Vejledning til bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning og betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af animalske fødevarer (autorisationsbekendtgørelsen)

Bilag 1

Definitioner

Kapitel 1

Engrosvirksomheder

Kapitel 1

Engrosvirksomheder

Virksomheder, der sælger til andre end den endelige forbruger, skal enten autoriseres, godkendes eller registreres, før virksomheden starter.

Engrosvirksomheder, der tilvirker fødevarer, skal autoriseres.

Engrosvirksomheder, der ikke tilvirker fødevarer, skal enten godkendes eller registreres.

» § 10. Engrosvirksomhed, hvor der foregår tilvirkning af fødevarer med henblik på salg og salg af de tilvirkede fødevarer, må påbegyndes, når autorisation hertil er meddelt af fødevareregionen.

Stk. 2. Slagtning eller slagtemæssig behandling af dyr med henblik på salg og salg af det herved fremkomne kød må påbegyndes, når autorisation hertil er meddelt af fødevareregionen.

Stk. 3. Indvejning af mælk med henblik på salg og salg af den indvejede mælk må påbegyndes, når autorisation hertil er meddelt af fødevareregionen. «

Ad § 10: Engrosvirksomhed med tilvirkning

Engrosvirksomheder med tilvirkning findes i utallige former, f.eks. brødfabrikker, margarinefabrikker, filetfabrikker og kødproduktvirksomheder.

Af andre eksempler kan nævnes

- Visse catering virksomheder, der leverer til kantiner og lign.

- Frysehuse med indfrysning.

- Møllerier.

- Virksomheder, der blander krydderier.

- Virksomheder, der snitter frugt og grønt.

- Virksomheder, der aftapper og filtrerer (f.eks. drikkevarer)

Med tilvirkning forstås enhver form for håndtering, der indebærer en ændring af fødevaren jf. bilag 1, kapitel 1, nr. 1.

Slagtning og slagtemæssig behandling er ikke omfattet af tilvirkningsbegrebet, men skal alligevel autoriseres, jf. stk. 2. For definitionen på slagtning og slagtemæssig behandling se bilag 1, kapitel 1, nr. 6 og 7.

Indvejning af mælk er ligeledes ikke omfattet af tilvirkningsbegrebet, men alligevel skal virksomheder, der foretager dette autoriseres, jf. stk. 3. For definitionen på indvejning af mælk se bilag 1, kapitel 1, nr. 8.

» § 11. Engrosvirksomhed, hvor der ikke foregår tilvirkning, må påbegyndes, når godkendelse hertil er meddelt af fødevareregionen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Engrosvirksomhed, hvor der alene sker opbevaring, transport eller salg af emballerede, ikke-letfordærvelige fødevarer, må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse på at være registreret hos fødevareregionen.

Stk. 3. Engrosvirksomhed, hvor der alene sker salg af fødevarer uden opbevaring i salgsøjemed, må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse på at være registreret hos fødevareregionen. «

Ad § 11, stk. 1: Engrosvirksomhed uden tilvirkning

En engrosvirksomhed uden tilvirkning skal godkendes af fødevareregionen, når der foretages f.eks. ompakning, oplagring og aftapning. Engrosvirksomheder, der f.eks. transporterer, sorterer eller oplagrer ikke-letfordærvelige fødevarer i bulk eller letfordærvelige fødevarer, skal godkendes. Eksempler på engrosvirksomhed uden tilvirkning kan være: køle- og fryselagre, pakkecentre, ægpakkerier, fiskeauktioner, samlecentraler, sorteringsanlæg af fisk på kaj og engrossupermarkeder.

Grænsekontrolstedernes lokaler skal ligeledes godkendes.

Kartoffelsorterercentraler , der modtager kartofler fra en primærproducent til sortering og pakning, anses som engrosvirksomheder uden tilvirkning og skal godkendes, jf. dog bilag 1, kapitel 2.

Engrossupermarkeder er virksomheder, der på mange områder fungerer på samme måde som almindelige supermarkeder (detailsupermarkeder), dvs. har et bredt udvalg af fødevarer, både vegetabilske og animalske, samt andre varer, som ikke er fødevarer, kunderne går selv rundt og samler varer i indkøbsvognen, og kunderne bærer selv varerne ud gennem kassen og sørger selv for transporten af varerne.

Det særlige ved engrossupermarkeder er, at kundekredsen principielt er detailvirksomheder, som foretager indkøb til brug i detailvirksomheden, dvs. til videresalg til egne kunder. Det kan f.eks. være restauranter, som køber fødevarer til brug i restaurantkøkkenet. Engrossupermarkeder er således engrosvirksomheder og skal som følge heraf leve op til de indretnings- og driftsmæssige krav, der fremgår af de særlige hygiejnebekendtgørelser for animalske fødevarer foruden de generelle hygiejnekrav i hygiejnebekendtgørelsen. Derudover er der særlige krav i autorisationsbekendtgørelsen, bl.a. om tildeling af kontrolnummer, og der kan være særlige krav i egenkontrolbekendtgørelsen, afhængig af hvilke aktiviteter engrossupermarkedet har, f.eks. hvis den har en kødopskæringsafdeling.

For at modtage, opbevare og videresende kød produceret af andre skal engrosvirksomheder som minimum være køle- og fryselager. Et køle- og fryselager må ikke åbne emballagen for at udtage varer fra emballagen (der er indrømmet enkelte undtagelser i forbindelse med prøveudtagning). Dvs. et engrossupermarked som modtager kød, hvor flere stykker er pakket i samme karton, og som ønsker at udtage enkeltstykkerne fra kartonen, kan ikke uden videre gøre dette, såfremt det kun er godkendt som køle- og fryselager, jf. ferskkødbekendtgørelsen.

Engrossupermarkeder vil kunne godkendes som pakkecentre, hvis der er behov for at varerne genindpakkes eller genemballeres

Ad § 11, stk. 2: Opbevaring, transport eller salg af emballerede ikke-letfordærvelige fødevarer

Engrosvirksomheder skal registreres, når der kun foregår opbevaring, transport eller salg af emballerede ikke-letfordærvelige fødevarer, f.eks. konserveslagre, frugt- og grøntlagre.

Kornlagre, hvor kornet opbevares i bulk og videresælges til fødevarevirksomheder, er også opfattet af bestemmelsen.

Ad § 11, stk. 3: Engrosvirksomhed uden opbevaring

Ligeledes registreres engrosvirksomheder, hvor der alene sker salg af fødevarer uden opbevaring i salgsøjemed. Uden opbevaring kan være salg over Internettet, gennem postordrefirmaer, skrivebordsvirksomheder (speditører) og handelsagenter.

Kapitel 1

Generelle definitioner

1) Ved tilvirkning forstås enhver form for håndtering, der indebærer en ændring af fødevaren, f.eks. indfrysning, varmebehandling eller udskæring.

2) Ved fødevarevirksomhed forstås en virksomhed, som med eller uden gevinst for øje foretager behandling eller salg af fødevarer.

3) Ved engrosvirksomhed forstås salg eller behandling af fødevarer med henblik på salg til andre end den endelige forbruger.

4) Ved detailvirksomhed forstås salg, herunder ved servering, eller behandling, bortset fra slagtning og slagtemæssig behandling samt indvejning af mælk, af fødevarer med henblik på salg til den endelige forbruger.

5) Ved letfordærvelige fødevarer forstås fødevarer, som ved opbevaring ved stuetemperatur i løbet af kort tid vil udvikle afvigende udseende, lugt eller smag, eller muliggøre fremvækst af sygdomsfremkaldende mikroorganismer til et niveau, der kan være sundhedsskadeligt.

6) Ved slagtning forstås aflivning af dyr med henblik på produktion af fødevarer. Såfremt der foretages bedøvelse og afblødning, anses disse arbejdsprocesser for en del af slagtningen. Aflivning af vildtlevende dyr på et jagtområde anses ikke for slagtning.

7) Ved slagtemæssig behandling forstås de arbejdsprocesser, som foretages i tilslutning til slagtningen, f.eks. afhudning, plukning, afhåring og udtagning af organer.

8) Ved indvejning af mælk forstås modtagelse af rå mælk på en fødevarevirksomhed med henblik på forsendelse til en anden fødevarevirksomhed eller tilvirkning.

Kapitel 1

Generelle betingelser for kontrolmærkning af kød

1) Fødevareregionen fører tilsyn med kontrolmærkningen af fersk kød, fersk fjerkrækød, kød af opdrættet vildt, kødprodukter, hakket kød og tilberedt kød og skal overvåge

a) kontrolmærkningen,

b) de etiketter og det indpakningsmateriale, der er forsynet med det kontrolmærke, der er foreskrevet for fersk kød og fersk fjerkrækød.

2) Fødevareregionen er ansvarlig for kontrolmærkningen af kød af kaniner og kød af vildtlevende vildt og opbevarer med henblik herpå

a) de instrumenter, der er bestemt til kontrolmærkning af kød, og som først må udleveres til hjælpepersonalet på selve tidspunktet for mærkningen, og kun for det til denne mærkning nødvendige tidsrum,

b) de etiketter og det indpakningsmateriale, der er forsynet med et af de i kapitel 4 og 5 fastlagte mærker eller segl. Etiketterne, indpakningsmaterialet og seglene udleveres i fornødent antal til hjælpepersonalet på selve det tidspunkt, hvor de skal bruges.

3) Hvis kontrolmærket er anbragt på indpakningsmaterialet eller emballagen,

a) skal det anbringes således, at det ødelægges når indpakningsmaterialet eller emballagen åbnes, eller

b) indpakningsmaterialet eller emballagen skal være forseglet på en sådan måde, at det ikke kan bruges på ny efter åbning.

4) Ved kontrolmærkning af små pakninger kan mærket, bogstaverne og tallene være mindre end angivet i kapitel 2, 3, 4, 5 og 6.

Bilag 2

Bilag A

Bilag B

Bilag 2

Kontrolmærkning af animalske fødevarer

Kapitel 2

Detailvirksomheder

Kapitel 2

Detailvirksomheder

Ved detailvirksomhed forstås salg, herunder også servering, eller behandling, bortset fra slagtning og slagtemæssig behandling samt indvejning af mælk, af fødevarer med henblik på salg til den endelige forbruger. Se tillige definitionen i bilag 1.

Detailvirksomhed kan ske på utallige måder. Som typiske eksempler kan nævnes slagtere, bagere eller sådanne afdelinger i supermarkeder, restauranter, kroer, pølsevogne, kiosker, kantiner og børneinstitutioner, herunder døgn- og daginstitutioner m.m.

» § 12. Detailvirksomhed må påbegyndes, når godkendelse hertil er meddelt af fødevareregionen, jf. dog §§ 13-18.

Stk. 2. Røgning og saltning af kød m.m. for private forbrugere til anvendelse i forbrugerens private husholdning kan kun foretages, når godkendelse er meddelt i henhold til betingelserne i stk. 3.

Stk. 3. Godkendelse i henhold til stk. 2 vil være betinget af, at

1) virksomheden kun modtager kød m.m. fra private forbrugere,

2) hvert enkelt stykke kød m.m. ved modtagelsen mærkes, således at det entydigt fremgår, hvilken privatperson varen tilhører,

3) tilvirkningen alene omfatter røgning eller saltning samt de i tilslutning hertil fornødne behandlinger, såsom udskæring eller udbening, og således at det enkelte kødstykkes tilhørsforhold på intet tidspunkt kan drages i tvivl, og

4) varen tilbageleveres til den forbruger, der har indleveret varen. «

Ad § 12, stk. 1: Påbegyndelse af detailvirksomhed

Detailvirksomheder skal som udgangspunkt godkendes.

Detailvirksomheder, der behandler let fordærvelige fødevarer skal godkendes. Eksempler herpå er slagterforretninger, bagerforretninger, fiskehandlere, supermarkeder med slagter- eller bagerafdeling og restaurationer samt institutioner såsom plejehjem og hospitalskøkkener. Også fødevarevirksomheder, der bager halvfabrikata ved Bake-off skal godkendes, da dejen er letfordærvelig.

I de tilfælde, hvor en virksomhed leverer mad til anretning og servering, kan der være tvivl om, hvorvidt den skal autoriseres eller godkendes. F.eks. skal et centralkøkken eller cateringvirksomhed autoriseres, når der leveres mad til en detailvirksomhed.

Omfanget af anretningsprocessen vil herudover være afgørende for, om modtagerkøkkenet skal godkendes, dvs. om der reelt foretages tilvirkning, der kræver godkendelse. Ved anretning forstås i denne sammenhæng f.eks. udportionering, opsætning på buffet af færdigt anrettede fade, fjernelse af emballage, udskæring af brød, kaffe- og thébrygning (jf. tillige § 14). Det vil i denne situation desuden være afgørende for cateringvirksomhedens indplacering som detail eller engros, om virksomheden leverer til f.eks. personale ansat i en kantine eller til den endelige forbruger.

Anretterkøkkener skal registreres i henhold til § 14, hvis de ikke er omfattet af centralkøkkenets godkendelse.

Ved tilvirkning forstås enhver ændring af fødevaren, der betinger, at denne ikke kan føres tilbage til dens oprindelige stand.

Desuden skal man være opmærksom på, at der kan sælges engros fra visse detailvirksomhed, jf. § 16.

Levering direkte til forbrugeren, f.eks. som led i en kommunal madudbringningsordning for pensionister er detailsalg. Transporten til forbrugeren er omfattet af fødevarelovgivningen og skal registreres som selvstændig virksomhed, i det omfang den ikke er omfattet af tilvirkningsvirksomhedens godkendelse eller autorisation.

Køkkener i forbindelse med bondegårdsferier med bespisning ud over morgenmad skal godkendes.

Hospitals-/centralkøkkener

Som oftest vil mad til hospitalspatienterer leveres fra centralkøkkener til afdelingskøkkener.

Hvis centralkøkkenet har ansvaret for hospitalets afdelingskøkkener, skal centralkøkkenets godkendelse også omfatte afdelingskøkkenerne. Hvis centralkøkkenet ikke har ansvaret for hospitalets afdelingskøkkener, skal centralkøkkenet autoriseres i henhold § 10 og afdelingskøkkenerne godkendes eller registreres selvstændigt.

Kun afdelingskøkkener, hvor der ikke foregår egentlig tilvirkning, men f.eks. blot varmholdelse (anretterkøkkener) kan være omfattet af centralkøkkenets godkendelse.

Det er vigtigt at bemærke, at det er en betingelse for, at afdelingskøkkener kan henhøre under centralkøkkenets godkendelse, at afdelingskøkkenerne og centralkøkkenet naturligt kan betragtes som en samlet enhed, f.eks. under samme ledelse.

Når et centralkøkken leverer til ”satellit”-køkkener, der såvel ledelsesmæssigt som geografisk er tilknyttet centralkøkkenet, kan ”satellit”-køkkenerne være omfattet af centralkøkkenets godkendelse. Ved et ”satellit”-køkken forstås et køkken, hvor der ikke foregår tilvirkning af nogen art, jf. dog § 15, nr. 5 for så vidt angår tilvirkning af kaffe, the og saftevand.

F.eks. kunne man forestille sig at et hospitalskøkken leverer til egne afdelinger på hospitalet. Det ville normalt betyde, at centralkøkkenet skal godkendes. Imidlertid leverer de også til plejehjem udenfor hospitalet, og det bevirker, at de skal autoriseres. Det er vigtigt at slå fast, at betingelsen for, at et centralkøkken, der leverer til afdelingskøkkener, kan nøjes med en godkendelse, er, at der både skal være en tæt økonomisk og geografisk sammenhæng. Begge forudsætninger skal være opfyldt. I modsat fald skal centralkøkkenet autoriseret.

Bemærk at afdelingskøkkener altid skal godkendes, hvis der foregår nogen form for tilvirkning, og at dette kan betyde, at centralkøkkenet skal autoriseres, hvis der ikke nogen tæt relation mellem disse køkkener.

Leve-bomiljøer og plejehjemskøkkener

Fælles for mange mindre bofællesskaber og små institutionskøkkener er, at ansvaret ligger hos amtet/kommunen eller en ledelse/bestyrelse, der ligeledes har visiteringsretten til institutionens pladser. Disse bofællesskaber og institutioner betragtes ikke som private hjem i henhold til fødevareloven, hvad enten de er offentligt eller privat ejede. Dette betyder, at leve-bomiljøer er omfattet af fødevarelovgivningen.

Yderligere er der her tale om svage, handicappede, ældre, evt. demente personer, som netop er en gruppe, der er særlig udsat for at få fødevarebårne sygdomme og derfor har behov for al den beskyttelse, som lovgivningen berettiger.

Som hovedregel skal leve-bomiljøer godkendes uanset antallet af beboere. Der er imidlertid mulighed for at undtage visse typer af leve-bomiljøer fra kravet om godkendelse. Betingelsen for at være undtaget kravet om godkendelse er, at det højst drejer sig om 12 personer, at der er tale om selvhjulpne personer, og at virksomheden ikke giver anledning til hygiejniske problemer, jf. autorisationsbekendtgørelsens § 15, nr. 2.

Traditionelt er undtagelsen bl.a. anvendt i forbindelse med mindre bofællesskaber samt for køkkener i små institutioner, hvor køkkenet danner rammen om beboernes fællesskab. Beboerne inddrages således i de daglige gøremål på institutionen, herunder madlavningen. Dette foregår under forskellige former, hvor kendetegnet er, at der er tale om en mindre, lukket kreds af personer, som laver mad til sig selv under forhold, der kan sammenlignes med en privat husholdning i og med, at madlavningen er afgrænset i tidsmæssige forløb. Det er afgørende, at beboerne er friske nok til selv at tage ansvaret for indkøb, madlavning og rengøring.

Undtagelsen fra godkendelse har således været rettet mod mindre bofællesskaber for fysisk eller psykisk handicappede, hvor køkkenet danner rammen om beboernes fællesskab.

Leve-bomiljøer, der er undtaget kravet om godkendelse er stadig omfattet af fødevareloven, og skal overholde fødevarelovgivningen, herunder hygiejnebekendtgørelsens driftsmæssige bestemmelser.

Det fremgår af bemærkningerne til fødevareloven, at undtagelsen fra godkendelseskravet aldrig har været tiltænkt at skulle omfatte egentlige plejehjem, uanset om de har været kaldt ved andre betegnelser. Risiko for overførsel af infektioner og andet gør det nødvendigt, at disse virksomheder blandt andet er underlagt hygiejnebekendtgørelsens bestemmelser om indretning og drift, samt at personale uddannes i hygiejne.

Det vil sige, i den ene ende af vurderingsskalaen finder man plejehjem og hospitaler, og i den anden ende af skalaen finder man bofællesskaber, hvor beboerne er selvhjulpne.

Køkkenerne i disse boenheder skal således godkendes af fødevareregionen i de tilfælde, hvor det vurderes, at

- køkkenerne i boenheder ved deres beboersammensætning kan give anledning til hygiejniske problemer, da ikke alle beboerne er i stand til at påtage sig ansvaret for den daglige madlavning, rengøring og indkøb m.v.,

- boenhederne har mere karakter af plejehjem end selvstændige bofællesskaber, eller

- det er nødvendigt, at madlavning m.v. forestås af personale uddannet i hygiejne under indretnings- og driftsmæssige hygiejniske forhold.

Når der stilles krav om godkendelse, skal det understreges, at de krav, der stilles i forbindelse med godkendelsen, skal bygge på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Denne vurdering skal tage hensyn til formålet med virksomheden og imødekomme dette i så vid udstrækning som muligt, uden at det udgør en risiko for den hygiejnemæssige sikkerhed og dermed menneskers sundhed.

Det betyder til gengæld, at køkkener i private bofællesskaber, f.eks. kollegier og kollektiver, hvor beboerne er selvhjulpne og på eget initiativ og ansvar bebor lokaliteterne, ikke er omfattet af fødevarelovgivningen.

Terapikøkkener

Terapikøkkenerne kan sidestilles med private lokaliteter i fødevarelovens regi, hvis det alene anvendes til terapiformål. Forudsætningerne bliver her, at deltagerne under vejledning selv fremstiller maden, som spises af den lukkede deltagerkreds, og at der ikke er tale om en egentlig daglig bespisning (hovedmåltider).

Børnehjem og lignende døgninstitutioner for børn og unge

Døgninstitutioner, hvor børnene får en daglig bespisning, skal henføres under autorisationsbekendtgørelsens § 12 og dermed godkendes. Har forholdene mere karakter af bofællesskab for unge, kan fødevareregionen efter en konkret vurdering af beboernes evner til at klare sig selv og de hygiejnemæssige forhold, undtage bofællesskabet fra godkendelse i medfør af autorisationsbekendtgørelsens § 15, nr. 2.

Fængselskøkkener

Køkkener i fængsler skal godkendes uanset antallet af personer, der bespises, da de indsatte ikke har alternative muligheder for at få eller lave mad. Dette gælder også, hvis fangerne selv laver maden.

Forsamlingshuse

For forsamlingshuse afhænger godkendelseskravet af de aktiviteter, der foregår i forsamlingshuset. Forsamlingshuse benyttes i forskellig grad og på forskellig måde, hvilket også må afspejle sig i de krav, der fra myndighedsside stilles til denne type virksomhed. Forsamlingshuse er ud fra disse betragtninger opdelt i to forskellige grupper med forskellig status i henhold til bekendtgørelsen.

Forsamlingshuse, der har restaurationspræg og hvor en fast vært eller forpagter sørger for arrangementerne og modtager betaling pr. kuvert eller selskab, eller hvor der er tilknyttet en fast kogekone, der således sidestilles med en fast vært, skal godkendes.

Forsamlingshuse, hvor der ikke foretages egentlig tilvirkning af fødevarer, eller hvor private selv står for madlavningen, er ikke omfattet af fødevareloven og skal hverken godkendes eller registreres. Når private engagerer en kogekone til at komme i eget hjem eller fælleslokaler for at lave mad til en privat fest, så er dette heller ikke omfattet af fødevareloven.

Ad § 12, stk. 2 og 3: Røgning og saltning af kød

Bestemmelsen omfatter kun kød omfattet af ferskkødbekendtgørelsen. Fisk, vildt, fjerkræ og kødprodukter er således ikke omfattet af den særlige godkendelse til røgning og saltning af kød m.m. til private.

» § 13. Modtagelse og behandling i detailslagterforretninger af fersk kød af kvæg, der indeholder specificeret risikomateriale i form af rygsøjle, må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse fra fødevareregionen på, at den anmeldte aktivitet kan iværksættes. «

Ad § 13: Fersk kød med specificeret risikomateriale

Kravet om anmeldelse skal sikre, at virksomheden ikke foretager håndtering af specificeret risikomateriale, før fødevareregionen har haft mulighed for at sikre sig, at bestemmelserne overholdes, herunder at detailvirksomheden har iværksat tilstrækkelige egenkontrolprocedurer herfor.

» § 14. Følgende former for detailvirksomhed må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse på at være registreret hos fødevareregionen

1) Tilvirkning såsom udskæring af brød, kager, frugt, grøntsager og ost i mindre omfang, formaling af kaffebønner o.l., når tilvirkningen ikke er forbundet med hygiejniske problemer.

2) Behandling eller salg af fødevarer, der ikke er letfordærvelige.

3) Opbevaring, transport eller salg af letfordærvelige fødevarer, der er emballerede.

4) Detailvirksomhed, hvor der alene sker salg af fødevarer uden opbevaring i salgsøjemed.

5) Salg af fødevarer fra selvbetjeningsautomat, uanset om der foregår tilvirkning i automaten, når tilvirkningen eller opbevaringen ikke er forbundet med hygiejniske problemer. «

Ad § 14: Registreret detailvirksomhed

Som følge af, at en virksomhed altid er ansvarlig for, at fødevarelovgivningens krav til indretning og drift er opfyldt, samt at flere former for detailvirksomhed vurderes at være forbundet med færre hygiejniske risici, er der i §14 anført virksomhedstyper, som ikke er pålagt godkendelsesprocedure før start. For disse er det tilstrækkeligt, at Fødevareregionen foretager en registrering og følger op på indretnings- og driftsmæssige krav samt egenkontrol.

Ad §14 nr. 1: Tilvirkning i mindre omfang

Udskæring af brød, tørkager (undtagen cremekager, fromager, flødekager, da de er letfordærvelige), frugt og ost i mindre omfang, formaling af kaffebønner, opvarmning af dybfrosne emballerede toasts og lignende er omfattet af definitionen på tilvirkning i mindre omfang. Da denne form for tilvirkning typisk ikke indebærer hygiejniske problemer, undtages virksomheden fra kravet om godkendelse i det omfang, tilvirkningen i den konkrete virksomhed kan foregå uden hygiejniske problemer. Det er imidlertid en betingelse for denne tilvirkning, at den kun foregår i mindre omfang, f.eks. i forbindelse med udskæring af frugt i halve eller kvarte med henblik på salg.

Brugen af isterningemaskiner og slush-icemaskiner er også omfattet af begrebet mindre omfang og medfører derfor krav om registrering. Eksempler på tilvirkning af produkter, hvor der er krav om at virksomheden skal registreres: opvarmning af popkorn, mandelristerier og tilvirkning af kandiserede æbler. Softicemaskiner, hvor isen er emballeret indtil det tidspunkt, hvor kunden selv trykker den ud af emballagen, betragtes ikke som en automat og skal derfor også registreres. Traditionel tilvirkning af softice i softicemaskiner skal stadig godkendes.

Uemballerede fødevarer kan i visse tilfælde medføre hygiejniske problemer, f.eks. oliven og feta i lage.

Derimod er bestemmelsen ikke tiltænkt ved f.eks. tilvirkning af frugtsalat eller råkost. Virksomheder, som foretager denne form for tilvirkning, skal lade sig godkende.

Ved hygiejniske problemer menes forhold vedrørende fødevarer, der kan medføre, at disse ikke længere er af sikker og sund beskaffenhed. Årsager hertil er ofte forkert håndtering af fødevarerne. Dette kan være årsag til fødevarebårne sygdomme som følge af krydsforurening, forurenede fødevarer eller utilstrækkelig varmebehandling og nedkøling eller for høje temperaturer under opbevaring. Nogle af de vigtigste årsager til krydsforurening er for lidt plads, manglende adskillelse mellem råvarer og tilberedte varer under opbevaring og tilberedning eller mangelfuld rengøring.

Andre former for tilvirkning skal godkendes.

Ad § 14, nr. 2: Ikke letfordærvelige fødevarer

Virksomheder, der behandler og sælger ikke letfordærvelige fødevarer, skal registreres. Typiske eksempler herpå er: Mindre kiosker, materialister, apoteker, tobaks- og vinforretninger.

Ad § 14, nr. 3: Letfordærvelige, emballerede fødevarer

Virksomheder, der ikke foretager tilvirkning, men kun opbevarer, transporterer eller sælger letfordærvelige, emballerede fødevarer, skal registreres. Der tænkes f.eks. på købmænd, og supermarkeder uden tilvirkning, hvor der ikke bliver foretaget en egentlig tilvirkning af fødevarer. Som typiske eksempler på letfordærvelige, emballerede fødevarer kan nævnes mælk, ost, pålæg og sandwich.

Herudover kan bestemmelsen benyttes, hvor der sker transport til kunden, f.eks. i forbindelse med taxaudbringning af indpakkede måltider.

Ad § 14, nr. 4: Salg af fødevarer uden opbevaring

Detailvirksomheder, hvor der alene sker salg af fødevarer uden opbevaring skal registreres. Det vil f.eks. være postordrefirmaer, salg via internettet, salg gennem handelsagenter m.v. Det vil sige, at virksomheden ikke på noget tidspunkt fysisk er i besiddelse af produktet.

Landmænd, der sælger kød via et slagteri, hvor kunden afhenter kødet på slagteriet, er også omfattet af bestemmelsen.

Ad § 14, nr. 5: Salg af fødevarer fra automat

Selvbetjeningsautomater, hvor der sælges fødevarer, der ikke er forbundet med hygiejniske problemer, skal registreres. Der tænkes her på fødevarer som emballeret slik og chokolade, sandwich, chips, varme og kolde drikke og lignende.

Selvbetjeningsautomater, der er opstillet på offentligt tilgængelige steder, f.eks. opholdsrum på banegårde, byggemarkeder, hospitaler, når automaten ikke er beliggende i en fødevarevirksomhed, skal selvstændigt registreres. Automater beliggende i fødevarevirksomheder skal omfattes af dennes autorisation, godkendelse eller registrering.

Selvbetjeningsautomater, hvortil der ikke er offentlig adgang, er ikke omfattet af registreringskravet, med mindre automaten ejes og serviceres af en fødevarevirksomhed. I det sidste tilfælde skal ejeren lade hver automat registrere.

» § 15. Følgende former for detailvirksomhed skal ikke autoriseres, godkendes, registreres eller anmeldes, når virksomheden ikke giver anledning til hygiejniske problemer

1) Midlertidig eller lejlighedsvis fødevarevirksomhed på f.eks. markeder, udstillinger, dyrskuer og ved reklamekampagner.

2) Virksomheder, der serverer for 12 personer eller derunder, i form af servering for faste spisegæster, eksempelvis kantinevirksomhed, pensionater og lignende.

3) Tilvirkning af morgenmad i forbindelse med overnatning, når antallet af gæster ikke overstiger 8 personer.

4) Børneinstitutioner, der alene foretager tilvirkning af begrænset karakter til en lukket kreds af personer eller lejlighedsvis tilvirkning af fødevarer med henblik på beskæftigelse af børnene.

5) Virksomheder, hvis primære aktivitet ikke er fødevaresalg, og som kun foretager et ubetydeligt salg af ikke-letfordærvelige, emballerede fødevarer, eller kaffe, te o.l.

6) Skoleboder, der sælger drikkevarer, frisk frugt, sukkervarer o.l.

7) Behandling og salg af fødevarer i tog, busser og fly samt til besætninger i skibe. «

Ad § 15: Undtagelse for krav om autorisation, godkendelse, registrering eller anmeldelse

De detailvirksomheder, der er nævnt i § 15, skal ikke autoriseres, godkendes, registreres eller anmeldes, såfremt virksomheden ikke giver anledning til hygiejniske problemer. Virksomhederne er imidlertid stadig omfattet af fødevarelovgivningens øvrige regler, herunder vedrørende hygiejne. Det skal særlig bemærkes, at § 15 er en undtagelse til § 12, stk. 1, hvilket betyder, at hvis fødevareregionen finder, at virksomheden udøver aktiviteter, der kan give anledning til hygiejniske problemer, kan den kræve virksomheden godkendt. Ligeledes skal virksomheden i tvivlsspørgsmål rette henvendelse til fødevareregionen med henblik på vurdering af virksomhedens aktiviteter, da fødevareregionen ikke altid kender virksomheden på forhånd.

Ved hygiejniske problemer menes forhold vedrørende fødevarer, der kan medføre, at disse ikke længere er af sikker og sund beskaffenhed. Årsager hertil er ofte forkert håndtering af fødevarerne. Dette kan være årsag til fødevarebårne sygdomme som følge af krydsforurening, forurenede fødevarer eller utilstrækkelig varmebehandling og nedkøling eller for høje temperaturer under opbevaring. Nogle af de vigtigste årsager til krydsforurening er for lidt plads, manglende adskillelse mellem råvarer og tilberedte varer under opbevaring og tilberedning eller mangelfuld rengøring.

Ad § 15, nr. 1: Midlertidig og lejlighedsvis virksomhed

Det kan være vanskeligt at afgøre i hvilke tilfælde, en virksomhed er omfattet af denne bestemmelse eller f.eks. må betragtes som en sæsonvirksomhed med krav om godkendelse eller registrering. Afgørelsen er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Ved vurderingen kan der lægges vægt på momenter som

- Hvor hyppigt arrangementet finder sted.

- Er det en regelmæssig tilbagevendende begivenhed.

- Hvor lang tid arrangementet varer.

- Omfanget af arrangementet.

- En kombination af de nævnte forhold.

Arrangementer som finder sted én gang om ugen, betragtes ikke som midlertidig eller lejlighedsvis, mens arrangementer, som finder sted et begrænset antal gange årligt, ca. 6-8 gange, er undtaget fra godkendelse og registrering, medmindre de strækker sig over længere tid, f.eks. over 1 uge og når virksomheden ikke giver anledning til hygiejniske problemer.

Omfanget af behandlingen, herunder f.eks. hvor mange mennesker der bespises, hvilken form for behandling fødevarerne underkastes eller hvilken type fødevarer, der behandles, kan have indflydelse på vurderingen af, om tilvirkningen giver anledning til hygiejniske problemer.

Omrejsende fødevarevirksomheder, der rejser fra et marked til det andet rundt om i landet, er ikke omfattet af bestemmelsen om lejlighedsvise arrangementer, men skal godkendes eller registreres i den region, hvor den er hjemmehørende.

Hvis der i en godkendt eller registreret fødevarevirksomhed ønskes afholdt et midlertidigt eller lejlighedsvis arrangement, skal der før aktiviteten påbegyndes søges om tilladelse hos fødevareregionen. Fødevareregionen vurderer arrangementet efter principperne om flere forskellige aktiviteter i den samme fødevarevirksomhed, som er beskrevet i vejledningen til § 22.

Følgende tilfælde har været forelagt direktoratet

1) Tilvirkning af fødevarer på ridestævne af 1-2 dages varighed 5 gange årligt. Blev vurderet som midlertidigt eller lejlighedsvist.

2) Salg af fødevarer på marked hver lørdag og søndag. Blev vurderet som ikke midlertidigt eller lejlighedsvist.

3) Et stævne med 22.000 deltagere der forløb over 9 dage. Blev af Fødevaredirektoratet vurderet som ikke midlertidigt eller lejlighedsvist.

Ad § 15, nr. 2: Virksomhedskantiner m.v.

Virksomhedskantiner og pensionater, der har 12 faste spisegæster eller derunder, skal ikke godkendes, når virksomheden ikke giver anledning til hygiejniske problemer. Små køkkener f.eks. i bofællesskaber for udviklingshæmmede eller for psykisk syge personer, hvor personale og beboere i fællesskab står for madlavning og oprydning er også omfattet af denne undtagelse, såfremt antallet af beboere og medspisende personale er 12 eller derunder. Tilrettelæggelse af og ansvaret for madlavning og oprydning skal hovedsageligt ligge hos beboerne. Madlavningen skal foregå i en mindre, lukket kreds af personer, som laver mad til sig selv under forhold, der minder om en privat husstand. Det er afgørende, at beboerne selv er i stand til at tage ansvaret for indkøb, madlavning og rengøring. Det er en betingelse, at fremstillingen af måltider foregår under omstændigheder, hvor der er mulighed for tidsmæssig adskillelse af processer som f.eks. håndtering og klargøring af råvarer, opvarmning, anretning af færdigvarer og opvask. Ligeledes skal der være tid til at rengøre køkkenet mellem urene og rene processer med henblik på at minimere krydsforurening, så fremstilling af mad ikke giver anledning til hygiejniske problemer. Bestemmelsen er således ikke tiltænkt køkkener med plejekrævende beboere. Se vejledningen til § 12.

Når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt kan den også omfatte kommunale dagplejemødre og ”bondegårdsferier”, mens en restaurant med 12 pladser eller mindre, hvor der er adgang for alle, f.eks. ikke er omfattet.

Ad § 15, nr. 3: Bed & breakfast

Bestemmelsen omfatter morgenmad i forbindelse med overnatning til få personer, når virksomheden ikke giver anledning til hygiejniske problemer. Tilvirkningen vil typisk foregå i det private køkken. ”Bondegårdsferier” er omfattet, når der ikke serveres andre måltider end morgenmad. Serveres der for mere end 8 personer får aktiviteten karakter af hotelvirksomhed, der kræver godkendelse.

Ad § 15, nr. 4: Børneinstitutioner

Børneinstitutioner, der alene foretager lejlighedsvis bagning og madlavning med henblik på at beskæftige børnene, skal ikke godkendes eller registreres, når virksomheden ikke giver anledning til hygiejniske problemer. Institutioner som foretager servering af frisk frugt, mælkeprodukter, og lignende, udlevering af drikkevarer til børnenes egne madpakker samt opvask af tilhørende service skal ligeledes ikke godkendes eller registreres. Tilvirker disse institutioner imidlertid fødevarer med henblik på en egentlig forplejning, dvs. daglig eller jævnlig tilberedning af f.eks. frokost eller middag, skal de godkendes. Se i øvrigt Fødevaredirektoratets vejledning om godkendelse m.v. af køkkener i børneinstitutioner.

Ad § 15, nr. 5: Ubetydelig aktivitet

Virksomheder som blomsterhandlere, frisører og sportsforretninger er kun undtaget fra kravet om godkendelse og registrering i de tilfælde, hvor virksomhedens salg af fødevarer er en ubetydelig aktivitet i forlængelse af de aktiviteter, der i øvrigt foregår i virksomheden. Salget skal kunne foregå hygiejnisk og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det drejer sig f.eks. om blomsterhandleres salg af vin i forbindelse med blomsterarrangementer, frisørers servering af kaffe og sportsforretningers salg af sportsdrikke og kosttilskud samt net- og spillecaféers, byggemarkeders og legetøjsbutikkers salg af slik og sodavand. Salget kan også foregå ved automater. Sælger forretningen derimod fødevarer, som er omfattet af reglerne om fødevarer til særlig ernæring, skal denne godkendes eller registreres. Ligeledes vil salg af is medføre krav om registrering efter § 14, nr. 3.

Ad § 15, nr. 6: Skoleboder

Skoleboder, der sælger drikkevarer, frisk frugt, slik og chokolade, færdigbagt brød, tørkager og lignende, er undtaget fra kravet om godkendelse eller registrering. Salget skal kunne foregå hygiejnisk og sundhedsmæssigt forsvarligt og må ikke have karakter af detailforretning.

Skoleboder, der sælger eller behandler andre fødevarer, f.eks. smører sandwichs eller bager brød eller bagværk, skal godkendes eller registreres. Hvis skoleboden får leveret mad fra andre detailvirksomheder, skal den også godkendes eller registreres – afhængigt af aktiviteterne. Dette gælder også i de tilfælde, hvor fødevarerne produceres af eleverne selv f.eks. i skolekøkkenet og sælges eller overgives til andre elever via skoleboden.

Ad § 15, nr. 7: Tog, busser, fly og skibe m.v.

Behandling og salg af fødevarer, der foregår i tog, busser, fly og til besætninger på skibe er undtaget fra godkendelse og registrering, når virksomheden ikke giver anledning til hygiejniske problemer. Boreplatforme sidestilles ikke med skibe. Undtagelsen angår kun skibes behandling og salg af fødevarer til besætningen/ansatte. Behandling og salg af fødevarer til passagerer i restauranter, cafeteriaer og butikker på danske skibe skal godkendes eller registreres.

» § 16. Detailvirksomheder godkendt i henhold til § 12 kan tilvirke fødevarer med henblik på engrossalg samt foretage engrossalg af fødevarer til andre detailvirksomheder i Danmark, eventuelt via engrosvirksomhed uden tilvirkning, når værdien af de fødevarer, der sælges engros, ikke overstiger den dobbelte værdi af de fødevarer, der sælges direkte til den endelige forbruger fra det forretningssted, hvor tilvirkningen sker, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2. Detailvirksomheder registreret i henhold til § 14 kan foretage engrossalg af fødevarer til andre detailvirksomheder, når virksomheden ikke ved dette engrossalg får mere karakter af engrosvirksomhed end af detailvirksomhed, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for mælk og mælkebaserede produkter samt fisk og fiskevarer. Fødevareregionen kan dog i særlige tilfælde tillade en begrænset tilvirkning med henblik på engrossalg eller et begrænset engrossalg i et lokalt afgrænset område, dog i begge tilfælde til andre detailvirksomheder.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for vildt modtaget direkte fra jæger, jf. § 7.

Stk. 5. For detailvirksomheder, som sælger kød, gælder foruden de i stk. 1 og 2 nævnte begrænsninger, at engrossalget af fødevarer med indhold af kød ikke må overstige 5 tons pr. uge, heraf hakket kød og tilberedt kød tilsammen højst 1 ton. «

Ad § 16: Detailvirksomheder med engrossalg

Ad § 16, stk. 1: 2/3-reglen

Visse detailvirksomheder kan sælge 2/3 af deres omsætning til andre detailvirksomheder, uden at der stilles krav om autorisation af virksomheden eller godkendelse som engrosvirksomhed. Salget kan eventuelt ske via en engrosvirksomhed uden tilvirkning og som derfor blot distribuerer detailvarer. Bestemmelsen giver således mulighed for, at bagerforretningen eller detailslagteren sælger til restaurationer, kroer, børneinstitutioner og lignende, uden at virksomheden skal autoriseres som engrosvirksomhed.

En bager- eller slagterafdeling i et supermarked er en selvstændig virksomhed i denne sammenhæng og vurderingen af omsætningens størrelse skal derfor tage udgangspunkt i bager- eller slagterafdelingens omsætning. Dette medfører bl.a., at en bagerafdeling i et supermarked bliver ligestillet med en traditionel bagerforretning. Omsætningen beregnes således i den enkelte afdeling med opdeling i detail- og engros.

Bemærk dog, at visse fødevarer ikke er omfattet af denne bestemmelse, jf. stk. 3-5.

Ad § 16, stk. 2: Mere karakter af engrosvirksomhed end af detailvirksomhed

For detailvirksomheder registreret i henhold til § 14skal engrossalgets omfang være begrænset, således at virksomheden ikke får mere karakter af engrosvirksomhed end detailvirksomhed.

Ved vurdering af hvorvidt detailvirksomheden får mere karakter af engrosvirksomhed, skal forskellige parametre vurderes

- Er der et egentligt salgslokale?

- Er der et faktisk detailsalg?

- Hvordan markedsfører virksomheden sig?

Ad § 16, stk. 3: Salg i afgrænset lokalt område

2/3-reglen gælder ikke for mælk og mælkebaserede produkter eller for fisk og fiskevarer. For disse produkter kan fødevareregionen dog i særlige tilfælde tillade et begrænset engrossalg i et lokalt afgrænset område til andre detailvirksomheder, f.eks. i forbindelse med vanskelige forsyningsforhold eller for lokale specialiteter og dog kun i mindre omfang. Udtrykket ”begrænset engrossalg” tager sigte på om virksomhedens størrelse, indretning, driftsmetoder m.m. kan bære dette salg af varer engros.

I udtrykket ”lokalt afgrænset område” ligger såvel rent geografiske forhold, som f.eks. hvor langt der er kilometermæssigt, men der ligger også afgrænsning i forhold til, hvilken landsdel der er tale om, om grænsen f.eks. er et bælt eller et sund, om der har været traditionelle tilhørsforhold osv. Der er f.eks. forskel på, om området er beliggende i en storby, eller om det er beliggende i et landområde. Det er vigtig at pointere, at her er tale om et skøn fra fødevareregionens side.

Mængdemæssigt må det samlede salg ikke overstige ca. 25 kg pr. uge.

Ad § 16, stk. 4: Vildt direkte fra jægeren

Vildt solgt direkte fra jægeren til fiske- og vildthandlere, der alene har en detailgodkendelse, må ikke sælges engros. Det vil sige, at en fiske- og vildthandler ikke må sælge kødet videre til f.eks. en restaurant. Se også vejledningen til § 7 og § 9.

Ad § 16, stk. 5: Mængdemæssige begrænsninger

Engrossalg fra detailvirksomheder, der sælger kød, f.eks. slagtere eller supermarkeder, er yderligere begrænset ved, at engrossalget af fødevarer med indhold af kød ikke må overstige 5 tons pr. uge, heraf hakket kød og tilberedt kød højst 1 ton.

» § 17. Tilvirkning af fødevarer, som ikke foregår i det forretningssted, hvorfra virksomhedens salg til den endelige forbruger sker, kan godkendes i henhold til § 12, hvis

1) salget foregår fra et enkelt fast eller mobilt salgssted, og

2) tilvirkning og salg forestås af samme ejer eller bruger. «

Ad § 17: Tilvirkning af fødevarer separat fra virksomhedens forretningssted

Ved tilvirkning af fødevarer fra et andet sted, end hvor virksomheden har forretningssted, skal 2 parametre være opfyldt, før virksomheden kan blive godkendt i henhold til § 12.

1) Udsalgsstedet skal være ét enkelt fast eller mobilt salgssted . Det betyder, at der er tale om en ordning, hvor tilvirkning og salg foregår på forskellige steder og at der kun er tale om ét salgssted.

Under samme godkendelse må der således ikke leveres til flere udsalgssteder. Der må gerne leveres til flere udsalgssteder med samme ejer, hvis hvert udsalgssted er selvstændigt godkendt, såfremt 2/3-reglen eller mængdebegrænsningen for kød, mælk og fisk ikke overskrides.

Overskrides 2/3-reglen eller mængdebegrænsningen for kød, mælk og fisk, jf. § 16, skal tilvirkningsvirksomheden autoriseres eller godkendes efter engrosreglerne i §§ 10 eller 11.

2) Endelig skal såvel tilvirkningen som salget forestås af den samme ejer eller bruger, som ansvarlig.

Hvis der er et detailsalg på den beliggenhed, hvor tilvirkningen finder sted, er virksomheden ikke omfattet af bestemmelsen.

Kapitel 2

Primærproduktion

Ved primærproduktion forstås dyrkning af afgrøder i landbrug, gartneri o.l., opdræt af dyr i landbrug, akvakulturbrug o.l., samt fangst og landing af fisk, krebs- og bløddyr, produktion af mælk og æg, jagt, biavl inkl. tilvirkning af honning, indsamling af bær, frugter og svampe o.l. Som et led i primærproduktionen anses også de hertil knyttede aktiviteter som f.eks.

1) engrossalg af egne afgrøder, husdyr, jagtvildt, fangst m.v.,

2) opbevaring, sortering, simpel rensning, vask m.m., bulkemballering eller færdigpakning af egne vegetabilske fødevarer,

3) sortering, færdigpakning og mærkning af vegetabilske fødevarer for op til 2 andre primærproducenter, samt

4) slagtning, rensning og opbevaring af fisk ombord på fiskefartøjer.

Kapitel 2

Kontrolmærkning af fersk kød og kød af opdrættet klovbærende vildt

1) Kontrolmærket, der anvendes til fersk kød eller kød af opdrættet klovbærende vildt, som er godkendt til afsætning skal være

a) enten et ovalt mærke, der er mindst 6,5 cm bredt og 4,5 cm højt. Det skal indeholde følgende letlæselige oplysninger, idet bogstaverne skal være mindst 0,8 cm og tallene mindst 1 cm høje: i den øverste del DK efterfulgt af virksomhedens kontrolnummer, og i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEC, EEG, EOK, ETY, EWG eller EØF,

b) eller et ovalt mærke, der er mindst 6,5 cm bredt og 4,5 cm højt. Det skal indeholde følgende letlæselige oplysninger, idet bogstaverne skal være mindst 0,8 cm og tallene mindst 1 cm høje: i den øverste del DANMARK, i midten virksomhedens kontrolnummer, og i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEC, EEG, EOK, ETY, EWG eller EØF.

c) Ved mærkning af kød fra dyr fra områder, som er pålagt særlige restriktioner, skal anvendes et af stempelmærkerne i litra a eller b, som skal suppleres med to skråtliggende på hinanden vinkelrette linier med skæringspunktet i centrum. De to linier skal være lige lange.

d) Ved mærkning af kød fra orner til avlsbrug, kryptorkide svin, hermafroditiske svin samt kød af svin, som er fundet at have udtalt kønslig lugt, skal anvendes et af stempelmærkerne i litra a eller b, som skal være suppleret med to parallelle rette linier, der har en indbyrdes afstand på mindst 1 cm, og som krydser det ovale mærke langs mærkets største diameter. Oplysningerne skal fortsat være læselige, og de to parallelle linier skal være lige så tydelige som mærkets rand.

e) Ved mærkning af kød, der er fundet egnet til menneskeføde, men kun må afsættes på det danske marked, skal kontrolmærket være et cirkulært mærke med en udvendig diameter på mindst 4,5 cm. Det skal indeholde følgende letlæselige oplysninger, idet tallene i virksomhedens nummer skal være mindst 0,8 cm høje og 1-tallet mindst 1,1 cm højt: øverst virksomhedens nummer, og nederst tallet 1.

f) Ved mærkning af kød som omtalt i litra e fra orner til avlsbrug, kryptorkide svin, hermafroditiske svin samt kød af svin, som er fundet at have udtalt kønslig lugt, skal ved siden af hvert aftryk af det i litra e nævnte kontrolmærke anbringes et ovalt mærke, der er 5 cm bredt og 3 cm højt, og som indeholder ordet ORNE.

g) Ved kontrolmærkning af lam, gedekid og pattegrise kan mærket, bogstaverne og tallene dog være mindre end angivet i litra a, b, d og e.

2) Slagtekroppe skal mærkes med et farvestempel eller brændemærkes i overensstemmelse med nr. 1

a) Slagtekroppe, som vejer over 65 kg skal på hver halvdel mindst stemples på følgende steder: lårets yderside, lænden, ryggen, bugen og skulderen.

b) Slagtekroppe af lam, gedekid og pattegrise skal forsynes med mindst to stempler, der anbringes på hver side af slagtekroppen, nemlig på skulderen eller på lårets yderside. Kontrolmærkningen kan dog også foretages med en etiket eller en plade, når denne kun kan bruges een gang.

c) Andre slagtekroppe skal være forsynet med mindst fire stempler, nemlig på skuldrene og på ydersiden af lårene.

3) Lever af kvæg, svin og hovdyr mærkes med brændemærkning i overensstemmelse med nr. 1, såfremt leveren er bestemt til en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, Norge eller San Marino.

4) Andre biprodukter fra slagtning, der er egnet til menneskeføde, skal straks mærkes enten direkte på produktets overflade eller på emballagen eller indpakningen i overensstemmelse med nr. 1. For indpakkede eller emballerede biprodukter skal kontrolmærket anbringes på en etiket, der fastgøres til indpakningen eller emballagen, eller trykkes på indpakningen eller emballagen. Hvis emballeringen eller indpakningen sker på slagteriet, skal mærket indeholde slagteriets nummer.

5) Emballage skal altid mærkes i overensstemmelse med nr. 6.

6) Opskåret og emballeret kød samt emballeret slagteaffald som omhandlet i nr. 3 og 4 skal være forsynet med et kontrolmærke i overensstemmelse med nr. 1. Mærket skal indeholde opskæringsvirksomhedens nummer og ikke slagteriets. Når opskåret kød eller slagteaffald pakkes i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 11, nr. 5, i bekendtgørelse om fersk kød m.v., kan ovennævnte etiket dog fastgøres til indpakningen eller emballagen. Når slagteaffald emballeres på slagteriet, skal mærket indeholde dette slagteris nummer. Dette krav gælder ligeledes, når der anvendes eurokasser, som opfylder kravene i bilag 1, kapitel 11, nr. 2, i bekendtgørelse om fersk kød m.v.

7) Nr. 4 og 6 finder også anvendelse på fersk kød, der er pakket til direkte salg til forbrugeren. De i nr. 1 anførte mål er ikke obligatoriske for den foreskrevne mærkning i nærværende nr.

8) Hvis kød emballeres på ny i en anden virksomhed end den, hvor det blev pakket, skal indpakningen være forsynet med det kontrolmærke, som tilhører den opskæringsvirksomhed, der har foretaget indpakningen, og emballagen skal være forsynet med pakkecentrets kontrolmærke.

Kapitel 3

Handelsnormer for friske frugter og grøntsager

Kapitel 3

Handelsnormer for friske frugter og grøntsager

» § 18. Engrossortering, -pakning, -mærkning, -opbevaring eller -salg af friske frugter og grøntsager, der er omfattet af bestemmelser om handelsnormer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse fra fødevareregionen på, at den anmeldte aktivitet kan iværksættes. «

Ad § 18: Handelsnormer for friske frugter og grøntsager

Indledningsvis skal det bemærkes, at kartofler ikke er omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omhandler aktiviteter, der foretages i virksomheder, som allerede er godkendt eller registreret. Ifølge forordning 1148/2001 skal der oprettes en database over erhvervsdrivende, der markedsfører frugt og grøntsager omfattet af handelsnormer. I disse handelsnormer er der krav om identifikation af virksomheden, der pakker eller afsender frugt og grøntsager. Disse handelsnormer omfatter både engrosvirksomheder og detailvirksomheder, der sælger engros. Af denne grund skal der foretages anmeldelse af aktiviteten til fødevareregionen, før den pågældende aktivitet påbegyndes.

Kontrollen af handelsnormerne for frugt og grøntsager er delt mellem Fødevaredirektoratet og Plantedirektoratet. Fødevaredirektoratet er tilsynsmyndighed på de engros- og detailvirksomheder, der er omfattet af autorisationsbekendtgørelsen, mens Plantedirektoratet er tilsynsmyndighed på primærbedrifter, hvor der sorteres og pakkes frugt og grøntsager omfattet af handelsnormer, der er produceret på bedriften, se dog bilag 1, kapitel 2.

Plantedirektoratet er kontrolmyndighed hvad angår handelsnormerne i forbindelse med eksport og import af frugt og grøntsager. Kontrollen sker i sammenhæng med plantesundhedskontrollen. Dette sker uafhængigt af fødevareregionernes tilsyn med import af frugt og grøntsager i relation til fødevarelovgivningen. Fødevareregionernes kontrol af virksomhedernes overholdelse af handelsnormerne for frugt og grønt sker som en integreret del af den øvrige fødevarekontrol på virksomhederne.

Kapitel 3

Animalske fødevarer

Foruden definitionerne i kapitel 1 og 2 finder definitionerne i de til enhver tid gældende bekendtgørelser om kød, æg, mælk og fisk samt indførsel af animalske fødevarer, anvendelse

1) Kød

a) Bekendtgørelse om kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner.

b) Bekendtgørelse om fersk fjerkrækød m.v.

c) Bekendtgørelse om fersk kød m.v.

d) Bekendtgørelse om kødprodukter.

e) Bekendtgørelse om hakket kød og tilberedt kød.

2) Mælk og æg

a) Bekendtgørelse om fødevarehygiejne for mælk, æg og produkter heraf m.v.

b) Bekendtgørelse om mælkeprodukter m.v.

3) Fisk og fiskevarer

a) Bekendtgørelse om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende toskallede bløddyr.

b) Bekendtgørelse om omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land.

c) Bekendtgørelse om opbevaring m.v. af fisk og fiskevarer om bord i fartøjer.

4) Indførsel af animalske fødevarer: Bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer.«

Ad bilag 1, kapitel 1: Definitioner

Ad bilag 1, kapitel 1, nr. 1: Tilvirkning

Med tilvirkning forstås eksempelvis udskæring af brød, blanding af krydderier, bestråling, filtrering, hakning, formaling af kaffebønner, fremstilling af juice, opvarmning, indfrysning, nedkøling eller genopvarmning.

Aftapning er ikke tilvirkning, f.eks. at komme krydderier i pose. Sker der filtrering i forbindelse med aftapning af f.eks. vin, betragtes det som en tilvirkning.

Anretning er heller ikke tilvirkning, når det begrænser sig til f.eks. at sætte produkter på tallerkener eller fade og pakke varer ud. Der er dog tale om tilvirkning, hvis produkterne blandes, smøres, udskæres, opvarmes, nedkøles eller genopvarmes.

Ad bilag 1, kapitel 1, nr. 2: Fødevarevirksomhed

Se bemærkninger til § 4 i bekendtgørelsen.

Ad bilag 1, kapitel 1, nr. 3: Engrosvirksomhed

En engrosvirksomhed er en virksomhed, der sælger til en anden virksomhed.

Med den endelige forbruger menes det sidste led i kæden, der spiser produktet, det vil sige at det ikke videresælges.

Leverer et cateringselskab mad til en virksomhed, der formidler det videre til sine ansatte, f.eks. igennem en kantine, er virksomhedens kantine cateringvirksomhedens kunde, og ikke den endelige forbruger. Står cateringselskabet selv for salget i virksomheden, er virksomhedens ansatte kunderne, og de er de endelige forbrugere.

Engrosvirksomheder er også kendetegnet ved ikke at have et salgslokale, hvor forbrugerne kommer.

Ad bilag 1, kapitel 1, nr. 4: Detailvirksomhed

Ved detailhandel forstås håndtering og/eller forarbejdning af fødevarer og deres oplagring på det sted, hvor de sælger eller leverer til den endelige forbruger. Under detailhandel hører også visse cateringvirksomheder, virksomhedskantiner, institutionskøkkener, restauranter og andre tilsvarende madserviceordninger samt forretninger og supermarkeder.

Ad bilag 1, kapitel 1, nr. 5: Letfordærvelige fødevarer

Som eksempel på letfordærvelige fødevarer kan nævnes: fersk kød, fersk fjerkrækød, visse kødprodukter, hakket kød og kødfars, herunder rå medisterpølse, fersk fisk, ferske fiskevarer og fiskefars, letkonserverede fiskeprodukter, fiskehalvkonserves, konsummælksprodukter, fødevarer indeholdende creme, flødeskum eller fromage samt salater, bønnespirer, snittede eller kogte grøntsager.

Benævnelsen ”kort tid” vil typisk være nogle få timer.

Ad bilag 1, kapitel 1, nr. 8: Indvejning af mælk

Indvejning af mælk foregår hovedsageligt ved, at en tankbil afhenter mælken på bedriften. På dette tidspunkt overgår ansvaret for mælken til den fødevarevirksomhed, der afhenter mælken. Dvs. at den fødevarevirksomhed, der har ansvaret for tankbilen, modtager mælken og indvejningen sker på dette tidspunkt. Såfremt mælkeproducenten selv afleverer mælken til fødevarevirksomheden, foregår indvejningen på fødevarevirksomheden.

Ad bilag 1, kapitel 2: Primærproduktion

Det betragtes som primærproduktion, når man opbevarer, sorterer, foretager simpel rensning, vask m.m., bulkemballering eller færdigpakning af egne vegetabilske fødevarer. Det er dog tilladt at sortere, færdigpakke og mærke for en eller to andre primærproducenter.

Til primærproduktion hører også kilder og indvindingsanlæg til naturligt mineralvand. Foretages der tilvirkning af vandet, f.eks. iltning eller filtrering af vandet, er der dog tale om en engrosvirksomhed, der skal autoriseres.

Hvis en primærproducent renser eller vasker de vegetabilske fødevarer i en sådan grad, at de er spiseklare, skal virksomheden anses som værende en fødevarevirksomhed og ikke en primærproducent.

»

Kapitel 3

Kontrolmærkning af kød af fjerkræ og opdrættet fjervildt, hidrørende fra besætninger uden dyresundhedsmæssige restriktione

1) Kontrolmærket, der skal anvendes til mærkning af kød af fjerkræ og opdrættet fjervildt, omfatter

a) For kød i enkeltpakninger og for små pakninger i den øverste del DK, i midten virksomhedens eller i givet fald opskæringsvirksomhedens eller pakkecentrets kontrolnummer, og i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEC, EEG, EOK, ETY, EWG eller EØF. Både bogstaver og tal skal være mindst 0,2 cm høje.

b) For store pakninger, et ovalt mærke, der er mindst 6,5 cm bredt og 4,5 cm højt, og som indeholder oplysningerne i litra a. Bogstaverne skal være mindst 0,8 cm og tallene mindst 1 cm høje. Kontrolmærket kan endvidere indeholde en oplysning, som gør det muligt at identificere den dyrlæge, som har foretaget kontrol med kødet.

c) For kød, bortset fra kød af strudse, der er kendt egnet til menneskeføde, men kun må afsættes på det danske marked, en hvid klæbestrimmel, der med sort og uafvaskelig farve er forsynet med et mærke bestående af 2 koncentriske cirkler, hvor den ydre cirkel har en diameter på 2 cm og den indre ca. den halve diameter. Imellem de 2 cirkler skrives øverst DANMARK og nederst virksomhedens kontrolnummer. Bogstaverne og tallene skal være mindst 0,2 cm høje.

d) For kød af strudse, der er kendt egnet til menneskeføde, et ovalt mærke, der er mindst 6,5 cm bredt og 4,5 cm højt, og som indeholder oplysningerne i litra a. Bogstaverne skal være mindst 0,8 cm høje og tallene mindst 1 cm høje. Kontrolmærket kan endvidere indeholde en oplysning, som gør det muligt at identificere den dyrlæge, som har foretaget kontrol med kødet.

e) For kød af strudse, der er kendt egnet til menneskeføde, men kun må afsættes på det danske marked, et mærke beståede af 2 koncentriske cirkler, hvor den ydre cirkel har en diameter på mindst 4,5 cm og den indre cirkel har en diameter på mindst 2 cm. Imellem de 2 cirkler skrives øverst DANMARK og nederst virksomhedens kontrolnummer. Bogstaverne skal være mindst 0,8 cm høje.

2) Den i nr. 1, litra a, omhandlede kontrolmærkning skal foretages

a) for de slagtekroppe, der er enkeltvis emballeret, på eller under indpakningen eller den øvrige emballage,

b) for de slagtekroppe, der ikke er pakket enkeltvis, ved anbringelse af en plombe eller en plade, som kun må bruges een gang,

c) for dele af slagtekroppe eller slagteaffald, som er pakket i små mængder, på eller under indpakningen eller den øvrige emballage.

3) Den i nr. 1, litra b, nævnte kontrolmærkning skal foretages på samleemballagen indeholdende slagtekroppe, dele af slagtekroppe eller slagteaffald mærket i henhold til litra a.

4) Den i nr. 1, litra c, nævnte kontrolmærkning skal

a) for slagtekroppe anbringes om den ene vinges overarm, og

b) for dele af slagtekroppe anbringes på eller under indpakningen eller den øvrige emballage.

5) Kontrolmærkning af slagtekroppe, dele af slagtekroppe og slagteaffald som omhandlet i nr. 2 er ikke nødvendig for partier bestående af slagtekroppe, herunder sådanne, hvorfra dele er fjernet i overensstemmelse med bilag 1, nr. 53, litra b, i bekendtgørelse om fersk fjerkrækød, når disse partier afsendes fra et slagteri til en engros opskæringsvirksomhed til opskæring på følgende betingelser

a) store emballager med fersk fjerkrækød forsynes på den udvendige overflade med kontrolmærket i henhold til nr. 1, litra b, og nr. 3,

b) afsendervirksomheden skal som led i sin egenkontrol føre en fortegnelse over mængden og arten af samt bestemmelsesstedet for partier, som er afsendt i henhold til dette nr.,

c) den modtagende opskæringsvirksomhed skal som led i sin egenkontrol føre en fortegnelse over mængden, arten og oprindelsen af partier, som er modtaget i henhold til dette nr.,

d) kontrolmærket på store emballager skal ved åbningen brydes i en engros opskæringsvirksomhed, og

e) den udvendige overflade af store emballager skal tydeligt mærkes med partiets bestemmelsessted og den påtænkte anvendelse, jf. bestemmelserne i dette nr. samt i bilag 6, i bekendtgørelse om fersk fjerkrækød.

6) Kontrolmærkning af slagtekroppe, dele af slagtekroppe og slagteaffald som omhandlet i nr. 2 er ikke nødvendig for partier bestående af slagtekroppe, herunder sådanne hvorfra dele er fjernet i overensstemmelse med bilag 1, nr. 53, litra b, i bekendtgørelse om fersk fjerkrækød, dele af slagtekroppe og følgende affald: hjerte, lever og kråse, når disse partier afsendes fra et slagteri, en engros opskæringsvirksomhed eller et engros pakkecenter til en engros kødopskæringsvirksomhed eller engros kødproduktvirksomhed til behandling på følgende betingelser

a) store emballager med fersk fjerkrækød skal på den udvendige overflade forsynes med kontrolmærket i henhold til nr. 1, litra b, og nr. 3,

b) afsendervirksomheden skal som led i sin egenkontrol føre en fortegnelse over mængden og arten af samt bestemmelsesstedet for partier, som er afsendt i henhold til dette nr.,

c) den modtagende virksomhed skal som led i sin egenkontrol føre en særlig fortegnelse over mængden, arten og oprindelsen af partier, som er modtaget i henhold til dette nr.,

d) kontrolmærket på den store emballage skal brydes i en engros kødvirksomhed, og

e) den udvendige overflade af den store emballage skal tydeligt mærkes med partiets bestemmelsessted og den påtænkte anvendelse, jf. bestemmelserne i dette nr. samt i bilag 6, i bekendtgørelse om fersk fjerkrækød.

7) Kontrolmærkning af slagtekroppe, dele af slagtekroppe og slagteaffald som omhandlet i nr. 2 er ikke nødvendig for partier af slagtekroppe, herunder sådanne hvorfra dele er fjernet i overensstemmelse med bilag 1, nr. 53, litra b, i bekendtgørelse om fersk fjerkrækød, bestemt til den endelige bruger efter varmebehandling, kan afsendes fra et slagteri, et engros pakkecenter eller en engros opskæringsvirksomhed til restauranter, kantiner, institutioner o.l. på følgende betingelser

a) emballagen med fersk fjerkrækød skal på den udvendige overflade forsynes med kontrolmærket i henhold til nr. 1, litra b, og nr. 3,

b) afsendervirksomheden skal som led i sin egenkontrol føre en fortegnelse over mængden og arten af samt bestemmelsesstedet for partier, som er afsendt i henhold til dette nr.,

c) modtageren skal som led i sin egenkontrol føre en fortegnelse over mængden, arten og oprindelsen af partier, som er modtaget i henhold til dette nr.,

d) fødevareregionen skal have adgang til de førte fortegnelser, og

e) den udvendige overflade af den store emballage skal tydeligt mærkes med partiets bestemmelsessted og den påtænkte anvendelse i overensstemmelse med dette nr. og bilag 6 i bekendtgørelse om fersk fjerkrækød.

Kontrolmærkning af kød af fjerkræ og opdrættet fjervildt, hidrørende fra besætninger beliggende i beskyttelses- eller overvågningszoner oprettet p.g.a. udbrud af Newcastle disease eller Aviær Influenza

8) Kød af fjerkræ og opdrættet fjervildt, der ikke opfylder betingelserne i bilag 4, kan uanset nr. 1-7, mærkes i overensstemmelse med nr. 1-7 i denne bekendtgørelse, hvis det pågældende mærke straks

a) overstemples således, at kontrolmærket, jf. nr. 1-7, dækkes af et retvinklet kryds, der er anbragt på skrå, således at midtpunktet befinder sig i midten af mærket, og oplysningerne på dette kan læses, eller

b) erstattes af et særligt enkeltmærke, der består af kontrolmærket, jf. nr. 1-7, overstemplet i overensstemmelse med litra a.

9) Det i nr. 8 omhandlede kød

a) må ikke sælges, medmindre kødet indgår i kødprodukter, der er forarbejdet i Danmark i overensstemmelse med bilag 3, og

b) skal behandles, opskæres, transporteres og oplagres fysisk adskilt fra eller på andre tidspunkter end fjerkrækød og opdrættet fjervildt med oprindelse i besætninger, der ligger uden for de i §§ 14 og 15 i bekendtgørelse om særligt smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab nævnte zoner.

Kontrolmærkning af kød af fjerkræ og opdrættet fjervildt, hidrørende fra besætninger beliggende i den del af en overvågningszone, der ligger uden for en beskyttelseszone oprettet p.g.a. Newcastle disease

10) Ved udbrud af Newcastle disease, men ikke af Aviær Influenza, kan kød af fjerkræ og opdrættet fjervildt, der ikke opfylder betingelserne i bilag 4, dog mærkes med kontrolmærke i henhold til nr. 1-7, såfremt kødet hidrører fra fjerkræ eller opdrættet fjervildt

a) der kommer fra en bedrift, som er beliggende i den del af overvågningszonen, der ligger uden for beskyttelseszonen, jf. § 14, stk. 1 og § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om særligt smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab, og som ifølge den epidemiologiske undersøgelse ikke har været i kontakt med nogen smittet bedrift,

b) der kommer fra en flok, hvor der fem dage før afsendelsen til slagteriet er foretaget en virologisk undersøgelse med negativt resultat af et repræsentativt udsnit af flokken. Stikprøveudtagningen skal foretages af fødevareregionen,

c) der kommer fra en bedrift, hvor der efter en klinisk undersøgelse foretaget af fødevareregionen, ikke er konstateret nogen kliniske eller andre symptomer, som kunne tyde på Newcastle disease. Undersøgelsen skal være foretaget i løbet af de sidste 24 timer inden afsendelsen af fjerkræet,

d) der er transporteret direkte fra oprindelsesbedriften til slagteriet, og under transporten til slagteriet ikke har været i kontakt med fjerkræ, der er smittet med Newcastle disease, og

e) der bliver undersøgt på slagteriet før eller efter slagtningen med henblik på at konstatere eventuelle symptomer på Newcastle disease.

§ 3 indebærer, at de bestemmelser i bekendtgørelsen, der angår behandling af fødevarer, også gælder for de øvrige handlinger, der er nævnt, det vil sige slagtning, slagtemæssig behandling, indvejning af mælk, tilvirkning, opbevaring, aftapning, emballering, ompakning og transport. Udtrykket tilvirkning dækker over et bredt spektrum af handlinger, som foretages under fremstillingen af en fødevare, jf. definitionen i bilag 1, nr. 1. Det dækker f.eks. over anvendelse af forskellige processer såsom frysning, varmebehandling, bestråling, udskæring, hakning, indpakning, emballering, ompakning, omemballering eller andre handlinger, herunder flåning af fisk, som indebærer en ændring af fødevaren eller fødevareingrediensen. Ændringen af fødevaren vil medføre, at denne ikke kan bringes tilbage til dens oprindelige stand.

» § 4. Bekendtgørelsens bestemmelser om salg gælder også udbud til salg, formidling af salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse til andre. «

Ad § 4: Salg

De bestemmelser i bekendtgørelsen, der angår salg, finder også anvendelse på de øvrige situationer, der er nævnt - nemlig ved udbud til salg, formidling af salg, opbevaring i salgsøjemed, ved tilbud og ved enhver anden overgivelse til andre.

Bekendtgørelsens salgsbegreb gælder også i situationer, som normalt ikke betragtes som et salg, f.eks. ved overgivelse af fødevarer, der ikke betales for. Det er således ikke afgørende, om der gives en modydelse, penge eller varer. Heraf følger, at overgives fødevarer til forbrugerne gratis, f.eks. som smagsprøver ved udstillinger, til testpaneler eller til ansatte vil dette også være omfattet.

Ved formidling af salg forstås agenturvirksomhed og lignende, f.eks. kontorvirksomhed uden lager. Sådanne virksomheder har pligt til at sikre sig, at de fødevarer som virksomheden formidler salget af, opfylder gældende regler, uanset om varen fremstilles, oplagres eller sælges i Danmark. Se dog vejledningen til Fødevarer til eksport under § 1.

Landmænd, der sælger kød via slagteri, hvor kunden afhenter kødet på slagteriet, er også omfattet af bestemmelsen.

» § 5. I denne bekendtgørelse gælder definitionerne anført i bilag 1. «

Ad § 5: Definitioner

Se vejledning til bilag 1.

Afsnit II

Primærproduktion

» § 6. Primærproduktion kan foregå uden autorisation, godkendelse, registrering eller anmeldelse som fødevarevirksomhed, jf. dog stk. 2-5 og §§ 7-9.

Stk. 2. Produktion af spirede frø med henblik på konsum må påbegyndes, når bedriften er meddelt autorisation hertil af fødevareregionen.

Stk. 3. Biavlere må påbegynde tilvirkning af honning med henblik på konsum, når bedriften er meddelt autorisation hertil af fødevareregionen. Dog kan biavlere tilvirke, detailpakke og sælge op til 4.000 kg honning pr. år, hvoraf mindst halvdelen skal stamme fra egen biavl, uden at der er krav om autorisation, godkendelse, registrering eller anmeldelse.

Stk. 4. Fiskefartøjer, hvor fisken køles ved et tankkølesystem, kan påbegynde fiskeri med henblik på konsum, når fartøjet er meddelt godkendelse af fødevareregionen.

Stk. 5. Produktion af mælk med henblik på konsum må påbegyndes, når bedriften har modtaget bekræftelse på at være registreret hos fødevareregionen.

Stk. 6. Indvinding af vand med henblik på emballering og salg under varebetegnelsen ”naturligt mineralvand” eller ”kildevand” må påbegyndes, når indehaveren af indvindingstilladelsen har modtaget bekræftelse på at være registreret hos fødevareregionen. «

Ad § 6, stk. 1: Autorisation m.v. af primærproduktion

Som udgangspunkt skal primærproduktion ikke autoriseres, godkendes eller registreres. Visse typer primærproduktioner er imidlertid så sårbare, at det ud fra et fødevaresikkerhedsmæssigt synspunkt er nødvendigt, at myndigheden har kendskab til og fører kontrol med primærproduktionen. Der er derfor krav om autorisation, godkendelse eller registrering af producenter af spirede frø, honning, tankkølefartøjer og mælk. Under primærproduktion hører også stalddørssalg, dvs. salg fra bedriften til den endelige forbruger. For så vidt angår stalddørssalg af animalske fødevarer er kravet om registrering ligeledes fastsat ud fra kontrolmæssige overvejelser og ud fra hensynet til produkternes hygiejniske følsomhed.

Ad § 6, stk. 2: Spirede frø

Produktion af bønnespirer og lignende spirer er sårbar og skal derfor autoriseres. Det betyder, at detailvirksomheder ikke må fremstille spirer, heller ikke til brug i egen virksomhed.

Karse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Ad §6, stk. 3: Biavl

Tilvirkning af honning skal som hovedregel autoriseres. Der er dog mulighed for at undtage biavlere, der producerer begrænsede mængder af honning. Betingelsen for undtagelsen er, at biavleren tilvirker, detailpakker og sælger maksimum 4.000 kg honning. Dog kan maksimalt halvdelen af honningen stamme fra andre biavlere.

Ad § 6, stk. 4: Fiskefartøjer

Der skelnes mellem to typer fartøjer med tankkølesystem: RSW og CSW fartøjer. RSW - Refrigerated Sea Water , hvor havvand køles mekanisk ved hjælp af kølemaskineri. CSW - Chilled Sea Water, hvor havvand køles ved hjælp af is.

Ad § 6, stk. 5: Mælk

Mælkeleverende besætninger skal registreres. Registreringen angår alene levering af mælk med henblik på varmebehandling på mejerier. For stalddørssalg af mælk se bemærkningerne til § 9.

» § 7. Behandling og salg fra jæger af et mindre antal stykker vildt direkte til en detailvirksomhed kan foregå uden autorisation, godkendelse, registrering eller anmeldelse, når

1) detailvirksomheden ikke er en restaurant, kantine, institution o.l., og

2) der pr. sæson til den enkelte detailvirksomhed kun leveres et mindre antal stykker vildt, som ikke er flået eller plukket og for småvildts vedkommende ikke er udtaget. «

Ad § 7: Behandling og salg fra jæger til detailbutik

Jægere kan pr. år sælge et mindre antal hele stykker vildt til detailvirksomheder, det vil sige fiske- og vildthandlere, der er godkendt til at kunne modtage vildt, uden at jægeren skal autoriseres, godkendes, registreres eller anmelde sin aktivitet. Ved et mindre antal forstås ca. 500 stk. småvildt, såsom fugle og harer og 10-15 stk. klovbærende vildt. Jægeren er primærproducent. Det er imidlertid et krav, at jægeren selv er ejer af det nedlagte vildt.

Den enkelte fiske- og vildthandler må kun modtage et mindre antal stykker vildt. Det antal vildt, som fiske- og vildthandleren modtager fra jægeren kan aldrig overstige det antal, som virksomheden kan afhænde over disken til den endelige, private forbruger.

Det nedlagte vildt må ikke leveres i flået eller plukket stand. Småvildt må desuden ikke udtages, hvilket vil sige, at det ikke er blevet åbnet og organer og tarme udtaget. Jægeren må heller ikke opskære vildtet.

Jægeren må ikke afsætte vildtet til restauranter, kantiner, institutioner og lignende, med mindre disse samtidig er autoriseret som vildtbehandlingsvirksomhed i henhold til vildtbekendtgørelsen. Jægerens salg direkte til den endelige forbruger er beskrevet i § 9, stk. 3.

» § 8. Primærproducenters salg i begrænset omfang af vegetabilske fødevarer fra egen primærproduktion, eventuelt sammen med vegetabilske fødevarer fra nærliggende primærproducenter, direkte til forbrugeren til anvendelse i dennes private husholdning kan foregå uden autorisation, godkendelse, registrering eller anmeldelse. «

Ad § 8: Stalddørssalg af vegetabilske fødevarer

Ved stalddørssalg af vegetabilske fødevarer forstås salg af uforarbejdede landbrugsprodukter fra egen bedrift, uden at der er etableret en butik på ejendommen. Stalddørssalg er kendetegnet ved at have et begrænset omfang og at salget sker fra bod, lade eller anden lignende simpel overdækning, uden at der er tale om et salgslokale. Salget skal ske på bedriftens område, f.eks. ud til en offentlig vej. Gårde, beliggende langt fra offentlig vej og som derfor ikke reelt har mulighed for at have stalddørssalg, kan sælge sine produkter fra en nærliggende bedrifts område. Forbrugere og detailvirksomheder kan således købe frugt og grønt ved stalddøren. De vegetabilske fødevarer, der sælges ved stalddørssalg, skal være uforarbejdede. Det er derfor ikke tilladt at sælge tilvirkede varer, som f.eks. syltetøj, selvom råvarerne kommer fra egen bedrift. Af definitionen på primærproduktion i bilag 1, kapitel 2 fremgår, hvilke aktiviteter der kan foretages i tilknytning til den egentlige primærproduktion uden at det medfører krav om autorisation m.v.

» § 9. Primærproducenters behandling og salg af animalske fødevarer fra egen primærproduktion til forbrugeren er forbudt, jf. dog stk. 2 og 3 og § 6, stk. 3.

Stk. 2. Primærproducenters behandling og salg af animalske fødevarer fra egen primærproduktion direkte til forbrugeren til anvendelse i dennes private husholdning kan i følgende tilfælde påbegyndes, når bedriften har modtaget bekræftelse på, at aktiviteten er registreret hos fødevareregionen

1) Slagtning og salg af et mindre antal stykker fjerkræ årligt og salg heraf i uåbnet stand fra en bedrift, hvor årsproduktionen er på under 10.000 stykker fjerkræ, når slagtning og eventuel plukning samt salg sker på bedriften.

2) Slagtning og salg af et mindre antal kaniner årligt i uåbnet stand, når slagtning og eventuel afhudning og salg sker på bedriften.

3) Slagtning og salg af et mindre antal stykker opdrættet fjervildt, bortset fra strudsefugle, i uåbnet stand, når slagtning og eventuel plukning samt salg sker på bedriften.

4) Slagtning, rensning og salg af fisk, krebs- eller bløddyr, når slagtning eller rensning samt salg sker fra fiskefartøj eller akvakulturbrug.

5) Salg af mælk, når forbrugeren afhenter mælken på bedriften og selv medbringer emballage til mælken.

6) Salg af æg, når forbrugeren afhenter æggene på bedriften, og æggene ikke er sorteret i kvalitets- eller vægtklasser, på betingelse af, at der ikke på bedriften forefindes et godkendt ægpakkeri.

Stk. 3. Jægere kan behandle og sælge mindre mængder vildt eller kød af vildt direkte til forbrugeren til anvendelse i dennes private husholdning uden autorisation, godkendelse, registrering eller anmeldelse.

Stk. 4. Det er en betingelse for undtagelserne i stk. 2 og 3, at der ikke på bedriften eller hos jægeren er en godkendt eller registreret detailvirksomhed. «

Ad § 9, stk. 1: Primærproducentens salg af animalske fødevarer til den endelige forbruger

Behandling og salg af animalske fødevarer fra egen primærproduktion direkte til forbrugeren er som udgangspunkt forbudt. Ved stalddørssalg af animalske fødevarer forstås salg af uforarbejdede landbrugsprodukter fra egen bedrift, uden at der er etableret en butik på ejendommen. Under stalddørssalg henhører også salg af hele, evt. rensede, fisk samt krebs og bløddyr. Salget sker direkte til forbrugeren til anvendelse i egen husholdning. Stalddørssalg er desuden kendetegnet ved at have et begrænset omfang og må ikke forveksles med detailsalg, jf. § 9, stk. 4.

Med hensyn til behandling og salg af honning se dog § 6.

Hvilke aktiviteter, der er omfattet af primærproduktion og dermed kan foretages i forbindelse med stalddørssalg, er beskrevet i bilag 1, kapitel 2.

Ad § 9, stk. 2: Undtagelser fra § 9, stk. 1

Der kan dog ske stalddørssalg af visse animalske produkter, når bedriften har modtaget bekræftelse på at aktiviteten er registreret hos fødevareregionen. Kun behandling og salg af følgende animalske produkter kan tillades: Fjerkræ, opdrættede kaniner, opdrættet fjervildt, fisk, krebs- eller bløddyr, mælk og æg samt vildt. De konkrete betingelser tilknyttet produktet fremgår af bestemmelsen. Der kan således bl.a. ikke ske stalddørssalg af kød fra svin, kvæg, får m.v.

Stalddørssalg af animalske produkter kan alene ske af egne produkter.

Bekendtgørelsen beskriver størrelsesordnen for stalddørssalget som ”mindre” eller ”begrænset”. I fortolkningen af disse begreber skal blandt andet lægges vægt på

- at salget ikke er af systematisk og regelmæssig karakter,

- at salget ikke har været af væsentlig økonomisk betydning for bedriften eller

- at der ikke i bedriften forefindes særlige slagtelokaler eller slagteindretninger (herunder maskinelt udstyr til behandling af slagtet fjerkræ).

For de forskellige animalske fødevarer er der opstillet en række specifikke betingelser

1) Stalddørssalg af fjerkræ kan ske i mindre omfang (vurderes som max. 500 stk./år) på betingelse af, at de er uåbnede. Derudover er det en betingelse, at de er slagtet og eventuelt plukket på den pågældende bedrift. For at stalddørssalg af fjerkræ kan ske, må bedriften ikke producere mere end 10.000 stykker fjerkræ årligt.

Salg af ænder og gæs til højtider, som Mortens- og juleaften, betragtes ikke som systematisk og kan ske i det omfang, salget ikke overstiger 500 stk./år.

Slagtning af fjerkræ i forbindelse med udskiftning af besætningen er ligeledes begrænset til max. 500 stk./år.

2) Stalddørssalg af kaniner kan ligeledes ske i mindre omfang (vurderes som max. 500 stk./år) på betingelse af, at disse er uåbnede. Det er også en betingelse, at såvel slagtning som eventuel afhudning, sker på opdrætsbedriften.

3) Stalddørssalg af opdrættet fjervildt (vurderes som max. 500 stk./år) kan ske efter betingelserne for almindelig tamfjerkræ, dog sættes der ikke i lovgivningen noget loft for primærproducentens årsproduktion.

4) Stalddørssalg af fisk, krebsdyr og bløddyr må foregå i begrænset omfang (vurderes som max. 500 kg/år) direkte til forbrugeren på betingelse af, at slagtning, rensning og salg sker direkte fra fiskefartøj eller akvakulturbrug.

5) Stalddørssalg af mælk må foregå i et begrænset omfang (vurderes som max. 70 l/uge) direkte til forbrugeren, når denne afhenter mælken på bedriften. Salget er desuden underlagt en række betingelser.

Mælken skal sælges som rå og ubehandlet (upasteuriseret og uhomogeniseret), og den skal tappes direkte i emballage, som forbrugeren har med.

Der er sat grænser for, hvor mange bakterier der må være i mælk, og der er særlige krav om, at mælken ikke må indeholde sygdomsfremkaldende bakterier eller medicinrester.

Mælken må sælges i op til 12 timer efter malkning, hvis den har været nedkølet til under 6o C. siden malkningen. Tilsvarende må mælken sælges i op til 24 timer efter malkning, hvis den har været nedkølet til under 4o C. siden malkning.

Stalddørssalg af mælk stiller krav om egenkontrol, jf. egenkontrolbekendtgørelsen og –vejledningen.

6) Stalddørssalg af æg kan ske, når forbrugeren selv afhenter æggene på bedriften. Salget skal ske i nye æggebakker. Der må ikke modtages brugte æggebakker, taget retur fra forbrugeren. Salget må ikke ske fra ægopbevaringsrum, hvis der også opbevares æg til ægpakkeri i dette rum. Ligeledes må der ikke forefindes et godkendt ægpakkeri på bedriften.

Derudover må æggene ikke være sorteret i kvalitets- eller vægtklasser. Det er derfor ikke tilladt at mærke eller skilte med oplysninger som ”Frilandsæg” eller ”Skrabeæg”. Det er dog tilladt at mærke eller skilte med, at der er tale om økologiske æg, men disse æg må heller ikke være sorteret i kvalitets- eller vægtklasser.

Udover betingelserne i § 9 stk. 2, nr. 6, skal betingelserne i bekendtgørelse om konsumæg være opfyldt. Datoen for mindste holdbarhed skal angives. Dette kan gøres som opslag eller som en fortrykt seddel anbragt på pakningen. Sedlen skal følge med æggene til forbrugeren på købstidspunktet. Holdbarhedsdatoen må højest være 28 dage efter lægning. Salget skal dog finde sted senest 21 dage efter lægningen.

Der skal ved skiltning oplyses, at hønsebesætningen er underkastet laboratoriemæssige salmonellaundersøgelser. Desuden skal ægproducenten på forespørgsel udlevere en folder til yderligere information om salmonellaundersøgelserne.

Ad § 9, stk. 3: Jægere

Jægere kan foretage behandling og salg af mindre mængder vildt eller kød af vildt (vurderes som 5-10 stk./år klovbærende vildt og 500 stk./år småvildt såsom fugle og harer) direkte til forbrugeren til anvendelse i dennes private husholdning. Ved behandling henvises til slagtemæssig behandling (bilag 1, kapitel 1, nr. 7). Jægere kan desuden opskære vildtet og sælge det i mindre stykker.

Ad § 9, stk. 4: Forbud mod stalddørssalg

Stalddørssalg må kun foregå under forudsætning af, at der ikke findes en detailvirksomhed, herunder en gårdbutik, restauration m.v., på bedriften eller hos jægeren og for så vidt angår salg af æg i henhold til stk. 2, nr. 6, at der ikke findes et ægpakkeri på ejendommen. Årsagen hertil, er, at forbrugerne ikke må få det indtryk, at de produkter, der sælges ved stalddøren, er godkendt, dyrlægekontrolleret eller på anden måde underkastet samme krav og kontrol som andre fødevarer.

Afsnit III

Virksomheder

Autorisationsbekendtgørelsen opererer med 3 forskellige typer fødevarevirksomheder. § 10 omhandler engrosvirksomheder med tilvirkning, § 11 omhandler engrosvirksomheder uden tilvirkning og §§ 12-15 omhandler detailvirksomheder. En primærproducent, der har andre aktiviteter, end dem, der er omfattet af definitionen på primærproduktion, er en fødevarevirksomhed i bekendtgørelsens forstand. Ved engrosvirksomhed forstås salg eller behandling med henblik på salg til andre end den endelige forbruger. Ved detailvirksomhed forstås salg, herunder ved servering, eller behandling af fødevarer med henblik på salg til den endelige forbruger, jf. bilag 1, kapitel 1 og nedenfor om kapitel 2.

Nogle fødevarevirksomheder ønsker at leje sig ind i forsamlingshuse, skoler og lign. eller dele lokaler med andre fødevarevirksomheder.

Fødevareregionerne kan også give tilladelse til, at der i lokaler, der anvendes af en fødevarevirksomhed, foregår andre aktiviteter end dem, fødevarevirksomheden er autoriseret, godkendt eller registreret til – herunder private aktiviteter.

Der skal dog altid foretages en faglig vurdering i det konkrete tilfælde i forhold til, om de pågældende aktiviteter kan give anledning til hygiejniske problemer.

Betingelserne for disse tilladelser er nærmere beskrevet i vejledningen til § 22.

Kapitel 4

Indførsel af fødevarer

Kapitel 4

Indførsel af fødevarer

» § 19. Indførsel af fødevarer fra andre EU-lande eller tredjelande med henblik på salg kan kun foretages af virksomheder, som er autoriseret, godkendt eller registreret i henhold til §§ 10-12 eller § 14.

Stk. 2. Indførsel af fødevarer i overensstemmelse med stk. 1 må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse fra fødevareregionen på, at den anmeldte aktivitet kan iværksættes. «

Ad § 19: Indførsel af fødevarer

Mange fødevarer passerer hver dag grænserne og det er vigtigt for myndighederne at kende de virksomheder, der indfører fødevarer. Herved kan Fødevaredirektoratet spore fødevarer, hvor der er modtaget meddelelse fra udlandet om, at der kan være problemer med varen.

Anmeldelse af aktiviteter vedrørende indførsel af fødevarer forudsætter, at virksomheden allerede er autoriseret, godkendt eller registreret som enten engros- eller detailvirksomhed.

Indførsel af fødevarer er reguleret ved bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer og bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner. Bestemmelser om indførsel omfatter også transit.

Krav om etablering i Danmark

Autorisation, godkendelse eller registrering af virksomheder og anmeldelse af indførsel af fødevarer har til formål at sikre fødevareregionernes kendskab til virksomheder hjemmehørende i Danmark, som agter at udføre aktiviteter indenfor fødevareområdet i Danmark. Som middel til at opnå dette, er det nødvendigt, at de danske myndigheder har kendskab til de i Danmark eksisterende fødevarevirksomheder med henblik på efterfølgende kontrol og tilsyn af deres aktiviteter inden for fødevareområdet. De danske myndigheder har i henhold til de almindelige juridiske grundprincipper alene kompetence hertil inden for Danmarks grænser. Fødevareregionen skal bl.a. i nødsituationer kunne være sikker på, at en henvendelse til den danske virksomhed kan sikre en hurtig tilbagetrækning af varerne. Det centrale er muligheden for at gennemføre en meningsfuld kontrol af importen hos den i Danmark etablerede virksomhed.

Hvis en virksomhed alene skal fungere som postadresse i Danmark således, at alle øvrige aktiviteter, som f.eks. opbevaring og salg, foregår i udlandet, vil virksomheden ikke være at betragte som ansvarlig grossist eller importør efter dansk fødevarelovgivning. Ved indførsel gennem eksempelvis en postadresse i Danmark, hvor aktiviteterne sker i udlandet, vil den enkelte køber eller modtager i Danmark være at betragte som importør i henhold til dansk lovgivning. Sker indførslen med henblik på videresalg vil den enkelte importør som følge heraf være ansvarlig for, at de enkelte produkter overholder fødevarelovgivningen.

Sker indførslen derimod til eget forbrug i privat husholdning, er det en indførsel, der som udgangspunkt ikke reguleres af fødevarelovgivningen, jf. nedenstående. Sker indførsel til salg direkte til forbrugeren ved homeparties eller salg over internettet er der tale om detailsalg, og importøren/sælgeren vil være ansvarlig for produktet.

Privates indførsel

For så vidt angår privates indførsel af fødevarer gør særlige betingelser sig gældende. Som udgangspunkt er privates indførsel ikke omfattet af fødevareloven, men af bl.a. lovgivning om sygdomme og infektioner hos dyr og diverse plantebeskyttelsesregler. Der er således bestemmelser om mængden af animalske fødevarer, der frit kan indføres til Danmark. Samtidig kan der i perioder være forbud mod enhver privat indførsel af animalske fødevarer fra konkrete lande.

På Fødevaredirektoratets hjemmeside: www.fdir.dk kan man få oplysning om, hvad man som privatperson må tage med hjem fra udlandet.

Kapitel 4

Kontrolmærkning af kød af kaniner

1) Kontrolmærkningen af kød af kaniner skal bestå af følgende

a) enten i den øverste del DK, i midten slagteriets eller i givet fald opskæringsvirksomhedens kontrolnummer, og i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEC, EEG, EOK, ETY, EWG eller EØF. Bogstaverne og tallene skal være 0,2 cm høje,

b) eller et ovalt mærke indeholdende de under litra a anførte oplysninger. Bogstaverne skal være 0,8 cm høje og tallene 1,1 cm høje.

2) Det i nr. 1, litra a, nævnte kontrolmærke skal anbringes

a) på uemballerede slagtekroppe ved hjælp af et segl indeholdende de i nr. 1, litra a, anførte oplysninger,

b) på eller synligt under indpakningsmaterialet eller anden emballage for så vidt angår emballerede slagtekroppe, eller

c) på eller synligt under indpakningsmaterialet eller anden emballage for så vidt angår dele af slagtekroppe eller slagteaffald i små emballager.

3) Det i nr. 1, litra b, nævnte kontrolmærke skal anbringes på store emballager.

4) Ved mærkning af kød af kaniner, der er kendt egnet til menneskeføde, men kun må afsættes på det danske marked, anvendes det i kapitel 2, nr. 1, litra e, fastsatte kontrolmærke.

Kapitel 5

Virksomheder, som indfører, fremstiller eller foretager engrossalg af visse materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer

Kapitel 5

Virksomheder, som indfører, fremstiller eller foretager engrossalg af visse materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer

» § 20. Indførsel, fremstilling eller engrossalg af materialer og genstande af plast, folie af celluloseregenerater eller keramik-, emalje- eller glasvarer, som er bestemt til at komme i berøring med fødevarer, må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse fra fødevareregionen på, at den anmeldte aktivitet kan iværksættes. «

Ad § 20: Emballage, service, keramik m.v.

Virksomheder, der indfører, fremstiller eller sælger engros visse materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, skal anmelde aktiviteten til fødevareregionen, som registrerer det anmeldte. Kun de i bestemmelsen anførte materialer og genstande er omfattet af anmeldelseskravet. Virksomheder, der f.eks. fremstiller pap eller papir, evt. plastbelagt, skal således ikke anmelde deres aktivitet til regionerne, men er imidlertid stadig omfattet af bekendtgørelse om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og skal efterleve disse regler.

F.eks. skal keramikere, der sælger brugsgenstande bestemt til kontakt med fødevarer og importører af drikkeglas anmelde deres aktiviteter efter denne bestemmelse.

Detailvirksomheder, der udelukkende sælger emballage, service, keramik m.v. bestemt til kontakt med fødevarer til den endelige forbruger, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Kapitel 5

Kontrolmærkning af kød af vildtlevende vildt

1) Kontrolmærket, der skal anvendes til mærkning af vildtlevende vildt skal være

a) enten et femkantet mærke, der med letlæselige bogstaver angiver i den øverste del DANMARK eller DK, i midten vildtbehandlingsvirksomhedens eller i givet fald opskæringsvirksomhedens kontrolnummer, og i den nederste del en af følgende oplysninger: CEE, EEC, EEG, EOK, ETY, EWG eller EØF. Bogstavernes og tallenes højde skal opfylde kravene i kapitel 2 for vildtlevende storvildt og i kapitel 4 for vildtlevende småvildt,

b) eller et femkantet stempel, der er tilstrækkeligt stort til at indeholde de i litra a nævnte oplysninger.

2) Det i nr. 1, litra a, nævnte kontrolmærke skal anbringes

a) på uemballerede slagtekroppe ved hjælp af et segl indeholdende de i nr. 1 anførte oplysninger,

b) på eller synligt under indpakningsmaterialet eller anden emballage for så vidt angår emballerede slagtekroppe, og

c) på eller synligt under indpakningsmaterialet eller anden emballage for så vidt angår dele af slagtekroppe eller slagteaffald i små emballager.

3) Det i nr. 1, litra b, nævnte kontrolmærke skal anbringes på store emballager.

4) Ved mærkning af kød af vildtlevende vildt, der er kendt egnet til menneskeføde, men kun må afsættes på det danske marked anvendes det i kapitel 2, nr. 1, litra e, fastsatte kontrolmærke.

Kapitel 6

Kapitel 6

Virksomheder med mobile anlæg og lignende, som anvendes til slagtning og slagtemæssig behandling i forbindelse med hjælp til primærproducenters hjemmeslagtninger

» § 21. Virksomhed med mobile anlæg og lignende, som anvendes til slagtning eller slagtemæssig behandling i forbindelse med hjælp til primærproducenters hjemmeslagtning af egne dyr til brug i egen husholdning, må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse på at være registreret hos fødevareregionen. «

Ad § 21: Slagtebusser m.v.

Virksomheder med mobile slagteanlæg skal registreres.

Ved mobile anlæg og lignende forstås mobile slagteanlæg, hvor hele slagtningen eller dele af slagtningen eller den slagtemæssige behandling kan foregå, samt det udstyr der medbringes. Det vil sige, at udover mobile slagteanlæg (slagtebusser) vil et tilfælde, hvor en virksomhed kun medbringer dele af det for slagtning nødvendige udstyr, f.eks. en slagterkniv, men hvor primærproducenten selv stiller øvrige faciliteter til rådighed, også være omfattet.

Ved hjemmeslagtning forstås primærproducenters slagtning og slagtemæssige behandling af egne dyr til forbrug i producentens egen husholdning. Slagtningen må kun foregå på bedrifter, hvor dyrehold er tilladt. Kødet må således kun anvendes i landmandens husholdning.

Den historiske baggrund for hjemmeslagtning er, at det skulle være muligt for landbofamilier at spise egne produkter. Det er en forudsætning, at landmanden har et vist kendskab til dyret, f.eks. om det er blevet behandlet med medicin. Det vil derfor kunne anses som omgåelse af reglerne, hvis dyret er købt umiddelbart før hjemmeslagtningen.

Bestemmelsen omfatter al erhvervsmæssig assistance, hvor der medbringes slagteudstyr. En assistance, hvor der ikke medbringes slagteudstyr, vil således ikke være omfattet. Ved erhvervsmæssig assistance forstås assistance, der ydes af en virksomhed mod en eller anden form for betaling. Vennetjenester, hvor venner og bekendte hjælper hinanden med en hjemmeslagtning, er ikke omfattet. Dog vil afgrænsningen skulle foretages udfra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Kapitel 6

Kontrolmærkning af hakket kød og tilberedt kød

1) Hakket kød og tilberedt kød skal være mærket med et kontrolmærke på indpakningen eller emballagen.

2) Hakket kød af fersk kød, som opfylder vilkårene for hakket kød bestemt til udførsel til EU-lande samt Norge og San Marino, skal mærkes med et kontrolmærke i overensstemmelse med kapitel 2, nr. 1, litra a eller b.

3) Tilberedt kød, som opfylder vilkårene for tilberedt kød bestemt til udførsel til EU-lande samt Norge og San Marino, skal mærkes med et kontrolmærke i overensstemmelse med

a) kapitel 2, nr. 1, litra a eller b, for fersk kød eller kød af opdrættet klovbærende vildt,

b) kapitel 3, nr. 1, litra a eller b, for kød af fjerkræ eller opdrættet fjervildt,

c) kapitel 4, nr. 1, litra a eller b, for kød af kaniner, og

d) kapitel 5, nr. 1, litra a eller b, for kød af vildtlevende vildt.

4) For hakket kød og tilberedt kød, som kun må afsættes på det danske marked, anvendes det kontrolmærke, der fremgår af

a) kapitel 2, nr. 1, litra e, for fersk kød og kød af opdrættet klovbærende vildts vedkommende,

b) kapitel 3, nr. 1, litra c, for kød af fjerkræ og opdrættet fjervildts vedkommende,

c) kapitel 4, nr. 4, for kaninkøds vedkommende, og

d) kapitel 5, nr. 4, for kød af vildtlevende vildts vedkommende.

5) For produkter omfattet af nr. 3 eller 4, som indeholder kød af flere dyrearter, anvendes et af kontrolmærkerne som nævnt i nr. 3 eller 4. Der vælges i rækkefølgen a-b-c-d.

6) For hakket kød og tilberedt kød, som opfylder vilkårene for udførsel til lande, som ikke er medlem af EU, eller vilkårene som råvare på en kødproduktvirksomhed i Danmark, jf. dog nr. 7, skal kontrolmærket være en sekskant med en højde på mindst 4,5 cm og indeholdende øverst DK, og nederst virksomhedens kontrolnummer, idet bogstaverne skal være mindst 1 cm høje og tallene mindst 0,8 cm høje. Oplysningerne skal anbringes i sekskanten, så en af spidserne vender nedad.

7) For hakket kød og tilberedt kød, som er fremstillet af råvarer, der alene kan afsættes på det danske marked, og hvor det hakkede kød er bestemt som råvare på en kødproduktvirksomhed i Danmark, skal mærket indeholde øverst virksomhedens kontrolnummer og nederst tallet 1, idet tallene skal være mindst 0,8 cm høje og 1-tallet mindst 1,1 cm højt. Oplysningerne skal anbringes i sekskanten, så en af spidserne vender nedad.

Kapitel 7

Generelt for autoriserede, godkendte, registrerede

Afsnit IV

Procedure ved autorisation, godkendelse,

Afsnit V

Kontrolmærkning af animalske fødevarer

Afsnit VI

Offentlig kontrol

Afsnit VII

Straffebestemmelser

Afsnit VIII

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Kapitel 7

Generelt for autoriserede, godkendte, registrerede eller anmeldte virksomheder

» § 22. I en fødevarevirksomhed må ikke uden tilladelse fra fødevareregionen udøves andre aktiviteter end sådanne, hvortil den er autoriseret eller godkendt, eller hvorom der er modtaget bekræftelse på registrering eller anmeldelse. «

Ad § 22: Tilladelse til andre aktiviteter

Ønsker en fødevarevirksomhed at påbegynde andre aktiviteter end dem, den allerede er autoriseret, godkendt eller registreret til eller har anmeldt skal virksomheden indhente tilladelse hertil i fødevareregionen, således at fødevareregionen til stadighed har et fuldstændigt overblik over virksomhedens aktiviteter.

Der skal også indhentes tilladelse, hvad angår aktiviteter udenfor fødevarelovens område, som kan have en indflydelse på fødevarerne, f.eks. tilvirkning af foder.

Vareudvalget i en fødevarevirksomhed skal være således, at der ikke opstår risiko for sundhedsfare eller skadelig påvirkning af fødevarerne. Dette gælder for alle typer fødevarevirksomhed, for salg, tilvirkning og anden behandling. Specielt bør risikoen for krydsforurening mellem fødevarer, processer, udstyr m.v. overvejes.

Der kan f.eks. foretages konkrete vurderinger på følgende fire punkter

- Fødevaretype

- Lokalefaciliteter

- Behandlingen af fødevarer

- Salgsformen

Der bør ved vurderingen skelnes mellem, hvorvidt der er tale om

- Færdigpakkede eller ikke færdigpakkede fødevarer

- Forarbejdede eller uforarbejdede fødevarer

- Letfordærvelige eller ikke-letfordærvelige fødevarer

- Typen af fødevarer tilsiger at det er hygiejnemæssigt forsvarligt at håndtere råvarer og færdigvarer af den pågældende type fødevarer

Virksomhedens vareudvalg skal være tilpasset de pågældende lokalefaciliteter. Det skal vurderes, om virksomhedens planlagte aktiviteter står i forhold til lokalefaciliteterne. I tilfælde med pladsmangel kan det være nødvendigt at indskrænke virksomhedens aktiviteter.

Fødevarevirksomheden skal ved fastsættelse af sit vareudvalg klarlægge, hvordan virksomheden påtænker at håndtere og behandle fødevarerne, om der tilvirkes, og om der er særligt udsatte processer.

Fødevareregionen kan f.eks. begrænse vareudvalget eller knytte betingelser til vareudvalget, såfremt der er flere særligt udsatte processer i virksomheden. F.eks. i forbindelse med hakket fjerkrækød, rensning og flåning af fisk osv.

Fødevareregionen kan tillade, at der i virksomheden behandles eller sælges andre varer end fødevarer, når dette ikke giver anledning til hygiejniske problemer.

Ligeledes kan fødevareregionen stille krav om en begrænsning af mængden af en vare – såvel af fødevarer som af andre varer end fødevarer – med det formål at sikre hygiejnisk forsvarlig behandling og salg af fødevarer.

I forbindelse med fastsættelse af vareudvalget kan fødevareregionen tillade fødevarer og andre varer end fødevarer anbragt udenfor et detailudsalg.

Prøveproduktioner, der adskiller sig fra virksomhedens normale vareudvalg, forudsætter at virksomheden inden påbegyndelse af aktiviteten, har indhentet tilladelse hertil fra fødevareregionen. Fødevareregionen kan i tilladelsen, efter konkret vurdering af virksomheden, stille vilkår for prøveproduktionen.

Flere virksomheder i samme lokaler

For at udnytte eksisterende lokaler bedst muligt ønsker nogle fødevarevirksomheder at leje sig ind i forsamlingshuse, skoler og lign. eller dele lokaler med andre virksomheder.

Fødevareregionen kan tillade dette på en række betingelser, herunder at

- fødevarevirksomheden til enhver tid bærer det fulde ansvar for, at lokaler og udstyr m.v. lever op til bestemmelserne i fødevarelovgivningen. Fødevareregionerne skal ikke tage hensyn til eventuelle privatretlige aftaler om ansvarsfordelingen mellem virksomhederne.

- fødevarevirksomhedens egenkontrol skal indeholde procedurer for effektiv adskillelse mellem virksomhedernes aktiviteter, herunder bl.a. mellemliggende rengøring og desinfektion af lokaler og udstyr og hindring af adgang til virksomhedens råvarer og færdigvarer.

Hvorvidt deling af lokaler kan finde sted, vil være en konkret vurdering af hygiejnerisici. F.eks. vil slagtning oftest kræve særlige personalefaciliteter på grund af risikoen for spredning af smitsomme husdyrsygdomme og fødevarebårne sygdomme. Ligeledes vil det som udgangspunkt stadigvæk være nødvendigt med adskilte kunde- og personale toiletter.

1. Fødevarevirksomhed i lokaler, der også benyttes til private fødevareaktiviteter, f.eks. forsamlingshuse, skoler og lign.

Fødevareregionerne kan tillade, at der i lokaler, der benyttes af en fødevarevirksomhed, foregår andre aktiviteter end dem, fødevarevirksomheden er autoriseret, godkendt eller registreret til – herunder private aktiviteter.

Dette gælder f.eks. for

- Forsamlingshuse

- Institutionskøkkener

- Køkkener i efterskoler

- Skolekøkkener

2. Flere fødevarevirksomheder i samme lokaler.

Fødevareregionerne kan tillade, at der i lokaler, der anvendes af en fødevarevirksomhed, foregår andre aktiviteter end dem, fødevarevirksomheden er autoriseret, godkendt eller registreret til – herunder aktiviteter i en anden fødevarevirksomhed.

Der kan være tale om følgende situationer

a) Fødevarevirksomheder, hvor produktionen er adskilt, men hvor personalefaciliteterne deles.

b) Fødevarevirksomheder, der tidsmæssigt adskilt tilvirker i samme lokaler.

Dette gælder f.eks. for

- Aftenundervisning (kursus) i restaurationskøkken.

- Hotelkøkken, hvor de forskellige måltider tilvirkes af forskellige fødevarevirksomheder.

3. Når fødevarevirksomheder deler lokaler med nonfood virksomheder, fodervirksomheder eller handelsvirksomheder.

Som eksempel kan nævnes

- Sæsonproduktion af grønlangkål i virksomhed, hvor der resten af året foregår foderproduktion.

Hvad angår animalske nonfood produkter, skal man være opmærksom på særlige regler på området.

Afsnit IV

Procedure ved autorisation, godkendelse, registrering og anmeldelse

Når en fødevarevirksomhed skal autoriseres, godkendes, registreres eller anmelde sine aktiviteter skal virksomheden indsende en række oplysninger om virksomheden til fødevareregionen. På Fødevaredirektoratets hjemmeside, www.fdir.dk kan man finde ansøgningsblanketten. Her findes også en vejledning til udfyldelse af blanketten.

» § 23. Ansøgning om autorisation eller godkendelse skal fremsendes til den fødevareregion, hvor virksomheden er hjemmehørende. Ansøgningen skal være bilagt tegninger og beskrivelse af virksomheden og de påtænkte aktiviteter.

Stk. 2. Fødevareregionen meddeler autorisation eller godkendelse med angivelse af særlige vilkår, herunder bl.a. til indretning, produktionsart og -omfang, samt evt. med angivelse af frist for vilkårenes opfyldelse. «

Ad § 23, stk. 1: Ansøgning om autorisation eller godkendelse

Alle aktiviteter, som har indflydelse på fødevareproduktionen, skal beskrives i ansøgningen. Herudover hører der til beskrivelsen et egenkontrolprogram, som i visse tilfælde skal indsendes sammen med ansøgningen, jf. egenkontrolbekendtgørelsen og -vejledningen.

De oplysninger, der skal fremsendes til fødevareregionen, kan f.eks. være

- Plantegninger over samtlige lokaler, der ønskes omfattet af autorisationen eller godkendelsen. Tegningerne skal vise placeringen af de enkelte arbejdszoner, afløb og håndvaske, samt inventaropstillingen.

- Flowdiagrammer over produktionsprocesser.

- En beskrivelse af den ønskede produktion og det påtænkte vareudvalg.

-

Fødevareregionen kan kræve yderligere oplysninger, hvis der er behov for det.

En virksomhed er hjemmehørende i den fødevareregion, hvor produktionen eller lagerlokalerne ligger. Ved mobile virksomheder skal ejeren angive en hjemadresse for virksomheden.

I ansøgningen skal virksomheden afgrænses geografisk, som én samlet enhed. Der kan dog undtagelsesvis gives autorisation eller godkendelse til en virksomhed, der består af flere adresser. Det er en betingelse herfor, at adresserne ligger i nær tilknytning til hinanden, f.eks. adskilt af et til to husnumre, og at transport mellem lokaliteterne kan ske hygiejnisk forsvarligt. I de tilfælde hvor lokaliteterne ligger længere fra hinanden, f.eks. i forskellige bydele, vil hver lokalitet skulle autoriseres eller godkendes som en selvstændig virksomhed.

Ad § 23, stk. 2: Meddelelse af autorisation eller godkendelse

I forbindelse med fødevareregionens meddelelse om autorisation eller godkendelse, kan der fastsættes vilkår for den enkelte virksomhed. Der kan både være tale om mere generelle vilkår, som vil gælde for bestemte typer af virksomheder, og vilkår, som er specifikke for en enkelt virksomhed.

Som konkrete eksempler kan nævnes, at en autorisation eller godkendelse kan meddeles på vilkår af, at der inden for en bestemt frist bliver foretaget forbedringer af virksomhedens indretning eller at vareudvalget begrænses.

Opfyldes et vilkår ikke bortfalder autorisationen eller godkendelsen automatisk.

Fødevareregionerne må ikke give forhåndsgodkendelser eller give indtryk af, at en virksomhed vil blive autoriseret eller godkendt. Men ifølge forvaltningsloven har fødevareregionen en vejledningspligt. Dette betyder, at fødevareregionen skal vejlede virksomheden i gældende regler – herunder i, hvordan myndighederne eventuelt fortolker reglerne i praksis.

Fødevareregionen skal derfor meget tydeligt understrege;

- at der kun er tale om en vejledning,

- at det ikke er en afgørelse,

- at der ikke kan klages over den, og

- at der først kan tages endelig stilling, når virksomheden har bedt regionen om at autorisere/godkende den.

Som en hjælp til fødevareregionerne er der udarbejdet autotekster i Word på rammerne for en autorisations- eller godkendelsesskrivelse.

Det vil ved eksport kunne være relevant at indsætte følgende oplysning i autorisationen

”Eksport

Det er en betingelse for opførelse på Fødevaredirektoratets liste over virksomheder autoriseret til eksport til XX og for underskrivelse af certifikater til XX, at virksomheden overfor fødevareregionen dokumenterer, at virksomheden i tillæg til nationale regler opfylder specifikke krav i modtagerlandet eller internationalt anerkendte normer"

”Eksport til USA

Det er en betingelse for opførelse på Fødevaredirektoratets liste over virksomheder autoriseret til eksport til USA og for underskrivelse af certifikater til USA, at virksomheden overfor fødevareregionen dokumenterer, at virksomheden i tillæg til nationale regler opfylder nærmere fastlagte særlige krav i den amerikanske fødevarelovgivning (herunder HACCP, SSOP og mikrobiologiske undersøgelser)."

» § 24. Anmodning om registrering skal fremsendes til den fødevareregion, hvor virksomheden er hjemmehørende. Anmodningen skal indeholde en beskrivelse af de påtænkte aktiviteter.

Stk. 2. Fødevareregionen meddeler bekræftelse på registrering skriftligt. «

Ad § 24: Anmodning om registrering

Anmodning om registrering skal indeholde oplysning om, hvilke fødevarer virksomheden vil behandle eller sælge. Virksomheden må først påbegynde aktiviteter, når den har modtaget bekræftelse på at være registreret.

En virksomhed er hjemmehørende i den fødevareregion, hvor produktionen eller lagerlokalerne ligger. En kontorvirksomhed, f.eks. agenturhandler, er beliggende i den fødevareregion, hvor kontoret ligger.

Det skal præciseres, at der ikke kan stilles vilkår ved registrering af en virksomhed.

» § 25. Anmeldelse skal fremsendes til den fødevareregion, hvor virksomheden er hjemmehørende. Anmeldelsen skal indeholde en beskrivelse af de påtænkte aktiviteter.

Stk. 2. Fødevareregionen meddeler bekræftelse på anmeldelse skriftligt. «

Ad § 25: Anmeldelse

Anmeldelse er en besked til fødevareregionen om, at man ønsker at foretage visse aktiviteter. Fødevareregionen skal skriftligt bekræfte anmeldelsen, før den pågældende aktivitet kan iværksættes.

Anmeldelse omfatter aktiviteterne i §§ 18, 19 og 20.

» § 26. Autorisation eller godkendelse skal indhentes på ny ved

1) væsentlige bygningsmæssige ændringer,

2) væsentlige ændringer i virksomhedens indretning,

3) væsentlige ændringer i virksomhedens produktion eller vareudvalg, eller

4) indførelse af lovpligtig egenkontrol eller ved væsentlige ændringer i denne egenkontrol. «

Ad § 26: Ny indhentning af autorisation eller godkendelse

Bestemmelserne om, at autorisation eller godkendelse skal indhentes på ny ved væsentlige bygningsmæssige ændringer og ved væsentlige ændringer i virksomhedens indretning og drift, er indført for, at fødevareregionen til enhver tid er bekendt med forholdene. Det skal understreges, at det i første omgang er virksomheden selv, der skal vurdere om der er tale om væsentlige ændringer. Hvorvidt der i det enkelt tilfælde er tale om en ændring, der ifølge lovgivningen kræver en fornyet autorisation eller godkendelse, må vurderes konkret af fødevareregionen, og er afhængig af omfanget og placeringen af de påtænkte ændringer.

I visse tilfælde vil det være tilstrækkeligt at autorisere eller godkende de ændrede forhold som et tillæg til den oprindelige autorisation eller godkendelse. Ændres flere eller alle forhold på virksomheden, kan det dog blive nødvendigt at tage hele autorisationen eller godkendelsen op til fornyet behandling.

Ved afgørelsen skal der foretages en vurdering af ændringens betydning for hygiejnen i virksomheden. Det er derfor vigtigt at vurdere, hvilke dele af virksomheden, der inddrages i ændringen. Foretages ændringen i tilvirkningslokalerne, er der således større sandsynlighed for, at ændringen vil blive betragtet som væsentlig, end hvis ændringen udelukkende omfatter lager- og salgslokaler.

Indførelse af egenkontrol i henhold til bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder medfører altid, at der skal gennemføres fornyet autorisation eller godkendelse. Ændringer i egenkontrollen udløser kun fornyet autorisation eller godkendelse i det omfang, der er tale om en væsentlig ændring.

Følgende forhold må almindeligvis tages i betragtning ved vurderingen

- Kan ændringen have betydning for hygiejnen i virksomheden.

- Hvilke dele af virksomheden involveres i ændringen.

- Hvor stor en del af virksomheden berøres af ændringen.

- Medfører ændringen en væsentlig forøgelse af produktionen.

- Lukning på mere end ½ år af en virksomhed, der normalt har åben året rundt.

- Lukning i den periode, hvor en sæsonvirksomhed normalt har åben.

Uanset hvorledes disse spørgsmål besvares, skal der dog foretages et samlet skøn over, om ændringen er væsentlig i lovens forstand.

En ændring i virksomhedens beliggenhed er ikke omfattet af bestemmelsen og vil automatisk medføre at virksomheden i henhold til §§ 10-14 skal indhente en autorisation, godkendelse eller registrering, idet der tale om en ny virksomhed.

Kapitel 7

Kontrolmærkning af maskinsepareret kød

1) Ved mærkning af maskinsepareret kød af vildt, opdrættet vildt, kaniner eller fjerkræ skal kontrolmærket være en sekskant med en højde på mindst 4,5 cm. Det skal indeholde øverst DK og nederst virksomhedens nummer, idet bogstaverne skal være mindst 1 cm høje og tallene mindst 0,8 cm høje. Oplysningerne skal anbringes i sekskanten, så en af sekskantens spidser vender nedad.

2) Ved mærkning af maskinsepareret fersk kød anvendes kontrolmærker som anført i kapitel 2, nr. 1, litra a eller b.

Kapitel 8

Kontrolmærkning af kødprodukter m.v.

1) Kødprodukter skal kontrolmærkes. Kontrolmærkningen foretages på virksomheden eller i pakkecentret på fremstillingstidspunktet eller umiddelbart efter fremstillingen. Kontrolmærket kan anbringes på selve kødproduktet eller på indpakningen, såfremt kødproduktet er i særskilt indpakning i henhold til nr. 7. Hvis et kødprodukt er særskilt indpakket og emballeret, er det tilstrækkeligt at anbringe kontrolmærket på emballagen.

2) Hvis et kødprodukt, der i henhold til nr. 1 er forsynet med et kontrolmærke, senere anbringes i en yderligere emballage, skal kontrolmærket tillige anbringes på denne emballage.

3) Som undtagelse fra nr. 1 og 2 er kontrolmærkning af hvert enkelt kødprodukt ikke nødvendig, hvis kontrolmærket, der er i overensstemmelse med nr. 6, anbringes på ydersiden af hver detailsalgsenhed.

4) Som undtagelse fra nr. 1 og 2 er kontrolmærkning af hvert enkelt kødprodukt ikke nødvendig for kødprodukter i sendinger beregnet til videreforarbejdning eller yderligere emballering i en engros kødproduktvirksomhed eller et pakkecenter, hvis

a) der på et iøjefaldende sted på ydersiden af nævnte sendinger er anbragt den autoriserede afsendervirksomheds kontrolmærke samt en klar angivelse af bestemmelsesstedet, og

b) den modtagende virksomhed som led i sin egenkontrol fører og opbevarer en bog over mængder, type og oprindelse af kødprodukter modtaget i henhold til dette nr. Kødprodukter i engrosemballager til direkte salg uden yderligere forarbejdning eller pakning skal dog være forsynet med kontrolmærke i overensstemmelse med nr. 1, 2 eller 3.

5) Som undtagelse fra nr. 1 og 2 er kontrolmærkning af hvert enkelt kødprodukt ikke nødvendig for kødprodukter, der hverken er indpakket eller emballeret, men sælges direkte til detailvirksomheder som bulkvarer, hvis

a) kontrolmærket i overensstemmelse med nr. 1 er anbragt på den beholder, som indeholder dem, og

b) producenten som led i sin egenkontrol fører og opbevarer en bog over mængder og typer af kødprodukter, der er afsendt i henhold til dette nr., samt navnet på modtageren.

6) Kontrolmærket skal være

a) Enten et ovalt mærke med følgende letlæselige oplysninger: i den øverste del DK, efterfulgt af virksomhedens eller pakkecentrets kontrolnummer, og i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEC, EEG, EOK, ETY, EWG eller EØF.

b) Eller et ovalt mærke med følgende letlæselige oplysninger: i den øverste del: DANMARK, i midten virksomhedens eller pakkecentrets kontrolnummer, og i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEC, EEG, EOK, ETY, EWG eller EØF.

c) Eller et rundt mærke med følgende oplysninger: i den øverste virksomhedens kontrolnummer og i den nederste del tallet 1.

7) For kødprodukter med minimalt indhold af kød, som er tilvirket på en virksomhed, som er meddelt indretnings- eller driftsmæssige undtagelser, skal tallet 8 efterfulgt af en bindestreg anføres foran kontrolnummeret i kontrolmærket beskrevet i nr. 6.

8) Kontrolmærke som beskrevet i nr. 6, litra a og b, skal anvendes for produkter, som er godkendt til afsætning også uden for Danmark.

9) Kontrolmærke som beskrevet i nr. 6, litra c, skal anvendes for produkter fremstillet af kødråvarer, som alene er godkendt til afsætning på det danske marked, eller produkter, som af anden grund alene godkendes til afsætning på det danske marked.

10) Kontrolmærket kan anbringes på produktet eller forudgående være påtrykt indpakningen eller emballagen eller anbringes på en etiket, der sættes på produktet, indpakningen eller emballagen. For produkter i hermetisk lukkede beholdere skal mærket være anbragt uudsletteligt på låget eller dåsen.

11) Kontrolmærket kan også bestå af en uaftagelig plade af et solidt materiale, hvorpå de i nr. 6 nævnte oplysninger er anført.

12) Hvis et kødprodukt indeholder andre råvarer af animalsk oprindelse såsom fiskevarer, mælkeprodukter eller ægprodukter, må der kun anbringes et enkelt kontrolmærke, som skal være i overensstemmelse med nr. 6.

Bilag

Kapitel 9

Kontrolmærkning af mælkebaserede produkter

1) Mælkeprodukter skal kontrolmærkes. Kontrolmærkning kan dog undlades for produkter, der er bestemt til eksport til lande, som ikke er medlem af EU eller EØS.

2) Følgende produkter, der har et vist indhold af mælkebestanddele, kan kontrolmærkes

a) Blandingsprodukter; jf. artikel 1, stk. 1, litra c, i forordning nr. 2991/94,

b) ostelignende produkter,

c) konsumis,

d) modermælkserstatninger, og

e) desserter.

3) Andre produkter og alternative produkter til konsummælk og mælkeprodukter, må ikke kontrolmærkes.

4) Kontrolmærkning, jf. nr. 1 og 2, må ikke anvendes på produkter, der tilvirkes på en virksomhed, som Fødevaredirektoratet har meddelt en dispensation, der betinger en begrænsning i brugen af kontrolmærket.

5) Produkter omfattet af nr. 2-4 kan mærkes med den tilvirkende virksomheds kontrolnummer.

6) Kontrolmærkningen skal foretages på virksomheden på fremstillingstidspunktet eller umiddelbart efter fremstillingen. Kontrolmærket kan anbringes på selve produktet eller på indpakningen, såfremt produktet er i særskilt indpakning, eller på en etiket, der anbringes på denne indpakning. Hvis et produkt indpakkes og emballeres individuelt, er det tilstrækkeligt at anbringe kontrolmærket på pakningen. Hvis et produkt, der er forsynet med et kontrolmærke, senere anbringes i en yderligere pakning, skal kontrolmærket tillige anbringes på denne pakning. Hvis små produkter indpakkes individuelt og derefter emballeres sammen, eller hvis disse små, individuelt indpakkede portioner sælges til den endelige forbruger, er det dog tilstrækkeligt at anbringe kontrolmærket på samleemballagen.

7) Kontrolmærket kan anbringes med farvestempel eller brændemærkning eller være trykt eller anbragt på en etiket. Kontrolmærket kan også bestå af en uaftagelig plade af et solidt materiale, som opfylder alle hygiejnekrav, og hvorpå de nævnte oplysninger er anført.

8) Kontrolmærket skal omfatte følgende oplysninger i oval ramme, jf. dog nr. 9

a) I den øverste del DK efterfulgt af virksomhedens kontrolnummer og i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEC, EEG, EOK, ETY, EWG eller EØF,

b) i den øverste del DANMARK, eventuelt på modtagerlandets sprog, i midten virksomhedens kontrolnummer og i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEC, EEG, EOK, ETY, EWG eller EØF, eller

c) i den øverste del DK eller DANMARK, eventuelt på modtagerlandets sprog, i midten en angivelse af, hvor på pakningen eller emballagen kontrolnummeret er placeret, og i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEC, EEG, EOK, ETY, EWG eller EØF.

9) På indpakninger eller beholdere med en største yderflade på under 10 cm2, jf. dog nr. 7, sidste pkt., kan kontrolmærket bestå i en oval ramme hvori er angivet DK og virksomhedens kontrolnummer.

Kapitel 10

Kontrolmærkning af ægprodukter

1) Enhver forsendelse af ægprodukter, der forlader virksomheder autoriseret til fremstilling af ægprodukter, skal forsynes med en etiket med følgende oplysninger

a) enten i den øverste del DK efterfulgt af virksomhedens kontrolnummer, og i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEC, EEG, EOK, ETY, EWG eller EØF,

b) eller i den øverste del DANMARK, i midten virksomhedens kontrolnummer, og i den nederste del en af følgende forkortelser: CEE, EEC, EEG, EOK, ETY, EWG eller EØF.

Kapitel 11

Kontrolmærkning af fisk og fiskevarer

1) Følgende oplysninger skal fremgå af emballagen eller i tilfælde af ikke-emballerede varer af ledsagedokumenterne

a) Danmark eller DK,

b) kontrolnummer for virksomheden, fabriksfartøjet, fartøjet med fryseanlæg, auktionen eller engrosmarkedet, hvor fiskene eller fiskevarerne tilvirkes, færdigpakkes eller opbevares, og

c) en af følgende forkortelser: CE, EC, EF, EG, EK eller EY for fisk og fiskevarer fra lande inden for EU.

2) Oplysningerne skal være anbragt på emballagen på et sted, der kan ses udefra, uden at det er nødvendigt at åbne den pågældende emballage.

Kapitel 12

Kontrolmærkning af toskallede bløddyr

1) Alle pakninger i en forsendelse med levende toskallede bløddyr, som afsendes fra et ekspeditionscenter, skal være forsynet med et kontrolmærke med angivelse af oprindelsesland og ekspeditionscentrets kontrolnummer, således at det oprindelige ekspeditionscenter kan identificeres på ethvert tidspunkt under transport og distribution indtil detailleddet.

2) Kontrolmærket skal være trykt på emballagen eller være anbragt på en etiket, der er fastgjort til eller lagt inden i emballagen. Selvklæbende kontrolmærker må kun anvendes, såfremt de ikke let kan fjernes.

3) Kontrolmærket skal være holdbart og vandfast.

4) Kontrolmærker på sendinger med levende, toskallede bløddyr, som ikke er emballeret i pakker i forbrugerstørrelse, skal opbevares i mindst 60 dage af detailvirksomheden, efter at sendingen er opsplittet.«

Ad bilag 2: Kontrolmærkning af animalske fødevarer

Kontrolmærket tjener både til sporing af produktet og som bevis på myndighedens kontrol med virksomheden. Regler til kontrolmærkning af animalske fødevarer har en høj detaljeringsgrad. Kontrolmærkningsreglerne beskriver hvad, der skal kontrolmærkes, hvordan det enkelte mærke skal se ud, hvor på emballagen, slagtekroppen m.v., kontrolmærket skal anvendes og hvilken virksomhed, der kan påføre kontrolmærket.

Eksport: For animalske fødevarer, der skal eksporteres til tredjelande, skal man være opmærksom på at disse lande kan stille supplerende krav til mærkningen.

Forkortelser: Når kontrolmærket skal indeholde en af følgende forkortelser: CEE, EEC, EOK, ETY, EWG eller EØF (eller for fisk er forkortelserne CE, EC, EF, EG, EK eller EY), kan virksomheden frit vælge, hvilken af de nævnte forkortelser, den vil anvende.

Emballage m.v.: I forbindelse med kontrolmærkning anvendes forskellige definitioner på indpakning og emballage.

Indpakning er den første indpakning eller en første beholder i direkte berøring med den pågældende fødevare. Såfremt en fødevare er indpakket på en sådan måde, at indpakningen yder den samme beskyttelse som emballage, kan produktionsvirksomheden vælge samtidig at betragte indpakningen som emballage med de dertil knyttede regler for kontrolmærkningen. Der er ikke noget i vejen for, at et emballeret produkt puttes i en yderligere emballage. Det må altid være op til den virksomhed, der behandler produktet på det pågældende tidspunkt at afgøre, om produktet skal yderligere emballeres.

Emballage: Den ydre beholder, der er tilstrækkelig solid til at yde en effektiv beskyttelse af produktet under transport og håndtering.

Ad bilag 2, kapitel 1: Generelle betingelser for kontrolmærkning af kød

Fødevareregionen skal føre kontrol med kontrolmærkningen af de nævnte kødvarer. Hermed menes, at fødevareregionen har ansvaret for den direkte kontrol med mærkningen umiddelbart efter post mortem-kontrollen. Fødevareregionen skal desuden overvåge kontrolmærkningen og de etiketter og det indpakningsmateriale, der er forsynet med det kontrolmærke ved kontrol med virksomhedens egenkontrol.

For så vidt angår kød af kaniner og kød af vildtlevende vildt har fødevareregionen ansvaret for at opbevare stempler og indpakningsmateriale med fortrykt kontrolmærke, således at virksomheden ikke har adgang til stemplerne og det fortrykte materiale. Såfremt mærkningen foretages ved en maskine, der ikke kan opbevares aflåst, skal mærkningsfunktionen på maskinen forsynes med en lås eller segl, således at det sikres, at mærkning kun foretages under fødevareregionens overvågning. Fødevareregionen skal via virksomhedens egenkontrol føre tilsyn med mængden af etiketter og fortrykt indpakningsmateriale.

Ad bilag 2, kapitel 2: Kontrolmærkning af fersk kød og kød af opdrættet klovbærende vildt

Med kontrolmærkning af fersk kød og kød af opdrættet klovbærende vildt henvises til kød fra svin, kvæg, får, geder, heste og opdrættede hjorte m.v.

Kød fra dyr fra områder, der er pålagt særlige restriktioner, skal krydsmærkes. Dvs. at kontrolmærket skal suppleres med et kryds hen over kontrolmærket. Et område vil oftest blive pålagt særlige restriktioner, hvis der konstateres en smitsom husdyrsygdom i området.

Slagtekroppe skal mærkes med et farvestempel eller brændemærkes. Fødevaredirektoratet finder, at påføring af farvemærke ved påsprøjtning af farve (med såkaldt inkjet kontrolmærkningsudstyr) kan sidestilles med den traditionelle påføring ved hjælp at et stempel, forudsat mærkets udseende opfylder gældende krav. Kontrolmærkningen skal således være synlig, letlæselig og uudslettelig, og foregå i overensstemmelse med dette bilag.

Ved andre biprodukter i nr. 4 forstås andet slagteaffald end lever, der er spiseligt. Se tillige definitionen på slagteaffald i bekendtgørelse om fersk kød m.v.

Ad bilag 2, kapitel 2, nr. 8: Ompakning

De engroslagre (køle- og fryselagre) der fungerer som leverandører af fersk kød til f.eks. restauranter, institutioner og detailbutikker, har i forbindelse med ekspedition af de enkelte ordrer ofte behov for at udtage et antal indpakkede enheder (en delmængde) fra en karton (f.eks. individuelt indpakkede svinemørbrad, der efterfølgende er emballeret) og sampakke disse med enheder fra andre kartonner (andre produkttyper).

Ovennævnte aktivitet indebærer, at virksomheden skal godkendes som pakkecenter (en sådan virksomhed er i ferskkødsbekendtgørelsen ( § 2, nr. 15) defineret således: En virksomhed, der med henblik på afsætning foretager omemballering eller omgruppering af indpakket fersk kød ).

Med hensyn til kontrolmærkning af de ompakkede/omgrupperede produkter fremgår det af autorisationsbekendtgørelsens bilag 2, kapitel 2, nr. 8, at ”Hvis kød emballeres på ny i en anden virksomhed end den, hvor det blev pakket, skal indpakningen være forsynet med det kontrolmærke, som tilhører den opskæringsvirksomhed, der har foretaget indpakningen, og emballagen skal være forsynet med pakkecentrets kontrolmærke ”.

Bestemmelsen omkring kontrolmærkning af ompakket/omgrupperet fersk kød indebærer, at pakkecentret skal sikre sig - evt. i forbindelse med bestilling af de pågældende produkter - at opskæringsvirksomheden har forsynet den enkelte (indpakkede) enhed med opskæringsvirksomhedens kontrolmærke. Efter omemballeringen/omgrupperingen skal pakkecentret forsyne samleemballagen (indeholdende de enkelte kontrolmærkede enheder) med sit eget kontrolmærke.

Ad bilag 2, kapitel 3: Kontrolmærkning af kød af fjerkræ og opdrættet fjervildt

Ad bilag 2, kapitel 3, nr. 5: Undtagelse fra kontrolmærkning

Bestemmelsen giver mulighed for ikke at skulle foretage individuel kontrolmærkning af produkter, der skal sendes fra et slagteri til en engros opskæringsvirksomhed, når visse betingelser er opfyldt.

Ad bilag 2, kapitel 9: Kontrolmærkning af mælkebaserede produkter

Ad bilag 2, kapitel 9, nr. 3: Undtagelse fra kontrolmærkning

Som eksempel på andre produkter og alternative produkter til konsummælk og mælkeprodukter kan nævnes soja-, havre- og risbaserede produkter, der ligner mælk eller mælkeprodukter.

»Bilag 3

Krav til behandling af kødprodukter fremstillet af kød af fjerkræ og opdrættet fjervildt omfattet af dyresundhedsmæssige restriktioner

Kødprodukter, der helt eller delvis er fremstillet af eller med fjerkrækød eller kød af opdrættet fjervildt, som er krydsstemplet, jf. bilag 2, kapitel 3, nr. 8, må kun sælges, såfremt kødprodukterne har været underkastet en af følgende behandlinger

1) en varmebehandling i en hermetisk lukket beholder til en F o -værdi, der mindst er lig med 3,00, eller

2) en anden varmebehandling, hvor kødproduktet opnår en centrumtemperatur på mindst 70°C. «

»Bilag 4

Betingelser for handel med kød af fjerkræ og opdrættet fjervildt

1) Kød skal hidrøre fra fjerkræ eller opdrættet fjervildt, der

a) kommer fra en bedrift

- som ikke er omfattet af dyresundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende en fjerkræsygdom

- som ikke ligger i et område, der af hensyn til dyresundheden er underlagt restriktioner, der indbefatter kontrol af fjerkrækød for symptomer på Newcastle disease, Aviær Influenza eller andre sygdomme, som kan inficere fjerkræ,

b) under transporten til slagteriet ikke har været i kontakt med fjerkræ, som er smittet med Newcastle disease eller Aviær Influenza, og

c) hidrører fra slagterier, hvor der ved slagtningen ikke er konstateret noget tilfælde af Newcastle disease eller Aviær Influenza.

2) Kød, der på slagterier, opskæringsvirksomheder, i kølehuse eller under transport mistænkes for at være kontamineret med Newcastle disease eller Aviær Influenza, må ikke sælges. «

Bilag A

Andre vejledninger m.v.

Som supplement til denne vejledning kan man med fordel læse følgende af Fødevaredirektoratets vejledninger

- Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.

- Vejledning om godkendelse m.v. af køkkener i børneinstitutioner.

- Vejledning om mærkning af oksekød.

Ovennævnte vejledninger kan hentes på Fødevaredirektoratets hjemmeside: www.fdir.dk under ”Publikationer”. De kan også bestilles i en trykt udgave på tlf.: 33 95 60 00.

Fødevaredirektoratet har desuden lavet såkaldte Om-foldere, der kort beskriver reglerne på diverse områder, f.eks. Om Fødevarekontrol, Om stalddørssalg og Om hjemmeslagtning.

Om-folderne er også tilgængelige på hjemmesiden og kan ligeledes bestilles telefonisk.

Bilag B

Kontrolmærker

Nedenfor følger en række eksempler på, hvorledes et kontrolmærke kan se ud.

De enkelte kontrolmærker er størrelsesmæssigt ikke gengivet i overensstemmelse med de angivelser, der er givet i bekendtgørelsens bilag 2.

Listen nedenfor er ikke en komplet oversigt over eksisterende kontrolmærker.

Kontrolmærkning af fersk kød og kød af opdrættet klovbærende vildt

Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 2.

Kontrolmærkning af kød af fjerkræ og opdrættet fjervildt, hidrørende fra besætninger uden dyresundhedsmæssige restriktion

Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 3.

DK

000

EØF

Kontrolmærkning af kød af kaniner

Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 4.

DK

000

EØF

Kontrolmærkning af kød af hakket kød og tilberedt kød

Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 6.

Kontrolmærkning af maskinsepareret kød

Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 7.

Mærkning af maskinsepareret kød af vildt, opdrættet vildt, kaniner eller fjerkræ

Mærkning af maskinsepareret fersk kød

Kontrolmærkning af kødprodukter

Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 8.

Kontrolmærkning af mælkebaserede produkter

Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 9.

Kontrolmærkning af ægprodukter

Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 10.

DK 0000

DANMARK

0000

EØF

EØF

Kontrolmærkning af fisk og fiskevarer

Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 11.

DANMARK 0000 EF

DK 0000 EF

§ 26 er en gentagelse af fødevarelovens § 49, stk. 2, hvorfor sidstnævnte er hjemmelshenvisning i forbindelse med afgørelser.

» § 27. Den som overtager en autoriseret, godkendt, registreret eller anmeldt virksomhed, skal i forbindelse med overtagelsen anmelde dette ejer- eller brugerskifte til fødevareregionen og samtidig oplyse, om der ønskes fornyet autorisation eller godkendelse. «

Ad § 27: Virksomhedsovertagelse

Som udgangspunkt indebærer bestemmelsen, at der ikke ved en virksomhedsoverdragelse skal ske fornyet autorisation, godkendelse eller registrering, men at den nye ejer eller bruger er forpligtet til at meddele ejer- eller brugerskiftet til tilsynsmyndigheden. Meddelelse skal være sket senest på overtagelsesdatoen. I forbindelse med ejerskifte kan den nye ejer begære fornyet autorisation eller godkendelse. Manglende meddelelse indebærer, at den nye ejer eller bruger driver virksomheden i strid med fødevarelovens §§ 44-46.

Da det ikke er usædvanligt, at der som led i en overdragelse af en virksomhed ønskes fornyet autorisation eller godkendelse, giver bestemmelsen den nye ejer eller bruger mulighed for at oplyse om dette.

Hvem der imidlertid er ansvarlig for den egentlige fødevarevirksomhed, dvs. driften og aktiviteterne, i forhold til fødevarelovgivningen, kan i konkrete tilfælde være noget uklart på grund af en række forskelligartede konstruktioner af ejer/lejer/bruger-forholdet. Det afgørende kriterium for, hvem der er den ansvarlige i forhold til fødevarelovgivningen er, at det er den eller de personer eller det juridiske selskab, der er ejeren af og dermed har det overordnede ansvar for den drift og de aktiviteter, der udgør fødevarevirksomheden. Det er således ikke nødvendigvis ejeren af bygningen eller lokalerne, hvori fødevarevirksomheden drives eller den daglige driftsleder, som er ansvarlig i forhold til fødevarelovgivningen. Den ansvarlige for den egentlige og reelle fødevarevirksomhed er herefter ikke alene ansvarlig for drift og aktiviteter men også for de lokaler, driften og aktiviteterne foregår i.

F.eks. kan følgende situationer forekomme

- Et selskab driver en fødevarevirksomhed i lokaler, som selskabet selv ejer. I dette tilfælde, er der personsammenfald mellem ejeren af lokalerne og den faktiske fødevarevirksomhed. Ejeren af virksomheden er den ansvarlige i forhold til fødevarelovgivningen.

- Et selskab eller en kommune ejer ejendomme, der udlejes eller bortforpagtes til erhverv. I disse tilfælde vil selskabet eller kommunen typisk ikke have nogen forbindelse til fødevarevirksomheden, idet de som ejer bygninger og lokaler ikke i øvrigt har indflydelse på virksomheden. Selskabet/kommunen er ikke omfattet af fødevarelovgivningen.

- Et selskab eller en person driver fødevarevirksomhed i lejede eller forpagtede lokaler. I dette tilfælde, er det det selskab/den person, der er ansvarlig for virksomheden, dens drift og aktiviteterne, der er den ansvarlige i forhold til fødevarelovgivningen. En bruger af en virksomhed vil typisk være en person som lejer en virksomhed med inventar m.v., f.eks. en forpagter.

- Flere selskaber driver fødevarevirksomhed i samme lokaler. De enkelte selskaber er ansvarlige for deres egen fødevarevirksomheds drift og aktiviteter. Med hensyn til lokalerne vil myndighederne konkret vurdere de enkelte virksomheders ansvarsområde. Er der tale om fælles lager m.v., vil selskaberne kunne være solidarisk ansvarlige.

Udskiftning af bestyrere, driftsledere og lignende personer, der er ansat i virksomheden, betragtes ikke som ejerskifte.

§ 27 er en gentagelse af fødevarelovens § 49, stk. 3, hvorfor sidstnævnte er hjemmels-henvisning i forbindelse med afgørelser.

» § 28. Fødevareregionen kan tage en autorisation eller godkendelse op til fornyet behandling, når der er forløbet 5 år siden sidste autorisation eller godkendelse. «

Ad § 28: Fornyet behandling af autorisation eller godkendelse

Bestemmelsen giver mulighed for at tage en autorisation eller godkendelse op til vurdering efter 5 år.

Den indebærer dels en beskyttelse af virksomheder mod for hyppige krav om ændringer i virksomhedens indretning og drift, dels understreger den, at der på grund af ny viden eller lignende kan være behov for at revurdere en autorisation eller godkendelse. Den indebærer ingen begrænsninger i pligten til at søge fornyet autorisation eller godkendelse i de i § 26 nævnte tilfælde.

Bestemmelsen udelukker ikke, at der som vilkår i autorisation eller godkendelse fastsættes en kortere periode end 5 år, før den tages op til revurdering. En sådan begrænsning skal dog være begrundet i særlige konkrete omstændigheder, f.eks. krav om at der inden for den fastsatte periode skal gennemføres en renovering af den pågældende virksomhed. En sådan tidsfrist for gennemførelse af ændringer vil ikke mindst være relevant, når kravet stilles som led i en nyvurdering af en autorisation eller godkendelse efter denne bestemmelse.

Autorisationer eller godkendelser kan først ændres efter 5 år, hvis virksomheden ikke har ændret vareudvalg, mængde, råvaretype, antal gæstepladser eller andet. De eneste tilfælde, hvor der er krav om ny autorisation eller godkendelse, inden de 5 år er gået, er, hvis det skønnes nødvendigt udfra hygiejniske, markedsføringsmæssige eller afgiftsmæssige årsager. Disse muligheder skal fortolkes ret snævert. Virksomheden må generelt kunne forvente at der er taget stilling til dette inden den oprindelige autorisation eller godkendelse blev givet.

Hvis en virksomhed har fået en autorisation eller godkendelse kan fødevareregionen derfor ikke på næste tilsyn stille nye krav med mindre

- det skønnes nødvendigt af sundhedsmæssige årsager

- virksomheden har lavet noget om, så forudsætningerne for autorisationen eller godkendelsen er ændret,

- virksomheden gentagende gange overtræder regler og vilkår, eller

- lovgivningen er ændret væsentligt.

Efter udløbet af 5 års-perioden er udgangspunktet, at myndigheden er stillet, som om virksomheden søger autorisation eller godkendelse for første gang. Der vil dog på grund af de forventninger, som er skabt hos virksomheden ved den hidtidige autorisation eller godkendelse, være begrænsninger i, hvor store ændringer myndighederne kan stille som vilkår i en ny autorisation eller godkendelse. Omfanget af de krav, der kan stilles, vil også være påvirket af det varsel, som er givet virksomheden, før autorisationen eller godkendelsen er taget op til fornyet behandling.

Bestemmelsen sigter endvidere ikke på ændringer i de generelle regler for indretning, drift m.v. af autoriserede eller godkendte virksomheder, men alene de specifikke vilkår for den enkelte virksomhed. Virksomheder vil således altid skulle efterleve fødevareloven.

§ 28 er en gentagelse af fødevarelovens § 49, stk. 4, hvorfor sidstnævnte er hjemmels-henvisning i forbindelse med afgørelser.

» § 29. Fødevareregionen kan tilbagekalde en autorisation eller godkendelse, hvis

1) virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår,

2) forudsætningerne for autorisationen eller godkendelsen ændres væsentligt, eller

3) det ud fra hygiejniske, markedsføringsmæssige, afgiftsmæssige eller lignende årsager skønnes nødvendigt. «

Ad § 29: Tilbagekaldelse af autorisation eller godkendelse

Tilbagekaldelse af autorisation og godkendelse er et alvorligt indgreb i erhvervsudøvelsen, da tilbagekaldelsen i princippet gør fremtidig virksomhed ulovlig. Tilbagekaldelse af en virksomheds autorisation eller godkendelse forudsætter derfor, at fortsat tilvirkning, forhandling m.v. udgør en sundhedsmæssig risiko, en anden grov eller gentagen overtrædelse af regler og vilkår eller at forudsætningerne for autorisationen eller godkendelsen ændres væsentligt .

Som hovedregel vil der, før en tilbagekaldelse af autorisation eller godkendelse bliver aktuel, være givet påbud om at bringe forholdene i orden evt. kombineret med et midlertidigt forbud mod behandling eller salg. Det er således vigtigt, at fødevareregionen inden tilbagekaldelsen har forsøgt sig med mindre indgribende foranstaltninger, som f.eks. produktionsforbud.

Autorisation eller godkendelse vil også kunne tilbagekaldes, hvis der i strid med § 27 ikke er givet meddelelse om ejer- eller brugerskifte. Endvidere vil manglende evne til at betale de i medfør af Fødevareloven fastsatte afgifter og gebyrer kunne medføre tilbagekaldelse af autorisation eller godkendelse.

Såfremt en autorisation eller godkendelse er tilbagekaldt, kan virksomheden indhente fornyet autorisation eller godkendelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

For virksomheder, der er registrerede, vil der i tilsvarende situationer i medfør af Fødevarelovens § 64, stk. 1, kunne udstedes forbud mod behandling eller salg.

I tilfælde hvor der kan opstå tvivl, om en virksomhed er lukket eller taget under konkurs behandling, kan dette søges afklaret ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ( www.eogs.dk ).

§ 29 er en gentagelse af fødevarelovens § 50, hvorfor sidstnævnte er hjemmels-henvisning i forbindelse med afgørelser.

Afsnit V

Kontrolmærkning af animalske fødevarer

» § 30. Engrosvirksomheder, der behandler animalske fødevarer, skal anvende et af fødevareregionen tildelt kontrolnummer ved kontrolmærkning af animalske fødevarer samt i det omfang, der er behov herfor, ved udfærdigelse af handelsdokumenter.

Stk. 2. Hvis en virksomhed alene foretager indfrysning, oplagring eller salg af animalske fødevarer, som allerede er emballerede og kontrolmærkede ved modtagelsen, må virksomheden ikke påføre kontrolmærke.

Stk. 3. Kontrolnummeret må ikke anvendes af andre end den virksomhed, der har fået kontrolnummeret tildelt, medmindre der foreligger særlig tilladelse fra Fødevaredirektoratet.

Stk. 4. Kontrolmærkningen og betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af animalske fødevarer skal være i overensstemmelse med bilag 2.

Stk. 5. Kontrolmærkningen skal være synlig, letlæselig og uudslettelig.

Stk. 6. Kontrolmærker må ikke genbruges. «

Ad § 30, stk. 1: Kontrolnummer tildelt af fødevareregionen

Engrosvirksomheder, der behandler animalske fødevarer, skal anvende et af fødevareregionen tildelt kontrolnummer ved kontrolmærkning af animalske fødevarer. Virksomheder, der skal udstede handelsdokumenter eller hvorfra, der skal udstedes certifikater, skal også tildeles et kontrolnummer, uanset at de ikke selv mærker fødevarerne. Tildelingen af kontrolnumre er indført som et administrativt redskab til brug for myndigheden. Kontrolnummersystemet er alene et værktøj, der er beregnet til at kontrolmyndigheder kan udføre deres funktion sikkert og effektivt. Tildelingen af et kontrolnummer har således ikke til hensigt hverken at forbedre eller forringe en virksomheds markedsføringsmuligheder, og tildelingen af et kontrolnummer kan ikke i sig selv anses at være en begunstigende retsakt. Generelt bør et kontrolnummersystem være indrettet således, at det i kontrolarbejdet giver den simpleste og sikreste anvendelse af systemet.

Fødevaredirektoratet har en legitim interesse i at kunne tilrette et kontrolnummersystem til bedst muligt at opfylde sine formål. Autorisationsbekendtgørelsens § 30 giver mulighed for en sådan tilretning.

Såfremt et kontrolnummer ikke længere er hensigtsmæssigt og således ikke anvendeligt for myndigheden, kan myndigheden altså ændre det pågældende nummer. Myndigheden skal have vægtige grunde til at kræve en ændring og bør begrænse hyppigheden af udskiftningen af kontrolnumre mest muligt.

Ikke animalske fødevarevirksomheder skal ikke anvende kontrolnummer.

Ad § 30, stk. 2: Indfrysning, oplagring og salg

Virksomheder, som indfryser, oplagrer eller sælger animalske fødevarer, der allerede er emballeret og kontrolmærket, må ikke påføre nyt kontrolmærke.

Ad § 30, stk. 3: Karakteren af kontrolmærket

Dispensation fra reglen om at kontrolnummeret ikke må benyttes af andre end den virksomhed, der har fået det tildelt kan kun komme på tale ved virksomhedsfusioner, opkøb og lignende, og dispensation hertil gives af Fødevaredirektoratet i Mørkhøj.

Betingelserne for en dispensation er, at sporbarheden skal opretholdes, det skal kunne styres og må kun forløbe i en kortere periode. Som eksempel kan nævnes store mængder fortrykt emballage.

Ad § 30, stk. 4: Betingelser for kontrolmærkning

Fødevaredirektoratet har vurderet, at det er muligt at autorisere en virksomhed til tilvirkning og salg af kød (fersk kød, hakket- og tilberedt kød samt kødprodukter) både til eksport/samhandel og hjemmemarked. Nærmere bestemt at en virksomhed på samme tid til samme produkttype kan anvende det ovale kontrolmærke til eksport /samhandel og det cirkulære kontrolmærke til salg på hjemmemarkedet, jf. autorisationsbekendtgørelsen § 30, jf. bilag 2.

Fødevaredirektoratet mener at dette er muligt, såfremt

1. virksomheden har beskrevet egenkontrolprocedurer til sikring af, at kødet er produceret i overensstemmelse med reglerne for hhv. kød til eksport/samhandel og hjemmemarked, herunder at kød mærket med ovalt kontrolmærke overholder alle regler herfor og at kød produceret efter hjemmemarkedsreglerne ikke senere mærkes med ovalt kontrolmærke, dvs. effektiv adskillelse, og

2. Fødevareregionen vurderer, at forholdene på virksomheden muliggør en korrekt håndtering af produkterne.

På virksomheder med særlig eksportstatus, f.eks. USA-godkendelse, skal fødevareregionen være opmærksom på, at der ikke alene gælder særlige krav vedr. adskillelse af produkterne, men at der også kan gælde særlige krav til status for samtlige råvarer, der forefindes i virksomheden.

Ad § 30, stk. 5: Visse formkrav

Kontrolmærket skal være synligt, uudsletteligt samt letlæseligt og i overensstemmelse med reglerne i bilag 2. Dette er vigtigt af hensyn til sporbarheden.

Ad § 30, stk. 6: Reparation af kartoner.

I frysehuse kan kartoner med kød eller kødprodukter blive beskadigede i større eller mindre omfang, eller kartoner modtages evt. beskadigede. Beskadigelse kan resultere i brudt kontrolmærkeforsegling, hvilket også vil være en følge af prøveudtagning.

Frysehuse skal i deres egenkontrolprogram have beskrevet procedurer for håndtering af kartoner, der modtages beskadigede, eller som beskadiges i virksomheden. Herunder skal virksomheden beskrive, hvilken disponering, der skal af beskadigede kartoner, som ikke kan repareres.

Er der tale om små beskadigelser, hvor kontrolmærkeforseglingen af kartonen er intakt, skal kartonen lukkes af virksomheden med f.eks. tape, forudsat at fødevarerne inden i emballagen er forsvarligt indpakkede. Frysehuse kan derimod ikke foretage ompakning eller omemballering.

I tilfælde af beskadigelse af den indre indpakning vil evt. ompakning og omemballering af fersk kød forudsætte, at virksomheden er autoriseret som opskæringsvirksomhed, eller for kødprodukter, godkendt som pakkecenter. Er den indre intakt, vil omemballering forudsætte, at virksomheden som minimum er godkendt som pakkecenter.

Kartoner med større beskadigelser, som kræver f.eks. et nyt låg eller en helt ny karton, eller kartoner med beskadiget indre indpakning, skal således ikke omemballeres eller ompakkes i virksomheder uden godkendelse som pakkecenter eller autorisation som opskæringsvirksomhed, afhængig af produktets art og skadens omfang.

Reparation af kartonen kan alene ske i de tilfælde, hvor kontrolmærkeforseglingen af kartonen, samt den indre indpakning, er intakte, og hvor der ikke er sket kontamination af varen.

I de tilfælde hvor kontrolmærkeforseglingen brydes, som følge af myndighedskontrol, herunder udtagning af myndighedsprøver, kan kartonen genforsegles med en blank etiket forsynet med embedsdyrlægens embedstempel, samt påskriften f.eks. ”Åbnet og genforseglet af veterinærkontrollen ved kontrolnummer XX” eller ”Åbnet for prøveudtagning. Genforseglet af veterinærkontrollen ved kontrolnummer XX”. Denne fremgangsmåde er ikke hjemlet i lovgivningen, men almindeligt accepteret.

I tilfælde af at virksomhedens udtager prøver i forbindelse med egenkontrollen eksisterer p.t. ikke en tilsvarende mulighed for, at virksomheden kan genforsegle kartonen med virksomhedens egen påskrift samt kontrolnummer. Fødevaredirektoratet vurderer dog, at veterinærkontrollen kan genforsegle med etiket med embedsstempel samt påskrift ”Åbnet for prøveudtagning. Genforseglet af veterinærkontrollen ved kontrolnummer XX”, hvis virksomheden har og følger skriftlige procedurer for prøveudtagning, som er godkendte og under tilsyn af veterinærkontrollen. Virksomheden dækker omkostningerne i forbindelse hermed.

Der er ikke i lovgivningen fastsat betingelser for særlige prøveudtagningsrum. Det vil være op til veterinærkontrollens vurdering, om virksomhedens procedurer for prøveudtagning, herunder de lokalemæssige forhold, giver tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke sker kontamination af kødet.

Afsnit VI

Offentlig kontrol

» § 31. Fødevareregionerne foretager kontrol i henhold til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ved kontrol af kød for forekomst af trikiner kan læge trikinsøgere ansat af virksomheden assistere ved kontrollen under ansvar af fødevareregionen.

Stk. 3. Ved kontrol af fjerkræ efter slagtning og ved kontrol af vildt, kan den første sortering foretages af virksomhedens personale efter oplæring ved og under ansvar af fødevareregionen. «

Ad § 31 Fødevareregionernes kontrol

Fødevaremyndighedens kontrol af fødevarevirksomheder varetages af fødevareregionerne .

Fødevareregionen kan oplære virksomhedens personale til at foretage visse arbejdsopgaver, jf. stk. 2 og 3.

Afsnit VII

Straffebestemmelser

» § 32. Med bøde straffes den,

1) der overtræder § 6, stk. 2-6, §§ 7-22, § 23, stk. 1, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, §§ 26-27 eller § 30, eller

2) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 23, stk. 2 eller § 31, stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. «

» § 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan regionschefen tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. «

Ad § 32 og 33: Bøder

Fødevareregionen udsteder et administrativt bødeforelæg, som er et tilbud til virksomheden om at erkende overtrædelsen af f.eks. hygiejnebekendtgørelsen uden at skulle i retten.

Muligheden, for at kunne ordne en overtrædelse uden at skulle i retten, kan være en fordel både for virksomheden, fødevareregionen og domstolene. Det skyldes, at virksomheden i langt de fleste tilfælde erkender, at der er sket en overtrædelse. Det er derfor ikke nødvendigt for en dommer at skulle tage stilling til, om virksomheden rent faktisk er skyldig.

Hvis en virksomhed på den anden side ikke er enig i bødeforelægget og derfor ikke erkender overtrædelsen, skal virksomheden politianmeldes og sagen vil blive prøvet ved domstolene.

Når virksomheden har skrevet under på det administrative bødeforelæg og derved erkendt overtrædelsen, bliver bødeforelægget til en administrativ bøde.

Afsnit VIII

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

» § 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. april 2004.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 26 af 18. januar 2002 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer. «

» § 35. Autorisationer, godkendelser, registreringer og anmeldelser, som er meddelt i medfør af tidligere gældende lovgivning på området, forbliver i kraft indtil de afløses af autorisationer, godkendelser, registreringer og anmeldelser givet eller foretaget under henvisning til lov om fødevarer m.v. (fødevareloven).

Stk. 2. For virksomheder omfattet af stk. 1 løber den i § 28 omtalte frist fra det tidspunkt, hvor virksomheden er autoriseret eller godkendt. «

Ad § 35: Fortsættelse af tidligere givne autorisationer m.v.

Bestemmelsen er indsat for at undgå tvivl om, hvorvidt en fødevarevirksomheds tidligere autorisation m.v. stadig var gældende ved ikrafttrædelse af fødevareloven.

»

Fødevaredirektoratet, den 7. april 2004

Lisbet Nielsen

Vejledning til bekendtgørelse om autorisation m.v. ved

behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning og

betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af

animalske fødevarer (autorisationsbekendtgørelsen)

Afsnit I

Område og definitioner

» § 1. I denne bekendtgørelse fastsættes bestemmelser om autorisation, godkendelse, registrering eller anmeldelse af primærbedrifter og virksomheder, der foretager behandling og salg af fødevarer, samt virksomheder, der indfører, fremstiller eller sælger materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, samt kontrolmærkning af animalske fødevarer.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter

1) Område og definitioner, jf. §§ 1-5.

2) Primærproduktion, jf. §§ 6-9.

3) Virksomheder

a) Engrosvirksomheder, jf. §§ 10-11.

b) Detailvirksomheder, jf. §§ 12-17.

c) Handelsnormer for friske frugter og grøntsager, jf. § 18.

d) Indførsel af fødevarer, jf. § 19.

e) Virksomheder, som indfører, fremstiller eller foretager engrossalg af visse materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer, jf. § 20.

f) Virksomheder med mobile anlæg og lignende, som anvendes til slagtning eller slagtemæssig behandling i forbindelse med hjælp til primærproducenters hjemmeslagtninger, jf. § 21.

g) Generelt for virksomheder, jf. § 22.

4) Procedure ved autorisation, godkendelse, registrering eller anmeldelse, jf. §§ 23-29.

5) Kontrolmærkning af animalske fødevarer, jf. § 30.

6) Offentlig kontrol, jf. § 31.

7) Straffebestemmelser, jf. §§ 32-33.

8) Ikrafttræden og overgangsbestemmelser, jf. §§ 34-38. «

Ad §1: Hvad omfatter bekendtgørelsen

Bekendtgørelsen omfatter autorisation, godkendelse og registrering af fødevarevirksomheder og primærproducenter, der behandler og sælger fødevarer. Der skal ske anmeldelse af følgende aktiviteter i allerede autoriserede, godkendte eller registrerede fødevarevirksomheder

- modtagelse og behandling af fersk kød af kvæg, der indeholder specificeret risikomateriale (SRM),

- engrossalg m.v. af frugt og grøntsager (handelsnormer),

- import af fødevarer.

Desuden skal der ske anmeldelse af indførsel, fremstilling og engrossalg af materialer og genstande, bestemt til kontakt med fødevarer.

Bekendtgørelsen omfatter også kontrolmærkning af animalske fødevarer.

Det vil sige, at bekendtgørelsen finder anvendelse, hvis der sælges fødevarer, hvis der foretages en behandling med henblik på salg af fødevarer eller hvis der importeres fødevarer. Begreberne salg og behandling omtales nærmere under bemærkningerne til §§ 3 og 4.

Private husholdninger

Fødevareloven finder ikke anvendelse på fødevarer, der fremstilles i private husholdninger. Produkter, en almindelig familie selv avler eller dyrker til eget forbrug eller forærer bort i beskeden målestok til venner og bekendte, er en del af den private husholdning. Den overdragelse, der finder sted i forbindelse med fremstilling af fødevarer i private husholdninger, er således heller ikke omfattet af denne bekendtgørelses bestemmelser om behandling og salg af fødevarer.

Hvad der omfattes af fødevareloven og hvad der karakteriseres som privat sfære er afhængig af, at deltagere ved eventuelle arrangementer ikke alene er bevidste om, men også finder det naturligt at antage, at tilberedning af maden i den konkrete situation er et privat anliggende. Her vil det bl.a. være af betydning, om der kun er adgang for en lukket kreds, om maden medbringes fra private hjem, størrelsen af arrangementet m.v., mens madlavning til større arrangementer, hvor der er offentlig adgang, hører under fødevarelovgivningen.

Tilvirkning af mad i en privat husholdning i et omfang, der må anses for at være rimeligt for privatpersoner, falder derfor naturligvis uden for Fødevarelovens og bekendtgørelsens område. Det samme gælder madlavning i kollektiver og på kollegier, hvor beboerne på skift laver mad til hinanden. Situationer, hvor familier mødes i børneinstitutioner, på skoler og lign. med mad hjemmefra, som man spiser i fællesskab eventuelt fra en fælles buffet, er også omfattet af begrebet ”privat husholdning”. Disse situationer kan dog også have et omfang, så de bør være underlagt offentlig kontrol. Fremstilles maden til personalemøder i f.eks. institutioner, til skolefester, spejderarrangementer, undervisning eller lignende, er det størrelsen af arrangementet, og det forhold om der er fri adgang eller kun adgang for en lukket kreds, der er afgørende for vurderingen af, om der er tale om ”privat husholdning” eller ej. Arrangementer som lærermøder, klassefester, forsamlinger i mindre foreninger for en mindre lukket kreds er omfattet af begrebet ”privat husholdning”.

Arrangementer med fri adgang eller adgang for en større måske mere ubestemt kreds vil typisk være omfattet af bekendtgørelsen, f.eks. bingoklubber og andre sociale klubber, hvor tilmelding til at spise ved det konkrete arrangement sker på forhånd. Disse arrangementer vil dog ofte falde ind under ”midlertidige eller lejlighedsvise” arrangementer i § 15, stk. 1, nr. 1, hvor der kun er krav om godkendelse m.v., når det vurderes at kunne give anledning til hygiejniske problemer.

I fødevarelovens regi omfatter den private sfære husholdninger i husstande med enlige, familier eller bofællesskaber med almindeligt fungerende, selvhjulpne personer. Når private engagere en kogekone til at komme i eget hjem eller fælles lokaler for at lave mad til en privat fest, er dette ikke omfattet af fødevarelovgivningen.

Situationen, hvor ældre personer modtager hjemmehjælp bl.a. i form af madlavning i hjemmet, anses også for privat, da dette foregår inden for et areal, hvor den ældre har fuld råderet, i modsætning til f.eks. leve-bomiljøer, jf. bemærkninger til § 12.

Ved levering af fødevarer til en beboers privatadresse vil transporten heraf være omfattet af Fødevareloven. Fra og med overdragelsen vil fødevaren være at betragte som privat sfære. Det vil dog være nødvendigt at se på, hvem der har bestilt leveringen. Overdragelse (levering) følger de almindelige aftaleretlige regler.

Skolekøkkener

Madlavning i skolekøkkener, hvor eleverne alene producerer mad til sig selv, sidestilles med madlavning i private husholdninger. Et skolekøkken sidestilles med en privat husholdning, idet formålet med undervisningen i hjemkundskab bl.a. er, at lære eleverne at lave mad til en privat husholdning. Skolekøkkenet er normalt indrettet næsten som en privat husholdning, og typisk laves der mad i portioner, der svarer til en privat husholdning.

Der kan være tilfælde, hvor skolen ønsker skolekøkkenet anvendt som en fødevarevirksomhed. Køkkenet skal da godkendes og opfylde de indretningsmæssige og driftsmæssigekrav til en godkendt fødevarevirksomhed.

Hvad er fødevarer

Som fødevarer betragtes madvarer, drikkevarer, nydelsesmidler eller andre varer, der er bestemt til at fortæres af mennesker. Råvarer, halvfabrikata og andre ingredienser betragtes som fødevarer i det omfang, de er bestemt til at fortæres af mennesker. Enkelte produkter er ikke omfattet af fødevarelovgivningen uanset, at de fortæres af mennesker: Drikkevand (fra den almindelige vandforsyning), kosmetik, tobak og lægemidler, herunder afvænningsprodukter. Tandpasta, mundskyllevand, pastiller eller tyggegummi, der markedsføres med det formål at være tandrensende, modvirke dårlig ånde og lignende tilfælde, hvor der er tale om midler til helbredelse eller forebyggelse af sygdomme eller sygdomssymptomer betragtes som lægemidler, hvis dette kan dokumenteres. Principielt omfatter fødevarelovgivningen alle produkter, der er bestemt til at indtages af mennesker og som ikke er omfattet af anden lovgivning, f.eks. lovgivning vedr. lægemidler, kosmetik og tobak og lignende produkter .

Når der er tale om produkter, der skal behandles yderligere, må man som nævnt se på, hvorvidt produktet senere skal indgå i en fødevare. Som eksempler kan nævnes

- Kartofler, der både kan anvendes til direkte fortæring, videre behandling til chips eller til anvendelse som læggekartofler.

- Korn, der kan anvendes som mel eller såsæd.

- Melasse, der kan anvendes til både foder og fødevare.

Skal råvarer eller halvfabrikata bruges til produktion af fødevarer, betragtes de som fødevarer helt fra det tidspunkt, hvor produktet høstes på marken eller dyret slagtes. Hvis de skal indgå i en produktion af andet end fødevarer, f.eks. foder, er de naturligvis ikke omfattet af fødevarebegrebet og de regler, der gælder herfor. Dette kan være særlig relevant for tilsætningsstoffer og olier, der både kan have en fødevaremæssig og teknisk anvendelse.

Visse dyr betragtes som fødevarer før tilvirkning og fortæring, f.eks. muslinger, østers og hummere.

Udmalket modermælk skal betragtes som en fødevare. Kvindemælkscentraler på hospitaler er derfor omfattet af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Fødevarer til eksport

Bekendtgørelsens bestemmelser om autorisation, godkendelse, registrering og anmeldelse finder også anvendelse på virksomheder, der behandler og sælger fødevarer til eksport.

Fødevarer, der eksporteres, skal principielt opfylde de danske regler. Såfremt virksomheden overfor de danske myndigheder dokumenterer, at modtagerlandene har visse særlige krav eller særregler, som afviger fra de danske regler, kan der produceres til disse særlige markeder i overensstemmelse hermed. Virksomheden skal dokumentere overfor de danske myndigheder, at fødevarerne som minimum opfylder anerkendte internationale normer, således at tilliden i udlandet til danske fødevarer fastholdes og eksporten fremmes.

Geografisk område

Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder, der er beliggende eller har aktiviteter på dansk territorium. Hertil henregnes også lufthavnsområderne (f.eks. toldfri forretninger) og danske ambassader i udlandet, som skal overholde bekendtgørelsens bestemmelser. Udenlandske ambassader i Danmark er derimod ikke omfattet. Som dansk territorium betragtes endvidere danskindregistrerede skibe og fly, se dog bemærkninger til § 15, nr. 7. Boreplatforme på den danske kontinentalsokkel er ligeledes omfattet af fødevarelovgivningen.

» § 2. Bekendtgørelsens bestemmelser om fødevarer gælder også tilsætningsstoffer. «

Ad § 2: Tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer defineres som fødevarer, og er derfor omfattet af bekendtgørelsen.

Virksomheder, der behandler og sælger tilsætningsstoffer, der skal bruges i fødevarer, sidestilles med andre fødevarevirksomheder. Derfor skal såvel producenter af tilsætningsstoffer som senere led i kæden være autoriseret, godkendt eller registreret på samme måde som gælder for fødevarevirksomheder.

» § 3. Bekendtgørelsens bestemmelser om behandling gælder også slagtning, slagtemæssig behandling, indvejning af mælk, tilvirkning, opbevaring, aftapning, emballering, ompakning og transport. «

Ad § 3: Behandling

Afsnit I

Område og definitioner

Afsnit II

Primærproduktion

Afsnit III

Virksomheder