørelse, hvis der er tale om frihedsberøvelse på mere end 30 dages varighed.

Direktoratet kan i særlige tilfælde straks ophøre med at udbetale fleksydelse, hvis det er åbenbart, at den udbetales med urette. Ophør af udbetalingen skal begrundes skriftligt.

Til § 48

Tilgodehavende

Udbetaling af tilgodehavende fleksydelse sker på tidspunktet for den først kommende udbetaling af fleksydelse. Størrelsen af det tilgodehavende beløb skal fremgå af udbetalingen.

Direktoratet kan efter en konkret vurdering, og under hensyn til beløbets størrelse, fremskynde udbetaling af et tilgodehavende fleksydelsesbeløb, hvis der et ønske om det, jf. § 48, stk. 2. Det kan fx være i en situation, hvor personen ikke har anden indtægt i den måned.

Der udbetales ikke renter af tilgodehavende beløb.

Til § 49

Ophør af udbetaling af fleksydelse

Retten til fleksydelse ophører ved udgangen af den måned, hvor personen fylder 65 år henholdsvis 67 år, jf. lovens § 22 og § 43.

Af hensyn til overgangen til folkepension skal direktoratet senest 3 måneder før en person, der modtager fleksydelse, fylder 65/67 år informere denne om, at udbetalingen ophører.

Til § 50

Dødsfald

Retten til fleksydelse ophører fra dagen for dødsfaldets indtræden.

Fleksydelsen udbetales sidste gang for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted. Ægtefællen får udbetalt et beløb, der svarer til afdødes fleksydelse fra den 1. i måneden indtil dødsfaldstidspunktet.

For samlevende eller enlige personer, der modtager fleksydelse, udbetales afdødes fleksydelse indtil dødsfaldstidspunktet til dødsboet - dvs. fra den 1. i måneden for dødsfaldstidspunktet og indtil dødsfaldstidspunktet.

Beløbet, som udbetales til ægtefælle for den måned, hvor dødsfaldet fandt sted, skal indeholdes A-skat på grundlag af afdødes skattekort. Der kan i øvrigt henvises til Told og Skattestyrelsens juridiske vejledning om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, 2003, afsnit B.

Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne

Reglerne i § 53 og § 54 gælder for såvel personer med bopæl her i riget som i de øvrige lande inden for EØS-området eller Schweiz. Det skal bemærkes, at riget udgør Danmark, Færøerne og Grønland.

En person, der modtager fleksydelse, der fx har bopæl i Tyskland, er omfattet af disse regler ved ophold i fx USA.

Udbetaling af fleksydelse ved bopæl i Schweiz

Schweiz indgik den 1. juni 2002 en aftale med EU om fri bevægelighed for personer. Schweiz skal med hensyn til fleksydelse anses for et EU-land. Det er derfor muligt at få sin fleksydelse udbetalt ved bopæl eller ophold i Schweiz.

Til § 53

En person, der modtager fleksydelse, skal bevare sin faste bopæl her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Personen kan således ikke bevare retten til fleksydelse i en 3-måneders periode, hvis personen tager fast ophold i lande uden for riget, EØS-området og Schweiz.

Kun i de tilfælde, hvor det tilladte 3 måneders ophold i lande uden for riget, EØS-området og Schweiz, ikke er brugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3 måneders periode påbegyndes i direkte forlængelse heraf, uden at personen forinden tager ophold i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.

Til § 54

Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.

På grundlag af personens oplysninger om udlandsophold standser direktoratet udbetalingen af fleksydelse, hvis personen ikke længere opfylder betingelserne i § 53.

Genoptagelse af udbetaling af fleksydelse

Til § 56

Når en person igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz efter længere tids ophold i lande uden for riget, EØS-området og Schweiz, kan udbetaling af fleksydelse genoptages. Det forudsætter dog, at personen opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt fleksydelse. Se bemærkningerne til § 44.

Til kapitel 6

Tilbagebetaling af fleksydelse

Til § 57

For meget udbetalt fleksydelse skal tilbagebetales, hvis personen har tilsidesat sin oplysningspligt jf. lovens § 34, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksydelse. Tilbagebetalingskravet kan rettes mod personens dødsbo.

Der er alene tilbagebetalingspligt, hvis personen vidste eller burde vide, at de manglende oplysninger ville få betydning for retten til eller størrelsen af fleksydelsen. Ved vurderingen af, om der har været tale om god eller ond tro, indgår den vejledning, som direktoratet har ydet. Bestemmelsen omfatter også tilfælde, hvor personen har udvist svig, dvs. har udvist fortsæt eller har udnyttet, at udbetaling beroede på en misforståelse hos direktoratet.

Tilbagebetaling kan også kræves ud fra de almindelige retsprincipper og forudsætningssynspunkter.

Til § 58

Direktoratet skal inddrive tilbagebetalingskrav snarest muligt efter, at der er truffet afgørelse om for meget udbetalt fleksydelse.

Direktoratet skal skriftligt underrette personen eller dennes dødsbo om kravet, og om at restancen ved fortsat manglende indbetaling overgives til Skatteministeriet til inddrivelse. Det skal oplyses, at der ved overdragelse til Skatteministeriet pålægges et gebyr.

Skatteministeriet har delegeret inddrivelsen til Told og Skat København, Inddrivelsesenheden.

Direktoratet fastsætter en frist for indbetaling af kravet. Fristen skal fastsættes ud fra en vurdering af beløbets størrelse og de øvrige omstændigheder ved kravets opståen.

Til § 60

Hvis personen eller dennes dødsbo ikke har betalt det skyldige beløb efter påkrav, og direktoratet ikke kan opnå en frivillig afdragsordning, skal direktoratet anmode Skatteministeriet om at inddrive tilbagebetalingskravet.

Hvis der er klaget over direktoratets afgørelse, kan direktoratet undlade at overgive kravet til Skatteministeriet, indtil ankesagen er afgjort. Det gælder dog ikke, hvis kravet derved forældes.

Overgivelse af kravet til Skatteministeriet skal ske på en af Skatteministeriet udarbejdet blanket. Direktoratet orienterer personen om overgivelsen.

Til § 61

Modregning i fleksydelse

Afdragsordningen skal være baseret på månedlige afdrag, der modregnes i fleksydelsen. Det er en betingelse, at tilbagebetalingskravet skal være afsluttet ved fleksydelsens ophør.

Direktoratet og personen skal indgå en skriftlig aftale om afdragsordningen. Af aftalen skal fremgå det månedlige afdrag, tidspunktet for fuldbyrdelse, samt fleksydelsens størrelse efter modregning af afdrag.

Til kapitel 7

Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag

Til § 62

Det følger af lovens § 31, at alle, der har indbetalt bidrag, og som skriftligt anmoder direktoratet om det, kan få bidragene tilbage.

Anmodningen om tilbagebetaling skal ske, inden personen fylder 66 år. Dog kan personer født 1. juli 1939 eller tidligere få bidraget tilbage, hvis direktoratet modtager anmodningen, inden det fyldte 68. år, jf. lovens § 44.

Det er en forudsætning for tilbagebetaling af bidrag, at der ikke er påbegyndt udbetaling af fleksydelse.

Bidraget kan først tilbagebetales, når personen skriftligt har fravalgt fleksydelsesordningen.

I nogle situationer kan det være uklart, om en person fravælger fleksydelsesordningen og ønsker bidraget tilbagebetalt, eller om personen blot vil holde pause med bidragsbetalingen. Det kan fx være tilfældet, hvis personen meddeler direktoratet, at personen ”ikke længere vil betale fleksydelsesbidrag”.

Derfor vil det ofte være hensigtsmæssigt, at direktoratet beder personen udfylde blanket FLY3: Udmeldelse af fleksydelsesordningen eller tilbagebetaling af bidrag. Blanketten indeholder vejledning om konsekvenserne af at få bidraget tilbagebetalt.

For folkepensionister vil den skriftlige anmodning om tilbagebetaling dog være tilstrækkeligt grundlag for at betale bidraget tilbage.

Hvis en person dør inden det fyldte 65. år, kan boet kræve bidraget tilbage.

Til § 63, stk. 1-2

Overførsel til en pensionsordning

Da indbetaling af fleksydelsesbidrag er en opsparing til en tilbagetrækningsordning, skal de indbetalte bidrag som hovedregel overføres til en pensionsordning, hvis personen ikke er fyldt 60 år. Der kan dog i en række tilfælde ske kontant tilbagebetaling. Se vejledningen til § 64 og § 65.

Arbejdsmarkedspension

Personen har ikke valgfrihed med hensyn til, hvilken pensionsordning personen ønsker at overføre bidraget til.

Pensionsordningen skal altid være omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og udgangspunktet er, at bidraget skal overføres til en pension, der er led i et ansættelsesforhold (arbejdsmarkedspension).

Har personen på det tidspunkt, hvor personen vælger fleksydelsesordningen fra flere arbejdsmarkedspensioner, kan personen vælge, hvilken pension, personen ønsker bidraget overført til.

Personen har ingen pligt til at lade bidraget overføre til en arbejdsmarkedspension, hvis overførsel er udelukket, fordi pensionsselskabet efter sine vilkår (endnu) ikke kan modtage fleksydelsesbidrag.

Tjenestemandspensioner m.v.

Da det har været en forudsætning for reglerne om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, at personen som følge af overførslen til en pensionsordning skulle få en større pensionsudbetaling, kan man ikke overføre bidraget til en pensionsordning, der ikke øger pensionsudbetalingen.

Man kan således ikke overføre bidraget til en tjenestemandspension eller eller en pension, hvortil der ydes statsstøtte, herunder en tjenestemandslignende ordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1, § 2, nr. 1-2.

Til § 63, stk. 3

Private pensionsordninger

Kan bidraget ikke overføres til en arbejdsmarkedspension, skal personen lade bidraget overføre til en privattegnet pensionsordning. Der kan enten være tale om en allerede oprettet pensionsordning eller en pensionsordning, som personen lader oprette.

Der sker ingen beskatning, når bidraget overføres til en dansk pensionsordning. Det skyldes, at pensionen beskattes, når den kommer til udbetaling.

Med hensyn til dokumentation for, at den ønskede pensionsordning opfylder kravene se vejledningen til § 63, stk. 4.

Overførsel til en udenlandsk pensionsordning

Hvis personen ønsker bidraget overført til en udenlandsk pensionsordning, skal personen dokumentere, at denne ordning svarer til en ordning, der er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven. Dokumentationen kan fx bestå i det udenlandske pensionsinstituts beskrivelse af ordningen.

Er overførsel ikke mulig, træffer direktoratet afgørelse herom med klagevejledning til Den Sociale Ankestyrelse.

Til § 63, stk. 4

Personen skal dokumentere, at den valgte pensionsordning er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven. Personen kan opfylde sin dokumentationspligt gennem en erklæring fra sit pensionsinstitut, der bekræfter, at den pensionsordning, personen ønsker beløbet overført til, er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven.

Blanket FLY 3: Udmeldelse af fleksydelsesordningen eller tilbagebetaling af bidrag kan bruges som dokumentation i forbindelse med overførsel af fleksydelsesbidrag til en dansk pensionsordning.

Til § 64

Kontant tilbagebetaling

Det er udgangspunktet, at bidrag, der skal betales tilbage, skal overføres til en pensionsordning. Fylder personen 60 år, dør eller får tilkendt førtidspension, se § 65, mens direktoratet behandler sagen om overførsel til en pensionsordning, skal direktoratet betale bidraget kontant tilbage.

Dør personen før det fyldte 65. år, kan dødsboet få bidraget tilbagebetalt kontant.

Dødsboet skal skriftligt anmode direktoratet om at få beløbet udbetalt. Dødsboets krav bortfalder ikke, selv om det først fremsættes efter, at personen ville være fyldt 65 år. Direktoratet skal sikre sig den fornødne dokumentation for, at beløbet kan udbetales, se nedenfor.

Er personen afgået ved døden, kan beløbet udbetales enten til skifteretten eller til en advokat eller arving, der i henhold til en skifteretsattest er bemyndiget til at handle på boets vegne. Er der givet skiftefuldmagt til en medarving eller en advokat, skal kopi af fuldmagten også vedlægges som dokumentation. Hvis anmodningen ikke kommer fra skifteretten eller en bobestyrer, skal direktoratet have forevist bekræftet kopi af skifteretsattest og bekræftet kopi af fuldmagt. Se Justitsministeriets bekendtgørelse om bobestyrere.

Skifteretten bliver kun bekendt med, at afdøde har betalt fleksydelsesbidrag, hvis det oplyses enten af en arving eller af andre.

Hvis direktoratet får oplyst, at en person, som har betalt fleksydelsesbidrag, er afgået ved døden, skal direktoratet derfor straks opgøre tilbagebetalingsbeløbet og i brevet til den skifteret, der behandler dødsboet, oplyse beløbets størrelse. Se Justitisministeriets bekendtgørelse om landets inddeling i retskredse m.v.

Direktoratet skal først udbetale beløbet, når der er modtaget en anmodning herom fra skifteretten, en advokat eller arving, se ovenfor.

Til § 65

Hvis personen opfylder betingelserne for at få fleksydelsesbidraget kontant tilbage, skal det udbetales kontant. Personen kan ikke i stedet vælge at få beløbet overført til en pensionsordning.

Bagatelgrænse

Bagatelgrænsen udgør 4.484 kr. opgjort i 2004 niveau. Beløbet svarer til fleksydelsesbidraget for et år. Beløbet opgøres og udbetales efter § 66.

Fyldt 60 år

Hvis personen er fyldt 60 år, tilbagebetales bidraget kontant, jf. § 65, nr. 2.

Personen skal betale skat af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 49 B, stk. 3, i pensionsbeskatningsloven.

Førtidspension

Får personen tilkendt førtidspension efter lov om social pension, kan personen få bidraget tilbagebetalt kontant, jf. § 65, nr. 3. Personen kan anmode om at få bidraget udbetalt, når der er truffet afgørelse om, at personen har ret til førtidspension.

Samme ret har man, hvis man får tilkendt førtidspension efter en tilsvarende udenlandsk lovgivning. Man skal selv dokumentere, at der er tale om tilsvarende udenlandsk lovgivning.

Hvis personen på et senere tidspunkt mister sin ret til førtidspension, skal personen ikke tilbagebetale det beløb, personen har fået udbetalt.

Bliver personen på et senere tidspunkt på ny visiteret til fleksjob og dermed gentilmeldt fleksydelsesordningen, kan personen ikke få de perioder, hvor personen har betalt bidrag, medregnet til at opfylde anciennitetskravet for ret til fleksydelse.

Får personen tilkendt førtidspension med tilbagevirkende kraft, opgøres beløbet med den dato som skæringsdato, hvorfra personen er blevet tilkendt pension.

Har personen betalt bidrag, der vedrører en periode, der ligger efter den dato, hvor personen er tilkendt førtidspensionen, tilbagebetaler direktoratet det bidrag, der er forudbetalt. Det er altså kun det bidrag, der er betalt til og med skæringsdatoen, der skal opgøres efter § 66. Det forudbetalte bidrag beskattes ikke.

Manglende mulighed for at optjene ret til fleksydelse

Bidrag, som direktoratet skal tilbagebetale i forlængelse af en afgørelse om udmeldelse, jf. § 5, udbetales kontant, jf. § 65, nr. 4. Beløbet er skattepligtig indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 3.

Personen kan først få fleksydelsesbidraget betalt tilbage, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse om, at personen ikke kan få ret til fleksydelse, og at bidraget skal betales kontant tilbage.

Har personen klaget over direktoratets afgørelse, er sagen først afsluttet, når Den Sociale Ankestyrelses afgørelse foreligger.

Der henvises til vejledningen til § 5.

Tilbagebetalingens størrelse beregnes på baggrund af den sats, der er gældende på det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen sker. Se vejledningen til § 66.

Til § 66

Tilbagebetalingsbeløbet skal opgøres i henhold til lovens § 32, stk. 1 og 2.

Beløbet findes ved at gange antallet af sygedagpengesatser, der er indbetalt som bidrag (herunder evt. bidrag, der er indbetalt som efterbetaling, se § 11), med den sygedagpengesats, der er gældende på tilbagebetalingstidspunktet.

Når bidraget tilbagebetales kontant, skal der enten betales afgift eller skat af beløbet, inden udbetaling kan ske, jf. § 49 B i pensionsbeskatningsloven.

Bidrag, der overføres til en dansk pensionsordning, beskattes ikke. Se § 49 B, stk. 4.

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2 og 5, at der beregnes afgift i følgende tilfælde

1. Ved tilkendelse af førtidspension, se § 64.

2. Ved dødsfald, se § 64.

3. Ved overførsel til en udenlandsk pension, se § 63.

Afgiften er 30 %, dog 60 % ved overførsel til en udenlandsk pension.

Det afgiftspligtige beløb skal afrundes nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift af beløbet. Der svares afgift, selvom personen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen fandt sted.

I følgende tilfælde beregnes skat, se pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 3

1. Ved udbetaling efter bagatelgrænsen, jf. § 65, nr. 1.

2. Ved udbetaling, når personen er fyldt 60 år, jf. § 65, nr. 2.

3. Ved udbetaling efter § 65, nr. 4 (når personen ikke kan opnå ret til fleksydelse).

Er personen fyldt 60 år, når personen får tilkendt en førtidspension eller afgår ved døden, fratrækkes der en afgift på 30 %, da en afgiftsberegning betyder, at personen får et større beløb udbetalt, end hvis beløbet beskattes som personlig indkomst.

Når beløbet beskattes, skal direktoratet altid bruge bikortet.

I følgende tilfælde skal bidraget ikke opgøres efter lovens § 32, stk. 1 og 2, og beløbet beskattes ikke

1. Ved tilbagebetaling af forudbetalte bidrag ved udmeldelse eller fravalg af fleksydelsesordningen.

2. Ved tilbagebetaling af fejlagtigt opkrævede bidrag, fx hvis den visitationsdato, som kommunen har indberettet til direktoratet, jf. § 2, ændres af kommunen, efter at opkrævningen af bidrag er iværksat.

Til kapitel 8

Kontrol af arbejdstid

Til §§ 67-69

Lovens § 24, stk. 1, er en kontrolbestemmelse, som skal sikre, at der ikke udbetales fleksydelse på grundlag af forkerte oplysninger om arbejdstid.

Direktoratet skal i rimelig tid inden den 1. april hvert år, sende en blanket til personen. Det er personen, som skal sikre, at blanketten udfyldes af en eventuel arbejdsgiver.

Senest 14 dage efter den 1. april meddeles størrelsen på fleksydelse og begrundelsen herfor. Viser det sig, at den opgjorte fleksydelse skal ændres, fx på grund af nye oplysninger om pensionsforhold og arbejdstid, sker udbetaling af det tilgodehavende beløb ved den førstkommende udbetaling eller tilbageholdelse i næste udbetaling.

Er det ikke muligt at tilvejebringe de fornødne oplysninger til brug for beregningen af fleksydelsen, udbetales det hidtidige beløb med oplysning om, at beløbet ikke nødvendigvis er korrekt, og der kan være grundlag for tilbagebetaling eller udbetaling af tilgodehavende beløb.

Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor det utilstrækkelige oplysningsgrundlag beror på personen selv. I så fald vil fleksydelsen blive indstillet, indtil oplysningsgrundlaget er tilvejebragt.

Omberegning af fleksydelsen skal ske løbende i året, hvis der er tale om ændring af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på mere end to timer om ugen. Omberegningen har virkning fra næste udbetalingsdag.

Det påhviler personen at meddele direktoratet om den ændrede arbejdstid.

Er den udbetalte fleksydelse ikke korrekt, henvises til reglerne om tilbagebetaling, jf. vejledningen til kapitel 6.

Til kapitel 9

Skriftlighed

Til § 70

Tilmelding til fleksydelsesordningen, udmeldelse af fleksydelsesordningen, ansøgning om fleksydelse, anmodning om tilbagebetaling af fleksydelse og anmodning om overførsel af bidrag til en pensionsordningen, skal efter reglerne ske skriftligt.

Kravet om skriftlighed kan også opfyldes ved at tilmeldingen, udmeldelsen m.v. sendes elektronisk til direktoratet. Det er dog en forudsætning, at der er sikkerhed for afsenderens identitet, da de nævnte handlinger kan have store konsekvenser for personen.

I nogle tilfælde er det ikke tilstrækkeligt at fremsende sin anmodning elektronisk, hvis der skal medsendes dokumentation/skattekort m.v. som skal foreligge i original. Det vil ofte være tilfældet ved fx ansøgning om fleksydelse.

Til kapitel 10

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Til § 71

Denne vejledning afløser vejledning nr. 124 af 25. juni 2001 om fleksydelse.

De ændrede regler om fradrag i fleksydelse har virkning på arbejde, som udføres efter bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. juli 2003. Det samme gælder for indtægter, der oppebæres efter denne dato.

Bestemmelsen i § 5, hvorefter personer, der får afslag på at kunne opnå ret til fleksydelse, meldes ud af fleksydelsesordningen og får indbetalte bidrag tilbagebetalt, gælder for afslag, der meddeles efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Arbejdsdirektoratet, den 29. september 2004

Søren Balslev

/Ole Riis Mørk

Vejledning om fleksydelse

Indledning

I bekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2003 er der fastsat regler om fleksydelse.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler.

Til kapitel 1

Tilmelding og udmeldelse af fleksydelsesordningen

Til §§ 1-2

Automatisk tilmelding ved kommunal visitation

Den kommune, som visiterer en person til fleksjob, jf. kap. 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal sørge for, at personen bliver tilmeldt fleksydelsesordningen. Den kommune, som visiterer personen til fleksjob, skal give direktoratet besked om det inden 2 uger efter visitationen.

Tilmeldingen får virkning fra den første i måneden efter den dato, hvor kommunen har truffet afgørelse om visitation til fleksjob. Det gælder uanset tidspunktet for, at direktoratet får besked om visitationen. Det er kommunens ansvar, at direktoratet modtager beskeden rettidigt.

Begrundelsen for den automatiske tilmelding er, at følgerne for den enkelte kan være betydelige, hvis tilmelding undlades eller forsinkes.

Procedure for den automatiske tilmelding

Meddelelsen om visitation skal ske skriftligt på en blanket udarbejdet af direktoratet. Blanketten foreligger i elektronisk form på direktoratets hjemmeside og er kun tilgængelig for den person i kommunen, der er ansvarlig for at give direktoratet besked, når der er truffet afgørelse om visitation til fleksjob.

Hvis meddelelsen ikke kan ske rettidigt over Internettet på grund af tekniske problemer eller lignende, sender kommunen besked til direktoratet med brev, telefax eller lignende for at overholde fristen. Der skal mindst oplyses om personens navn, adresse, CPR-nummer og dato for visitationen til fleksjob.

Anke af visitationsafgørelsen

En anke af kommunens afgørelse om visitation har ikke opsættende virkning for tilmeldingen til fleksydelsesordningen. Kommunen skal altså give direktoratet besked, selv om personen har anket afgørelsen om visitation. En anke får heller ikke betydning for direktoratets sagsbehandling.

Tilfælde, hvor personen selv skal tilmelde sig

Proceduren med automatisk tilmelding gælder ikke for personer, der allerede var visiteret til fleksjob ved fleksydelsesordningens ikrafttræden 1. juli 2001. Personer, der er visiteret før den dato, skal selv tilmelde sig ordningen ved at henvende sig til direktoratet.

Hvis personen er blevet udmeldt af ordningen, men igen ønsker at være tilmeldt, skal personen også selv tilmelde sig. Hvis fx en person har meldt sig ud af ordningen for at holde en pause med bidragsbetalingen, skal personen selv tilmelde sig, når denne igen ønsker at indbetale fleksydelsesbidrag.

Tilmeldingen skal være skriftlig. Kravet om skriftlighed kan opfyldes ved elektronisk fremsendelse af tilmeldingen, hvis der er sikkerhed for afsenderens identitet.

Tilmeldingen får virkning fra den første i måneden efter den dato, direktoratet har modtaget tilmeldingen.

Proceduren efter tilmelding

Da fleksydelsesordningen er frivillig, er det afgørende, især af hensyn til de personer, som automatisk tilmeldes ordningen, at der hurtigt sker en generel orientering om betingelserne for at deltage i ordningen.

Direktoratet skal senest 7 dage efter, at tilmeldingen er modtaget, skriftligt informere personen om, at denne er tilmeldt fleksydelsesordningen. Der skal som minimum være en kort orientering om følgende forhold

– vilkår for fortsat tilmelding

– personens oplysningspligt, herunder at direktoratet har ret til at hente oplysninger fra myndigheder, a-kasser, arbejdsgivere m.v., jf. lovens § 34

– de formelle betingelser for at modtage fleksydelse, fx visitation til fleksjob, alder, bidragsbetaling og dispensationsmuligheder

– proceduren for udmeldelse, jf. § 5

Direktoratet kan give den generelle information i en pjece eller lignende, der medsendes bekræftelsen på tilmeldingen.

Til § 3

Anciennitet

Indhentelse af oplysninger

For at få dokumenteret at personen er omfattet af ordningen, vil der ofte være behov for at indhente yderligere oplysninger, fx til beregning af anciennitet.

Direktoratet kan fastsætte en frist for, hvornår oplysningerne skal være modtaget. Fristen er vejledende, men direktoratet skal oplyse personen om, at direktoratet træffer afgørelse på baggrund af de oplysninger, der er i sagen, hvis oplysningerne ikke er modtaget inden for fristen.

Dokumentation

De indhentede oplysninger skal være dokumenteret af de relevante a-kasser.

Opgørelse

Direktoratet træffer afgørelse om, i hvilket omfang personen kan optjene ret til fleksydelse inden det 65. år. Den optjente anciennitet skal fremgå af afgørelsen.

Hovedreglen i lovens § 2

Efter lovens § 2 kan en person, der er visiteret til fleksjob, opfylde kravet til anciennitet ved 25 års samlet optjeningstid inden for de sidste 30 år. Bestemmelsen gælder alle aldersgrupper.

Ved opgørelsen af anciennitet indgår

– perioder med indbetalt fleksydelsesbidrag

– perioder med indbetalt efterlønsbidrag

– perioder med medlemskab af en a-kasse før 1. april 1999.

Det er kun medlemskab fra det fyldte 30. år, der kan regnes med.

Medregning af anciennitet fra efterlønsordningen forudsætter, at indbetalte efterlønsbidrag ikke er tilbagebetalt.

Efter lovens § 2, stk. 3, kan perioder efter ophør med indbetaling af bidrag til efterlønsordningen regnes med i ancienniteten. Det er et krav, at perioden uden betaling af efterlønsbidrag ligger umiddelbart før den første tilmelding til fleksydelsesordningen. Der kan højst tælles 12 måneder med i alt.

Overgangsbestemmelser for kravet om optjeningstid i lovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Lovens § 40

Der gælder forskellige overgangsbestemmelser for krav om optjeningstid for personer født før den 1. juli 1964, jf. lovens § 40.

Lovens § 40, stk. 1

En person, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet til optjeningstid, hvis personen

– har været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 31. marts 1992 indtil tilmelding til fleksydelsesordningen,

– har betalt bidrag til efterlønsordningen uafbrudt fra 1. april 1999 og indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen, og

– har betalt bidrag til fleksydelsesordningen uafbrudt fra visitationen til fleksjob.

Den uafbrudte optjeningstid skal mindst udgøre 10 år.

For visse persongrupper kan perioder, hvor der ikke er betalt efterlønsbidrag, alligevel tælles med efter § 40, stk. 1. Dette gælder for de personer, der var visiteret til fleksjob før den 1. juli 2001 og som var fyldt 50 år, jf. § 40, stk. 4.

Personer, der var fyldt 60 år før den 1. juli 1999, skulle ikke betale efterlønsbidrag. Disse personer får medregnet perioder med medlemskab uden betaling af efterlønsbidrag, jf. § 40, stk. 5.

Lovens § 40, stk. 2

En person, der er født i perioden 1. marts 1952 - 31. marts 1959 kan opfylde kravet til optjeningstiden, hvis personen

– har været uafbrudt medlem af en a-kasse

– har indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999 til tilmeldingen til fleksydelsesordningen, og

– har betalt bidrag til fleksydelsesordningen uafbrudt fra visitationen til fleksjob.

Den uafbrudte optjeningstid skal mindst udgøre 20 år. Det betyder, at referenceperioden på 25 år, der er nævnt i bestemmelsen, ikke har nogen betydning.

Lovens § 40, stk. 3

For en person, der er født i perioden 1. april 1959 - 30. juni 1964 gælder de samme regler for anciennitet som for personer, der hører under stk. 2. Dog skal bidraget til efterlønsordningen være betalt fra 1. juli 1999.

Lovens § 40, stk. 6

Bestemmelsen er en undtagelse for reglen om uafbrudte optjeningsperioder.

Hvis direktoratet dispenserer, vil personen blive opkrævet bidrag for den periode, der ikke er betalt for. Det forudsættes, at der foreligger særligt undskyldelige omstændigheder i sagen, og at afbrydelsen har været af kortere varighed.

Til § 4

Dispensation for kravet om optjeningstid i lovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Hvis en person ikke kan opnå ret til fleksydelse som 60-årig, skal det overvejes, om der er grundlag for dispensation. Der kan kun dispenseres fra lovens hovedregel om sammenlagt mindst 25 års anciennitet. Bestemmelsen kan altså ikke bruges i de tilfælde, hvor optjeningskravet opgøres efter lovens § 40. Desuden skal personen være født før den 1. juli 1966, det vil sige fyldt 35 år ved fleksydelsesordningens ikrafttræden.

Målgruppen er personer, der på grund af en varigt nedsat arbejdsevne ikke har haft muligheden for at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed heller ikke har haft mulighed for at opnå medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Samtidig er det en forudsætning, at personen har haft en form for tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.

Til brug for vurderingen af, om personen kan opnå dispensation, skal der være dokumentation (fra fx a-kasse, kommune m.v.) for

– perioder med tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, hvor personen kunne have været/var medlem af en a-kasse,

– perioder med tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor personen på grund af nedsat arbejdsevne ikke har haft eller kunnet få et ordinært job, og dermed heller ikke har kunnet opnå medlemskab af en a-kasse,

– andre perioder, herunder perioder helt uden for arbejdsmarkedet.

Dispensationsmuligheden sigter alene på at kompensere for perioderne under b). Perioder med førtidspension kan tælles med efter en konkret vurdering.

Perioder, hvor en person har været hjemmearbejdende, tjenestemand el.lign. og af denne grund ikke har været medlem af en a-kasse, kan der ikke dispenseres for.

Når en person opfylder betingelserne for at få dispensation for optjeningskravet, er det yderligere et krav for at overgå til fleksydelse, at personen har betalt fleksydelsesbidrag uafbrudt i mindst 5 år fra tilmeldingen. Det betyder, at en person, der er 57 år på tilmeldingstidspunktet, og som opnår dispensation, tidligst kan optjene ret til fleksydelse som 62-årig.

Til § 5

Udmeldelse

Tvungen udmeldelse

Viser anciennitetsopgørelsen, som direktoratet foretager efter § 3, stk. 2, at personen ikke har mulighed for at optjene ret til fleksydelse inden overgang til folkepension, skal direktoratet træffe afgørelse om, at personen er udmeldt af ordningen. Derved undgår man, at personer, som aldrig vil kunne få udbetalt fleksydelse, bliver opkrævet bidrag.

Udmeldelsen får virkning fra den første i måneden efter datoen for direktoratets afgørelse.

Hvis personen har nået at indbetale bidrag, skal direktoratet tilbagebetale bidraget uden anmodning. Beløbet, der skal betales tilbage, opgøres efter § 66 og udbetales kontant med fradrag for skat, jf. bekendtgørelsens § 65, nr. 4, og § 49 B, stk. 3, i pensionsbeskatningsloven.

En klage over direktoratets afgørelse om udmeldelse har opsættende virkning for tilbagebetalingen af bidrag. Beløbet kan først udbetales, når Den Sociale Ankestyrelse også har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få ret til fleksydelse.

Hvis Ankestyrelsen derimod ændrer direktoratets afgørelse, således at personen har mulighed for at optjene ret til fleksydelse, skal direktoratet ikke tilbagebetale bidraget. I så fald ophæves udmeldelsen og personen er igen tilmeldt med virkning fra den oprindelige tilmeldingsdato, jf. § 1.

Udmeldelsen bliver også ophævet, hvis direktoratet i øvrigt får oplysninger, som viser, at personen alligevel har mulighed for at optjene ret til fleksydelse. Det kan fx være tilfældet, hvis en person først dokumenterer anciennitet fra efterlønsordningen, efter at direktoratet har foretaget anciennitetsopgørelsen. Efterfølgende dispensation for kravet om mindst 25 års optjeningstid, jf. § 4, vil også indebære, at udmeldelsen bliver ophævet.

Når udmeldelsen bliver ophævet, er personen igen tilmeldt med virkning fra den oprindelige tilmeldingsdato, jf. § 1, og skal betale bidrag fra den dato.

Andre situationer med tvungen udmeldelse

Direktoratet træffer afgørelse om udmeldelse ved

– Manglende bidragsbetaling, jf. § 9, stk. 1. Udmeldelse ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag får virkning fra det tidspunkt, hvortil personen har betalt. Se § 9, stk. 2, for så vidt angår muligheden for at ophæve udmeldelsen.

– Ordinær beskæftigelse. Ved overgang til ordinær beskæftigelse får udmeldelsen virkning fra den første i måneden efter datoen for overgangen til ordinær beskæftigelse.

– Dødsfald. Ved dødsfald får udmeldelsen virkning fra dagen for dødsfaldet.

– Fast bopæl uden for riget, EØS-området eller Schweiz. Ved fast bopæl i andet land uden for riget, EØS-området eller Schweiz får udmeldelse virkning fra den 1. i måneden efter 3 måneders ophold i udlandet.

– Tilkendelse af ydelser efter lov om social pension. Ved tilkendelse af ydelser efter pensionsloven, bortset fra invaliditetsydelse, eller tilsvarende udenlandsk pension, får udmeldelse virkning fra den dag pensionen tilkendes.

Sammen med afgørelsen om udmeldelse orienterer direktoratet om muligheden for tilbagebetaling af bidrag.

Til § 6

Frivillig udmeldelse

Personen kan til enhver tid melde sig ud af ordningen. Udmeldelsen skal være skriftlig og får virkning fra den 1. i måneden efter modtagelsen af udmeldelsen, jf. lovens § 5.

Direktoratet skal bekræfte modtagelsen af udmeldelsen og orientere om betingelserne for tilbagebetaling af indbetalte bidrag.

Fremsætter en person krav om tilbagebetaling af bidrag, anses det for en anmodning om udmeldelse.

I de tilfælde, hvor direktoratet modtager en udmeldelse, før personen har modtaget et kvitteringsbrev, jf. § 2, stk. 2, sendes en orientering om ordningen sammen med en anmodning om at bekræfte udmeldelsen.

Bortset fra skriftlighedskravet er der ikke særlige formkrav til frivillige udmeldelser. Ofte vil det dog være hensigtsmæssigt, at personen udfylder direktoratets blanket FLY 3: Udmeldelse af fleksydelsesordningen eller tilbagebetaling af bidrag. Derved sikres, at personen er opmærksom på, at udmeldelse og eventuel tilbagebetaling af bidrag kan have betydning for retten til fleksydelse ved en senere gentilmelding til ordningen.

Til kapitel 2

Indbetaling af fleksydelsesbidrag

Til § 7

Efter lovens § 7 skal der opkræves bidrag af alle personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen og er fyldt 30 år. Hvis personen ikke bliver udmeldt tidligere, fortsætter bidragspligten således frem til overgangen til folkepension.

Direktoratet skal opkræve bidrag fra det tidspunkt, hvor tilmeldingen til fleksydelsesordningen får virkning. En tilmelding har altid virkning fra den 1. i en måned. Se vejledningen til § 1.

Fleksydelsesbidraget udgør et beløb, der svarer til 7 gange det beløb, der efter sygedagpengeloven højst kan ydes pr. dag. I 2004 er det årlige fleksydelsesbidrag på 4.484 kr.

Bidrag opkræves kvartalsvis forud og udgør ¼ af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Det vil sige, at det årlige bidrag kvartalsvis udgør 1.121 kr. (2004). Bidraget er fradragsberettiget ved opgørelsen af personens skattemæssige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 1.

Direktoratet bør sende opkrævningen ud senest 8 bankdage før, bidraget skal indbetales. Det skal fremgå af opkrævningen, hvilken periode fleksydelsesbidraget dækker.

Den første opkrævning efter tilmelding til fleksydelsesordningen

Direktoratet kan ved den første bidragsopkrævning fravige princippet om forudbetaling. Det skal ses på baggrund af, at tilmelding altid sker fra den 1. i en måned, mens bidrag kun opkræves en gang i kvartalet.

Afhængig af, hvornår direktoratet modtager tilmeldingen, vil den første opkrævning af bidrag normalt omfatte en periode på mellem 3 og 6 måneder.

Eksempel

Personen bliver visiteret den 17. oktober og tilmeldes derfor ordningen fra 1. november. Direktoratet modtager kommunens besked om visitation den 19. oktober. Første bidragsopkrævning sendes til personen sidst i december og omfatter 2 måneder af oktober kvartal (november og december) samt januar kvartal i det følgende år.

Hvis kommunens meddelelse til direktoratet om visitation til fleksjob er meget forsinket, vil perioden kunne være længere end 6 måneder.

Betaling af et mindre beløb end det, bidragsopkrævningen lyder på

Hvis personen ikke indbetaler det fulde beløb, skal direktoratet igangsætte rykkerprocedure, jf. § 8.

Betaling via privatpersoner

Hvis personen overlader betalingen af bidrag til tredjemand, fx en ægtefælle, samlevende, pårørende eller andre, har personen selv ansvaret for, at betalingen sker rettidigt.

Betaling via et pengeinstitut m.v.

Man kan altid betale bidrag gennem et pengeinstitut eller gennem postvæsenet. Man har selv ansvaret for, at betalingen sker til tiden, se dog neden for om fejl fra pengeinstituttets side. Sker betaling via home-banking, er det således ens eget ansvar, at betalingsordren gennemføres. Det afhænger af betalingsmåden, hvornår betaling anses for at være sket

Betalingsmåde

1. Betaling via home-banking, egen Girokonto eller PBS

2. Betaling på posthus eller i et pengeinstitut

Betaling anses for sket

1. Når beløbet er debiteret ens konto

2. Den dato, der fremgår af datostemplingen på kvitteringen

Hvis der sker betaling efter betalingsfristens udløb, og dette udelukkende skyldes fejl fra pengeinstituttets side, vil en for sen indbetaling anses for rettidig, hvis der på sidste rettidige indbetalingsdag var dækning på ens konto. Det er en forudsætning, at personen betaler straks efter at være blevet gjort opmærksom på fejlen, fx ved et rykkerbrev.

Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor pengeinstituttet har modtaget girokortet rettidigt, og hvor personen har indgået aftale om, at fleksydelsesbidraget løbende og inden betalingsfristens udløb skal betales via betalingsservice. Aftalen skal være indgået, inden fleksydelsesbidraget skal betales.

Til § 8

Regler for restance

Direktoratet skal sende en skriftlig rykker til de personer, der ikke har betalt bidrag rettidigt.

Det skal fremgå af rykkerbrevet, at personen udmeldes af fleksydelsesordningen, hvis det forfaldne bidrag ikke betales senest 3 uger efter, at rykkerbrevet er sendt. Det skal også fremgå, at en udmeldelse vil kunne betyde, at personen mister sin ret til fleksydelse.

Hvis personen modtager fleksydelse, skal det oplyses i rykkerbrevet, at det forfaldne bidrag vil blive modregnet i den førstkommende udbetaling af fleksydelse, hvis bidraget ikke betales senest 3 uger efter rykkerskrivelsen er sendt. Se vejledningen til § 10.

Dokumentation for afsendelse af rykkerbrev

Har direktoratet en brevkopi af det afsendte rykkerbrev eller en edb-udskrift eller lignende, der viser, hvilken dato rykkerbrevet er sendt, er der tilstrækkelig dokumentation for, at personen er blevet rykket skriftligt. Hvis postvæsenet har kvitteret for, at brevet er indleveret til afsendelse hos postvæsenet, vil kvitteringen være dokumentation for afsendelsen.

Opkrævning af restancegebyr

Det skal tydeligt fremgå af rykkerskrivelsen, hvilken andel af det forfaldne beløb, der er restancegebyr.

Restancegebyret er ikke en del af bidraget. Undlader personen at betale gebyret, kan personen ikke udmeldes af fleksydelsesordningen. Det betyder, at direktoratet må inddrive restancegebyr efter de samme regler, som gælder ved inddrivelse af almindelige fordringer.

Beregning af frister ved rykker- og udmeldelsesbreve

Et rykker- eller udmeldelsesbrev, der fx sendes onsdag den 7. januar 2004, anses for at være kommet frem torsdag den 8. januar 2004. 3 ugers fristen udløber torsdag den 29. januar 2004 og 4 ugers fristen udløber torsdag den 5. februar 2004.

Det er vigtigt, at brevenes datering og den faktiske afsendelsesdag er samme dag, da en oplyst seneste betalingsdag ellers ikke kan lægges til grund ved indbetalingen. Betalingsfristen regnes fra og med den første hverdag, herunder lørdag, efter at direktoratet har sendt rykker- eller udmeldelsesbrevet.

Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en helligdag, er betaling den førstkommende hverdag rettidig. Tilsvarende gælder, hvis fristen udløber den 5. juni, 24. december eller 31. december.

Hvis personen kan dokumentere, at rykkerbrevet er kommet senere frem, skal fristen regnes fra dette tidspunkt. Det gælder dog ikke, hvis forsinkelsen skyldes personens egne forhold, fx omadressering, adresse i udlandet m.v.

Til § 9

Udmeldelse ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag

Direktoratet skal umiddelbart efter, at betalingsfristen på rykkerbrevet er overskredet, skriftligt meddele personen, at der er foretaget udmeldelse. Udmeldelsen har virkning fra udløbet af den seneste periode med indbetalt bidrag. Datoen for udmeldelse skal fremgå af brevet.

Det skal også fremgå af udmeldelsesbrevet, at udmeldelsen bliver ophævet, hvis de bidrag, der er forfaldne på det tidspunkt, hvor brevet sendes, betales inden for en frist på 4 uger efter, at direktoratet har sendt brevet. Det skal tydeligt fremgå, at det kan have konsekvenser for den senere ret til fleksydelse, hvis personen bliver udmeldt.

Dokumentation for afsendelsen af udmeldelsesbrev

Dokumentation for at udmeldelsesbrevet er sendt, kan fx være at postvæsenet har kvitteret for, at udmeldelsesbrevet er indleveret til afsendelse, eller at det er fremsendt som anbefalet post.

Udsendelse af brev om ophævelse af udmeldelse

Der skal altid sendes brev om genoprettelse af tilmelding, hvis personen betaler hele det skyldige bidrag inden for 4-ugers fristen. Da genoprettelsesbrevet er en afgørelse, skal der henvises til de relevante bestemmelser i loven og bekendtgørelsen, og brevet skal indeholde en klagevejledning samt en begrundelse for afgørelsen.

Betaler personen det opkrævede beløb samme dag, som direktoratet sender udmeldelsesbrevet (indbetalingen og udmeldelsesbrevet krydser hinanden) eller bliver det opkrævede beløb betalt efter udmeldelsesbrevets modtagelse, men inden for 4-ugers fristen, skal direktoratet sende et genoprettelsesbrev.

Genoprettelse af tilmelding sker fra det tidspunkt, hvor personen har betalt hele det skyldige bidrag. Virkningen af genoprettelse af tilmeldingen er, at optjeningsperioden ikke anses for afbrudt.

I de tilfælde, hvor personen indbetaler det forfaldne bidrag efter 4-ugers fristens udløb, anses indbetalingen som en ny tilmelding til fleksydelsesordningen. Virkningen er, at optjeningsperioden for personen anses for afbrudt, og direktoratet skal derfor vurdere, om afbrydelsen har konsekvenser i forhold til personens mulighed for at optjene ret til fleksydelse.

Hvis afbrydelsen i optjeningstiden medfører, at personen ikke vil kunne opnå ret til fleksydelse, skal direktoratet træffe afgørelse om udmeldelse, jf. § 5.

Til § 10

Modregning i fleksydelse ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag

Hvis rykkerbrevets betalingsfrist på 3 uger overskrides, skal direktoratet modregne for det forfaldne bidrag og restancegebyr i den først kommende udbetaling af fleksydelse.

Direktoratet skal senest samtidig med, at modregningen foretages, give personen en skriftlig meddelelse om modregningen i fleksydelsen. Det kan fx ske på den opgørelse, som udleveres til personen i forbindelse med fleksydelsens udbetaling. Det skal fremgå, hvilken bidragsperiode bidraget dækker.

Til § 11

Efterbetaling til fleksydelsesordningen

Personer, der var visiteret til fleksjob ved fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, og som senest tilmeldte sig ordningen den 1. oktober 2001, fik ved opgørelsen af optjeningstiden medregnet perioder med visitation til fleksjob. Det fremgår af lovens § 41, stk. 1.

Medregningen af visitationsperioden er betinget af, at der efterbetales et beløb, der svarer til summen af efterlønsbidrag frem til 1. juli 2001. Eventuelt indbetalt efterlønsbidrag modregnes i efterbetalingen.

For perioden 1. juli 2001 og frem til tilmeldingen skal personen efterbetale fleksydelsesbidrag.

Direktoratet kan efter lovens § 41, stk. 2, dispensere for tilmeldingsfristen 1. oktober 2001, hvis der foreligger særlige grunde til, at tilmeldingen ikke er sket rettidigt. Det kan fx være tilfældet, hvis en person ikke modtog den information om fleksydelsesordningen, som i forbindelse med ordningens ikrafttræden blev sendt til personer, der allerede var visiteret til fleksjob.

Efterbetalingen skal som udgangspunkt betales som et engangsbeløb, men personen kan anmode direktoratet om en afdragsordning. Hele efterbetalingen skal dog være afviklet ved overgangen til fleksydelse.

Betingelser for en afdragsordning

Hovedbetingelsen for en afdragsordning er, at personen hvert kvartal som minimum skal afdrage med et beløb, der svarer til 3 måneders bidragsopkrævning i henholdsvis efterlønsordningen eller fleksydelsesordningen. Beregningen af beløbet sker på grundlag af størrelsen af efterløns- eller fleksydelsesbidraget for den optjeningsperiode, som efterbetalingen knytter sig til.

Endvidere skal afdragsordningen tilrettelægges, så efterbetalingen sker hurtigst muligt og senest er afsluttet ved overgangen til fleksydelse.

En afdragsordning skal aftales skriftligt. Aftalen skal indeholde en indbetalingsoversigt over de kvartalsvise afdrag. Det skal fremgå klart, at aftalen kan opsiges ved manglende betaling.

Direktoratet kan efter skriftlig anmodning fra personen ændre den indgåede skriftlige aftale om en afdragsordning under hensyn til de ovennævnte betingelser.

I forbindelse med en afdragsordning af beløb til efterbetaling skal der ikke betales renter.

Opkrævning af afdrag

Afdraget betales kvartalsvis sammen med det ordinære kvartalsvise bidrag. På opkrævningen skal afdraget angives særskilt med angivelse af, hvilken periode efterbetalingen dækker.

Ved misligholdelse af afdragsordningen kan direktoratet opsige aftalen og kræve det resterende efterbetalingsbeløb indbetalt. Opkrævningen vil følge de ordinære betingelser for indbetaling af bidrag.

Til kapitel 3

Overgang til fleksydelse

Til § 12

Det er en forudsætning for at få udbetalt fleksydelse, at der er indgivet skriftlig ansøgning herom. Direktoratet orienterer skriftligt senest 3 måneder før det fyldte 60 år om muligheden for at overgå til fleksydelse. I orienteringen fastsætter direktoratet en ansøgningsfrist for at overgå til fleksydelse ved det fyldte 60. år eller senere. Vedlagt orienteringen sender direktoratet en ansøgningsblanket.

Man skal indsende ansøgningen til direktoratet, der undersøger om betingelserne for overgang til fleksydelse er opfyldt. Ansøgningen kan indsendes elektronisk, hvis der er sikkerhed for ansøgerens identitet. Se også vejledningen til § 70.

Ansøgningen anses for indgivet den dato, direktoratet modtager ansøgningen. Denne dato har betydning for, fra hvilket tidspunkt overgangen til fleksydelse regnes, og hvornår der tidligst kan udbetales fleksydelse.

Overgangen til fleksydelse kan tidligst ske fra den 1. i måneden efter, at direktoratet har modtaget ansøgningen og betingelserne for fleksydelse er opfyldt. Overgang til fleksydelse kan kun ske fra den 1. i en måned.

Eksempel

En person, der fylder 60 år den 11. november 2004, ønsker at overgå til fleksydelse fra 1. december 2004. Personen skal indsende ansøgningen, så direktoratet har modtaget den senest den sidste hverdag i november måned.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

I forbindelse med ansøgningen om fleksydelse skal det oplyses, om ansøger ønsker at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Indbetaling sker med virkning fra den første måned, der udbetales fleksydelse. Der kan i øvrigt henvises til bekendtgørelse om betaling- og indberetning af ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse.

Social pension

Hvis en person modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan personen ikke samtidig modtage fleksydelse.

Personen kan derimod modtage invaliditetsydelse samtidig med fleksydelsen. Invaliditetsydelsen medfører ikke fradrag i fleksydelsen.

Til § 14

Det er efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats muligt at få tilskud efter reglerne om fleksjob til at fortsætte med driften af en selvstændig virksomhed, der er personens hovedbeskæftigelse. Tilskuddet ydes med enten halvdelen eller to tredjedele af lønnen på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer.

En person, der får tilskud efter denne bestemmelse, vil anses for fortsat at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse. Hvis personen ønsker at ophøre med virksomheden for at overgå til fleksydelse, skal ophøret ske efter reglerne i bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Dette indebærer som hovedregel, at virksomheden skal være solgt eller lukket. Ophøret kan dog også ske efter reglerne om bortforpagtning og udlejning, efter reglerne om udtræden af en virksomhed, der videreføres af ægtefællen eller medejere eller efter reglerne om udtræden af en mindre virksomhed, der videreføres af ægtefællen.

For en person, der ønsker at fortsætte den selvstændige virksomhed under 400-timers-ordningen, henvises til bekendtgørelsens §§ 37 – 43 og vejledningen hertil.

Til § 15

Direktoratet skal skriftligt bekræfte modtagelsen af ansøgningen om fleksydelse med en angivelse af, hvornår direktoratet senest vil træffe afgørelse om tildeling af fleksydelse.

Ved bekræftelsen på modtagelsen af ansøgningen angiver direktoratet, hvilke oplysninger og hvilken dokumentation, der mangler for at kunne behandle sagen.

Direktoratet skal senest 5 uger efter tidspunktet for modtagelsen af den skriftlige ansøgning træffe en afgørelse.

Hvis der i særlige tilfælde ikke kan træffes afgørelse indenfor 5-ugers fristen, fx på grund af utilstrækkeligt beslutningsgrundlag, skal det skriftligt meddeles personen inden udløbet af sagsbehandlingsfristen. I brevet oplyses om de faktiske årsager til den forlængede sagsbehandlingstid herunder hvilke oplysninger, der mangler i afgørelsesgrundlaget, og hvornår sagen forventes afgjort.

Til kapitel 4

Beregning af fleksydelse

Beregningsgrundlaget for lønmodtagere

Direktoratet beregner på baggrund af de indhentede oplysninger den fleksydelse, som ansøgeren har ret til at få udbetalt.

Fleksydelsens størrelse opgøres i et årligt beløb. Beløbet svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. Det maksimale årlige fleksydelsesbeløb udgør 151.560 kr. (2004).

Personen kan dog ikke få udbetalt en fleksydelse, der er højere end, hvad personen i gennemsnit har haft i indtægt i de forudgående 12 måneder. Hvis visitationen til fleksjob er foretaget mindre end 12 måneder forud for overgangen til fleksydelse, kan ydelsen ikke være højere, end hvad personen i gennemsnit har haft i indtægt fra visitationen til fleksjob indtil overgangen til fleksydelse.

Den indtægt, der medregnes, er indtægten, før der foretages fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.

Ved beregning af gennemsnittet medregnes alene perioder med følgende indtægter

– Lønindtægt i fleksjob

– Dagpenge efter § 1 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

– Ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik

– Kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik

– Særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv socialpolitik

Indtægter, der ikke har relation til fleksjobbet, kan ikke medregnes ved beregningen af fleksydelsen.

Hvis personen således har modtaget løn fra et ustøttet arbejde i de første 4 måneder af de forudgående 12 måneder og derefter i 8 måneder har modtaget indtægt fra fleksjob, beregnes gennemsnittet på baggrund af indtægten i de 8 måneder i fleksjob.

Når fleksydelsens størrelse er beregnet efter lovens § 17, stk. 2, foretages der fradrag for pension og derefter for arbejde.

Beregningsgrundlaget for selvstændige

Til § 16

En person, der overgår til fleksydelse efter ophør af selvstændig virksomhed, skal have beregnet størrelsen af fleksydelsen. Beregningen skal ske på grundlag af den periode, personen har været visiteret til fleksjob.

Beregningen skal ske efter reglerne i bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende. Der kan kun bruges regnskabsår, der er afsluttet i en periode, hvor personen har været visiteret til fleksjob.

Det tilskud, personen modtager efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indgår i beregningsgrundlaget.

Hvis personen har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 sammenhængende hele regnskabsår umiddelbart før overgangen til fleksydelse uden at have modtaget iværksætterydelse, igangsætningsydelse eller etableringsydelse, beregnes årsindtægten som gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år. For de regnskabsår, som benyttes til beregningen, er det en forudsætning, at personen har været visiteret til fleksjob ved afslutningen af regnskabsåret.

Der er ikke hjemmel til at udbetale fleksydelse med en mindstesats.

Til §§ 17-20

Fradrag for pensioner m.v.

Oplysninger om pensioner m.v.

Indledning

Til kapitel 1

Tilmelding og udmeldelse af fleksydelsesordningen

Til kapitel 2

Indbetaling af fleksydelsesbidrag

Til kapitel 3

Overgang til fleksydelse

Til kapitel 4

Beregning af fleksydelse

Til kapitel 5

Udbetaling af fleksydelse

Til kapitel 6

Tilbagebetaling af fleksydelse

Til kapitel 7

Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag

Til Kapitel

8

Til kapitel 9

Skriftlighed

Til kapitel 10

Ikrafttrædelsesbestemmelser