Vejledning om supplement til vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. efter lov om social service\n(Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp)

Kapitel 1

Myndighed og leverandør

Kapitel 1

Myndighed og leverandør

Af bemærkningerne til lovforslaget om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp, og betænkningen fra Folketingets Socialudvalg om lovforslaget, fremgår det, at det er en forudsætning for frit valg og en konsekvens af loven, at der sker adskillelse af de kommunale myndigheds- og leverandøropgaver. Adskillelsen af myndigheds- og leverandøropgaverne er essentiel af flere grunde

For det første fordi det dermed tydeliggøres overfor borgere og kommunalpolitikere, at kommunalpolitikernes fornemmeste pligt er at varetage myndighedsopgaverne i forhold til borgerne i kommunen, at træffe beslutning om tilrettelæggelse og prioritering af de kommunale myndighedsopgaver samt sikre, at beslutninger og afgørelser efterleves i forhold til borgerne.

For det andet fordi adskillelsen skaber større gennemsigtighed, både om borgernes rettigheder og om de politiske prioriteringer, der er foretaget.

For det tredje fordi der ved adskillelsen skabes en klar ansvarsfordeling mellem myndighed og leverandør.

For det fjerde fordi sammenhængen mellem serviceniveau, afsatte ressourcer og de reelle afgørelser bliver mere tydelig.

Mens leverandøropgaven som hidtil kan overlades til godkendte leverandører, vil kommunalbestyrelsen ikke uden lovhjemmel kunne overlade myndighedsopgaven til andre.

For at kunne udøve myndighedsopgaven på området for personlig og praktisk hjælp er det afgørende, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et præcist beskrevet serviceniveau, som giver et klart og realistisk grundlag for at afsætte tilstrækkelige ressourcer, således at forpligtelserne overfor borgerne kan overholdes.

Det frie leverandørvalg forudsætter således, at der skabes klarhed over, og synlighed om, at den kommunale myndighedsopgave og drift af leverandørvirksomheden er væsensforskellige opgaver i kommunerne, der bør holdes helt adskilte.

Hvis der ikke er klarhed over, hvornår kommunalbestyrelsen agerer som myndighed, og hvornår den agerer som leder af en leverandørvirksomhed, indebærer det således en risiko for, at forpligtigelserne overfor borgerne trænges i baggrunden af hensynet til den daglige drift af leverandørvirksomheden.

Der må ikke være tvivl om, at den kommunale myndighedsopgave primært er at varetage borgernes og hjemmehjælpsmodtagernes interesser. Dels ved at sikre, at de afgørelser, der træffes, hænger sammen med det fastsatte serviceniveau, og dels ved at føre tilsyn med, at hjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen og overordnede kommunalpolitiske målsætninger. Leverandørvirksomheden skal derimod sørge for, at myndighedens afgørelser m.v. bliver gennemført i forhold til borgere og hjemmehjælpsmodtagere.

I forhold til konkurrenceretten må kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af levering af ydelser til borgerne ikke ske på en sådan måde, at grænsen mellem offentlig og privat virksomhed forrykkes, og erlæggelsen af ydelsen må ikke påvirke konkurrenceforholdene i den private sektor på en væsentlig måde.

Det følger endvidere af det grundlæggende EU-retlige princip om ligebehandling af forskellige leverandører, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, medmindre en forskellig behandling er objektivt begrundet.

Kommunalbestyrelsen skal stille samme krav til alle leverandører, uanset om de er kommunale eller private, for at sikre den fri og lige konkurrence.

Kommunalbestyrelsen skal derfor foretage en klar adskillelse af myndighedsopgaven og leverandøropgaven for at sikre, at der ikke sker overtrædelse af de almindelige retsgrundsætninger og konkurrenceretten.

Leverandørbegrebet

Reglerne i servicelovens § 75 c omhandler dels den ret, modtagere af personlig og praktisk hjælp har til selv at vælge hvilken af de godkendte leverandører, de vil have til at levere de visiterede ydelser, dels de forpligtelser kommunalbestyrelsen har til at godkende og indgå kontrakt med kvalificerede leverandører af personlig og praktisk hjælp.

Begrebet »leverandør« anvendes i lovgivning, bekendtgørelse og vejledning om alle leverandører af personlig og praktisk hjælp. Der skelnes således ikke mellem kommunale og private leverandører, herunder selvejende institutioner. Det er væsentligt, at der er klarhed om dette forhold, så der eksempelvis ikke opstår tvivl om målgruppen for de nye lovbestemmelser.

Det er således væsentligt, at kommunalbestyrelsen er fuldt bevidst om, at alle leverandører, der ønsker godkendelse efter § 3, stk. 1, nr. 1, skal kunne opfylde de kvalitets- og priskrav, kommunalbestyrelsen har fastsat, ligesom alle leverandører skal byde ind på lige fod, hvis levering af ydelserne bringes i udbud, uanset om udbuddet sker indenfor godkendelsesmodellens rammer eller efter de særlige bestemmelser i § 3, stk. 1, nr. 2.

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§ 71 og 73 a.

Stk. 2. Kvalitetsstandarden skal indeholde generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp eller kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§ 71 og 73 a.

Stk. 3. Kvalitetsstandarden skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efter §§ 71 og 73 a. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis, og skal danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne og leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal endvidere indeholde operationelle mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af hvordan der følges op på de fastsatte mål, jf. § 2.

Stk. 4. Af kvalitetsstandarden skal det fremgå, hvilke kvalitetskrav, jf. § 7-11, kommunalbestyrelsen stiller til leverandører af hjælp efter lovens § 71, herunder krav til personalets kompetencer, arbejdsmiljø m.v.

Kapitel 2

Kvalitetsstandarder

Kapitel 2

Kvalitetsstandarder

§ 2. Mindst én gang årligt skal kommunalbestyrelsen følge op på de i § 1, stk. 3, fastsatte mål for kvaliteten og styringen af hjælpen efter lovens §§ 71 og 73 a, samt på de i § 1, stk. 4, fastlagte kvalitetskrav til leverandører af hjælp efter lovens § 71.

Det har siden 1. januar 1999 været lovpligtigt for den kommunale myndighed at udarbejde kvalitetsstandarder i forhold til den personlige og praktiske hjælp. Siden 1. april 2001 har den kommunale myndighed ligeledes skullet udarbejde kvalitetsstandarder for kommunal genoptræning.

Formål med kvalitetsstandarden

Kvalitetsstandarden skal bruges til at formidle de politiske målsætninger, kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om for ældreplejen i kommunen. Kvalitetsstandarden er ikke en overordnet hensigtserklæring. Den skal således kunne bruges som grundlag for den daglige indsats i kommunen på områderne for personlig og praktisk hjælp samt træning. Derfor skal kvalitetsstandarden indeholde konkrete mål og planer for, hvordan de politisk vedtagne målsætninger skal føres ud i livet.

Kommunalbestyrelsen skal via kvalitetsstandarden skabe gennemsigtighed om sammenhængen mellem det politisk fastsatte serviceniveau, de konkrete afgørelser og de ydelser, der leveres hos den enkelte modtager af personlig og praktisk hjælp. Det indebærer blandt andet, at borgerne skal kunne bruge kvalitetsstandarden til at orientere sig om serviceniveauet i kommunen, og dermed få kendskab til hvilken hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp eller kommunal træning. Herigennem kommer kvalitetsstandarden til at medvirke til at sikre, at kommunens borgere dels kender deres rettigheder, dels kan få kendskab til de politiske beslutninger, der ligger bag det vedtagne serviceniveau.

For at sikre, at de overordnede målsætninger afspejles direkte i de ydelser, der leveres til borgeren, skal kvalitetsstandarden endvidere indeholde de kvalitetskrav, kommunalbestyrelsen har fastsat for leverandører af personlig og praktisk hjælp i kommunen.

Kvalitetsstandarden skal således dels formidle de overordnede politiske beslutninger, kommunalbestyrelsen har truffet om serviceniveau, ressourcer og værdier i ældreplejen, dels de konkrete, operationelle mål for, hvorledes disse politiske beslutninger skal føres ud i livet. Hermed kommer kvalitetsstandarden til udgøre et godt grundlag for dialogen mellem kommunalbestyrelsen og borgerne om de politiske prioriteringer, de folkevalgte har truffet på ældreområdet.

De konkrete målsætninger for ældreplejen, der fastsættes i kvalitetsstandard, skal bruges til aktivt at sikre, at de overordnede politiske målsætninger bliver ført ud i livet. Hvis dette formål skal opfyldes, forudsætter det, at kommunalbestyrelsen målrettet og systematisk følger op på de fastsatte mål. Derfor skal kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt revidere kvalitetsstandardne, og træffe beslutning om eventuelle ændringer eller justeringer i serviceniveau, ressourceanvendelse m.v. Herigennem giver kvalitetsstandard og arbejdet med at revidere kvalitetsstandarderne, kommunalpolitikerne lejlighed til at undersøge og få dokumentation for konsekvenserne af de politiske beslutninger om eksempelvis serviceniveauet for den personlige og praktiske hjælp.

Kvalitetsstandarden og myndighedsopgaven

Det er en kommunal myndighedsopgave at træffe afgørelser i henhold til serviceniveauet, at sikre at hjælpen leveres i henhold til afgørelsen, samt at sikre grundlaget for en systematisk revision af de politisk vedtagne kvalitetsstandard. Den administrative myndighed foretager efter bemyndigelse operationalisering af målsætningerne i kvalitetsstandard på de områder, hvor kommunalbestyrelsen ikke allerede har gjort det.

En kvalitetsstandard er, som nævnt ovenfor, det helt afgørende grundlag for, at myndighedsopgaven kan varetages tilfredsstillende, idet varetagelsen af denne opgave kræver og forudsætter et klart formuleret serviceniveau. Kendskab til indholdet i kvalitetsstandarden er samtidig væsentligt for, at leverandører kan levere ydelser med den kvalitet, der er fastlagt af myndigheden.

Kapitel 3

Kommunalbestyrelsens beslutning om model for frit valg

Kapitel 3

Kommunalbestyrelsens beslutning om model for frit valg

§ 3 . Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om

1) at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de fastsatte kvalitets- og priskrav, jf. §§ 7-15 og lovens § 75 c, eller

2) at bringe leveringen af ydelser efter lovens § 71 i udbud under hensyntagen til EU´s regler om indgåelse af offentlige kontrakter, jf. lovens § 75 e.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem leverandører.

Modeller for frit leverandørvalg

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvordan rammerne for det frie leverandørvalg skal udfyldes, og dermed hvordan der skal skabes grundlag for indgåelse af kontrakter med kvalificerede leverandører af personlig og praktisk hjælp. Med bestemmelserne i bekendtgørelsens § 3 forpligtes kommunalbestyrelsen til at skabe adgang for kvalificerede leverandører, enten ved at godkende og indgå kontrakt med alle kvalificerede leverandører (godkendelsesmodellen), eller ved at bringe leverandøropgaverne i udbud efter retningslinjerne i §§ 4-5 (udbudsmodellen).

Uanset hvilken løsning kommunalbestyrelsen vælger, skal indgåelsen af kontrakter med leverandørerne ske på baggrund af de kvalitetskrav til levering af ydelserne, som kommunalbestyrelsen har fastsat i overensstemmelse med servicelovens § 75 c, stk. 1, jf. bekendtgørelsens §§ 7-11 (se nærmere herom i kapitel 5 nedenfor).

Hvis kommunalbestyrelsen vælger at give modtagerne af personlig og praktisk hjælp valgmulighed mellem forskellige leverandører via godkendelsesmodellen, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte priskrav til leveringen af personlig og praktisk hjælp i overensstemmelse med servicelovens § 75 c, stk. 1, jf. bekendtgørelsens §§ 12-15 (se nærmere herom i kapitel 6 nedenfor).

Fastsættelsen af priskravene til leverandørerne sker med udgangspunkt i de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, der er forbundet med den leverandørvirksomhed, der hidtil har leveret den personlige og praktisk hjælp i kommunen – typisk den kommunale leverandørvirksomhed.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at skabe priskonkurrence på levering af den personlige og praktiske hjælp, uden at sætte begrænsninger for hvor mange kvalificerede leverandører, der kan opnå godkendelse i kommunen, er der mulighed for at fastsætte priskravene til leverandørerne via et udbud indenfor godkendelsesmodellens rammer. Betingelserne for at gennemføre et sådant udbud er beskrevet nedenfor i kapitel 6, afsnittet om prisfastsættelse på baggrund af private leverandører.

Formelle betingelser for udbud af personlig og praktisk hjælp

Serviceloven foreskriver ikke udtømmende, hvordan kommunerne skal tilrettelægge udbudsforretningen. Valg af hovedleverandør skal dog altid ske i overensstemmelse med de almindelige regler for indgåelse af offentlige kontrakter.

Personlig og praktisk hjælp er i EU – tjenesteydelsesdirektivets forstand en gruppe B – ydelse, og skal derfor ikke følge direktivernes procedureforskrifter om fx valg af udbudsform, frister og udvælgelses- og tildelingskriterier. For bilag B-ydelser gælder alene, at de kommunale myndigheder er forpligtet til at overholde direktivets artikel 3 om ligebehandling samt artikel 14 og 16 om henholdsvis standarder og meddelelse om kontrakttildeling.

De kommunale myndigheder skal altid respektere EF – traktatens principper om ikke-diskrimination, gennemsigtighed og proportionalitet i forbindelse med udbuddet. Det betyder dels, at kommunen ikke må indsnævre feltet af potentielle tilbudsgivere til fx kun at omfatte lokale leverandører, dels at der skal være en passende grad af offentlighed ved tilbudsgivningen, af hensyn til konkurrencen og upartiskheden.

Efter Konkurrencestyrelsens vurdering vil offentlighedsforpligtigelsen kunne tilgodeses, hvis en kommune fx indrykker en annonce i den elektroniske udbudsavis www.udbudsavisen.dk.

For yderligere oplysninger om gennemførelse af en udbudsforretning kan der henvises til Konkurrencestyrelsens hjemmeside www.konkurrencestyrelsen.dk samt til www.udbudsportalen.dk.

Godkendelsesmodellen

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at anvende godkendelsesmodellen, betyder det, at alle leverandører, der opfylder de fastsatte kvalitets- og priskrav, har ret til at blive godkendt som leverandører i kommunen.

Der skal fastsættes kvalitets- og priskrav for forskellige ydelseskategorier inden for personlig og praktisk hjælp. Opdelingen betyder blandt andet, at leverandørerne kan søge om godkendelse inden for én eller flere forskellige ydelseskategorier. Der kan således ikke stilles krav om, at en leverandør, der ønsker at blive godkendt efter godkendelsesmodellen, skal kunne levere alle typer af ydelser. Der kan alene stilles krav om, at leverandøren skal kunne leve op til de kvalitets- og priskrav, der gælder for den pågældende ydelseskategori.

Kvalitets- og priskravene for hver enkelt ydelseskategori skal være ens for alle leverandører. Udgangspunktet for fastsættelsen af kravene vil typisk være de krav, der stilles til den eller de leverandører, der hidtil har leveret ydelserne. Da kvalitetskravene skal afspejle det politisk fastsatte serviceniveau, vil beslutninger om ændringer i serviceniveauet kunne betyde, at også kvalitetskravene til leverandørerne skal ændres. Kommunalbestyrelsen kan vælge at fastsætte priskravene igennem et udbud, i stedet for at lade priskravene afspejle de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, der har været forbundet med den hidtidige leverandørs levering af ydelserne. Betingelserne for en prisfastsættelse gennem et sådant udbud er beskrevet nærmere i kapitel 6, afsnittet om prisfastsættelse på baggrund af private leverandører.

Alle leverandører, der mener, at de kan leve op til kvalitets- og priskravene, kan ansøge om godkendelse hos kommunalbestyrelsen. En kommunal leverandør skal søge om godkendelse på lige fod med andre (private) leverandører. Alle leverandører skal behandles lige.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til inden for rimelig tid at forholde sig til alle ansøgninger om godkendelse. Kommunalbestyrelsen kan vælge at udmelde frister for, hvornår og hvor ofte der tages stilling til ansøgninger om godkendelse. Der bør som minimum tages stilling til indkomne ansøgninger én gang i kvartalet.

Leverandører, som er godkendt i én kommune, skal som udgangspunkt betragtes som kvalificerede til også at opnå godkendelse i andre kommuner. Kommunalbestyrelsen kan dog afvise at godkende og skrive kontrakt med en leverandør, der er godkendt i en anden kommune, hvis leverandøren ikke kan levere i overensstemmelse med de fastsatte kvalitets- og priskrav. Leverandører kan også få afslag på godkendelse, hvis de ikke opfylder en række generelle krav til økonomi, faglig hæderlighed m.v. For en nærmere beskrivelse af disse krav kan henvises til vejledningens kapitel 12.

Leverandører, der får afslag på godkendelse, skal have en skriftlig begrundelse for afslaget.

Særligt vedrørende plejehjem og lignende boligenheder

Det er ikke formålet med reglerne at skabe valgfrihed mellem flere leverandører for beboere i plejehjem og lignende boligenheder. Derfor er levering af personlig og praktisk hjælp, og andre ydelser i plejehjem, plejeboliger m.v., ikke omfattet af reglerne om frit valg af leverandør.

Kommunalbestyrelsen kan derfor beslutte at lade leveringen af ydelser i disse boligenheder fortsætte uændret hos den leverandør, der hidtil har løst opgaven. Kommunalbestyrelsen kan også beslutte at bringe leveringen af ydelser i plejeboligenhederne i udbud efter de helt almindelige udbudsregler. Grundlaget for et sådant udbud skal være de efter § 9, stk. 6 fastsatte kvalitetskrav.

Undtagelsen fra de særlige regler i frit-valg-lovgivningen betyder, at leveringen af ydelserne i plejehjem og lignende boligenheder vil være omfattet af reglerne om privates udfordringsret, hvis det er en kommunal leverandør, der varetager opgaverne. Reglerne om privates udfordringsret findes i §§ 62 a og 62 b i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 968 af 3. december 2003) og vejledning om privates udfordringsret (vejledning nr. 1 af 2. januar 2003).

Udbudsmodellen

Kapitel 4

Persongruppe/målgruppe

Kapitel 4

Persongruppe/målgruppe

§ 4. Kommunalbestyrelsen træffer, inden leveringen af ydelser bringes i udbud efter § 3, stk. 1, nr. 2, beslutning om, hvorvidt der efter udbuddet skal indgås kontrakt med 2, 3, 4 eller 5 leverandører af henholdsvis personlig og praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen træffer inden udbud af madservice beslutning om, hvorvidt der efter udbuddet skal indgås kontrakt med 2 eller flere leverandører. Kommunalbestyrelsens beslutning skal fremgå af udbudsmaterialet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal efter en udbudsforretning efter § 3, stk. 1, nr. 2, indgå kontrakt med de 2 - 5 leverandører af henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp samt for madservice minimum de 2 leverandører, der har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud, jf. stk. 1.

Stk. 3. Hvis det efter et udbud ikke er muligt at indgå kontrakter i overensstemmelse med betingelserne i stk. 2, finder reglerne om godkendelse af enhver kvalificeret leverandør efter § 3, stk. 1, nr. 1, anvendelse.

§ 4. Kommunalbestyrelsen træffer, inden leveringen af ydelser bringes i udbud efter § 3, stk. 1, nr. 2, beslutning om, hvorvidt der efter udbuddet skal indgås kontrakt med 2, 3, 4 eller 5 leverandører af henholdsvis personlig og praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen træffer inden udbud af madservice beslutning om, hvorvidt der efter udbuddet skal indgås kontrakt med 2 eller flere leverandører. Kommunalbestyrelsens beslutning skal fremgå af udbudsmaterialet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal efter en udbudsforretning efter § 3, stk. 1, nr. 2, indgå kontrakt med de 2 til 5 leverandører af henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp samt for madservice minimum de 2 leverandører, der har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud, jf. stk. 1.

Stk. 3....

Kapitel 5

Kvalitetskrav

Kapitel 5

Kvalitetskrav

§ 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at udbud efter § 3, stk. 1, nr. 2, skal omfatte levering af ydelser i hele kommunen eller i et eller flere af kommunens distrikter, jf. § 11. Vælger kommunalbestyrelsen, at der alene skal gennemføres udbud i enkelte distrikter, finder reglerne om godkendelse af enhver kvalificeret leverandør efter § 3, stk. 1, nr. 1, anvendelse for hvert af kommunens øvrige distrikter.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at et udbud efter § 3, stk. 1, nr. 2, skal omfatte levering af én, flere eller alle ydelseskategorier, jf. § 10. Vælger kommunalbestyrelsen, at der alene skal gennemføres udbud efter § 3, stk. 1, nr. 2, for enkelte ydelseskategorier, finder reglerne om godkendelse af enhver kvalificeret leverandør efter § 3, stk. 1, nr. 1, anvendelse for alle øvrige ydelseskategorier.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at give modtagerne af personlig og praktisk hjælp frit leverandørvalg via udbudsmodellen, skal kommunalbestyrelsen samtidig træffe beslutning om, hvorvidt udbuddet skal omfatte en enkelt, flere eller alle ydelseskategorier.

Der skal udfærdiges udbudsmateriale for hver af de ydelseskategorier, der bringes i udbud.

Anvendelse af udbudsmodellen medfører, at kommunalbestyrelsen skal begrænse antallet af leverandører, som hjemmehjælpsmodtagerne kan vælge imellem. Som det fremgår af § 4, skal der indgås kontrakt med to til fem leverandører inden for hver ydelseskategori. Hvis madservice bringes i udbud, skal udbudet resultere i, at der skabes reelle valgmuligheder såvel for hjemmehjælpsmodtagere der modtager madservice med udbringning som for hjemmehjælpsmodtagere der modtager madservice uden udbringning. Kommunalbestyrelsen skal som minimum indgå kontrakt med to leverandører, mens der ikke er noget lovgivningsmæssigt loft over antallet af leverandører inden for madservice.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres udbud i hele kommunen, eller om udbuddet skal begrænses til at omfatte et eller flere af kommunens distrikter.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger, at udbuddet ikke skal gælde alle ydelseskategorier, vil godkendelsesmodellen automatisk gælde for de resterende ydelseskategorier. Samme forhold gør sig gældende, hvis beslutningen om at anvende udbudsmodellen kun gælder for nogle af kommunens distrikter, idet godkendelsesmodellen så automatisk vil gælde i de distrikter, hvor der ikke gennemføres en udbudsforretning.

Kommunalbestyrelsens beslutning om via udbud at tilbyde kontrakt med to, tre, fire eller fem tilbudsgivere skal fremgå af udbudsmaterialet, så de leverandører, der afgiver tilbud, på forhånd ved, at de vil skulle levere ydelserne i konkurrence med en eller flere andre leverandører. Tilsvarende skal det i udbudsmaterialet for udbud af madservice præciseres, hvor mange leverandører kommunalbestyrelsen ønsker at indgå kontrakt med.

Efter et udbud skal kommunalbestyrelsen vælge de leverandører, der har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud, i overensstemmelse med de konkurrenceretlige regler. Den kommunale leverandør skal afgive tilbud på lige fod med alle andre leverandører. Der kan ikke på forhånd indgås aftaler eller træffes beslutning om, at der skal indgås kontrakt med en bestemt leverandør.

Ændringer i kvalitetskravene: Skift mellem modeller og ændringer i serviceniveau

Kommunalbestyrelsen kan ændre den trufne beslutning om valg af henholdsvis godkendelsesmodel eller udbudsmodel i overensstemmelse med de lokalpolitiske ønsker herom. Overvejelserne herom vil typisk kunne ske i forbindelse med den årlige revision af kvalitetsstandarden. Derfor bør kommunalbestyrelsen i de indgåede kontrakter med leverandørerne - efter begge modeller - tage forbehold for, at kontrakten kan opsiges med et givet varsel, således at kommunalbestyrelsen har mulighed for at skifte fra den ene model til den anden.

I forbindelse med revisionen af kvalitetsstandard vil kommunalbestyrelsen endvidere skulle træffe beslutninger om serviceniveauet i ældreplejen, og dermed for grundlaget for kvalitetskravene til leverandørerne. Der bør derfor ligeledes i kontrakterne med leverandørerne tages forbehold for, at der kan ske ændringer i kvalitetskravene til leverandørerne, hvis kommunalbestyrelsen beslutter at foretage ændringer i det kommunale serviceniveau.

Kapitel 6

Priskrav

Kapitel 6

Priskrav

§ 6. Modtagere af personlig og praktisk hjælp efter lovens § 71 skal, efter kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med flere leverandører, jf. §§ 3 - 5, vælge, hvilken leverandør, der skal udføre de opgaver, der er truffet afgørelse om efter lovens § 71, jf. §§ 75 og 75 a.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte frist for, hvornår modtagere af hjælp efter § 71 efter anmodning har ret til at skifte til andre godkendte leverandører. Fristen for skift af leverandør skal være rimelig og må ikke overstige 1 måned fra udgangen af den måned, hvori modtageren af hjælpen har anmodet om at skifte leverandør.

Stk. 3. Beboere i plejehjem, plejeboliger og lignende boligenheder, jf. lovens § 75 d, der modtager hjælp efter lovens § 71, er ikke omfattet af retten til selv at vælge leverandør efter reglerne i lovens § 75 c.

Retten til frit at vælge imellem de leverandører af personlig og praktisk hjælp, som kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med, omfatter alle personer, der modtager hjælp efter servicelovens § 71.

Beboere i plejehjem og lignende boligenheder er dog ikke omfattet af retten til selv at vælge leverandør af serviceydelser. Beboere i disse boligenheder har særlige plejebehov, der bedst varetages ved en samlet og koordineret indsats, hvor den enkelte leverandør har base under boligenhedens tag. Der skal derfor kun være én leverandør i hver plejeboligenhed. Denne leverandør skal kunne levere såvel personlig pleje som praktisk hjælp til alle boligenhedens beboere.

En modtager af personlig og praktisk hjælp kan frit vælge mellem de leverandører, der af kommunalbestyrelsen er godkendt til at levere de ydelser, som modtageren i medfør af afgørelsen er berettiget til at modtage.

Hvis modtageren er berettiget til hjælp fra forskellige ydelseskategorier - eksempelvis hvis modtageren både er berettiget til personlig og praktisk hjælp - kan modtageren vælge forskellige leverandører til at varetage opgaverne indenfor de forskellige ydelseskategorier. I de tilfælde, hvor modtageren af hjælpen ønsker at gøre brug af adgangen til at vælge forskellige leverandører til de forskellige ydelsestyper, vil det kunne betyde en indskrænkelse i modtagerens mulighed for at bytte de visiterede ydelser med andre ydelser, jf. § 75 f i lov om social service. Modtageren af hjælpen skal gøres opmærksom på dette i det informationsmateriale, der er udarbejdet til brug for modtagerens valg af leverandør.

Kommunalbestyrelsen må ikke indføre begrænsninger i modtagerens valgfrihed, eksempelvis i form af begrænsninger i, hvor mange gange en modtager må skifte leverandør.

Kommunalbestyrelsen skal, af hensyn til leverandørens muligheder for at omstille sig til ændringer i modtagerkredsen, fastsætte frister for hvor hurtigt en modtager kan skifte fra en leverandør til en anden, efter der er tilkendegivet anmodning om leverandørskifte. Fristen skal fastsættes afhængigt af de konkrete forhold, og skal være rimelig set i forhold til ydelsens karakter. Hvis særlige forhold gør sig gældende (fx alvorlige uoverensstemmelser mellem modtager og leverandør), skal der kunne afviges fra den generelt fastsatte frist. Leverandørskift skal i alle tilfælde kunne ske senest en måned efter udgangen af den måned, hvori modtageren af hjælpen har anmodet om at skifte leverandør.

Kommunalbestyrelsen skal, i samarbejde med leverandørerne, udarbejde og ajourføre orienteringsmateriale om alle de leverandører, der er godkendt/indgået kontrakt med om levering af personlig og/ eller praktisk hjælp. Informationsmaterialet skal dels indeholde en grundig præsentation af de enkelte leverandører, og dels indeholde generelle oplysninger om muligheden for at vælge, herunder muligheden for, og varsling af, et ønske om at skifte til en anden leverandør. Det generelle informationsmateriale skal endvidere indeholde oplysninger om, hvilken betydning det har for modtagerens mulighed for at bytte de visiterede ydelser med andre ydelser, jf. servicelovens § 75 f, hvis modtageren vælger en leverandør, der ikke er godkendt til at levere alle typer af ydelser.

Alle leverandører skal behandles lige, og skal derfor i informationsmaterialet have de samme muligheder for at præsentere sig.

Præsentationen af den enkelte leverandør skal være præcis og udtømmende, og skal indeholde alle de informationer, der kan have betydning for modtagerens valg af leverandør. Det vil typisk være vigtigt for modtageren at vide, hvem der kommer i hjemmet for at løse opgaverne. Derfor vil den enkelte leverandør i orienteringsmaterialet skulle oplyse, om der er indgået aftale med underleverandører, der skal varetage en del af opgaveløsningen.

I kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har valgt at bruge godkendelsesmodellen, må der forventes at kunne ske ændringer i orienteringsmaterialet op til fire gange årligt, i forbindelse med den kvartalsvise godkendelse af nye leverandører. Det kan derfor overvejes at udforme orienteringsmaterialet på en sådan måde, at det uden de store omkostninger kan suppleres eller justeres, hvis leverandører bliver godkendt eller ophører med at være godkendte.

Informationsmaterialet skal i forbindelse med afgørelsen om hjælpen udleveres til de personer, der er tildelt hjælp efter § 71. Modtageren af hjælpen efter § 71 skal på baggrund af informationsmaterialet træffe beslutning om, hvilken af de godkendte leverandører der skal udføre hjælpen.

Informationsmaterialet skal som nævnt løbende opdateres, hvis der sker ændringer i leverandørkredsen, fx i forbindelse med indgåelse eller opsigelse af kontrakter med leverandørerne. Den kommunale myndighed skal sørge for, at det opdaterede informationsmateriale udleveres til alle de modtagere af hjælp efter § 71, der er omfattet af de ændrede valgmuligheder.

Formålet med informationsmaterialet er, at give hjemmehjælpsmodtagerne grundlag for at vælge leverandør af personlig og praktisk hjælp, og forpligtigelsen til at udforme materialet skal ses i dette lys. Det lovpligtige informationsmateriale har ikke til formål at erstatte de generelle markedsføringsinitiativer, leverandøren iværksætter for virksomheden

Leverandørens generelle markedsføringsinitiativer i form af annoncer, husstandsomdelte brochurer m.v., er således ikke er en del af de kommunale myndigheders ansvarsområde, men er omfattet af de almindelige regler om markedsføring m.v. Der er dog ikke noget til hinder for, at private leverandører i markedsføringsøjemed oplyser, at de er godkendt til at levere personlig og praktisk hjælp, og at virksomheden leverer andre ydelser, som også hjemmehjælpsmodtagere kan benytte sig af mod betaling.

I forbindelse med afgørelsen om personlig og praktisk hjælp vil den kommunale myndighed få kendskab til en række personlige oplysninger om hjemmehjælpsmodtageren. Disse oplysninger, herunder oplysninger om modtagerens navn og adresse, må kun videregives til leverandørerne til det angivne formål, det vil sige levering af personlig og praktisk hjælp. Det følger bl.a. af forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og persondatalovens regler om anvendelse af personlige oplysninger, som gælder for alle leverandører af hjemmehjælp.

Det betyder fx, at de kommunale myndigheder ikke må udlevere lister over hjemmehjælpsmodtagere i kommunen til leverandører, hvis oplysningerne skal bruges af leverandøren til at udsende brochurer eller på anden måde indgå i en målrettet markedsføring af leverandørvirksomheden.

Den kommunale myndighed skal være opmærksom på, om modtageren af hjælpen er ude af stand til selv at vælge leverandør, eller har svært ved at overskue konsekvenserne af et valg. I sådanne tilfælde skal den kommunale myndighed påse, om der er pårørende eller andre, herunder en værge, der kan varetage den pågældendes interesser.

I forhold til udmøntningen af den konkrete afgørelse skal den kommunale myndighed indgå en skriftlig aftale med den valgte leverandør om den konkrete udførelse af den hjælp, der er truffet afgørelse om.

Hjemmesygepleje

Lovgivningen om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp omfatter ikke hjemmesygeplejeydelser. Den enkelte kommunalbestyrelse afgør, om modtagerne af hjemmesygepleje skal have muligheder for at vælge mellem forskellige leverandører af sygeplejeydelser.

Når kommunalbestyrelsen skal fastsætte kvalitets- og priskrav for personlig og praktisk hjælp, er det en forudsætning, at kommunalbestyrelsen skelner mellem ydelser efter § 71 i lov om social service og andre ydelser som fx hjemmesygeplejeydelser.

Kapitel 7

Frit valg af leverandør af madservice

Kapitel 7

Frit valg af leverandør af madservice

Kapitel 8

Offentliggørelse af kvalitets- og priskrav samt oplysninger om godkendte leverandører

Kapitel 8

Offentliggørelse af kvalitets- og priskrav samt oplysninger om godkendte leverandører

Kommunalbestyrelsen skal mindst 1 gang årligt elektronisk indberette kvalitets- og priskrav samt oplysninger om de leverandører, der er godkendt til at levere ydelser, til Socialministeriets fritvalgsdatabase. De oplysninger, der er indberettet til databasen skal til enhver tid være de gældende oplysninger. Styrelsen for Social Service administrerer databasen, der findes på www.fritvalgsdatabasen.dk

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at offentliggøre kravene, samt indberette de oplysninger om de godkendte leverandører, er opfyldt gennem indberetningen til Socialministeriet. Socialministeriet vil umiddelbart efter kommunalbestyrelsens indberetning gøre oplysningerne offentligt tilgængelige. Kommunalbestyrelsen har desuden pligt til at offentliggøre de fastsatte kvalitetskrav til leverandørerne i kvalitetsstandarden, jf. § 1, stk. 4, og kan herudover vælge at offentliggøre og informere om kvalitets- og priskravene gennem andre medier m.v. Kommunalbestyrelsen modtog i november 2002 skrivelse nr. 9580 af 27. november 2002 om krav og procedure for indberetning til fritvalgsdatabasen.

Frit valgs databasen

Det er kun kommunale myndigheder, der kan indberette informationer til databasen. Alle informationer i databasen er tilgængelige for offentligheden.

Databasen består dels af en række kommuneoplysninger som stamdata om kommunen samt eventuel distriktsopdeling. Dels af generelle leverandørkrav; fx leveringsgaranti, afrapporteringskrav, arbejdsmiljø, brugerundersøgelser, samt endelig kvalitets- og priskrav til de enkelte ydelseskategorier. Derudover indeholder databasen en oversigt over godkendte leverandører, stamdata på godkendte leverandører samt til hvad og i hvilket distrikt leverandøren er godkendt.

Kommunalbestyrelserne kan indberette informationsmateriale om leverandører i form af det materiale, der er udarbejdet i samarbejde mellem kommunen og leverandøren, jf. § 75 c, stk. 4.

Databasens har tre overordnede formål.

For det første skal databasen være det offentligt tilgængelige medie, hvor alle kommuner skal indberette deres kvalitets- og priskrav m.v., jf. lovens § 75 c, stk. 1 og § 75 d, stk. 2.

For det andet giver databasen borgere, kommuner, leverandører og andre interessenter let adgang til de offentliggjorte kvalitets- og priskrav samt de godkendte leverandører.

For det tredje fungerer databasen som det sted, hvor kommunale myndigheder kan få en oversigt over alle leverandører, der er godkendt til levering af personlig og/ eller praktisk hjælp i de enkelte kommuner. Leverandører, der har indgået kontrakt med en eller flere kommuner, skal som udgangspunkt anses for generelt kvalificeret til at udføre disse opgaver, jf. § 75 c, stk. 3.

§ 8. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter lovens § 75 c, stk. 1, de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 71. Kvalitetskravene skal afspejle den af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetsstandard for indholdet og leveringen af ydelserne, jf. § 1.

Stk. 2. Kvalitetskravene skal anvendes som grundlag for kommunalbestyrelsens godkendelse og indgåelse af kontrakt med leverandører af personlig og praktisk hjælp, jf. § 17, stk. 1 og 2.

Kapitel 9

Kommunale samarbejder m.v.

Kapitel 9

Kommunale samarbejder m.v.

Lovgivningen om frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp ændrer ikke på de nuværende regler for kommuners adgang til at samarbejde med andre kommuner, herunder deltagelse i kommunale fællesskaber, jf. den kommunale styrelseslovs § 60.

For så vidt angår spørgsmålet om regelgrundlaget for kommunale fællesskaber, jf. den kommunale styrelseslovs § 60, skal der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning af 28. juni 2001 om regeludstedelse i forhold til kommunerne, pkt. 4.1.8. Vejledningen kan findes på Indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside. Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen ikke kan delegere beføjelser til et kommunalt fællesskab. Hvis et kommunalt fællesskab skal varetage kommunale opgaver, skal det derfor ske ved en overførsel af selve kompetencen i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af kommunale fællesskaber, med deraf følgende krav om tilsynsmyndighedernes godkendelse. Der gælder ingen begrænsninger med hensyn til, hvilke opgaver og hvilken kompetence kommunalbestyrelser kan tillægge kommunale fællesskaber med mindre andet følger af lovgivningen. For så vidt angår opgaver vedrørende myndighedsudøvelse – det vil sige i hvert fald den del, der består i at regulere borgernes retsforhold – typisk i form af meddelelse af forbud, påbud og tilladelser - vil det normalt kræve, at der er holdepunkter i loven for at antage, at opgaven kan overføres til et kommunalt fællesskab.

Der er ikke i den sociale lovgivning hjemmel til, at de kommunale myndigheder kan delegere kompetencen til myndighedsudøvelse til fx at træffe afgørelser om personlig eller praktisk hjælp, eller føre tilsyn med levering af disse ydelser, til kommunale fællesskaber.

Kommunal leverandørvirksomhed til andre kommuner

Kommunalfuldmagtsreglerne, herunder kommunernes adgang til ud fra værdispildsbetragtninger at udnytte overskudskapacitet, giver kommunalbestyrelsen hjemmel til i et vist begrænset omfang at lade den kommunale leverandør virksomhed levere personlig og praktisk hjælp til andre offentlige myndigheder.

Der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om regeludstedelse i forhold til kommunerne, oktober 2001, punkt 4.5, hvor kommunalfuldmagtsreglerne, herunder reglerne om udnyttelse af overskudskapacitet, er beskrevet.

Udover den begrænsede hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne er der endvidere hjemmel til sådanne aktiviteter i lov nr. 378 af 14. juni 1995 om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder.

Lov nr. 378 giver kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hjemmel til at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, som kommuner og amtskommuner efter gældende regler i øvrigt kan løse for sig selv.

For de nærmere regler herom skal henvises til bekendtgørelse nr. 533 af 28. juni 1995, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 566 af 27. juni 2002 (nedsættelse af udbudsgrænse) samt vejledning 107 af 30. juni 1995.

Nedenfor beskrives nogle særlige forhold kommunerne skal være opmærksomme på, hvis de ønsker at levere personlig og praktisk hjælp til andre kommuner, i overensstemmelse med såvel servicelovens regler om frit leverandørvalg som de generelle regler for kommuners adgang til at levere til andre kommuner, som der er henvist til ovenfor.

Central i denne forbindelse er bestemmelsen om, at såfremt værdien af en opgave overstiger 500.000 kr., kan en kommunalbestyrelse kun afgive tilbud på og indgå aftale om udførelse af opgaven for andre kommuner, når opgaven har været i udbud.

I forhold til godkendelsesmodellen betyder dette, at en kommunal leverandørvirksomhed under nedennævnte forudsætninger kan godkendes som leverandør af personlig og praktisk hjælp i en anden kommune, hvis den mulige værdi af opgavevaretagelsen ikke overstiger tærskelværdien på 500.000 kr.

Ved opgaver, der omfatter løbende driftsarbejder, skal værdien af opgaven efter lov nr. 378 opgøres for den samlede kontraktperiode, dog højst for en 48 måneders periode. Konkret stilles der krav om, at det ud fra en samlet afvejning af ydelseskategoriernes art og omfang må lægges til grund, at værdien af opgavevaretagelsen ikke overstiger tærskelværdien.

Da en kommune ikke må yde tilskud til en anden kommune, må den pågældende kommune alene afgive tilbud på, og indgå aftale om, leveringen til en pris, der enten svarer til eller ligger over den af leverandørkommunen foretagne omkostningskalkulation efter bekendtgørelse nr. 533. Da det følger af serviceloven, at den ordregivende kommune skal fastsætte priskrav, som alle leverandører skal overholde, vil en anden kommune således alene kunne indgå aftale om opgaven med hjemmel i lov nr. 378, hvis den fastsatte pris enten svarer til eller ligger over det beløb, som leverandørkommunen er kommet frem til, efter at have udført den tidligere nævnte omkostningskalkulation.

Hvis der gennemføres en udbudsforretning inden for godkendelsesmodellens rammer, jf. § 15, stk. 3, er der dog mulighed for, at én kommunes leverandørvirksomhed kan blive hovedleverandør for en anden kommunal myndighed. De nærmere betingelser for at gennemføre en udbudsforretning inden for godkendelsesmodellens rammer er beskrevet i kapitel 6.

Beslutter kommunalbestyrelsen at anvende udbudsmodellen som ramme for at godkende og skrive kontrakt med leverandører af personlig og praktisk hjælp, er der ikke noget til hinder for, at en kommunal leverandør kan afgive tilbud til andre kommunale myndigheder, med henblik på at blive godkendt og skrive kontrakt om leverance af personlig og praktisk hjælp.

Tærskelværdien har ingen betydning i denne situation, idet servicelovens betingelser for udbud er analoge til udbudsbetingelserne i lov nr. 378.

I disse tilfælde skal den tilbudsgivende kommune tillige overholde reglerne om omkostningskalkulation i lov nr. 378, ligesom kommunen alene må afgive tilbud på udførelse af en opgave til en pris, der enten svarer til eller ligger over den af kommunen foretagne omkostningskalkulation efter bekendtgørelse nr. 533.

§ 9. Kommunalbestyrelsen skal, jf. § 8, stk. 1, stille krav om, at leverandøren skal stille et beredskab til rådighed for at sikre leveringen af de ydelser, der er truffet afgørelse om, og for at sikre, at aftalen om levering af ydelser overholdes. Kommunalbestyrelsen skal endvidere stille krav til leverandøren om overholdelse af de generelle retningslinier, kommunalbestyrelsen har fastsat for erstatningshjælp ved aflysninger m.v., jf. lovens § 75 b.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvilke krav der skal stilles til leverandøren i forbindelse med ændringer i kredsen af personer, der modtager hjælp efter servicelovens § 71, ændringer i den enkelte modtagers behov for hjælp eller andre ændringer ved leveringen af ydelser. Kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at leverandøren informerer myndigheden om ændringer i modtagerens behov for hjælp, samt om, hvordan denne information fra leverandøren skal formidles.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at leverandøren skal acceptere alle modtagere, der vælger den pågældende leverandør.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at leverandøren stiller sikkerhed for kontraktens opfyldelse. Sikkerhedsstillelsen skal stå i et rimeligt forhold til den forventede omsætning hos leverandøren.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ikke stille kvalitetskrav til leverandører af madservice, der bevirker, at alle leverandører skal benytte en bestemt produktionsform.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter lovens § 75 d, stk. 2, krav til leverandører af kommunale serviceydelser til beboere i plejehjem m.v. Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere krav til kvaliteten af øvrige ydelser, der leveres af den kommunale leverandør i forbindelse med driften af plejehjem m.v. Kvalitetskravene til ydelser leveret efter lovens § 71 fastsættes i overensstemmelse med retningslinierne i § 8, stk. 1.

§ 9....

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ikke stille kvalitetskrav til leverandører af madservice, der bevirker, at alle leverandører skal benytte en bestemt produktionsform.

Stk. 6....

Kapitel 10

Betaling af leverandører af personlig og praktisk hjælp

Kapitel 10

Betaling af leverandører af personlig og praktisk hjælp

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte selvstændige kvalitetskrav for ydelseskategorierne personlig pleje, madservice med udbringning, madservice uden udbringning til hjemmet og øvrig praktisk hjælp.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte særskilte kvalitetskrav for alle ydelser, der produceres udenfor hjemmet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kvalitetskrav for flere ydelseskategorier end de i stk. 1 og stk. 2 nævnte.

Stk. 4. Kvalitetskravene skal anvendes som grundlag for godkendelse af leverandører indenfor hver ydelseskategori. Enhver leverandør, der opfylder kvalitetskravene til hver enkelt ydelseskategori, skal kunne godkendes til at levere ydelser indenfor denne kategori, jf. § 17, stk. 1, jf. dog § 3, stk. 1 nr. 2.

Kapitel 11

Regnskab og kontrol

Kapitel 11

Regnskab og kontrol

§ 11. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidt kommunen skal opdeles i distrikter, jf. § 5.

Stk. 2. Vælger kommunalbestyrelsen at distriktsopdele kommunen, jf. stk. 1, skal denne opdeling afspejles i kravene til leverandørerne.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at fastsætte og offentliggøre kvalitetskrav til leverandørerne af personlig og praktisk hjælp er nærmere beskrevet i §§ 7-11 i bekendtgørelsen. Udgangspunktet for fastsættelsen af kvalitetskravene er de politiske beslutninger om blandt andet serviceniveau, udførelse af hjælpen m.v., som kommunalbestyrelsen har truffet, og som fremgår af kvalitetsstandarden, jf. kapitel 2.

Kvalitetskravene skal medvirke til at skabe gennemsigtighed om kommunalbestyrelsens prioriteringer, mål og værdier, og dermed medvirke til at give hjemmehjælpsmodtagere og andre borgere et klart billede af, hvad de kan forvente af den personlige og praktiske hjælp i kommunen, uanset hvilken leverandør modtageren vælger.

Selv om kvalitetskravene skal målrettes leverandørerne af personlig og praktisk hjælp, er det vigtigt at fastholde fokus på, at formålet med kvalitetskravene er at sikre en professionel, kvalificeret og værdig behandling af hjemmehjælpsmodtagerne. Kommunalbestyrelsen skal have dette formål for øje, og skal udforme kvalitetskravene, så de kan understøtte varetagelsen af kommunalbestyrelsens myndighedsopgave med at sikre, at hjemmehjælpsmodtagerne får den hjælp, de har behov for og krav på. Som konsekvens heraf skal kvalitetskravene til leverandørerne udformes, så der skabes sikkerhed for overholdelse af kravene i lovens § 75 om, at afgørelsen om hjælp efter § 71 skal efterleves, samt om, at afgørelserne skal indeholde frister for erstatningshjælp, hvis der undtagelsesvis sker aflysninger.

Generelle krav til alle leverandører

De kvalitetskrav, kommunalbestyrelsen fastsætter, gælder alle leverandører af personlig og praktisk hjælp - både private leverandører (herunder selvejende institutioner) og kommunale leverandører. Der må hverken før eller efter godkendelsen af leverandører stilles særlige kvalitetskrav med henblik på at give enkelte leverandører konkurrencemæssige fordele frem for andre leverandører.

Kvalitetskravene skal blandt andet fastsættes med henblik på at give modtagerne af personlig og praktisk hjælp størst mulig valgfrihed mellem forskellige leverandører. Kravene skal være saglige, konkrete og velunderbyggede, og må ikke være konkurrenceforvridende.

Kommunalbestyrelsen kan ved hjælp af kvalitetskravene blandt andet skabe sikkerhed for, at alle leverandører af personlig og praktisk hjælp lever op til de målsætninger, kommunalbestyrelsen har sat for forhold som arbejdsmiljø, personalepolitik, uddannelse m.v.

Kommunalbestyrelsen kan stille kvalitetskrav, der fremmer formålet i lov om aktiv social politik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om at bevare og udbygge arbejdspladsens rummelighed - initiativer, der medvirker til forebyggelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Yderligere informationer om sociale klausuler kan fås på www.udbudsportalen.dk under socialaftaler.

Kommunalbestyrelsen skal via kvalitetskravene skabe sikkerhed for, at leverandørerne kan efterleve de afgørelser, der er truffet om hjælp og hjælpens udførelse. Det betyder blandt andet, at der bør stilles krav om, at leverandøren har et beredskab til at håndtere ferie- og sygdomsperioder blandt personalet, og til at håndtere pludseligt opståede ændringer i behovet for hjælp hos de hjemmehjælpsmodtagere, der har valgt netop denne leverandør. Kommunalbestyrelsen bør også stille krav om, hvor hurtigt leverandøren skal kunne påtage sig at levere hjælp til nye hjemmehjælpsmodtagere.

Leverandøren kan, blandt andet med henblik på at sikre det nødvendige beredskab, indgå aftaler med underleverandører om levering af dele af ydelserne, eller at indgå aftaler med andre leverandører om fælles levering af ydelser. Det vil i sådanne tilfælde være dén leverandør, der har indgået kontrakt med kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at underleverandøren er bekendt med og lever op til de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav. Hvis en godkendt leverandør har indgået aftale med underleverandører, skal kommunalbestyrelsen, i lighed med hjemmehjælpsmodtagerne, orienteres om dette.

Ved udarbejdelsen af kvalitetskravene bør kommunalbestyrelsen endvidere sikre, at leverandørerne gøres bekendt med de særlige forvaltningsretlige hensyn, der skal tages i forbindelse med levering af sociale ydelser som personlig og praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen skal derfor stille krav til leverandørerne om overholdelse af reglerne om bl.a. tavshedspligt jf. retssikkerhedslovens § 43, stk. 2 og 3.

For at sikre levering af ydelserne i tilfælde af helt uforudsete forhold (konkurs eller lignende), kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at leverandøren sætter en form for sikkerhed i forbindelse med kontraktindgåelsen. Sikkerhedsstillelsen, der fx kan være en indefrysning af et beløb, en aftale med et vikarbureau eller lignende, skal stå i et rimeligt forhold til leverandørens forventede omsætning ved levering af personlig og praktisk hjælp.

Arbejdsredskaber og hjælpemidler til levering af personlig og praktisk hjælp

For at understøtte, at leveringen af personlig og praktisk hjælp sker i overensstemmelse med fx arbejdsmiljøreglerne, og at leverandøren opfylder sin forpligtelse til at informere den kommunale myndighed om de leverede ydelser, ændringer i modtagerens behov eller lignende, kan det være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at anvende forskellige arbejdsredskaber eller tekniske hjælpemidler ved leveringen af ydelserne. Det vil som udgangspunkt være leverandørens ansvar at tilvejebringe arbejdsredskaber og tekniske hjælpemidler, der anvendes i hjemmet. Den kommunale leverandørvirksomheds omkostninger til sådanne redskaber, skal derfor også medtages i fastsættelsen af priskrav til alle leverandører, jf. kapitel 6.

Kommunalbestyrelsen skal jf. § 75 b sikre, at hjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse stille krav om, at leverandøren kan dokumentere, at hjemmehjælpsmodtageren har fået de ydelser, der er truffet afgørelse om, og at de aftaler, der er indgået med hjemmehjælpsmodtageren om udmøntning af afgørelsen/levering af hjælpen, overholdes. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at dokumentationen, kommunikationen med og indberetningen til den kommunale myndighed sker på en bestemt måde, eksempelvis via elektronisk indberetning eller lignende. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse kræve, at leverandøren anskaffer de nødvendige arbejdsredskaber hertil. Leverandøren vil alene kunne pålægges at anskaffe de redskaber, der er nødvendige for at foretage den fornødne dokumentation, kommunikation eller indberetning. Da opfølgningen på dokumentationen er en myndighedsopgave, kan kommunalbestyrelsen ikke pålægge leverandørerne at afholde udgifterne til det materiel, der skal forarbejde den indberettede dokumentation hos myndigheden.

Sikringen af personalets arbejdsmiljø er et andet hensyn, der kan give behov for særlige arbejdsredskaber. Sikring af arbejdsmiljøet er et ansvar, som den enkelte arbejdsgiver har i forhold til sit personale. Kommunalbestyrelsen kan betinge godkendelsen af en leverandør af, at leverandøren lever op til de lovgivningsmæssigt fastsatte arbejdsmiljøkrav m.v. Dette indebærer blandt andet, at kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte leverandør skal sørge for/afholde udgiften til, de arbejdsredskaber (eksempelvis plejesenge, lifte og lignende), der er nødvendige for at sikre arbejdsmiljøet i hjemmehjælpsmodtagerens hjem.

Det er vigtigt, at der skelnes mellem personlige hjælpemidler, der er tilvejebragt af hensyn til hjemmehjælpsmodtageren, og hjælpemidler/arbejdsredskaber, der er tilvejebragt af hensyn til personalets arbejdsforhold. I modsætning til arbejdsmiljørelaterede hjælpemidler, som leverandøren/arbejdsgiveren har ansvaret for, vil det være de kommunale myndigheder, der har ansvaret for at fremskaffe og finansiere personlige hjælpemidler til hjemmehjælpsmodtagerne.

De arbejdsmiljørelaterede redskaber/hjælpemidler vil ofte være møbler eller installationer, der er mere eller mindre stationære, og som vil skulle være fast til stede hos hjemmehjælpsmodtageren, uanset hvilken leverandør, der vælges. Det kan derfor - ikke mindst af hensyn til hjemmehjælpsmodtageren - være hensigtsmæssigt, at redskaberne ejes og installeres af en central instans, der tilbyder at udleje eller lease redskaberne til de godkendte leverandører. Hermed skabes der mulighed for at begrænse de gener, hjemmehjælpsmodtageren vil opleve, ved at hjælpemidlerne/redskaberne skal udskiftes, hvis hjemmehjælpsmodtageren vælger at skifte leverandør.

Differentiering af kvalitetskrav

Den overordnede målsætning med reglerne om frit leverandørvalg er at give hjemmehjælpsmodtagerne valgmuligheder mellem så mange kvalificerede leverandører som muligt. Derfor skal der ved fastsættelsen af kvalitetskravene skabes de bedst mulige betingelser for, at en bred vifte af leverandører kan opnå kommunalbestyrelsens godkendelse. Det betyder blandt andet, at kvalitetskravene ikke må udformes på en måde, der medfører en generel udelukkelse af mindre, private virksomheder.

For at sikre bredden i leverandørkredsen skal kommunalbestyrelsen fastsætte kvalitetskrav for flere forskelle ydelseskategorier. Der skal som minimum fastsættes særskilte kvalitetskrav for den personlige pleje, madservice med udbringning, madservice uden udbringning til hjemmet og for den øvrige praktiske hjælp (rengøring m.v.). Hvis kommunalbestyrelsen har udskilt, eller ønsker at udskille, visse typer af hjælp yderligere, skal der fastsættes særskilte kvalitetskrav for disse opgaver. Det kan være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at løse opgaver i forbindelse med fx vask eller udbringning af dagligvarer via særlige ordninger udenfor hjemmehjælpsmodtagerens hjem, skal der fastsættes særskilte kvalitetskrav for disse opgaver. Potentielle leverandører kan anmode om at blive godkendt som leverandør af ydelser indenfor hver enkelt ydelseskategori, hvor der fastsættes særskilte kvalitetskrav.

Kvalitetskrav for levering af ydelser i plejehjem og lignende boligenheder

Beboere i plejehjem og lignende boligenheder er som nævnt ikke omfattet af retten til selv at vælge leverandør af serviceydelser. Derfor kan leverandører ikke søge om at blive godkendt til at levere ydelser i disse boligenheder efter godkendelsesmodellen.

Kommunalbestyrelsen er dog, med henblik på at skabe gennemsigtighed, forpligtet til at fastsætte og offentliggøre kvalitetskrav for kommunale serviceydelser til beboere i disse boligenheder, samt krav til kvaliteten af øvrige ydelser, der leveres i disse boligenheder.

Kapitel 12

Klageadgang

Kapitel 12

Klageadgang

Udgangspunktet for reglerne om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp er, at der ikke må ske konkurrenceforvridning mellem leverandører. I tilfælde hvor der er begrundet tvivl om, hvorvidt dette princip er overholdt, eller om lovgivningen i øvrigt er overholdt i forbindelse med administrationen af reglerne om frit valg, har leverandøren flere klagemuligheder. Nedenfor beskrives disse muligheder.

Det bemærkes generelt, at en leverandør – inden vedkommende eventuelt retter henvendelse til en anden (klage)myndighed – altid kan rette henvendelse til forvaltningen eller kommunalbestyrelsen i den kommune, som efter leverandørens opfattelse ikke administrerer reglerne korrekt. Herved får kommunen mulighed for at genoverveje sine beslutninger, inden en egentlig klageprocedure iværksættes.

Klage over fastsættelse af priskrav

Klage over, at de fastsatte priskrav (servicelovens § 75 c) vedrørende godkendelsesmodellen indeholder konkurrenceforvridende støtte, kan rettes til Konkurrencerådet.

Hvis Konkurrencerådet finder, at der foreligger konkurrenceforvridende støtte, hører rådet tilsynsmyndigheden (det almindelige kommunale tilsyn) om lovligheden af støtten.

Hvis der foreligger en ulovlig konkurrenceforvridende støtte, kan rådet udstede påbud til den kommunale myndighed om, at støtten skal ophøre, hvis

1) støtten direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen

og

2) støtten ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.

I tilfælde hvor kommunalbestyrelsen har benyttet muligheden for at indregne forventede effektiviseringsgevinster i prisfastsættelsen, sættes der særlige krav til at prisfastsættelsen. Hvis det efterfølgende viser sig, at kommunalbestyrelsen må opregulere priserne væsentligt, vil det som udgangspunkt antages, at der allerede på tidspunktet for fastsættelsen af prisen forelå en bevidst konkurrenceforvridende situation.

Konkurrencestyrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet. Henvendelse vedrørende spørgsmål om konkurrenceforvridende støtte kan ske til

Konkurrencestyrelsen

Nyropsgade 30

1780 København V

Konkurrencestyrelsen har udgivet en vejledning om konkurrenceforvridende støtte. Vejledningen kan findes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside www.ks.dk under »publikationer«.

Klage over fastsættelse af kvalitetskrav

En klage over, at der stilles forskellige kvalitetskrav til leverandørerne, og at der derfor sker en forskelsbehandling af leverandørerne, vil i visse tilfælde være omfattet af konkurrenceloven. Henvendelse herom kan ske til Konkurrencestyrelsen.

Andre spørgsmål om lovligheden af kommunalbestyrelsens fastsættelse af kvalitetskrav kan indbringes for den tilsynsførende statsamtmand, jf. lov om kommunernes styrelse § 47, stk. 2. Hvis statsamtmanden beslutter, at der er grundlag for at rejse en tilsynssag, vil denne tage stilling til, om fastsættelsen af kvalitetskravene er i overensstemmelse med lovgivningen, herunder om kommunalbestyrelsen har fastsat usaglige kvalitetskrav, og om reglerne i bekendtgørelsen generelt er opfyldt.

Klage over udbud af ydelser

Det er afgørende for den frie konkurrence, at alle tilbudsgivere får lige vilkår i et udbud.

En forbigået virksomhed kan derfor klage til Konkurrencestyrelsen over et udbud, hvis der er grund til at tro, at nogle af reglerne om udbud ikke er overholdt, jf. ovenfor.

Derfor er det i begge tilfælde bedst at klage så tidligt som muligt over det, der ser ud til at gå galt, og inden udbudsforretningen er afsluttet, dvs. inden udbyder har besluttet, hvem der skal have ordren, og kontrakten om opgaven er skrevet under.

Konkurrencestyrelsen har den mulighed, at den hurtigt kan tage kontakt til udbyderen eller – hvis der er tale om et udenlandsk udbud - til sin kontaktperson i det pågældende land, undersøge sagen og komme med et forslag til, hvordan problemet kan løses.

Det kan føre til, at udbudet bliver rettet op og gjort lovligt, inden udbyder tager det sidste skridt, og vælger hvem der skal have ordren.

Hvis udbudet er nået så langt, at der allerede er skrevet kontrakt, er det som regel for sent at ændre resultatet. Kontrakten er bindende. Her må Konkurrencestyrelsen i de fleste tilfælde henvise klageren til at gå til Klagenævnet for udbud med sin sag.

Klage til nævnet forudsætter, at klager har en retlig interesse i at få konstateret, at udbudsreglerne er overtrådt, eller er anført på en liste over klageberettigede organisationer.

Klagenævnet har bl.a. kompetence til at tilkende tilbudsgivere erstatning for tab som følge af overtrædelse af udbudsreglerne.

Klagen sendes til

Klagenævnet for Udbud

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Kampmannsgade 1

1780 København V

Klage over afslag på godkendelse

En leverandør, som har fået afslag, og i den forbindelse mener, at fastsættelsen af kvalitetskravene er i strid med konkurrencelovgivningens regler, kan som nævnt ovenfor rette henvendelse til Konkurrencestyrelsen. Hvis leverandøren mener, at kommunalbestyrelsen har fastsat usaglige krav, eller i øvrigt ved det meddelte afslag har tilsidesat lovgivningen, kan sagen, som nævnt ovenfor, indbringes for den kompetente tilsynsførende statsamtmand, som herefter tager stilling til, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.

Det fremgår af § 75 c, stk. 2, i lov om social service, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt har pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitets- og priskrav.

Når der i loven siges »enhver leverandør«, forudsættes det, at der er tale om leverandører, der opfylder nogle grundlæggende krav til økonomisk og faglig hæderlighed. Det drejer sig om, at leverandørerne har orden i deres økonomi, er hæderlige i deres erhvervsudøvelse og opfylder deres økonomiske forpligtigelser med hensyn til betaling af skatter og sociale ydelser m.v.

Sådanne krav om hæderlighed kan de offentlige myndigheder stille ved udbud efter EU’s udbudsregler. Det er hensigtsmæssigt, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2, at den samme standard for økonomisk og faglig hæderlighed anvendes ved de kommunale myndigheders godkendelse af leverandører for personlig og praktisk hjælp.

Det fremgår af EU’s udbudsregler, af enhver tjenesteyder kan udelukkes fra deltagelse i en udbudsprocedure

a) hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning,

b) hvis bo er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med henblik på likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller enhver tilsvarende behandling, der er fastsat i national lovgivning,

c) som ved en retskraftig dom er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om hans faglige hæderlighed,

d) som i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret,

e) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor han er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land.

f) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til retsforskrifterne i den ordregivende myndigheds land, eller

g) som svigagtigt har givet urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, der kan kræves i henhold til dette kapitel, eller som har undladt at give disse oplysninger.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder en »serviceattest« til virksomheder, der anmoder om det, med erklæring om, at alle de forhold, der skal dokumenteres ved offentlige myndigheder (skifteretten, kriminalregisteret m.v.) er i orden. Se om serviceattester under www.eogs.dk Virksomheden kan også selv indhente erklæringer hos de relevante myndigheder.

Desuden skal de offentlige myndigheder ved ethvert udbud sikre sig, at kravene i restanceloven (Lov om begrænsning af skyldnerens muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger, lov nr. 1093 af 21. december 1994) er opfyldt, før der indgås kontrakt med en leverandør. Kravene går i hovedtræk ud på, at det offentlige i forbindelse med udbud skal kræve en tro- og loveerklæring fra tilbudsgiverne om, at de ikke skylder over 100.000 kr. i skat m.v. Det er hovedreglen, at en virksomhed, der skylder mere, ikke må antages som leverandør. Der kan dog accepteres sikkerhedsstillelse.

Socialministeriet, den 31. august 2004

Eva Kjer Hansen

/Charlotte Markussen

§ 12. Kommunalbestyrelsen fastsætter mindst én gang årligt priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Priskrav opgøres på baggrund af timeprisen for henholdsvis personlig og praktisk hjælp i hjemmet, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Priskrav for ydelser, der produceres udenfor hjemmet, fastsættes pr. ydelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et fast tilskud til madservice. Det kommunale tilskud til den enkelte modtagers madservice kan ikke udgøre et højere beløb end prisen på det tilbud, modtageren har valgt, jf. bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.

§ 12....

Stk. 3. Priskrav for ydelser, der produceres udenfor hjemmet, fastsættes pr. ydelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et fast tilskud til madservice. Det kommunale tilskud til den enkelte modtagers madservice kan ikke udgøre et højere beløb end prisen på det tilbud, modtageren har valgt, jf. bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.

§ 13. Kommunalbestyrelsen fastsætter som minimum priskrav for: personlig pleje i hverdagstimerne, personlig pleje på øvrige tider, madservice med udbringning, madservice uden udbringning til hjemmet samt øvrig praktisk hjælp.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte særskilte priskrav for ydelser produceret udenfor hjemmet, jf. § 10, stk. 2.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte flere priskrav end de i stk. 1 og stk. 2 nævnte.

Stk. 4. Hvis de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger varierer mellem de forskellige distrikter, jf. § 11, skal dette fremgå af priskravene til leverandørerne i distrikterne, jf. § 14.

Det følger af § 12, at kommunalbestyrelsen indenfor godkendelsesmodellen skal fastsætte priskrav, der skal stilles til alle leverandører af personlig og praktisk hjælp. Priskravet skal medvirke til at skabe lige konkurrence mellem alle leverandører af personlig og praktisk hjælp, og synliggøre de omkostninger, der er i forbindelse med leveringen af den personlige og praktiske hjælp ved den kommunale eller private leverandørvirksomhed. Priskravet fastsættes eksklusiv moms, jf. kap. 10.

Priskravene udtrykker som udgangspunkt de omkostninger, der er ved levering af personlig og praktisk hjælp i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav, jf. § 10, stk. 1.

Priskravene udgør det afregningsgrundlag, som den kommunale myndighed skal betale alle godkendte leverandører, der er indgået kontrakt med for levering af personlig og praktiske hjælp. Priskravet gælder således både den kommunale og de private leverandører. Den enkelte leverandør godkendes, jf. kapitel 3, til en eller flere af ydelseskategorierne i kommunen, mens priskravene sikrer gennemsigtighed i konkurrencevilkårene.

Priskravet skal som udgangspunkt udgøre de samlede, reelle og faktiske omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed inden for den personlige og praktiske hjælp.

Hvis der ikke på tidspunktet for prisfastsættelsen er en kommunal leverandørvirksomhed i kommunen, fastsættes priserne som udgangspunkt ud fra de omkostninger, kommunalbestyrelsen har haft til den eller de private leverandører, der hidtil har leveret den personlige og praktiske hjælp, jf. § 15, stk. 2.

Fastsættelsen af priskravene til leverandørerne skal altså som udgangspunkt ske ud fra de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, der er forbundet med den leverandørvirksomhed, der hidtil har leveret personlig og praktisk hjælp i kommunen – typisk den kommunale leverandørvirksomhed.

Der er dog mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan fravige dette princip, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at skabe priskonkurrence på levering af den personlige og praktiske hjælp, uden at sætte begrænsninger for hvor mange kvalificerede leverandører, der kan opnå godkendelse i kommunen. I sådanne tilfælde kan kommunalbestyrelsen vælge at fastsætte priskravene til leverandørerne via et udbud indenfor godkendelsesmodellens rammer, jf. § 15, stk. 3.

Der er flere betingelser, der skal være opfyldt for at gennemføre et udbud inden for godkendelsesmodellens rammer. Det skal fremgå af udbudsmaterialet, at den leverandør, der vinder udbuddet (hovedleverandøren), skal acceptere at lade sig konkurrenceudsætte, således at andre kvalificerede leverandører får adgang til at tilbyde deres ydelser til hjemmehjælpsmodtagerne på samme vilkår som hovedleverandøren. Det betyder bl.a., at den kommunale myndighed skal godkende andre leverandører, hvis de lever op til de kvalitets- og priskrav, der er fastsat i kontrakten med hovedleverandøren. Aftalegrundlaget mellem myndighed og leverandør er således offentligt – også med hensyn til kvalitets- og priskravene.

Prisfastsættelse

Kommunalbestyrelsen skal som minimum fastsætte følgende priskrav

- Pr. time praktisk hjælp

- Pr. time personlig pleje i hverdagstimerne

- Pr. time personlig pleje på øvrige tider

- Et måltid leveret i hjemmet (madservice med udbringning)

- Et måltid uden levering til hjemmet (madservice uden udbringning)

De fem priskrav anses for de centrale i forhold til leveringen af personlig og praktisk hjælp, og skal prissættes individuelt af hensyn til gennemsigtigheden i prisfastsættelsen, jf. § 10, stk. 1.

Beslutter kommunalbestyrelsen at fastsætte kvalitetskrav for flere ydelseskategorier end de i § 10, stk. 1, nævnte, jf. § 10, stk. 3, skal der ske en yderligere specificering af priskrav, jf. § 13, stk. 3. Det kan fx være i forhold til distrikter, rengøring, tøjvask m.v.

Vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for særskilte priskrav, beror i første omgang på, om der er grundlag for at stille kvalitetskrav til en særskilt ydelseskategori, jf. § 10. Hertil kommer overvejelser om, hvorvidt der er mulighed for at fastsætte valide og afgrænsede priskrav i forhold til ydelseskategorien, fx afhængigt af tidspunktet for leverancen. Det skal sikres, at priskravene kan opfylde kravene til beregning og dokumentation, og det skal iagttages, om opdelingen tilgodeser kravet om fri og lige konkurrence mellem leverandørerne.

Opgørelse af priskrav

Det følger af § 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsen mindst en gang om året fastsætter priskrav for personlig og praktisk hjælp. Den årlige fastsættelse af priskrav skal ske for at sikre sammenhængen mellem prisfastsættelsen og kommunens serviceniveau, som det bl.a. kommer til udtryk ved den årlige udarbejdelse af kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp. Med en årlig fastsættelse af priskravene tilgodeses tillige hensynet til prisstabilitet for en periode hos leverandørerne af personlig og praktisk hjælp.

Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis revidere priskravene, inden der er gået et år. Det kan være nødvendigt, hvis det konstateres, at de stillede priskrav til en eller flere ydelser ikke er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger ved leverancen af den eller de pågældende ydelser. Ekstraordinære ændringer i kvalitetsstandarden, herunder kvalitetskravene eller forventede effektiviseringer, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1 og 2, kan også begrunde en ekstraordinær revision af priskravet inden 1 år.

Fastsættes priskravet ud fra den kommunale leverandørvirksomhed, skal priskravet for personlig og praktisk hjælp i hjemmet, jf. § 12, stk. 2, opgøres som timeprisen for personlig og praktisk hjælp leveret i hjemmet. Det betyder, at kommunens samlede omkostninger til personlig og praktisk hjælp skal sættes i forhold til den reelle og faktisk leverede tid.

I opgørelsen af den kommunale leverandørvirksomheds leverede timer hos modtageren indgår den tid, som anvendes hos modtageren, sammen med modtageren, eller fx til indkøb eller lignende aktiviteter, der forestås fra hjemmet. Opgørelse af de leverede timer i hjemmet, skal ske med udgangspunkt i registrerede data om den tid, der leveres i hjemmet og for de omfattede ydelser, d.v.s. som minimum personlig pleje i hverdagstimerne, personlig pleje på øvrige tider og praktisk hjælp i hjemmet, jf. også § 13, stk. 1. Skal der beregnes særskilte priskrav i hjemmet i henhold til § 13, stk. 3, opgøres de leverede timer særskilt for disse.

Foretages der ikke en direkte registrering af den faktisk leverede tid i hjemmet, skal der i stedet foretages en stikprøveundersøgelse som dokumentation for den leverede tid i hjemmet (den brugerrettede tid). Derimod er det ikke tilstrækkeligt for kommunalbestyrelsen at lægge visitationen til grund for fastsættelsen af den brugerrettede tid, og dermed for prisberegningen.

Størrelsen af stikprøven skal være repræsentativ, både med hensyn til antal hjemmehjælpsmodtagere og plejetyngde, i tidsperiode, og i forhold til medarbejdergrupper m.v.

Priskravet opgjort pr. time personlig og praktisk hjælp kan illustreres således

Pris pr. time =

Samlede omkostninger for periode X

________________________________

Samlede antal leverede timer i periode X

For ydelser leveret uden for hjemmet, jf. § 12, stk. 3, fastsættes priskravet pr. ydelse. Denne bestemmelse er møntet på centrale ordninger som tøjvask, indkøb m.v.

I forbindelse med fastsættelsen af den brugerrettede tid, kan der til kommunernes henvises til KL’s og Socialministeriets BTP – model, som kan findes på www.fritvalgsdatabasen.dk og www.kl.dk . BTP – modellen er KL’s og Socialministeriets fælles anbefaling til beregning af den kommunale leverandørs brugertidsprocent, som indgår i kommunernes prisberegning. Den samlede model omfatter en række vejledninger, hjælperedskaber og eksempler på brugertidsprocentens anvendelse i forbindelse med prisberegninger, samt anbefalinger til stikprøvedesign.

Prisfastsættelse ved kommunal leverandørvirksomhed

§ 14. Kommunalbestyrelsen fastsætter priskrav ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp, jf. dog § 15.

Stk. 2. Kalkulation af kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp.

Priskravet fastsættes ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp.

Omkostningskalkulationen skal foretages for at skabe åbenhed om den kommunale leverandørvirksomhed, og for at undgå konkurrenceforvridning mellem leverandører. Omkostningskalkulationen skal sikre, at den offentlige leverandørvirksomhed medtager alle omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp.

Omkostningskalkulationen forudsætter, at den kommunale myndighed er klart adskilt fra den kommunale leverandørvirksomhed. Omkostningskalkulationen skal omfatte de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, og ikke udgifterne, som de fremgår af kommunens budget/regnskab. Det skyldes for det første, at det kommunale budget/regnskab ikke omfatter forrentning og afskrivning, som er en del af omkostningerne. For det andet, at omkostninger er en beregnet størrelse, der bygger på indregning af alle produktionsfaktorer, fx bygninger, central lønadministration m.v., i leverancen af personlig og praktisk hjælp.

Kalkulationen foretages som minimum for hver ydelseskategori, og omfatter både de direkte og indirekte omkostninger ved personlig og praktisk hjælp og investeringsomkostninger.

Kalkulation af kommunens omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp skal således omfatte

1) Alle direkte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp, fx løn til udførende personale, inkl. pensionsbidrag og andre løndele, over- og merarbejde, materialer m.v.

2) Alle indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp, fx indirekte lønomkostninger, andel af fællesomkostninger til fx ledelse, administration, husleje, udstyr, forsikringer, pensionsforpligtigelser, forrentning af drifts- og anlægskapital og afskrivning af anlægsaktiver samt beregnede omkostninger for øvrige faciliteter, der er stillet til rådighed ved levering af personlig og praktisk hjælp m.v.

For såvel de direkte som de indirekte omkostninger gælder det, at der som udgangspunkt altid skal henføres det faktisk forbrugte beløb. Der skal være fuld gennemsigtighed i beregningerne og de data, der indgår heri, jf. § 16.

I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende en fordelingsnøgle for andelen af omkostninger til en ydelseskategori, skal valg af fordelingsnøgle nærmere begrundes. Et eksempel på en fordelingsnøgle kan være andelen af en lønudgift, husleje i forhold til arealforbruget m.v.

Afskrivning

Afskrivninger skal medtages i prisberegningen. Afskrivning vil normalt være en indirekte omkostning. Aktiver i kommuner vil typisk være bygninger til forskellige formål, diverse tekniske anlæg, større maskiner, transportmidler og inventar.

Af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner fremgår det bl.a., at der i de kommunale regnskaber skal medtages aktiver til afskrivning, hvor

- Aktivet forventes at have en levetid på mere end ét regnskabsår

- Aktivet har en vis økonomisk værdi, det vil sige over 100.000 kr.

Aktiver af en værdi fra 50.000 kr. og op til 100.000 kr. kan medtages.

Aktiver, der ikke opfylder ovenstående betingelser, medtages i omkostningskalkulationen i det år, udgiften er betalt (straksafskrivning).

Kommunerne skal som udgangspunkt værdisætte til den historiske kostpris, og denne pris er afskrivningsgrundlaget. Det er i den sammenhæng en forudsætning, at kostprisen kan opgøres pålideligt. Et aktiv bør afskrives systematisk over dets forventede levetid.

Kommunerne skal anvende den lineære afskrivningsmetode. Det årlige afskrivningsbeløb findes ved at dele aktivets historiske kostpris med den forventede levetid. Det vil sige, at der afskrives samme beløb hvert år hen over afskrivningsperioden.

Bygninger

Kommunerne skal som nævnt ovenfor værdisætte bygningerne til den historiske kostpris. En anden metode kan være at sidestille ejede bygninger med lejede bygninger ved opgørelsen. Det kan således undlades at medregne afskrivninger, såfremt der til gengæld indregnes et beløb svarende til markedslejen for de pågældende bygninger eller lokaler.

Forrentning af driftskapital og anlægskapital indgår i omkostningskalkulationen

Ved forrentning af driftskapitalen svarer omkostningsposten til en virksomheds omkostninger til likviditetsmæssige udlæg. Det er omkostningen ved at have adgang til en kommunal kassekredit. Modsvares omkostningen af en indtægt, skal denne modregnes. Den anvendte rente skal afhænge af den forventede kredittid, og rentefoden skal svare til markedsrenten.

Ved beregning af omkostninger til forrentning af anlægskapital indgår alle større anlægsaktiver, uanset om de optræder som en del af drifts- eller anlægsbudgettet. Det er det enkelte anlægs karakter, der er afgørende for vurderingen af forrentningen af aktivets værdi, bl.a. afhængig af aktivets levetid.

Yderligere vejledning

For reglerne om kommuners afskrivning, statusopgørelse og åbningsbalance i øvrigt skal der henvises til kapitel 8 i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner.

For fremgangsmåde ved anvendelse af omkostningskalkulationer kan i øvrigt, henvises til den generelle vejledning for udarbejdelse af omkostningskalkulation, jf. kapitel 9 i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Endvidere kan der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler for omkostningskalkulation, jf. lov nr. 378 af 14. juni 1995 samt vejledning nr. 107 af 30. juni 1995 om kommuner og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder. Her er tillige beskrevet eksempler på omkostningskalkulation.

Endelig skal der gøres opmærksom på kapitel 7.2.7 i budget og regnskabssystemet: »Regnskabsmæssig redegørelse for omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand«. Heraf fremgår, at der er krav om, at der i årsregnskabet skal optages en oversigt over beregningsgrundlaget i leverandørvirksomheden for de kommunale myndigheders priskrav.

»Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner« kan findes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk

Fravigelse af principper for prisfastsættelse

§ 15. Prisfastsættelse efter § 14 kan delvis fraviges, når fravigelsen er begrundet i forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer i kommunens kvalitetsstandard, jf. § 1. Der skal tages bevillingsmæssig stilling i forhold til det kommunale budget, hvis forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer i kvalitetsstandarden indgår ved fastsættelsen af priskravet, jf. 1. pkt.

Stk. 2. I tilfælde, hvor der ikke er en kommunal leverandørvirksomhed indenfor de relevante ydelseskategorier, fastsætter kommunalbestyrelsen priskravene ud fra de faktiske omkostninger ved kontrakten ved den eller de private leverandørers leverance. Kommunalbestyrelsen kan fravige den i 1. punktum nævnte prisfastsættelse, hvis det er begrundet i forventede effektiviseringer hos leverandørerne, ændringer i kommunens kvalitetsstandard eller ændringer i aftaleforholdet mellem kommunalbestyrelsen og den eller de private leverandører, jf. stk. 1.

Stk. 3. Prisfastsættelsen efter § 14 kan ligeledes fraviges, hvis kommunalbestyrelsen vælger at gennemføre et udbud inden for godkendelsesmodellens rammer. Det er en forudsætning for et sådan udbud, at den leverandør, der vinder udbuddet, lader sig konkurrenceudsætte i overensstemmelse med godkendelsesmodellens regler, herunder at der er offentlighed om aftalegrundlaget mellem myndighed og leverandør. Priskravet til øvrige leverandører, der ønsker godkendelse i kommunen, vil i disse tilfælde være de faktiske omkostninger ved kommunalbestyrelsens kontrakt med den private leverandør, der har vundet udbuddet om leverancen.

§ 16. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de kvalitets- og priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp, der er fastsat efter §§ 7- 15 samt dokumentation for priskravene.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i offentliggørelsen elektronisk indberette de fastsatte kvalitets- og priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp til Socialministeriet, der sørger for elektronisk offentliggørelse. Socialministeren fastsætter nærmere regler om indberetningen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens kvalitets- og priskrav kan tidligst få virkning fra dagen for offentliggørelse af de indberettede oplysninger, jf. stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 15, stk. 1, lade de forventede, ændrede omkostninger indgå i grundlaget for priskrav til leverandørerne i tre situationer.

1) Hvis det er en konsekvens af kommunalbestyrelsens ønske om effektivisering af den kommunale leverandørvirksomhed, for derved at sænke priskravet til den personlige og praktiske hjælp.

2) Hvis det er en konsekvens af kommunalbestyrelsens beslutning om ændring i kommunens kvalitetsstandard.

3) Hvis det er en konsekvens af ændringer i aftaleforholdet mellem kommunalbestyrelsen og den eller de private leverandører.

Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen ved fastsættelsen af priskravet på ovenstående grundlag indregner effektiviseringer eller ændringer i kvalitetsstandarden i budgettet, og dermed tager bevillingsmæssig stilling i forhold til det kommunale budget.

Prisfastsættelse på baggrund af private leverandører

Kommunalbestyrelsen kan under visse forudsætninger lade prisfastsættelsen efter godkendelsesmodellen ske ud fra omkostningerne ved private leverandørvirksomheder, jf. § 15, stk. 2 og 3.

Det kan være aktuelt i de tilfælde, hvor der i perioden forud for fastsættelsen af priskravet alene har været private leverandører inden for den pågældende ydelseskategori. Priskravet skal efter denne bestemmelse opgøres som den kommunale myndigheds omkostninger til de private leverandørers levering inden for den pågældende ydelseskategori. Perioden for beregning af de gennemsnitlige, langsigtede omkostningerne er som udgangspunkt den forudgående kontraktperiode. Prisfastsættelsen kan også fraviges efter § 15, stk. 2, på samme grundlag som efter § 15, stk. 1, jf. ovenfor.

Endeligt kan principperne for prisfastsættelsen fraviges, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at gennemføre et udbud indenfor godkendelsesmodellen, i overensstemmelse med retningslinierne i § 15, stk. 3. Priskravet til øvrige leverandører, der ønsker godkendelse i kommunen, vil i disse tilfælde være de faktiske omkostninger ved kommunalbestyrelsens kontrakt med den private leverandør, der har vundet udbuddet om leverancen.

Dokumentation for priskrav

For at sikre den lige konkurrence er det centralt, at de priskrav, kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør til de enkelte ydelseskategorier, er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger, der er forbundet med leveringen heraf. Det betyder, at priskravene skal være gennemsigtige, og at der skal offentlighed om dokumentationen for, at priskravene er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger. Dokumentationsforpligtelsen kan generelt opfyldes ved at offentliggøre omkostningskalkulationen på en sådan måde, at det tydeligt fremgår, hvilke omkostninger der er medgået i prisfastsættelsen. I tilfælde hvor kommunalbestyrelsen har måttet foretage et skøn i forhold til enkelte elementer i de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, skal der i dokumentationen indgå en begrundelse for skønnet. I de tilfælde, hvor priskravet er fastsat efter et udbud inden for godkendelsesmodellen, skal de priser, der har ligget til grund for kontrakten med den leverandør, der har vundet udbuddet, offentliggøres.

Det følger af ovenstående, at kommunalbestyrelsen skal kunne fremlægge dokumentation, som kan begrunde, at priskravet ikke fuldt ud er beregnet efter en omkostningskalkulation i henhold til § 14. I denne dokumentation skal der som minimum indgå en omkostningskalkulation beregnet i henhold til § 14, samt en beskrivelse af de konkrete, forventede effektiviseringer eller ændringer i kvalitetsstandarden, der kan begrunde fastsættelsen af et priskrav delvis beregnet i henhold til § 15, stk. 1 eller 2. Beskrivelsen af de konkrete, forventede effektiviseringer hos leverandøren, eller af ændringer i kvalitetsstandarden, skal illustrere sammenhængen mellem de beskrevne ændringer og de på den baggrund fastsatte priskrav. Dokumentationspligten er begrundet i risikoen for konkurrenceforvridning mellem leverandørerne.

Ændringer i priserne

Kommunalbestyrelsen har efter § 14 pligt til at fastsætte priskravet ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, dog kan bestemmelsen delvis fraviges, jf. § 15 i bekendtgørelsen. Endvidere skal priskravet offentliggøres i medfør af bekendtgørelsens § 16, og kalkulationsgrundlaget skal i medfør af de almindelige regler for offentlighed i forvaltningen være offentlig tilgængelig.

Når kommunalbestyrelsen bliver bekendt med, at der er misforhold mellem de faktiske omkostninger ved leverandørvirksomheden og de kommunale priskrav, har kommunalbestyrelsen efter de almindelige offentligretlige regler pligt til at rette op på dette forhold. Kommunalbestyrelsen skal således justere priskravet, så de igen bliver i overensstemmelse med reglerne, og offentliggør den nye pris hurtigst mulig herefter.

Der skal i øvrigt henvises til kapitel 7.2.7 i Budget og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner.

§ 18. ...

Stk. 3. Betaling af madservice sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. og således, at modtageren betaler for en eventuel difference mellem kommunalbestyrelsens tilskud og prisen på det valgte tilbud.

Madserviceordninger er visiterede tilbud, hvor maden produceres udenfor modtagerens hjem. Maden kan enten bringes ud til modtageren i hjemmet, eller være et tilbud til visiterede modtagere om at spise på fx et cafeteria, en lokal kro eller et nærliggende plejecenter.

Madservice er en del af den praktiske hjælp efter § 71. I lighed med den øvrige personlige og praktiske hjælp er der efter godkendelsesmodellen krav om, at hovedleverandøren – normalt den kommunale leverandør – skal lade sig konkurrenceudsætte af alle leverandører, der er godkendte, da de opfylder de kommunale kvalitets- og priskrav.

Hvis madservice bringes i udbud, skal udbuddet resultere i, at der skabes reelle valgmuligheder, såvel for hjemmehjælpsmodtagere der modtager madservice med udbringning, som for hjemmehjælpsmodtagere der modtager madservice uden udbringning. Kommunalbestyrelsen skal som minimum indgå kontrakt med to leverandører inden for hver ydelseskategori. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvor mange leverandører, kommunalbestyrelsen ønsker at indgå kontrakt med.

Det anbefales, at udbudsmaterialet tager højde for en situation, hvor udbudsforretningen ikke resulterer i det antal leverandører, der er nødvendigt for at anvende udbudsmodellen, men at kommunens madservice helt eller delvis kan blive omfattet af godkendelsesmodellen.

Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at anvende godkendelsesmodellen, betyder det, at alle leverandører, der opfylder de fastsatte kvalitets- og priskrav på området, har ret til at blive godkendt som leverandører i kommunen. For madservice skal der mindst fastsættes særskilte kvalitets- og priskrav for ydelseskategorierne madservice med udbringning og madservice uden udbringning, jf. bekendtgørelsens §§ 10 og 13.

Der er tre særlige forhold, der gør sig gældende for godkendelse af leverandører til madservice

For det første kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte kvalitetskrav, der betyder, at alle leverandører skal benytte den samme produktionsform. Der kan således ikke stilles krav om, at alle leverandører skal levere fx frostmad, kølemad eller varm mad.

For det andet kan der ikke stilles krav om, at alle leverandører skal kunne tilbyde madservice med udbringning. Hvis leverandøren ikke kan tilbyde udbringning til modtagerens eget hjem, betyder det, at leverandøren kun vil kunne vælges af modtagere, som selv kan sørge for at hente maden, eller kan komme og spise maden hos leverandøren (fx et plejecenter eller en kro).

For det tredje skal kvalitetskravene til leverandører af madservice medvirke til, at give modtageren et forskelligartet udbud af måltider at vælge imellem. Det medfører, at der på visse områder må stilles differentierede krav til leverandørerne. Kommunalbestyrelsen skal derfor stille særskilte kvalitetskrav til almindelige måltider (fx hovedret og biret) samt til ernæringstætte menuer og særlige diæter.

Der kan ikke stilles krav om, at alle leverandører skal kunne levere både normale menuer, ernæringstætte menuer og særlige diæter. Det skal fremgå af orienteringsmaterialet til modtagere af madservice, hvilke måltidstyper de forskellige godkendte leverandører tilbyder.

Kvalitetskrav til leverandører af madservice

Kommunalbestyrelsen skal stille en række generelle kvalitetskrav, som alle leverandører af madservice skal leve op til, uanset om de tilbyder udbringning eller ej. Disse generelle kvalitetskrav skal sikre, at de måltider som modtageren kan vælge imellem, lever op til kommunalbestyrelsens beslutninger om kvalitet, ernæringsindhold og servering.

Kvalitetskravene skal også, som for de øvrige ydelseskategorier, indeholde en beskrivelse af den godkendte leverandørs observationsforpligtelse og forpligtelse til at meddele den kommunale myndighed om observerede forandringer i modtagerens behov.

Endvidere bør det af kvalitetskravene fremgå hvilken frist, der gælder for modtagerens bestilling og afbestilling af måltider. Kvalitetskravene til leverandører af madservice kan derudover indeholde krav om brugerinddragelse og brugerindflydelse.

Kvalitetskravene kan fx også indeholde krav til det udførende personales uddannelse og arbejdsmiljø.

Det er centralt for kvaliteten af måltiderne, at enhver leverandør af madservice lever op til de gældende regler om hygiejne og egenkontrol. Kommunalbestyrelsen kan inddrage fødevareregionernes vurdering i forbindelse med leverandørtilsynet.

Der henvises i øvrigt til de generelle regler for håndtering af fødevarer m.v.

For inspiration ved fastsættelse af kvalitetskravene for madservice kan henvises til »Anbefalinger for den danske institutionskost«, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Veterinær- og Fødevaredirektoratet), 1999 . www.fdir.dk.

Priskrav til leverandører af madservice

Alle leverandører, der godkendes til at levere madservice, skal kunne tilbyde modtagerne et måltid (fx en hoved- og biret) i overensstemmelse med kommunens priskrav. Det betyder, at alle godkendte leverandører skal tilbyde mindst ét måltid, hvor modtagerens egenbetaling svarer til egenbetalingen ved valg af den kommunale leverandørs tilbud. Dermed sikres det, at alle modtagere - uanset valg af leverandør - tilbydes et måltid med den samme egenbetaling.

Samtidig skal alle leverandører have mulighed for at tilbyde andre måltider eller måltidssammensætninger. For disse måltider vil det kommunale tilskud være uændret, mens egenbetalingen kan variere. Modtageren kan med en ændret egenbetaling få mulighed for at få særlige ønsker opfyldt.

Det kommunale tilskud kan dog aldrig være større end den valgte leverandørs pris. I tilfælde hvor modtageren af madservice vælger et måltid, der er billigere end det kommunale tilskud, vil det kommunale tilskud blive reduceret tilsvarende, samtidig med at borgerens egenbetaling falder bort. Leverandørernes forskellige tilbud skal fremgå af orienteringsmaterialet til hjemmehjælpsmodtagerne.

Er der tale om en kommunal leverandør, skal priskravet til madservice svare til de faktiske omkostninger, som den kommunale leverandør har ved leveringen af ydelsen.

For dokumentationen af priskravene til leverandører af madservice gælder det, at den skal indeholde en omkostningskalkulation, og at det tydeligt skal fremgå, hvilken andel af priskravet der består af henholdsvis det kommunale tilskud og modtagerens egenbetaling.

I de tilfælde, hvor der ikke på tidspunktet for udregningen af prisen er en kommunal leverandør, vil priskravet skulle beregnes på baggrund af de omkostninger, kommunalbestyrelsen har ved den eller de private leverandørers levering af ydelserne, jf. § 15, stk. 2 og 3.

Hvis de faktiske omkostninger for leveringen af madservice til særlige grupper af borgere, som fx diætkost eller ernæringstæt kost, varierer væsentligt fra de faktiske omkostninger ved levering af normal madservice, bør kommunalbestyrelsen fastsætte særskilte kvalitets- og priskrav for disse.

Ved fastsættelse af modtagerens betaling for madservice kan kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 26 af 14. januar 1998 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. med senere ændringer, medregne alle faktiske udgifter, der er forbundet med at producere og levere ydelsen.

§ 18. Kommunalbestyrelsen betaler alle godkendte leverandører af personlig og praktisk hjælp mv., jf. § 17, stk. 1, i overensstemmelse med de offentliggjorte priskrav og de nærmere betingelser i kontrakten mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte leverandør, jf. § 17, stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen betaler for levering af ydelser efter et udbud, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i overensstemmelse med betingelserne i kontrakten mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte leverandør.

Stk. 3. Betaling af madservice sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. og således, at modtageren betaler for en eventuel difference mellem kommunalbestyrelsens tilskud til og prisen på det valgte tilbud.

Vælger kommunalbestyrelsen godkendelsesmodellen til at gennemføre frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp, betales alle godkendte leverandører i overensstemmelse med de offentliggjorte priskrav og de nærmere betingelser i kontrakten mellem den kommunale myndighed og leverandøren.

Vælger kommunalbestyrelsen udbudsmodellen, betales leverandøren i overensstemmelse med kontrakten mellem den kommunale myndighed og leverandøren.

Leverandører af madservice skal betales med det kommunale tilskud, suppleret med modtagerens egenbetaling. Det kommunale tilskud må dog ikke overstige den faktiske pris på måltidet eller leverancen.

De kommunale priskrav fastsættes uden moms.

ToldSkat har med virkning fra 1. maj 2004 fastslået, at alle private leverandører, der leverer personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 71, er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, da de private leverandører i denne sammenhæng må anses for at være offentligretlige virksomheder. Der skal i øvrigt henvises til ToldSkats momsvejledning herom.

Den ændrede fortolkning har betydning for myndighedens afregning og refusion af moms ved brug af private leverandører, da momsreglerne ikke må påvirke konkurrencen mellem kommunale og private leverandører.

De private leverandører har således efter denne dato ikke mulighed for at få refunderet indgående momsudgifter til varer m.v., der medgår til produktionen af hjemmehjælpsydelser. De kommunale leverandører kan derimod fortsat få refunderet de indgående momsudgifter til produktionen via den mellemkommunale momsudligningsordning.

For at sikre konkurrenceneutraliteten skal de private leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 71 derfor med virkning fra 1. maj 2004 kompenseres for deres indgående momsudgifter.

Kompensationen sker ved, at kommunerne tillægger 2 pct. ved afregning af private leverandører af personlig og praktisk hjælp. Det vil sige, at kompensationen på 2 procent skal lægges til den beregnede pris i fakturaen fra den private leverandør, således at der er overensstemmelse mellem faktura og det udbetalte beløb. Er der fastsat en pris på 980 kr. for levering af hjælpen, skal der tillægges prisen en kompensation på 2 procent. Det vil sige, at det af fakturaen skal fremgå, at den samlede regning er på 999,60 kr.

Samtidig får kommunerne mulighed for at få refunderet disse indirekte betalte momsudgifter til private leverandører af hjemmehjælp over momsudligningens positivliste.

Der skal i øvrigt henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for de nærmere regler for momsrefusionen og Told og Skattestyrelsen for de nærmere regler om moms.

§ 19. Kommunalbestyrelsen foretager løbende registrering af indtægter og omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen forestår en regnskabsmæssig redegørelse for omkostningerne ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp, herunder eventuelle afvigelser i forhold til omkostningskalkulationen i henhold til §§ 14 og 15.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, jf. § 18, at priskravene til personlig og praktisk hjælp, der er fastsat ud fra en omkostningskalkulation, er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger.

Kommunalbestyrelsen skal foretage en regnskabsmæssig redegørelse for omkostningskalkulationerne ved den kommunale leverandørvirksomhed, jf. § 19. Redegørelsen optages i det kommunale regnskab, jf. kapitel 7.2.7 i Budget og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner.

Det omfatter to forhold

I kommunernes årsregnskab optages hvert år en oversigt, der angiver, hvorledes kommunerne senest har beregnet priskravene til leverandørerne af personlig og praktisk hjælp, jf. § 14.

I kommunernes årsregnskab optages endvidere en redegørelse for de faktiske omkostninger ved leverandørvirksomheden, herunder eventuelle afvigelser i forhold til omkostningskalkulationen, jf. § 19.

Der er ikke særlige formkrav til oversigten. Kommunalbestyrelsen kan derfor vælge at optage de i forvejen udarbejdede omkostningskalkulationer og redegørelser i regnskabet.

Udfører kommunen opgaver for andre offentlige myndigheder inden for rammerne af lov nr. 378 af 14. juni 1995 om kommuner og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder samt reglerne om frit leverandørvalg, jf. kapitel 9, er der ligeledes krav om en regnskabsmæssig redegørelse. For yderligere oplysninger om regnskabsmæssige redegørelser efter disse bestemmelser henvises til kapitel 7.2.5 i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner.

Vejledning om supplement til vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. efter lov om social service

(Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp)

Indledning

Denne vejledning erstatter Socialministeriets vejledning om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp (vejledning nr. 95 af 9. oktober 2002). De ændringer, der er foretaget i forhold til vejledning nr. 95 af 9. oktober 2002, udspringer dels af Folketingets vedtagelse af lov nr. 318 af 5. maj 2004, dels er der tale om mindre justeringer eller præciseringer.

Vejledningen henvender sig først og fremmest til de kommunale myndigheder, men forhåbentlig vil andre også finde den anvendelig. Vejledningen er opbygget således, at hvert kapitel indledes med de relevante bestemmelser fra bekendtgørelse nr. 903 af 31. august 2004 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.. Det er anført, hvis henvisningerne til bestemmelser ikke er fra ovennævnte bekendtgørelse.

Vejledningen beskæftiger sig primært med bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. Vejledningen vedrører således indførelsen af frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp. Vejledningen beskriver de ændringer i lov om social service, der trådte i kraft d. 1. januar 2003 i medfør af lov nr. 399 af 6. juni 2002 samt ændringerne i lov om social service i medfør af lov nr. 318 af 5. maj 2004, jf. bekendtgørelse nr. 903 af 31. august 2004 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.

Det er ikke alle ændringerne i medfør af lov nr. 399 af 6. juni 2002, der er beskrevet i vejledningen. For så vidt angår regelændringerne vedrørende præcisering af retskrav på personlig og praktisk hjælp og fleksibel hjemmehjælp henvises til Socialministeriets orienteringsskrivelse af 29. maj 2002 om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. For så vidt angår frit valg af plejehjem og beskyttede boliger, samt ret til fælles bolig med ægtefælle, samlever m.v. henvises endvidere til bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, nr. 512 af 24. juni 2002.

Grundprincipperne for prissætning af personlig og praktisk hjælp fremgår af bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. og denne vejledning. Socialministeriet udsendte d. 31. oktober 2002, som supplement til denne vejledning, et bilag om prissætning af personlig og praktisk hjælp, herunder madservice. For yderligere vejledning om prissætning henvises til dette supplement (vejledning nr. 113 af 31. oktober 2002).