Vejledning om afholdelse af Europa-Parlamentsvalg søndag den 13. juni 2004\n(Til alle kommunalbestyrelser og valgbestyrelser)

Bilag 1

Bilag 1

Oversigt over bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger m.v. om Europa-Parlamentsvalg

Oversigten vedrører bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger m.v. om Europa-Parlamentsvalg. De nævnte bekendtgørelser og cirkulærer er udstedt i medfør af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 2. februar 2004, eller i medfør af lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. april 2001, som ændret ved lov nr. 459 af 7. juni 2001, § 9 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 2 i lov nr. 996 af 9. december 2003, og § 1 i lov nr. 1209 af 27. december 2003, i det omfang, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet henviser til lov om valg til Folketinget.

Bekendtgørelser

– Bekendtgørelse nr. 299 af 10. maj 1989 om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 174 af 23. marts 1999

– Bekendtgørelse nr. 300 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse

– Bekendtgørelse nr. 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

– Bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation, som ændret ved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998

– Bekendtgørelse nr. 79 af 31. januar 1994 om slettelse af valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret, der er optaget på valglisten i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

– Bekendtgørelse nr. 170 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, som ændret ved bekendtgørelse nr. 304 af 3. maj 2001

– Bekendtgørelse nr. 171 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 305 af 3. maj 2001

– Bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2001 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

– Bekendtgørelse nr. 437 af 31. maj 2001 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg

– Bekendtgørelse nr. 763 af 26. august 2003 om fastsættelse af dagen for afholdelse af valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet i 2004

– Bekendtgørelse nr. 998 af 10. december 2003 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

– Bekendtgørelse nr. 51 af 2. februar 2004 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

Cirkulærer

– Cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

Vejledninger m.v.

– Vejledning nr. 134 af 4. juli 2001 om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

– Meddelelse af 11. marts 2004 om behandling af ansøgninger om optagelse af herboende EU-borgere på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004

Bilag 2

Bilag 2

Oversigt over ændringer af reglerne om Europa-Parlamentsvalg

Ændringer af de særlige regler om Europa-Parlamentsvalg

Siden Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999 er loven om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 9. oktober 1998, ændret ved § 2 i lov nr. 215 af 28. marts 2001, § 1 lov nr. 996 af 9. december 2003 og § 2 i lov nr. 1209 af 27. december 2003. En ny bekendtgørelse af Europa-Parlamentsvalgloven er udsendt som lovbekendtgørelse nr. 52 af 2. februar 2004.

Der er endvidere udsendt nye bekendtgørelser m.v., der særlig vedrører Europa-Parlamentsvalg.

Ændringer af Europa-Parlamentsvalgloven siden sidste Europa-Parlamentsvalg

Ved § 2 i lov nr. 215 af 28. marts 2001 om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (Ændringer vedrørende godkendelse af partinavne, valglister, fristen for partiernes godkendelse af kandidater, brevstemmeafgivning m.v.) er sket enkelte ændringer af Europa-Parlamentsvalgloven.

Ændringsloven indeholder ændring af reglerne om godkendelse af navne på nye partier (Europa-Parlamentsvalglovens § 12), indsættelse af en regel om, at der for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, Færøerne og Grønland gælder samme regler som for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet (Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 2. pkt.), og forlængelse af fristen for brevstemmeafgivning på folkeregistrene fra tre uger før valgdagen til 3 måneder før valgdagen (Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 1. pkt.). Endvidere er indsat en regel i loven om, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds (lovens § 29, stk. 1, nr. 2). Indsættelsen i loven af denne regel medfører ingen ændring af hidtil gældende retstilstand, idet en sådan regel indeholdtes i den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 182 af 11. marts 1994 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg.

Ved § 1 i lov nr. 996 af 9. december 2003 om ændring af lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, lov om valg til Folketinget, lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet og lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Ændringer som følge af udvidelsestraktaten og ændring af akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, tilpasning af frister for optagelse på valglisten m.v.) er der gennemført en udvidelse af kredsen af de hverv, der er uforenelige med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet (Europa-Parlamentsvalglovens § 42, stk. 1). Udvidelsen medfører bl.a., at det bliver uforeneligt med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet at være medlem af Folketinget (Europa-Parlamentsvalglovens § 42, stk. 1, nr. 2). Ændringerne vedrører endvidere terminologien, idet betegnelserne »repræsentant« og »repræsentant i Europa-Parlamentet er ændret til »medlem« og »medlem af Europa-Parlamentet« (f.eks. Europa-Parlamentsvalglovens § 5, stk. 1, og § 14, stk. 1). I bl.a. lovens titel er »repræsentanter« ændret til »medlemmer«. Herudover er antallet af danske medlemmer, der skal vælges til Europa-Parlamentet, nedsat fra 16 til 14 (Europa-Parlamentsvalglovens § 1 og § 2, stk. 1).

De nævnte ændringer træder i kraft, når udvidelsestraktaten og akten om ændring af akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet træder i kraft, hvilket er sket henholdsvis den 1. maj 2004 og den 1. april 2004.

Ved § 2 i lov nr. 1209 af 27. december 2003 om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet og lov om kommunale valg (Regulering af kandidaters deltagelse i stemmeoptællingen, tidligste frist for indlevering af kandidatanmeldelser til folketingsvalg, seneste frist for ændring af kommunalbestyrelsers og amtsråds medlemstal, præcisering af tidspunktet for kandidaters og stilleres opfyldelse af valgretsbetingelser til kommunale valg m.v.) er i loven indsat en bestemmelse, der regulerer kandidaters deltagelse i stemmeoptælling (Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4). En kandidat kan ikke deltage i optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for den kandidatliste, vedkommende er opstillet for (Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4, 1. pkt.). En kandidat kan desuden ikke deltage i opgørelsen af, hvorledes de afgivne stemmer for den pågældende kandidatliste fordeler sig på personlige stemmer for hver kandidat og listestemmer (Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4, 2. pkt.). Det er endvidere i overensstemmelse med hidtidig praksis fastsat i loven, at valgbestyrelsen samme dag, som fintællingen finder sted, skal afsende en kopi af valgbogen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 3).

Ændringer af folketingsvalgloven siden 20. november 2001, der har betydning for Europa-Parlamentsvalg

Om de ændringer af folketingsvalgloven, der er gennemført i perioden siden Europa-Parlamentsvalget i 1999 og indtil folketingsvalget den 20. november 2001, henvises til bilag 2 til vejledning nr. 170 af 26. september 2001 om afholdelse af folketingsvalg.

Ved § 2 i lov nr. 996 af 9. december 2003 om ændring af lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, lov om valg til Folketinget, lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet og lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Ændringer som følge af udvidelsestraktaten og ændring af akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, tilpasning af frister for optagelse på valglisten m.v.) er der indsat en bestemmelse om, at fristen for optagelse på valglisten for så vidt angår vælgere, der tilflytter fra en anden kommune, eller som flytter inden for kommunen i tilfælde af, at 15.-dagen før valgdagen er en lørdag, søndag eller anden helligdag, fremrykkes til den umiddelbart foregående søgnedag, som ikke er en lørdag (folketingsvalglovens § 18, stk. 7).

Nye bekendtgørelser, der særlig vedrører Europa-Parlamentsvalg

Ved bekendtgørelse nr. 437 af 31. maj 2001 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg er der fastsat nye regler om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg. I den nye bekendtgørelse er der foretaget redaktionelle ændringer som følge af lovændringen i 2001, hvor der blev indsat en regel i loven om, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds. Indsættelsen i loven af denne regel medfører ingen ændring af hidtil gældende retstilstand, idet en sådan regel indeholdtes i § 12, stk. 1, i den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 182 af 11. marts 1994 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg.

Herudover er foretaget en sammenskrivning af nogle af de hidtidige særskilte paragraffer, hvori de enkelte ugyldighedsgrunde er angivet. Sammenskrivningen medfører rent praktisk, at de ugyldige stemmesedler skal specificeres på lidt færre ugyldighedsgrunde end hidtil.

De gennemførte ændringer svarer i øvrigt ganske til de ændringer, der er gennemført i bekendtgørelserne om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg henholdsvis kommunale valg, og som fandt anvendelse ved valgene den 20. november 2001.

Ved bekendtgørelse nr. 998 af 10. december 2003 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er der åbnet mulighed for, at personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en stat, der endnu ikke er medlem af EU, men som forventes at blive medlem af EU senest på valgdagen, dvs. Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, kan søge om optagelse på valglisten Europa-Parlamentsvalget i Danmark efter samme regler som dem, der gælder for personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de nuværende øvrige 14 medlemsstater. Optagelse på valglisten af en person med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en stat, der på afgørelsestidspunktet endnu ikke er medlem af EU, er betinget af, at den pågældende stat bliver medlem af EU. Da alle de nævnte stater er blevet medlemmer af EU med virkning fra og med den 1. maj 2004, er denne betingelse for optagelse på valglisten opfyldt fra og med denne dag. Ved bekendtgørelsen er i øvrigt i forhold til den ved 1999-valget gældende bekendtgørelse alene sket den ændring, at sidste frist for at indgive ansøgning til Københavns Kommune om optagelse på den særlige valgliste er afkortet i forhold til valgdagen. Sidste frist var ved 1999-valget fastsat til 6 uger før valgdagen, mens fristen nu er fastsat til mandag den 10. maj 2004 – svarende til dagen efter 5 uger før valgdagen.

Ved bekendtgørelse nr. 51 af 2. februar 2004 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er der åbnet mulighed for, at herboende statsborgere fra Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet kan søge om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i Danmark efter samme regler som dem, der gælder for herboende statsborgere fra en af de nuværende øvrige 14 medlemsstater. Optagelse på valglisten af en herboende statsborger fra en stat, der på afgørelsestidspunktet endnu ikke er medlem af EU, er betinget af, at den pågældende stat bliver medlem af EU. Da alle de nævnte stater er blevet medlemmer af EU med virkning fra og med den 1. maj 2004, er denne betingelse for optagelse på valglisten opfyldt fra og med denne dag. Ved bekendtgørelsen er i øvrigt i forhold til den ved 1999-valget gældende bekendtgørelse sket den ændring, at seneste frist for indgivelse af ansøgning om optagelse på valglisten til kommunen (folkeregistret) er afkortet fra 6 uger før valgdagen, i særlige tilfælde 5 uger før valgdagen, til dagen efter 5 uger før valgdagen (mandag den 10. maj 2004), i særlige tilfælde dagen efter 4 uger før valgdagen (mandag den 17. maj 2004). Endvidere er seneste frist for kommunalbestyrelsens afgørelser om optagelse af EU-borgere på valglisten afkortet fra 20 dage til 16 dage før valgdagen (fredag den 28. maj 2004). Som noget nyt åbnes der endvidere mulighed for, at ansøgning om optagelse på valglisten kan indgives elektronisk, såfremt den kan indgives under de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 41, stk. 3, i lov om behandling af personoplysninger og de i medfør af denne lov udstedte retsforskrifter herom.

Bilag 3

Bilag 3

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg

Bilag 3 indeholder bekendtgørelse nr. 299 af 10. maj 1989 om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg.

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A, samt forefindes i Retsinformation.

Bilag 4

Bilag 4

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved

Europa-Parlamentsvalg

Bilag 4 indeholder bekendtgørelse nr. 174 af 23. marts 1999 om ændring af bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg.

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A, samt forefindes i Retsinformation.

Bilag 5

Bilag 5

Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

Bilag 5 indeholder cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning.

Cirkulæret er udeladt her, da den har været offentliggjort i Ministerialtidende, samt forefindes i Retsinformation.

Bilag 6

Bilag 6

Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg

Bilag 6 indeholder bekendtgørelse nr. 437 af 31. maj 2001 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg.

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A, samt forefindes i Retsinformation.

Bilag 7

Bilag 7

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

1.1. Valgdag og stemmeoptællingsdage

1.2. Lov- og regelgrundlaget for Europa-Parlamentsvalget

2. Oversigt over opgavefordelingen ved Europa-Parlamentsvalg

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver

2.2. Valgbestyrelsens opgaver

3. Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004

4. Valgret, valglister og valgkort

4.1. Valgret

4.1.1. Ad § 3, stk. 1, nr. 1. (Folketingsvælgere)

4.1.2. Ad § 3, stk. 1, nr. 2. (Danskere, bosat i et andet EU-land)

4.1.3. Ad § 3, stk. 1, nr. 3. (Herboende EU-borgere)

4.2. Generelt om optagelse på valglisten

4.2.1. Automatisk optagelse på valglisten

4.2.2. Optagelse på valglisten efter anmodning

4.2.2.1. Folketingsvælgere, der (midlertidigt) opholder sig i udlandet

4.2.2.2. Danskere bosat i et andet EU-land

4.2.2.3. EU-borgere med fast bopæl i Danmark

4.3. Indberetninger af ændringer vedrørende afstemningsområder og afstemningssteder

4.4. Maskinel udarbejdelse af valglister

4.5. Manuel berigtigelse af valglisten som følge af mangler m.v. vedrørende indberetning til CPR

4.6. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt

4.6.1. Manuel optagelse af visse vælgere, der er flyttet til kommunen senest lørdag den 29. maj 2004, og som senest denne dato har anmeldt flytningen til folkeregistret

4.6.2. Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der tilflytter fra et andet nordisk land eller Færøerne uden at aflevere internordiske flyttepapirer

4.6.3. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2

4.6.4. Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der erhverver dansk indfødsret, eller for hvem værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ophæves senere end fredag den 28. maj 2004

4.7. Manuel slettelse af valglisten i øvrigt

4.8. Særligt om flytning mellem kommuner eller inden for en kommune senere end fredag den 28. maj 2004

4.9. Særligt om tilflytning fra udlandet m.v. senere end lørdag den 29. maj 2004

4.10. Særligt om manuel sletning af valglisten af danskere optaget på valglisten i et andet EU-land

4.11. Udsendelse af valgkort

4.12. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

5.1. Valgbestyrelser

5.2. Valgstyrere

5.3. Tilforordnede vælgere

5.4. Diæter

6. Kandidatlister, stemmesedler og opslag m.v.

6.1. Kandidatlister m.v.

6.2. Stemmesedler og opslag

6.3. Partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v.

7. Afstemning på valgdagen

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne

7.5. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne m.v.

7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne

7.7. Andre afstemninger samtidig med valget

7.8. Exit polls

7.9. Pressens adgang til stemmelokalerne

8. Brevstemmeafgivning

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem

8.4.1. Betingelserne for brevstemmeafgivning

8.4.2. Udpegning af stemmemodtagere

8.4.3. Gennemførelse af brevstemmeafgivning

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg

8.6.1. Brevstemmesteder og -modtagere på Færøerne, i Grønland og i udlandet

8.6.2. Brevstemmesteder og -modtagere på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

8.6.3. Tidsrum for brevstemmeafgivning

8.6.4. Brevstemmematerialet

8.6.5. Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer

8.7.1. Kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer m.v.

8.7.2. Valgstyrernes kontrol og gennemgang af de modtagne brevstemmer

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

9.1. Kandidaters deltagelse i stemmeoptællingen

9.2. Stemmeoptælling på afstemningsstedet

9.3. Bedømmelse af stemmesedler

9.3.1. Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet

9.3.2. Bedømmelse af brevstemmesedler

9.3.3. Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler

9.4. Valgstyrernes afstemningsbog

9.5. Indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet på valgaftenen

9.6. Fintælling i opstillingskredsen

9.7. Valgbestyrelsens valgbog

9.8. Indsendelse af attesteret valgbogskopi til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

10. Opbevaring og kassation af valgmateriale

11. Afholdelse af udgifterne ved valget

12. Formularer m.v. til brug ved valget

13. Bortfald af tidligere udsendt vejledning om afholdelse af Europa-Parlamentsvalg

Bilag

Bilag 1. Oversigt over bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger m.v. om Europa-Parlamentsvalg

Bilag 2. Oversigt over ændringer af reglerne om Europa-Parlamentsvalg

Bilag 3. Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg

Bilag 4. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg

Bilag 5. Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

Bilag 6. Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg

§ 48. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn eller et kandidatnavn.

Stk. 2. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnet vælger.«

Opmærksomheden henledes på, at vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 67.

7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan i forbindelse hermed ske de fornødne lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 1.

Hjælp til stemmeafgivning skal ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Blinde eller svagsynede vælgere kan dog i stedet for forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 2.

Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste (parti) eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 3.

En af vælgeren medbragt håndskrevet eller maskinskrevet seddel om, hvilken kandidatliste (parti) eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme på, kan ikke anses for en umiddelbar tilkendegivelse.

En vælger skal om fornødent have adgang til at afgive stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, f.eks. i en bil parkeret ved afstemningsstedet. To valgstyrere eller tilforordnede vælgere skal i så fald bringe stemmesedlen ud til vælgeren og – efter at vælgeren har stemt og sammenfoldet stemmesedlen – bringe stemmesedlen tilbage til stemmelokalet. Stemmesedlen skal være nedlagt i en transportabel stemmekasse.

Det må nøje iagttages, at stemmeafgivningen sker på betryggende måde, således at de pågældende vælgere ikke udsættes for nogen påvirkning med hensyn til, hvordan de skal stemme, og således at ingen får lejlighed til at gøre sig bekendt med, hvordan der er stemt.

Hvis en vælger, der afgiver stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, skal have hjælp til afkrydsning af stemmesedlen, må alene enten de 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der yder hjælpen, eller , for så vidt angår blinde eller svagsynede vælgere, den af vælgeren selv udpegede hjælper, medvirke ved og gøre sig bekendt med vælgerens stemmeafgivning.

I øvrigt henvises til bestemmelsen i folketingsvalglovens § 51, hvoraf følger, at de, der forestår afstemningen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste (parti) eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De, der medvirker ved afstemningen, har endvidere tavshedspligt med hensyn til, hvad de måtte erfare om en vælgers stemmeafgivning.

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne

Ifølge folketingsvalglovens § 50 kan valgstyrerne bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, der forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. De tilstedeværende skal rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

Reglerne i den tidligere folketingsvalglov, hvorefter de opstillede kandidater – og for hver kandidat en af kandidaten til valgstyrerne angiven vælger – havde en særlig ret til at opholde sig i stemmelokalet, er ophævet. Det er dog ikke hermed tilsigtet at ændre eventuelle lokale traditioner for kandidater m.fl.'s tilstedeværelse på afstemningsstederne, men spørgsmålet om de pågældendes adgang til at være til stede vil alene bero på valgstyrernes beslutning.

Borgmesteren betragtes som hørende til den persongruppe, der forestår afstemningen, og har dermed ret til at opholde sig i stemmelokalerne.

7.5. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne m.v.

Valgstyrerne skal påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i stemmelokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, jf. folketingsvalglovens § 50.

Det følger endvidere af almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling, at valgstyrerne skal sikre, at vælgerne kan afgive deres stemme uden umiddelbart forinden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning.

Der må således ikke uddeles propagandamateriale eller ophænges valgplakater eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f.eks. gange, trapper samt efter omstændighederne skolegårde og lignende, jf. nedenfor.

Det er i loven forudsat, at valgstyrerne alene skrider ind i tilfælde af manifestationer af en vis pågående karakter. Således vil det forhold, at vælgere, der møder op for at afgive stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende, hvorpå der er trykt opfordring til at stemme på en bestemt kandidatliste (parti) eller en bestemt kandidat, ikke i sig selv i almindelighed give grundlag for indskriden fra valgstyrerne.

Derimod skal de personer, der deltager i afstemningens afvikling, helt undlade at bære de nævnte emblemer, mærkater eller lignende. Disse personer må heller ikke bære mærkater, emblemer eller lignende, der angiver stillingtagen til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for en bestemt politisk holdning eller lignende.

Det er ikke i strid med de nævnte grundsætninger at bære dannebrogsemblemer eller lignende eller at flage med dannebrogsflag.

Valgstyrerne skal i øvrigt påse, at vælgerne har uforstyrret adgang til og fra stemmelokalerne.

En placering af valgplakater m.v. på afstemningsstedets matrikel (f.eks. i en skolegård) er ikke i sig selv i strid med folketingsvalglovens § 50, idet det afgørende efter loven er, om der er tale om valgagitation på »steder i umiddelbar tilknytning« til stemmelokalerne. Valgagitation skal imidlertid foregå i en så passende afstand fra indgangsdøren til den bygning, hvori stemmelokalerne er beliggende, at der ikke er tale om »steder i umiddelbar tilknytning« til stemmelokalerne. Er der tale om en større bygning med flere indgangsdøre, er den eller de i denne sammenhæng relevante indgangsdøre dem, der er beregnet til benyttelse af vælgerne, når de møder frem for at afgive stemme på valgdagen.

Det beror på en vurdering af de konkrete adgangsforhold til bygningen med stemmelokalerne, hvad der må anses for passende afstand.

Det tilkommer imidlertid kommunalbestyrelsen, som ejer, evt. bruger, af den matrikel, hvor bygningen med stemmelokaler er beliggende, at afgøre, om der i det hele taget skal gives tilladelse til valgagitation på afstemningsstedets matrikel, uanset om en sådan valgagitation ikke måtte være i strid med forbudet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Områder på eller ud til offentlig gade eller vej anses ikke for at være omfattet af forbudet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil uanset nærheden til indgangsdøren til bygningen med stemmelokaler.

Om kommunalbestyrelsens tilladelse til opsætning af valgplakater på kommunens vejarealer henvises til afsnit 6.3 ovenfor.

7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne

Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt anmodninger om tilladelse til indsamlinger til velgørende formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på valgdagen i forbindelse med de enkelte afstemningssteder skal imødekommes. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed stille betingelser vedrørende indsamlingsbøssernes størrelse og placering m.v. Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden for stemmelokalerne.

Det må i øvrigt forudsættes, at eventuelle indsamlinger tilrettelægges således, at de ikke på nogen måde kan forstyrre valghandlingen, herunder besværliggøre adgangen til stemmelokalerne.

Kommunalbestyrelsens afgørelse af, hvorvidt og i bekræftende fald på hvilke vilkår sådanne tilladelser skal gives, skal træffes i overensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed og ligelighed i forvaltningen med henblik på at sikre afstemningens uforstyrrede varetagelse.

7.7. Andre afstemninger samtidig med valget

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i forbindelse med valget skal afholdes en særlig lokal afstemning. En forudsætning herfor er, at afstemningen tilrettelægges således, at den foregår tydeligt og klart adskilt fra valget, herunder med særskilte valgborde, stemmerum og stemmekasser og så vidt muligt i adskilte lokaler med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler. Afstemningen skal herudover tilrettelægges således, at den ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at afgive stemme ved valget eller på gennemførelsen af valget i øvrigt, og således, at valget har første prioritet i forhold til den lokale afstemning.

7.8. Exit polls

Loven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om, hvorvidt og under hvilke betingelser der kan foretages meningsmålinger på afstemningsstederne på valgdagen, efter at vælgerne har afgivet deres stemme (exit polls).

Det følger af almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling, at vælgerne skal kunne afgive deres stemme uden umiddelbart forinden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning.

Der må således ikke på valgdagen foretages meningsmålinger i stemmelokalerne eller på steder i umiddelbar tilknytning hertil. Afholdes meningsmålingen uden for stemmelokalerne og steder i umiddelbar tilknytning hertil, er der efter de nævnte almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet ikke noget i vejen herfor, såfremt det sikres, at der først rettes henvendelse til vælgerne, efter at disse har afgivet deres stemme.

Afholdes meningsmålingen inden for afstemningsstedets matrikel og ikke på områder på eller ud til offentlig gade eller vej, kan meningsmålingen kun foretages med kommunalbestyrelsens tilladelse. Kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt og i bekræftende fald på hvilke vilkår sådan tilladelse skal gives, skal træffes i overensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed og ligelighed i forvaltningen med henblik på at sikre afstemningens uforstyrrede varetagelse. Kommunalbestyrelsen må således ikke ud fra et ønske om at forhindre afholdelsen af sådanne meningsmålinger give afslag eller betinge en tilladelse af, at resultatet først offentliggøres efter afstemningens afslutning.

Meningsmålinger på områder på eller ud til offentlig gade eller vej kan derimod foretages uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Det tilføjes, at der efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke kan udledes et forbud mod offentliggørelse af sådanne meningsmålinger, inden afstemningen på valgdagen er afsluttet, af forbuddet i loven mod foretagelse af stemmeoptælling og offentliggørelse af resultatet inden kl. 20 på valgdagen.

7.9. Pressens adgang til stemmelokalerne

Det er valgstyrerne på vedkommende afstemningssted, der som ansvarlige for gennemførelsen af afstemningen på valgdagen afgør, hvorvidt og på hvilken måde pressen, herunder et tv-reportagehold, skal have adgang til et stemmelokale.

Det påhviler valgstyrerne at sikre, at pressen ikke får adgang til stemmelokalerne på en måde, der strider mod stemmehemmeligheden. Pressen må således under ingen omstændigheder få adgang til at overvære en vælgers stemmeafgivning i stemmerummet, hvor kun vælgeren og de, der må yde fornøden hjælp til stemmeafgivningen, må være tilstede, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 1 og § 49, eller i de tilfælde, hvor vælgeren gives adgang til at foretage stemmeafgivning uden for stemmelokalet, jf. folketingsvalglovens § 49, få adgang til at overvære en vælgers stemmeafgivning uden for stemmelokalet på en sådan måde, at pressen kan se, hvorledes vælgeren har stemt. Pressen må heller ikke, når stemmeafgivningen er foretaget, få adgang til at se, hvorledes vælgeren har stemt, inden vælgeren lægger stemmesedlen i stemmekassen, da vælgeren i disse tilfælde skal sammenfolde stemmesedlen således, at ingen kan se, hvorledes der er stemt, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 3. Dette gælder, uanset om vælgeren udtrykkeligt ønsker, at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt.

Det påhviler endvidere valgstyrerne at sikre, at pressen ikke får adgang til stemmelokalerne på en måde, der strider mod den valgretlige grundsætning om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling og mod forbudet mod valgagitation, jf. afsnit 7.5 og 7.8 ovenfor. Det må således sikres, hvis der gives tilladelse hertil, at der først rettes henvendelse til vælgerne, efter at disse har afgivet deres stemme, at vælgerne kun afbildes/medvirker i reportagen efter eget ønske, og at reportagen fra stemmelokalerne ikke får karakter af valgagitation over for de tilstedeværende vælgere i lokalet.

Valgstyrernes afgørelse af, hvorvidt og i bekræftende fald på hvilke vilkår sådanne tilladelse skal gives, skal træffes i overensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed og ligelighed i forvaltningen med henblik på at sikre afstemningens uforstyrrede varetagelse.

8. Brevstemmeafgivning

Ved Europa-Parlamentsvalg kan der brevstemmes efter de samme regler som ved folketingsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, med de to undtagelser, der følger af § 26, stk. 2. Undtagelserne vedrører dels fristen for at afgive brevstemme på folkeregistrene, jf. nedenfor i afsnit 8.1., dels fristen for at afgive brevstemme på danske skibe i udenrigsfart, jf. nærmere nedenfor i afsnit 8.6.3.

Der er ikke fastsat regler i medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 3, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, kun kan brevstemme på nærmere angivne danske diplomatiske eller konsulære repræsentationer.

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet

Reglerne om brevstemmeafgivning her i landet findes i folketingsvalglovens §§ 53-56 og §§ 60-62.

Efter disse bestemmelser, sammenholdt med Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 1. pkt., kan enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, afgive brevstemme på ethvert folkeregister de sidste 3 måneder før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.

De sidste tre uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, kan visse nærmere angivne grupper af vælgere afgive brevstemme på sygehuse, på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

De sidste tre uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i deres eget hjem, medmindre de har mulighed for at stemme på sygehuse, på plejehjem m.v. eller i ældreboliger.

Om brevstemmeafgivning på mindre øer, se nedenfor i afsnit 8.5.

Der afholdes ikke valg til Europa-Parlamentet på Færøerne og i Grønland, hvorfor der ikke opstår spørgsmål om stemmeafgivning for færøske og grønlandske vælgere, der midlertidigt opholder sig i Danmark.

Ved brevstemmeafgivningen må kun anvendes det brevstemmemateriale, der er tilvejebragt ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets foranstaltning, jf. afsnit 8.7.2. og 9.3.2. nedenfor om konsekvensen af, at dette materiale ikke er benyttet.

Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalg består af

1) en grå stemmeseddel, der er påtrykt ordene »Stemmeseddel til Europa-Parlamentsvalg« samt forsynet med tre rubrikker til angivelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, listebetegnelse (partinavn) og kandidatnavn,

2) en blå konvolut,

3) et følgebrev samt

4) en grøn (lysegrøn) yderkuvert.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan bestemme, at følgebreve og yderkuverter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 4, 4. pkt. I henhold hertil har Indenrigs- og Sundhedsministeriet bestemt, at det følgebrev, som kommunalbestyrelsen kan udskrive fra Kommunedata A/S´s valgudskrivningssystem, samt den yderkuvert, der er afpasset efter dette følgebrev, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Disse følgebreve og yderkuverter kan anvendes ved den brevstemmeafgivning, der forestås af kommunalbestyrelsen, dvs. ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene, på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem.

Det brevstemmemateriale, der er tilvejebragt ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets foranstaltning, kan rekvireres hos Lyreco Danmark A/S, Fabriksparken 56, Postboks 1332, 2600 Glostrup, telefon 43 45 15 16, telefax 43 45 18 71.

Eventuelle restoplag af brevstemmemateriale fra Europa-Parlamentsvalget i 1999 eller tidligere kan ikke benyttes. Det skyldes, at den blå farve på konvolutten til stemmeseddel i det hidtidige materiale adskiller sig for meget fra den blå farve på konvolutten til stemmeseddel i det materiale, der er fremstillet til Europa-Parlamentsvalget i 2004.

Brevstemmemateriale beregnet til folketingsvalg, folkeafstemninger eller kommunale valg kan ikke benyttes til Europa-Parlamentsvalg.

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og gennemføre brevstemmeafgivning på folkeregistrene.

Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan afgive brevstemme på ethvert folkeregister de sidste 3 måneder før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, jf. folketinglovens §§ 53 og 56, sammenholdt med Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 1. pkt. Brevstemmeafgivning kan således finde sted fra og med lørdag den 13. marts 2004 til og med fredag den 11. juni 2004 . Da folkeregistrene normalt holder lukket lørdag og søndag har der dog i praksis tidligst kunne afgives brevstemme fra og med mandag den 15. marts 2004.

Bestemmelsen om, at der på folkeregistrene kan afgives stemme de sidste 3 måneder før valgdagen indebærer, at der inden for dette tidsrum inden for almindelig ekspeditionstid skal være personale til stede, der kan fungere som brevstemmemodtagere for de vælgere, der måtte henvende sig for at afgive brevstemme.

Uanset normal lørdagslukning skal folkeregistrene holdes åbne for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer den sidste lørdag før fristens udløb, dvs. lørdag den 5. juni 2004. Det vil i øvrigt kunne være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistrene holdes åbne for brevstemmeafgivning lørdag den 29. maj og eventuelt tillige lørdag den 22. maj 2004.

Sidste dag for brevstemmeafgivning på folkeregistrene er fredag den 11. juni 2004 . Det vil derfor være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistrene denne fredag holdes åbne for brevstemmeafgivning længere end sædvanlig fredags-ekspeditionstid.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke fastsat nærmere regler om fremgangsmåden m.v. ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene. Brevstemmeafgivningen skal derfor foregå direkte på grundlag af lovens regler. På baggrund af folketingsvalglovens § 61 med de afvigelser, der følger af, at der ved Europa-Parlamentsvalg kan stemmes på de samme kandidater i hele landet kan fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning beskrives således

Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet.

På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har opstillet en kandidatliste til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.

Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog nedenfor. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.

Det vil være hensigtsmæssigt, at der på folkeregistrene så vidt muligt indrettes stemmerum, hvor vælgeren kan foretage stemmeafgivningen. Et bord eller en pult, der er enligtstående, vil dog også kunne benyttes.

Der er ingen bestemmelse om valgagitation ved brevstemmeafgivning svarende til folketingsvalglovens § 50, 3. pkt., vedrørende valgagitation i stemmelokaler på valgdagen. Det følger imidlertid af almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling, at en kommunalbestyrelse som ansvarlig myndighed for afholdelse af brevstemmeafgivning skal sikre, at vælgerne kan afgive deres stemme uden umiddelbart forinden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning, herunder påvirkning, der ikke kan karakteriseres som valgagitation. Kommunalbestyrelsen skal derfor sikre, at der i de lokaler, hvor brevstemmeafgivningen finder sted, ikke er fremlagt materiale med nogen form for holdningsmæssig påvirkning i forbindelse med valget, herunder påvirkning, der ikke kan karakteriseres som valgagitation.

Når den enkelte vælger har afsluttet sin stemmeafgivning, vil det være hensigtsmæssigt, at brevstemmen (yderkuvert med indhold) i vælgerens påsyn nedlægges i en særlig brevstemme-stemmekasse, således at én stemmekasse er beregnet til »indenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der ikke skal forsendes med postvæsenet, mens en anden stemmekasse er beregnet til »udenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der skal forsendes med postvæsenet.

Brevstemmer, der skal forsendes med postvæsenet, skal forsendes som A-post, i hvert fald for så vidt angår brevstemmer, der afgives i ugen op til valgdagen.

Efter loven gælder der ikke nogen regel om, at der ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene skal være to stemmemodtagere.

Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der er mindst to stemmemodtagere til stede for det tilfælde, at en vælger skal have hjælp til at udfylde stemmesedlen . I så fald kan to stemmemodtagere medvirke ved brevstemmeafgivningen. De stemmemodtagere, der har ydet hjælp, påtegner følgebrevet med »Hjælp ydet til udfyldelse af stemmesedlen« eller lignende efterfulgt af deres underskrifter eller initialer. Den ene af stemmemodtagerne attesterer følgebrevet.

I tilfælde, hvor vælgeren ikke er i stand til egenhændigt at underskrive følgebrevet, kan ligeledes medvirke to stemmemodtagere. Den ene stemmemodtager underskriver i dette tilfælde på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens underskrift, med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« og vælgerens navn, mens den anden stemmemodtager underskriver attesten.

I loven er det forudsat, at vælgeren selv udfylder følgebrevet og yderkuverten, herunder rubrikken på bagsiden. Der er dog intet til hinder for, at stemmemodtageren er vælgeren behjælpelig med – på grundlag af den foreviste legitimation – at udfylde følgebrevet og rubrikken på yderkuvertens bagside med vælgerens fulde navn, fødselsdato og bopæl samt foretage adressering på yderkuverten til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten (er tilmeldt folkeregistret 16.-dagen før valgdagen).

Brevstemmeafgivning på folkeregistret kan foretages uden for folkeregistrets lokaler, f.eks. på parkeringspladsen ved folkeregistret (»vognbrevstemme«). En vælger har dog ikke krav på at kunne brevstemme uden for folkeregistrets lokaler.

I forbindelse med brevstemmeafgivningen skal vælgerne have lejlighed til at gøre sig bekendt med en fortegnelse over de partier, der opstiller kandidatlister, og en fortegnelse over opstillede kandidater, så snart denne foreligger.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at disse fortegnelser, så snart de foreligger, er tilgængelige for vælgerne ved brevstemmeafgivning på folkeregistret. Der henvises til afsnit 6.1. ovenfor.

Opmærksomheden henledes på, at stemmemodtagerne ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste (parti) eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Der henvises herved til folketingsvalglovens § 62.

Efter folketingsvalglovens § 61, stk. 3, 1. pkt., udfylder vælgeren stemmesedlen uden overværelse af andre og dermed, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt. Reglen gælder også ved brevstemmeafgivning på folkeregistre. Reglen gælder også i tilfælde, hvor pårørende eller andre, herunder repræsentanter for pressen, er til stede i folkeregistret, mens brevstemmeafgivningen finder sted. Reglen gælder, uanset om det er vælgerens ønske, at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt.

Kommunalbestyrelsen skal påse, at denne regel overholdes ved brevstemmeafgivning på kommunens folkeregister.

Der er endvidere kommunalbestyrelsen, der afgør, hvorvidt og i bekræftende fald på hvilke vilkår pressen skal have adgang til folkeregistret i forbindelse med stemmeafgivningen, jf. afsnit 7.9.

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

Brevstemmeafgivning på nævnte institutioner gennemføres ved institutionens egen foranstaltning. Nærmere regler om afstemningens tilrettelæggelse og gennemførelse er fastsat i bekendtgørelser nr. 300 og 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse henholdsvis i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og gennemføre brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem.

Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 170 af 22. marts 1999, som ændret ved bekendtgørelse nr. 304 af 3. maj 2001, om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og bekendtgørelse nr. 171 af 22. marts 1999, som ændret ved bekendtgørelse nr. 305 af 3. maj 2001, om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger, hvortil der henvises. Opmærksomheden henledes særligt på den fortegnelse over kommunalbestyrelsens opgaver, som er opregnet i § 3 i de nævnte bekendtgørelser. Der er ikke gennemført ændringer af disse regler siden folketingsvalget og de kommunale valg den 20. november 2001.

8.4.1. Betingelserne for brevstemmeafgivning

For så vidt angår brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger gælder, at enhver vælger, der er optaget i en af de institutioner m.v., der er nævnt i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 171 af 22. marts 1999, kan afgive brevstemme i institutionen m.v. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme på en af de institutioner m.v., der er nævnt i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 171 af 22. marts 1999.

Sidste frist for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet er kl. 18 tolv dage før valgdagen, dvs. tirsdag den 1. juni 2004 kl. 18. Anmodning kan tidligst indgives 4 uger før valgdagen , dvs. søndag den 16. maj 2004 . Anm Anmodningen skal indgives til folkeregistret i opholdskommunen på et særligt ansøgningsskema, der udleveres af folkeregistret, og som folkeregistret kan rekvirere hos Lyreco Danmark A/S, Fabriksparken 54-56, Postboks 1332, 2600 Glostrup, tlf. 43 45 15 16, telefax 43 45 18 71. Det er tillige muligt at hente skemaet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, der findes på adressen www.im.dk.

Af hensyn til udlevering af ansøgningsskemaet til personer, der måtte henvende sig herom, skal folkeregistret holdes åbent mindst nogle timer umiddelbart inden kl. 18 tirsdag den 1. juni 2004.

Opmærksomheden henledes på, at det i bekendtgørelse nr. 170 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem er fastsat, at kommunalbestyrelsen på forskellig måde, herunder ved annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser, skal sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og om de nærmere betingelser herfor. Det er ligeledes fastsat, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der modtager personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet eller hjemmesygepleje, og som må antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et ansøgningsskema af den person, der yder den personlige og praktiske hjælp m.v., eller af hjemmesygeplejersken eller en anden aktivt udøvende i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, som om fornødent yder vælgeren bistand med at udfylde og indsende skemaet.

Brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem kan finde sted inden for de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, dvs. fra og med søndag den 23. maj 2004 til og med fredag den 11. juni 2004. Brevstemmeafgivning de nævnte steder må dog først gennemføres på et tidspunkt, hvor fortegnelsen over de godkendte kandidatlister (partier) og de opstillede kandidater foreligger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilsender kommunalbestyrelsen denne fortegnelse senest tre uger før valgdagen. Der henvises til afsnit 6.1. ovenfor.

8.4.2. Udpegning af stemmemodtagere

Hvervene som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem skal varetages af to tilforordnede vælgere, der er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 5.3. ovenfor.

Ved en lovændring i 2001 er det dog fastsat, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning. Bestemmelsen giver mulighed for, men ikke nogen pligt for kommunalbestyrelsen til at træffe bestemmelse herom. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at den ene af stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning bestemte steder, f.eks. i vælgerens hjem, og ikke ved brevstemmeafgivning andre steder er en person udpeget blandt ansatte i kommunens forvaltning. Kommunalbestyrelsen kan også bestemme, at en sådan ordning skal gælde generelt for al brevstemmeafgivning de nævnte steder.

Ved den lovændring i 1989, hvorved det blev bestemt, at visse opgaver som brevstemmemodtager skal varetages af tilforordnede vælgere, er det tilsigtet, at eventuel bistand til vælgernes stemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem ligesom ved stemmeafgivning på valgdagen skal ydes af to tilforordnede vælgere. Ved 1989-lovændringen er det derfor forudsat, at de tilforordnede vælgere, der skal fungere som brevstemmemodtagere, bliver udpeget blandt de tilforordnede vælgere efter samme principper som de tilforordnede vælgere (eventuelt valgstyrere), der udpeges til på valgdagen at yde hjælp til stemmeafgivningen til de vælgere, der har brug herfor og fremsætter anmodning herom.

Det vil ikke være i overensstemmelse med forudsætningerne for 1989-lovændringen, såfremt stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem udpeges blandt tilforordnede vælgere, der er ansat i kommunens forvaltning, herunder folkeregistret, med henblik på, at brevstemmeafgivningen de nævnte steder som før 1989-lovændringen kan gennemføres alene med kommunalt ansat personale som stemmemodtagere.

Ved 2001-lovændringen er der som nævnt åbnet mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at den ene af de to stemmemodtagere ikke er en tilforordnet vælger, men en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning. Den nævnte forudsætning fra 1989-lovændringen gælder fortsat for den af de to stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere.

Opmærksomheden henledes på, at bekendtgørelser nr. 170 og 171 af 22. marts 1999, som ændret ved bekendtgørelser nr. 304 henholdsvis nr. 305 af 3. maj 2001, indeholder en række begrænsninger i, hvem der kan udpeges som stemmemodtager ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem. Kandidater til valget kan ikke udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager. Desuden kan personer, der er ansat i kommunen til at yde personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet, samt hjemmesygeplejersker og andre aktivt udøvende i kommunens hjemmesygeplejerskeordning ikke udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager i vælgerens hjem eller på de plejehjem m.v. og i de ældreboliger, hvor de gør tjeneste. For så vidt angår brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger gælder den særlige begrænsning, at ansatte i vedkommende institution ikke kan udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager. De nævnte begrænsninger gælder, uanset om de pågældende i øvrigt måtte være valgt som tilforordnede eller udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning.

I tilfælde, hvor begge stemmemodtagere er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, skal hver af de to stemmemodtagere så vidt muligt være udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen.

8.4.3. Gennemførelse af brevstemmeafgivning

Det er fastsat i bekendtgørelser nr. 170 og 171 af 22. marts 1999, at vælgerne i forbindelse med brevstemmeafgivningen skal have lejlighed til at gøre sig bekendt med den fortegnelse over de opstillede kandidatlister (partier) og de opstillede kandidater, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender til alle kommunalbestyrelser senest tre uger før valgdagen. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at stemmemodtagerne bliver forsynet med de nævnte fortegnelser. Der henvises til afsnit 6.1. og afsnit 8.4.1., sidste afsnit.

Opmærksomheden henledes på, at stemmemodtagerne ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Der henvises herved til folketingsvalglovens § 62.

Det er fastsat i bekendtgørelser nr. 170 og 171 af 22. marts 1999, at pårørende, besøgende eller andre, bortset fra stemmemodtagerne, ikke må være til stede i det lokale, hvor brevstemmeafgivningen finder sted, medmindre vælgeren udtrykkeligt tilkendegiver sit ønske herom. Stemmemodtagerne skal påse, at denne regel overholdes.

Efter folketingsvalglovens § 61, stk. 3, 1. pkt., udfylder vælgeren stemmesedlen uden overværelse af andre og dermed, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt. Reglen gælder også ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem. Reglen gælder også i tilfælde, hvor pårørende eller andre, herunder repræsentanter for pressen, efter vælgerens udtrykkelige ønske herom, er til stede i det lokale, hvor brevstemmeafgivningen finder sted. Reglen gælder, uanset om det er vælgerens ønske, at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt. Stemmemodtagerne skal påse, at denne regel overholdes.

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø

Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive brevstemme på øen til en eller flere vælgere, som kommunalbestyrelsen har udpeget til at være stemmemodtagere, jf. folketingsvalglovens § 54, stk. 4, jf. § 55, stk. 3.

På Christiansø kan der afgives brevstemme hos øens administrator inden for de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg

8.6.1. Brevstemmesteder og -modtagere på Færøerne, i Grønland og i udlandet

Ved Europa-Parlamentsvalg kan enhver vælger ligesom ved andre valg brevstemme på folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt på danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet (ambassader, konsulater m.v.). Endvidere kan brevstemmes hos en stemmemodtager, der er udpeget af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. folketingsvalglovens § 57.

Nedennævnte personer (stillingsindehavere) er af Indenrigs- og Sundhedsministeriet permanent udpeget som brevstemmemodtagere på Færøerne henholdsvis i Grønland og i udlandet.

På Færøerne

1) Rigsombudsmanden eller den fuldmægtig ved rigsombudet, som rigsombudsmanden har bemyndiget hertil

2) Landfogden

3) Sysselmændene

I Grønland

1) Forbindelsesofficeren, Thule Air Base

2) Stationslederen, Danmarkshavn

3) Regionschefen ved Grønlands Lufthavnsvæsen, Narssarssuaq

4) Stationslederen, Prins Christianssund

5) Stationslederen på Station Nord

6) Flyvepladslederen, Constable Pynt

7) Chefen for Slædepatruljen Sirius

I udlandet

1) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe til overvågelse af våbenstilstanden mellem Indien og Pakistan (UNMOGIP)

2) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers organisation til overvågelse af våbenstilstanden i Palæstina (UNTSO)

3) Ældste danske repræsentant ved EU‑missionen i det tidligere Jugoslavien

4) Ældste danske officer for dansk personel ved NATO Stabilization Forces hovedkvarter i det tidligere Jugoslavien (HQ/SFOR)

5) Ældste danske officer for dansk personel ved NATO Kosovo Forces hovedkvarter i Kosovo (HQ/KFOR)

6) Ældste danske officer/NATO Headquarters Skopje, Makedonien

7) Ældste danske repræsentant for dansk personel ved Hovedkvarteret for Multinational Brigade North i Kosovo (DANELM/HQ/MND(N)/KFOR(FR))

8) Chefen for den danske Bataljon ved Kosovo Forces i Kosovo (CH/DANBN/KFOR)

9) Chefen for dansk personel ved National Support Group/NATO Kosovo Forces i Makedonien (CH/NSE/KFOR)

10) Chefen for det danske kontingent ved International Security Assistance Force (CH/DANCON/ISAF) i Afghanistan

11) Chefen for det danske kontingent i IRAK (CH/DANCON/IRAK)

12) Chefen for dansk personel ved National Support Group/IRAK (CH/NSE/IRAK)

13) Ældste danske officer ved den polsk ledede Multinational Division SC i IRAK (STELM DK/MND SC/IRAK)

14) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe i Georgien (UNOMIG)

15) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe i Sierra Leone (UNAMSIL)

16) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe i Congo (MONUC)

17) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe i Øst Timor (UNMISET)

18) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers Assistance Mission i Afghanisatn (UNAMA)

19) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers observatørgruppe i Kosovo (UNMIK)

20) Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers mission i Eritrea og Ethiopien (UNMEE)

21) Ældste danske repræsentant ved Regional Headquarters Allied Forces South Europe, Napoli, Italien

22) Ældste danske officer ved Headquarters NATO Airborne Early Warning Forces, Geilenkirchen, Tyskland

23) Ældste danske officer ved Joint Headquarters Centre (JHQ CENTRE), Heidelberg, Tyskland

24) Ældste danske officer ved Headquarters Allied Air Forces North (HQ AIRNORTH), Ramstein Airbase, Tyskland

26) Ældste danske officer ved Regional Headquarters Allied Forces North Europe (RHQ AFNORTH), Brunssum, Holland

27) Danish Senior National Representative, Combined Air Operation Centre 3 (CAOC 3), Reitan, Norge

28) Danish Senior National Representative, NATO Flying Training Canada, Moose Jaw, Canada

29) Ældste danske officer ved Regional Headquarters Allied Forces East Atlantic (RHQ EASTLANT), Northwood, Storbritannien

30) Danish Senior National Representative, ENJJPT, Sheppard Air Force Base, Texas, USA

31) Senior National Representative Denmark, EURO/NATO Helicopter Training, US Army Aviation Center, Fort Rucker, Alabama, USA

32) Chefen for dansk personel ved hovedkvarteret for Multinational Corps North East (MNC NE), STETTIN, Polen

33) Ældste danske officer ved Allied Command transformation (ATC), Norfolk, Virginia, USA

34) National Military Representative for Denmark/SHAPE, Belgien

35) Commander Baltic Defence College (BDC), Estland

De permanente stemmemodtagere i udlandet er bemyndiget til at udpege en eller flere personer blandt det tjenstgørende personel til på vegne af vedkommende stemmemodtager at varetage opgaven som brevstemmemodtager ved det pågældende valg. Navnene på de personer, der ved et bestemt valg, i dette tilfælde Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004, rent faktisk fungerer som stemmemodtagere i udlandet, bliver inden valget indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

8.6.2. Brevstemmesteder og –modtagere på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget, jf. folketingsvalglovens § 58. Skibsføreren eller den, skibsføreren har udpeget, henholdsvis chefen for havanlægget eller den, chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager.

Det bemærkes, at der ikke kan brevstemmes på danske skibe i indenrigsfart.

8.6.3. Tidsrum for brevstemmeafgivning

På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg uden for dansk område kan brevstemmeafgivning finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen, dvs. fra og med l ørdag den 13. marts 2004, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 2. pkt. Den særlige regel i folketingsvalglovens § 58, stk. 3, om søfolks og medsejlende ægtefællers adgang til ved folketingsvalg at afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg finder ikke anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg.

Loven indeholder ingen regler om sidste frist for brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg uden for dansk område. Brevstemmerne skal imidlertid være afgivet i så god tid forud for valgdagen, at de kan være sendt hjem til vedkommende kommune, inden afstemningen går i gang på valgdagen kl. 9.

På danske havanlæg på dansk område kan afgives brevstemme de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, dvs. i tidsrummet fra og med søndag den 23. maj 2004 til og med fredag den 11. juni 2004, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 58, stk. 4.

Det drejer sig for tiden om havanlæggene på Dan Feltet, Gorm Feltet, felterne Tyra Øst og Tyra Vest, Harald Feltet og Skjold Feltet samt felterne Siri og Syd Arne.

8.6.4. Brevstemmematerialet

Brevstemmematerialet er det samme, som benyttes her i landet, jf. afsnit 8.1. ovenfor.

8.6.5. Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

Med hensyn til den praktiske fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen henvises til folketingsvalglovens § 61 med de afvigelser, der følger af, at der ved Europa-Parlamentsvalg kan stemmes på de samme kandidater i hele landet, samt til afsnit 8.2. ovenfor om brevstemmeafgivning på folkeregistrene.

Den hidtil fulgte særlige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning på en dansk repræsentation i Tyskland og tidligere tillige i Schweiz, hvorefter vælgeren – efter at brevstemmematerialet var udfyldt på repræsentationen – skulle medtage dette og selv aflevere det til postbesørgelse uden for repræsentationens område, er erstattet af den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning.

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer

Reglerne om kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer m.v. samt om valgstyrernes kontrol og gennemgang af disse findes i folketingsvalglovens §§ 64-66, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5.

8.7.1. Kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer m.v.

Forud for hvert valg skal kommunalbestyrelsen oprette en protokol over de brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager til det pågældende valg (brevstemmeprotokol).

De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager, skal på yderkuverten påtegnes om modtagelsestidspunktet, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 1. I brevstemmeprotokollen skal samme dag, som kommunalbestyrelsen modtager brevstemmer, anføres det antal brevstemmer, der modtages den pågældende dag, og datoen herfor samt antallet af brevstemmer modtaget på en bestemt dato, der videresendes til andre kommuner, samt datoen herfor. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at allerede modtagne brevstemmer fra vælgere, der senere har anmeldt flytning til en anden kommune, straks videresendes til denne, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal samle og opgøre antallet af brevstemmer, der er modtaget for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 4, og der skal i brevstemmeprotokollen indføres en række nærmere oplysninger herom. Kommunalbestyrelsen skal efter folketingsvalglovens § 64, stk. 4, sørge for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende afstemningsområde, jf. dog nedenfor.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der afhentes post på posthuset lørdag den 12. juni 2004, således at de brevstemmer, der er afsendt fra en anden kommune m.v. fredag den 11. juni 2004 eller evt. tidligere rettidigt kan afleveres til vedkommende valgstyrere.

Brevstemmer, der modtages i kommunen på valgdagen inden kl. 9, skal straks bringes ud til valgstyrerne på det pågældende afstemningssted. Brevstemmer, der modtages i kommunen på valgdagen efter kl. 9, skal samme dag bringes ud til valgstyrerne på det pågældende afstemningssted.

I tilfælde, hvor der for et afstemningsområde er modtaget færre end fem brevstemmer, skal brevstemmerne efter kommunalbestyrelsens bestemmelse overføres til et afstemningsområde, hvor der er modtaget mindst fem brevstemmer, og afleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 5.

I tilfælde, hvor en brevstemme ikke på grundlag af oplysningerne om afsenderen på yderkuverten kan henføres til et bestemt afstemningsområde, skal kommunalbestyrelsen endvidere bestemme, til hvilket afstemningsområde brevstemmen skal henregnes i henseende til valgstyrernes kontrol af, om brevstemmen kan komme i betragtning, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 6.

I brevstemmeprotokollen skal indføres oplysning om, til hvilket afstemningsområde der blev overført brevstemmer fra det/de afstemningsområder, hvor der var modtaget færre end fem brevstemmer, samt oplysning om, fra hvilket eller hvilke afstemningsområder brevstemmerne blev overført.

I brevstemmeprotokollen skal ligeledes indføres oplysning om, til hvilket afstemningsområde den/de brevstemmer, der ikke kunne henføres til et bestemt afstemningsområde, blev henregnet.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de modtagne brevstemmer opbevares betryggende. Yderkuverterne må først åbnes af valgstyrerne eller under overværelse af valgstyrerne i forbindelse med disses gennemgang af brevstemmerne.

I cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning er fastsat nærmere regler om registrering af brevstemmer, hvortil der henvises. Cirkulæret er optaget som bilag 6 til vejledningen .

8.7.2. Valgstyrernes kontrol og gennemgang af de modtagne brevstemmer

Valgstyrernes gennemgang af de modtagne brevstemmer skal ske inden afstemningens begyndelse på valgdagen, om nødvendigt dagen før valgdagen. Ved gennemgangen, herunder såvel ved åbningen af yderkuverterne som ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal for hvert afstemningsområde medvirke mindst to valgstyrere, jf. folketingsvalglovens § 65, stk. 1.

For det/de afstemningsområder, hvortil der er overført eller henregnet brevstemmer, jf. afsnit 8.7.1. ovenfor, omfatter gennemgangen såvel de brevstemmer, der hører til det/de pågældende afstemningsområder, som de til dette/disse afstemningsområder overførte eller henregnede brevstemmer.

Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. folketingsvalglovens § 65, stk. 1.

En brevstemme kan ikke komme i betragtning , jf. folketingsvalglovens § 65, stk. 2 og 3, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end ét følgebrev og én konvolut,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigs- og sundhedsministeren har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde (udfyldning, attestation, underskrift m.v.) ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt,

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de i loven nævnte frister, eller

7) vælgeren har afgivet mere end én brevstemme, der kan komme i betragtning. I disse tilfælde er det den sidst afgivne brevstemme, der kommer i betragtning.

Med hensyn til brevstemmematerialet, jf. 4), bemærkes, at en brevstemme skal tages i betragtning, uanset om der måtte være anvendt brevstemmemateriale fremstillet til brug ved tidligere Europa-Parlamentsvalg. Om følgebreve og yderkuverter tilvejebragt fra Kommunadata A/S´s valgudskrivningssystem henvises til afsnit 8.1. ovenfor. Er der anvendt brevstemmemateriale til folketingsvalg, folkeafstemninger eller kommunale valg, kan brevstemmen ikke komme i betragtning.

Med hensyn til de brevstemmer, hvor den foreskrevne fremgangsmåde ikke har været fulgt, jf. 5), bemærkes, at en brevstemme, selv om følgebrevet mangler stempel på attesten, kan tages i betragtning, såfremt der ikke hersker tvivl om, at brevstemmen er afgivet på et af de steder, hvor der kan brevstemmes, eller at brevstemmen er afgivet til en stemmemodtager, der er udpeget af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning , anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten, jf. folketingsvalglovens § 66, stk. 2. Der foretages ingen afmærkning på valglisten.

Det anføres i afstemningsbogen, hvor mange af brevstemmerne der ikke er taget i betragtning fordelt efter årsagen hertil.

Når en brevstemme kan komme i betragtning , sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme, jf. folketingsvalglovens § 66, stk. 1.

Såfremt en brevstemme, der er overført til afstemningsområdet fra et afstemningsområde, hvor der er modtaget færre end fem brevstemmer, kan komme i betragtning, skal valgstyrerne optage den pågældende vælger på valglisten og påføre valglisten en bemærkning om årsagen til optagelsen på valglisten. Valgstyrerne skal endvidere give meddelelse til valgstyrerne fra det oprindelige afstemningsområde om, at den pågældende vælger skal slettes af valglisten for dette afstemningsområde, inden afstemningen begynder. Valgstyrerne for det oprindelige afstemningsområde skal på valglisten endvidere anføre årsagen til, at vælgeren er slettet af valglisten, og i hvilket afstemningsområde vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 5.

I tilfælde, hvor en brevstemme, der er henregnet til et bestemt afstemningsområde i medfør af folketingsvalglovens § 64, stk. 6, kan komme i betragtning, og hvor den pågældende vælger er optaget på valglisten i et andet afstemningsområde end det, hvortil brevstemmen er henregnet, kan valgstyrerne følge samme fremgangsmåde som angivet i foregående afsnit vedrørende brevstemmer, der er overført fra et afstemningsområde, hvor der er modtaget færre end fem brevstemmer.

Det er ikke mere foreskrevet, at der skal udskrives valgkort for de vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning. Følgebrevene kan i stedet anvendes til kontrollen af antal vælgere, der ifølge valglisten har afgivet stemme.

Brevstemmer, der kan komme i betragtning, opbevares, idet den uåbnede konvolut og følgebrevet på ny indlægges i yderkuverten, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en stemmekasse, jf. dog nedenfor. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen, jf. folketingsvalglovens § 66, stk. 1.

Brevstemmer, der kan komme i betragtning, skal i perioden, efter at disse er gennemgået, og indtil afstemningen er afsluttet, opbevares på en sådan måde, at det alene er valgstyrerne eller eventuelt tillige en særlig hertil af valgstyrerne bemyndiget person, der har adgang til brevstemmerne. Endvidere må der i denne periode kun ske håndtering af brevstemmer, såfremt dette er nødvendigt som følge af andre regler i loven. I forbindelse med f.eks. afgørelsen af, hvorvidt en vælger, der møder frem for at afgive stemme på valgdagen, skal afvises som følge af, at vedkommende har afgivet en brevstemme, der kan komme i betragtning, jf. folketingsvalglovens § 67, kan det være nødvendigt at fremtage brevstemmen til kontrol af, om afmærkningen i valglisten af, at vælgeren har afgivet brevstemme, er korrekt.

Ved håndtering af en brevstemme, inden afstemningen er afsluttet, må konvolutten med stemmesedlen under ingen omstændigheder åbnes.

Hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der ved gennemgangen af brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er taget i betragtning, er afgået ved døden inden valgdagen, kan den pågældendes brevstemme ikke komme i betragtning. Brevstemmen skal derfor fremtages, påtegnes om årsagen til, at den ikke kan komme i betragtning, og henlægges til de øvrige brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning, og indgå i registreringen af disse i afstemningsbogen.

Tilsvarende gælder, hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der er optaget på valglisten, inden valgdagen af andre grunde har mistet sin valgret (iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, fortabelse af dansk indfødsret, fortabelse af statsborgerskab i et af EU-landene uden erhvervelse af statsborgerskab i et andet EU-land eller udrejse).

Udtagningen af konvolutterne af yderkuverterne efter afstemningens afslutning og den påfølgende nedlæggelse af konvolutterne i en stemmekasse skal gennemføres under den fornødne gensidige kontrol og i øvrigt på en sådan måde, at der heller ikke i denne forbindelse kan ske krænkelse af stemmehemmeligheden.

Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse , påtegnes om modtagelsestidspunktet (dato og klokkeslæt) og kommer ikke i betragtning. Yderkuverterne åbnes ikke.

Brevstemmer, der modtages i kommunen fra og med dagen efter valgdagen og til og med den dag, hvor eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, registreres i brevstemmeprotokollen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 2, stk. 4 og 5, i cirkulæret om brevstemmeprotokollers indhold og udformning. Vedrørende kassation af brevstemmemateriale, herunder af brevstemmer, der er modtaget efter valgdagen, henvises til afsnit 10 nedenfor.

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

I medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 1, har indenrigs- og sundhedsministeren ved brev af 9. september 2003 til alle kommunalbestyrelser fastsat, at stemmeoptællingen skal foretages på de enkelte afstemningssteder umiddelbart efter afstemningens afslutning med efterfølgende fintælling i opstillingskredsene senest dagen efter afstemningen.

I tilfælde, hvor stemmeoptællingen finder sted på afstemningsdagen, følger det af Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 2, at stemmeoptælling på de enkelte afstemningssteder, indberetning af afstemningsresultatet, endelig opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintællingen), underskrivelse af valgbogen og sammenpakning af stemmematerialet i øvrigt foretages efter reglerne i kapitel 9 i lov om valg til Folketinget med de fravigelser, der følger af Europa-Parlamentsvalglovens §§ 29 og 30.

På valgaftenen foretages stemmeoptælling på de enkelte afstemningssteder, jf. afsnit 9.2. Senest dagen efter foretager valgbestyrelsen fintælling i opstillingskredsen, jf. afsnit 9.6. Reglerne om opgørelse af afstemningen findes i folketingsvalglovens §§ 68, 69, stk. 3, 70, 71, 72, 73, stk. 1 og 2, og § 74, stk. 1 og 2, samt Europa-Parlamentsvalglovens §§ 29 og 30.

Særligt om kandidaters deltagelse i såvel stemmeoptællingen på de enkelte afstemningssteder som i fintællingen gælder endvidere Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4.

9.1. Kandidaters deltagelse i stemmeoptællingen

I Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4, 1. pkt., er fastsat, at en kandidat ikke kan deltage i optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for den kandidatliste, vedkommende er opstillet for. Forbuddet gælder alene deltagelse i optællingen af stemmer, der er afgivet for den pågældende kandidatliste. Der er intet til hinder for, at en kandidat, der er opstillet for en kandidatliste, kan deltage i optællingen af stemmer afgivet for andre kandidatlister.

Forbuddet i stk. 4, 1. pkt, gælder alene optællingen af det samlede antal stemmer (personlige stemmer og listestemmer), der er afgivet for den kandidatliste, kandidaten er opstillet for. Selve sorteringen af de af stemmekasserne udtagne stemmesedler i bunker, der senere skal optælles for hver kandidatliste, er ikke omfattet af forbuddet. Såfremt der i en kommune – i overensstemmelse med tidligere, men i 1964 ophævede bestemmelser herom i folketingsvalgloven – foretages en optælling samtidig med sorteringen ved fordeling af stemmesedlerne til de enkelte optællere/optællingshold, der herefter har til opgave både at foretage optællingen og sortering i bunker efter kandidatlister, vil forbuddet tillige være gældende.

Forbuddet gælder alene deltagelse i optællingen. Kandidaten har således fortsat mulighed for at forestå og kontrollere andres optælling. Udelukkelsen fra deltagelse i optælling af stemmer for egen kandidatliste er således ikke til hinder for, at en kandidat, der tillige er valgstyrer, kan kontrollere optællingen og dermed løfte det ansvar for at sikre stemmeoptællingens rigtighed, som påhviler hver valgstyrer. Udelukkelsen er heller ikke til hinder for, at kandidaten som valgstyrer anfører i afstemningsbogen, hvor mange stemmesedler der er anset for ugyldige, jf. folketingsvalglovens § 69, stk. 3, eller indfører resultatet af stemmeoptællingen i afstemningsbogen og underskriver denne, jf. folketingsvalglovens § 70. De nævnte bestemmelser i folketingsvalgloven gælder også for Europa-Parlamentsvalg, da Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 2, henviser til reglerne i kapitel 9 i folketingsvalgloven.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4, 2. pkt., kan en kandidat desuden ikke deltage i opgørelsen af, hvorledes de afgivne stemmer for den pågældende kandidatliste fordeler sig på personlige stemmer for hver kandidat og listestemmer. Opgørelse af, om der er tale om en personlig stemme eller listestemme, foretages under ét og ikke særskilt for de enkelte kandidater. Forbuddet gælder derfor også deltagelse i opgørelsen af personlige stemmer for andre kandidater, der er opstillet for vedkommende kandidatliste. Forbuddet gælder såvel den fintælling, som valgbestyrelsen forestår, som en eventuel foreløbig fintælling, som kan forekomme på afstemningsstederne.

Reguleringen i Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4, af kandidaters deltagelse i stemmeoptællingen gælder, hvad enten en kandidat, der opstiller til valg til Europa-Parlamentet, er valgstyrer, tilforordnet vælger eller en kommunalt ansat person indkaldt for at deltage i optællingen.

9.2. Stemmeoptælling på afstemningsstedet

Umiddelbart efter, at afstemningen er afsluttet kl. 20, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet, jf. folketingsvalglovens § 68, stk. 1. Stemmeoptællingen sker efter reglerne i folketingsvalglovens §§ 68, 69, stk. 3, 70 og 71 om stemmeoptælling på afstemningsstedet med de fravigelser, der følger af, at der ved Europa-Parlamentsvalg ikke er opstillet kandidater uden for partierne. Om bedømmelse af stemmesedler gælder Europa-Parlamentsvalglovens § 29, jf. nedenfor i afsnit 9.3.

De i den tidligere lov indeholdte mere detaljerede regler om den praktiske tilrettelæggelse af stemmeoptællingen er ikke medtaget i den gældende folketingsvalglov. De fornødne regler forudsættes i stedet fastsat af kommunalbestyrelsen inden for de rammer, der følger af reguleringen af kandidaters deltagelse i stemmeoptællingen, jf. afsnit 9.1. ovenfor.

Stemmeoptællingen er offentlig, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 1. Af sikkerhedsmæssige grunde skal foretages den fornødne afskærmning af den del af lokalet/lokalerne, hvor stemmeoptællingen foregår.

Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hver kandidatliste, jf. folketingsvalglovens § 68, stk. 1. Reglerne om, hvilke stemmer der anses for afgivet for de enkelte kandidatlister (partier), findes i folketingsvalglovens § 68, stk. 2.

Tvivlsomme stemmesedler, herunder blanke stemmesedler og andre stemmesedler, der utvivlsomt er ugyldige, frasorteres og afgives til formanden for valgstyrerne. Valgstyrerne foretager derefter bedømmelsen af stemmesedlernes gyldighed, jf. nedenfor i afsnit 9.3. Antallet af ugyldige stemmer fordelt efter de forskellige ugyldighedsgrunde optælles særskilt.

Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet af stemmeoptællingen, herunder opgørelsen af de ugyldige stemmer fordelt efter de forskellige ugyldighedsgrunde, i afstemningsbogen, jf. folketingsvalglovens § 69, stk. 3, og § 70.

Valgstyrerne skal foretage kontrol af optællingen af de afgivne stemmer. Som led i denne kontrol sammenholdes antallet af disse med antallet af vælgere, der ifølge afmærkningerne på valglisten har afgivet stemme, ligesom afmærkningerne på valglisten sammenholdes med antallet af modtagne/udskrevne valgkort for vælgere, der har afgivet stemme ved personligt fremmøde på valgdagen, og antallet af følgebreve (eventuelt særskilt udskrevne valgkort) for vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning.

Resultatet af stemmeoptællingen meddeles de tilstedeværende og indberettes straks til formanden for valgbestyrelsen i opstillingskredsen, jf. folketingsvalglovens § 70.

Valgstyrerne skal endvidere foretage den i afstemningsbøgerne foreskrevne afstemning af stemmeseddelregnskabet. Stemmematerialet sammenpakkes derefter som angivet i afstemningsbøgerne.

Afstemningsbogen underskrives af valgstyrerne, jf. folketingsvalglovens § 70, og afleveres til kommunalbestyrelsen tillige med stemmematerialet.

9.3. Bedømmelse af stemmesedler

Europa-Parlamentsvalglovens § 29, stk. 1 og 2, indeholder de grundlæggende regler om årsagerne til, at stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg er ugyldige. De nærmere regler herom findes i den bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg, indenrigs- og sundhedsministeren har udstedt.

Ved lovændringen i 2001 er der indsat en regel i Europa-Parlamentsvalglovens § 29, stk. 1, nr. 2, om, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds. Indsættelsen i loven af denne regel medfører ingen ændring af hidtil gældende retstilstand, idet en sådan regel indeholdtes i § 12, stk. 1, i den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 182 af 11. marts 1994 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som følge af lovændringen udstedt en ny bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg (bekendtgørelse nr. 437 af 31. maj 2001). Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2001. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 6 til vejledningen.

I den nye bekendtgørelse er der foretaget redaktionelle ændringer som følge af lovændringen. Herudover er foretaget sammenskrivning af nogle af de hidtidige særskilte paragraffer, hvori de enkelte ugyldighedsgrunde er angivet. Formålet hermed er at lette valgstyrernes/valgbestyrelsens arbejde med registrering i afstemningsbog/valgbog af ugyldige stemmesedler fordelt efter ugyldighedsgrund, idet sammenskrivningen rent praktisk medfører, at de ugyldige stemmesedler skal specificeres på lidt færre ugyldighedsgrunde end hidtil.

Den nye bekendtgørelse indebærer ingen indholdsmæssige ændringer af reglerne om bedømmelse af stemmesedlers gyldighed.

Den nye bekendtgørelse svarer i øvrigt ganske til de nye bekendtgørelser om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg henholdsvis kommunale valg, som fandt anvendelse ved valgene den 20. november 2001.

I de følgende afsnit er enkelte af bestemmelserne i bekendtgørelsen uddybet.

9.3.1. Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet

Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 1, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren afmærker stemmesedlen med et kryds. Loven indeholder ingen definition af kryds. I bekendtgørelsens § 1, stk. 1, er fastsat, at der ved kryds forstås et tegn svarende til bogstavet X eller til tegnet for plus (+). Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, om tegn afledt af kryds henholdsvis tydeliggjorte kryds fremgår, at V-formede mærker (også kaldet »hak«, »tjekmærker« eller »flueben«) henholdsvis såkaldte dobbeltkryds sidestilles med almindelige kryds.

Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 29, stk. 1, nr. 2, som blev indsat ved lovændringen i 2001, er en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, 1. pkt. Den nye bestemmelse indebærer, at en stemmeseddel er ugyldig, såfremt den i stedet for kryds er afmærket med bogstav, cirkel eller andet mærke, der ikke har karakter af et kryds, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, 2. pkt. Den hidtil gældende bekendtgørelses § 12, stk. 1, videreføres således ved den nye bekendtgørelses § 4 for så vidt angår de tilfælde, hvor der i stedet for kryds er sat andet mærke, der ikke har karakter af et kryds. For så vidt angår stemmesedler, der foruden med kryds er afmærket med bogstav, cirkel eller andet mærke, der ikke har karakter af et kryds, videreføres den hidtil gældende bekendtgørelses § 12, stk. 1, som den nye bekendtgørelses § 14, stk. 1.

Ved bestemmelsen i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, fastslås, at stemmesedler, der i stedet for med kryds er afmærket med overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg), skal bedømmes efter den særlige bestemmelse herom, der indeholdes i § 9, stk. 1.

Den nye bekendtgørelse indebærer rent praktisk, at der for fremtiden i afstemningsbogen og valgbogen skal ske en særskilt registrering af antallet af stemmesedler, der er ugyldige, fordi de i stedet for kryds er afmærket med et mærke, der ikke har karakter af et kryds, og en særskilt registrering af antallet af stemmesedler, der er ugyldige, fordi de foruden med kryds er afmærket med mærke, der ikke har karakter af et kryds. Disse ugyldige stemmesedler har hidtil været registreret under ét.

I Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 1, er det forudsat, at vælgeren kun sætter ét kryds på stemmesedlen, enten ved et partinavn eller et kandidatnavn. Af Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 1, nr. 1 og 2, sammenholdt med bekendtgørelsens § 6 og § 15 modsætningsvis, fremgår imidlertid, at en stemmeseddel er gyldig, selv om der på stemmesedlen er anbragt to eller tre kryds (men derimod ikke flere kryds), når blot disse kryds er placeret inden for samme partifelt. Stemmesedler, der er afmærket med et stort kryds, der dækker et helt partifelt, kan også være gyldige.

Såvel reglerne i folketingsvalglovens § 68, stk. 2, og Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 1, nr. 2, som reglerne i bekendtgørelsens §§ 6-10 er baseret på begrebet felt/partifelt. Stemmesedlen indeholder et særskilt felt for hvert parti, der har opstillet kandidater, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 299 af 10. maj 1989 om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg.

Ved bekendtgørelsens § 16 er foretaget en sammenskrivning af de hidtil gældende §§ 14 og 15. Dette medfører rent praktisk, at stemmesedler, der er ugyldige på grund af påklæbning, ikke mere skal registreres særskilt, men skal registreres sammen med stemmesedler, der er ugyldige på grund af tegning eller påskrift.

Ved bekendtgørelsens § 17 er foretaget en sammenskrivning af de hidtil gældende §§ 16-18. Dette medfører rent praktisk, at stemmesedler, der er ugyldige, fordi de er afmærket med forskellige skriftfarver, eller fordi de er iturevet m.v., ikke mere skal registreres særskilt, men skal registreres sammen med de stemmesedler, der er ugyldige på grund af andet særpræg.

9.3.2. Bedømmelse af brevstemmesedler

Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 2, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren på brevstemmesedlen anfører navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har opstillet kandidater til valget. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.

Det er således tilstrækkeligt, at enten navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har opstillet kandidater til valget, eller navnet på en kandidat til valget er anført på stemmesedlen.

Opmærksomheden henledes på, at »bogstavbetegnelse« eller »officiel bogstavbetegnelse« i bekendtgørelsens § 2 er defineret som en bogstavbetegnelse, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tildelt de opstillingsberettigede partier i medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 13. Ved ”uofficiel bogstavbetegnelse” forstås alle andre betegnelser end de bogstavbetegnelser, der i medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 13 forud for det pågældende valg er tildelt de partier, der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, herunder de betegnelser, som Folketinget anvender til at angive de enkelte folketingsmedlemmers partitilhørsforhold, jf. § 2 i bekendtgørelsen.

Da Kristeligt Folkeparti, nu Kristendemokraterne, vil blive tildelt bogstavbetegnelsen K i stedet for som hidtil Q, ændrer bogstavbetegnelsen K status til at være officiel bogstavbetegnelse, mens Q ændrer status til at være uofficiel bogstavbetegnelse. Dette indebærer bl.a., at en brevstemmeseddel, der alene er påført Q, er ugyldig, jf. bekendtgørelsens § 20. En brevstemmeseddel, der alene er påført bogstavbetegnelsen K, er en gyldig stemme for Kristendemokraternes kandidatliste, medmindre den er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.

Reglerne i bekendtgørelsens §§ 19-22 vedrører bedømmelsen af brevstemmesedler, der hverken er påført partinavn eller officiel bogstavbetegnelse for et parti, der har opstillet kandidater, eller navnet på en kandidat. Disse brevstemmesedler er som hovedregel ugyldige. Undtagelsen vedrører de brevstemmesedler, der er påført en af de uofficielle bogstavbetegnelser på flere bogstaver, der er omfattet af bekendtgørelsens § 21, stk. 2, og eventuelt tillige er påført navnet på en eller flere personer, der ikke er opstillet til valget, jf. § 19, stk. 3, i bekendtgørelsen. Hvis der ikke hersker begrundet tvivl om, hvilket parti en uofficiel bogstavbetegnelse bestående af flere bogstaver skal angive, anses brevstemmesedlen som en gyldig stemme for det pågældende partis kandidatliste, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.

Efter at Kristeligt Folkeparti har skiftet navn til Kristendemokraterne, anvendes i Folketinget KD til at angive tilhørsforhold til dette partis folketingsgruppe. KD må derfor nu anses for en sikker uofficiel bogstavbetegnelse for Kristendemokraterne. En brevstemmeseddel, der alene er påført KD, må herefter anses for en gyldig stemme for Kristendemokraternes kandidatliste. Som følge af nævnte partis navneskift hører KRF ikke mere til gruppen af ”sikre” uofficielle bogstavbetegnelse, og en brevstemmeseddel, der alene er påført KRF, eller evt. tillige navnet på en eller flere personer, der ikke er opstillet til valget, er følgelig ugyldig.

Det bemærkes, at KF fortsat ikke anses for en sikker uofficiel bogstavbetegnelse, idet KF fortsat både kan henvise til Det Konservative Folkeparti og til Kristeligt Folkeparti, nu Kristendemokraterne.

De øvrige eksempler på sikre uofficielle bogstavbetegnelser, der er nævnt i bekendtgørelsens § 21, stk. 2, og er relevante ved dette valg (RV, SF og DF), anses fortsat for sikre uofficielle bogstavbetegnelser.

Reglerne i bekendtgørelsens § 23 vedrører bedømmelsen af brevstemmesedler, der er påført modstridende angivelser vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn). Disse brevstemmesedler er ugyldige.

Som eksempel kan nævnes, at en brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er påført bogstavet C og partinavnet Venstre. Brevstemmesedlen er ugyldig, selv om den herudover er påført navnet på en kandidat, der er opstillet for partiet Venstre.

En brevstemmeseddel, der ud over bogstavet C og/eller partinavnet Det Konservative Folkeparti er påført navnet på en person, der ikke er opstillet til valget, vil derimod kun være ugyldig efter bekendtgørelsens § 23, såfremt det er almindeligt kendt, at den pågældende person ikke tilhører Det Konservative Folkeparti, men f.eks. er en kendt politiker for et andet parti.

Reglerne i bekendtgørelsens § 24 vedrører bedømmelse af en brevstemmeseddel, der foruden bogstavbetegnelse og/eller partinavn og/eller kandidatnavn (personnavn) er påført en uofficiel bogstavbetegnelse.

Som eksempler på anvendelse af reglerne i bekendtgørelsens § 24 kan anføres følgende

En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Det Konservative Folkeparti, er en gyldig stemme for Det Konservative Folkepartis kandidatliste, medmindre den er ugyldig efter en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. Tilsvarende er en brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Kristendemokraterne, en gyldig stemme for Kristendemokraternes kandidatliste, medmindre den er ugyldig efter en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Venstre, er ugyldig.

En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KRF samt navnet på en kandidat, der opstiller for Kristendemokraterne, er en gyldig stemme for Kristendemokraternes kandidatliste, medmindre den er ugyldig efter en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.

Ved dette valg er den uofficielle bogstavbetegnelse Q omfattet af bekendtgørelsens § 24, nr. 4, og de uofficielle bogstavbetegnelser D og Z af bekendtgørelsens § 24, nr. 6.

En brevstemmeseddel, der er påført bogstavbetegnelsen Q og navnet på en kandidat, der opstiller for Kristendemokraterne, er gyldig, medmindre den er ugyldig efter en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsens § 25 vedrører brevstemmesedler, hvor andre årsager bevirker, at det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken af kandidatlisterne vælgeren har villet give sin stemme. Den omstændighed, at der på brevstemmesedlen er anført »Kristeligt Folkeparti« i stedet for »Kristendemokraterne«, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan foreligge den fornødne sikkerhed for, at der er tale om en stemme for Kristendemokraterne.

En brevstemmeseddel, hvorpå der er anført ”Kristeligt Folkeparti”, er således en gyldig stemme for Kristendemokraterne, medmindre den er ugyldig efter en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.

Ifølge bekendtgørelsens § 27 er en brevstemmeseddel ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren.

De brevstemmesedler, der er fremstillet til brug ved brevstemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalg, er grå, påtrykt ordene »Stemmeseddel til Europa-Parlamentsvalg« og forsynet med tre rubrikker til angivelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, listebetegnelse (partinavn) og kandidatnavn, jf. afsnit 8.1. ovenfor. Brevstemmer, der er afgivet på brevstemmesedler beregnet til Folketingsvalg, kommunale valg eller folkeafstemninger, vil være ugyldige i medfør af bekendtgørelsens § 27.

Ved bekendtgørelsens § 30 er foretaget en sammenskrivning af de hidtil gældende §§ 31, 33 og 34. Dette medfører rent praktisk, at brevstemmesedler, der er ugyldige, fordi de er udfyldt på bagsiden, eller fordi de er iturevet m.v., ikke mere skal registreres særskilt, men skal registreres sammen med de brevstemmesedler, der er ugyldige på grund af andet særpræg.

Af bekendtgørelsens § 25, 2. pkt., og § 30, 2. pkt., følger i overensstemmelse med hidtil gældende § 31, 2. pkt., at udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de rubrikker, der er bestemt til udfyldning, ikke i sig selv medfører brevstemmesedlens ugyldighed.

9.3.3. Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler

Antallet af ugyldige stemmesedler, og hvorledes disse fordeler sig på de enkelte ugyldighedsgrunde, anføres i de dertil beregnede skemaer i afstemningsbogen henholdsvis valgbogen. Paragrafhenvisningen i disse skemaer vedrører de paragraffer i bekendtgørelsen, hvor de pågældende ugyldighedsgrunde er beskrevet.

Opmærksomheden henledes på, at de pågældende skemaer vil blive ændret i forhold til dem, der blev benyttet ved Europa-Parlamentsvalget i 1999, som følge af den nye bekendtgørelse fra 2001 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg.

9.4. Valgstyrernes afstemningsbog

For hvert afstemningsområde fører valgstyrerne en afstemningsbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet heraf, jf. folketingsvalglovens § 29, stk. 4, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 2. Afstemningsbogen underskrives af valgstyrerne, jf. folketingsvalglovens § 70.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsender særskilt meddelelse om den afstemningsbog, der skal benyttes ved valget.

9.5. Indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet på valgaftenen

Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtlige afstemningssteder i opstillingskredsen, sammentælles de indberettede stemmetal, og der gives straks indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet herom, jf. folketingsvalglovens § 71.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil forud for valgdagen give valgbestyrelserne meddelelse om den nærmere fremgangsmåde, der skal følges ved indberetningen.

9.6. Fintælling i opstillingskredsen

Senest dagen efter, at afstemningen har fundet sted, dvs. senest mandag den 14. juni 2004, foretager valgbestyrelsen den endelige opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling). I opstillingskredse, der består af flere kommuner, foregår fintællingen i kredskommunen, jf. folketingsvalglovens § 72, stk. 1.

Fintællingen er offentlig, jf. folketingsvalglovens § 72, stk. 1. Af sikkerhedsmæssige grunde skal foretages den fornødne afskærmning af den del af lokalet/lokalerne, hvor fintællingen foregår.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at afstemningsbøgerne, stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen, jf. folketingsvalglovens § 72, stk. 2.

Fintællingen foretages efter reglerne i folketingsvalglovens § 73, stk. 1 og 2, og Europa-Parlamentsvalglovens § 30. For hvert afstemningsområde for sig foretages en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i folketingsvalglovens § 68, jf. folketingsvalglovens § 73, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens § 29. Der henvises til afsnit 9.2. om stemmeoptælling på afstemningsstedet og afsnit 9.3. om bedømmelse af stemmesedler.

Samtidig med optællingen af stemmer for hvert afstemningsområde for sig foretages en opgørelse af de personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af listestemmer for hver kandidatliste, jf. folketingsvalglovens § 73, stk. 2, og Europa-Parlamentsvalglovens § 30. Opgørelsen af de personlige stemmer og listestemmerne kan dog også foretages ved en 3. optælling for opstillingskredsen under ét. Reglerne, hvorefter det afgøres, om en stemme er en personlig stemme eller en listestemme, findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 1, nr. 1 og 2.

For hvert afstemningsområde skal endvidere foretages en fornyet gennemgang af de brevstemmer (yderkuverter med deri værende følgebreve og uåbnede konvolutter), som efter valgstyrernes undersøgelse ikke kunne komme i betragtning til endelig afgørelse af, hvilke brevstemmer der ikke kan komme i betragtning. Resultatet af denne gennemgang indføres i valgbogen tillige med en opgørelse for opstillingskredsen under ét af antallet af brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning fordelt på årsagerne hertil, jf. ovenfor i afsnit 8.7.2.

Når fintællingen for alle afstemningssteder er afsluttet, sammentælles resultaterne. Herefter skal valgbestyrelsen indberette til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er afgivet for de enkelte kandidater på hver kandidatliste, antallet af listestemmer samt det samlede stemmetal for hver kandidatliste. Indberetningen skal finde sted på dagen for fintællingen, dvs. i løbet af mandag den 14. juni 2004 , så snart fintællingen er afsluttet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil forud for valgdagen give valgbestyrelserne meddelelse om den nærmere fremgangsmåde, der skal benyttes ved indberetningen.

Når fintællingen er afsluttet, indføres resultatet af fintællingen i opstillingskredsen i valgbogen og meddeles de tilstedeværende, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 2.

Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens § 74, stk. 1.

Stemmesedlerne og det øvrige stemmemateriale sammenpakkes som angivet i folketingsvalglovens § 74, stk. 1 og 2, og opbevares af kommunalbestyrelsen som angivet i folketingsvalglovens § 104 (gælder kun de kommuner, hvis borgmester er formand for valgbestyrelsen).

9.7. Valgbestyrelsens valgbog

For hver opstillingskreds fører valgbestyrelsen en valgbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i opstillingskredsen samt resultatet heraf, jf. folketingsvalglovens § 28, stk. 3, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 2. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens § 74, stk. 1.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsender inden valget særskilt meddelelse om den valgbog, der skal benyttes ved valget. Der henvises til afsnit 9.3.3. ovenfor.

9.8. Indsendelse af attesteret valgbogskopi til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Så snart fintællingen er afsluttet, skal formanden for valgbestyrelsen indsende en kopi af valgbogen (2 eksemplarer) til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kopien skal attesteres af formanden.

Tillige med valgbogskopien skal indsendes en annulleret stemmeseddel (2 eksemplarer).

Valgbogskopien tillige med annulleret stemmeseddel skal så vidt muligt være Indenrigs- og Sundhedsministeriet i hænde dagen efter fintællingen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 3. Det betyder, at formanden for valgbestyrelsen mandag den 14. juni 2004 skal afsende valgbogskopien tillige med annulleret stemmeseddel til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Forud for valgdagen vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet give valgbestyrelsen meddelelse om den nærmere fremgangsmåde ved indsendelse af kopi af valgbogen m.v.

10. Opbevaring og kassation af valgmateriale

Valgmateriale opbevares af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentsvalglovens § 44, jf. folketingsvalglovens § 104. I opstillingskredse, der består af flere kommuner, opbevares valgmaterialet af kommunalbestyrelsen i kredskommunen. Hver kommunalbestyrelse opbevarer dog en kopi af afstemningsbøgerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen har modtaget.

Når klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, skal valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt brevstemmematerialet tilintetgøres. Øvrigt valgmateriale, herunder valgbogen og afstemningsbøgerne og kopierne af afstemningsbøgerne, opbevares efter reglerne i lov om offentlige arkiver m.v., jf. Kulturministeriets bekendtgørelser nr. 640 af 27. juni 2001 om bevaring og kassation af primærkommunernes arkivalier og nr. 692 af 3. juli 2003 om bevaring og kassation af arkivalier hos Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Tilintetgørelse henholdsvis opbevaring af brevstemmer, der modtages efter valgdagen, skal fortsat ske efter de principper, der var angivet i §§ 5 og 6 i tidligere cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning. Cirkulæret er nu erstattet af cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning.

Brevstemmer, der modtages efter valgdagen, men inden eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, skal således som udgangspunkt tilintetgøres sammen med valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne.

Når Folketinget endeligt har afgjort eventuelle klager over valget, sender Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse herom til valgbestyrelserne og kommunalbestyrelserne.

11. Afholdelse af udgifterne ved valget

Reglerne om afholdelse af udgifterne ved Europa-Parlamentsvalg indeholdes i Europa-Parlamentsvalglovens § 45, der herom henviser til folketingsvalglovens § 105.

Udgifterne til Europa-Parlamentsvalg afholdes af kommunerne.

Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes dog af statskassen. Portoudgifter til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.

Udgifter, der forskudsvis er afholdt af kredskommunen, fordeles af valgbestyrelsens formand på opstillingskredsens kommuner i forhold til det senest offentliggjorte folketal.

12. Formularer m.v. til brug ved valget

Formularer til brug ved valget, herunder brevstemmeprotokoller, kan købes hos Lyreco Danmark A/S, Fabriksparken 54-56, Postboks 1332, 2600 Glostrup, tlf. 43 45 15 16, telefax 43 45 18 71. Samme sted kan for Indenrigs- og Sundhedsministeriets regning rekvireres brevstemmemateriale og ansøgningsskemaer til brug ved anmodning om brevstemmeafgivning i hjemmet.

13. Bortfald af tidligere udsendt vejledning om afholdelse af Europa-Parlamentsvalg

Vejledning nr. 41 af 5. maj 1999 om afholdelse af Europa-Parlamentsvalg torsdag den 10. juni 1999 er bortfaldet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 4. maj 2004

Lars Løkke Rasmussen

/Anne Birte Pade

Vejledning

om

afholdelse af Europa-Parlamentsvalg

søndag den 13. juni 2004

(Til alle kommunalbestyrelser og valgbestyrelser)

1. Indledning

1.1. Valgdag og stemmeoptællingsdage

Søndag den 13. juni 2004 skal der afholdes valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. bekendtgørelse nr. 763 af 26. august 2003 om fastsættelse af dagen for afholdelse af valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet i 2004.

Der afholdes ikke Europa-Parlamentsvalg på Færøerne og i Grønland.

I medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 1, har indenrigs- og sundhedsministeren ved brev af 9. september 2003 til alle kommunalbestyrelser fastsat, at stemmeoptællingen skal foretages på de enkelte afstemningssteder umiddelbart efter afstemningens afslutning med efterfølgende fintælling i opstillingskredsene senest dagen efter afstemningen.

1.2. Lov- og regelgrundlaget for Europa-Parlamentsvalget

Valget afholdes efter lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 2. februar 2004, samt de bekendtgørelser og cirkulærer, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udstedt i henhold til Europa-Parlamentsvalgloven og folketingsvalgloven, jf. oversigten i bilag 1 .

Siden Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999 er der gennemført forskellige ændringer af reglerne om Europa-Parlamentsvalg. Ændringerne vedrører dels de særlige regler om Europa-Parlamentsvalg, dels de regler om folketingsvalg, der tillige finder anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg. Bilag 2 indeholder en oversigt over ændringerne af de særlige regler om Europa-Parlamentsvalg samt over de ændringer af reglerne om folketingsvalg af betydning for Europa-Parlamentsvalg, der er gennemført siden folketingsvalget i 2001.

De ændringer af de særlige regler om Europa-Parlamentsvalg, der har direkte betydning for forberedelsen og gennemførelsen af valget, vedrører fristen for brevstemmeafgivning på folkeregistrene (forlænget fra 3 uger før valgdagen til 3 måneder før valgdagen) og fristen for optagelse på, henholdsvis slettelse af, valglisten ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, Færøerne og Grønland (indførelse af samme frister som ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet). Disse ændringer er gennemført ved lov nr. 215 af 28. marts 2001. Ved lov nr. 1209 af 27. december 2003 er endvidere gennemført en regulering af kandidaters deltagelse i stemmeoptælling til Europa-Parlamentsvalg (svarende til den regulering, der ved samme lov er gennemført vedrørende folketingsvalg og kommunale valg).

Af de ændringer af folketingsvalgloven, der er gennemført siden folketingsvalget den 20. november 2001, indgår en enkelt ændring, som ligeledes finder anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg. Ændringen vedrører fristen for optagelse på valglisten for så vidt angår vælgere, der tilflytter fra en anden kommune eller flytter inden for kommunen, i tilfælde, hvor 15.- dagen før valgdagen er en lørdag eller søndag eller anden helligdag. Er dette tilfældet – som det bl.a. vil være, når valgdagen er en søndag – fremrykkes fristen for optagelse på valglisten af de nævnte vælgere til den umiddelbart foregående søgnedag, som ikke er en lørdag. 15.- dagsfristen gælder derimod uændret for de vælgere, der tilflytter fra udlandet, eller som optages på valglisten i medfør af reglerne om udlandsdanskeres valgret. Der henvises herved til lov nr. 996 af 9. december 2003.

Det tilføjes, at de i lovforslag nr. L 114, fremsat den 11. december 2003, indeholdte forslag til ændringer af reglerne om udlandsdanskeres valgret og om afkortning af fristen for disse vælgeres optagelse på valglisten til 7.- dagen før valgdagen såvel som en tilsvarende afkortelse af fristen for optagelse på valglisten af vælgere, der tilflytter fra udlandet, er under behandling i Folketinget. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil give kommunalbestyrelserne særskilt meddelelse om de vedtagne ændringer og om disse ændringers ikrafttrædelsestidspunkt. De i lovforslag nr. L 114 indeholdte forslag er derfor ikke medtaget i denne vejledning.

Det bemærkes, at der som følge af udvidelsestraktaten er gennemført en nedsættelse af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet fra 16 til 14, ligesom en række hverv, herunder medlemskab af Folketinget, som følge af akten om ændring af akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, bliver uforenelige med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet. Udvidelsen af kredsen af lande, der er medlemmer af EU, indebærer endvidere, at herboende statsborgere fra de lande, der optages som medlemmer af EU, samt personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i et af de nævnte lande, vil have valgret til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, når udvidelsestraktaten træder i kraft. Udvidelsestrakten er trådt i kraft den 1. maj 2004, og akten om ændring af akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet er trådt i kraft den 1. april 2004.

I denne vejledning redegøres for de opgaver, der påhviler henholdsvis kommunalbestyrelser og valgbestyrelser i forbindelse med forberedelse, afholdelse og opgørelse af Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004.

2. Oversigt over opgavefordelingen ved Europa-Parlamentsvalg

Dette afsnit indeholder en oversigt over de opgaver, der påhviler henholdsvis kommunalbestyrelserne og valgbestyrelserne. Det nærmere indhold af de enkelte opgaver er beskrevet i de følgende afsnit i vejledningen.

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver

Ved Europa-Parlamentsvalg varetager kommunalbestyrelsen følgende opgaver

1) Behandler og afgør sager om optagelse af herboende EU-borgere på valglisten efter ansøgning, jf. afsnit 4.

2) Udarbejder valglister og udsender valgkort, jf. afsnit 4.

3) Vælger medlemmer til opstillingskredsens valgbestyrelse, jf. afsnit 5.

4) Vælger valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling på de enkelte afstemningssteder, jf. afsnit 5.

5) Vælger tilforordnede vælgere dels til at bistå valgstyrerne, dels til at fungere som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivningen på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, jf. afsnit 5.

6) Tilrettelægger brevstemmeafgivningen på folkeregistrene, på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem og udpeger stemmemodtagere på mindre øer, jf. afsnit 8.

7) Forbereder afstemningen på valgdagen (bortset fra tilvejebringelse af stemmesedler og opslag), jf. afsnit 7.

8) Sørger for, at valgmaterialet er til stede ved fintællingen, jf. afsnit 9.

9) Opbevarer valgmaterialet henholdsvis tilintetgør nærmere angivne dele af dette, når Folketinget endeligt har afgjort eventuelle klager over valget, jf. afsnit 10 (gælder kun de kommuner, hvis borgmester er formand for valgbestyrelsen).

Københavns Kommune varetager ved Europa-Parlamentsvalg tillige den opgave at behandle og afgøre sager om optagelse af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i EU, på valglisten efter ansøgning.

2.2. Valgbestyrelsens opgaver

Ved Europa-Parlamentsvalg varetager valgbestyrelsen i opstillingskredsen følgende opgaver

1) Tilvejebringer stemmesedler og opslag og sørger for aflevering heraf til kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner i opstillingskredsen, jf. afsnit 6.

2) Modtager på valgaftenen indberetning fra de enkelte afstemningssteder i opstillingskredsen om resultatet af stemmeafgivningen. Indberetter resultatet af stemmeafgivningen for opstillingskredsen som helhed til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. afsnit 9.

3) Foretager fintælling for hele opstillingskredsen senest dagen efter valgdagen, indberetter resultatet heraf til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt udarbejder valgbog, hvoraf attesteret kopi indsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. afsnit 9.

3. Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004

Forberedelse, gennemførelse og opgørelse af Europa-Parlamentsvalget skal afvikles inden for de tidsfrister, der er fastsat i Europa-Parlamentsvalgloven, herunder ved en henvisning i Europa-Parlamentsvalgloven til de relevante bestemmelser i folketingsvalgloven, eller i henhold til disse love. I det følgende gives en oversigt over disse tidsfrister. Oversigten er ændret i forhold til den oversigt, der blev tilsendt alle kommunalbestyrelser den 4. februar 2004, som følge af, at lovforslag nr. L 114 om ændring af folketingsvalgloven fortsat er under behandling i Folketinget, og de ved dette lovforslag foreslåede ændringer følgelig ikke er medtaget i oversigten.

26. august 2003

Datoen for underskrivelse af bekendtgørelse nr. 763 om fastsættelse af dagen for afholdelse af valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet i 2004 til søndag den 13. juni 2004.

9. september 2003

Datoen for Indenrigs- og Sundhedsministeriets meddelelse til alle kommunalbestyrelser om, at indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat, at stemmeoptællingen ved Europa-Parlamentsvalget søndag den 13. juni 2004 skal foretages på de enkelte afstemningssteder umiddelbart efter afstemningens afslutning med efterfølgende fintælling i opstillingskredsene senest dagen efter afstemningen.

6 måneder før valgdagen - lørdag den 13. december 2003

Tidligste frist for indgivelse af ansøgning til folkeregistret i Københavns Kommune om optagelse på en særlig valgliste i Københavns Kommune af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i EU, herunder i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, (EU-bosatte).

Dagen før 3 måneder før valgdagen - fredag den 12. marts 2004 - og snarest muligt derefter

1) Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender snarest muligt efter fredag den 12. marts 2004 til de personer, som denne dag er tilmeldt folkeregistret i Danmark og er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i EU, herunder i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, og som vil være fyldt 18 år senest på valgdagen, og som ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, og ikke er omfattet af pkt. 2), (herboende EU-borgere) underretning om de betingelser og bestemmelser, der gælder for udøvelse af retten til at stemme og opstille til valg i Danmark. Samtidig med underretning tilsendes de pågældende et eksemplar af det ansøgningsskema, der skal benyttes ved ansøgning om optagelse på valglisten.

2) Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender snarest muligt efter fredag den 12. marts 2004 til de EU-borgere, som denne dag er tilmeldt folkeregistret i Danmark og var optaget på valglisten i Danmark til Europa-Parlamentsvalget i 1999 og siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark og ikke har anmodet om at blive slettet af valglisten, underretning om, at de automatisk vil blive optaget på valglisten i Danmark, medmindre de anmoder om at blive slettet af valglisten. I underretningen gives tillige oplysning om betingelserne for at opstille til valg i Danmark.

3 måneder før valgdagen – lørdag den 13. marts 2004

1) Tidligste frist for herboende EU-borgeres indgivelse af ansøgning til kommunalbestyrelsen (folkeregistret) i den kommune, hvor ansøgeren er tilmeldt folkeregistret, om optagelse på valglisten.

2) Brevstemmeafgivning kan begynde på folkeregistrene i Danmark, på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område. Det bemærkes, at folkeregistrene og danske repræsentationer i udlandet normalt holder lukket lørdag og søndag.

3) Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsender senest denne dag til brug for brevstemmeafgivningen en foreløbig fortegnelse over de partier, der er opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg.

Kommunalbestyrelsen kan – på et passende tidspunkt i forhold til påbegyndelsen af brevstemmeafgivning på folkeregistrene – indrykke annoncer i de stedlige dagblade eller lokalaviser om brevstemmeafgivning.

Perioden fra lørdag den 13. marts 2004 til mandag den 10. maj 2004

Kommunalbestyrelsen (folkeregisteret) udleverer eller sender underretning og ansøgningsskema til personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i EU, herunder i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, og som vil være fyldt 18 år senest på valgdagen, og som ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, og som inden for perioden fra og med lørdag den 13. marts 2004 til og med mandag den 10. maj 2004

1) anmelder flytning til folkeregistret for en flytning til Danmark, der er foretaget inden lørdag den 13. marts 2004, eller er flyttet til Danmark og har anmeldt flytningen til folkeregistret eller

2) har erhvervet statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i EU, herunder i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien, eller Slovakiet eller

3) har fået ophævet værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

8 uger før valgdagen – søndag den 18. april 2004

1) - kl. 12. Sidste frist for anmeldelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af nye partier til deltagelse i Europa-Parlamentsvalget søndag den 13. juni 2004.

2) Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsender denne dag eller snarest muligt derefter til brug for brevstemmeafgivningen en endelig fortegnelse over de partier, der er opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg.

6 uger før valgdagen – søndag den 2. maj 2004

1) Partier, der er opstillingsberettiget i kraft af repræsentation i Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, skal denne dag opfylde betingelserne herfor.

2) Tidligste frist for indlevering af kandidatlister til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

3) Tidligste frist for indlevering af anmeldelser om valgforbund til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Dagen efter 5 uger før valgdagen - mandag den 10. maj 2004

1) Sidste frist for indgivelse af ansøgning til folkeregistret i Københavns Kommune om optagelse på en særlig valgliste i Københavns Kommune af EU-bosatte.

2) Sidste frist for indgivelse af ansøgning til folkeregistret i den kommune, hvor ansøgeren er tilmeldt folkeregistret, om optagelse på valglisten af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i EU, herunder i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, som senest mandag 3. maj 2004 1) er flyttet til Danmark og senest denne dag har anmeldt flytningen til folkeregistret og 2) senest denne dag har erhvervet statsborgerskab i en af de nævnte stater og 3) senest denne dag har fået ophævet et eventuelt værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

4 uger før valgdagen – søndag den 16. maj 2004

1) - kl. 12. Sidste frist for indlevering af kandidatlister til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

2) - kl. 12. Sidste frist for tilbagetrækning af kandidatlister over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

3) - kl. 12. Sidste frist for indlevering af anmeldelser om valgforbund til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

4) Kandidater til valget skal opfylde valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen denne dag.

5) Tidligste frist for indgivelse af anmodning til folkeregistret i opholdskommunen om at brevstemme i hjemmet.

6) Sidste frist for kommunalbestyrelsens valg af medlemmer til valgbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal vælge valgstyrere og tilforordnede vælgere i passende tid forud for valgdagen.

Kommunalbestyrelsen indrykker – på et passende tidspunkt i forhold til påbegyndelsen af brevstemmeafgivning i vælgerens hjem – annoncer i de stedlige dagblade eller lokalaviser om brevstemmeafgivning.

Snarest muligt efter 4 uger før valgdagen - søndag den 16. maj 2004

1) Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvilke af kandidatlisterne der har indgået valgforbund.

2) Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsender til valgbestyrelserne og til brug for brevstemmeafgivningen fortegnelser over de godkendte kandidatlister, herunder navnene på de godkendte kandidater, de tildelte bogstavbetegnelser og de anmeldte valgforbund.

Dagen efter 4 uger før valgdagen - mandag den 17. maj 2004

Sidste frist for indgivelse af ansøgning til folkeregistret i den kommune, hvor ansøgeren er tilmeldt folkeregistret, om optagelse på valglisten af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i EU, herunder i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, som inden for perioden fra og med tirsdag den 4. maj 2004 til og med mandag den 10. maj 2004 1) har anmeldt flytning til folkeregistret for en flytning til Danmark, der er foretaget senest mandag den 3. maj 2004, eller 2) er flyttet til Danmark og har anmeldt flytningen til folkeregistret eller 3) har erhvervet statsborgerskab i en af de nævnte stater eller 4) har fået ophævet værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

3 uger før valgdagen – søndag den 23. maj 2004

Brevstemmeafgivning på sygehuse, plejehjem m.v. og i ældreboliger, i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, i vælgerens hjem, på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, samt på danske havanlæg på dansk område kan begynde.

16 dage før valgdagen - fredag den 28. maj 2004

1) Sidste frist for indgivelse af ansøgning til folkeregistret i den kommune, hvor ansøgeren er tilmeldt folkeregistret, om optagelse på valglisten af personer, der hidtil har haft dansk indfødsret, men som i perioden fra og med tirsdag den 11. maj 2004 til og med fredag den 28. maj 2004 har ændret status til at være statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU, herunder i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet.

2) Sidste frist for statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i EU, herunder i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, til med virkning for Europa-Parlamentsvalget i 2004 at indgive anmodning til folkeregistret i den kommune, hvor vedkommende er tilmeldt folkeregistret, om at blive slettet af valglisten.

3) Sidste frist for kommunalbestyrelsens afgørelser om optagelse på valglisten af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i EU, herunder i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet.

4) Sidste frist for Københavns Kommunes afgørelser om optagelse af EU-bosatte på en særlig valgliste i Københavns Kommune.

5) Skæringsdato for optagelse af tilflyttere fra en anden kommune på valglisten.

6) Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetninger til CPR af anmeldelser om flytning, herunder tilflytning fra Færøerne, Grønland eller udlandet, iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret, fortabelse af statsborgerskab i et EU-land uden erhvervelse af statsborgerskab i et andet EU-land samt dødsfald til brug for den maskinelle udskrivning af en valgliste over de vælgere, der denne dag er tilmeldt folkeregistret i kommunen.

7) Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetninger til CPR af de afgørelser om optagelse på valglisten, der er nævnt ovenfor under 3) og 4), samt af de anmodninger om at blive slettet af valglisten, der er nævnt ovenfor under 2), til brug for den maskinelle udskrivning af valglisten.

8) Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetninger til CPR af afgørelser om optagelse på valglisten af personer, der har valgret til Folketinget uanset udlandsophold, til brug for den maskinelle udskrivning af valglisten.

9) Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder (valgdistrikter) til CPR´s vejregister.

10) Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringer vedrørende afstemningssteder til Kommunedata A/S.

15 dage før valgdagen – lørdag den 29. maj 2004

Skæringsdato for optagelse af tilflyttere fra Færøerne og Grønland samt udlandet på valglisten. Personer, der har valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet, kan kun optages på valglisten, såfremt vedkommende kommunalbestyrelse eller Valgretsnævnet har truffet beslutning herom senest denne dag.

12 dage før valgdagen – tirsdag den 1. juni 2004

– kl. 18. Sidste frist for indgivelse af anmodning til folkeregistret i opholdskommunen om at brevstemme i hjemmet.

10 dage før valgdagen – torsdag den 3. juni 2004

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekendtgør senest denne dag i landets dagblade dag og tid for afstemningen, og at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, samt at indsigelser vedrørende manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.

8 dage før valgdagen – lørdag den 5. juni 2004

Maskinelt udskrevne valglister skal være kommunalbestyrelsen i hænde. Maskinelt udskrevne valgkort skal ligeledes være kommunalbestyrelsen i hænde, såfremt kommunalbestyrelsen og ikke Kommunedata A/S afleverer disse til postbesørgelse.

7 dage før valgdagen – søndag den 6. juni 2004

Maskinelt udskrevne valgkort skal være afleveret til postbesørgelse enten af kommunalbestyrelsen eller af Kommunedata A/S.

5 dage før valgdagen – tirsdag den 8. juni 2004

Maskinelt udskrevne valgkort skal være vælgerne i hænde.

Næstsidste søgnedag før valgdagen – fredag den 11. juni 2004

Sidste dag for brevstemmeafgivning i Danmark, herunder på danske havanlæg på dansk område.

Dagen før valgdagen – lørdag den 12. juni 2004

Valgstyrernes undersøgelse af, om brevstemmer kan komme i betragtning, kan begynde og skal senest være foretaget inden afstemningens begyndelse på valgdagen.

Brevstemmer skal for at kunne komme i betragtning være modtaget af valgstyrerne inden afstemningens begyndelse.

Valgbestyrelsen skal aflevere stemmesedler og opslag til kommunalbestyrelserne i god tid inden afstemningens begyndelse.

Valgdagen – søndag den 13. juni 2004

Afstemning kl. 9-20. Stemmeoptælling på afstemningsstederne umiddelbart efter afstemningens afslutning. Indberetning af resultatet til valgbestyrelsen og til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Dagen efter valgdagen - mandag den 14. juni 2004

Kommunalbestyrelsen sørger for, at stemmematerialet er til stede ved fintællingen.

Valgbestyrelsen foretager fintælling for hele opstillingskredsen, indberetter resultatet heraf til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og afsender samme dag attesteret kopi af valgbogen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Ugedagen efter valgdagen – søndag den 20. juni 2004

Sidste frist for indgivelse af klager over valget. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Når Folketinget endeligt har afgjort eventuelle klager over valget, tilintetgøres stemmesedler, valglister og valgkort samt brevstemmemateriale.

4. Valgret, valglister og valgkort

4.1. Valgret

Europa-Parlamentsvalgloven indeholder i § 3 følgende bestemmelse om valgret til Europa-Parlamentet

»§ 3. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen

1) har valgret til Folketinget eller

2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller

3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

Stk. 2. Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.«

4.1.1. Ad § 3, stk. 1, nr. 1. (Folketingsvælgere)

Valgret til Folketinget tilkommer ifølge folketingsvalglovens § 1, jf. § 2, enhver, der

– har dansk indfødsret,

– er fyldt 18 år og

– har fast bopæl i riget.

Personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, har dog ikke valgret. (Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, blev tidligere betegnet umyndiggjorte).

Personer, der er under andre former for værgemål, jf. værgemålsloven, fortaber ikke deres valgret.

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 1. Personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget i valgretsmæssig henseende. Tilsvarende gælder, under visse betingelser, for ægtefæller, registrerede partnere og samlevere til personer, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 3.

Se om optagelse på valglisten afsnit 4.2.1. og 4.2.2.1.

4.1.2. Ad § 3, stk. 1, nr. 2. (Danskere, bosat i et andet EU-land)

Personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i EU, og som på valgdagen er fyldt 18 år, har valgret til Europa-Parlamentet i Danmark. Personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, har dog ikke valgret.

Bopælskravet anses for opfyldt, såfremt man i forbindelse med flytning til udlandet er frameldt folkeregistret i Danmark og har taget ophold i en af de øvrige medlemsstater i EU, herunder i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, på en måde, der ikke er rent midlertidig (ferie, gennemrejse og lignende).

Se om optagelse på valglisten afsnit 4.2.2.2.

4.1.3. Ad § 3, stk. 1, nr. 3. (Herboende EU-borgere)

Herboende statsborgere fra en af de øvrige medlemsstater i EU, herunder fra Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, har valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, såfremt de pågældende på valgdagen er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark. Personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, har dog ikke valgret.

Bopælskravet anses for opfyldt, såfremt man er tilmeldt et folkeregister i Danmark.

Se om optagelse på valglisten afsnit 4.2.1. og 4.2.2.3.

4.2. Generelt om optagelse på valglisten

Ingen kan udøve valgret, dvs. have ret til at afgive stemme, uden at være optaget på valglisten, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 4.

Kommunalbestyrelsen skal i de år, hvor valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet afholdes, udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 1.

4.2.1. Automatisk optagelse på valglisten

Vælgere, der har valgret til Folketinget, og som er tilmeldt et folkeregister her i landet, optages automatisk, dvs. uden at indgive anmodning herom, på valglisten til Europa-Parlamentsvalg. Optagelse på valglisten sker i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret på skæringsdatoen for optagelse af tilflyttere på valglisten, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 2, 1. pkt. Reglerne om automatisk optagelse på valglisten omfatter enhver vælger, der efter CPR-lovgivningens regler herom er bopælsregistreret her i landet.

Det gælder også vælgere, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 1, samt under visse betingelser deres ægtefæller, registrerede partnere og samlevere, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 3, såfremt de har taget ophold i udlandet i forbindelse med den beordrede tjeneste fra og med den 1. juli 2000, hvor de efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, ikke registreres som udrejst, jf. CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6. Det gælder endvidere vælgere, der i øvrigt er registreret under vejkoder større end 9900, jf. § 11 i cirkulære nr. 80 af 6. juni 2000 om folkeregistrering m.v. (se dog afsnit 4.11. neden for om udsendelse af valgkort). Vælgere, der er registreret som forsvundet, jf. § 6, stk. 5, i CPR-loven, optages ikke på valglisten.

Herboende EU-borgere, der var optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i 1999, optages endvidere automatisk på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i 2004, såfremt de pågældende siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark og ikke har anmodet om at blive slettet af valglisten og fortsat opfylder betingelserne for at have valgret, jf. afsnit 4.1.3., jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 2. Optagelse på valglisten sker i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret på skæringsdatoen for optagelse på valglisten af vælgere, der tilflytter fra en anden kommune.

Skæringsdatoen for optagelse af tilflyttere til en kommune på valglisten er ved Europa-Parlamentsvalg 15.-dagen før valgdagen. Dette gælder – i modsætning til folketingsvalg – også ved tilflytninger fra Færøerne og Grønland. For vælgere, der flytter inden for kommunen, er skæringsdatoen for optagelse på valglisten under den nye bopæl ligeledes 15.-dagen før valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 3. Hvis 15.-dagen før valgdagen er en lørdag eller søndag – hvilket er tilfældet ved Europa-Parlamentsvalget søndag den 13. juni 2004 – fremrykkes skæringsdatoen til den umiddelbart forudgående søgnedag, som ikke er en lørdag, for så vidt angår vælgere, der tilflytter fra en anden kommune, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 2 og stk. 7, eller som flytter inden for kommunen, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 3 og stk. 7.

Ved Europa-Parlamentsvalget søndag den 13. juni 2004 er skæringsdatoen for optagelse på valglisten af vælgere, der tilflytter fra en anden kommune eller som flytter inden for kommunen , således 16.- dagen før valgdagen, dvs. fredag den 28. maj 2004. Det betyder, at kommunalbestyrelsen på valglisten under den aktuelle bopæl skal optage de vælgere, der senest fredag den 28. maj 2004 er flyttet til kommunen fra en anden kommune eller er flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, og § 14 a, stk. 2, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, jf. stk. 7. Vælgere, der senere end fredag den 28. maj 2004 er flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, og § 14 a, stk. 2, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 4, jf. stk. 7.

For vælgere, der tilflytter fra Færøerne, Grønland eller udlandet , er skæringsdatoen for optagelse på valglisten 15.-dagen før valgdagen, dvs. lørdag den 29. maj 2004. Det betyder, at kommunalbestyrelsen på valglisten under den aktuelle bopæl skal optage de vælgere, der senest lørdag den 29. maj 2004 er flyttet til kommunen fra Færøerne, Grønland eller udlandet, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 2. pkt., jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 7.

4.2.2. Optagelse på valglisten efter anmodning

Alle andre vælgere end dem, der er nævnt ovenfor i afsnit 4.2.1., optages kun på valglisten, såfremt de har fremsat anmodning herom. De nærmere regler herom er fastsat i de nedenfor i afsnit 4.2.2.1.- 4.2.2.3. nævnte bekendtgørelser med tilhørende vejledning henholdsvis meddelelse udsendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvortil der henvises.

4.2.2.1. Folketingsvælgere, der (midlertidigt) opholder sig i udlandet

Reglerne om optagelse på valglisten af personer, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, og som er registreret i CPR som udrejst, er fastsat i folketingsvalglovens §§ 16 og 17 og § 18, stk. 6, og bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2001 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, med tilhørende vejledning nr. 134 af 4. juni 2001 om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.

Vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, optages kun på valglisten, hvis de har anmodet herom, og der senest 15.-dagen før valgdagen, dvs. senest lørdag den 29. maj 2004, er truffet afgørelse om optagelse på valglisten enten af kommunalbestyrelsen eller af Valgretsnævnet. Optagelse på valglisten sker i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret. For vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, og som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt folkeregistret i en kommune på Færøerne eller i Grønland, sker optagelse på valglisten ligeledes i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 1.

Ansøgninger om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, og som er registreret i CPR som udrejst, skal indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune i Danmark, hvor vælgeren sidst har været tilmeldt folkeregistret, idet den pågældende i givet fald skal optages på valglisten i denne kommune, jf. ovenfor.

Skæringsdatoen for optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, er som nævnt lørdag den 29. maj 2004. Det betyder, at afgørelse om optagelse på valglisten skal være truffet senest lørdag den 29. maj 2004, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt., jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 6.

Ansøgninger om optagelse på valglisten skal behandles løbende. Kommunalbestyrelsen skal endvidere, så vidt det overhovedet er muligt, sikre, at indkomne ansøgninger kan blive behandlet senest lørdag den 29. maj 2004. Ansøgninger, der er modtaget senest fredag den 28. maj 2004, skal dog så vidt muligt behandles senest denne dag.

Ansøgninger om optagelse på valglisten, herunder ansøgninger om fornyet optagelse, som kommunalbestyrelsen modtager senest lørdag den 29. maj 2004, skal derfor behandles straks efter modtagelsen, herunder eventuelt straks videresendes til Valgretsnævnet. Videresendelsen kan om fornødent ske pr. telefax (33 92 36 25). Såfremt der er tale om en ansøgning om fornyet optagelse på valglisten indgivet inden 2-årsperiodens udløb, kan behandlingen af en ansøgning dog sættes i bero til efter valget, jf. nedenfor i afsnit 4.6.3. under 1) og 2).

Afgørelser om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, skal i det omfang, det overhovedet er muligt, indberettes til CPR senest fredag den 28. maj 2004 til brug for den maskinelle udarbejdelse af valglister. Se herom nærmere afsnit 4.4.

Det bemærkes, at afslag på ansøgninger om optagelse på valglisten, herunder om fornyet optagelse, alene kan gives af Valgretsnævnet (medmindre afslaget er begrundet i, at den pågældende ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, bortset fra bopælsbetingelsen).

Vælgere, der senere end lørdag den 29. maj 2004 indgiver anmodning om optagelse på valglisten, kan ikke optages (eller eventuelt forblive optaget) på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004, uanset om anmodningen indgives i forbindelse med anmeldelse af flytning til udlandet.

4.2.2.2. Danskere bosat i et andet EU-land

Reglerne om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 af personer med dansk indfødsret bosat i et andet EU-land er fastsat i bekendtgørelse nr. 998 af 10. december 2003 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. Disse regler administreres af Københavns Kommune.

Personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i EU, kan efter ansøgning optages på en særlig valgliste i Københavns Kommune. Ansøgning skal indgives på et særligt ansøgningsskema til Københavns Kommune. Ansøgningen skal være Københavns Kommune i hænde senest mandag den 10. maj 2004.

Afgørelse om optagelse på den særlige valgliste af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i EU, herunder i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, skal træffes senest fredag den 28. maj 2004.

Afgørelse om optagelse på valglisten skal indberettes til CPR senest fredag den 28. maj 2004 af Københavns Kommune.

Via CPR kontrolleres, hvorvidt en vælger, der er optaget på den særlige valgliste i Københavns Kommune, tillige - i medfør af reglerne om udlandsdanskeres valgret i folketingsvalglovens § 2, jf. § 16 - er optaget på valglisten i den kommune, hvor vælgeren sidst har været tilmeldt folkeregistret. Hvis det viser sig at være tilfældet, bliver vælgeren slettet af den særlige valgliste i Københavns Kommune og forbliver stående på valglisten i den kommune, hvor den pågældende sidst har været tilmeldt folkeregistret.

Modtager Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra et af de andre EU-lande underretning om, at en person med dansk indfødsret, der har fast bopæl i et andet EU-land og er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i en af de øvrige medlemsstater i EU, skal vedkommende slettes af valglisten, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 4. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som træffer afgørelse om og sørger for sletning af valglisten, jf. bekendtgørelse nr. 79 af 31. januar 1994 om slettelse af valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret, der er optaget på valglisten i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. Disse regler om slettelse af valglisten gælder ikke blot vælgere, der har valgret i medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, men også for vælgere, der har valgret i medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.10. nedenfor.

4.2.2.3. EU-borgere med fast bopæl i Danmark

Regler om optagelse på valglisten af herboende EU-borgere er fastsat i bekendtgørelse nr. 51 af 2. februar 2004 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. Der er endvidere den 11. marts 2004 udsendt en meddelelse til alle kommunalbestyrelser om behandling af ansøgninger om optagelse af herboende EU-borgere på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004.

Statsborgere fra de øvrige medlemsstater i EU, som har fast bopæl i Danmark, kan efter ansøgning optages på valglisten. Ansøgning skal indgives på et særligt ansøgningsskema til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren er tilmeldt folkeregistret.

Herboende EU-borgere, der var optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i 1999, optages dog automatisk på valglisten, jf. ovenfor i afsnit 4.2.1, såfremt de pågældende siden da uafbrudt har haft bopæl i Danmark og ikke har anmodet om at blive slettet af valglisten.

Ansøgning skal være indgivet senest mandag den 10. maj 2004, idet ansøgningsfristen i særlige tilfælde dog er mandag den 17. maj 2004, jf. oversigten over tidsfrister ved Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 gengivet i afsnit 3.

Afgørelse om optagelse på valglisten af herboende statsborgere fra en af de øvrige medlemsstater i EU, herunder fra Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, skal træffes senest fredag den 28. maj 2004. Dette er en betingelse for, at vælgeren kan optages på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i 2004.

Afgørelse om optagelse på valglisten skal indberettes til CPR af vedkommende kommunalbestyrelse senest den 28. maj 2004.

Herboende EU-borgere, der er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, skal slettes af valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004, hvis vedkommende senest fredag den 28. maj 2004 indgiver skriftlig anmodning til kommunalbestyrelsen om at blive slettet af valglisten. Vedkommende kommunalbestyrelse skal foretage indberetning heraf til CPR senest fredag den 28. maj 2004. Indgives anmodning om sletning senere, skal sletningen af valglisten først ske med virkning for næstfølgende valg til Europa-Parlamentet.

4.3. Indberetninger af ændringer vedrørende afstemningsområder og afstemningssteder

Den valgliste, kommunalbestyrelsen skal udarbejde over vælgerne i kommunen, skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. For hvert afstemningsområde er der ét afstemningssted, hvorom oplysning skal påføres de valgkort, som kommunalbestyrelsen udsender til vælgerne, jf. afsnit 4.11. nedenfor.

Kommunalbestyrelsen skal løbende indberette ændringer i afstemningsområder (valgdistrikter) til CPR´s vejregister og ændringer i afstemningssteder til Kommunedata A/S. Ændringer vedrørende afstemningsområder (valgdistrikter) og afstemningssteder skal være indberettet senest fredag den 28. maj 2004 til CPR´s vejregister henholdsvis Kommunedata A/S .

4.4. Maskinel udarbejdelse af valglister

Valglisterne udarbejdes maskinelt på grundlag af oplysningerne i CPR med de ændringer, som kommunens folkeregister har modtaget til og med 16.-dagen før valgdagen, dvs. fredag den 28. maj 2004.

Med henblik på den maskinelle udarbejdelse af valglister skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) foretage indberetning til CPR om

1) alle flytninger, som folkeregistret har modtaget meddelelse om til og med fredag den 28. maj 2004, og hvor flyttedatoen ligger før eller er lig med fredag den 28. maj 2004,

2) meddelelser om erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret eller om fortabelse af statsborgerskab i et EU-land uden erhvervelse af statsborgerskab i et andet EU-land, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 28. maj 2004,

3) meddelelser om iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 28. maj 2004,

4) meddelelser om dødsfald, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 28. maj 2004,

5) optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, og for hvilke kommunalbestyrelsen senest fredag den 28. maj 2004 har truffet afgørelse om optagelse på valglisten, eller for hvilke kommunalbestyrelsen senest denne dag fra Valgretsnævnet (skriftligt eller telefonisk) har fået meddelelse om, at de pågældende er optaget på valglisten. Afgørelser om optagelse på valglisten af vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, som umiddelbart inden udsendelse til tjeneste uden for riget var tilmeldt et folkeregister i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal ikke indberettes til CPR, og sådanne vælgere skal derfor af kommunalbestyrelsen optages manuelt på valglisten, jf. afsnit 4.6.3.,

6) optagelse på valglisten af vælgere, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som optages på valglisten efter ansøgning, dvs. herboende EU-borgere, der ikke var optaget på valglisten til valget i 1999 eller ikke i øvrigt opfylder betingelserne for automatisk at blive optaget på valglisten, jf. afsnit 4.2.1., samt

7) slettelse af valglisten af EU-borgere efter anmodning herom.

Kommunalbestyrelsen (folkeregistret) i Københavns Kommune skal endvidere senest fredag den 28. maj 2004 foretage indberetning til CPR om optagelse af EU-bosatte på en særlig valgliste i Københavns Kommune.

Kommunalbestyrelserne (folkeregistrene) skal foretage indberetningerne senest fredag den 28. maj 2004. Det betyder, at meddelelser modtaget fredag den 28. maj 2004 henholdsvis afgørelser truffet fredag den 28. maj 2004 eller anmodninger om slettelse modtaget fredag den 28. maj 2004 skal indberettes samme dag. Det forudsættes, at kommunalbestyrelserne (folkeregistrene) kontrollerer meddelelsernes rigtighed på sædvanlig måde. Endvidere forudsættes, at de almindelige betingelser fastsat i CPR-loven for indberetning til CPR, herunder af en flytning, i øvrigt er opfyldt. Om de særlige betingelser for at registrere en tilflytning fra et andet nordisk land eller Færøerne henholdsvis for at registrere en person som udrejst til et andet nordisk land eller Færøerne henvises til CPR-lovens § 19 henholdsvis § 25. En anmeldt tilflytning, der ikke opfylder betingelserne for registrering i CPR, vil heller ikke kunne danne grundlag for optagelse på valglisten, jf. dog nedenfor i afsnit 4.6.2.om manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der tilflytter fra et andet nordisk land eller Færøerne uden at aflevere internordiske flyttepapirer som fastsat i CPR-lovens § 19, stk. 1.

Ifølge den tidsplan, der gælder for udtræk fra CPR til brug for fremstilling af valglister og valgkort, udsendelse af materiale til kommunerne m.v., skal den maskinelt udskrevne valgliste være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8.-dagen før valgdagen, dvs. senest lørdag den 5. juni 2004.

Opmærksomheden henledes på, at kommunalbestyrelsen efter CPR-lovgivningen ikke har adgang til at udlevere valglisten, herunder fortegnelser over førstegangsvælgere, til politiske partier m.v.

4.5. Manuel berigtigelse af valglisten som følge af mangler m.v. vedrørende indberetning til CPR

Konstateres det, at en indberetning til CPR, som kommunalbestyrelsen (folkeregistret) burde have foretaget senest fredag den 28. maj 2004, jf. ovenfor i afsnit 4.4., ikke er foretaget, skal de pågældende vælgere manuelt optages på eller slettes af valglisten. Ved flytning mellem to kommuner må tilflytningskommunen rette henvendelse til fraflytningskommunen herom, således at den pågældende manuelt kan slettes af valglisten i fraflytningskommunen.

Dette gælder også, hvis der efter fristen for indberetning til CPR, men dog senest på valgdagen, fremkommer oplysninger, der gør, at en indberetning til CPR nu skal foretages. Såfremt en flytning til en kommune ikke er indberettet til CPR senest fredag den 28. maj 2004 på grund af manglende logiværterklæring eller lignende, skal den pågældende vælger således optages manuelt på valglisten i tilflytningskommunen, når logiværterklæring, som bekræfter, at vælgeren er flyttet til adressen m.v., foreligger efter fredag den 28. maj 2004, dog senest på valgdagen. Fraflytningskommunen skal i disse tilfælde – medmindre der er tale om tilflytning fra udlandet – underrettes med henblik på slettelse af valglisten dér. Det forudsættes herved, at folkeregistret har modtaget meddelelse om flytningen senest fredag den 28. maj 2004, og at flyttedatoen ligger før eller er lig med fredag den 28. maj 2004.

Endvidere gælder, at såfremt kommunalbestyrelsens (folkeregistrets) afgørelse om, at en anmeldt tilflytning til en kommune ikke opfylder betingelserne for registrering i CPR - og den pågældende derfor ikke er optaget på den maskinelt udskrevne valgliste over kommunens vælgere - ændres af folkeregistret selv eller af Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter fredag den 28. maj 2004, men dog senest på valgdagen, skal den pågældende vælger optages manuelt på valglisten. Fraflytningskommunen skal i disse tilfælde - medmindre der er tale om tilflytning fra udlandet - underrettes med henblik på slettelse af valglisten dér. Det forudsættes herved, at folkeregistret har modtaget meddelelse om flytningen senest fredag den 28. maj 2004, og at flyttedatoen ligger før eller er lig med denne dag.

Manuel berigtigelse af valglisten som følge af mangler m.v. vedrørende indberetning til CPR vil endvidere f.eks. skulle ske, såfremt en afgørelse om optagelse af en EU-bosat person med dansk indfødsret eller en herboende EU-borger på valglisten, som nævnt i afsnit 4.1.2. eller 4.1.3. ved en fejl ikke er indberettet til CPR senest fredag den 28. maj 2004.

4.6. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt

4.6.1. Manuel optagelse af visse vælgere, der er flyttet til kommunen senest lørdag den 29. maj 2004, og som senest denne dato har anmeldt flytningen til folkeregistret

Skæringsdatoen for optagelse af på den maskinelt udskrevne valgliste er 16.-dagen før valgdagen, dvs. fredag den 28. maj 2004, svarende til skæringsdatoen for optagelse på valglisten af vælgere, der tilflytter fra en anden kommune, eller som flytter inden for kommunen. For tilflyttere fra udlandet samt Færøerne og Grønland er skæringsdatoen for optagelse på valglisten imidlertid 15.-dagen før valgdagen, dvs. lørdag den 29. maj 2004. Som følge heraf, skal vælgere, der

1) senest fredag den 28. maj 2004 har anmeldt flytning til kommunen fra udlandet, Færøerne eller Grønland pr. lørdag den 29. maj 2004, eller

2) lørdag den 29. maj 2004 indgiver anmeldelse om flytning til kommunen fra udlandet eller Færøerne eller Grønland pr. lørdag den 29. maj 2004 eller tidligere,

optages manuelt på valglisten.

De anmeldelser, der er nævnt under 2), kan være indgivet ved nedlæggelse af anmeldelserne i kommunens brevkasse fredag aften den 28. maj 2004 eller i løbet af lørdag den 29. maj 2004 eller – om lørdagen – være fremkommet pr. post eller eventuelt ved personlig henvendelse i kommunens folkeregister, såfremt folkeregistret denne lørdag holder åbent for brevstemmeafgivning. Det henstilles, at kommunen afhenter post på posthuset lørdag den 29. maj 2004 med henblik på at konstatere, om der i posten måtte være anmeldelser om tilflytning fra udlandet, Færøerne eller Grønland (eller ansøgninger om optagelse på valglisten af vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2, jf. nedenfor i afsnit 4.6.3.).

Vælgere, hvis anmeldelse om flytning til kommunen først fremkommer senere end lørdag den 29. maj 2004, skal ikke optages på valglisten, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.9.

4.6.2. Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der tilflytter fra et andet nordisk land eller Færøerne uden at aflevere internordiske flyttepapirer

Vælgere, der er flyttet til kommunen fra et andet nordisk land eller Færøerne senest 15.-dagen før valgdagen, dvs. senest lørdag den 29. maj 2004, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, men som ikke som fastsat i CPR-lovens § 19, stk. 1, jf. § 23, stk. 2, har afleveret internordiske flyttepapirer, skal optages manuelt på valglisten. Forinden optagelsen på valglisten kan de pågældende om fornødent afkræves dokumentation for, at de har dansk indfødsret og opfylder aldersbetingelsen for valgret.

Vælgere, der tilflytter fra Grønland, skal ikke aflevere internordiske flyttepapirer, jf. CPR-lovens § 19, stk. 1, og § 23, stk. 2, hvorfor der af den grund ikke kan opstå spørgsmål om, hvorvidt tilflyttere fra Grønland eventuelt skal optages manuelt på valglisten. Der kan derimod være tale om, at de skal optages manuelt på valglisten i medfør af de i afsnit 4.5. eller 4.6.1. nævnte regler).

4.6.3. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2

Vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, skal optages på valglisten, hvis de har ansøgt herom, og der er truffet afgørelse herom senest 15.-dagen før valgdagen, dvs. senest lørdag den 29. maj 2004.

Vælgere, hvis ansøgning er blevet imødekommet lørdag den 29. maj 2004, skal optages manuelt på valglisten. Vælgere, hvis ansøgning om optagelse på valglisten er blevet imødekommet senest fredag den 28. maj 2004, optages om udgangspunkt på den maskinelt udskrevne valgliste på baggrund af folkeregistrets indberetning til CPR af afgørelser om optagelse på valglisten, jf. afsnit 4.4. ovenfor.

Vælgere, hvis ansøgning om optagelse på valglisten er blevet imødekommet senest fredag den 28. maj 2004, skal dog optages manuelt på valglisten (eller forblive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste), såfremt fraflytningsdatoen til udlandet ligger senere end fredag den 28. maj 2004.

Såfremt kommunalbestyrelsen eller Valgretsnævnet har truffet afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, og som umiddelbart inden udsendelse til tjeneste uden for riget var tilmeldt et folkeregister i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at den pågældende vælger optages manuelt på valglisten. Det skyldes, at sådanne afgørelser ikke skal indberettes til CPR, hvorfor de pågældende vælgere ikke vil blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Manuel optagelse på valglisten skal dog kun finde sted, såfremt afgørelsen om optagelse er truffet senest lørdag den 29. maj 2004, og afgørelsen herom fortsat har gyldighed på valgdagen. Der henvises herved til § 13, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2001 om optagelse på valglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Da disse vælgere skal optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret, påhviler pligten til at sørge for manuel optagelse på valglisten kommunalbestyrelsen i denne kommune.

Afgørelser om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, og som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt et folkeregister på Færøerne, skal på sædvanlig måde indberettes til CPR, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 13, stk. 2. Sådanne vælgere vil derfor også på sædvanlig måde blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste.

Såfremt en vælger, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2, og hvorom der tidligere er truffet afgørelse om optagelse på valglisten, har indgivet ansøgning om fornyet optagelse på valglisten inden 2-årsperiodens udløb, gælder følgende

1) Hvis 2-årsperioden udløber på valgdagen eller senere, vil den pågældende blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efter valget.

2) Hvis 2-årsperioden udløber før valgdagen, og afgørelse om fornyet optagelse ikke er truffet senest fredag den 28. maj 2004, vil den pågældende ikke blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Den pågældende skal derfor optages manuelt på valglisten . Dette er en følge af, at 2-årsperioden forlænges, indtil der er truffet afgørelse, såfremt anmodning om fornyet optagelse indgives inden 2-års periodens udløb, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 3. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efter valget.

4.6.4. Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der erhverver dansk indfødsret, eller for hvem værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ophæves senere end fredag den 28. maj 2004

Personer, der erhverver dansk indfødsret senere end fredag den 28. maj 2004, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten.

Personer, der har været under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, men hvis værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ophæves senere end fredag den 28. maj 2004, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten.

Disse berigtigelser af valglisten i form af manuel optagelse på valglisten skal foretages til og med valgdagen for de meddelelser, der modtages i kommunens folkeregister til og med valgdagen.

4.7. Manuel slettelse af valglisten i øvrigt

Ved modtagelse af henvendelse fra tilflytningskommunen om manuel optagelse af tilflyttende vælgere på valglisten, jf. ovenfor i afsnit 4.5., skal fraflytningskommunen manuelt slette de pågældende vælgere af valglisten.

Vælgere, som senest fredag den 28. maj 2004 har anmeldt flytning til udlandet eller til Færøerne eller Grønland pr. en dato, der ligger i perioden fra og med lørdag den 29. maj 2004 til og med valgdagen, skal slettes manuelt af valglisten, jf. dog nedenfor.

Ved meddelelser, som modtages i kommunens folkeregister senere end fredag den 28. maj 2004, om fraflytning til udlandet eller til Færøerne eller Grønland pr. en dato, der ligger før eller er lig med valgdagen, skal den pågældende vælger slettes manuelt af valglisten, jf. dog nedenfor.

En vælger, herunder en EU-borger, der er optaget på valglisten, som fraflytter til Færøerne eller et andet nordisk land, skal dog først slettes af valglisten, når folkeregistret har modtaget underretning om, at den pågældende senest på valgdagen er optaget i folkeregistret på Færøerne henholdsvis i et andet nordisk land, jf. CPR-lovens § 25, stk. 2.

Ved meddelelser om dødsfald, iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, fortabelse af dansk indfødsret eller om fortabelse af statsborgerskab i et af EU-landene uden erhvervelse af statsborgerskab i et andet EU-land, som modtages i kommunens folkeregister senere end fredag den 28. maj 2004, skal den pågældende vælger, herunder en EU-borger, der er optaget på valglisten, ligeledes manuelt slettes af valglisten.

Disse berigtigelser af valglisten i form af slettelse af valglisten foretages til og med valgdagen for de meddelelser, der modtages i kommunens folkeregister til og med valgdagen.

4.8. Særligt om flytning mellem kommuner eller inden for en kommune senere end fredag den 28. maj 2004

Vælgere, herunder EU-borgere, der er optaget på valglisten, hvis flyttedato ligger senere end fredag den 28. maj 2004, eller som anmelder flytning senere end denne dato fra en anden kommune , skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 4, jf. stk. 7.

Det henstilles, at folkeregistret til disse vælgere udleverer eller tilsender skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved fremmøde på valgdagen på afstemningsstedet i den hidtidige bopælskommune eller ved at afgive brevstemme, der stiles til kommunalbestyrelsen i den hidtidige bopælskommune. I den forbindelse henstilles det, at der gives oplysning om sidste frist for brevstemmeafgivning.

Ved flytninger inden for kommunen senere end fredag den 28. maj 2004 forbliver vælgeren optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 4. jf. stk. 7. Det henstilles, at folkeregistret til disse vælgere udleverer eller tilsender skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved fremmøde på valgdagen på afstemningsstedet for den hidtidige bopæl eller ved at afgive brevstemme, der stiles til kommunalbestyrelsen i kommunen. I den forbindelse henstilles det, at der gives oplysning om sidste frist for brevstemmeafgivning.

4.9. Særligt om tilflytning fra udlandet m.v. senere end lørdag den 29. maj 2004

Vælgere, der tilflytter eller anmelder tilflytning til kommunen fra udlandet, Færøerne eller Grønland senere end lørdag den 29. maj 2004, kan ikke optages på valglisten.

Vælgere, der er optaget på valglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, jf. § 16, og som tilflytter eller anmelder tilflytning fra udlandet senere end lørdag den 29. maj 2004, skal forblive optaget på valglisten i medfør af folketingsvalglovens § 16.

4.10. Særligt om manuel sletning af valglisten af danskere optaget på valglisten i et andet EU-land

Såfremt en person med dansk indfødsret, der er optaget på valglisten i en af de øvrige medlemsstater i EU, manuelt skal slettes af valglisten, jf. herom afsnit 4.2.2.2., vil kommunalbestyrelsen (folkeregistret) modtage underretning herom fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 79 af 31. januar 1994 om slettelse af valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret, der er optaget på valglisten i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.

4.11. Udsendelse af valgkort

Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere i kommunen, der er optaget på valglisten og tilmeldt folkeregistret, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 15, stk. 1, 1. pkt.

Til vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, udsendes ikke valgkort, uanset om kommunalbestyrelsen eller Valgretsnævnet har truffet afgørelse om optagelse på valglisten. Til vælgere, der er registreret under vejkoder højere end 9900, skal endvidere ikke udsendes valgkort. Til de sidstnævnte udleveres eller tilsendes valgkort, såfremt de pågældende anmoder herom og i tilfælde af, at valgkort ønskes tilsendt, angiver en adresse, hvortil valgkortet kan sendes.

Valgkortene udarbejdes maskinelt på grundlag af de maskinelt udarbejdede valglister og dermed på grundlag af kommunernes indberetninger til CPR.

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 15, stk. 1, 2. pkt.

Kommunalbestyrelsen (folkeregistret) skal løbende indberette ændringer i afstemningsområder (valgdistrikter) og afstemningssteder til CPR´s vejregister henholdsvis Kommunedata A/S. Ændringer vedrørende afstemningsområder (valgdistrikter) skal være indberettet til CPR´s vejregister senest fredag den 28. maj 2004, mens ændringer vedrørende afstemningssteder skal være Kommunedata A/S i hænde senest fredag den 28. maj 2004. Såfremt de maskinelt udskrevne valgkort som følge af for sen indberetning af ændringer i afstemningsområder eller afstemningssteder, jf. afsnit 4.3. ovenfor, eller af anden årsag ikke indeholder de nævnte oplysninger, må disse påføres valgkortet manuelt.

Valgkortene skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8 dage før valgdagen, dvs. senest lørdag den 5. juni 2004.

Kommunalbestyrelsen skal senest 7 dage før valgdagen , dvs. senest søndag den 6. juni 2004, aflevere alle valgkort til postbesørgelse med henblik på, at disse kan være vælgerne i hænde senest 5 dage før valgdagen, dvs. senest tirsdag den 8. juni 2004.

Med henblik på at sikre hurtig udbringning skal man opfordre kommunalbestyrelsen til at orientere postvæsenet om udsendelsen i god tid forinden afleveringen til postbesørgelse.

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistret inden aflevering af valgkortene til postvæsenet har udtaget valgkort vedrørende personer, for hvem der senere end fredag den 28. maj 2004 er modtaget meddelelse om, at de er afgået ved døden eller af andre grunde har mistet deres valgret (fraflytning til udlandet eller Færøerne eller Grønland, iværksættelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller fortabelse af dansk indfødsret eller fortabelse af statsborgerskab i et af EU-landene uden erhvervelse af statsborgerskab i et andet EU-land).

Uanset foranstående er der ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med Kommunedata A/S om, at valgkortene senest 7 dage før valgdagen, dvs. senest søndag den 6. juni 2004, afleveres til postbesørgelse (som B-post) direkte fra Kommunedata A/S. I så fald vil det være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen indgår aftale med Kommunedata A/S om, at Kommunedata A/S orienterer postvæsenet om udsendelsen i god tid før afleveringen til postbesørgelse.

Til vælgere, der ikke er omfattet af den maskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som optages manuelt på valglisten af folkeregistret, jf. afsnit 4.5., 4.6.1., 4.6.2. og 4.6.4., udsender kommunalbestyrelsen valgkort, såfremt de oplysninger, der giver grundlag for optagelse på valglisten, har foreligget i folkeregistret senest fredag den 11. juni 2004 .

Til vælgere, der er omfattet af den maskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som skal optages manuelt på valglisten i tilflytningskommunen, jf. afsnit 4.5. ovenfor, skal der udsendes nyt valgkort fra tilflytningskommunen med meddelelse om, at det nye valgkort træder i stedet for et tidligere tilsendt.

4.12. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister

Senest 10 dage før valgdagen, dvs. senest torsdag den 3. juni 2004, bekendtgør Indenrigs- og Sundhedsministeriet i landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens § 21, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 15, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de fremsatte indsigelser vedrørende valgkort samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten, jf. folketingsvalglovens § 22, stk. 1.

Rettelser af valglisten kan foretages til og med valgdagen. Dette nødvendiggør, at der på folkeregistrene på valgdagen er personale, der kan tage stilling til de indsigelser, der måtte blive fremsat, i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme (kl. 9-20).

For at sikre, at kommunernes folkeregistre kan komme i kontakt med hinanden i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme, kan kommunen f.eks. på valgdagen på sin hjemmeside offentliggøre det telefonnummer, som folkeregistret kan kontaktes på i hele det nævnte tidsrum.

Indfødsretskontoret i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme (kl. 9-20), kontaktes telefonisk (33 95 42 98) til afklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål om en persons danske indfødsret.

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

5.1. Valgbestyrelser

Reglerne om valg af valgbestyrelser findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, der henviser til reglerne i kapitel 5 i lov om valg til Folketinget. For hver opstillingskreds vælges en valgbestyrelse.

I kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, vælges én valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen, jf. folketingsvalglovens § 23, stk. 1.

Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Borgmesteren er medlem af valgbestyrelsen. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er medlem i stedet for borgmesteren, jf. folketingsvalglovens § 23, stk. 2. Med hensyn til de nærmere regler om valg af valgbestyrelsens medlemmer og stedfortrædere for disse samt om formand og valg af næstformand, herunder for valg af valgbestyrelsen m.v. for opstillingskredse, der består af flere kommuner, henvises til Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, jf. folketingsvalglovens §§ 23-26.

Valgbestyrelsen skal ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, vælges senest 4 uger før valgdagen, dvs. senest søndag den 16. maj 2004. Der er intet til hinder for, at (medlemmer til) valgbestyrelsen kan være valgt på et tidligere tidspunkt, f.eks. på det konstituerende møde.

Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som medlem af eller stedfortræder til valgbestyrelsen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 2.

Vedrørende valgbestyrelsens opgaver henvises til Europa-Parlamentsvalglovens § 17 og til folketingsvalglovens § 23, stk. 2, og § 28, stk. 3, med de ændringer, der følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 1.

Valgbestyrelsen forestår ved Europa-Parlamentsvalg fintællingen samt – hvis stemmeoptællingen ikke finder sted på afstemningsdagen – tillige den første stemmeoptælling. Ved dette Europa-Parlamentsvalg finder stemmeoptællingen sted på afstemningsdagen, hvorfor valgbestyrelsen ved dette Europa-Parlamentsvalg alene forestår fintællingen.

Om valgbestyrelsens opgaver henvises i øvrigt til oversigten i afsnit 2.2. Vedrørende de opgaver, der påhviler valgbestyrelsens formand, henvises til folketingsvalglovens § 28, stk. 1 og 2, og § 71 og Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 3. Vedrørende valgbestyrelsens valgbog henvises til afsnit 9.6. nedenfor.

5.2. Valgstyrere

Reglerne om valg af valgstyrere m.v. findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, der henviser til reglerne i folketingsvalglovens kapitel 5.

Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling på afstemningsstedet, jf. folketingsvalglovens § 29, stk. 1. Valgstyrene vælges i passende tid forud for valgdagen.

Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét. Valgstyrerne vælges blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen, jf. folketingsvalglovens § 29, stk. 2, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmerne.

Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg, jf. folketingsvalglovens § 29, stk. 4. Valget af formænd sker ved forholdstalsvalg under ét.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer, jf. folketingsvalglovens § 31, stk. 1.

Kandidater til valget kan vælges til hvervet som valgstyrer, jf. folketingsvalglovens § 29, stk. 3. Der er intet til hinder for, at et medlem af valgbestyrelsen samtidig vælges til valgstyrer. Kandidater til valget kan dog ikke deltage i optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for den kandidatliste, vedkommende er opstillet for, eller i opgørelsen af, hvorledes de afgivne stemmer for den pågældende kandidatliste fordeler sig på personlige stemmer for hver kandidat og listestemmer. Der henvises herved til Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4, samt til afsnit 9.1. nedenfor.

Forholdstalsvalgene foretages efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003). Det er dog ikke nødvendigt at afholde valg, såfremt der i kommunalbestyrelsen er enighed om, hvem der skal udpeges til valgstyrere henholdsvis formænd for valgstyrerne.

Vedrørende valgstyrernes opgaver henvises til folketingsvalglovens §§ 46-52, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, folketingsvalglovens §§ 65 og 66, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5, og folketingsvalglovens § 68, § 69, stk. 3, og § 70, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 2, samt Europa-Parlamentsvalglovens § 29. Vedrørende valgstyrernes afstemningsbog henvises til afsnit 9.4. nedenfor.

Valgstyrerne har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald. Har en valgstyrer forfald, udpeger den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en ny valgstyrer, jf. folketingsvalglovens § 31, stk. 2.

Spørgsmålet om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre tjeneste, afgøres i mangel af enighed af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det bemærkes, at det i valglovgivningen er forudsat, at der blandt valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder er repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen.

5.3. Tilforordnede vælgere

Reglerne om valg af tilforordnede vælgere findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, der henviser til folketingsvalglovens kapitel 5.

Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen, jf. folketingsvalglovens § 30, stk. 1, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer. De tilforordnede vælgere vælges i passende tid forud for valgdagen.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger, jf. folketingsvalglovens § 31, stk. 1.

Kandidater til valget kan vælges til hvervet som tilforordnet vælger, jf. folketingsvalglovens § 30, stk. 2. Kandidater til valget kan dog ikke udpeges til at varetage hverv som stemmemodtager ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, jf. nærmere afsnit 8.4.2. nedenfor. Kandidater til valget kan heller ikke deltage i optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for den kandidatliste, vedkommende er opstillet for, eller i opgørelsen af, hvorledes de afgivne stemmer for den pågældende kandidatliste fordeler sig på personlige stemmer for hver kandidat og listestemmer. Der henvises herved til Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 4, samt til afsnit 9.1. nedenfor.

De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét, medmindre de udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor i afsnit 5.2. om valg af valgstyrere ved forholdstalsvalg. Vedrørende fastlæggelsen af de tilforordnedes tjenestested samt repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen på de enkelte afstemningssteder gælder ligeledes tilsvarende regler som for valgstyrere.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henstiller , at kommunalbestyrelsen ved udpegning af tilforordnede vælgere tager særligt hensyn til de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

De tilforordnede vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald. Har en tilforordnet vælger forfald udpeger den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en ny tilforordnet vælger, jf. folketingsvalglovens § 31, stk. 2.

De tilforordnede vælgere har til opgave at bistå valgstyrerne med deres opgaver på valgdagen, herunder den efterfølgende stemmeoptælling på afstemningsstedet. Valgbestyrelsen kan beslutte, at tilforordnede vælgere ligeledes skal medvirke ved fintællingen.

Tilforordnede vælgere varetager endvidere hvervet som stemmemodtager i forbindelse med brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i ældreboliger samt i vælgerens hjem, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 55, stk. 2. Efter folketingsvalglovens § 55, stk. 2, afgives brevstemmer de nævnte steder til to stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning. Der henvises nærmere til afsnit 8.4.2 nedenfor.

Der er ikke noget krav om, at de tilforordnede vælgere, der fungerer som brevstemmemodtagere, tillige skal medvirke ved afstemningen på valgdagen m.v.

5.4. Diæter

Reglerne om diæter m.v. findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 2, der henviser til reglerne i folketingsvalglovens kapitel 5.

Til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere ydes diæter – men ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste – for deres virksomhed i forbindelse med valget.

Diæterne ydes efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Dette indebærer, at der ikke ydes diæter til en borgmester eller medlemmerne af magistraten i kommuner med magistratsstyre, jf. § 64 i styrelsesloven, eller til udvalgsformænd i kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i styrelsesloven. Til øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer ydes diæter, uanset at disse modtager fast vederlag m.v. for varetagelse af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Der kan herved henvises til vejledning nr. 79 af 9. juli 2002 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, kapitel 2, afsnit 1.1.1., pkt. b og e vedrørende styrelseslovens § 16, stk. 1, litra b og e.

Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der ydes efter den kommunale styrelseslov (for tiden 350 kr. pr. dag, hvis varetagelsen af hvervet varer under 4 timer, og 700 kr. pr. dag, hvis hvervet varer mere end 4 timer).

Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v., § 21, nr. 4, anses diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere ikke for A-indkomst, hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat.

6. Kandidatlister, stemmesedler og opslag m.v.

6.1. Kandidatlister m.v.

De partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet, kan opstille kandidater til Europa-Parlamentsvalg. Kandidaterne opføres på en kandidatliste, jf. nærmere Europa-Parlamentsvalglovens §§ 10, 11 og 18.

Kandidatlister og anmeldelser om valgforbund indleveres til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 1, og § 21. Kandidatlister kan tidligst indleveres seks uger før valgdagen, dvs. ved dette Europa-Parlamentsvalg tidligst søndag den 2. maj 2004, og skal senest indleveres kl. 12 fire uger før valgdagen, dvs. ved dette Europa-Parlamentsvalg senest søndag den 16. maj 2004 kl. 12 . Denne frist er også sidste frist for indlevering af anmeldelser om valgforbund.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet undersøger, om de rettidigt indleverede kandidatlister kan godkendes, samt om kandidaterne kan godkendes eller skal slettes af kandidatlisterne, jf. nærmere Europa-Parlamentsvalglovens §§ 19-23 a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvilke af kandidatlisterne der har indgået valgforbund. De tilsvarende oplysninger sendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til valgbestyrelserne tillige med oplysninger om navnene på de opstillede kandidater, og i hvilken rækkefølge kandidaternes navne skal anføres på stemmesedlen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 24. Meddelelsen til valgbestyrelserne vil blive sendt senest tre uger før valgdagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender endvidere senest tre uger før valgdagen fortegnelser over de opstillede kandidatlister, de opstillede kandidater og de anmeldte valgforbund til kommunalbestyrelserne m.fl. til brug ved brevstemmeafgivningen.

6.2. Stemmesedler og opslag

Stemmesedler og de opslag, der skal være i stemmelokalerne med en angivelse af samtlige partier og kandidater i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen, jf. folketingsvalglovens § 45, stk. 3, og Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, tilvejebringes ved valgbestyrelsens foranstaltning, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 1. Ved Europa-Parlamentsvalg skal opslaget endvidere indeholde oplysning om indgåede valgforbund.

Ved tidligere Europa-Parlamentsvalg, senest valget i 1999, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendt et barytaftryk af stemmesedlen til alle valgbestyrelser. Aftrykket kunne direkte danne grundlag for trykningen af stemmesedlerne til Europa-Parlamentsvalget, efter at valgbestyrelsen havde påført aftrykket en betegnelse for den pågældende opstillingskreds. Barytaftryk med kandidaternes navne m.v. til brug ved trykning af opslag til stemmelokalerne blev ligeledes tilsendt valgbestyrelserne. Til brug ved dette valg vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilsende valgbestyrelserne en CD-rom med en PDF-fil og en EPS-fil med stemmesedlen og opslaget. CD-rom vil blive tilsendt valgbestyrelserne i løbet af uge 22, dvs. senest fredag den 28. maj 2004.

Reglerne om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg er fastsat i bekendtgørelse nr. 299 af 10. maj 1989, som ændret ved bekendtgørelse nr. 174 af 23. marts 1999. Bekendtgørelsen og ændringsbekendtgørelsen er optaget som bilag 3 og 4 til vejledningen.

Med hensyn til stemmesedlernes indhold og udformning kan valgbestyrelsen rent praktisk henholde sig til den fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilsendte CD-rom.

Ifølge bekendtgørelsens § 1 skal stemmesedlerne være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt på mindst 125 g/m 2 . En sværere kvalitet kan benyttes, f.eks. med en gramvægt på 140 g/ m 2 . De skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således, at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekassen, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.

Ved Europa-Parlamentsvalget i 1999 havde stemmesedlen en længde på ca. 72 cm. Det må forventes, at stemmesedlerne til valget den 13. juni 2004 vil være af kortere længde, da der til dette valg er 9 partier, der opstiller kandidatlister, mens der ved valget i 1999 var 11 partier, der opstillede kandidatlister.

6.3. Partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v.

Vedrørende partiernes plakatopsætning ved offentlig gade eller vej m.v. gælder reglerne i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999), hvorefter der kræves vejbestyrelsens tilladelse til varig eller midlertidig anbringelse af bl.a. skilte. I Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989, som ændret ved bekendtgørelse nr. 828 af 25. november 1998 om valgagitation er det tilsvarende fastsat, at opslag af plakater o.lign. i valgagitatorisk øjemed på eller ud til offentlig gade, vej eller plads kun må finde sted, hvis ejerens skriftlige tilladelse foreligger.

Kommunalbestyrelsens afgørelse af, hvorvidt og i bekræftende fald på hvilke vilkår tilladelse til opslag af plakater på kommunens veje skal gives i henhold til vejloven og ovennævnte bekendtgørelse om valgagitation, skal træffes i overensstemmelse med almindelige grundsætninger om saglighed og ligelighed i forvaltningen.

En kommunalbestyrelse kan ikke fastsætte generelle regler om, at der ikke kan opsættes valgplakater på kommunens vejarealer. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke i øvrigt følge en praksis, der medfører, at valgplakater ikke kan opsættes på kommunevejene, eller at valgplakater kun kan opsættes på sådanne veje, hvor det vil kunne påregnes, at opsætningen ikke vil have nogen effekt. Endvidere skal eventuelle regler eller retningslinier for plakatopsætning administreres på samme måde over for alle partier m.v., der deltager i valget.

Om forbudet mod valgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil henvises til afsnit 7.5. nedenfor.

7. Afstemning på valgdagen

Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, finder afstemningen på valgdagen sted efter reglerne i kapitel 7 i lov om valg til Folketinget med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for partierne. Bemyndigelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 2, for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om, at vælgere, der har valgret efter denne lovs § 3, stk. 1, nr. 2, ikke kan afgive stemme ved personligt fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen, er ikke udnyttet.

I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på ét afstemningssted.

Overalt i landet begynder afstemningen kl. 9 og fortsætter til kl. 20 og så længe, der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme, jf. folketingsvalglovens § 46. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil, jf. folketingsvalglovens § 46, stk. 1.

Ingen vælger må således nægtes adgang til at stemme – heller ikke efter kl. 20 – såfremt vælgeren har indfundet sig for at stemme, inden afstemningen rent faktisk er sluttet. Dette gælder også, såfremt vælgeren har indfundet sig for at stemme efter kl. 20.

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

Kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser, jf. folketingsvalglovens § 45, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i øvrigt sørge for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, jf. folketingsvalglovens § 45, stk. 4. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sørge for det fornødne antal valgborde m.v. med den fornødne bemanding. Folketingsvalgloven indeholder ikke nærmere regler om, hvor mange valgborde, stemmerum og stemmekasser, der skal være på de enkelte afstemningssteder i forhold til antallet af vælgere ved de pågældende afstemningssteder, idet dette spørgsmål afgøres af kommunalbestyrelsen ud fra erfaringerne fra tidligere valg med, hvad der på de enkelte afstemningssteder må anses for fornødent, og hvad der under hensyn til de pladsmæssige forhold og antallet af tilforordnede vælgere, der vil kunne udpeges, må anses for muligt. Det bemærkes imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt at undgå et antal vælgere pr. bord (valgliste) på over 1.500, da dette normalt kan medføre kødannelse på visse tidspunkter under afstemningsforløbet.

Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som foreskrevet i folketingsvalglovens § 45, stk. 2. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade, blyant eller andet egnet skriveredskab).

På hvert afstemningssted (i hvert stemmelokale) skal være indrettet et stemmerum, hvor der er plads til, at tre personer kan opholde sig samtidig. Det følger af, at det er fastsat i loven, at hjælp til stemmeafgivningen, herunder til afkrydsning af stemmesedlen, som hovedregel skal ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere, jf. nedenfor i afsnit 7.3. Det nævnte særlige stemmerum bør tillige have en sådan størrelse, at det kan benyttes af en vælger i kørestol.

Ved udpegning af bygninger/lokaler til brug ved afstemningen bør kommunalbestyrelsen i øvrigt tage hensyn til, at disse lokaliteter så vidt muligt skal være tilgængelige for kørestolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed tage kontakt til Dansk Center for Tilgængelighed, www.dcft.dk, der vil kunne rådgive om den fysiske indretning af stemmelokalerne og angive mål for stemmerummet, så det bl.a. også vil kunne anvendes af kørestolsbrugere.

I stemmelokalerne skal der være opslag, der indeholder oplysning om samtlige godkendte kandidatlister, de tildelte bogstavbetegnelser samt kandidaternes navne i den rækkefølge, de er anført på stemmesedlerne, jf. folketingsvalglovens § 45, stk. 3. Opslaget skal endvidere indeholde oplysning om indgåede valgforbund.

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt der i stemmerummene er ophængt opslag med vejledning om fremgangsmåden ved selve stemmeafgivningen samt om adgangen til at få ombyttet stemmesedlen, hvis den er fejlagtigt afkrydset m.v., jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 45, stk. 4.

En række af den tidligere lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne på afstemningsstedet skal varetages, herunder om opbevaring af nøglerne til stemmekasserne, er ikke medtaget i den gældende lov. Det forudsættes, at de nærmere regler i stedet fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Vedrørende rygning i stemmelokalerne henvises til lov nr. 436 af 14. januar 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende. Ifølge denne lovs § 2 skal hver kommunalbestyrelse med virkning senest fra den 1. januar 1996 fastsætte bestemmelser om røgfri miljøer i kommunale lokaler, hvortil offentligheden har adgang.

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen er i Europa- Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens §§ 47 og 48, beskrevet således

»§ 47. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.