Vejledning om efterlønsbevis\n(for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Vejledning om efterlønsbevis

(for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Indledning

Denne vejledning hører til bekendtgørelse nr. 871 af 20. august 2004 om efterlønsbevis (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

Direktoratet har i bekendtgørelse om fleksibel efterløn fastsat nærmere regler om efterlønsbevis til medlemmer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Til kapitel 1

Til § 1

Reglerne gælder for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999. Det gælder også, selv om medlemmet først søger om et efterlønsbevis efter den 1. juli 1999.

Til kapitel 2

Til §§ 2-4

Betingelser for at få et efterlønsbevis og bevisets udstedelse

Et medlem skal selv søge om at få et efterlønsbevis. Efterlønsbeviset har tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen modtager medlemmets skriftlige ansøgning (bevistidspunktet). Opfylder et medlem først betingelserne for at få beviset på et senere tidspunkt, er dette bevistidspunktet.

Ved udstedelsen af et efterlønsbevis skal der ikke ske indplacering af medlemmet. Alle øvrige betingelser for efterløn, herunder medlemskab i en dansk a-kasse, skal være opfyldt. Det er ikke en betingelse, at medlemmet har bopæl i Danmark. Medlemmet skal dog ved senere overgang til efterløn have taget bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller i Schweiz.

Har medlemmet bopæl i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal a-kassen sikre sig, at medlemmet efter en konkret vurdering ville kunne anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, hvis medlemmet havde ophold i Danmark. Vurderingen skal ske såvel i forbindelse med udstedelse af efterlønsbevis som på tidspunktet for overgang til efterløn og skal ske i forhold til det enkelte medlems aktuelle situation.

Er der fx tale om et medlem, som er i arbejde i udlandet, eller som er rejst til udlandet, fordi medlemmets ægtefælle eller samlever har overtaget arbejde i det pågældende land, vil der som udgangspunkt ikke være tvivl om medlemmets rådighed, medmindre medlemmets oplysninger eller sagens omstændigheder i øvrigt måtte skabe en sådan tvivl. Det samme gælder grænsegængere mv., som har bopæl fx i et andet EØS-land og arbejde i Danmark.

Modsat kan der være tvivl om rådigheden i tilfælde, hvor et medlem er rejst ud, og hvor udrejsen ikke er begrundet i medlemmets eller ægtefællens eller samleverens arbejdsmæssige forhold. I disse tilfælde bør der laves en nærmere undersøgelse af årsagen til medlemmets udrejse. I vurderingen kan fx indgå, om medlemmet må anses for varigt at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, eller om medlemmet midlertidigt holder fri for egen regning, og med hensigt om igen at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Er medlemmet i ledighedsperioder tilmeldt den offentlige arbejdsanvisning i bopælslandet, kan dette tillægges vægt i forbindelse med rådighedsvurderingen.

Rådighedsvurderingen skal ske på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om rådighed.

Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt eller umuligt at indhente oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder mv. i udlandet, som kan understøtte medlemmets oplysninger om rådigheden. Der vil derfor kunne stilles særlige krav til, at medlemmet selv bidrager med den fornødne dokumentation for, at betingelserne for rådighed er opfyldt. Herunder kan det kræves, at medlemmet fx sørger for autoriseret oversættelse af dokumenter, som kan have betydning for vurderingen af rådighed. Vurderer a-kassen på grundlag af fx viden om tidligere sygeforløb, varigheden af medlemmets ophold i udlandet eller årsagen til ophold i udlandet, at der er behov for en personlig samtale med medlemmet, kan a-kassen stille krav om, at medlemmet tager del i en sådan samtale i a-kassen.

For at få udstedt et bevis skal medlemmet dokumentere over for a-kassen, at betingelserne for ret til efterløn er opfyldt.

A-kassen skal sikre sig, at medlemmet på bevistidspunktet i øvrigt opfylder alle betingelserne for at få et efterlønsbevis. Der skal blandt andet være dokumentation for forsikringskategori, medlemsanciennitet, betaling af kontingent samt dokumentation for, at medlemmet opfylder kravet til beskæftigelse efter lovens § 53 eller har ret til dagpenge efter lovens § 55.

Et medlem, der ønsker at regne beskæftigelses- eller forsikringsperioder fra udlandet, Grønland eller Færøerne med til at opfylde betingelserne for efterløn med arbejde fra udlandet, skal opfylde de særlige regler om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.

A-kassen skal videre sikre sig, at medlemmet efter en konkret vurdering på bevistidspunktet kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis medlemmets manglende rådighed skyldes, at medlemmet fx holder fri for egen regning eller holder ferie, vil det dog ikke udelukke, at beviset kan udstedes med bevistidspunkt fra den pågældende dag.

Efterlønsbeviset skal være i overensstemmelse med bilag 1 eller 2 til bekendtgørelsen. A-kassen kan i efterlønsbeviset bruge tiltaleformen De eller du.

A-kassen træffer som 1. instans afgørelse om retten til et efterlønsbevis. A-kassens behandling af sagen om udstedelse af efterlønsbeviset sker på grundlag af medlemmets egne og a-kassens oplysninger. En afgørelse om afslag på udstedelse af et bevis kan påklages til Arbejdsdirektoratet og videre til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Hvilke rettigheder giver beviset

Beviset sikrer det enkelte medlem retten til at gå på efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på grund af sygdom eller frihedsberøvelse ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Beviset giver også adgang til senere at få efterløn med mindst det tidligere beregningsgrundlag eller satsen på bevistidspunktet.

Hvis et medlem fra bevistidspunktet - dog tidligst fra den 1. juli 1999 - arbejder i mindst 2 år og dokumenterer, at pågældende i denne periode har lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 arbejdstimer, deltidsforsikrede mindst 2.496 timer eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, får pågældende mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som kan udbetales ved det fyldte 67. år. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie.

En efterlønsmodtager, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har dog også mulighed for i efterlønsperioden - uden et efterlønsbevis - at opfylde 2-års-reglen til optjening af den skattefri præmie. Det forudsætter, at medlemmet i efterlønsperioden har valgt at arbejde efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Særlige forhold, som ikke hindrer udstedelsen af efterlønsbevis

Et medlem, der på bevistidspunktet er i beskæftigelse som lønmodtager eller udøver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, er ikke udelukket fra at få et efterlønsbevis, selv om medlemmet som følge heraf ikke kan anses for at have ret til dagpenge.

Et medlem, der udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, er, uanset om pågældende efter de gældende regler ikke kan modtage dagpenge under ledighed, ikke udelukket fra at få et efterlønsbevis.

Et medlem, der modtager social pension, eller hvor der for medlemmet er rejst sag om social pension, og som vil have ret til dagpenge under ledighed, vil også kunne opnå beviset. Ved overgangen til efterløn skal medlemmet dog have ret til efterløn i forhold til reglerne om efterløn og social pension.

Beregningsgrundlaget

Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ved senere overgang til efterløn kan få en sats på baggrund af det beregningsgrundlag, som medlemmet havde på bevistidspunktet. Beviset sikrer, at medlemmet ikke får en ringere sats, hvis medlemmet i den mellemliggende periode får en nedgang i løn.

Ved den senere overgang til efterløn er udgangspunktet, at der skal ske beregning af medlemmets efterløn på tidspunktet for overgangen. Har medlemmet allerede et efterlønsbevis med ret til dagpengenes maksimum, er en ny beregning dog ikke nødvendig.

Opgørelsen af grundlaget for beregning og fastsættelsen af en dagpengesats for medlemmet sker på baggrund af de gældende regler for beregning af dagpenge for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. lovens § 51, stk. 1, 2 eller 4.

Hvis opgørelsen sker efter lovens § 51, stk. 1, anvendes bilag 1. Hvis et medlem har ret til at modtage dagpenge med mindstesatsen for lønmodtagere eller selvstændige eller som dimittend, anvendes bilag 2. Det gælder også medlemmer, der får udstedt et efterlønsbevis efter at have modtaget overgangsydelse.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal a-kassen opgøre medlemmets hidtidige, daglige arbejdsfortjeneste på bevistidspunktet og skrive dette beløb i efterlønsbeviset.

For et medlem, der tidligere har fået opgjort et beregningsgrundlag, skal betingelserne for at få foretaget en ny beregning være opfyldt på bevistidspunktet. For et medlem, der ikke opfylder betingelserne for at få foretaget en ny beregning af dagpenge, skal a-kassen bruge det senest forudgående beregningsgrundlag med tillæg af alle senere satsreguleringer.

Hvis et medlem opfylder betingelserne, kan pågældende, i stedet for et egentligt beregningsgrundlag, vælge den særlige mindstesats for lønmodtagere eller selvstændige efter lovens § 51, stk. 4. A-kassen skal i så fald i efterlønsbeviset (bilag 2) oplyse størrelsen af den aktuelle mindstesats på bevistidspunktet. Det samme gør sig gældende for et medlem, der har ret til dagpenge for nyuddannede efter lovens § 51, stk. 2.

Et medlem, der på bevistidspunktet kun vil have ret til at få udbetalt efterløn efter satsen for deltidsforsikrede, jf. lovens § 75 e, skal have oplyst denne lavere sats i beviset. Det gælder, uanset om medlemmet forventer ved sin senere overgang til efterløn at kunne opfylde betingelserne for at få efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede.

Et fuldtidsforsikret medlem, der på bevistidspunktet alene vil have ret til at få udbetalt efterløn efter satsen for deltidsforsikrede, skal have oplyst denne sats i beviset. Medlemmets beregningsgrundlag som fuldtidsforsikret skal dog fortsat skrives i beviset.

Et medlem, der på bevistidspunktet har ret til efterløn med en sats som fuldtidsforsikret, skal også ved overgangen til efterløn kunne opfylde betingelserne for at få efterløn som fuldtidsforsikret for at få denne sats.

A-kassen skal bruge den gældende sats på Trin 1 eller Trin 2, som medlemmet ville have ret til ved overgang til efterløn på bevistidspunktet. I beviset skal a-kassen som vejledende oplysning skrive efterlønsbeløbet på årsbasis. Beløbet på årsbasis svarer til

Dagpengesatsen x 5 dage x 52 uger.

Der er alene tale om et beløb på årsbasis, og det er ikke et udtryk for, at medlemmet altid har ret til at modtage det fulde årlige beløb ved overgangen til efterløn. Medlemmet kan fx have skiftet forsikringsstatus fra deltid til fuldtidsforsikret eller har først på det tidspunkt, hvor overgangen til efterløn finder sted, fået ret til satsen for fuldtidsforsikrede, jf. lovens § 75 d.

Det forhold, at medlemmet på bevistidspunktet har fået opgjort et beregningsgrundlag, har ingen indflydelse på, om medlemmet senere ved den faktiske overgang har ret til at få foretaget en beregning. Der henvises til de gældende regler for beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende og for kombinationsforsikrede.

Særligt vedrørende selvstændige erhvervsdrivendes beregningsgrundlag

Det kan for en selvstændig erhvervsdrivende betyde store udgifter til attestation fra en revisor, at der skal opgøres en sats, som medlemmet måske aldrig vil få brug for. I sådanne tilfælde kan a-kassen undlade at påføre efterlønsbeviset beregningsgrundlaget eller satsen.

Det forudsættes, at medlemmet, inden beviset udstedes, skriftligt over for a-kassen har tilkendegivet, at medlemmet giver afkald på sin ret. Medlemmet skal samtidig skriftligt erklære, at medlemmet er klar over konsekvenserne heraf. Det vil sige, at det vil være beregningsgrundlaget på tidspunktet for overgang, der kommer til at gælde, og at dette kan være lavere end beregningsgrundlaget på bevistidspunktet.

Det skal også klart fremgå, at et afkald på at få en mulig mindstesats for selvstændige på efterlønsbeviset kan få den konsekvens, at betingelserne for at få efterløn med mindstesatsen på tidspunktet for overgang ikke længere er opfyldt, og at et individuelt beregningsgrundlag kan give en lavere sats end på tidspunktet for beregning.

A-kassen skal opbevare medlemmets erklæring indtil udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 70 år.

Til kapitel 3

Ikrafttrædelse mv.

Denne vejledning træder i kraft den 1. september 2004 og afløser vejledning nr. 121 af 22. juni 2001 om efterlønsbevis (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

Arbejdsdirektoratet, den 20. august 2004

Søren Balslev

/Hans F. Jørgensen

Til kapitel 1

Til §1

Til kapitel 2

Til §§2-4

Til kapitel 3

Ikrafttrædelse mv.