Legislator Case Law & Legislation
C20040006560 DK

Vejledning om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet\n(Til alle kommunalbestyrelser og Valgretsnævnet)

51 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (51)

Bilag 1 Bilag 1 Kapitel 1 § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på vælgere, der er omfattet af lovens § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i Det C Bilag 2 Bilag 2 Kapitel 2 § 2. Ansøgning om optagelse på valglisten indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune i Danmark, hvor vælgeren (ansøgeren) sidst har været tilmeldt Bilag 3 Bilag 3 Kapitel 3 § 3. Ansøgning skal indgives på en formular, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ved ansøgningsskema forstås i denne bekendtgørelse Bilag 4 Bilag 4 Kapitel 4 § 4. Ansøgningen, der skal være dateret og underskrevet af ansøgeren, jf. dog stk. 7, skal indeholde oplysning om ansøgerens Bilag 5 Bilag 5 Kapitel 5 § 5. Hvis en ansøgning er indgivet til en anden kommune i Danmark end den, hvor ansøgeren sidst har været tilmeldt folkeregistret, skal ansøgningen vi Bilag 6 Bilag 6 Kapitel 6 (§§ 24-27) i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004 (CPR-loven), indeholder nærmere regler om, i Kapitel 6 § 6. Er ansøgningen ikke indgivet på et ansøgningsskema eller en udrejseblanket , tilbagesendes ansøgningen til ansøgeren tillige med et ansøgningsske Bilag 7 Bilag 7 Kapitel 7 § 7. Kommunalbestyrelsen skal undersøge, om Bilag 8 Bilag 8 Kapitel 8 § 8. Hvis ansøgeren ikke opfylder de valgretsbetingelser, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1, meddeler kommunalbestyrelsen den pågældende, at ansøgning Bilag 9 Bilag 9 Kapitel 9 § 9. Hvis der på grund af uoverensstemmelser mellem oplysningerne på udrejseblanketten og oplysningerne i CPR vedrørende ansøgerens fulde navn, person § 10. Kommunalbestyrelsen træffer, hvis en ansøgning indgivet på en udrejseblanket efter §§ 5, 6 og 9 skal behandles af denne kommunalbestyrelse, afgø § 11. Hvis der er fejl eller mangler i ansøgningsskemaet vedrørende ansøgerens fulde navn, personnummer, udrejsedato og seneste adresse i Danmark, påf § 12. Hvis ansøgerens ægtefælle, registrerede partner eller samlever i tilfælde, hvor ansøgeren søger om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 4, ikk Bilag § 13. Kommunalbestyrelsen træffer, hvis en ansøgning indgivet på et ansøgningsskema efter §§ 5, 6, 11 og 12 skal behandles af denne kommunalbestyrelse § 14. Såfremt ansøgningsskemaet efter § 12, stk. 2, eller § 13, stk. 2, skal videresendes til Valgretsnævnet, skal kommunalbestyrelsen angive årsagen § 15. I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om optagelse på valglisten, jf. § 10, stk. 1, og § 13, stk. 1, underretter kommuna § 16. I de tilfælde, hvor Valgretsnævnet træffer afgørelse om optagelse på valglisten, jf. § 14, giver Valgretsnævnet ansøgeren den underretning, der § 17. Kommunalbestyrelsen skal straks indberette afgørelser om optagelse på valglisten af ansøgere, der er omfattet af lovens § 2, til CPR, jf. dog st § 18. Afgørelser om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, gælder § 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004. § 25. § 26. Den fulde tekst

Statutory Text (51 Articles)

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag 1

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

Indledning

1.1.

Formålet med vejledningen

1.2.

Ændring af folketingsvalglovens regler om kredsen af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, og disse personers optagelse på folketingsvalglisten

1.3.

Ny bekendtgørelse om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

1.4.

Den nye bekendtgørelses systematik

1.5.

Ændringer i de enkelte bestemmelser i den nye bekendtgørelse

2.

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

2.1.

Kun vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, er omfattet af bekendtgørelsen

2.1.1.

Folketingsvalglovens § 2, stk. 3

2.1.2.

Folketingsvalglovens § 2, stk. 4, jf. stk. 3

2.2.

Som hovedregel kun vælgere, der i forbindelse med opholdet i udlandet er registreret i CPR som udrejst, og som umiddelbart inden udlandsopholdet var tilmeldt folkeregistret i en kommune i Danmark

2.2.1.

Vælgere, der uanset fraflytning til udlandet ikke er registreret i CPR som udrejst

2.2.2.

Særligt om statsansatte beordret til tjeneste uden for riget og disse personers ægtefæller m.v., som fortsat skal søge om optagelse på folketingsvalglisten

3.

Optagelse på folketingsvalglisten efter ansøgning og fristen herfor

4.

Indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten

4.1.

Den kommune, ansøgningen skal indgives til

4.2.

Måden, hvorpå ansøgningen skal indgives

4.3.

Formen for indgivelse af ansøgningen

4.3.1.

Ansøgning indgivet på et ansøgningsskema

4.3.2.

Ansøgning indgivet på en udrejseblanket

4.4.

Udlevering af ansøgningsskema

4.5.

Notering i folkeregistret af udlevering af ansøgningsskema

5.

Ansøgningens indhold

5.1.

Oplysninger om ansøgerens henholdsvis hovedpersonens identitet

5.2.

Oplysninger til brug for bedømmelsen af, om ansøgeren er omfattet af folketingsvalglovens § 2

5.3.

Krav om datering og underskrift af ansøgningen

6.

Kommunalbestyrelsens indledende behandling af ansøgningen

6.1.

Ansøgning indgivet til en forkert kommune, ansøgeren er med rette ikke frameldt folkeregistret eller ansøgeren er flyttet til Færøerne eller Grønland

6.1.1.

Ansøgning indgivet til en forkert kommune

6.1.2.

Ansøgeren er med rette ikke frameldt folkeregistret

6.1.3.

Ansøgeren er flyttet til Færøerne eller Grønland

6.2.

Ansøgningen er ikke indgivet på et ansøgningsskema eller en udrejseblanket, ansøgningen er ikke indgivet på en godkendt udrejseblanket, eller ansøgeren har søgt om optagelse på en udrejseblanket i medfør af andre bestemmelser end folketingsvalglovens § 2, stk. 3

6.2.1.

Ansøgningen er ikke indgivet på et ansøgningsskema eller en udrejseblanket

6.2.2.

Ansøgningen er ikke indgivet på en godkendt udrejseblanket

6.2.3.

Der er på en udrejseblanket ansøgt om optagelse i henhold til andre bestemmelser end folketingsvalglovens § 2, stk. 3

6.3.

Kontrol af oplysningerne i ansøgningen

6.3.1.

Kontrol af oplysningerne om ansøgerens identitet

6.3.2.

Kontrol af, om ansøgeren opfylder de almindelige valgretsbetingelser

6.3.3.

Kontrol af hovedpersonens identitet

6.3.4.

Kontrol af, om hovedpersonen opfylder de almindelige valgretsbetingelser

6.3.5.

Kontrol af tilknytningen mellem ansøgeren og hovedpersonen

6.4.

Ansøgeren opfylder ikke de almindelige valgretsbetingelser

7.

Kommunalbestyrelsens videre behandling af en ansøgning indgivet på en udrejseblanket

7.1.

Fejl og mangler i udrejseblanketten

7.1.1.

Tvivl om ansøgerens identitet

7.1.2.

Manglende datering af udrejseblanketten

7.1.3.

Manglende underskrift af udrejseblanketten

7.2.

Betingelserne for, at kommunalbestyrelsen på grundlag af en ansøgning indgivet på en udrejseblanket kan træffe afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten

8.

Kommunalbestyrelsens videre behandling af en ansøgning indgivet på et ansøgningsskema

8.1.

Ægtefællen/den registrerede partner/samleveren (hovedpersonen) opfylder ikke valgretsbetingelserne

8.2.

Fejl og mangler i ansøgningsskemaet

8.2.1.

Afhjælpning af fejl og mangler vedrørende oplysningerne i ansøgningsskemaet om ansøgeren eller ægtefællen/den registrerede partner/samleveren

8.2.2.

Manglende datering af ansøgningsskemaet

8.2.3.

Manglende underskrift af ansøgningsskemaet

8.3.

Betingelserne for, at kommunalbestyrelsen på grundlag af en ansøgning indgivet på et ansøgningsskema kan træffe afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten

8.3.1.

Ansøgning fra hovedperson eller biperson udrejst for mere end 4 år siden

8.3.2.

Ansøgning fra person udrejst for mindre end 4 år siden

8.3.2.1.

Ansøgning fra hovedperson

8.3.2.2.

Ansøgning fra biperson, der er ægtefælle eller registreret partner

8.3.2.3.

Ansøgning fra biperson, der er samlever

8.4.

Videresendelse af ansøgningsskemaer til Valgretsnævnet

9.

Underretning af ansøgeren og indberetning til CPR

9.1.

Underretning af ansøgeren

9.2.

Afgørelser, der skal indberettes til CPR

9.2.1.

Afgørelser om optagelse i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2

9.2.2.

Afgørelser om optagelse i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3

9.3.

Afgørelser, der ikke skal indberettes til CPR

10.

Bortfald af tidligere udsendt vejledning om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

Vejledning 2004 65 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på vælgere, der er omfattet af lovens § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst, og som umiddelbart inden udlandsopholdet var tilmeldt folkeregistret i en kommune i Danmark.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på vælgere, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1, og som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt folkeregistret i en kommune på Færøerne eller i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.

Stk. 3. De vælgere, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret.

Stk. 4. Det er en betingelse for optagelse på valglisten, at vælgeren har indgivet ansøgning herom efter reglerne i §§ 2‑4, jf. § 18, og at afgørelse om optagelse på valglisten er truffet senest 7.‑dagen før valgdagen.

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag 2

Folketingsvalglovens § 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 27. juni 2004.

»§ 2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget.

Stk. 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.

Stk. 3. Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.

Stk. 4. En person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende

1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller

2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.«

Vejledning 2004 65 Historic

§ 2. Ansøgning om optagelse på valglisten indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune i Danmark, hvor vælgeren (ansøgeren) sidst har været tilmeldt folkeregistret.

Stk. 2. Ansøgning kan indgives ved personlig henvendelse eller pr. post, telefax eller e-post. Ansøgning kan dog kun indgives pr. e-post, såfremt den kan indgives under de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 41, stk. 3, i lov om behandling af personoplysninger og de i medfør af denne lov udstedte retsforskrifter herom.

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag 3

Bekendtgørelse nr. 605 af 21. juni 2004 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag 3

Bekendtgørelse nr. 605 af 21. juni 2004 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, j.nr. 2003-4000-2

»Bekendtgørelse om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

I medfør af § 16, stk. 4, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. april 2001, som ændret senest ved lov nr. 438 af 9. juni 2004, fastsættes

Vejledning 2004 65 Historic

§ 3. Ansøgning skal indgives på en formular, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ved ansøgningsskema forstås i denne bekendtgørelse en formular som nævnt i 1. pkt.

Stk. 2. Benytter vedkommende kommune, jf. § 2, stk. 1, en blanket til anmeldelse af fraflytning til udlandet , kan ansøgning om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 3, tillige indgives på denne blanket, såfremt blanketten er godkendt hertil af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan fastsætte betingelser for, at en blanket som nævnt i 1. pkt. er godkendt til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på valglisten. Ved udrejseblanket forstås i denne bekendtgørelse en blanket som nævnt i 1. pkt.

Stk. 3. Ansøgningsskema og udrejseblanket kan fås hos kommunen (folkeregistret). Ansøgningsskemaet kan også fås hos danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet eller hentes på www.im.dk.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der anmelder fraflytning til udlandet, får udleveret eller tilsendt et ansøgningsskema, medmindre vedkommende i forbindelse med anmeldelse af fraflytning til udlandet indgiver ansøgning om optagelse på valglisten efter lovens § 2, stk. 3, på en udrejseblanket, og denne ansøgning imødekommes. Det skal noteres i folkeregistret, hvilke personer der som nævnt i 1. pkt. har fået udleveret eller tilsendt et ansøgningsskema eller meddelelse om optagelse på valglisten efter lovens § 2, stk. 3.

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag 4

Indenrigs- og Sundhedsministeriets meddelelse til alle kommunalbestyrelser om nye regler pr. 1. juli 2004 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag 4

Indenrigs- og Sundhedsministeriets meddelelse til alle kommunalbestyrelser om nye regler pr. 1. juli 2004 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

Til alle kommunalbestyrelser

Vedr.: Meddelelse om nye regler pr. 1. juli 2004 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

1. Ny bekendtgørelse om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

Ved e-post af 21. juni 2004 fremsendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet til videre foranstaltning et eksemplar af den af indenrigs- og sundhedsministeren samme dag underskrevne bekendtgørelse om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.

Bekendtgørelsen træder i stedet for bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2001 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Bekendtgørelsen vil blive optaget i Lovtidende og træder i kraft den 1. juli 2004.

Bekendtgørelsen er udstedt som følge af de ændringer af folketingsvalgloven, der er gennemført ved lov nr. 438 af 9. juni 2004 om ændring af lov om valg til Folketinget (Udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget, og afkortelse af fristen for optagelse på valglisten for så vidt angår vælgere, der opholder sig i udlandet eller tilflytter fra udlandet), jf. lovforslag nr. L 114.

Bekendtgørelsen indeholder endvidere som følge af anbefalingerne fra det af indenrigs- og sundhedsministeren og justitsministeren i april 2003 nedsatte udvalg vedrørende revision af folketingsvalglovens regler om valgret under udlandsophold regler om ansøgning om optagelse på valglisten på en eventuel blanket, vedkommende kommune benytter til anmeldelse af fraflytning til udlandet (udrejseblanketten), samt regler om elektronisk indgivelse af ansøgning om optagelse på valglisten.

Bekendtgørelsen indeholder desuden en række præciseringer af reglerne.

For god ordens skyld vedlægges på ny et eksemplar af bekendtgørelsen.

2. Nyt ansøgningsskema for optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt et nyt (grønt) ansøgningsskema for optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Et eksemplar af ansøgningsskemaet vedlægges.

Ansøgningsskemaet skal, medmindre ansøgning kan indgives på en udrejseblanket, der benyttes af kommunen, jf. nedenfor under punkt 3, anvendes af alle ansøgere, der søger om optagelse på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2. Ansøgningsskemaet skal derfor også, medmindre ansøgning indgives på udrejseblanketten, anvendes af personer, der søger om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af de nye regler i folketingsvalglistens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3.

Da det hidtidige (grønne) ansøgningsskema ikke kan benyttes af personer, der søger om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af de nye regler i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, eller stk. 4, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) fra og med den 1. juli 2004 , hvor de nye regler i folketingsvalglovens § 2 træder i kraft, udlevere det nye ansøgningsskema til de personer, der fra og med denne dato anmoder herom eller anmelder flytning til udlandet, og fra og med denne dato ikke udlevere det hidtidige ansøgningsskema.

Det er ikke noget krav, at der skal benyttes det skema, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ladet fremstille. De kommuner, der måtte ønske dette, kan anvende et elektronisk udskrevet ansøgningsskema på betingelse af, at dette med hensyn til udformning og indhold, herunder vejledningen på bagsiden, er identisk med det skema, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ladet fremstille. Vejledningen på bagsiden kan udskrives på særskilt ark. Der stilles ikke krav om, at skemaet skal udskrives på grønt papir.

Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Lyreco Danmark A/S pr. post: Postboks 1332, Fabriksparken 54-56, 2600 Glostrup, pr. e-mail: ordre.dk@business.lyreco.com, pr. telefon: 70 100 500 eller pr. fax: 70 100 501.

3. Betingelser, der skal opfyldes for, at en udrejseblanket kan være godkendt til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten

Ved lov nr. 438 af 9. juni 2004 om ændring af folketingsvalgloven er det blandt andet bestemt, at personer med dansk indfødsret, der opholder sig i udlandet, men som agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, anses for at have fast bopæl i riget uanset formålet med udlandsopholdet (folketingsvalglovens § 2, stk. 3).

Ved den ny bekendtgørelse, der er underskrevet af indenrigs- og sundhedsministeren den 21. juni 2004, om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, er det som noget nyt blandt andet bestemt, at ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af den nævnte nye bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, – ud over indgivelse på et af Indenrigs- og Sundhedsministeriet godkendt ansøgningsskema – tillige kan indgives på en udrejseblanket, såfremt vedkommende kommune benytter en sådan blanket til anmeldelse af fraflytning til udlandet, og såfremt blanketten er godkendt hertil af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan fastsætte betingelser for, at en sådan udrejseblanket er godkendt til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten (bekendtgørelsens § 3, stk. 2).

Indførelsen af en ordning med optagelse på folketingsvalglisten på grundlag af oplysninger på udrejseblanketten er sket som følge af Valgretsudvalgets anbefalinger herom i betænkning nr. 1432/2003. For vælgeren vil det være en lettelse, såfremt de fornødne oplysninger til brug for optagelse på folketingsvalglisten kan gives i forbindelse med den pligtmæssige anmeldelse af fraflytning til udlandet, uden at vælgeren herudover skal udfylde et særskilt ansøgningsskema. For kommunerne vil en sådan ordning indebære den lettelse, at kommunen sparer den ekspeditionsgang, der er forbundet med udlevering eller tilsendelse af et ansøgningsskema til den pågældende. Det bemærkes, at det skønnes, at omkring halvdelen af de personer med dansk indfødsret, der hvert år udrejser til udlandet, vender tilbage inden for to år og derfor i givet fald vil kunne søge om optagelse på folketingsvalglisten på en udrejseblanket.

Det er som hidtil frivilligt for kommunerne, om kommunerne benytter en bestemt blanket til anmeldelse af fraflytning til udlandet, ligesom det er frivilligt for kommunerne, om blanketten skal indrettes således, at blanketten opfylder de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsatte betingelser for at være godkendt til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten. Hvis en kommune ønsker, at den blanket, som benyttes i kommunen til anmeldelse af fraflytning til udlandet, skal kunne benyttes til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, skal blanketten opfylde de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsatte betingelser herfor.

På den baggrund og i medfør af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, fastsætter Indenrigs- og Sundhedsministeriet følgende betingelser, som en udrejseblanket, som benyttes i kommunen, skal opfylde for at være godkendt til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten

1. Det skal i tilknytning til blankettens overskrift angives, at blanketten også kan benyttes til ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten under udlandsophold af en forventet varighed under 2 år.

2. Der skal et sted på blanketten være en særskilt rubrik til ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten. I rubrikken skal der kunne sættes kryds ved ”ja” eller nej” ud for følgende udsagn: ”Undertegnede (angivelse af navn) har dansk indfødsret, agter at vende tilbage til riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) inden for 2 år efter udrejsen og søger om optagelse på valglisten”. Der skal i den særskilte rubrik være en angivelse af navnet på den eller de personer, der søger om optagelse.

3. Der skal på blanketten være en angivelse af ansøgerens fulde navn, personnummer, udrejsedato, seneste adresse i Danmark (tilmeldt et folkeregister) og adresse i udlandet eller, hvis en sådan ikke haves, en kontaktadresse i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1. Med ansøgeren menes den eller de personer, der søger om optagelse på valglisten. I den særskilte rubrik til ansøgning om optagelse på valglisten skal der som angivet i pkt. 2 være en særskilt angivelse af navnet på den eller de personer, der søger om optagelse.

4. Der skal et sted på blanketten være en rubrik til datering og underskrift af ansøgningen om optagelse på valglisten. Det skal i rubrikken være angivet, at urigtig skriftlig erklæring efter straffelovens § 163 kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Rubrikken må gerne være den samme rubrik, hvor udrejseanmeldelsen underskrives og dateres. I sidstnævnte tilfælde skal det angives i rubrikken, at alle, der søger om optagelse på valglisten, skal skrive under i denne rubrik.

5. Der skal til blanketten knyttes en vejledning om udlandsdanskeres mulighed for at deltage i valg. Vejledningen skal indeholde oplysning om, at man, hvis man tager ophold i udlandet og i forbindelse hermed frameldes folkeregistret, normalt ikke kan optages på valglisten og derfor ikke kan deltage i valg i Danmark. Det kan man kun, hvis man hører til en af de persongrupper, der anses for at have bevaret fast bopæl i riget i valgmæssig henseende uanset udlandsopholdet. Det skal endvidere anføres, at det er en betingelse, at man indgiver ansøgning om at komme på valglisten. Hvis man agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, kan ansøgning indgives ved at udfylde rubrikken herom på denne blanket. Hvis man agter at opholde sig i udlandet i mere end to år, skal ansøgning indgives på et særligt ansøgningsskema.

Der vedlægges en af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdet vejledende standard for en udrejseblanket, der også kan benyttes til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten. Standarden er udarbejdet med udgangspunkt i den udrejseblanket, der er udarbejdet af KL (FR 045). Opmærksomheden henledes på, at det ikke er et krav, at den udrejseblanket, som den enkelte kommune benytter til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, på forhånd godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det påhviler imidlertid den enkelte kommune at sikre sig, at den udrejseblanket, som benyttes til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, opfylder de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsatte betingelser herfor, jf. pkt. 1. – 5. ovenfor. Spørgsmål herom kan rettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet på telefon 33 92 36 13.

Det tilføjes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter anmodning vil kunne meddele godkendelse af, at en konkret udrejseblanket benyttes til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten.

4. Ny vejledning om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil snarest udsende en ny vejledning om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.

Med venlig hilsen

Anne Birte Pade

Vejledning 2004 65 Historic

§ 4. Ansøgningen, der skal være dateret og underskrevet af ansøgeren, jf. dog stk. 7, skal indeholde oplysning om ansøgerens

1) fulde navn,

2) personnummer,

3) udrejsedato,

4) seneste adresse i Danmark (tilmeldt et folkeregister) og

5) adresse i udlandet eller – hvis en sådan ikke haves – en kontaktadresse i Danmark.

Stk. 2. For ansøgere, der søger om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 1 eller 2, skal ansøgningen endvidere indeholde oplysning om årsagen til udlandsopholdet og om udlandsopholdets forventede varighed.

Stk. 3. For ansøgere, der søger om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 3, skal ansøgningen endvidere indeholde oplysning om, at ansøgeren agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.

Stk. 4. For ansøgere, der søger om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 4, skal ansøgningen ud over de oplysninger om ansøgeren, der er nævnt i stk. 1, tillige indeholde oplysning om ansøgerens ægtefælles, registrerede partners eller samlevers

1) fulde navn,

2) personnummer,

3) udrejsedato,

4) seneste adresse i Danmark (tilmeldt et folkeregister) og

5) adresse i udlandet.

Stk. 5. For ansøgere, der søger om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, skal ansøgningen endvidere indeholde oplysning om årsagen til og den forventede varighed af ansøgerens ægtefælles, registrerede partners eller samlevers udlandsophold.

Stk. 6. For ansøgere, der søger om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 4, jf. stk. 3, skal ansøgningen endvidere indeholde oplysning om, at ansøgerens ægtefælle, registrerede partner eller samlever agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter dennes udrejse.

Stk. 7. Såfremt ansøgningen indgives pr. e-post, skal ansøgerens navn anføres på det sted på ansøgningsskemaet henholdsvis udrejseblanketten, der er beregnet til ansøgerens underskrift.

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag 5

Det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet godkendte ansøgningsskema

Vejledning

Udlandsdanskeres valgret ved folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg

1. Deltagelse i valg kræver normalt bopæl i Danmark

For at kunne deltage i valg i Danmark skal man være optaget på valglisten. Det bliver man uden videre, hvis man på valgdagen har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og senest 7.-dagen før valgdagen har fast bopæl i riget, dvs. at man bor i Danmark og er tilmeldt et dansk folkeregister.

2. Udlandsdanskeres mulighed for at deltage i valg

Hvis man tager ophold i udlandet og i forbindelse hermed frameldes folkeregistret, kan man normalt ikke optages på valglisten og kan derfor ikke deltage i valg i Danmark. Det kan man kun, hvis man hører til en af de persongrupper, der anses for at have bevaret fast bopæl i riget i valgmæssig henseende uanset udlandsopholdet. Det er endvidere en betingelse, at man indgiver ansøgning om at komme på valglisten.

Reglerne om valgret uanset udlandsophold er fastsat i folketingsvalglovens § 2, hvis stk. 1, 2 og 3, lyder således

”§ 2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget.

Stk. 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.

Stk. 3. Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.”

Ansøgningsskemaet skal udfyldes, dateres og underskrives som angivet på skemaet.

3. Særligt om ægtefællers/registrerede partneres /samleveres valgret uanset udlandsophold

En person, der samlever på fælles bopæl med en person, som er omfattet af lovens § 2, stk. 1, 2 eller 3, jf. oven for under pkt. 2, kan ligeledes efter ansøgning optages på valglisten, såfremt de pågældende to samlevende

1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller

2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.

Betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab indebærer i denne sammenhæng, at parterne ikke må være beslægtet i ret op- og nedstigende linie eller være søskende. Endvidere må ingen af parterne være part i et endnu bestående ægteskab eller registreret partnerskab med 3. person.

Ægtefæller/registrerede partnere/samlevere skal indsende hver sin ansøgning, men gerne samtidig.

4. Hvem behandler udlandsdanskeres ansøgninger

Ansøgningen skal sendes til folkeregistret i seneste bopælskommune. Kommunen behandler ansøgningen. I visse tilfælde skal kommunen videresende ansøgningen til Valgretsnævnet. Kommunen eller Valgretsnævnet underretter ansøgeren om afgørelsen.

5. På hvilket tidspunkt bør ansøgningen indgives

Ansøgningen skal kunne være færdigbehandlet senest 7.-dagen før valget. Ansøgningen kræver en vis behandlingstid, inden afgørelsen kan træffes, f.eks. hvis der skal indhentes flere oplysninger. Man kan derfor ikke regne med, at en ansøgning, der er indgået 7.-dagen før et valg eller kort tid før denne dag, kan give adgang til at stemme ved dette valg. Indsend derfor ansøgningen, uanset om der skal afholdes valg i en nærmere fremtid.

6. Følgen af, at ansøgningen imødekommes

Optagelse på valglisten efter ansøgning har gyldighed i indtil 2 år. Når man optages på valglisten, får man brev om, hvor længe optagelsen gælder, og om muligheden for at få optagelsen forlænget.

Inden for den periode optagelsen gælder, har man ret til at deltage i folketingsvalg, i folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet, men ikke i kommunale valg.

7. Tilbageflytning til Danmark

Når man flytter tilbage til Danmark og tilmelder sig et dansk folkeregister, optages man automatisk på den almindelige valgliste.

8. Indsigtsret

De har efter persondatalovens kapitel 9 ret til indsigt med oplysninger, der registreres om Dem. De kan henvende Dem om dette til den myndighed eller virksomhed, der registrerer oplysningerne. De kan kræve berigtigelse af evt. urigtige oplysninger, der er registreret om Dem.

Særligt om danskere, der bor i et af de øvrige EU-lande

Danskere, der er fyldt 18 år og bor i et af de øvrige EU-lande, har efter ansøgning ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Det gælder også for de danskere, der ikke opfylder betingelserne for at deltage i folketingsvalg under udlandsophold.

Ansøgning om optagelse på den særlige valgliste til Europa-Parlamentsvalg kan tidligst indgives 6 måneder før valget, men skal være indgivet senest dagen efter 5 uger før valget. Nærmere oplysninger herom fås ved henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet eller en dansk ambassade eller konsulat.

Vejledning 2004 65 Historic

§ 5. Hvis en ansøgning er indgivet til en anden kommune i Danmark end den, hvor ansøgeren sidst har været tilmeldt folkeregistret, skal ansøgningen videresendes til denne kommune.

Stk. 2. Hvis ansøgeren med rette ikke er frameldt folkeregistret, underrettes ansøgeren om, at optagelse på valglisten vil ske automatisk, så længe den pågældende står tilmeldt et folkeregister i Danmark.

Stk. 3. Hvis ansøgeren er flyttet til Færøerne eller Grønland, underrettes ansøgeren om, at vedkommende automatisk vil blive optaget på valglisten på Færøerne henholdsvis i Grønland.

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag 6

Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledende standard for en udrejseblanket, der er godkendt til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens §2, stk.3.

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag 6

Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledende standard for en udrejseblanket, der er godkendt til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3.

CPR-loven (uddrag)

»§ 24.

Stk. 1. Enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres i CPR som udrejst, jf. dog stk. 5-9 og § 25, stk. 3. Vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer 6 måneder eller derunder og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed, har vedkommende efter anmodning ret til at forblive registreret med bopæl dér, jf. dog § 25, stk. 2. Opretholdes den hidtidige bolig ikke til fuld rådighed under et ophold i udlandet på 6 måneder eller derunder, skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en fraflytning til udlandet eller ej.

Stk. 2. Korte besøg her i landet skal ikke betragtes som en afbrydelse af opholdet i udlandet, så længe vedkommende i det anførte tidsrum sover flest gange i udlandet.

Stk. 3. Under ophold i udlandet omfattet af stk. 1, 4. pkt., stk. 5 og 6, har vedkommende ret, men ikke pligt, til i CPR at få registreret den til enhver tid aktuelle udenlandsadresse som supplerende adresse.

Stk. 4. En udenlandsk statsborger, som udrejser for at aftjene sin værnepligt, skal uanset længden af opholdet i udlandet registreres som udrejst.

Stk. 5. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, skal uanset bestemmelsen i § 24, stk. 1, aldrig registreres som udrejst.

Stk. 6. En person, der samlever på fælles bopæl med en person omfattet af stk. 5, skal ikke registreres udrejst, såfremt de pågældende to samlevende har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. Tilsvarende gælder deres børn under 18 år, såfremt de har bopæl hos forældrene.

Stk. 7. Personer, der af arbejdsmæssige og lignende grunde i en periode på over 6 måneder overnatter størstedelen af tiden i udlandet, men som i denne periode tilbringer hovedparten af weekender, fridage, ferier og lign. på bopælen her i landet, jf. § 6, stk. 1, har uanset bestemmelsen i § 24, stk. 1, ret til at forblive registreret på bopælen her i landet, jf. dog § 25, stk. 2.

Stk. 8. Søfarende, der opretholder boligen her i landet, jf. § 6, stk. 1, hvor hovedparten af fridage, ferier og lign. tilbringes, har uanset bestemmelsen i § 24, stk. 1, ret til at forblive registreret på bopælen her i landet.

Stk. 9. En person, som samlever på fælles bopæl med en person omfattet af stk. 7 eller 8, og som grundet dennes arbejde og lign. har samme opholdsmønster som vedkommende, har ret til at forblive registreret på bopælen, såfremt de pågældende to samlevende har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden starten på dette opholdsmønster. Tilsvarende gælder deres børn under 18 år, såfremt de har bopæl hos forældrene.

Vejledning 2004 65 Historic

Kapitel 6 (§§ 24-27) i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004 (CPR-loven), indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en person skal registreres i CPR som udrejst.

Som hovedregel skal enhver, som fraflytter til udlandet, registreres i CPR som udrejst. Ophold i udlandet over 6 måneder betragtes altid som en fraflytning til udlandet. Ved et ophold i udlandet på 6 måneder eller derunder skal kommunalbestyrelsen, hvis den hidtidige bolig ikke opretholdes til fuld rådighed, foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en fraflytning til udlandet eller ej.

Uanset om der er tale om en fraflytning til udlandet i CPR-lovens forstand, skal eller kan en person alligevel ikke registreres som udrejst i CPR i de tilfælde, der er nævnt i CPR-lovens § 24, stk. 5 – 9.

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, skal aldrig registreres som udrejst i CPR, jf. CPR-lovens § 24, stk. 5. Tilsvarende gælder disse personers samlevende ægtefæller og registrerede partnere samt disse personers ugifte samlevere, jf. CPR-lovens § 24, stk. 6. For så vidt angår ugifte samlevere er det en betingelse, at de to samlevende opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. Børn under 18 år, der har bopæl hos forældrene, skal heller ikke registreres som udrejst. De personer, der er omfattet af CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6, kan ikke blive registreret som udrejst. De pågældende kan ikke selv vælge at blive registreret som udrejst.

Statsansatte, der er beordret til tjeneste uden riget, og som fra og med den 1. juli 2000, hvor disse regler trådte i kraft, har taget ophold i udlandet i forbindelse med den beordrede tjeneste, vil således blive automatisk optaget på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens regler herom.

Personer, der af arbejdsmæssige og lignende grunde har et sådant opholdsmønster, at disse i en periode på over 6 måneder overnatter størstedelen af tiden i udlandet, men som i denne periode tilbringer hovedparten af weekender, fridage, ferier og lign. på bopælen her i landet og således har deres sociale liv her, har ret til at forblive registreret på bopælen her i landet, jf. CPR-lovens § 24, stk. 7. I modsætning til den ovenfor nævnte gruppe af statsansatte m.v. kan de pågældende vælge at blive registreret som udrejst.

Tilsvarende ret til at forblive registreret på bopælen her i landet har søfarende, som opretholder boligen her til landet, hvor hovedparten af fridage, ferier og lign. tilbringes, jf. CPR-lovens § 24, stk. 8.

Tilsvarende ret til at forblive registreret på bopælen her i landet har endvidere samlevende ægtefæller og registrerede partnere samt ugifte samlevere til de i § 24, stk. 7 og 8, nævnte personer, som grundet hovedpersonens arbejde og lign. har samme opholdsmønster som hovedpersonen, jf. CPR-lovens § 24, stk. 9. For så vidt angår ugifte samlevere er det en betingelse, at de to samlevende opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden starten på dette opholdsmønster. Tilsvarende gælder deres børn under 18 år, der har bopæl hos forældrene.

De personer, der i medfør af CPR-lovens § 24, stk. 7 – 9, vælger at forblive registreret på bopælen her i landet, vil automatisk blive optaget på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens regler herom. Har de pågældende valgt at blive registreret som udrejst, kan de ansøge om optagelse på folketingsvalglisten efter denne bekendtgørelses regler.

2.2.2. Særligt om statsansatte beordret til tjeneste uden for riget og disse personers ægtefæller m.v., som fortsat skal søge om optagelse på folketingsvalglisten

De grupper af statsansatte beordret til tjeneste uden for riget m.v., der fortsat skal søge om optagelse

Som nævnt i afsnit 2.2.1. vil statsansatte, der er beordret til tjeneste udenfor riget, og som fra og med den 1. juli 2000 har taget ophold i udlandet i forbindelse med den beordrede tjeneste, automatisk blive optaget på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens regler herom.

De statsansatte, der er beordret til tjeneste uden for riget, og som før den 1. juli 2000 har taget ophold i udlandet i forbindelse med den beordrede tjeneste, er derimod registreret i CPR som udrejst i henhold til de før den 1. juli 2000 gældende regler om folkeregistrering. Tilsvarende gælder de med disse statsansatte samlevende ægtefæller og registrerede partnere samt ugifte samlevende. Disse personer vil derfor – hvis de efter ansøgning optages på folketingsvalglisten – være omfattet af bekendtgørelsens regler.

Der vil også kunne forekomme andre tilfælde, hvor statsansatte beordret til tjeneste uden for riget, og disses ægtefæller m.v. er omfattet af bekendtgørelsen. Som eksempel herpå kan nævnes en ægtefælle til en statsansat i tilfælde, hvor ægteskabet indgås under tjenesten i udlandet, og ægtefællen ved ægteskabets indgåelse var bosat i udlandet og i forbindelse hermed registreret i CPR som udrejst i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

Herudover er statsansatte beordret til tjeneste uden for riget og de med disse personer samlevende ægtefæller, registrerede partnere og ugifte samlevende omfattet af bekendtgørelsen, såfremt de umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt et folkeregister på Færøerne eller i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. For så vidt angår ugifte samlevere er det en betingelse, at de to samlevende opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. Den nævnte persongruppe er omfattet af bekendtgørelsen, uanset om tilmeldingen til et folkeregister på Færøerne eller i Grønland er sket i forbindelse med udsendelse til tjeneste på Færøerne eller i Grønland eller af anden årsag.

Den nævnte persongruppe, der i praksis vil være yderst beskeden, omfatter bl.a. personel inden for forsvaret, der i umiddelbar forlængelse af en beordret tjeneste (udstationering) i disse rigsdele beordres til tjeneste uden for riget.

Gyldighedsperioden for optagelse på folketingsvalglisten for statsansatte beordret til tjeneste uden for riget m.v.

De statsansatte, der er beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller og registrerede partnere og ugifte samlevende, som ikke automatisk bliver optaget på folketingsvalglisten, jf. ovenfor, forbliver optaget på folketingsvalglisten, så længe tjenesten i udlandet varer, hvis de var blevet optaget på folketingsvalglisten inden den 1. april 2001.

Efter de regler, der var gældende før den 1. april 2001, forblev statsansatte beordret til tjeneste uden for riget optaget på folketingsvalglisten så længe tjenesten i udlandet varede. Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 4, forbliver vælgere, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1, og som inden den 1. april 2001 efter ansøgning er optaget på folketingsvalglisten, optaget på folketingsvalglisten efter de hidtil gældende regler.

De statsansatte, der er beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller og registrerede partnere og ugifte samlevende, som ikke automatisk bliver optaget på folketingsvalglisten, jf. ovenfor, er fra og med den 1. april 2001 alene blevet optaget på folketingsvalglisten med en gyldighedsperiode på 2 år fra afgørelsens dato. Det følger af bekendtgørelsens § 18, stk. 1, sammenholdt med bekendtgørelsens § 19, stk. 4.

3. Optagelse på folketingsvalglisten efter ansøgning og fristen herfor

(Bekendtgørelsens § 1, stk. 3 og 4)

For vælgere omfattet af bekendtgørelsen gælder som hidtil, at de pågældende optages på folketingsvalglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret, og at det er en betingelse herfor, at vælgeren har indgivet ansøgning herom efter reglerne i bekendtgørelsen, samt at afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten er truffet senest på dagen for udløbet af fristen for optagelse på folketingsvalglisten af tilflyttere fra udlandet. Denne frist er nu 7.-dagen før valgdagen mod tidligere 15.-dagen før valgdagen. Ændringen er i overensstemmelse med den nye affattelse af folketingsvalglovens § 18, stk. 6, der er sket lov nr. 438 af 9. juni 2004 om ændring af folketingsvalgloven, jf. afsnit 1.2.

I forbindelse med de enkelte folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet kommunalbestyrelserne særskilt vejledning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at sikre, at indkomne ansøgninger så vidt muligt kan blive behandlet senest 7.-dagen før valgdagen.

I øvrigt forudsættes, at ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten behandles løbende, efterhånden som de modtages, evt. på ugebasis eller lignende, uanset om der skal afholdes valg i en nærmere fremtid.

4. Indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten

(Bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 2 og 3)

4.1. Den kommune, ansøgningen skal indgives til

(Bekendtgørelsens § 2, stk. 1)

Ansøgning skal som hidtil indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren sidst har været tilmeldt folkeregistret, og hvor ansøgeren skal optages på valglisten, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3. Det gælder også de statsansatte, der er beordret til tjeneste uden for riget, og deres ægtefæller, registrerede partnere og samlevere, der umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt folkeregistret i en kommune på Færøerne eller Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, sammenholdt med § 1, stk. 3.

4.2. Måden, hvorpå ansøgningen skal indgives

(Bekendtgørelsens § 2, stk. 2)

Ansøgning kan som hidtil indgives ved personlig henvendelse eller pr. post eller telefax.

Som noget nyt er der herudover indført adgang til at indgive ansøgning pr. e-post. Det gælder både ansøgning om optagelse på valglisten, som indgives på en blanket, som benyttes af kommunen til anmeldelse af flytning til udlandet til folkeregistret (udrejseblanketten), og ansøgning indgivet på det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet godkendte ansøgningsskema til ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der opholder sig i udlandet.

Det er en betingelse for indgivelse af ansøgning pr. e-post, at ansøgningen kan indgives under de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 41, stk. 3, i lov om behandling af personoplysninger og de i medfør af denne lov udstedte retsforskrifter herom.

Ansøgeren skal i ansøgningen om optagelse på valglisten give oplysninger om sit CPR-nummer. Det er nødvendigt for at sikre en entydig identifikation af ansøgeren. Ved transmission af fortrolige personoplysninger, herunder CPR-nummer, over åbne net, herunder internettet, skal der foretages en kryptering. Dette krav følger af § 14 i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning. Det er ikke alle kommuner, der har de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at foretage kryptering af personfølsomme oplysninger. Det er derfor i § 2, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelsen fastsat, at ansøgning om optagelse på valglisten kun kan indgives elektronisk, såfremt den kan indgives under de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 41, stk. 3, i lov om behandling af personoplysninger og de i medfør af denne lov udstedte retsforskrifter herom.

Nærmere regler om de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som skal være opfyldt, er fastsat i bekendtgørelsen om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning med tilhørende vejledning nr. 37 af 2. april 2001. Bekendtgørelsen med tilhørende vejledning administreres af Datatilsynet.

Er ansøgningen ikke indgivet under de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, således at der ikke foretages en kryptering af personfølsomme oplysninger i ansøgningen, kan kommunalbestyrelsen dog ikke under henvisning hertil undlade at behandle ansøgningen.

4.3. Formen for indgivelse af ansøgningen

(Bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2)

Ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten skal indgives på en formular, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet (et ansøgningsskema).

Som noget nyt er der indført adgang til, at personer med dansk indfødsret, som agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen, kan indgive ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten på en blanket, som benyttes af kommunen i forbindelse med pligtmæssig anmeldelse til folkeregistret af fraflytning til udlandet (udrejseblanketten), og som af Indenrigs- og Sundhedsministeriet er godkendt til at blive benyttet til indgivelse af en sådan ansøgning.

4.3.1. Ansøgning indgivet på et ansøgningsskema

(Bekendtgørelsens § 3, stk. 1)

Det ansøgningsskema, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt, og som skal benyttes, er optrykt som bilag 4 til vejledningen.

Det viste ansøgningsskema skal, medmindre ansøgning kan indgives på udrejseblanketten, anvendes af alle ansøgere, der søger om optagelse på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2. Ansøgningsskemaet skal som hidtil også anvendes af statsansatte beordret til tjeneste uden for riget og de med disse personer samlevende ægtefæller, registrerede partnere og ugifte samlevere (vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, og stk. 4, jf. stk. 1), som før 15. maj 2001 skulle benytte et til denne persongruppe særskilt godkendt ansøgningsskema (blåt skema). Denne gruppe af vælgere har siden 15. maj 2001 skullet benytte samme ansøgningsskema som de vælgere, der har ansøgt om optagelse efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 (grønt skema). Dette gælder fortsat.

Det viste ansøgningsskema skal også, medmindre ansøgning indgives på udrejseblanketten, anvendes af personer, der søger om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af de nye regler i folketingsvalglistens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3. I medfør af disse regler anses personer, som agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen, og de med disse personer samlevende ægtefæller, registrerede partnere og ugifte samlevere for at have fast bopæl i riget uanset formålet med udlandsopholdet. Det viste ansøgningsskema er derfor et nyt (grønt) ansøgningsskema, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ladet udarbejde, og som kan benyttes af alle ansøgere, der søger om optagelse i henhold til folketingsvalglovens § 2, og også kan benyttes af personer, der søger om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af de nye regler.

Ansøgningsskemaet er fortsat udformet således, at det afspejler de oplysninger, som en ansøgning ifølge bekendtgørelsen skal indeholde, jf. afsnit 5. Ansøgningsskemaet indeholder herudover rubrikker til angivelse af oplysninger, som ikke er obligatoriske ifølge bekendtgørelsen, f.eks. ansøgerens e-mail adresse. Som noget nyt skal der anføres en kontaktadresse, såfremt ansøgeren ikke har oplyst en adresse i udlandet, jf. ansøgningsskemaets rubrik 1. Oplysning om kontaktadresse er således obligatorisk, såfremt ansøgeren ikke har givet oplysning om en adresse i udlandet. Ansøgningsskemaet er som noget nyt i rubrik 2 forsynet med en erklæring, som den ansøger, der agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen, skal bekræfte ved at afkrydse krydsruden ud for erklæringen. Er udlandsopholdets forventede varighed over 2 år, skal ansøgeren i stedet udfylde ansøgningsskemaets rubrik 3, hvor ansøgeren skal oplyse den forventede varighed af udlandsopholdet, jf. rubrik 3.1, og anføre de ønskede oplysninger om årsagen til udlandsopholdet, jf. rubrik 3.2.

Som hidtil kan flere ansøgere ikke udfylde samme ansøgningsskema.

Selv om det hidtidige (grønne) ansøgningsskema fortsat kan benyttes af personer, der søger om optagelse efter de hidtidige regler i folketingsvalglovens § 2, dvs. § 2, stk. 1 eller stk. 2, eller stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, kan det hidtidige (grønne) ansøgningsskema ikke benyttes af personer, der søger om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af de nye regler i folketingsvalglovens § 2, dvs. § 2, stk. 3, eller stk. 4, jf. stk. 3. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen (folkeregistret) fra og med den 1. juli 2004 , hvor de nye regler i folketingsvalglovens § 2 træder i kraft, udleverer det nye ansøgningsskema til de personer, der fra og med denne dato anmoder herom eller anmelder flytning til udlandet, jf. afsnit 4.4.

Det er ikke noget krav, at der skal benyttes det skema, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ladet fremstille. De kommuner, der måtte ønske dette, kan anvende et elektronisk udskrevet ansøgningsskema på betingelse af, at dette med hensyn til udformning og indhold, herunder vejledningen på bagsiden, er identisk med det skema, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ladet fremstille. Vejledningen på bagsiden kan udskrives på særskilt ark. Der stilles ikke krav om, at skemaet skal udskrives på grønt papir.

Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Lyreco Danmark A/S pr. post: Postboks 1332, Fabriksparken 54-56, 2600 Glostrup, pr. e-mail: ordre.dk@business.lyreco.com, pr. telefon: 70 100 500 eller pr. fax: 70 100 501.

Det er tillige muligt at hente ansøgningsskemaet samt den tilhørende vejledning på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk.

I det følgende forstås ved ansøgningsskema det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet nye godkendte ansøgningsskema.

4.3.2. Ansøgning indgivet på en udrejseblanket

(Bekendtgørelsens § 3, stk. 2)

Som noget nyt er der indført adgang til, at personer med dansk indfødsret, som agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen, kan indgive ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten på en blanket, som benyttes af kommunen i forbindelse med pligtmæssig anmeldelse til folkeregistret af fraflytning til udlandet (udrejseblanketten), og som af Indenrigs- og Sundhedsministeriet er godkendt til at blive benyttet til indgivelse af en sådan ansøgning.

Enhver, som fraflytter til udlandet, skal inden udrejsen anmelde fraflytning til bopælskommunen, jf. CPR-lovens § 24, stk. 1. Anmeldelserne om fraflytning til udlandet skal indeholde oplysning om den flyttendes personnummer, fulde navn eller adresseringsnavn, hidtidige adresse og bopælskommune, flyttedato samt eventuel fremtidig adresse eller bopælsland, jf. CPR-lovens § 26, stk. 1. Der er ikke efter CPR-lovens regler krav om, at anmeldelsen om fraflytning skal ske på en bestemt blanket, eller om, at den enkelte kommune udfærdiger en blanket til anmeldelse om fraflytning.

Kommunerne benytter imidlertid i mange tilfælde i praksis sådanne udrejseblanketter. KL har udarbejdet en udrejseblanket, men blanketten er ikke obligatorisk, hverken for borgeren eller kommunen. Blanketten, hvis nærmere udformning kan variere fra kommune til kommune, indeholder rubrikker til afgivelse af de lovpligtige oplysninger samt eventuelt rubrikker til afgivelse af andre oplysninger.

Den manglende blankettvang i forbindelse med anmeldelse om fraflytning til udlandet ændres der ikke på ved de nye regler i bekendtgørelsen om adgang til at ansøge om optagelse på folketingsvalglisten på en udrejseblanket. Det er som hidtil frivilligt for kommunen at udfærdige en blanket, der kan anvendes af borgeren til anmeldelse af fraflytning til udlandet, og det er som hidtil frivilligt for borgeren at benytte kommunens blanket til anmeldelse af fraflytning til udlandet.

De nye regler i bekendtgørelsen om adgang til at indgive ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten på en udrejseblanket giver de kommuner , der ønsker det, mulighed for at indrette deres udrejseblanket således, at udrejseblanketten kan godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at blive benyttet af personer med dansk indfødsret, som agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen, (dvs. de personer, der er omfattet af de nye regler i folketingsvalglovens § 2, stk. 3) til at indgive ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten. Det er frivilligt for kommunerne, om udrejseblanketten skal indrettes således, at blanketten opfylder de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsatte betingelser for at være godkendt til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten. Den kommune, der vælger ikke at indarbejde den af ministeriet godkendte formulering i den udrejseblanket, som kommunen benytter, vil ikke kunne optage personer på valglisten på baggrund af udrejseblanketten, men vil som hidtil i forbindelse med fraflytning skulle udlevere eller tilsende et ansøgningsskema til optagelse på folketingsvalglisten, jf. afsnit 4.4.

De nye regler giver endvidere de ansøgere , der ønsker det, mulighed for at indgive ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, på en udrejseblanket i stedet for at benytte et ansøgningsskema. Det er frivilligt for de personer, der søger om optagelse i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, at vælge i stedet at søge om optagelse på folketingsvalglisten ved at benytte ansøgningsskemaet.

Det er kun ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, ikke i medfør af andre bestemmelser i folketingsvalglovens § 2, der kan indgives på en udrejseblanket. Ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 4, jf. stk. 3, kan således ikke ske på en udrejseblanket. Agter en ægtefælle, en registreret partner eller en ugift samlevende til en person, der agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen, ikke at vende tilbage til riget inden for dette tidsrum, må ægtefællen m.v. henvises til at indgive ansøgning om optagelse i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 4, jf. stk. 3, på et ansøgningsskema.

Flere personer kan indgive ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, på samme udrejseblanket, forudsat at alle, der søger om optagelse, underskriver udrejseblanketten.

Såfremt kommunen ønsker at benytte en blanket til anmeldelse af udrejse som ansøgningsskema til optagelse af personer på valglisten, der agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen, skal kommunens udrejseblanket godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til alle kommunalbestyrelser udsendt en meddelelse om nye regler pr. 1. juli 2004 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. I meddelelsen er det fastsat, hvilke betingelser der skal opfyldes for, at en udrejseblanket kan være godkendt til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten. Meddelelsen er optrykt som bilag 3 til denne vejledning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i meddelelsen fastsat en række betingelser, som en udrejseblanket, som benyttes i kommunen, skal opfylde for at være godkendt til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten.

Meddelelsen til alle kommunalbestyrelser er vedlagt en af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdet vejledende standard for en udrejseblanket, der også kan benyttes til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten. Standarden er udarbejdet med udgangspunkt i den udrejseblanket, der er udarbejdet af KL (FR 045). Standarden er optrykt som bilag 5 til denne vejledning.

Det er ikke et krav, at den udrejseblanket, som den enkelte kommune benytter til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, på forhånd godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det påhviler imidlertid den enkelte kommune at sikre sig, at den udrejseblanket, som benyttes til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, opfylder de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsatte betingelser herfor. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil efter anmodning kunne meddele godkendelse af, at en konkret udrejseblanket benyttes til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten.

4.4. Udlevering af ansøgningsskema

(Bekendtgørelsens § 3, stk. 3 og stk. 4, 1. punktum)

Kommunalbestyrelsen (folkeregistret) skal sørge for, at vælgere, der anmelder fraflytning til udlandet, får udleveret eller tilsendt et ansøgningsskema, medmindre vedkommende i forbindelse med anmeldelse af fraflytning til udlandet indgiver ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3, på en udrejseblanket, og denne ansøgning imødekommes. I modsætning til hidtil gælder kommunalbestyrelsens (folkeregistrets) pligt til at udlevere eller tilsende et ansøgningsskema ikke, hvis den pågældende i forbindelse med anmeldelse af fraflytning til udlandet indgiver ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3, på en udrejseblanket, og denne ansøgning imødekommes.

Kommunalbestyrelsen (folkeregistret) skal endvidere efter anmodning udlevere eller tilsende et ansøgningsskema. Såfremt kommunen benytter en udrejseblanket, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning, og vedkommende udtrykkeligt anmoder om at få udrejseblanketten udleveret eller tilsendt, skal denne blanket ligeledes efter anmodning udleveres eller tilsendes. Dette følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, hvorefter ansøgningsskema og udrejseblanket kan fås hos kommunen (folkeregistret).

Ansøgningsskema skal som hidtil udleveres eller sendes til alle vælgere, der anmelder flytning til udlandet, såfremt de pågældende ikke i forbindelse med anmeldelse af fraflytning til udlandet indgiver ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3, på en udrejseblanket. Ved vælgere forstås i denne sammenhæng personer, der har dansk indfødsret, er fyldt 18 år (eller som vil fylde 18 år inden for nogle måneder), og som ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6. Dette indebærer, at også personer, som næppe vil opfylde betingelserne for valgret uanset ophold i udlandet, skal have udleveret - eller i det mindste have tilbud herom - eller tilsendt ansøgningsskema.

Indgiver en vælger, der anmelder flytning til udlandet, ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3, på en udrejseblanket, skal vedkommende have udleveret eller tilsendt et ansøgningsskema, hvis det viser sig, at ansøgningen ikke imødekommes. Imødekommes ansøgningen, dvs. vælgeren optages på folketingsvalglisten, skal vedkommende selvsagt ikke have udleveret eller tilsendt et ansøgningsskema. Ved imødekommelse af ansøgningen forstås kommunalbestyrelsens (folkeregistrets) afgørelse om at optage ansøgeren på folketingsvalglisten på grundlag af ansøgningen indgivet på en udrejseblanket. Viser det sig under kommunalbestyrelsens (folkeregistrets) behandling af ansøgningen indgivet på en udrejseblanket, at ansøgningen ikke kan behandles på dette grundlag, skal ansøgeren have tilsendt et ansøgningsskema med meddelelse om årsagen hertil.

4.5. Notering i folkeregistret af udlevering af ansøgningsskema

(Bekendtgørelsens § 3, stk. 4, sidste punktum)

Det skal noteres i folkeregistret, hvilke vælgere der i forbindelse med anmeldelse af flytning til udlandet har fået udleveret (eller har fået tilbud herom) eller tilsendt et ansøgningsskema med henblik på ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten eller har fået meddelelse om optagelse på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3, på grundlag af en ansøgning indgivet på en udrejseblanket, jf. afsnit 4.4. Der skal ikke ske notering i folkeregistret, hvis en vælger efter anmodning, uden at dette sker i forbindelse med anmeldelse af flytning til udlandet, har fået udleveret eller tilsendt et ansøgningsskema, og der skal heller ikke ske notering i folkeregistret, hvis en vælger har fået udleveret en udrejseblanket med henblik på ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten.

Der skal også ske notering i folkeregistret, hvis en vælger, der i forbindelse med anmeldelse af flytning til udlandet har indgivet ansøgning på en udrejseblanket om optagelse på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3, skal have tilsendt et ansøgningsskema som følge af kommunalbestyrelsens behandling af udrejseblanketten, jf. afsnit 6 og 7.

Det bemærkes herved, at den af KL udarbejdede blanket til anmeldelse af udrejse indeholder en rubrik til en sådan notering. Formålet med noteringen er at skabe størst mulig sikkerhed for, at udleveringspligten rent faktisk efterleves. Ved notering vil endvidere foreligge en vis form for dokumentation for, at udlevering er sket, hvilket kan være hensigtsmæssigt ved stillingtagen til eventuelle klager over manglende udlevering eller tilsendelse af ansøgningsskema i forbindelse med udrejsen.

Hvis en vælger, der ved personlig henvendelse i folkeregistret anmelder fraflytning til udlandet, efter at være blevet vejledt om regler og praksis for optagelse på folketingsvalglisten uanset ophold i udlandet, ikke ønsker at modtage et ansøgningsskema henholdsvis udrejseblanket, noteres i folkeregistret, at den pågældende har fået tilbud om udlevering af ansøgningsskema henholdsvis udrejseblanket.

I denne forbindelse bemærkes, at folkeregistrets vejledning om regler og praksis må gives på en sådan måde, at man ikke derved fraråder nogen at indgive ansøgning.

5. Ansøgningens indhold

(Bekendtgørelsens kapitel 3, § 4)

De oplysninger, der efter bekendtgørelsen skal gives i ansøgningen, er de samme, hvad enten ansøgningen er indgivet på et ansøgningsskema eller en udrejseblanket. Da der på en udrejseblanket alene kan søges om optagelse på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3, skal ansøgning indgivet på en udrejseblanket alene opfylde de krav, der gælder for ansøgning om optagelse i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3.

Ansøgningsskemaet er udfærdiget således, at skemaet indeholder alle de oplysninger, der som minimum skal gives efter bekendtgørelsen. Den af kommunen benyttede udrejseblanket kan kun godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3, hvis udrejseblanketten indeholder de oplysninger, der som minimum skal gives efter bekendtgørelsen til en sådan ansøgning.

5.1. Oplysninger om ansøgerens henholdsvis hovedpersonens identitet

(Bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 4)

En ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten skal i alle tilfælde indeholde oplysning om ansøgerens fulde navn, personnummer, udrejsedato, seneste adresse i Danmark og adresse i udlandet eller – hvis en sådan ikke haves – en kontaktadresse i Danmark.

De nævnte oplysninger svarer til de hidtil krævede, idet det dog er præciseret, at ansøgeren, såfremt ansøgeren ikke har en adresse i udlandet, skal oplyse en kontaktadresse i Danmark.

Såfremt der er tale om en ansøgning om optagelse i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 4, som alene kan indgives på et ansøgningsskema, skal ansøgningen som hidtil tillige indeholde tilsvarende oplysninger om ansøgerens ægtefælle, registrerede partner eller samlever (hovedpersonen).

5.2. Oplysninger til brug for bedømmelsen af, om ansøgeren er omfattet af folketingsvalglovens § 2

(Bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 3, 5 og 6)

En ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, skal som hidtil indeholde oplysning om årsagen til udlandsopholdet, dvs. ansøgeren skal ud over at afkrydse, hvilken af de i folketingsvalglovens § 2, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 – 6, nævnte årsager der er årsagen til ansøgerens udlandsophold, også give en nærmere beskrivelse af årsagen til udlandsopholdet. I ansøgningsskemaet er der i rubrik 3.2. Årsagen til udlandsopholdet angivet de oplysninger, der kræves for hver af de i folketingsvalgloven nævnte årsager. En ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 4, skal i de tilfælde, hvor hovedpersonen er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, som hidtil indeholde tilsvarende oplysninger om årsagen til hovedpersonens udlandsophold.

En ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, henholdsvis § 2, stk. 4, jf. § 2, stk. 1 eller stk. 2, skal endvidere indeholde oplysning om den forventede varighed af ansøgerens henholdsvis hovedpersonens udlandsophold. Denne oplysning gives ved at udfylde rubrik 3.1. i ansøgningsskemaet. Dette skyldes, at det efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, er en betingelse, at udlandsopholdet er midlertidigt, og at det efter Valgretsnævnets seneste praksis normalt altid vil give anledning til tvivl, om en ansøger opfylder denne betingelse, hvis ansøgeren har oplyst, at udlandsopholdet forventes at blive permanent, eller at der er tale om emigration o.lign.

En ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten i henhold til lovens § 2, stk. 3, skal indeholde oplysning om, at ansøgeren agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen. Denne oplysning gives ved, at ansøgeren afkrydser krydsruden i rubrik 2 i ansøgningsskemaet, eller, hvis ansøgningen indgives på en udrejseblanket, afkrydser den på udrejseblanketten anførte krydsrude for et ”ja” ud for udsagnet herom og anfører sit navn på det dertil indrettede sted i dette udsagn. Ansøgningen skal derimod ikke indeholde oplysninger om årsagen til udlandsopholdet. En ansøgning om optagelse i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 4, jf. stk. 3, skal tilsvarende indeholde oplysning om, at hovedpersonen agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen. Denne oplysning gives ved, at ansøgeren afkrydser krydsrude A i rubrik 4.

5.3. Krav om datering og underskrift af ansøgningen

(Bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 7)

Ansøgningen skal som hidtil dateres og underskrives. Kravet om egenhændig underskrift af ansøgningen er dog ophævet. Såfremt ansøgningen indgives pr. e-post, skal ansøgerens navn anføres på det sted på ansøgningsskemaet, der er beregnet til ansøgerens underskrift. En manglende anførelse af navnet på det sted i ansøgningsskemaet, der er beregnet til ansøgerens underskrift, skal sidestilles med, at ansøgningen ikke er underskrevet.

I modsætning til tidligere vil også underskrift i henhold til fuldmagt efter omstændighederne være tilstrækkelig. Det vil dog være en betingelse, at det er anført, at den, der underskriver ansøgningen, (tillige) underskriver på en andens vegne, og at der ikke er anledning til tvivl om, at den, der underskriver ansøgningen, har fuldmagt fra ansøgeren til at søge om optagelse på folketingsvalglisten. F.eks. vil der normalt ikke være anledning til tvivl om, at ansøgerens advokat eller et familiemedlem, som ansøgeren har boet i samme husstand med inden udrejsen, f.eks. ansøgerens forældre eller ægtefælle, registrerede partner eller samlever, har fornøden fuldmagt. Er der anledning til tvivl om fuldmagtsforholdets rigtighed, skal der sendes et ansøgningsskema til ansøgeren med meddelelse om årsagen hertil, medmindre der er tale om en sag, hvor ansøgningen er indgivet på et ansøgningsskema, og sagen skal indsendes til afgørelse i Valgretsnævnet.

6. Kommunalbestyrelsens indledende behandling af ansøgningen

(Bekendtgørelsens kapitel 4, §§ 5 – 8)

I dette afsnit gennemgås bekendtgørelsens regler om den indledende behandling af ansøgningen, som kommunalbestyrelsen (folkeregistret) skal foretage, hvad enten ansøgningen er indgivet på et ansøgningsskema eller en udrejseblanket. Kommunalbestyrelsen (folkeregistret) skal foretage den i dette afsnit beskrevne indledende behandling af ansøgningen, inden den i afsnit 7 og 8 videre behandling af ansøgningen foretages.

Ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten bør behandles løbende, efterhånden som de modtages, evt. på ugebasis eller lignende, uanset om der skal afholdes valg i en nærmere fremtid. Skal ansøgningen videresendes til Valgretsnævnet eller en anden kommune, eller skal ansøgeren have tilbagesendt ansøgningsskema eller, hvis ansøgningen er indgivet på en udrejseblanket, have tilsendt et ansøgningsskema, skal dette ske snarest muligt, efter at folkeregistret har foretaget den foreskrevne sagsbehandling.

6.1. Ansøgning indgivet til en forkert kommune, ansøgeren er med rette ikke frameldt folkeregistret eller ansøgeren er flyttet til Færøerne eller Grønland

(Bekendtgørelsens § 5)

6.1.1. Ansøgning indgivet til en forkert kommune

(Bekendtgørelsens § 5, stk. 1)

Hvis ansøgningen er indgivet til en anden kommune i Danmark end den, hvor ansøgeren sidst har været tilmeldt folkeregistret, skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) som hidtil videresende ansøgningen til den rette kommune. I disse tilfælde skal den i afsnit 6 - 8 foreskrevne sagsbehandling foretages af den kommune, ansøgningen videresendes til. Er ansøgningen indgivet på en udrejseblanket, må udrejseblanketten videresendes til den rette kommune med henblik på dels foretagelse af registreringen i CPR af ansøgerens fraflytning til udlandet, dels foretagelse af den i afsnit 6 – 8 foreskrevne sagsbehandling af ansøgningen om optagelse på folketingsvalglisten. Det bemærkes herved, at registreringen af ansøgerens fraflytning til udlandet i CPR efter CPR-lovens § 24 skal foretages af bopælskommunen, dvs. den kommune, hvor ansøgeren sidst har været tilmeldt folkeregistret.

6.1.2. Ansøgeren er med rette ikke frameldt folkeregistret

(Bekendtgørelsens § 5, stk. 2)

Hvis ansøgeren med rette ikke er frameldt folkeregistret, skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) som hidtil underrette ansøgeren om, at ansøgeren automatisk vil blive optaget på folketingsvalglisten, så længe vedkommende står tilmeldt folkeregistret i Danmark.

6.1.3. Ansøgeren er flyttet til Færøerne eller Grønland

(Bekendtgørelsens § 5, stk. 3)

Hvis det fremgår af ansøgningen sammenholdt med oplysningerne i CPR, at ansøgeren er flyttet til Færøerne eller Grønland, skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) som hidtil underrette ansøgeren om, at ansøgeren automatisk vil blive optaget på folketingsvalglisten til folketingsvalg på Færøerne henholdsvis i Grønland. Vælgere, der flytter til Færøerne eller Grønland, bliver omfattet af de regler, der gælder for Færøerne henholdsvis Grønland, og de pågældende kan ikke i Danmark deltage i folketingsvalg, folkeafstemninger og valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Standardbrev til ansøgere, der er flyttet til Færøerne eller Grønland, er optaget som bilag 6 til vejledningen.

6.2. Ansøgningen er ikke indgivet på et ansøgningsskema eller en udrejseblanket, ansøgningen er ikke indgivet på en godkendt udrejseblanket, eller ansøgeren har søgt om optagelse på en udrejseblanket i medfør af andre bestemmelser end folketingsvalglovens § 2, stk. 3

(Bekendtgørelsens § 6)

6.2.1. Ansøgningen er ikke indgivet på et ansøgningsskema eller en udrejseblanket

(Bekendtgørelsens § 6, stk. 1)

Hvis ansøgningen ikke er indgivet på et ansøgningsskema eller en udrejseblanket, skal ansøgningen tilbagesendes til ansøgeren tillige med et ansøgningsskema og med meddelelse om årsagen til tilbagesendelsen.

Er der tale om en ansøgning om fornyet optagelse fra en vælger optaget på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, som indgives i form af et almindeligt brev eller telefax underskrevet af ansøgeren eller e-post med ansøgerens navn anført som underskrift, skal ansøgningen dog kun tilbagesendes, hvis der er særlig grund hertil. Der vil således i denne situation normalt kunne ses bort fra manglende benyttelse af ansøgningsskema, idet folkeregistret allerede (mindst) én gang har kontrolleret, at de grundlæggende oplysninger om ansøgerens identitet, udrejsedato m.v. stemmer med oplysningerne i CPR. Spørgsmålet om, hvorvidt kommunalbestyrelsen (folkeregistret) kan træffe afgørelse om fornyet optagelse på folketingsvalglisten, eller om ansøgningen skal videresendes til Valgretsnævnet, der herefter træffer afgørelse, afgøres efter de almindelige regler herfor, jf. afsnit 8.3., herunder om ansøgeren er udrejst for mindre eller mere end 4 år siden.

6.2.2. Ansøgningen er ikke indgivet på en godkendt udrejseblanket

(Bekendtgørelsens § 6, stk. 2)

Hvis ansøgningen er indgivet på den af kommunen benyttede udrejseblanket, der ikke er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3, herunder ikke opfylder de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsatte betingelser for at være godkendt til at blive benyttet til indgivelse af en sådan ansøgning, skal ansøgeren tilsendes et ansøgningsskema med meddelelse om årsagen hertil. Der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets meddelelse til alle kommunalbestyrelser, hvor det blandt andet er fastsat, hvilke betingelser der skal opfyldes for, at en udrejseblanket kan være godkendt til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten. Meddelelsen er optrykt som bilag 3 til vejledningen. Der skal i folkeregistret ske notering af, at ansøgeren har fået tilsendt et ansøgningsskema, hvis ansøgeren ikke tidligere i forbindelse med fraflytningen har fået tilsendt eller udleveret et ansøgningsskema, som er noteret i folkeregistret, jf. afsnit 4.5.

6.2.3. Der er på en udrejseblanket ansøgt om optagelse i henhold til andre bestemmelser end folketingsvalglovens § 2, stk. 3

(Bekendtgørelsens § 6, stk. 2)

Hvis der på en ansøgning indgivet på en udrejseblanket er ansøgt om optagelse på valglisten i medfør af andre bestemmelser end folketingsvalglovens § 2, stk. 3, – hvilket i praksis vil være tilfældet, såfremt ansøgeren har oplyst, at udlandsopholdet forventes at vare mere end 2 år – skal ansøgeren ligeledes tilsendes et ansøgningsskema med meddelelse om årsagen hertil. Der skal i folkeregistret ske notering af, at ansøgeren har fået tilsendt et ansøgningsskema, hvis ansøgeren ikke tidligere i forbindelse med fraflytningen har fået tilsendt eller udleveret et ansøgningsskema, som er noteret i folkeregistret, jf. afsnit 4.5.

6.3. Kontrol af oplysningerne i ansøgningen

(Bekendtgørelsens § 7)

6.3.1. Kontrol af oplysningerne om ansøgerens identitet

(Bekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 2)

Folkeregistret skal som hidtil ved opslag i CPR kontrollere, at de oplysninger om ansøgerens fulde navn, personnummer, udrejsedato og seneste adresse i Danmark, der er anført i ansøgningen, stemmer med oplysningerne i CPR.

6.3.2. Kontrol af, om ansøgeren opfylder de almindelige valgretsbetingelser

(Bekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1)

Folkeregistret skal i forbindelse med den i afsnit 6.3.1. nævnte kontrol kontrollere, at ansøgeren opfylder de almindelige betingelser for valgret, dvs. at ansøgeren har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

6.3.3. Kontrol af hovedpersonens identitet

(Bekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 2)

Hvis ansøgeren har søgt om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 4, som ægtefælle, registreret partner, eller samlever til en person, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, 2 eller 3 (hovedpersonen) – hvilket kun kan ske på et ansøgningsskema – skal folkeregistret som hidtil endvidere ved opslag i CPR undersøge, om de i ansøgningen meddelte oplysninger om hovedpersonens fulde navn, personnummer, udrejsedato og seneste adresse i Danmark stemmer med oplysningerne i CPR.

6.3.4. Kontrol af, om hovedpersonen opfylder de almindelige valgretsbetingelser

(Bekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1)

Hvis ansøgeren har søgt om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 4, som ægtefælle, registreret partner, eller samlever til en person, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, 2 eller 3 (hovedpersonen) – hvilket kun kan ske på et ansøgningsskema – skal folkeregistret som hidtil tillige ved opslag i CPR undersøge, om hovedpersonen opfylder de almindelige betingelser for valgret (dvs. at hovedpersonen har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6).

6.3.5. Kontrol af tilknytningen mellem ansøgeren og hovedpersonen

(Bekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 3)

Hvis ansøgeren har søgt om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 4, som ægtefælle, registreret partner, eller samlever til en person, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, 2 eller 3 (hovedpersonen) – hvilket kun kan ske på et ansøgningsskema – skal det herudover som hidtil ved opslag i CPR undersøges, om de pågældende to personer har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden. Har de pågældende to personer ikke indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden, skal det tillige kontrolleres, at de opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden. I sidstnævnte tilfælde skal det kontrolleres, at de to personer ikke er beslægtet i ret op‑ og nedstigende linie eller er søskende. Endvidere skal det kontrolleres, at ingen af de to personer er part i et endnu bestående ægteskab eller registreret partnerskab med 3. person.

6.3.6. Kontrol af, om ansøgningen er dateret og underskrevet

(Bekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 3 og 4)

Endelig skal det som hidtil ved gennemgang af selve ansøgningen kontrolleres, om ansøgningen er dateret og underskrevet af ansøgeren. Det tidligere gældende krav om, at ansøgningen egenhændigt skulle være underskrevet af ansøgeren, er erstattet af et krav om, at ansøgningen skal være underskrevet af ansøgeren. Ændringen indebærer, at ansøgning kan indgives elektronisk uden brug af digital signatur. Det kræves således alene, at ansøgerens navn er anført på det sted i ansøgningsskemaet/udrejseblanketten, som er beregnet til ansøgerens underskrift. Ændringen indebærer, at det ved gennemgang af ansøgninger, der er indgivet på e-post, skal kontrolleres, om ansøgerens navn er anført på det sted i ansøgningsskemaet/udrejseblanketten, som er beregnet til ansøgerens underskrift.

Har flere personer søgt om optagelse på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3, på samme udrejseblanket, skal det kontrolleres, at alle, der søger om optagelse, har underskrevet udrejseblanketten.

6.4. Ansøgeren opfylder ikke de almindelige valgretsbetingelser

(Bekendtgørelsens § 8)

Hvis undersøgelsen af ansøgerens data viser, at ansøgeren ikke opfylder de almindelige betingelser for valgret, dvs. at ansøgeren ikke har dansk indfødsret, ikke er fyldt 18 år, eller er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) som hidtil meddele afslag på ansøgningen under henvisning til, at ansøgeren ikke opfylder den pågældende betingelse for valgret.

Hvis den manglende betingelse for valgret består i, at ansøgeren endnu ikke er fyldt 18 år, bør der dog ikke meddeles afslag på ansøgningen af den grund, såfremt ansøgeren inden for en vis kortere tid (et par måneder) vil være fyldt 18 år. Hvis den pågældende ansøger i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse på folketingsvalglisten uanset ophold i udlandet, kan kommunalbestyrelsen (folkeregistret) derfor sætte sagen i bero, indtil ansøgeren er fyldt 18 år. Hvis kommunalbestyrelsen (folkeregistret) er i tvivl om, hvorvidt ansøgeren, bortset fra aldersbetingelsen, opfylder betingelserne for valgret uanset ophold i udlandet, skal ansøgningen uden at afvente, at ansøgeren fylder 18 år, videresendes til Valgretsnævnet, der herefter træffer afgørelse.

Om det tilfælde, hvor ansøgeren opfylder de almindelige valgretsbetingelser, men hovedpersonen ikke gør det, henvises til afsnit 8.1.

7. Kommunalbestyrelsens videre behandling af en ansøgning indgivet på en udrejseblanket

(Bekendtgørelsens kapitel 5, §§ 9 og 10)

I dette afsnit gennemgås bekendtgørelsens regler om den videre behandling af en ansøgning indgivet på en udrejseblanket, som kommunalbestyrelsen (folkeregistret) skal foretage efter at have foretaget den i afsnit 6 beskrevne indledende behandling af ansøgningen.

De nye regler i bekendtgørelsen om den videre behandling af en ansøgning på en udrejseblanket adskiller sig fra bekendtgørelsens regler om den videre behandling af en ansøgning på et ansøgningsskema, jf. afsnit 8, derved, at en udrejseblanket i modsætning til et ansøgningsskema ikke i noget tilfælde skal tilbagesendes til ansøgeren. Det skyldes, at udrejseblanketten skal benyttes af kommunen i forbindelse med registreringen i CPR af ansøgerens fraflytning til udlandet. Hvis en ansøgning indgivet på en udrejseblanket ikke på dette grundlag kan begrunde vælgerens optagelse på folketingsvalglisten, f.eks. fordi der er tvivl om ansøgerens identitet, eller fordi udrejseblanketten ikke er dateret eller underskrevet, skal ansøgeren i stedet have tilsendt et ansøgningsskema med henblik på en fornyet (korrekt) indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten.

Tilsvarende gælder, at en udrejseblanket i modsætning til et ansøgningsskema ikke i noget tilfælde skal videresendes til Valgretsnævnet. Hvis alene Valgretsnævnet kan træffe afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten, skal ansøgeren i stedet have tilsendt et ansøgningsskema med henblik på, at dette ansøgningsskema, når det er indgivet til kommunalbestyrelsen, kan danne grundlag for sagens videresendelse til Valgretsnævnet.

Om de øvrige ændringer der er sket i forhold til det hidtidigt gældende regelsæt henvises til afsnit 1.5.

Ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten bør behandles løbende, efterhånden som de modtages, evt. på ugebasis eller lignende, uanset om der skal afholdes valg i en nærmere fremtid. Er ansøgningen indgivet på en udrejseblanket, vil det være naturligt, at kommunalbestyrelsen (folkeregistret) behandler ansøgningen om optagelse på folketingsvalglisten i forbindelse med registreringen i CPR af ansøgerens fraflytning til udlandet. Skal udrejseblanketten og dermed ansøgningen videresendes til en anden kommune, eller skal ansøgeren have tilsendt et ansøgningsskema, skal dette ske snarest muligt, efter at folkeregistret har foretaget den foreskrevne sagsbehandling.

7.1. Fejl og mangler i udrejseblanketten

(Bekendtgørelsens § 9)

7.1.1. Tvivl om ansøgerens identitet

(Bekendtgørelsens § 9, stk. 1)

Som nævnt i afsnit 6.3.1. skal folkeregistret ved opslag i CPR kontrollere, at de oplysninger om ansøgerens fulde navn, personnummer, udrejsedato og seneste adresse i Danmark, der er anført i ansøgningen, stemmer med oplysningerne i CPR. Hvis der på grund af uoverensstemmelser mellem oplysningerne på udrejseblanketten og oplysningerne i CPR vedrørende ansøgerens fulde navn, personnummer, udrejsedato og seneste adresse i Danmark eller på grund af manglende oplysninger herom på udrejseblanketten er tvivl om ansøgerens identitet, skal ansøgeren tilsendes et ansøgningsskema med meddelelse om årsagen hertil. Tvivl om ansøgerens identitet vil formentlig kun forekomme helt undtagelsesvis. Forpligtelsen til at tilsende ansøgeren et ansøgningsskema gælder selvsagt kun i det omfang, tilsendelse er mulig.

7.1.2. Manglende datering af udrejseblanketten

(Bekendtgørelsens § 9, stk. 2)

Manglende datering af en udrejseblanket, hvorpå der er søgt om optagelse på folketingsvalglisten, skal normalt medføre, at ansøgeren tilsendes et ansøgningsskema med meddelelse om årsagen hertil. Udrejseblanketten skal ikke tilbagesendes til ansøgeren. Der skal dog ses bort fra manglende datering, såfremt ansøgningen er indgivet i forbindelse med ansøgerens fraflytning til udlandet. Det forudsættes herved, at udrejseblanketterne stemples med datoen for modtagelse i folkeregistret.

7.1.3. Manglende underskrift af udrejseblanketten

(Bekendtgørelsens § 9, stk. 3)

Manglende underskrift af en udrejseblanket, hvorpå der er søgt om optagelse på folketingsvalglisten, skal medføre, at ansøgeren tilsendes et ansøgningsskema med meddelelse om årsagen hertil. Udrejseblanketten skal ikke tilbagesendes til ansøgeren. Tilsvarende gælder, hvis udrejseblanketten er indgivet pr. e-post, og ansøgerens navn ikke er anført på det sted på udrejseblanketten, der er beregnet til ansøgerens underskrift.

Omfatter en udrejseblanket flere personer, der opfylder de almindelige valgretsbetingelser, men som ikke alle har søgt om optagelse på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3, skal den eller de personer, der har søgt om optagelse og ikke har underskrevet udrejseblanketten, have tilsendt et ansøgningsskema hver med meddelelse om årsagen hertil. Den eller de personer, der har søgt om optagelse i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3, og underskrevet udrejseblanketten, kan, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, optages på folketingsvalglisten på grundlag af udrejseblanketten, selv om ikke alle omfattet af udrejseblanketten kan optages på grundlag heraf.

I modsætning til tidligere vil også underskrift i henhold til fuldmagt efter omstændighederne være tilstrækkelig, jf. nærmere afsnit 5.3.

7.2. Betingelserne for, at kommunalbestyrelsen på grundlag af en ansøgning indgivet på en udrejseblanket kan træffe afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten

(Bekendtgørelsens § 10)

Kommunalbestyrelsen (folkeregistret) træffer, hvis en ansøgning indgivet på en udrejseblanket skal behandles af denne kommunalbestyrelse, afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3, på grundlag af en udrejseblanket under følgende betingelser

1) ansøgeren opfylder de almindelige valgretsbetingelser, dvs. ansøgeren er fyldt 18 år, har dansk indfødsret og er ikke under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, og

2) der er ikke anledning til tvivl om, at ansøgeren er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 3.

Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen (folkeregistret) har foretaget den i afsnit 6 beskrevne indledende behandling af ansøgningen og har kontrolleret som beskrevet i afsnit 7.1., at der ikke er fejl og mangler i udrejseblanketten. Det er således en forudsætning, at der ikke som beskrevet i disse afsnit skal sendes et ansøgningsskema til ansøgeren eller ske videresendelse af ansøgningen til en anden kommune, men at ansøgningen efter de regler, der er gengivet i afsnit 6 og afsnit 7.1, kan behandles af kommunalbestyrelsen (folkeregistret).

Hvis ansøgeren ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) meddele afslag på ansøgningen under henvisning til, at ansøgeren ikke opfylder den pågældende betingelse for valgret, jf. afsnit 6.4.

Hvis der er anledning til tvivl om, at ansøgeren er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) meddele ansøgeren, at ansøgeren ikke på grundlag af denne ansøgning, som er indgivet på en udrejseblanket, er blevet optaget på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3, og tilsende ansøgeren et ansøgningsskema. Udrejseblanketten skal ikke – i modsætning til, hvad der gælder for ansøgningsskemaer – videresendes til Valgretsnævnet.

På den af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udfærdigende vejledende standard for en udrejseblanket, der også kan benyttes til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, der er optrykt som bilag 5 til denne vejledning, er der indsat en særlig rubrik, hvor vedkommende kan sætte kryds ud for ”ja” eller ”nej” til udsagnet ”Undertegnede (angivelse af navn) har dansk indfødsret, agter at vende tilbage til riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) inden for 2 år efter udrejsen og søger om optagelse på valglisten”. Der er endvidere en særskilt rubrik, hvor vedkommende kan angive udlandsopholdets forventede varighed.

Har vedkommende på udrejseblanketten anført sit navn på det dertil beregnede sted i ovennævnte udsagn og sat kryds ud for ”ja” til ovennævnte udsagn, vil der normalt ikke være anledning til tvivl. Dette gælder, selv om vedkommende ikke har udfyldt rubrikken andetsteds på udrejseblanketten for udlandsopholdets forventede varighed.

Der kan dog være tilfælde, hvor der er grund til at betvivle rigtigheden af ansøgerens oplysning om, at ansøgeren agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, eller ansøgerens oplysning herom ikke uden en nærmere undersøgelse vil kunne lægges til grund. I disse tilfælde kan kommunalbestyrelsen (folkeregistret) ikke optage ansøgeren på folketingsvalglisten. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ansøgeren på udrejseblanketten også har oplyst, at vedkommende forventer at opholde sig i udlandet i en længere periode end to år efter udrejsen.

Hvis vedkommende på den af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdede vejledende standard for en udrejseblanket ikke afkrydser rubrikken for ”ja” til udsagnet om, at undertegnede har dansk indfødsret, agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen og søger om optagelse på folketingsvalglisten, har vedkommende ikke søgt om optagelse på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3. Tilsvarende gælder, hvis vedkommende ikke har anført sit navn på det dertil beregnede sted i ovennævnte udsagn.

8. Kommunalbestyrelsens videre behandling af en ansøgning indgivet på et ansøgningsskema

(Bekendtgørelsens kapitel 6, §§ 11 – 14)

I dette afsnit gennemgås bekendtgørelsens regler om den videre behandling af en ansøgning indgivet på et ansøgningsskema, som kommunalbestyrelsen (folkeregistret) skal foretage, efter at have foretaget den i afsnit 6 beskrevne indledende behandling af ansøgningen.

De nye regler i bekendtgørelsen svarer til de hidtidigt gældende regler herom, idet der dog er sket en række præciseringer, se herom afsnit 1.5.

Ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten bør behandles løbende, efterhånden som de modtages, evt. på ugebasis eller lignende, uanset om der skal afholdes valg i en nærmere fremtid. Skal ansøgningen videresendes til Valgretsnævnet eller en anden kommune, eller skal ansøgeren have tilbagesendt ansøgningsskemaet, skal dette ske snarest muligt, efter at folkeregistret har foretaget den foreskrevne sagsbehandling.

8.1. Ægtefællen/den registrerede partner/samleveren (hovedpersonen) opfylder ikke valgretsbetingelserne

(Bekendtgørelsens § 12, stk. 1)

Som nævnt i afsnit 6.4. skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret), hvis ansøgeren ikke opfylder de almindelige betingelser for valgret, dvs. hvis ansøgeren ikke har dansk indfødsret, ikke er fyldt 18 år, eller er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, meddele afslag på ansøgningen under henvisning til, at ansøgeren ikke opfylder den pågældende betingelse for valgret.

Hvis ansøgeren, der opfylder de almindelige betingelser for valgret, har søgt om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 4, som ægtefælle, registreret partner eller samlever til en person, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, 2 eller 3 (hovedpersonen), og det viser sig, at hovedpersonen ikke opfylder de almindelige betingelser for valgret, skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) videresende ansøgningen til Valgretsnævnet, der herefter behandler sagen.

8.2. Fejl og mangler i ansøgningsskemaet

(Bekendtgørelsens § 11)

8.2.1. Afhjælpning af fejl og mangler vedrørende oplysningerne i ansøgningsskemaet om ansøgeren eller ægtefællen/den registrerede partner/samleveren

(Bekendtgørelsens § 11, stk. 1, og § 12, stk. 2)

Konstateres der fejl eller mangler vedrørende de i ansøgningen meddelte oplysninger om ansøgerens fulde navn, personnummer, udrejsedato og seneste adresse i Danmark, skal disse så vidt muligt afhjælpes derved, at folkeregistret påfører de korrekte henholdsvis manglende oplysninger på ansøgningsskemaet. Det er selvsagt en forudsætning, at ansøgerens identitet kan fastslås. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, hvis eventuelle fejl eller mangler vedrørende adresse i udlandet samt vedrørende eventuel kontaktadresse ligeledes afhjælpes.

Hvis ansøgeren har søgt om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 4, som ægtefælle, registreret partner eller samlever til en person, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, 2, eller 3 (hovedpersonen), afhjælpes fejl eller mangler vedrørende oplysninger om hovedpersonens fulde navn, personnummer, udrejsedato eller seneste adresse i Danmark, ligeledes, såfremt hovedpersonens identitet er fastslået. I tilfælde, hvor hovedperson og biperson samtidig indgiver ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, kan der ses bort fra, at ansøgningen fra bipersonen indeholder mangelfulde oplysninger om hovedpersonen.

I tilfælde, hvor der er tvivl om ansøgerens identitet, skal ansøgningsskemaet tilbagesendes til ansøgeren med meddelelse om årsagen hertil. Dette gælder selvsagt kun i det omfang, tilbagesendelse er mulig. Tvivl om ansøgerens identitet vil formentlig kun forekomme helt undtagelsesvist. Tvivl om en ægtefælles, en registreret partners eller en samlevers identitet kan aldrig give anledning til tilbagesendelse, idet ansøgningen i så fald skal videresendes til Valgretsnævnet, der herefter træffer afgørelse. Se afsnit 8.4. om, hvilke oplysninger kommunalbestyrelsen (folkeregistret) i givet fald skal angive i forbindelse med videresendelsen.

Såfremt der er behov for at indhente yderligere oplysninger fra ansøgeren om årsagen til ansøgerens ophold i udlandet m.v. , skal sagen – efter at den foreskrevne indledende sagsbehandling, jf. afsnit 6, og den i dette afsnit nævnte afhjælpning af fejl og mangler i ansøgningsskemaet er foretaget – videresendes til Valgretsnævnet, der herefter behandler sagen.

8.2.2. Manglende datering af ansøgningsskemaet

(Bekendtgørelsens § 11, stk. 2)

Manglende datering af et ansøgningsskema skal normalt medføre, at ansøgningsskemaet sendes tilbage til ansøgeren med meddelelse om årsagen til tilbagesendelsen. Der skal dog ses bort fra manglende datering, såfremt ansøgningen er indgivet i forbindelse med ansøgerens fraflytning til udlandet. Det forudsættes herved, at ansøgningerne stemples med datoen for modtagelse i folkeregistret.

Manglende datering skal heller ikke give anledning til tilbagesendelse i tilfælde, hvor betingelserne for, at kommunalbestyrelsen (folkeregistret) kan træffe afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten, jf. afsnit 8.3., ikke er opfyldt, og hvor ansøgningsskemaet derfor – efter at den foreskrevne indledende sagsbehandling, jf. afsnit 6, og den foreskrevne afhjælpning af fejl og mangler i ansøgningsskemaet, jf. afsnit 8.2.1., er foretaget – skal videresendes til Valgretsnævnet, der herefter behandler sagen. Se afsnit 8.4. om, hvilke oplysninger kommunalbestyrelsen (folkeregistret) i givet fald skal angive i forbindelse med videresendelsen.

8.2.3. Manglende underskrift af ansøgningsskemaet

(Bekendtgørelsens § 11, stk. 3)

Manglende underskrift af et ansøgningsskema skal normalt medføre, at ansøgningsskemaet sendes tilbage til ansøgeren med meddelelse om årsagen til tilbagesendelsen. Tilsvarende gælder, hvis ansøgningsskemaet er indgivet på e-post, og ansøgerens navn ikke er anført på det sted på ansøgningsskemaet, der er beregnet til ansøgerens underskrift.

Manglende underskrift skal dog ikke give anledning til tilbagesendelse i tilfælde, hvor betingelserne for, at kommunalbestyrelsen (folkeregistret) kan træffe afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten, jf. afsnit 8.3., ikke er opfyldt, og hvor ansøgningsskemaet derfor – efter at den foreskrevne indledende sagsbehandling, jf. afsnit 6, og den foreskrevne afhjælpning af fejl og mangler i ansøgningsskemaet, jf. afsnit 8.2.1., er foretaget – skal videresendes til Valgretsnævnet, der herefter behandler sagen. Se afsnit 8.4. om, hvilke oplysninger kommunalbestyrelsen (folkeregistret) i givet fald skal angive i forbindelse med videresendelsen.

I modsætning til tidligere vil også underskrift i henhold til fuldmagt efter omstændighederne være tilstrækkelig, jf. nærmere afsnit 5.3.

8.3. Betingelserne for, at kommunalbestyrelsen på grundlag af en ansøgning indgivet på et ansøgningsskema kan træffe afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten

(Bekendtgørelsens § 13)

Kommunalbestyrelsen (folkeregistret) træffer, hvis en ansøgning indgivet på et ansøgningsskema skal behandles af denne kommunalbestyrelse, afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2 på grundlag af et ansøgningsskema under følgende betingelser

1) ansøgeren og – i tilfælde, hvor ansøgeren har søgt om optagelse i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 4 – tillige hovedpersonen opfylder de almindelige valgretsbetingelser, dvs. er fyldt 18 år, har dansk indfødsret og ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,

2) ansøgeren og – i tilfælde, hvor ansøgeren har søgt om optagelse i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 4 – tillige hovedpersonen inden for de sidste 4 år før ansøgningens modtagelse i kommunen har været tilmeldt folkeregistret, og

3) der er ikke anledning til tvivl om, at ansøgeren er omfattet af folketingsvalglovens § 2.

Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen (folkeregistret) har foretaget den i afsnit 6 beskrevne indledende behandling af ansøgningen og har kontrolleret som beskrevet i afsnit 8.2., at der ikke er fejl og mangler i ansøgningsskemaet, samt at kommunalbestyrelsen (folkeregistret) – hvis der er søgt om optagelse i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 4 – tillige har kontrolleret hovedpersonens identitet som beskrevet i afsnit 8.1. Det er således en forudsætning, at ansøgningsskemaet ikke som beskrevet i disse afsnit skal tilbagesendes til ansøgeren eller videresendes til Valgretsnævnet eller en anden kommune, men at ansøgningen efter de regler, der er gengivet i afsnit 6 og afsnit 8.1. og 8.2., kan behandles af kommunalbestyrelsen (folkeregistret).

Hvis ansøgeren ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) meddele afslag på ansøgningen under henvisning til, at ansøgeren ikke opfylder den pågældende betingelse for valgret, jf. afsnit 6.4. Hvis betingelserne for, at kommunalbestyrelsen (folkeregistret) kan træffe afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten ikke i øvrigt er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) videresende ansøgningsskemaet til Valgretsnævnet, se afsnit 8.4.

8.3.1. Ansøgning fra hovedperson eller biperson udrejst for mere end 4 år siden

Ansøgning fra en person, der på tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgningen har opholdt sig mere end 4 år i udlandet, dvs., at det er mere end 4 år siden, at den pågældende sidst har været tilmeldt folkeregistret, – og som opfylder de almindelige valgretsbetingelser, jf. afsnit 6.4. – skal i alle tilfælde – efter at den foreskrevne indledende sagsbehandling, jf. afsnit 6, og den foreskrevne afhjælpning af fejl og mangler i ansøgningsskemaet, jf. afsnit 8.2.1., er foretaget – videresendes til Valgretsnævnet til afgørelse. Dette gælder således også ansøgninger fra statsansatte m.v., der er beordret til tjeneste uden for riget, og som har haft ophold uden for riget i mere end 4 år.

Ansøgninger fra statsansatte m.v. beordret til tjeneste uden for riget, som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt et folkeregister i en kommune på Færøerne eller i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, skal ligeledes videresendes til Valgretsnævnet, såfremt der er gået mere end 4 år, siden ansøgeren sidst var tilmeldt et folkeregister i Danmark.

Kravet om videresendelse gælder både for ansøgninger fra hovedpersoner, dvs. personer omfattet af lovens § 2, stk. 1, 2 eller 3, og ansøgninger fra bipersoner, dvs. personer omfattet af lovens § 2, stk. 4. I tilfælde, hvor hovedpersonen er udrejst for mere end 4 år siden, skal en ansøgning fra bipersonen ligeledes i alle tilfælde videresendes til Valgretsnævnet til afgørelse, selv om bipersonen er udrejst for mindre end 4 år siden.

8.3.2. Ansøgning fra en person udrejst for mindre end 4 år siden

8.3.2.1. Ansøgning fra hovedperson

For en ansøger, der er udrejst for mindre end 4 år siden, – og som opfylder de almindelige valgretsbetingelser, jf. afsnit 6.4. – kan kommunalbestyrelsen (folkeregistret) træffe afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten, såfremt der ikke er anledning til tvivl om, at ansøgeren er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i lovens § 2, stk. 1, § 2, stk. 2, nr. 1-5, eller § 2, stk. 3.

Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en ansøgning giver anledning til tvivl. Nedenfor er angivet nogle eksempler på tilfælde, hvor der normalt ikke vil være anledning til tvivl, henholdsvis normalt vil være anledning til tvivl.

Opmærksomheden henledes på, at kommunalbestyrelsen (folkeregistret) ikke i noget tilfælde har beføjelse til at meddele afslag på en ansøgning (bortset fra de tilfælde, hvor afslaget er begrundet i, at ansøgeren ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser – dansk indfødsret, fyldt 18 år, ikke under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne – jf. nærmere ovenfor i afsnit 6.4.). Selv om kommunalbestyrelsen (folkeregistret) måtte være overbevist om, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne, skal ansøgningen alligevel videresendes til Valgretsnævnet til afgørelse.

Ansøger omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i lovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 2, nr. 1 - 5

For en ansøgning indgivet på et ansøgningsskema, hvor der er afkrydset i en af krydsruderne A‑E i rubrik 3.2. på ansøgningsskemaet, og der er givet supplerende oplysninger, der understøtter rigtigheden af afkrydsningen, vil der normalt ikke være anledning til tvivl.

Om Valgretsnævnets praksis i henseende til at anse betingelserne i § 2, stk. 2, nr. 1-5, jf. krydsrude A-E i rubrik 3.2. på skemaet, for at være opfyldt, henvises til Valgretsnævnets beretning for 1985-1992, der er optrykt som bilag til nævnets beretning 1993-1999. Denne beretning blev den 19. oktober 2000 sendt til alle kommunalbestyrelser og folkeregistre. Beretningen kan i øvrigt fås ved henvendelse til Valgretsnævnet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets adresse og telefonnummer.

Omvendt vil en ansøgning normalt give anledning til tvivl i nedennævnte tilfælde med den virkning, at ansøgningen skal videresendes til Valgretsnævnet til afgørelse.

En ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten indgivet på et ansøgningsskema vil normalt altid give anledning til tvivl, såfremt ansøgeren overhovedet ikke har givet oplysninger om årsagen til opholdet i udlandet, dvs. hverken har afkrydset en krydsrude eller har givet supplerende oplysninger.

En ansøgning vil normalt også give anledning til tvivl, såfremt ansøgeren på ansøgningsskemaet alene har afkrydset en krydsrude og ikke tillige givet de forudsatte supplerende oplysninger til at godtgøre, at afkrydsningen af den pågældende krydsrude er sket med rette.

Endvidere vil det efter Valgretsnævnets seneste praksis normalt altid give anledning til tvivl, om en ansøger opfylder betingelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, om, at udlandsopholdet skal være midlertidigt, hvis ansøgeren har oplyst, at udlandsopholdet forventes at blive permanent, eller at der er tale om emigration o.lign.

Endelig vil en ansøgning kunne give anledning til tvivl i de særlige situationer, hvor der er grund til at betvivle rigtigheden af ansøgerens oplysning om årsagen til udlandsopholdet, eller ansøgerens oplysning herom ikke uden en nærmere undersøgelse vil kunne lægges til grund.

Ansøger omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6

Det vil normalt altid kunne give anledning til tvivl, om en ansøger er omfattet af sidestillingsbestemmelsen i lovens § 2, stk. 2, nr. 6. Ansøgninger, hvori ansøgeren påberåber sig »Andre årsager«, jf. krydsrude F i rubrik 3.2. på skemaet, skal derfor normalt altid videresendes til Valgretsnævnet til afgørelse. Hvis det klart fremgår af de meddelte oplysninger om arten af de »Andre årsager«, at der i virkeligheden er tale om en af de årsager, der er nævnt i lovens § 2, nr. 1-5, jf. krydsrude A-E i rubrik 3.2. på skemaet, eller eventuelt, at der er tale om en ansøger omfattet af lovens § 2, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen (folkeregistret) dog træffe afgørelse om optagelse, uanset at ansøgeren har påberåbt sig »Andre årsager«.

Ansøger omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 3

På ansøgningsskemaet, der er optrykt som bilag 4 til denne vejledning, er der en særlig krydsrude, hvor ansøgeren kan sætte kryds ud for udsagnet ”Undertegnede erklærer, at jeg agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen” (rubrik 2).

Hvis ansøgeren på ansøgningsskemaet har afkrydset krydsruden ud for udsagnet om, at den pågældende agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen, vil der normalt ikke være anledning til tvivl. Hvis ansøgeren på ansøgningsskemaet ikke afkrydser krydsruden ud for udsagnet om, at den pågældende ansøger agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter sin udrejse, men i stedet i rubrikken for udlandsopholdets forventede varighed (rubrik 3.1.) eller andetsteds på ansøgningsskemaet giver oplysning om, at udlandsopholdet forventes at vare højst to år, vil dette normalt give anledning til tvivl.

Der vil endvidere kunne være tilfælde, hvor der er grund til at betvivle rigtigheden af ansøgerens afkrydsning af krydsruden ud for udsagnet om, at ansøgeren agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, eller hvor afkrydsningen ikke uden en nærmere undersøgelse vil kunne lægges til grund. I disse tilfælde kan kommunalbestyrelsen (folkeregistret) ikke optage ansøgeren på folketingsvalglisten. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ansøgeren i ansøgningen også har oplyst, at vedkommende forventes at opholde sig i udlandet i en længere periode end to år efter udrejsen, eller har oplyst, at vedkommende opholder sig i udlandet af en årsag, der typisk vil indebære et længere udlandsophold, f.eks. i kraft af en åremålsansættelse for en længere periode end to år.

8.3.2.2. Ansøgning fra biperson, der er ægtefælle eller registreret partner

I tilfælde, hvor såvel hovedpersonen som bipersonen er udrejst for mindre end 4 år siden, – og hvor såvel hovedpersonen som bipersonen opfylder de almindelige valgretsbetingelser, jf. afsnit 6.4. – kan kommunalbestyrelsen (folkeregistret) træffe afgørelse om optagelse af bipersonen på folketingsvalglisten, såfremt der ikke er anledning til tvivl om, at hovedpersonen er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i lovens § 2, stk. 1, § 2, stk. 2, nr. 1-5 eller § 2, stk. 3, og at bipersonen er omfattet af lovens § 2, stk. 4.

Hvis der ikke er tvivl om, at hovedpersonen er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i lovens § 2, stk. 1, § 2, stk. 2, nr. 1‑5, eller § 2, stk. 3, jf. ovenfor i afsnit 8.3.2.2., vil der normalt heller ikke være tvivl om, at den pågældendes ægtefælle eller registrerede partner (bipersonen) er omfattet, såfremt bipersonen under opholdet i udlandet har oplyst samme adresse som hovedpersonen. Det forudsættes, at det ved opslag i CPR er bekræftet, at de pågældende to personer har indgået ægteskab eller registreret partnerskab. Kommunalbestyrelsen (folkeregistret) kan derfor i bekræftende fald optage den pågældende biperson på folketingsvalglisten.

Der stilles ikke krav om, at hovedpersonen og bipersonen skal være udrejst på samme tidspunkt, og ej heller, at de havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. Det er ikke nogen betingelse for at optage bipersonen på folketingsvalglisten, at hovedpersonen selv har søgt om at blive optaget på folketingsvalglisten.

Det bemærkes, at ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, som indgives af en biperson, i alle tilfælde skal indgives på et ansøgningsskema. Såfremt der søges om optagelse efter lovens § 2, stk. 4, jf. stk. 3, skal således ansøgningsskemaet, og ikke udrejseblanketten, benyttes.

Det bemærkes, at således som ansøgningsskemaet er udformet, skal en ansøger, der søger om optagelse som ægtefælle, registreret partner eller samlever til en person, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1 eller 2, afkrydse såvel krydsrude B i rubrik 4, der er beregnet for en biperson, som en af krydsruderne A-F under rubrik 3.2. og angive de krævede supplerende oplysninger, idet der herved angives årsagen til hovedpersonens ophold i udlandet. Såfremt en medfølgende ægtefælle, registreret partner eller samlever tillige selvstændigt opfylder betingelserne for at blive optaget på folketingsvalglisten som hovedperson, skal vedkommende alene afkrydse en krydsrude beregnet for en hovedperson (krydsrude A-F under rubrik 3.2.) og ikke krydsruden for biperson (krydsrude B i rubrik 4). Hvis et ansøgningsskema er afkrydset i såvel krydsrude B i rubrik 4 (for biperson) som i en af krydsruderne A-F under rubrik 3.2., må man derfor – hvis ansøgningsskemaet er korrekt udfyldt – gå ud fra, at krydset i krydsrude A-F vedrører hovedpersonen og ikke ansøgeren (bipersonen) selv.

På det nye ansøgningsskema er teksten til rubrik 4 vedrørende ægtefælle/samlever ændret med henblik på at tydeliggøre, at bipersonen dels skal erklære, at vedkommende bor sammen med sin ægtefælle henholdsvis registrerede partner, dels skal give oplysninger om grundlaget for hovedpersonens udlandsophold, dvs. om ægtefællen henholdsvis den registrerede partner agter at vende tilbage til riget inden for 2 år, jf. lovens § 2, stk. 3, eller om ægtefællen henholdsvis den registrerede partner opholder sig i udlandet af en af de i rubrik 3.2. nævnte årsager, jf. lovens § 2, stk. 1, og 2, idet det herved angives, at der ved afkrydsning under rubrik 3.2. og anførelse af supplerende oplysninger skal oplyses nærmere om årsagen til hovedpersonens udlandsophold.

8.3.2.3. Ansøgning fra biperson, der er samlever

I tilfælde, hvor såvel hovedpersonen som bipersonen er udrejst for mindre end 4 år siden, – og hvor såvel hovedpersonen som bipersonen opfylder de almindelige valgretsbetingelser, jf. afsnit 6.4. – kan kommunalbestyrelsen (folkeregistret) træffe afgørelse om optagelse af bipersonen på folketingsvalglisten, såfremt der ikke er anledning til tvivl om, at hovedpersonen er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i lovens § 2, stk. 1, § 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, og bipersonen er omfattet af lovens § 2, stk. 4.

Den første betingelse for, at en biperson, der er samlever, kan optages på folketingsvalglisten, er - ligesom i tilfælde, hvor bipersonen er ægtefælle eller registreret partner - at der ikke er tvivl om, at hovedpersonen er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i lovens § 2, stk. 1, § 2, stk. 2, nr. 1-5, eller § 2, stk. 3, jf. ovenfor i afsnit 5.1.2.1. Det er heller ikke i relation til samlevere en betingelse, at hovedpersonen selv har søgt om at blive optaget på folketingsvalglisten.

Den anden betingelse for at optage samleveren på folketingsvalglisten er, at samleveren og hovedpersonen havde etableret fælles bopæl inden udrejsen og under opholdet i udlandet har oplyst samme adresse i udlandet. Fælles bopæl inden udrejsen anses for etableret, såfremt de pågældende to personer inden udrejsen ifølge oplysningerne i CPR var tilmeldt samme adresse.

Den tredje betingelse for at optage samleveren på folketingsvalglisten er, at det er kontrolleret, at samleveren og hovedpersonen opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden. Betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab indebærer i denne sammenhæng, at parterne ikke må være beslægtet i ret op- og nedstigende linie eller være søskende, samt at ingen af parterne må være part i et endnu bestående ægteskab eller registreret partnerskab med 3. person.

Det bemærkes, jf. den anden betingelse, at det - uanset kravet om fælles bopæl inden udrejsen - ikke er nogen betingelse for at optage en samlever på folketingsvalglisten, at samleveren (bipersonen) og hovedpersonen flytter til udlandet på samme tidspunkt. I de tilfælde, hvor den ene af parterne, typisk hovedpersonen, er udrejst på et tidligere tidspunkt end den anden part (bipersonen), skal kravet om fælles bopæl inden udrejsen være opfyldt ved den første parts udrejse. Den omstændighed, at den anden part i den mellemliggende periode måtte have været tilmeldt en anden adresse, er ikke i sig selv til hinder for, at kravet om fælles bopæl inden udrejsen kan anses for opfyldt. Er der forløbet en længere periode mellem de to parters udrejsetidspunkt (mere end 1 år), vil der dog normalt være anledning til at videresende ansøgningen til Valgretsnævnet til afgørelse.

8.4. Videresendelse af ansøgningsskemaer til Valgretsnævnet

(Bekendtgørelsens § 14)

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen (folkeregistret) ikke kan træffe afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten, og dette ikke skyldes, at ansøgeren ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, jf. afsnit 6.4., f.eks. fordi en ansøger eller hovedpersonen har været udrejst i mere end 4 år, eller fordi der er tvivl om, hvorvidt ansøgeren eller hovedpersonen er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i lovens § 2, skal ansøgningen videresendes til Valgretsnævnet til afgørelse. Tilsvarende gælder, hvis der er tvivl om ægtefællens, den registrerede partners eller samleverens identitet, jf. afsnit 8.2.1.

I forbindelse med videresendelsen til Valgretsnævnet skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) give oplysning til nævnet om årsagen til videresendelsen, enten ved et (standard)følgebrev eller ved påtegning på bagsiden af ansøgningsskemaet. I forbindelse med videresendelsen skal der ligeledes gives oplysning om, at folkeregistret har kontrolleret, at ansøgningsskemaet er indholdsmæssigt korrekt udfyldt, dvs. at de meddelte data om ansøgerens og eventuelt tillige ansøgerens ægtefælles, registrerede partners eller samlevers fulde navn, personnummer, udrejsedato og seneste adresse i Danmark svarer til oplysningerne i CPR, og har kontrolleret, at ansøgeren opfylder de almindelige betingelser for valgret, jf. afsnit 6.4.

I forbindelse med videresendelse af ansøgningen skal så vidt muligt gives oplysning om det afstemningssted, hvor ansøgeren i givet fald skal afgive stemme på valgdagen, idet Valgretsnævnet i tilfælde, hvor ansøgningen imødekommes, skal give ansøgeren oplysning herom. Denne oplysningsforpligtelse kan dog også opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen (folkeregistret) giver Valgretsnævnet en generel meddelelse om, at alle udlandsdanskere indtil videre vil blive optaget på folketingsvalglisten for et nærmere angivet afstemningsområde (afstemningssted).

Om valg af afstemningssted for udlandsdanskere henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor i afsnit 9.1.

9. Underretning af ansøgeren og indberetning til CPR

(Bekendtgørelsens kapitel 7, §§ 15-17)

9.1. Underretning af ansøgeren

(Bekendtgørelsens §§ 15 og 16)

Kommunalbestyrelsen (folkeregistret) henholdsvis Valgretsnævnet skal i forbindelse med underretning af en ansøger om, at denne er optaget på folketingsvalglisten, give ansøgeren en række supplerende oplysninger, der nærmere er angivet i bekendtgørelsen. Ansøgeren skal blandt andet have underretning om gyldighedsperioden for afgørelsen om at optage ansøger på folketingsvalglisten og om muligheden for efter gyldighedsperiodens udløb at ansøge om fornyet optagelse på folketingsvalglisten. Underretningen herom afhænger af, om ansøgeren er optaget på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, eller om ansøgeren er optaget på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3.

Er ansøgeren optaget på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, skal ansøgeren have underretning om, at afgørelsen gælder i 2 år fra afgørelsens dato, og om, at 2-årsperioden, hvis ansøgeren inden udløbet af 2-årsperioden ansøger om fornyet optagelse på folketingsvalglisten i medfør af en af disse bestemmelser, forlænges, indtil der er truffet afgørelse.

Er ansøgeren optaget på folketingsvalglisten i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3, skal ansøgeren have underretning om, at afgørelsen gælder i 2 år regnet fra ansøgerens henholdsvis hovedpersonens udrejse, og om, at afgørelsen ikke kan fornys, og at ansøgeren, hvis det viser sig, at udlandsopholdets varighed overstiger to år, efter ansøgning vil kunne blive optaget på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2 i øvrigt, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. I sidstnævnte tilfælde forlænges 2-årsperioden ikke, hvis ansøgeren inden udløbet af 2-årsperioden ansøger om optagelse.

Statsansatte m.v. beordret til tjeneste uden for riget, der efter ansøgning optages på folketingsvalglisten fra og med den 1. april 2001, er således ikke som tidligere omfattet af nogen forpligtelse til i visse tilfælde at underrette Indenrigs- og Sundhedsministeriet om bortfald af betingelser for valgret uanset ophold i udlandet. De forpligtelser i denne henseende, der er fastsat i den hidtidige bekendtgørelses § 15, stk. 1, henholdsvis § 15, stk. 2, påhviler derimod fortsat statsansatte m.v. beordret til tjeneste uden for riget, der efter ansøgning er optaget på folketingsvalglisten før den 1. april 2001.

Foranstående indebærer, at der skal benyttes forskellige standardbreve ved meddelelser om optagelse på folketingsvalglisten af ansøgere omfattet af lovens § 2, stk. 1, § 2, stk. 4, jf. stk. 1, § 2, stk. 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 2, og ansøgere omfattet af lovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3. Sådanne standardbreve er optaget som bilag 7 og 8 til vejledningen .

Vedrørende oplysningen i underretningen om afstemningssted bemærkes, at kommunalbestyrelsen (folkeregistret) er frit stillet med hensyn til at beslutte, om udlandsdanskere skal optages på folketingsvalglisten i det afstemningsområde, hvortil den adresse, som den pågældende senest har været tilmeldt, hører, eller om alle udlandsdanskere skal optages på folketingsvalglisten på ét bestemt afstemningssted i kommunen. Dette gælder også for udlandsdanskere, der sidst har været tilmeldt folkeregistret i Københavns Kommune.

Da Københavns Kommune omfatter flere storkredse, og idet en vælger kun kan stemme personligt på en kandidat, der er opstillet i den stor‑ eller amtskreds, hvor vedkommende er optaget på folketingsvalglisten, skal meddelelser om optagelse på folketingsvalglisten i Københavns Kommune som minimum indeholde oplysning om, i hvilken storkreds vælgeren optages på folketingsvalglisten.

9.2. Afgørelser, der skal indberettes til CPR

(Bekendtgørelsens § 17, stk. 1 og 2)

Kommunalbestyrelsen (folkeregistret) skal straks indberette valgretsdato til CPR for afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten af ansøgere omfattet af § 2. Det skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) også sørge for i de tilfælde, hvor Valgretsnævnet har truffet afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten og har underrettet kommunalbestyrelsen (folkeregistret) om afgørelsen. Indberetningspligten gælder dog ikke afgørelser om optagelse af ansøgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1, og som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt folkeregistret i en kommune i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, jf. nærmere nedenfor i afsnit 9.3.

9.2.1. Afgørelser om optagelse i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2

For så vidt angår afgørelser truffet i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2 , skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) som valgretsdato indberette datoen for kommunalbestyrelsens henholdsvis Valgretsnævnets afgørelse om optagelse af ansøgeren på folketingsvalglisten, se dog nedenfor om, hvad der gælder, hvis afgørelsen om optagelse af ansøgeren er truffet før ansøgerens udrejse. Datoen for afgørelsen om optagelse af ansøgeren på folketingsvalglisten vil normalt, i hvert fald for så vidt angår afgørelser truffet af Valgretsnævnet, være datoen på det brev, hvormed ansøgeren er underrettet om, at ansøgningen er imødekommet.

Der stilles ikke længere krav om, at ansøgningsskemaet skal benyttes som indberetningsbilag. Ansøgningsskemaet er dog fortsat indrettet med et særligt felt til ”Valgretdato”, således at ansøgningsskemaet kan benyttes som indberetningsbilag.

Det bemærkes, at datoen for afgørelsen også skal indberettes som valgretsdato for afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten af statsansatte m.v. beordret til tjeneste uden for riget.

Afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten uanset ophold i udlandet, vil normalt først blive truffet, efter at ansøgeren er udrejst, og dette er registreret i CPR, idet der normalt ikke er behov for at træffe sådanne afgørelser, før udrejsen er registreret i CPR, og den pågældende derfor i givet fald ikke vil blive optaget automatisk på folketingsvalglisten.

Bl.a. på denne baggrund og i øvrigt af kontrolmæssige grunde er CPR indrettet således, at der som en ansøgers valgretsdato ikke kan anvendes en dato, der ligger før ansøgerens registrerede udrejsedato i CPR.

I særlige situationer kan det imidlertid være nødvendigt at træffe afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten, før ansøgeren er udrejst, for at ansøgeren kan optages på folketingsvalglisten til et aktuelt valg.

Det drejer sig om situationer omfattet af lovens § 2, stk. 1 eller 2, henholdsvis § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, hvor ansøgerens udrejsedato ligger i perioden fra og med 6.-dagen før valgdagen til og med valgdagen. For at en sådan ansøger kan optages på folketingsvalglisten (eller forblive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste), skal afgørelse om optagelse være truffet senest 7.-dagen før valgdagen. Datoen for afgørelsen kan i sådanne tilfælde ikke indberettes som valgretsdato, idet ansøgeren ikke er udrejst på den dag, hvor afgørelsen træffes. I stedet skal som valgretsdato indberettes udrejsedatoen.

Dette vil imidlertid rent praktisk kunne medføre, at ansøgeren i kraft af afgørelsen vil blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste ved valg, der afholdes inden for en periode på 2 år regnet fra udrejsedatoen, uanset om afgørelsen, der gælder i 2 år fra afgørelsens dato, er ophørt med at have gyldighed nogle dage inden udløbet af 2-årsperioden regnet fra udrejsedatoen.

I tilfælde, hvor udrejsedatoen er indberettet som valgretsdato og ikke datoen for afgørelsen, bør kommunalbestyrelsen (folkeregistret) derfor sørge for, at den pågældende om nødvendigt manuelt slettes af folketingsvalglisten i tilfælde, hvor den aktuelle valgdag ligger efter udløbet af 2-årperioden regnet fra afgørelsens dato, men før eller på dagen for udløbet af 2-årsperioden regnet fra udrejsedatoen.

Behandlingen af en sådan ansøgning bør derfor afsluttes med, at kommunalbestyrelsen (folkeregistret) træffer foranstaltninger til at sikre, at ansøgeren i et sådant tilfælde kan blive slettet manuelt af folketingsvalglisten.

Dette kan f. eks. rent praktisk sikres derved, at en sag om optagelse på folketingsvalglisten i tilfælde, hvor afgørelsen om optagelse er truffet før den indberettede valgretsdato, holdes i erindring til 2-årsdagen for afgørelsen med henblik på, at kommunalbestyrelsen (folkeregistret) kan undersøge, om der på dette tidspunkt foreligger en situation, hvor den pågældende manuelt skal slettes af folketingsvalglisten, jf. ovenfor.

Den pågældende skal dog ikke slettes af folketingsvalglisten, såfremt pågældende inden udløbet af 2-årsperioden fra afgørelsens dato har indgivet fornyet ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, og perioden derfor forlænges, indtil der er truffet afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 3.

Hvis afgørelse om fornyet optagelse på folketingsvalglisten træffes inden udløbet af 2-årsperioden, afkortes perioden, idet afgørelsen om fornyet optagelse på folketingsvalglisten har gyldighed i 2 år fra afgørelsens dato, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 4.

Såfremt den pågældende inden udløbet af 2-årsperioden regnet fra afgørelsens dato, er flyttet tilbage til Danmark og i forbindelse hermed er tilmeldt folkeregistret og derfor optages på folketingsvalglisten efter de almindelige regler herom, bortfalder afgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 5.

9.2.2. Afgørelser om optagelse i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3

For så vidt angår afgørelser truffet i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) som valgretsdato indberette ansøgerens registrerede udrejsedato i CPR. For afgørelser, som træffes i medfør af lovens § 2, stk. 4, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) som valgretsdato indberette den registrerede udrejsedato i CPR for den person omfattet af § 2, stk. 3, (hovedpersonen), som ansøgeren har den i lovens § 2, stk. 4, nævnte tilknytning til.

Der stilles ikke krav om, at ansøgningsskemaet skal benyttes som indberetningsbilag. Ansøgningsskemaet er dog fortsat indrettet med et særligt felt til ”Valgretsdato”, således at ansøgningsskemaet kan benyttes som indberetningsbilag. Er ansøgningen indgivet på en udrejseblanket, kan udrejseblanketten benyttes som indberetningsbilag.

Som nævnt i afsnit 9.1., kan der ikke ske fornyet optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3, hvorimod en person, der har været optaget på folketingsvalglisten i medfør af en af disse bestemmelser, godt efterfølgende kan optages på folketingsvalglisten i medfør af en af de øvrige bestemmelser i folketingsvalglovens § 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Hvis afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af en af de øvrige bestemmelser i folketingsvalglovens § 2 træffes inden udløbet af 2-årsperioden, afkortes perioden, idet afgørelsen om fornyet optagelse på folketingsvalglisten har gyldighed i 2 år fra afgørelsens dato, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 4.

Såfremt den pågældende inden udløbet af 2-årsperioden regnet fra udrejsedatoen er flyttet tilbage til Danmark og i forbindelse hermed er tilmeldt folkeregistret og derfor optages på folketingsvalglisten efter de almindelige regler herom, bortfalder afgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 5.

9.3. Afgørelser, der ikke skal indberettes til CPR

(Bekendtgørelsens § 17, stk. 3 og 4)

Afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten af ansøgere, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1, dvs. statsansatte m.v. beordret til tjeneste uden for riget, og som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt folkeregistret i en kommune i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal ikke indberettes til CPR.

Begrundelsen herfor er navnlig, at programmet for udtræk af CPR til brug for den maskinelle udskrivning af valglister ikke gør det muligt at indberette valgretsdato til CPR for en person, der inden opholdet i udlandet sidst var tilmeldt et folkeregister i Grønland, med den virkning, at den pågældende optages på den maskinelt udskrevne valgliste i den kommune i Danmark, hvor den pågældende sidst har været tilmeldt folkeregistret. Hertil kommer, at indberetning af valgretsdato for en person, der umiddelbart inden opholdet i udlandet var tilmeldt folkeregistret i en kommune i Grønland, kun kan foretages af den pågældende kommune (eller af Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor), og dermed ikke af den kommune i Danmark, hvor den pågældende sidst har været tilmeldt folkeregistret. Disse forhold er en følge af, at Grønland i folkeregistermæssig henseende betragtes som indland.

Kommunalbestyrelsen (folkeregistret) skal i stedet sørge for, at den pågældende optages manuelt på folketingsvalglisten til de folketingsvalg, folkeafstemninger og valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, der afholdes inden udløbet af gyldighedsperioden for afgørelsen.

Behandlingen af en sådan ansøgning skal derfor afsluttes med, at kommunalbestyrelsen (folkeregistret) træffer foranstaltninger til at sikre, at ansøgeren i givet fald optages manuelt på folketingsvalglisten.

Dette kan f. eks. rent praktisk sikres derved, at den pågældende sag sættes i erindring, i første omgang til førstkommende folketingsvalg/folkeafstemning/Europa-Parlamentsvalg og derefter eventuelt til næstfølgende folketingsvalg/folkeafstemning/Europa-Parlamentsvalg osv.

Såfremt valgdagen/afstemningsdagen ved førstkommende folketingsvalg/folkeafstemning/Europa-Parlamentsvalg falder før udløbet af 2-årsperioden regnet fra afgørelsens dato, skal den pågældende manuelt optages på folketingsvalglisten, medmindre den pågældende er optaget på den maskinelt udskrevne valgliste som følge af, at vedkommende inden udløbet af 2-årsperioden er flyttet tilbage til Danmark og har tilmeldt sig et dansk folkeregister. Tilsvarende gælder, såfremt næstfølgende folketingsvalg/folkeafstemning/Europa-Parlamentsvalg falder før udløbet af 2-årsperioden regnet fra afgørelsens dato og så fremdeles. I disse situationer gælder endvidere, at der kan blive tale om manuel optagelse på folketingsvalglisten, selv om valgdagen falder efter udløbet af 2-årsperioden, nemlig i tilfælde, hvor ansøgeren inden udløbet af 2-årsperioden har indgivet fornyet ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, idet perioden i så fald forlænges, indtil der er truffet afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.

Færøerne betragtes i folkeregistermæssig henseende som udland. Valgretsdato for en person, der umiddelbart inden opholdet i udlandet (i valgretsmæssig henseende) sidst var tilmeldt et folkeregister i en kommune på Færøerne, kan derfor indberettes til CPR af sidste folkeregisterkommune i Danmark på samme måde og med samme virkning som for personer, der umiddelbart inden opholdet i udlandet var tilmeldt et folkeregister i Danmark.

10. Bortfald af tidligere udsendt vejledning om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 134 af 4. juli 2001 om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, er bortfaldet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 27. juni 2004

Lars Løkke Rasmussen

/Anne Birte Pade

Vejledning 2004 65 Historic

§ 6. Er ansøgningen ikke indgivet på et ansøgningsskema eller en udrejseblanket , tilbagesendes ansøgningen til ansøgeren tillige med et ansøgningsskema og med meddelelse om årsagen til tilbagesendelsen. Hvis ansøgningen vedrører fornyet optagelse på valglisten, jf. § 18, stk. 3, skal ansøgningen dog kun tilbagesendes, hvis der er særlig grund hertil.

Stk. 2. Er ansøgningen indgivet på en blanket til anmeldelse af fraflytning til udlandet, der ikke er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på valglisten, herunder ikke opfylder de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsatte betingelser for at være godkendt til at blive benyttet hertil, eller er der på en sådan udrejseblanket ansøgt om optagelse på valglisten i medfør af andre bestemmelser end lovens § 2, stk. 3, tilsendes ansøgeren et ansøgningsskema med meddelelse om årsagen hertil.

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag 7

Standardbrev til ansøgere, der er flyttet til Færøerne/Grønland

Kommunalbestyrelsen/Folkeregistret har modtaget Deres ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der opholder sig i udlandet, jf. § 2 i folketingsvalgloven.

De har i ansøgningen oplyst, at De opholder Dem på Færøerne/ i Grønland.

I denne anledning skal kommunalbestyrelsen/folkeregistret oplyse følgende

Reglerne i folketingsvalgloven § 2 omfatter kun personer med dansk indfødsret, der tager ophold i udlandet, og som i forbindelse hermed frameldes et dansk folkeregister. Personer med dansk indfødsret, der tager ophold på Færøerne eller i Grønland, og i forbindelse hermed bliver tilmeldt et folkeregister på Færøerne henholdsvis i Grønland, bliver derimod omfattet af de regler, der gælder for Færøerne henholdsvis Grønland.

Personer med dansk indfødsret, der er tilmeldt et folkeregister på Færøerne/ i Grønland, er således omfattet af loven om folketingsvalg på Færøerne/ i Grønland og optages på valglisten på Færøerne/ i Grønland. Ved folketingsvalg vil De derfor kunne afgive stemme til valget på Færøerne / i Grønland.

Med venlig hilsen

Vejledning 2004 65 Historic

§ 7. Kommunalbestyrelsen skal undersøge, om

1) ansøgeren har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,

2) de oplysninger om ansøgeren, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1‑4, svarer til oplysningerne i CPR,

3) ansøgningen er dateret, samt

4) ansøgningen er underskrevet af ansøgeren eller, hvis ansøgningen er indgivet pr. e-post, ansøgerens navn er anført på det sted på ansøgningsskemaet eller udrejseblanketten, der er beregnet til ansøgerens underskrift, jf. § 4, stk. 7.

Stk. 2. For ansøgere, der søger om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen endvidere undersøge, om

1) ansøgerens ægtefælle, registrerede partner eller samlever har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,

2) de oplysninger om ansøgerens ægtefælle, registrerede partner eller samlever, der er nævnt i § 4, stk. 4, nr. 1‑4, svarer til oplysningerne i CPR, samt

3) ansøgeren ifølge oplysningerne i CPR har indgået ægteskab eller registreret partnerskab eller opfylder betingelserne herfor med den person, som ansøgeren har anført som sin ægtefælle, registrerede partner eller samlever.

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag 8

Standardbrev om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens §2, stk.1 og 2, og §2, stk.4, jf. stk.1 og 2, af personer, der opholder sig i udlandet

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag 8

Standardbrev om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 og 2, og § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2, af personer, der opholder sig i udlandet

Kommunalbestyrelsen/Folkeregistret har i dag på grundlag af Deres ansøgning besluttet, at De optages på folketingsvalglisten.

I 2 år fra i dag - dvs. til og med den xxx - kan De stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger. De kan endvidere stemme ved valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, medmindre De er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i et af de øvrige EU-lande. De kan ikke stemme ved kommunalvalgene.

De vil ikke modtage valgkort.

I udlandet kan De fra og med 3 måneder før valgdagen brevstemme på en dansk ambassade eller et dansk konsulat. Der er ikke fastsat nogen sidste frist for at afgive brevstemme i udlandet. Brevstemmen skal imidlertid være afgivet i så god tid, at den kan være sendt hjem til vedkommende kommune, inden afstemningen går i gang på valgdagen.

Her i landet kan De ved folketingsvalg brevstemme på et hvilket som helst folkeregister de sidste 3 uger før valgdagen og ved folkeafstemninger og valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet de sidste 3 måneder før afstemningsdagen. De kan dog senest stemme næstsidste søgnedag (hverdag inkl. lørdag) før valgdagen.

Hvis De afgiver flere brevstemmer til samme valg, er det alene den sidst afgivne, der kommer i betragtning.

De kan også stemme ved personligt fremmøde på valgdagen her i kommunen. De skal da stemme på den adresse, der er angivet sidst i dette brev. Hvis De har brevstemt, kan De ikke stemme ved personligt fremmøde på valgdagen.

Hvis De inden for de næste 2 år flytter tilbage til Danmark, og tilmelder Dem et dansk folkeregister, vil denne afgørelse om optagelse på den særlige valgliste for udlandsdanskere falde bort, idet De i stedet automatisk optages på den almindelige valgliste. Tager De ophold i udlandet igen, og frameldes De folkeregistret i forbindelse med det fornyede udlandsophold, skal De derfor på ny søge om optagelse på den særlige valgliste. Det gælder, selv om De tager ophold i udlandet igen inden for de næste 2 år.

Hvis De ved udløbet af 2-årsperioden stadig opholder Dem i udlandet, kan De på ny søge om optagelse på valglisten. Fornyet ansøgning skal indgives på et ansøgningsskema, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ansøgningsskemaet kan De få udleveret ved henvendelse til kommunen eller en dansk repræsentation i udlandet, ligesom skemaet er tilgængeligt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk. Søger De inden udløbet af 2-årsperioden, forlænges denne periode, indtil der er truffet afgørelse om Deres nye ansøgning.

Brevstemme – og eventuel fornyet ansøgning om optagelse på valglisten – skal sendes til

Kommunalbestyrelsen i xxxx Kommune, (adresse)

Ved personligt fremmøde på valgdagen kan De stemme på adressen

(afstemningsstedet)

Med venlig hilsen

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag 9

Standardbrev om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens §2, stk.3, eller §2, stk.4, jf. stk.3, af personer, der opholder sig i udlandet

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag 9

Standardbrev om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3, af personer, der opholder sig i udlandet

Kommunalbestyrelsen/Folkeregistret har i dag på grundlag af Deres ansøgning besluttet, at De optages på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3 [§ 2, stk. 4, jf. stk. 3].

I 2 år regnet fra Deres [Deres ægtefælles/registrerede partners/samlevers] udrejse (den dato, der i CPR er registreret som Deres udrejsedato) - dvs. til og med den xxx - kan De stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger. De kan endvidere stemme ved valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, medmindre De er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i et af de øvrige EU-lande. De kan ikke stemme ved kommunalvalgene.

De vil ikke modtage valgkort.

I udlandet kan De fra og med 3 måneder før valgdagen brevstemme på en dansk ambassade eller et dansk konsulat. Der er ikke fastsat nogen sidste frist for at afgive brevstemme i udlandet. Brevstemmen skal imidlertid være afgivet i så god tid, at den kan være sendt hjem til vedkommende kommune, inden afstemningen går i gang på valgdagen.

Her i landet kan De ved folketingsvalg brevstemme på et hvilket som helst folkeregister de sidste 3 uger før valgdagen og ved folkeafstemninger og valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet de sidste 3 måneder før afstemningsdagen. De kan dog senest stemme næstsidste søgnedag (hverdag inkl. lørdag) før valgdagen.

Hvis De afgiver flere brevstemmer til samme valg, er det alene den sidst afgivne, der kommer i betragtning.

De kan også stemme ved personligt fremmøde på valgdagen her i kommunen. De skal da stemme på den adresse, der er angivet sidst i dette brev. Hvis De har brevstemt, kan De ikke stemme ved personligt fremmøde på valgdagen.

Hvis De inden for de næste 2 år regnet fra Deres udrejse flytter tilbage til Danmark, og tilmelder Dem et dansk folkeregister, vil denne afgørelse om optagelse på den særlige valgliste for udlandsdanskere falde bort, idet De i stedet automatisk optages på den almindelige valgliste. Tager De ophold i udlandet igen, og frameldes De folkeregistret i forbindelse med det fornyede udlandsophold, skal De derfor på ny søge om optagelse på den særlige valgliste. Det gælder, selv om De tager ophold i udlandet igen inden for de næste 2 år regnet fra Deres udrejse.

Der er ikke mulighed for, at denne afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten kan fornys. Hvis De mod forventning ved udløbet af 2-årsperioden stadig opholder Dem i udlandet, kan De blive optaget på valglisten, såfremt De kan henføres til folketingsvalglovens § 2 i øvrigt. Ansøgning skal indgives på et ansøgningsskema, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ansøgningsskemaet kan De få udleveret ved henvendelse til kommunen eller en dansk repræsentation i udlandet, ligesom skemaet er tilgængeligt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk. En ansøgning indgivet inden udløbet af gyldighedsperioden for denne afgørelse medfører ikke, at gyldighedsperioden forlænges, indtil der er truffet afgørelse om Deres nye ansøgning.

Brevstemme - og eventuel fornyet ansøgning om optagelse på valglisten - skal sendes til

Kommunalbestyrelsen i xxxx Kommune, (adresse)

Ved personligt fremmøde på valgdagen kan De stemme på adressen

(afstemningsstedet)

Med venlig hilsen

Vejledning 2004 65 Historic

§ 9. Hvis der på grund af uoverensstemmelser mellem oplysningerne på udrejseblanketten og oplysningerne i CPR vedrørende ansøgerens fulde navn, personnummer og seneste adresse i Danmark eller på grund af manglende oplysninger herom på udrejseblanketten er tvivl om ansøgerens identitet, tilsendes ansøgeren et ansøgningsskema med meddelelse om årsagen hertil.

Stk. 2. Hvis udrejseblanketten ikke er dateret, og udrejseblanketten ikke er indgivet i forbindelse med ansøgerens udrejse, tilsendes ansøgeren et ansøgningsskema med meddelelse om årsagen hertil.

Stk. 3. Hvis udrejseblanketten ikke er underskrevet af ansøgeren, eller, hvis udrejseblanketten er indgivet pr. e-post, ansøgerens navn ikke er anført på det sted på udrejseblanketten, der er beregnet til ansøgerens underskrift, jf. § 4, stk. 7, tilsendes ansøgeren et ansøgningsskema med meddelelse om årsagen hertil.

Vejledning 2004 65 Historic

§ 10. Kommunalbestyrelsen træffer, hvis en ansøgning indgivet på en udrejseblanket efter §§ 5, 6 og 9 skal behandles af denne kommunalbestyrelse, afgørelse om optagelse på valglisten, såfremt

1) ansøgeren er fyldt 18 år, har dansk indfødsret og ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, og

2) der ikke er anledning til tvivl om, at ansøgeren er omfattet af lovens § 2, stk. 3.

Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan træffe afgørelse om optagelse på valglisten i medfør af stk. 1, og dette ikke skyldes, at ansøgeren ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, jf. stk. 1, nr. 1, skal kommunalbestyrelsen meddele ansøgeren, at ansøgeren ikke på grundlag af denne ansøgning er blevet optaget på valglisten efter lovens § 2, stk. 3, og tilsende ansøgeren et ansøgningsskema.

Vejledning 2004 65 Historic

§ 11. Hvis der er fejl eller mangler i ansøgningsskemaet vedrørende ansøgerens fulde navn, personnummer, udrejsedato og seneste adresse i Danmark, påfører kommunalbestyrelsen ansøgningsskemaet de korrekte henholdsvis manglende oplysninger. Hvis der på grund af uoverensstemmelser mellem oplysningerne i ansøgningsskemaet og oplysningerne i CPR eller på grund af manglende oplysninger i ansøgningsskemaet er tvivl om ansøgerens identitet, tilbagesendes ansøgningsskemaet til ansøgeren med meddelelse om årsagen hertil.

Stk. 2. Hvis ansøgningsskemaet ikke er dateret, og ansøgningsskemaet ikke er indgivet i forbindelse med ansøgerens udrejse, tilbagesendes ansøgningsskemaet til ansøgeren med meddelelse om årsagen hertil. Hvis ansøgningsskemaet i medfør af § 13, stk. 2, skal videresendes til Valgretsnævnet, skal ansøgningsskemaet dog ikke tilbagesendes til ansøgeren, men videresendes til Valgretsnævnet.

Stk. 3. Hvis ansøgningsskemaet ikke er underskrevet af ansøgeren, eller, hvis ansøgningsskemaet er indgivet pr. e-post, ansøgerens navn ikke er anført på det sted på ansøgningsskemaet, der er beregnet til ansøgerens underskrift, jf. § 4, stk. 7, tilbagesendes ansøgningsskemaet til ansøgeren med meddelelse om årsagen hertil. Hvis ansøgningsskemaet i medfør af § 13, stk. 2, skal videresendes til Valgretsnævnet, skal ansøgningsskemaet dog ikke tilbagesendes til ansøgeren, men videresendes til Valgretsnævnet.

Vejledning 2004 65 Historic

§ 12. Hvis ansøgerens ægtefælle, registrerede partner eller samlever i tilfælde, hvor ansøgeren søger om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 4, ikke opfylder de valgretsbetingelser, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 1, skal ansøgningsskemaet videresendes til Valgretsnævnet, jf. § 13, stk. 2.

Stk. 2. Hvis der i tilfælde, hvor ansøgeren søger om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 4, er fejl eller mangler i ansøgningsskemaet vedrørende oplysninger om ægtefællens, den registrerede partners eller samleverens fulde navn, personnummer, udrejsedato eller seneste adresse i Danmark, påfører kommunalbestyrelsen ansøgningsskemaet de korrekte henholdsvis manglende oplysninger, såfremt ægtefællens, den registrerede partners eller samleverens identitet kan fastslås på grundlag af oplysningerne i ansøgningsskemaet. Hvis der er tvivl om ægtefællens, den registrerede partners eller samleverens identitet, skal ansøgningsskemaet videresendes til Valgretsnævnet.

Vejledning 2004 65 Historic

Bilag

Bilag 1.

Folketingsvalglovens § 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 27. juni 2004

Bilag 2.

Bekendtgørelse om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

Bilag 3.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets meddelelse til alle kommunalbestyrelser om nye regler pr. 1. juli 2004 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

Bilag 4.

Det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet godkendte ansøgningsskema

Bilag 5.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledende standard for en udrejseblanket, der er godkendt til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3

Bilag 6.

Standardbrev til ansøgere, der er flyttet til Færøerne/Grønland

Bilag 7.

Standardbrev om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 og 2, og § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2, af personer, der opholder sig i udlandet

Bilag 8.

Standardbrev om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3, af personer, der opholder sig i udlandet

Vejledning 2004 65 Historic

§ 13. Kommunalbestyrelsen træffer, hvis en ansøgning indgivet på et ansøgningsskema efter §§ 5, 6, 11 og 12 skal behandles af denne kommunalbestyrelse, afgørelse om optagelse på valglisten, såfremt

1) ansøgeren er fyldt 18 år, har dansk indfødsret og ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,

2) ansøgerens ægtefælle, registrerede partner eller samlever i tilfælde, hvor ansøgeren søger om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 4, er fyldt 18 år, har dansk indfødsret og ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,

3) der ikke er anledning til tvivl om, at ansøgeren er omfattet af en af de persongrupper, der er nævnt i lovens § 2, samt

4) ansøgeren inden for de sidste 4 år før ansøgningens modtagelse i kommunen har været tilmeldt folkeregistret. For ansøgere, der søger om optagelse i medfør af lovens § 2, stk. 4, er det tillige en betingelse, at ansøgerens ægtefælle, registrerede partner eller samlever inden for de sidste 4 år før ansøgningens modtagelse i kommunen har været tilmeldt et dansk folkeregister.

Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan træffe afgørelse om optagelse på valglisten i medfør af stk. 1, og dette ikke skyldes, at ansøgeren ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, jf. stk. 1, nr. 1, videresender kommunalbestyrelsen ansøgningsskemaet til Valgretsnævnet.

Vejledning 2004 65 Historic

§ 14. Såfremt ansøgningsskemaet efter § 12, stk. 2, eller § 13, stk. 2, skal videresendes til Valgretsnævnet, skal kommunalbestyrelsen angive årsagen til videresendelsen samt så vidt muligt give oplysning om det afstemningssted, hvor ansøgeren i givet fald skal afgive stemme på valgdagen.

Vejledning 2004 65 Historic

§ 15. I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om optagelse på valglisten, jf. § 10, stk. 1, og § 13, stk. 1, underretter kommunalbestyrelsen ansøgeren herom.

Stk. 2. Underretningen skal, ud over oplysning om ansøgerens optagelse på valglisten, indeholde oplysning om,

1) hvor længe afgørelsen gælder, jf. § 18, stk. 1 henholdsvis stk. 2,

2) at ansøgeren ‑ uden at modtage valgkort ‑ i denne periode kan stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger samt ved valg af danske medlemmer til Europa‑Parlamentet, medmindre ansøgeren er optaget på valglisten til Europa‑Parlamentet i et af de øvrige EU‑lande,

3) at ansøgeren ikke kan stemme ved kommunale valg,

4) at ansøgeren enten kan brevstemme eller stemme ved personligt fremmøde på valgdagen, idet afstemningsstedet så vidt muligt angives,

5) at afgørelsen ophører med at have gyldighed, såfremt ansøgeren flytter tilbage til Danmark og tilmelder sig et dansk folkeregister, idet ansøgeren i så fald automatisk vil blive optaget på valglisten efter de almindelige regler, og

6) at det er en forudsætning for optagelse på valglisten ved fornyet udlandsophold, at der indgives ansøgning herom, såfremt ansøgeren i forbindelse med det fornyede udlandsophold registreres i CPR som udrejst.

Stk. 3. Underretningen skal, hvis ansøgeren optages på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, tillige indeholde oplysning om adgangen til ved udløbet af 2‑årsperioden at ansøge om fornyet optagelse på valglisten og om, at 2-årsperioden, hvis ansøgeren inden udløbet af 2-årsperioden indgiver ansøgning om fornyet optagelse på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, forlænges, indtil der er truffet afgørelse, jf. § 18, stk. 3.

Stk. 4. Underretningen skal, hvis ansøgeren optages på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3, tillige indeholde oplysning om, at afgørelsen om optagelse på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3, ikke kan fornys, og at ansøgeren, hvis det viser sig, at udlandsopholdets varighed overstiger to år, efter ansøgning vil kunne blive optaget på valglisten i medfør af lovens § 2 i øvrigt, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Vejledning 2004 65 Historic

§ 16. I de tilfælde, hvor Valgretsnævnet træffer afgørelse om optagelse på valglisten, jf. § 14, giver Valgretsnævnet ansøgeren den underretning, der er nævnt i § 15, stk. 2 og 3 henholdsvis stk. 2 og 4.

Stk. 2. Valgretsnævnet underretter tillige kommunalbestyrelsen, der herefter skal sørge for den fornødne indberetning til CPR, jf. § 17.

Stk. 3. Hvis Valgretsnævnet træffer afgørelse om, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for optagelse på valglisten, underretter Valgretsnævnet ansøgeren og kommunalbestyrelsen herom.

Vejledning 2004 65 Historic

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal straks indberette afgørelser om optagelse på valglisten af ansøgere, der er omfattet af lovens § 2, til CPR, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med indberetningen angive, fra hvilket tidspunkt ansøgeren har valgret, jf. stk. 2.

Stk. 2. Optages en ansøger på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, skal kommunalbestyrelsen angive, at ansøgeren har valgret fra datoen for kommunalbestyrelsens henholdsvis Valgretsnævnets afgørelse om optagelse af ansøgeren på valglisten. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke angive, at ansøgeren har valgret før ansøgerens registrerede udrejsedato i CPR. Optages ansøgeren på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen angive, at ansøgeren har valgret fra ansøgerens registrerede udrejsedato i CPR. Optages ansøgeren på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 4, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen angive, at ansøgeren har valgret fra den registrerede udrejsedato i CPR for den person omfattet af lovens § 2, stk. 3, ansøgeren har den i lovens § 2, stk. 4, nævnte tilknytning til.

Stk. 3. Afgørelser om optagelse på valglisten af ansøgere, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1, og som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt folkeregistret i en kommune i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal ikke indberettes til CPR.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de ansøgere, der er nævnt i stk. 3, optages manuelt på valglisten til de folketingsvalg, folkeafstemninger og valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, der afholdes inden udløbet af gyldighedsperioden for afgørelsen, jf. § 18.

Vejledning 2004 65 Historic

§ 18. Afgørelser om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato, jf. dog stk. 3‑5.

Stk. 2. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af lovens § 2, stk. 3, gælder i 2 år regnet fra vælgerens registrerede udrejsedato i CPR, jf. dog stk. 4 og 5. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af lovens § 2, stk. 4, jf. stk. 3, gælder i 2 år regnet fra den registrerede udrejsedato i CPR for den person omfattet af lovens § 2, stk. 3, vælgeren har den i lovens § 2, stk. 4, nævnte tilknytning til, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3. Hvis en vælger omfattet af lovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, inden udløbet af 2-årsperioden indgiver ansøgning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse.

Stk. 4. Hvis afgørelse om fornyet optagelse på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, træffes inden udløbet af 2-årsperioden for en tidligere meddelt afgørelse om optagelse på valglisten i medfør af en af de nævnte bestemmelser, afkortes perioden, idet afgørelsen om fornyet optagelse på valglisten har gyldighed i 2 år fra afgørelsens dato. Tilsvarende gælder, hvis afgørelse om optagelse på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, træffes inden udløbet af 2-årsperioden for optagelse på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3.

Stk. 5. Afgørelser om optagelse på valglisten bortfalder, når vælgeren på ny tilmelder sig et dansk folkeregister.

Vejledning 2004 65 Historic

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2. Afgørelse om optagelse på valglisten træffes fra og med den 1. juli 2004 efter reglerne i denne bekendtgørelse, uanset om ansøgning om optagelse er indgivet før den 1. juli 2004.

Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2001 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.

Stk. 4. Vælgere, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1, og som inden den 1. april 2001 efter ansøgning er optaget på valglisten, forbliver optaget på valglisten efter de inden den 1. april 2001 gældende regler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 21. juni 2004

LARS LØKKE RASMUSSEN

/ Anne Birte Pade«

Vejledning 2004 65 Historic

§ 25.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal ved modtagelse af anmeldelse af fraflytning til et nordisk land udlevere internordiske flyttepapirer, som den flyttende har pligt til at aflevere til den lokale registreringsmyndighed på tilflytningsstedet.

(...)

Vejledning 2004 65 Historic

§ 26.

( )

Stk. 3. Under udenlandsopholdet har vedkommende ret, men ikke pligt, til i CPR at få registreret den til enhver tid aktuelle udenlandsadresse samt en eventuel kontaktadresse her i landet, hvortil offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post.

Vejledning i øvrigt

Flytning til udlandet

Hvis De flytter til udlandet, skal De – før afrejsen – anmelde flytning til folkeregistret i den kommune, hvor De er tilmeldt.

Sygesikringsbevis

Deres sygesikringsbevis SKAL afleveres til kommunen, hvis De flytter til udlandet, herunder Grønland og Færøerne.

Anmeldelsesfrist

De skal anmelde flytning til folkeregistret senest 5 dage efter flytningen. Hvis De ikke anmelder flytning, kan De straffes med bøde efter CPR-lovens § 57.

Kommunens videregivelse af oplysninger

Kommunen kan efter CPR-loven og bestemmelser i anden lovgivning videregive oplysninger om Deres navn, adresse og andre folkeregisteroplysninger til andre offentlig myndigheder og i nogle tilfælde private virksomheder mv.

Kommunens kontrol af oplysninger

Kommunen kan – med henblik på at kontrollere flytteanmeldelsen – efter CPR-lovens § 10 indhente en nærmere redegørelse fra Dem selv om Deres bopælsforhold. Herudover kan kommunen indhente oplysninger hos husejer eller lejer, private tele- og forsyningsselskaber, private boligselskaber og –foreninger, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og pengeinstitutter, andre offentlige myndigheder samt PostDanmark.

Oplysninger kan fra andre offentlige myndigheder indhentes elektronisk via registersamkøring.

Indsigtsret

De har efter persondatalovens kapitel 9 ret til indsigt med oplysninger, der registreres om Dem. De kan henvende Dem om dette til den myndighed eller virksomhed, der registrerer oplysningerne. De kan kræve berigtigelse af evt. urigtige oplysninger, der er registreret om Dem.

Udlandsdanskeres mulighed for at deltage i valg

Hvis man tager ophold i udlandet og i forbindelse hermed frameldes folkeregistret, kan man normalt ikke optages på valglisten og kan derfor ikke deltage i valg i Danmark. Det kan man kun, hvis man hører til en af de persongrupper, der anses for at have bevaret fast bopæl i riget i valgmæssig henseende uanset udlandsopholdet. Det er endvidere en betingelse, at man indgiver ansøgning om at komme på valglisten.

Hvis De agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen, kan De indgive ansøgning ved at udfylde rubrikken herom på denne blanket. Hvis De agter at opholde Dem i udlandet i mere end 2 år, skal ansøgning indgives på et særligt ansøgningsskema.«

Vejledning 2004 65 Historic

Vejledning om behandling af ansøgninger om optagelse på

folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold

i udlandet

(Til alle kommunalbestyrelser og Valgretsnævnet)

1. Indledning

1.1. Formålet med vejledningen

Formålet med denne vejledning er at give kommunalbestyrelserne (folkeregistrene) en praktisk vejledning dels om sagsbehandlingen i forbindelse med ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, dels om betingelserne for, at kommunalbestyrelserne (folkeregistrene) kan imødekomme sådanne ansøgninger henholdsvis skal videresende disse til Valgretsnævnet, der herefter træffer afgørelse. Vejledningen er i det væsentlige opbygget som bemærkninger til kapitler og paragraffer i den nye bekendtgørelse, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udstedt om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, jf. afsnit 1.3.

Vejledningen træder i stedet for den hidtidige vejledning på dette område (vejledning nr. 134 af 4. juli 2001).

1.2. Ændring af folketingsvalglovens regler om kredsen af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, og disse personers optagelse på folketingsvalglisten

Ved lov nr. 438 af 9. juni 2004 om ændring af lov om valg til Folketinget (Udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget, og afkortelse af fristen for optagelse på valglisten for så vidt angår vælgere, der opholder sig i udlandet eller tilflytter fra udlandet) (i det følgende kaldet ændringsloven) er der sket ændringer i folketingsvalglovens regler om kredsen af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, og disse personers optagelse på folketingsvalglisten.

Ændringsloven indebærer, at personer, der opholder sig i udlandet, men som agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen, samt de med disse personer samlevende ægtefæller, registrerede partnere og ugifte samlevende anses for at have fast bopæl i riget uanset formålet med udlandsopholdet (folketingsvalglovens § 2, stk. 3 og 4). Ved ændringsloven er det fastsat, at afgørelser om optagelse af disse personer på folketingsvalglisten har gyldighed i to år efter ansøgerens henholdsvis hovedpersonens udrejse (folketingsvalglovens § 16, stk. 3), dvs. den toårige gyldighedsperiode regnes ikke som ellers fra datoen for afgørelsen om optagelse på folketingsvalglisten. Ved ændringsloven er fristen for optagelse på folketingsvalglisten for så vidt angår vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, endvidere afkortet fra 15 dage før valgdagen til 7 dage før valgdagen (folketingsvalglovens § 18, stk. 6).

Ændringsloven træder i kraft den 1. juli 2004.

Folketingsvalglovens § 2, således som bestemmelsen efter de ved lov nr. 438 af 9. juni 2004 gennemførte ændringer nu er affattet, er optrykt som bilag 1 til denne vejledning.

1.3. Ny bekendtgørelse om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved bekendtgørelse nr. 605 af 21. juni 2004 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, fastsat nye regler om indgivelse og behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2.

Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2004 og træder i stedet for den hidtidige bekendtgørelse på dette område (bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2001 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet).

Bekendtgørelsen vedrører som hidtil alene de situationer, hvor personer, der efter folketingsvalglovens § 2 har valgret uanset ophold i udlandet, efter ansøgning og afgørelse herom skal optages på folketingsvalglisten. Bekendtgørelsen vedrører ikke de situationer, hvor personer, der er tilmeldt folkeregistret i Danmark, automatisk via CPR optages på folketingsvalglisten.

Den nye bekendtgørelse er udstedt som følge af de ændringer af folketingsvalgloven, der er gennemført ved lov nr. 438 af 9. juni 2004 om ændring af lov om valg til Folketinget.

Som følge af de nævnte lovændringer er bekendtgørelsen tilsvarende blevet ændret, ligesom de nævnte lovændringer har givet anledning til en række ændringer af bekendtgørelsen i øvrigt.

Bekendtgørelsen indeholder endvidere som følge af anbefalingerne fra det af indenrigs- og sundhedsministeren og justitsministeren i april 2003 nedsatte udvalg vedrørende revision af folketingsvalglovens regler om valgret under udlandsophold regler om ansøgning om optagelse på valglisten på en eventuel blanket, vedkommende kommune benytter til anmeldelse af fraflytning til udlandet (udrejseblanketten) samt regler om elektronisk indgivelse af ansøgning om optagelse på valglisten.

Bekendtgørelsen indeholder desuden en række præciseringer af reglerne.

Den nye bekendtgørelse om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, er optrykt som bilag 2 til denne vejledning.

1.4. Den nye bekendtgørelses systematik

Den nye bekendtgørelse indeholder som den hidtidige bekendtgørelse et kapitel om optagelse på valglisten efter ansøgning (kapitel 1 indeholdende § 1).

For at fremme overskueligheden i regelsættet er den hidtidige bekendtgørelses kapitel 2 om ansøgning om optagelse på valglisten blevet delt i to kapitler: kapitel 2 (§§ 2 og 3) om indgivelse af ansøgning om optagelse på valglisten og kapitel 3 (§ 4) om ansøgningens indhold.

Som følge af den nye ordning vedrørende ansøgning om optagelse på valglisten på udrejseblanketten er den hidtidige bekendtgørelses kapitel 3 om kommunalbestyrelsens behandling af ansøgningen og kapitel 4 om kommunalbestyrelsens afgørelse om optagelse på valglisten blevet erstattet af tre nye kapitler: kapitel 4 (§§ 5 – 8) om kommunalbestyrelsens indledende behandling af ansøgningen, der indeholder regler for behandlingen af såvel en ansøgning på en udrejseblanket som en ansøgning på et ansøgningsskema; kapitel 5 (§§ 9 og 10) om kommunalbestyrelsens videre behandling af en ansøgning indgivet på en udrejseblanket og kapitel 6 (§§ 11 – 14) om kommunalbestyrelsens videre behandling af en ansøgning indgivet på et ansøgningsskema.

Bekendtgørelsen indeholder som hidtil et kapitel om underretning af ansøgeren og indberetning til CPR m.v. (tidligere kapitel 5, nu kapitel 7 indeholdende §§ 15-17), et kapitel om gyldighedsperioden for afgørelser om optagelse på valglisten (tidligere kapitel 6, nu kapitel 8 indeholdende § 18) og et kapitel om overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

1.5. Ændringer i de enkelte bestemmelser i den nye bekendtgørelse

I bekendtgørelsens § 1, stk. 1, er det som hidtil fastsat, at bekendtgørelsen finder anvendelse på vælgere, der er omfattet af lovens § 2. Ved ændringsloven er der indsat en ny bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, hvorefter personer, der opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i riget uanset formålet med udlandsopholdet, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen. Ved en ændret affattelse af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, der nu er blevet stk. 4, er det fastsat, at de med disse personer samlevende ægtefæller, registrerede partnere og ugifte samlevende ligeledes anses for at have fast bopæl i riget. Bekendtgørelsen finder som følge af denne udvidelse også anvendelse på vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3.

I bekendtgørelsens § 1, stk. 4, er fristen for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, afkortet fra 15 dage før valgdagen til 7 dage før valgdagen. Ændringen er i overensstemmelse med den nye affattelse af folketingsvalglovens § 18, stk. 6, der er sket ved ændringsloven.

Bekendtgørelsens § 2, stk. 2, indeholder som noget nyt adgang til at indgive ansøgning om optagelse på valglisten pr. e-post, såfremt ansøgningen kan indgives under de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 41, stk. 3, i lov om behandling af personoplysninger og de i medfør af denne lov udstedte retsforskrifter herom.

Bekendtgørelsens § 3, stk. 2, indeholder som noget nyt en mulighed for kommunerne til at indføre adgang til at ansøge om optagelse på folketingsvalglisten på den blanket, kommunen benytter til anmeldelse af fraflytning til udlandet (udrejseblanketten). Adgangen kan kun benyttes af personer, der ansøger om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, og det er en betingelse, at udrejseblanketten er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at blive benyttet som ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten.

I bekendtgørelsens § 3, stk. 4, er det som led i den nye ordning vedrørende ansøgning om optagelse på valglisten på udrejseblanketten fastsat, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udlevere eller tilsende et ansøgningsskema om optagelse på valglisten til personer, der anmelder fraflytning til udlandet, ikke gælder, hvis vedkommende i forbindelse med anmeldelsen af fraflytning til udlandet indgiver ansøgning om optagelse på valglisten på en udrejseblanket, og denne ansøgning imødekommes.

I bekendtgørelsens § 4 er det blevet præciseret, at en ansøgning i de tilfælde, hvor adresse i udlandet ikke haves, skal indeholde oplysning om en kontaktadresse i Danmark (bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 5), og at ansøgere, der søger om optagelse i medfør af § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, skal give oplysning om den forventede varighed af ansøgerens henholdsvis hovedpersonens udlandsophold (bekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 4).

Som følge af udvidelsen af kredsen af personer, der under ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget, er der fastsat regler om, hvilke oplysninger en ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten skal indeholde for ansøgere, der søger om optagelse i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3 (bekendtgørelsens § 4, stk. 3 og 6). For ansøgere, der søger om optagelse i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3, skal ansøgningen ikke indeholde oplysninger om årsagen til udlandsopholdet i lighed med, hvad der gælder for ansøgere, der søger om optagelse i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, men i stedet oplysning om, at ansøgeren henholdsvis hovedpersonen agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.

Som en konsekvens af adgangen til elektronisk indgivelse af ansøgning om optagelse på valglisten er kravet om egenhændig underskrift på ansøgningen ophævet (bekendtgørelsens § 4, stk. 1). Såfremt ansøgningen indgives pr. e-post, skal ansøgeren i stedet for at underskrive ansøgningsskemaet eller udrejseblanketten anføre sit navn på det sted på ansøgningsskemaet henholdsvis udrejseblanketten, der er beregnet til ansøgerens underskrift (bekendtgørelsens § 4, stk. 7).

I bekendtgørelsens § 6, stk. 2, er det som led i den nye ordning vedrørende ansøgning om optagelse på valglisten på udrejseblanketten fastsat, at ansøgeren skal tilsendes et ansøgningsskema med meddelelse om årsagen hertil, hvis ansøgningen er indgivet på en udrejseblanket, der ikke er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at blive benyttet til indgivelse af ansøgning om optagelse på valglisten, eller der på udrejseblanketten er ansøgt om optagelse på valglisten i medfør af andre bestemmelser end folketingsvalglovens § 2, stk. 3.

I bekendtgørelsens § 7 er det præciseret, at forpligtelsen til at undersøge, om ansøgningen er underskrevet af ansøgeren (bekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 4), tilsvarende omfatter en forpligtelse til, hvis ansøgningen er indgivet pr. e-post, at undersøge, om ansøgerens navn er anført på det dertil beregnede sted på ansøgningsskemaet henholdsvis udrejseblanketten.

I bekendtgørelsens § 9 er det som led i den nye ordning vedrørende ansøgning om optagelse på valglisten på udrejseblanketten fastsat, at ansøgeren i de tilfælde, hvor der er tvivl om identiteten af ansøgeren på udrejseblanketten, eller hvor en udrejseblanket mangler datering eller underskrift, skal have tilsendt et ansøgningsskema med meddelelse om årsagen hertil. Bestemmelsen adskiller sig fra bekendtgørelsens regler om, hvorledes kommunalbestyrelsen skal forholde sig, hvis der er tvivl om identiteten af den ansøger, der har indgivet et ansøgningsskema, eller hvor ansøgningsskemaet mangler datering eller underskrift. I disse tilfælde skal ansøgningsskemaet tilbagesendes ansøgeren. Ansøgningsskemaet skal dog uanset manglende datering eller underskrift videresendes til Valgretsnævnet, hvis kommunalbestyrelsen ikke kan træffe afgørelse om optagelse på valglisten, og dette ikke skyldes, at ansøgeren ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser (bekendtgørelsens § 11, jf. § 13, stk. 2).

Forpligtelsen til ved manglende underskrift af udrejseblanketten at tilsende ansøgeren et ansøgningsskema (bekendtgørelsens § 9, stk. 3) gælder tilsvarende, hvis ansøgningen er indgivet pr. e-post, og ansøgerens navn ikke er anført på det dertil beregnede sted på ansøgningsskemaet henholdsvis udrejseblanketten.

I bekendtgørelsens § 10 er det som led i den nye ordning vedrørende ansøgning om optagelse på valglisten på udrejseblanketten fastsat, at kommunalbestyrelsen, hvis ansøgningen efter bekendtgørelsens §§ 5, 6 og 9 skal behandles af denne kommunalbestyrelse – dvs. hvis ansøgningen ikke efter disse regler som følge af formelle mangler skal videresendes til en anden kommunalbestyrelse, og ansøgeren ikke efter disse regler skal have tilsendt et ansøgningsskema – træffer afgørelse om optagelse på valglisten, såfremt ansøgeren opfylder de almindelige valgretsbetingelser, og der ikke er anledning til tvivl om, at ansøgeren er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 3 (bekendtgørelsens § 10, stk. 1). Opfylder ansøgeren ikke de almindelige valgretsbetingelser, meddeler kommunalbestyrelsen – som i de tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet på et ansøgningsskema – ansøgeren, at ansøgningen som følge heraf ikke kan imødekommes (bekendtgørelsens § 8). Er der anledning til tvivl om, hvorvidt ansøgeren er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen meddele ansøgeren, at ansøgeren ikke på grundlag af denne ansøgning er blevet optaget på valglisten efter lovens § 2, stk. 3, og tilsende ansøgeren et ansøgningsskema (bekendtgørelsens § 10, stk. 2). Den sidstnævnte bestemmelse adskiller sig fra bekendtgørelsens regler om, hvorledes kommunalbestyrelsen skal forholde sig, hvis ansøgningen i den tilsvarende situation er indgivet på et ansøgningsskema. Er ansøgningen indgivet på et ansøgningsskema, og er der anledning til tvivl om, at ansøgeren er omfattet af folketingsvalglovens § 2, skal ansøgningsskemaet videresendes til Valgretsnævnet (bekendtgørelsens § 13, stk. 2).

De ovennævnte regler i bekendtgørelsens §§ 9 og 10 om, i hvilke tilfælde en ansøger, der har indgivet ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten på en udrejseblanket, kan optages på folketingsvalglisten på dette grundlag, er noget enklere end reglerne i bekendtgørelsens §§ 11 - 14 om, i hvilke tilfælde en ansøger, der har indgivet ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten på et ansøgningsskema, kan optages på folketingsvalglisten. Det skyldes, at der på en udrejseblanket alene kan indgives ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, og ikke i medfør af andre bestemmelser i folketingsvalglovens § 2.

I bekendtgørelsens §§ 11 – 14 er der sket en række præciseringer af reglerne om kommunalbestyrelsens videre behandling af en ansøgning indgivet på et ansøgningsskema. Det er præciseret, at reglerne i bekendtgørelsens § 14 om, under hvilke betingelser en ansøger kan optages af en kommunalbestyrelse på folketingsvalglisten, alene finder anvendelse, hvis ansøgningen efter bekendtgørelsens §§ 5, 6, 11 og 12 skal behandles af denne kommunalbestyrelse, dvs. hvis ansøgningen ikke efter disse regler som følge af formelle mangler skal videresendes til en anden kommunalbestyrelse eller til Valgretsnævnet eller tilbagesendes ansøgeren. Den tidligere bestemmelse i bekendtgørelsen om, at det med nærmere fastsatte undtagelser var en betingelse for optagelse på valglisten, at ansøgningsskemaet er korrekt udfyldt, herunder er dateret, og underskrevet egenhændigt af ansøgeren, er derfor udgået som overflødig.

Det er præciseret, at et ansøgningsskema, der ikke er dateret eller underskrevet, alene skal videresendes til Valgretsnævnet i stedet for at blive tilbagesendt til ansøgeren, såfremt Valgretsnævnet efter bekendtgørelsens § 13, stk. 2, skal træffe afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten (bekendtgørelsens § 11, stk. 2 og 3), dvs. hvis kommunalbestyrelsen ikke kan træffe afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af bekendtgørelsens § 13, stk. 1, og dette ikke skyldes, at ansøgeren ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser.

Forpligtelsen til ved manglende underskrift af ansøgningsskemaet at tilbagesende ansøgeren ansøgningsskemaet (bekendtgørelsens § 11, stk. 3) gælder tilsvarende, hvis ansøgningen er indgivet pr. e-post, og ansøgerens navn ikke er anført på det dertil beregnede sted på ansøgningsskemaet.

I bekendtgørelsens § 18, stk. 1 og 2, er der i overensstemmelse med den ændrede affattelse af folketingsvalglovens § 16, stk. 3, der er sket ved ændringsloven, en særlig regulering af længden af den periode, i hvilken afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, henholdsvis disses ægtefæller, registrerede partnere, eller samlevere (vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 4, jf. stk. 3), har gyldighed. Ændringen indebærer, at den 2-årige gyldighedsperiode for disse vælgere ikke regnes fra afgørelsens dato i lighed med, hvad der gælder for de vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, henholdsvis disses ægtefæller, registrerede partnere eller samlevere. Den 2-årige gyldighedsperiode for vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, regnes i stedet fra datoen for vælgerens udrejse til udlandet, og den 2-årige gyldighedsperiode for vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 4, jf. stk. 3, regnes fra datoen for udrejsen til udlandet for den person omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, vælgeren er ægtefælle, registreret partner eller samlever til (datoen for hovedpersonens udrejse).

I bekendtgørelsens § 18, stk. 3, er det i overensstemmelse med den ændrede affattelse af folketingsvalglovens § 16, stk. 3, 2. pkt., der er sket ved ændringsloven, præciseret, at adgangen til ved indgivelse inden udløbet af 2-årsperioden af ansøgning om fornyet optagelse på valglisten at få forlænget gyldighedsperioden, indtil der er truffet afgørelse, kun gælder for vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, og altså ikke gælder for vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3.

I bekendtgørelsens § 18, stk. 4, er det præciseret i bekendtgørelsen, at gyldighedsperioden for en meddelt afgørelse om optagelse på valglisten afkortes, hvis der inden udløbet af den 2-årige gyldighedsperiode for en tidligere meddelt afgørelse om optagelse på valglisten træffes afgørelse om fornyet optagelse på valglisten i medfør folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, eller hvis der inden udløbet af den 2-årige gyldighedsperiode for en tidligere meddelt afgørelse om optagelse på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3, træffes afgørelse om optagelse på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2.

Den ændrede regulering af længden af gyldighedsperioden for afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten har i bekendtgørelsens § 15 givet anledning til ændrede regler for, hvilke oplysninger kommunalbestyrelsens afgørelse om optagelse på valglisten skal indeholde. Optages ansøgeren på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, skal der blandt andet gives underretning om adgangen til ved indgivelse inden udløbet af 2-årsperioden af ansøgning om fornyet optagelse på valglisten at få forlænget gyldighedsperioden, indtil der er truffet afgørelse (bekendtgørelsens § 15, stk. 3). Optages ansøgeren på valglisten i medfør af lovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3, skal der blandt andet gives underretning om, at afgørelsen om optagelse på valglisten ikke kan fornys, og at ansøgeren, hvis det viser sig, at udlandsopholdets varighed overstiger to år, efter ansøgning vil kunne blive optaget på valglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2 i øvrigt (bekendtgørelsens § 15, stk. 4).

Den ændrede regulering af længden af gyldighedsperioden for afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten har endvidere i bekendtgørelsens § 17, stk. 2, givet anledning til ændrede regler for, hvilke oplysninger kommunalbestyrelsen skal indberette til CPR, når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om optagelse af en vælger på folketingsvalglisten.

Endelig er det fastsat i bekendtgørelsens § 19, stk. 1 og 2, at bekendtgørelsen finder anvendelse for afgørelser, som træffes fra og med den 1. juli 2004.

2. Bekendtgørelsens anvendelsesområde

(Bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2)

Bekendtgørelsen om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, finder kun anvendelse på vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2. Bekendtgørelsen finder endvidere med de i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, fastsatte undtagelser kun anvendelse på vælgere, som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst, og som umiddelbart inden udlandsopholdet var tilmeldt folkeregistret i en kommune i Danmark. I det følgende gennemgås de to betingelser for, at en vælger kan optages på folketingsvalglisten efter bekendtgørelsens regler, hver for sig.

2.1. Kun vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, er omfattet af bekendtgørelsen

Bekendtgørelsen om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, finder kun anvendelse på vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2. Ved lov nr. 438 af 9. juni 2004 om ændring af folketingsvalgloven er der indsat en ny bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, hvorefter personer med dansk indfødsret, der opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i riget uanset formålet med udlandsopholdet, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen. Ved en ændret affattelse af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, der nu er blevet stk. 4, er det fastsat, at de med disse personer samlevende ægtefæller, registrerede partnere og ugifte samlevende med dansk indfødsret ligeledes anses for at have fast bopæl i riget. Bekendtgørelsen finder som følge af denne udvidelse også anvendelse på vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 3.

Folketingsvalglovens § 2, således som bestemmelsen efter de ved lov nr. 438 af 9. juni 2004 gennemførte ændringer nu er affattet, er optrykt som bilag 1 til denne vejledning.

For en mere udførlig gennemgang af, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at personer, der har ophold i udlandet, har valgret efter lovens § 2, stk. 1, 2 og 4, henvises til Valgretsnævnets beretninger. Valgretsnævnets seneste beretning, beretningen for 1993-1999, blev den 19. oktober 2000 sendt til alle kommunalbestyrelser og folkeregistre. Beretningen kan i øvrigt fås ved henvendelse til Valgretsnævnet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets adresse og telefonnummer.

I det følgende vil der blive givet en gennemgang af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, og den tilhørende ægtefælleregel m.v. i folketingsvalglovens § 2, stk. 4, som er blevet indsat i folketingsvalgloven efter udsendelsen af Valgretsnævnets seneste beretning.

2.1.1. Folketingsvalglovens § 2, stk. 3

Krav om, at ansøgeren skal have til hensigt at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen

Folketingsvalglovens § 2, stk. 3, indebærer som et supplement til de andre bestemmelser i folketingsvalglovens § 2, at personer, der har taget ophold i udlandet, ligeledes anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen.

Folketingsvalglovens § 2, stk. 3, indeholder ikke krav om en særskilt tilknytning til det danske samfund, herunder et særskilt formål med udlandsopholdet, ud over den tilknytning, som ligger i, at vedkommende skal have til hensigt at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen.

Det forhold, at vedkommende rent faktisk har opholdt sig i udlandet i mindre end to år på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, er ikke tilstrækkeligt til at begrunde optagelse på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 3. Vedkommende skal have til hensigt at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen.

Det tidspunkt, hvor vedkommende skal have til hensigt at vende tilbage til riget, må højst ligge to år fra datoen for vedkommendes udrejse fra riget. Det er datoen for vedkommendes faktiske udrejse, der efter bestemmelsen vil være afgørende, dvs. den dato, som efter reglerne i lovgivningen om Det Centrale Personregister skal registreres i CPR som datoen for vedkommendes udrejse. Har vedkommende først til hensigt at vende tilbage til riget på et tidspunkt, der ligger senere end to år fra udrejsen, vil vedkommende, selv ved mindre overskridelser af to-års grænsen, ikke kunne optages på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3. Har vedkommende til hensigt at vende tilbage til riget på et tidligere tidspunkt end to år fra udrejsen, vil vedkommende uanset, hvor kort udlandsopholdet måtte være, kunne optages på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3. Det forudsættes herved, at vedkommende efter reglerne i lovgivningen om Det Centrale Personregister er registreret som udrejst i CPR, se denne vejlednings afsnit 2.2.

Vedkommende skal på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten, have til hensigt at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen. Skifter vedkommende efter optagelsen hensigt, således at vedkommende ikke længere har til hensigt at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, vil vedkommende lige så lidt som personer optaget på folketingsvalglisten efter en af de øvrige bestemmelser i folketingsvalglovens § 2 kunne slettes af folketingsvalglisten midt i gyldighedsperioden.

Om ansøgningen skal bedømmes efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3, eller efter stk. 1 eller 2

Har en ansøger som grundlag for optagelse på folketingsvalglisten både givet oplysning om, at vedkommende agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, og givet oplysninger i ansøgningsskemaet om årsagen til udlandsopholdet, der bevirker, at ansøgeren utvivlsomt kan henføres under folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, skal ansøgningen kun bedømmes efter folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2. Kommunalbestyrelsen vil i denne situation skulle optage ansøgeren på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2. Det skyldes, at den to-årige gyldighedsperiode ved en optagelse på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, vil skulle regnes fra afgørelsestidspunktet, medens den to-årige gyldighedsperiode ved en optagelse på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3, vil skulle regnes fra vedkommendes udrejsetidspunkt, jf. afsnit 9.1 . Den to-årige gyldighedsperiode ved en optagelse på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3, vil dermed skulle regnes fra et tidspunkt, der ligger før tidspunktet for afgørelsen om optagelse.

Såfremt en ansøger har givet oplysning om, at vedkommende agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, og tillige givet oplysninger i ansøgningsskemaet, der ikke umiddelbart giver grundlag for at henføre ansøgeren under folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, skal ansøgningen kun bedømmes efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3. Kommunalbestyrelsen vil i denne situation, hvis ansøgeren utvivlsomt kan henføres under folketingsvalglovens § 2, stk. 3, kunne optage ansøgeren på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3, uden at skulle videresende sagen til Valgretsnævnet med henblik på, at Valgretsnævnet i givet fald skulle tage stilling til, om ansøgeren var omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2.

I det omfang, en ansøger som grundlag for optagelse på folketingsvalglisten alene har afgivet oplysning om, at vedkommende agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, skal kommunalbestyrelsen alene bedømme ansøgningen efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i denne situation ikke foranstalte undersøgelser af, om ansøgeren i givet fald kunne være omfattet af folketingsvalglovens § 2 i øvrigt.

2.1.2. Folketingsvalglovens § 2, stk. 4, jf. stk. 3

En samlevende ægtefælle, registreret partner eller ugift samlevende har valgret efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3, såfremt vedkommende selv agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen.

Agter vedkommende ikke selv at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, har vedkommende valgret efter folketingsvalglovens § 2, stk. 4, såfremt vedkommende er samlevende ægtefælle, registreret partner eller ugift samlevende til en person (hovedpersonen), der agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, og såfremt ægtefællen m.v. i øvrigt har den i folketingsvalglovens § 2, stk. 4, fastsatte tilknytning til hovedpersonen.

2.2. Som hovedregel kun vælgere, der i forbindelse med opholdet i udlandet er registreret i CPR som udrejst, og som umiddelbart inden udlandsopholdet var tilmeldt folkeregistret i en kommune i Danmark

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, finder bekendtgørelsen kun anvendelse på vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2, som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst, og som umiddelbart inden udlandsopholdet var tilmeldt folkeregistret i en kommune i Danmark.

Bekendtgørelsens § 1, stk. 2, indeholder en undtagelse til kravet om, at vælgeren umiddelbart inden udlandsopholdet skal have været tilmeldt folkeregistret i en kommune i Danmark. Efter denne bestemmelse finder bekendtgørelsen endvidere anvendelse på vælgere, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og på de med disse personer samlevende ægtefæller, registrerede partnere eller ugifte samlevende (vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1), og som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt folkeregistret i en kommune på Færøerne eller i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.

2.2.1. Vælgere, der uanset fraflytning til udlandet ikke er registreret i CPR som udrejst

Bekendtgørelsen finder med de i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, fastsatte undtagelser kun anvendelse på vælgere, som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst. Det betyder, at personer, der efter CPR-lovgivningen ikke skal registreres i CPR som udrejst, ikke er omfattet af denne bekendtgørelse. Det betyder endvidere, at personer, der er rejst til Færøerne eller Grønland, heller ikke er omfattet af denne bekendtgørelse, idet disse personer ikke er udrejst til udlandet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →