Vejledning om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden\n(for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Kapitel 2

Frihed til at vælge mellem arbejde efter 200-timers-reglen uden fradrag og arbejde mod fradrag

Til § 2

Sker overgangen til ubegrænset arbejde mod fuldt fradrag i efterlønnen i løbet af et kalenderår, skal der ske fradrag for alt arbejde i det pågældende kalenderår. Hvis retten til at arbejde 200 timer er udnyttet helt eller delvist, skal der også ske fradrag for de forudgående 200 timers arbejde.

Fradraget udgør antallet af arbejdstimer ved lønarbejde eller selvstændig virksomhed, som et medlem i det kalenderår har haft inden overgangen til at arbejde frit. Antallet af arbejdstimer ganges med et medlems efterlønssats pr. time. Det er den regulerede timesats efter eventuelt fradrag for pension, der skal finde anvendelse. Hvis der har været tale om ukontrollabelt arbejde, skal der ske omregning af indtægten til timer efter reglerne i § 7. Fradrag kan ske ved modregning i et medlems efterløn. Der kan efter omstændighederne indgås aftale mellem medlemmet og a-kassen om en rimelig ordning om afdrag. Aftalen skal kunne tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

En modtager af efterløn, der er fortsat med at arbejde efter 200-timers-reglen, og som overtræder denne grænse, skal overgå til reglerne om at arbejde frit mod fuldt fradrag i efterlønnen. Det gælder for resten af perioden med efterløn. Det er dog under særlige omstændigheder muligt at give tilladelse til, at medlemmet kan fortsætte efter 200-timers-reglen.

Eksempel

Et medlem har arbejdet 100 timer i et kalenderår. Medlemmet ønsker nu at arbejde fleksibelt mod fradrag i efterlønnen. Medlemmet har haft en timeløn på 100 kr. i timen. Medlemmet modtager efterløn på trin 1 med den maksimale sats ( 641 kr. pr. dag i 2004). Medlemmets fradrag udgør herefter

100 timer x 641 kr. : 7,4 timer = 8.662,16 kr.

Kapitel 3

Arbejde i indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag i efterlønnen

Kapitel 3 gælder kun for medlemmer, der enten vælger at arbejde efter 200-timers-reglen, eller som allerede modtager efterløn, og som fortsætter med at arbejde inden for de tilladte 200 timer.

Arbejde eller fritidsaktivitet

Om sondringen mellem arbejde og fritidsaktiviteter henvises til bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

De første 5 uger efter overgangen til efterløn

Til § 3, stk. 2

Forbudet gælder alt arbejde, også ulønnet arbejde og arbejde i udlandet.

Det er dog muligt at få en tilladelse til at arbejde i 5-ugers-perioden, se § 8.

Arbejde i efterlønsperioden (200-timers-reglen)

Til § 3, stk. 1 og 3

Et medlem må arbejde 200 timer inden for hvert kalenderår. I det år, hvor et medlem første gang går på efterløn, reduceres de 200 timer dog forholdsmæssigt. Arbejde udført inden overgangen indgår ikke i det reducerede timetal. I det år, hvor medlemmet udtræder, må medlemmet arbejde 200 timer uanset tidspunktet for udtræden.

Vedvarende selvstændig virksomhed og arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed

Til § 3, stk. 4

Det er som udgangspunkt ikke tilladt at drive selvstændig virksomhed inden for 200-timers-reglen. Derimod er det tilladt at udføre enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed og drive mindre jordbrug efter reglerne i § 4.

Der kan desuden i særlige tilfælde gives tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed inden for de tilladte 200 timer, jf. § 5.

For så vidt angår arbejde i anparts- eller aktieselskaber, der helt eller delvist ejes af medlemmet og/eller ægtefællen og nærmeste familie, må det afgøres, om der foreligger lønmodtagerarbejde eller selvstændig virksomhed. Reglerne i bekendtgørelse om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse skal anvendes ved en afgørelse heraf.

Ifølge bestemmelsen er det - bortset fra mindre jordbrug i henhold til § 4 - ikke tilladt at arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Det gælder, uanset om der er tale om lønmodtagerarbejde eller selvstændig virksomhed. På grund af det nære interessefællesskab vil der ikke være rimelig mulighed for at kontrollere, om der sker en overholdelse af de tilladte 200 timer.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at et medlem udfører helt små, tilfældige funktioner i ægtefællens virksomhed, som ikke kan betragtes som arbejde eller deltagelse i virksomheden, fx tilfældig pasning af telefon.

Arbejde inden for de 200 timer

Til § 3, stk. 5

Bestemmelsen omfatter såvel lønnet som ulønnet arbejde.

1) Lønmodtagerarbejde

Bestemmelsen omfatter alt lønarbejde. Løn- og ansættelsesvilkår er uden betydning. Det er også uden betydning, om arbejdet udføres for en erhvervsdrivende arbejdsgiver eller for en privat person.

At deltage i kursus i forbindelse med arbejde i perioden med efterløn anses for arbejde, hvis andre ansatte aflønnes for deltagelsen.

Udøvelse af borgerligt ombud eller andet hverv i det offentliges tjeneste anses ikke for arbejde i perioden med efterløn. Det skal derfor ikke indgå i en opgørelse af de tilladte 200 timer. De er heller ikke omfattet af 5-ugers-reglen. Dette gælder også hverv som medlem af bestyrelser og lignende for private selskaber, pengeinstitutter, foreninger mv., med mindre hvervet er forbundet med fast, regelmæssig beskæftigelse i væsentligt omfang.

Indtægt (aflønning) af hverv vil i visse tilfælde medføre fradrag i efterlønnen, jf. § 12.

Det bemærkes, at kommunale hverv som borgmester, rådmand, eller udvalgsformand, medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet sidestilles med arbejde i relation til bl.a. arbejdskravet i lovens § 53.

Hvis et medlem derimod vælges til et af disse hverv efter, at medlemmet er gået på efterløn, kan medlemmet blive på efterløn. Reglerne om fradrag vil dog medføre, at der ikke kan udbetales efterløn i valgperioden.

2) Enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed

Arbejdet må klart fremstå som en enkeltstående opgave. Dette er i modsætning til at påbegynde en vedvarende selvstændig virksomhed, der ikke er tilladt, jf. § 5.

Hvis arbejdet er tilladt inden for 200-timers-grænsen, skal man alene medregne de faktisk anvendte timer.

Hvis man annoncerer, anskaffer sig driftsmidler, indretter lokaler til brug for at udøve erhverv, eller man foretager andre skridt til at etablere en vedvarende selvstændig virksomhed, bortfalder retten til efterløn. Det gælder også, hvor man udfører en arbejdsopgave efter en konkret ordre, og hvor man derfor isoleret set kan betragte opgaven som en enkeltstående arbejdsopgave.

3) Jordbrug

Om de nærmere krav til drift af jordbrug henvises til § 4.

4) Medvirken ved mindre byggearbejder i eget hus mv.

Reglen omfatter mindre byggearbejder, hvor hus, sommerhus eller lejlighed ændres eller fornys, fx med carport.

Er der tale om mere omfattende byggearbejder, hvor medlemmet er selvbygger eller medbygger, fx ved opførelse af egen bolig (hus eller sommerhus), kan medlemmet ikke arbejde inden for 200-timers-reglen i perioden, hvor byggeriet står på.

Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig betragtes ikke som arbejde, og er derfor ikke omfattet af 200-timers-reglen, jf. bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Arbejde i udlandet

Til § 3, stk. 8

Arbejde, der kan udføres inden for de tilladte 200 timer, skal medregnes og oplyses på efterlønserklæringen. Det gælder uanset om arbejdet udføres inden for eller uden for EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz.

Et medlem må ikke arbejde de første 5 uger efter, at medlemmet er gået på efterløn eller drive selvstændig virksomhed i perioden med efterløn. Dette gælder uanset om arbejdet udføres inden for eller uden for EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz.

Ovenstående er også tilfældet, selv om udbetaling af efterløn er suspenderet på grund af medlemmets ophold uden for EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz i en periode i henhold til kapitel 5.

Jordbrug

Til § 4

Et medlem, som tidligere har drevet et jordbrug som sin hovedbeskæftigelse, skal opfylde de almindelige betingelser i reglerne om ophør for selvstændige for at kunne drive jordbruget efter reglerne i § 4.

Hvis et medlem har et lille jordbrug i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, kan medlemmet søge om tilladelse til at drive det i perioden med efterløn, jf. § 5. En sådan tilladelse følger principperne i § 4.

Hvis jordbruget har været drevet som bibeskæftigelse, kan medlemmet gå på efterløn og arbejde i op til 200 timer årligt på ejendommen, hvis betingelserne i § 4 er opfyldt. Medlemmet skal opgøre timerne på efterlønserklæringen.

Et jordbrug, der opfylder betingelserne, kan også anskaffes efter, at et medlem er gået på efterløn.

Bopæl

Det er et krav for at drive et jordbrug i perioden med efterløn, at medlemmet bor på ejendommen.

Det er uden betydning, om medlemmet ejer ejendommen eller er forpagter eller på anden måde er bruger af ejendommen. Det afgørende er, at medlemmet driver jordbruget. Det vil sige, at medlemmet via personligt arbejde deltager i driften af jordbruget, herunder udfører administrative opgaver. Et medlem anses for at drive jordbrug, selv om den pågældende evt. har ansat andre til at udføre arbejdet, eller arbejdet udføres af en maskinstation.

Et medlem, der ejer et landbrug sammen med sin ægtefælle, vil kun anses for at drive landbruget, hvis medlemmet via personligt arbejde deltager i driften af landbruget.

Areal - bortforpagtning/udlejning

En ejendoms areal må højst være på 5,5 hektar. Et medlem kan bringe ejendommen ned under arealgrænsen ved at bortforpagte eller udleje en del af jorden, således at arealet for den resterende del ikke overstiger grænsen.

Det er et krav, at medlemmet fremlægger dokumentation for bortforpagtningen eller udlejningen og for det reducerede areal. Dokumentationen for det reducerede areal vil normalt kunne ske ved at sammenholde forpagtnings- eller udlejningsaftalen med kopi af det seneste specificerede ejendomsvurderingskema, såfremt det her igennem fremgår, at der er sket tilstrækkelig reduktion i arealet af den resterende ejendom.

Bortforpagtningen eller udlejningen skal ske ved en skriftlig kontrakt med mindst 5 års gensidig uopsigelighed. Ophører bortforpagtningen eller udlejningen, fx på grund af forpagters død, uden at blive afløst af en ny bortforpagtnings- eller udlejningsaftale, bortfalder retten til efterløn.

I ganske særlige tilfælde kan direktoratet godkende en kortere forpagtnings- eller udlejningsperiode end 5 år, jf. stk. 4.

Bortforpagtningen eller udlejningen skal medføre et reelt ophør med drift af det bortforpagtede areal og kan derfor ikke ske til ægtefælle, samlever eller umyndige børn. Det bemærkes, at et medlem ikke vil kunne bringe sig ned under arealgrænsen ved at braklægge en del af ejendommen.

Afgrøder - Dyrehold

Der må ikke dyrkes andre afgrøder end almindelige landbrugsafgrøder. Det er korn- og frøafgrøder, der omfatter rug, byg, hvede, havre, raps, sennep, foderærter mv. Det er endvidere grovfoderafgrøder, der omfatter vedvarende græs, græs til ensilering eller hø, roer, majs mv. og kartofler. Derimod er fx frugtavl, gartneri og dyrkning af frilandsgrøntsager og konsumærter, frøavl (græsfrø og grøntsagsfrø til udsæd, valmuer mv.), juletræer og pyntegrønt ikke tilladt. Bestemmelsen omfatter alene salgsafgrøder. Dyrkning af afgrøder til eget forbrug er ikke begrænset.

Det er også et krav, at et eventuelt husdyrhold i alt væsentligt er til eget forbrug. Det vil sige, at enkelte tilfælde af salg ikke medfører, at medlemmet må udtræde af efterlønsordningen.

Et husdyrhold må ikke være tilrettelagt med salg af dyr eller animalske produkter for øje.

Arbejdstimer ved jordbruget skal angives på den årlige efterlønserklæring.

Et medlem, der har drevet et jordbrug i perioden med efterløn efter reglerne i § 4, og som vælger at overgå til at arbejde frit (fleksibelt) mod fradrag i efterlønnen, kan ikke fortsætte med at drive jordbruget. Dette vil kræve en tilladelse efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Tilladt selvstændig virksomhed

Til § 5

Udøvelse af selvstændig virksomhed er ikke tilladt i efterlønsperioden, dog bortset fra drift af et mindre jordbrug og enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed.

I særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til at videreføre eller begynde selvstændig virksomhed i højst 200 timer årligt. En tilladelse kan fx gives til de former for selvstændig bibeskæftigelse, der kan udføres, uden at det medfører begrænsninger i dagpengeretten ifølge reglerne om udøvelse af selvstændig virksomhed ved bibeskæftigelse.

Som eksempler kan nævnes drift af en mindre udlejningsejendom, biavl med højst 15 bistader, fredskov på højst 5 ha., der ligger på et medlems faste bopæl eller fritidsbopæl (fx et sommerhus) og drift af egen vindmølle.

En tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed kan gives af a-kassen. A-kassen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om det er sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer årligt eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret.

Det betyder, at både den egentlige drift, alt administrativt arbejde og transporttid mv. skal kunne udføres inden for de 200 timer. Virksomheden skal alene være baseret på medlemmets egen arbejdskraft. Et medlem kan ikke selv arbejde 200 timer og få arbejde herudover udført af ansatte i virksomheden.

Arbejdsindsatsen skal altid i det enkelte tilfælde - sammenholdt med oplysningerne om virksomhedens drift og tilrettelæggelse i øvrigt - forekomme sandsynlig.

Ved den konkrete vurdering af arbejdets omfang skal der bl.a. lægges vægt på oplysninger om virksomhedens art og omfang sammenholdt med omsætning og indtjening.

En ringe indtægt ved en virksomhed har dog ikke i sig selv nogen indflydelse på, om der kan gives tilladelse.

En tilladelse kan ikke gives, hvis et medlem ikke i tilstrækkelig grad kan sandsynliggøre, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres inden for de 200 timer.

Et medlem skal også på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre, at betingelserne fortsat er opfyldt, jf. stk. 2.

Der er ikke med bestemmelsen givet mulighed for at arbejde i ægtefællens virksomhed, heller ikke i kortere perioder som fx ferieafløser, vikar eller lignende.

Et medlem har mulighed for at få tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed i op til 400 timer i hvert kalenderår mod fradrag i efterlønnen, hvis medlemmet vælger at arbejde frit mod fradrag i efterlønnen. Reglerne om at arbejde mod fradrag i efterlønnen er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h.

En tilladelse til selvstændig virksomhed inden for 200 timer pr. kalenderår gælder kun så længe, medlemmet er omfattet af kapitel 3 i denne bekendtgørelse. Hvis medlemmet går over til at arbejde frit (fleksibelt) mod fradrag i efterlønnen, har medlemmet ikke umiddelbart ret til at videreføre virksomheden. Det kræver tilladelse efter reglerne herom i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn at videreføre virksomheden.

Frivillige ulønnede aktiviteter

Til § 6

Om den nærmere afgrænsning af de aktiviteter, der kan udføres, henvises til principperne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Et medlem skal skriftligt orientere a-kassen om aktiviteten ved arbejdets begyndelse, og hvis der sker væsentlige ændringer i aktivitetens art mv.

Beregning af arbejdstiden

Til § 7

Efter § 3 må arbejdet ikke overstige 200 timer hvert kalenderår eller det reducerede timetal i overgangsåret. Efter § 7 fremkommer arbejdstiden i visse tilfælde ved en beregning. Heller ikke i de tilfælde må arbejdstiden overstige 200 timer eller det reducerede timetal i overgangsåret.

Faktiske timer. § 7, stk. 1 og 2

Hvis arbejdstiden er kontrollabel efter reglerne om supplerende dagpenge, opgøres det faktiske timetal. Det har ikke betydning, at timelønnen er højere end omregningssatsen.

Begrebet løntimer er defineret i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode. Der henvises til den bekendtgørelse.

Omregning. § 7, stk. 3

Stk. 3 benyttes kun ved lønarbejde. Ved jordbrug, enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed og tilladt selvstændig virksomhed, medregnes de timer, der er anvendt.

Hvis arbejdstiden ikke er kontrollabel, beregnes den ved at omregne indtægten til timer. Omregningen følger reglerne for dagpenge.

En omregning efter stk. 3 skal ske, hvis et medlem får væsentlig højere løn end andre normalt får for tilsvarende arbejde. Det gælder også, selv om arbejdstiden kan kontrolleres.

Omregning skal også ske, hvis et medlems timeløn for samme arbejde, som han hidtil har haft, stiger væsentligt efter overgangen.

Byggearbejde. § 7, stk. 4 og 5

Ved mindre byggearbejder i egen bolig efter stk. 4 skal medlemmet oplyse det faktiske tidsforbrug til a-kassen.

Ved byggearbejder efter stk. 5 skal a-kassen have forudgående skriftlig meddelelse om påbegyndelse og forventet afslutning af byggeriet og den personlige medvirken. A-kassen kan forlange, at medlemmet tillige omgående giver skriftlig meddelelse, når den personlige medvirken hører op.

Forhåndstilladelse (Tilladelse til at arbejde i de første 5 uger og/eller mere end 200 timer)

Til § 8

Bestemmelsen omfatter kun lønmodtagerarbejde, der kan udføres i perioden med efterløn efter reglen i § 3, stk. 5, nr. 1.

Der kan gives tilladelse til at bevare et arbejde, som et medlem allerede har, når medlemmet går på efterløn, eller til at begynde et arbejde efter, at medlemmet er gået på efterløn.

Der tænkes på tilfælde, hvor en modtager af efterløn har eller ønsker at påtage sig en mindre beskæftigelse, men hvor 200 timers grænsen er til hinder herfor. En tilladelse tænkes navnlig givet i forbindelse med bierhverv, dvs. arbejde som normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.

»Særlige omstændigheder« omfatter blandt andet tilfælde, hvor arbejdet er afgørende for et medlems boligsituation. Det kan fx gælde for viceværter, der ikke kan overholde 5 ugers reglen, hvis arbejdet fortsætter i perioden med efterløn.

»Særlige omstændigheder« omfatter også sociale hensyn, fx tilfælde, hvor en modtager af efterløn har eller ønsker at få et barnebarn i døgnpleje.

En tilladelse kan gives til et arbejde, som et medlem allerede har, når medlemmet går på efterløn, eller til et arbejde, som medlemmet senere påtager sig. Der kan således ikke gives en generel tilladelse til at arbejde ud over de tilladte 200 timer. I tilladelsen fastsættes et højeste timetal, baseret på enten arbejdets hidtidige omfang eller på oplysninger om det forventede omfang af det konkrete arbejde.

A-kassen kan give tilladelse til op til 30 timer i 5-ugers-perioden. Må arbejdet forventes at vare mere end 30 timer i perioden, skal spørgsmålet forelægges direktøren for Arbejdsdirektoratet, jf. stk. 5.

Et medlem kan ikke få tilladelse til at være beskæftiget med det arbejde, der dannede grundlag for overgangen til efterløn i 5-ugers-perioden. Det skyldes, at reglen er indsat for at sikre, at medlemmet har forladt arbejdslivet.

Hvis et medlem kan forudse, at arbejdet vil få et større omfang, end der er givet tilladelse til, kan medlemmet søge om at få tilladelsen udvidet.

Hvis et medlem ønsker at ophøre med et arbejde og påtage sig et andet, der overskrider 200 timers begrænsningen, skal der søges på ny.

Hvis arbejdet vil udgøre mere end 300 timer årligt, eller hvis a-kassen finder, at der ikke bør knyttes økonomiske vilkår til en tilladelse, skal sagen med en indstilling forelægges for direktøren for Arbejdsdirektoratet til afgørelse.

Kun når særlige omstændigheder taler for det, kan der gives en tilladelse til at arbejde mere end 300 timer årligt.

Reglen vil især anvendes i tilfælde, hvor værdi af fri bolig indgår i indtægten, der skal omregnes til arbejdstimer (vicevært og lignende).

En tilladelse vil normalt blive givet på det vilkår, at indtægten ud over 200 timer fradrages krone for krone i efterlønnen.

Hvis et medlem har overtrådt vilkårene for en tilladelse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet give dispensation til, at medlemmet kan fortsætte med at arbejde efter 200-timers-reglen, jf. stk. 6.

En dispensation kan kun gives, hvis en overtrædelse findes særlig undskyldelig. Der henvises til eksemplerne nævnt i vejledningen til § 10.

Hvis medlemmet i forbindelse med overtrædelsen af en tilladelse har begået en forseelse mod a-kassen, kan lovens sanktionsbestemmelser bringes i anvendelse.

Bortfald af retten til at arbejde efter 200-timers-reglen

Til § 9

Fradraget udgør antallet af arbejdstimer, som et medlem har haft i kalenderåret forud for overgangen til at arbejde frit ganget med medlemmets efterlønssats pr. time. Hvis der har været tale om ukontrollabelt arbejde, skal der ske en omregning af indtægten til timer efter reglerne herom i § 7. Fradraget sker med udgangspunkt i den sats, som medlemmet modtager på det tidspunkt, hvor fradraget sker. Det er den regulerede timesats efter eventuelt fradrag for pension, der skal anvendes.

A-kassens adgang til at dispensere

Til § 10, stk. 2 og 3

Adgangen til at dispensere i § 10 er sat ind for at give mulighed for at afværge konsekvensen af en mindre overskridelse.

Der kan kun dispenseres, hvis en overtrædelse findes særlig undskyldelig. Som eksempel herpå kan nævnes overtrædelser, der skyldes et medlems misforståelse af reglerne, anvendelse af omregningssatsen, fejlagtig sammentælling af beskæftigede timer og lignende.

Hvis der er tale om en bevidst overtrædelse, eller hvis et medlem efter at have konstateret en overtrædelse ikke giver a-kassen besked derom (svigstilfælde), bør der normalt ikke dispenseres.

Det følger af § 10, stk. 3, at der i alle tilfælde, hvor a-kassen giver dispensation, skal ske fradrag i efterlønnen krone for krone for indtægt som følge af overtrædelsen, således at medlemmet ikke har økonomisk fordel.

Hvis a-kassen finder, at fradragsreglen undtagelsesvis ikke bør anvendes, skal sagen forelægges med a-kassens indstilling for direktøren for Arbejdsdirektoratet til afgørelse, jf. § 10, stk. 4.

A-kassen kan således kun dispensere for de overtrædelser, der er nævnt i § 10, stk. 2, og kun på den i stk. 3 nævnte betingelse.

Har et medlem i forbindelse med en overtrædelse af reglerne begået en forseelse mod a-kassen, kan der også blive tale om sanktion ifølge lovens almindelige regler.

Til § 10, stk. 4

En tilladelse vil normalt blive givet på betingelse af, at indtægten for arbejdet ud over det tilladte fradrages krone for krone i efterlønnen.

Der kan dog gives en dispensation uden økonomiske vilkår, fx ved helt bagatelagtige forseelser, eller fastsættes skærpede betingelser.

Oplysningspligt

Til § 11

Et medlem har pligt til omgående at give meddelelse til a-kassen, hvis reglerne i § 3 ikke overholdes.

Den årlige efterlønserklæring anvendes dels til kontrol af, om betingelserne for at bevare retten til at arbejde efter 200-timers-reglen er til stede, dels til kontrol af, om et medlem har haft en indtægt, der påvirker efterlønnen.

Det er en forudsætning for fortsat udbetaling af efterløn, at erklæringen er afleveret til a-kassen inden den 10. januar. Er erklæringen ikke modtaget til tiden i a-kassen, kan a-kassen træffe afgørelse om, at udbetaling af efterløn standses, mens forholdet undersøges. Der henvises i øvrigt til lovens § 87, stk. 5, om hvornår a-kassen har pligt til at standse udbetalingen, samt til vejledning om almindelige krav til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. Et medlem kan pålægges sanktioner, jf. lovens regler herom, hvis denne ikke giver oplysninger om forhold, der er af betydning for retten til efterløn, eller hvis medlemmet giver a-kassen urigtige oplysninger.

Kapitel 4

Indtægter i efterlønsperioden

Til § 12, stk. 1, 2 og 3 (hverv, der medfører fradrag)

Der skal ske fradrag i efterlønnen for skattepligtige indtægter, der udbetales for borgerlige ombud og offentlige og private hverv. Det er uden betydning, om indtægten betegnes som diæt, mødediæt, vederlag, honorar, godtgørelse, rådighedsvederlag eller lignende.

Der skal ikke ske fradrag for mindre skattefri indtægter, som udbetales til dækning af faktiske udgifter i forbindelse med hvervet. Som eksempel kan nævnes beløb til dækning af øget telefonforbrug, transport, fortæring mv.

Der skal kun ske fradrag for den del af indtægten, der er skattepligtig. Anser skattemyndighederne en del af indtægten som skattefri eller fradragsberettiget, skal denne del fratrækkes indtægten, inden der sker fradrag. I tvivlstilfælde må medlemmet dokumentere, at indtægten er helt eller delvist skattefri. Det er uden betydning, om medlemmet på grund af andre skatteregler får skattefrihed for (en del af) indtægten for eksempel på grund af bundgrænsen for lønmodtageres ligningsmæssige fradrag.

Eksempler på borgerlige ombud og hverv inden for den offentlige sektor, hvor indtægter mv. medfører fradrag

1) medlem af skolebestyrelse,

2) medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet,

3) det offentliges repræsentant i institutioner, ankenævn mv.,

4) medlem af menighedsråd og andre kirkelige hverv,

5) vurderingsmand, og

6) medlem af hjemmeværnet, lokale beredskaber, frivillige brandværn og lignende.

Eksempler på hverv inden for den private sektor, hvor indtægter mv. medfører fradrag

1) bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, anpartsselskaber, pengeinstitutter,

2) bestyrelsesmedlem i bolig- og grundejerforeninger og kulturelle foreninger, og

3) medlemskab af repræsentantskab, kredsråd og lignende.

Opregningen er ikke udtømmende.

Specielt til § 12, stk. 1

De hverv, som ikke særskilt fremgår af § 12, stk. 2-5, er omfattet af § 12, stk. 1.

Hverv, der kun er omfattet af § 12, stk. 1, medfører fradrag i efterlønnen ved omregning af indtægten til timer, jf. § 27, stk. 1 og 2.

Et medlem, der har hverv omfattet af § 12, stk. 1, og som ikke fuldt ud har benyttet retten til 200 timers arbejde, kan opgøre indtægten for hvervet inden for den resterende del af de 200 timer eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret, jf. herved § 13.

Specielt til § 12, stk. 2 (hverv som

folketingsmedlem, medlem af regeringen eller

medlem af Europaparlamentet, som

borgmester eller rådmand)

Bliver en modtager af efterløn valgt til Folketinget eller Europaparlamentet, eller indtræder denne i regeringen, skal indtægten for disse hverv fradrages fuldt ud i efterlønnen. Det samme gælder, hvis et medlem bliver valgt til borgmester eller rådmand.

Indtægten fratrækkes krone for krone i efterlønnen, jf. § 27, stk. 3.

Indtægter omfattet af denne bestemmelse kan ikke opgøres inden for 200-timers-reglen, jf. § 13.

Normalt medfører reglen, at udbetalingen af efterløn standses så længe, et medlem udøver hvervet, idet indtægten for disse hverv typisk overstiger efterlønnen. Når hvervet ophører, kan udbetalingen af efterløn genoptages.

Specielt til § 12, stk. 3 (hverv som udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove)

Indtægter fra hverv som udvalgsformand medfører fradrag i efterlønnen.

Det er kun det faste vederlag, der ydes for hvervet, som medfører fradrag. Det vederlag, som fx en udvalgsformand får for at være medlem af en kommunalbestyrelse, medfører ikke fradrag i efterlønnen.

Til § 12, stk. 4 (hverv, der ikke medfører fradrag)

Andre hverv i henhold til de kommunale styrelseslove medfører ikke fradrag.

Bestemmelsen gælder primært beløb, der modtages for hverv som medlem af en kommunalbestyrelse eller som medlem af et amtsråd.

Fritagelsen gælder dog også for vederlag, der modtages for at være menigt medlem af kommunale udvalg, som fx økonomiudvalget eller teknisk udvalg, når udvalget er fastsat i de kommunale styrelseslove, herunder i kommunens styrelsesvedtægt.

Omfattet af bestemmelsen er vederlag, tillægsvederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt diæter (mødediæter), der udbetales til medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd efter reglerne i de kommunale styrelseslove.

Skattepligtige indtægter, som et medlem af et bydelsråd får efter regulativerne for bydelsrådene, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Det gælder hverv efter lov om Københavns kommunes styrelse. Indtægter for hverv som formand for bydelsråd og udvalgsformand medfører dog fradrag i efterlønnen.

Hvis et hverv er omfattet af anden lovgivning, men aflønnet efter reglerne i de kommunale styrelseslove, medfører indtægten fradrag efter § 12, stk. 1.

Opgørelse af indtægter inden for 200-timers-reglen

Til § 13

Bestemmelsen giver et medlem, der ikke fuldt ud udnytter retten til 200 timers arbejde eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret, mulighed for at opgøre indtægter, jf. § 12, stk. 1 og 3, inden for den resterende del af de tilladte arbejdstimer.

Indtægter omfattet af bestemmelsen i § 12, stk. 2, hverv som medlem af Folketinget, medlem af Europaparlamentet, medlem af regeringen, hverv som borgmester eller som rådmand, er ikke omfattet af § 13 og kan derfor ikke opgøres inden for de tilladte arbejdstimer.

Løbende fradrag - efterbetaling

Et medlem har pligt til at underrette a-kassen om indtægter ved hverv, og a-kassen foretager i optjeningsåret fradrag for indtægten efter § 12, stk. 1 og 3, sammenholdt med § 27.

Da antallet af arbejdstimer først kendes ved kalenderårets afslutning, sker reguleringen i januar det følgende år. Det løbende fradrag kan dog undgås, hvis et medlem ikke forventer at udnytte retten til arbejde i 200 timer, jf. nærmere nedenfor.

Har et medlem ved kalenderårets afslutning ikke fuldt ud udnyttet retten til op til 200 timers arbejde, omregnes indtægten til timer med den omregningssats, der var gældende på udbetalingstidspunktet. Det antal omregnede timer, der kan opgøres i den resterende del af de 200 timer, medfører ikke fradrag i efterlønnen, og tilbageholdt efterløn skal efterbetales til medlemmet.

Eksempel

Et medlem har ikke udnyttet retten til at arbejde.

Medlemmet har haft indtægter for hverv, i alt 9.000 kr.

5.000 kr. har medført fradrag fuldt ud i efterlønnen, og 4.000 kr. har medført fradrag efter omregning, hvilket svarer til et fradrag på 24,5 efterlønstime.

Indtægten omregnes til timer = 9.000 : 163,30 (omregningssatsen for 2004) = 55,1 time.

Da der er plads til hele det omregnede timetal inden for de 200 timer, skal medlemmet have efterbetalt 5.000 kr. samt det beløb, der svarer til 24,5 efterlønstime.

En opfyldning af 200-timers-reglen sker i samme rækkefølge, som fradraget er foretaget i optjeningsåret, dog således at indtægt, der har medført fradrag fuldt ud, kan opgøres først.

I det kalenderår, hvor et medlem første gang overgår til efterløn, kan der kun omregnes indtægter inden for det mindre timetal, der er tilladt i dette år. Retten til at omregne indtægter inden for 200-timers-reglen gælder derimod også det kalenderår, hvor medlemmet udtræder af efterlønsordningen.

Undgå løbende fradrag

Et medlem, der har indtægter for hverv, jf. § 12, stk. 1 eller 3, og som ikke forventer at udnytte retten til 200 timers arbejde, kan i stedet vælge at undgå fradrag i efterlønnen for indtægt, der sammenlagt med arbejde omregnet svarer til op til 200 timer.

Et medlem, der ønsker at gøre brug af denne ordning, skal over for a-kassen skriftligt erklære, at medlemmet ikke forventer fuldt ud at udnytte retten til at arbejde i 200 timer i kalenderåret. Ordningen kan aftales i starten af kalenderåret eller senere. Ønskes ordningen igen det kommende år, skal der indgås en ny aftale mellem a-kassen og medlemmet.

Det forhold, at et medlem i en periode i det indeværende kalenderår har haft arbejde inden for 200-timers-reglen, afskærer ikke fra, at der indgås en aftale for resten af året. Det samme gælder, hvis et medlem i en periode har fået fradrag for indtægt for hverv. Aftalen kan dog kun vedrøre fremtidige indtægter.

Et medlem skal selv løbende kontrollere, at arbejde, sammenlagt med omregnede timer for hverv, ikke overstiger 200 timer. Medlemmet skal straks underrette a-kassen skriftligt, når de 200 timer er nået.

Når de omregnede timer, sammenlagt med eventuelt arbejde, udgør 200 timer, skal a-kassen for efterfølgende indtægter for hverv mv. foretage fradrag i efterlønnen som beskrevet i § 12 sammenholdt med § 27.

Den indgåede aftale kan ophæves, hvis et medlem alligevel ønsker at udnytte retten til at arbejde i indtil 200 timer i kalenderåret.

Medlemmet skal i dette tilfælde skriftligt tilkendegive over for a-kassen, at den indgåede aftale ønskes ophævet, og medlemmet skal for resten af kalenderåret holde a-kassen underrettet om indtægter for hverv og om arbejde inden for 200-timers-reglen.

Ophæves den indgåede aftale, skal indtægter for hverv mv. fradrages i efterlønnen efter § 12 sammenholdt med § 27.

Samtidig skal a-kassen, fra tidspunktet hvor medlemmets arbejde sammenlagt med omregnede timer for hverv udgør 200 timer, efterregulere medlemmets efterløn således, at medlemmet bliver stillet, som om indtægten for hverv havde medført fradrag i efterlønnen på udbetalingstidspunktet. Reguleringen skal ske i samme rækkefølge, som medlemmet har arbejdstimer inden for 200-timers-reglen.

Pensionsordninger mv.

Til § 14, stk. 1

Løbende udbetalinger af arbejdsrelaterede pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen.

Fradrag sker, hvis pensionen er oprettet som led i tidligere ansættelsesforhold, og hvis det er normalt, at arbejdsgiveren helt eller delvist finansierer pensionen.

Hvis pensionsordningen følger af overenskomst eller anden kollektiv aftale, er ordningen af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager. Pensionsudbetalingen vil derfor medføre fradrag.

Reglen om fradrag gælder også for løbende udbetaling af tjenestemandspension og tjenestemandslignende pensioner.

Reglen anvendes på den samlede pension, dvs. grundbeløb med eventuelle tillæg. Gruppelivstillæg skal dog ikke indgå i fradragsberegningen. Reglen gælder også, selv om medlemmet i en kortere periode har indbetalt hele pensionsbeløbet. Det kan fx være, fordi medlemmet har været selvstændig erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en pensionsordning. Er perioden af længere varighed, sker der kun fradrag for den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var led i et ansættelsesforhold. Efter praksis skal en pensionsudbetaling, der vedrører en periode på mere end 2 år, hvor kun medlemmet har indbetalt bidrag, ikke medføre fradrag.

Hvis et medlems pension medfører udbetalinger til andre end medlemmet selv, skal disse udbetalinger ikke medføre fradrag. Der kan fx være tale om et børnepensionstillæg fra en tjenestemandspension.

Der skal ikke ske fradrag for privattegnede pensionsordninger, som ikke har forbindelse med et ansættelsesforhold. Dette gælder også tilfælde, hvor en arbejdsgiver tilbageholder bidrag i den ansattes løn og indbetaler beløbet til den ansattes private pensionsordning. Det kan fx ske som en serviceordning fra arbejdsgiveren.

Til § 14, stk. 2

Pension mv. til borgmestre, folketingsmedlemmer m.fl.

Reglen gælder pension, som løbende udbetales til tidligere borgmestre, medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet mv. Reglen gælder også for andre ydelser, som udbetales efter, at et medlem er fratrådt hvervet. Det kan fx være efterløn/eftervederlag, som udbetales til folketingsmedlemmer, borgmestre, udvalgsformænd m.fl.

Til § 14, stk. 3

Pensionslignende indtægter

Løbende udbetalinger, der har karakter af pension, medfører også fradrag i efterlønnen. Dette gælder, når ydelsen udbetales fra en tidligere arbejdsgiver. Det gælder også, når udbetalingerne er tidsbegrænsede.

Delpension

Til § 15

Hvis et medlem overgår fra delpension til efterløn midt i en måned, kan det ske, at der i resten af måneden udbetales både delpension og efterløn. For at undgå dobbeltdækning skal delpensionen fradrages krone for krone i efterlønnen.

Arbejdsrelaterede pensioner fra udlandet

Til § 16

Bestemmelsen om fradrag omfatter alle former for løbende pension fra udlandet, når pensionsordningen er etableret på grund af en arbejdsperiode i udlandet. Omfattet er således alle udenlandske obligatoriske arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger og ligeledes frivillige arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Pensionsordningens finansieringsform er uden betydning, når ordningen er etableret på grund af et arbejdsforhold.

Privattegnede pensionsordninger uden forbindelse med et arbejds- eller ansættelsesforhold er ikke omfattet af bestemmelsen.

Fradraget i efterlønnen beregnes som anført i § 26, jf. § 28.

Andre udenlandske pensioner

Til § 17

Bestemmelsen kan anvendes, hvis den udenlandske pension, omregnet til danske kroner, er mindre end det grundbeløb, der udbetales til enlige folkepensionister.

Bliver medlemmet berettiget til en udenlandsk pension, der er højere end grænsen, må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller udtræde af efterlønsordningen, jf. reglerne herom i bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension. Skyldes forhøjelsen alene valutakursændringer, kan medlemmet dog forblive i efterlønsordningen.

Feriegodtgørelse

Til § 18

Ifølge lov om ferie optjenes ferie i et kalenderår. Det vil sige, at optjeningsåret løber fra 1. januar til 31. december. Ferien holdes i det følgende ferieår, som løber fra 1. maj til 30. april. Indtil 1. maj 2002 løber ferieåret fra 2. maj til 1. maj.

Til § 18, stk. 1

Det følger af § 30, stk. 1, i ferieloven, at en person, der forlader arbejdsmarkedet på grund af alder og går på efterløn på »gammel ordning« og vælger 200-timers-reglen, kan få feriegodtgørelse udbetalt for tidligere og løbende optjeningsår ved overgangen til efterløn. Udbetalingen kan ske, når der foreligger en afgørelse fra en a-kasse om overgang til efterløn efter disse regler. Der skal således ske fradrag i efterlønnen, uanset om udbetalingen af feriegodtgørelsen sker i perioden med efterløn, før overgangen til efterløn, eller selv om medlemmet ikke hæver feriegodtgørelsen.

Bestemmelsen finder også anvendelse for personer, som går på efterløn fra overgangsydelse og vælger at arbejde efter 200-timers-reglen.

En lønmodtager, der fratræder i forbindelse med flytning til udlandet, kan efter ferieloven få udbetalt sine feriepenge for tidligere og løbende optjeningsår som et engangsbeløb uden at holde ferie. Sker flytningen til udlandet ved overgang til efterløn medfører udbetaling af feriegodtgørelse fradrag i efterlønnen i henhold til denne bestemmelse.

Eksempel

Et medlem, der forlader arbejdsmarkedet og går på efterløn den 1. juli 2004, får feriegodtgørelse, der ikke allerede er brugt, udbetalt i forbindelse med overgangen til efterløn, jf. § 30, stk. 1, nr. 1, i ferieloven. Udbetalingen er for optjeningsåret 2003 og 2004 frem til udgangen af juni måned. Udbetalingen dækker således tidligere og løbende optjeningsår.

Feriegodtgørelse optjent i en delpensionsperiode er også omfattet af denne bestemmelse.

Feriegodtgørelse skal medføre fradrag i efterlønnen. Det gælder uanset, om ferien holdes, udbetales som beskrevet i stk. 1, eller medlemmet vælger ikke at hæve feriegodtgørelsen. Da medlemmet kan få udbetalt feriegodtgørelse både for det tidligere og løbende optjeningsår, kan antallet af dage, hvorpå der skal ske fradrag på grund af ferie, overstige de feriedage, der optjenes på et år.

Til brug for a-kassens sagsbehandling skal a-kassen i brevet til medlemmet om overgang til efterløn efter 200-timers-reglen bede medlemmet om at dokumentere antallet af feriedage, som medlemmet har tilgode for tidligere og løbende optjeningsår og størrelsen på feriegodtgørelsen.

Til § 18, stk. 2

Ifølge ferieloven optjenes ferie fra 1. januar 2001 med 2,08 dage pr. måned. Som følge heraf afvikles ferie fra 1. maj 2002 i en 5 dages uge. Fradraget beregnes i forhold til antallet af optjente feriedage. Er der fx optjent 12 1/2 feriedag, skal der ske fradrag i efterlønnen for 12 1/2 dag. Frem til 1. maj 2002 afholdes ferie i en 6 dages uge ifølge ferieloven. Det betyder, at feriedagene ganges med 5/6. Afrunding sker efter de almindelige afrundingsregler.

Med virkning fra 1. maj 2002 holdes ferie efter ferieloven som udgangspunkt i en 5 dages uge. Ferie vil ved aftale fortsat kunne optjenes og afholdes i en 6 dages uge. For disse medlemmer vil der fortsat skulle omregnes med 5/6. Ferie, der er optjent i timer ifølge aftale, omregnes til hele og halve dage.

Til § 18, stk. 3

Hvis feriegodtgørelsens bruttobeløb er mindre end efterlønnen, kan der suppleres med efterløn, således at der sammenlagt udbetales et beløb svarende til medlemmets sædvanlige efterløn.

Til § 18, stk. 4

Efter hovedreglen i stk. 2 skal der ske fradrag for ferie med feriegodtgørelse dag for dag. Med § 18, stk. 4, er det muligt for medlemmer, der har været ansat på nedsat tid inden overgangen til efterløn at få feriegodtgørelse omregnet til timer. Det vil derfor være en fordel for medlemmer, der har haft arbejde på nedsat tid, at vælge at få feriegodtgørelsen udbetalt.

A-kassen skal omregne feriegodtgørelsen pr. dag med medlemmets normale timeløn fra det ansættelsesforhold, der ligger tættest på overgangen til efterløn. Det er medlemmet, der skal dokumentere timelønnens størrelse. Det timetal, der kommer frem ved omregningen, svarer dermed ikke til den beskæftigelsesgrad, som ferien er optjent på grundlag af.

Eksempel

Et medlem har forud for overgangen til efterløn været beskæftiget i 20 timer om ugen med en timeløn på 100 kr. Lønnen pr. uge er således 2.000 kr. (20 timer x 100 kr.), hvilket svarer til en årsløn på 104.000 kr. (2.000 kr. x 52 uger). Feriegodtgørelsen for 5 ugers ferie er i alt 13.000 kr. (12 1/2 pct. af 104.000 kr.) og udgør pr. uge 2.600 kr. (13.000 kr. : 5 uger).

Medlemmet skal have fradrag i efterlønnen svarende til 130 timer = 5 ugers ferie (den samlede feriegodtgørelse på 13.000 kr. : timelønnen på 100 kr.) eller 26 timer for en uges ferie (1 uges feriegodtgørelse på 2.600 kr. : timelønnen på 100 kr.).

Mindsteudbetalingsreglen finder ikke anvendelse.

Et deltidsforsikret medlem, der har haft arbejde på nedsat tid, kan også få feriegodtgørelsen pr. dag omregnet til timer. Medlemmet skal have fradrag for timerne i forhold til 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid.

Til § 18, stk. 5

Et medlem, der vælger at overgå til at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn midt i et optjeningsår, skal enten betale den for meget udbetalte efterløn tilbage eller have modregnet i efterlønnen for det antal timer, medlemmet måtte have arbejdet inden for 200-timers-reglen i kalenderåret. Det betyder, at feriepenge, der er optjent som følge af arbejdstimer i optjeningsåret, i det følgende ferieår skal medføre fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Andre indtægter

Til § 19

Indtægter fra genudsendelse eller anden form for genanvendelse, medfører fradrag. Det gælder, når betalingen er et led i den almindelige aflønningsform inden for personens faglige område. Indtægten medfører fradrag, uanset om arbejdsindsatsen, som er baggrunden for genanvendelsen, er udført i en ledigheds- eller arbejdsperiode.

Når medlemmets faglige område skal bestemmes, kan der lægges vægt på, hvilken a-kasse den pågældende er medlem af, og hvor pågældende er eller har været organiseret. Andre forhold kan også tillægges vægt, fx om medlemmet i en længere periode har udført arbejde inden for det relevante faglige område.

Fradraget foretages ved anvendelse af omregningssatsen på det tidspunkt, hvor vederlaget udbetales.

Eksempel

Medlemmet har haft en indtægt på 10.000 kr. 10.000 : 163,30 (omregningssatsen for 2004) = 61,2 time.

Det beløb, der skal fradrages i efterlønnen, er det beløb, der svarer til medlemmets efterløn for det beregnede timetal.

Legater

Til § 20

Der kan være tvivl om, hvorvidt et udbetalt legat skal medføre fradrag. Det skyldes, at der findes mange typer af legater.

Hvis et legat ydes til en bestemt aktivitet, fx kunstnerisk virksomhed, skal man være opmærksom på, at medlemmet kan være selvstændig erhvervsdrivende.

Hvis et medlem forpligter sig til at udføre et stykke arbejde som betingelse for at modtage legatet, skal der ske fradrag i efterlønnen.

Et legat kan have karakter af en gave. Det er tilfældet, hvis der ikke er knyttet nogen arbejdsforpligtelse til udbetalingen. Legatet skal i disse tilfælde ikke medføre fradrag.

Til § 21

Der skal kun ske fradrag for ydelser, der dækker tabt arbejdsfortjeneste mv. Hvis ydelsen udbetales til dækning af udgifter, fx udgifter til befordring, medfører udbetalingen ikke fradrag.

Udbetaling af ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse vil fortsat kunne forekomme. Disse ydelser skal også medføre fradrag i efterlønnen.

Tantieme, gratiale, bonus mv. samt licens-, biblioteks-, Koda/Gramexafgifter mv.

Til § 23 og § 24

De i § 23 nævnte indtægter medfører ikke fradrag i efterlønnen, uanset om indtægten stammer fra arbejde før overgangen til efterløn eller fra arbejde i perioden med efterløn.

Det samme gælder udbetaling af royalties. Hvis udbetaling af royalties stammer fra arbejde i perioden med efterløn, skal a-kassen vurdere, om arbejdet er foreneligt med reglerne om arbejde i perioden med efterløn, herunder specielt vurdere, om medlemmet udøver selvstændig virksomhed i efterlønsperioden.

Hvis arbejdstiden skal beregnes ved omregning, jf. § 7, indgår tantieme, gratiale og bonus i beregningsgrundlaget.

Hvis et medlem arbejder efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, skal der ske fradrag for dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Kapitel 4 a

Medlemmer omfattet af reglerne om fleksjob

Til § 29 a, stk. 1

Et medlem kan ikke samtidig modtage efterløn og være omfattet af reglerne i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efterlønnen indstilles fra det tidspunkt, hvor et medlem er ansat i et fleksjob eller modtager ledighedsydelse i perioden forud for et fleksjob eller i perioden mellem 2 fleksjob.

Til § 29 a, stk. 2

Et medlem, der bliver omfattet af reglerne om fleksjob fra den 1. juli 2001 bliver automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen. Medlemmet kan dog fravælge fleksydelsesordningen og bevare medlemskabet af a-kassen. Medlemmet kan også vælge fortsat at være medlem af a-kassen og tilmeldt fleksydelsesordningen. Vejledning om fleksydelsesordningen kan fås hos Arbejdsdirektoratet.

Tilladelse til drift af selvstændig virksomhed

Et medlem, som har fået tilladelse til drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i 200 timer pr. kalenderår, og som efter at have været omfattet af reglerne i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vender tilbage til efterløn, kan fortsætte driften af den tidligere godkendte selvstændige virksomhed, hvis betingelserne for drift af selvstændig virksomhed fortsat er opfyldt. Har den selvstændige virksomhed ændret omfang eller karakter, skal medlemmet dog på ny søge om en tilladelse til drift af selvstændig virksomhed.

Eksempel

Et medlem har i forbindelse med overgang til efterløn den 1. januar 2004 fået en tilladelse til at drive et lille landbrug inden for 200-timers-ordningen. Landbruget består af dyrkning af korn. Medlemmet bliver den 1. juli 2004 visiteret til et fleksjob, og efterlønnen indstilles. Den 1. januar 2005 vender medlemmet tilbage i efterlønsordningen, og medlemmet ønsker i den forbindelse at fortsætte med at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for 200-timers-ordningen. Virksomheden har imidlertid skiftet karakter, således at medlemmet i stedet for at dyrke korn, nu dyrker juletræer på landbrugsarealet. Medlemmet må i den pågældende situation på ny søge om en tilladelse til drift af selvstændig virksomhed.

Arbejde efter 200-timers-reglen eller mod fradrag

Et medlem, der vælger igen at få udbetalt efterløn efter § 29 a, stk. 2, vil fortsat være omfattet af det tidligere valg om at arbejde efter 200-timers-reglen uden fradrag eller arbejde mod fradrag, jf. § 2, stk. 1.

Hvis medlemmet arbejdede efter 200-timers-reglen inden medlemmet blev omfattet af reglerne om fleksjob, vil medlemmet således kunne fortsætte på 200-timers-reglen. Timer fra fleksjobbet medregnes ikke i de 200 timer.

Har medlemmet derimod tidligere valgt at arbejde mod fradrag, vil medlemmet, efter at have været omfattet af reglerne om fleksjob, ikke kunne vælge at arbejde efter 200-timers-ordningen uden fradrag i efterlønnen, men vil fortsat være bundet af sit tidligere valg.

Forbrug af perioden på trin 1

Perioden, hvor et medlem har været omfattet af reglerne om fleksjob, forbruger af den periode, hvor medlemmet kan modtage efterløn med trin 1-satsen, jf. lovens § 75 d, stk. 1, eller § 75 e, stk. 1.

Kapitel 5

Vejledning i forbindelse med udrejse til udlandet

Til § 30

Medlemmet har generelt pligt til at oplyse a-kassen om ophold, bopæl eller arbejde i udlandet. Det skyldes, at a-kassen skal vejlede medlemmet om de konsekvenser, som udrejsen giver for retten til efterløn. A-kassens vejledning er afhængig af den konkrete oplysning om karakteren af udrejsen og til hvilket land.

Udbetaling under ophold i udlandet

Til § 31

Et medlem skal bevare sin faste bopæl her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Et medlem kan således ikke bevare efterlønnen i en 3 måneders periode, hvis pågældende tager fast ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz i længere tid.

Kun i de tilfælde, hvor de tilladte 3 måneders ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz ikke er brugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3 måneders periode begynde i direkte forlængelse heraf, uden at medlemmet forinden tager ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.

Hvis et medlem er overgået til at arbejde frit mod fradrag i efterlønnen, skal medlemmet fortsat indsende efterlønskort til a-kassen under sit ophold i udlandet. På efterlønskortet skal medlemmet, uanset om opholdet er midlertidigt eller fast, give a-kassen oplysning om den eller de perioder, medlemmet har opholdt sig i udlandet. Dette gælder både for medlemmer, der tager ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz og medlemmer, der tager ophold inden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz.

Hvis et medlem tager længerevarende eller fast ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, skal a-kassen ved udrejsen oplyse om medlemmets ret til efterløn ved tilbagevenden til Danmark, Grønland, Færøerne, et land inden for EØS-området eller Schweiz.

Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.

På grundlag af medlemmets oplysninger om udlandsophold, påhviler det a-kassen at standse udbetalingen af efterløn, hvis medlemmet ikke længere opfylder betingelserne i § 30.

Til § 32

Når et medlem vender tilbage til Danmark, Grønland, Færøerne, et andet EØS-land eller Schweiz efter længere tids ophold uden for dette område, kan udbetaling af efterløn genoptages. Det forudsætter dog, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt efterløn.

Opmærksomheden henledes på, at modtagere af efterløn, der tager arbejde i udlandet, hvor det pågældende land har et obligatorisk arbejdsløshedsforsikringssystem, som hovedregel ikke kan bevare sit medlemskab af den danske a-kasse.

Om ret til efterløn efter at medlemmet har været omfattet af et andet lands arbejdsløshedsforsikring, henvises til bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie.

Kapitel 6

Ikrafttræden mv.

Til § 33

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 64 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999) samt vejledningerne nr. 120 af 22. juni 2001, nr. 157 af 18. december 2002 samt nr. 52 af 17. juni 2003 til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Til § 33, stk. 3

Bestemmelsen sikrer, at en modtager af efterløn, der har drevet et mindre jordbrug efter de hidtil gældende bestemmelser om, at ejendommens grundværdi ikke måtte overstige 72.000 kr. ved den 19. almindelige vurdering, fortsat kan drive jordbruget, selv om ejendommens areal er mere end 5,5 ha. Det er forudsat, at driften ikke udvides.

Til § 33, stk. 4

Bestemmelsen sikrer, at et medlem, der i perioden op til overgangen til efterløn har modtaget dagpenge og samtidig drevet et mindre jordbrug efter de hidtil gældende bestemmelser om, at ejendommens grundværdi ikke måtte overstige 72.000 kr. ved den 19. almindelige vurdering, fortsat kan drive jordbruget i efterlønsperioden, selv om ejendommens areal er mere end 5,5 ha. Det er forudsat, at driften ikke udvides.

Arbejdsdirektoratet, den 19. februar 2004

Søren Balslev

/Jesper Suhr Thomsen

§ 24 bevirker, at der ikke skal ske fradrag for en række indtægter, som stammer fra en virksomhed, som efter sin art kan medføre udbetalinger over en lang årrække. Andre indtægter af lignende art skal behandles efter samme retningslinier.

Indtægterne medfører ikke fradrag i efterlønnen, uanset indtægten stammer fra arbejde før overgangen til efterløn eller fra arbejde i perioden med efterløn. Hvis de nævnte indtægter stammer fra arbejde i perioden med efterløn, skal a-kassen vurdere, om arbejdet er foreneligt med reglerne om arbejde i efterlønsperioden.

Andre indtægter, der ikke medfører fradrag

Til § 25

I denne bestemmelse er opregnet en række indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Har et medlem en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse, medfører indtægten ikke fradrag i efterlønnen.

Til § 25, nr. 15

Foruden invalidepension, der er tegnet som led i et ansættelsesforhold, finder bestemmelsen anvendelse på fx pension ved helbredsbetinget utjenstdygtighed (tjenestemænd) og svagelighedspension (tjenestemænd).

Til § 25, nr. 16

Får en tjenestemand tilkendt tilskadekomstpension, fordi han som led i tjenesten er kommet til skade, skal der ikke ske fradrag for den del af pensionen, hvormed pensionen er forhøjet som følge af arbejdsskaden. Fradraget sker således kun for den del af pensionen, der er optjent ret til på fratrædelsestidspunktet, jf. § 14, stk. 1. Den øvrige del af tilskadekomstpensionen betragtes som erstatning som følge af arbejdsskaden.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Til § 25, nr. 17

Da vederlaget modtages som kompensation for overholdelse af en konkurrence- eller kundeklausul efter at medlemmet er fratrådt sin stilling, betragtes vederlaget ikke som løn.

Beregning af fradrag for pension

Til § 26

Beregning af fradrag for en løbende udbetalt pension mv. fra et tidligere ansættelsesforhold skal ske som et fradrag i medlemmets sats om ugen. Fradrag skal ske på baggrund af den samlede pension på årsbasis. Det årlige beløb, som skal medføre fradrag, omregnes til et beløb pr. uge ved at dividere med 52 uger. Dette gælder for såvel et deltids- som et fuldtidsforsikret medlem.

Eksempel

Et medlem modtager efterløn som fuldtidsforsikret på trin 2 med 82 pct. af det maksimale dagpengebeløb, og modtager på årsbasis 42.000 kr. i pension

Pensionsbeløb

45 pct. af 42.000 kr. = 18.900 kr. pr. år

18.900 kr. : 52 uger = 363,46 kr. pr. uge

Fuldtid

Ugesats før fradrag: 2.410 kr.

Ugesats efter fradrag: 2.410 kr. - 363,46 kr. = 2.046,54 kr., der afrundes til ny sats på 2.047 kr. pr. uge.

Hvis medlemmet i stedet modtog efterløn som deltidsforsikret, ville beregningen være følgende

Deltid

Ugesats før fradrag: 1.605 kr.

Ugesats efter fradrag: 1.605 kr. - 363,46 kr. = 1.241,54 kr., der afrundes til ny sats på 1.242 kr. pr. uge.

Der skal ske procentvis fradrag for pension, før der sker et eventuelt fradrag for andre indtægter i efterlønnen. For eksempel skal et fradrag for et privat hverv ske som et timefradrag ud fra et medlems regulerede ugesats.

Hvis der sker regulering af pensionsudbetalingerne i løbet af et kalenderår, skal der foretages en ny beregning af fradrag for pension.

Beregning af fradrag i øvrigt

Til § 27

Ved beregning af fradraget i henhold til de bestemmelser, der er nævnt i § 27, stk. 1-2, anvendes følgende fremgangsmåde

Indtægten omregnes til timer pr. uge/måned, og fradraget sker pr. uge/måned.

Indtægt (pr. uge/måned): omregningssatsen = timetal.

Det beløb, der skal fradrages i efterlønnen, er det beløb, der svarer til medlemmets efterløn for det beregnede timetal.

For fuldtidsforsikrede i a-kasser, der udbetaler for 4 henholdsvis 5 uger, fratrækkes timetallet i det antal timer, der svarer til overenskomstmæssig fuld ugentlig arbejdstid.

For deltidsforsikrede i a-kasser, der udbetaler for 4 henholdsvis 5 uger, fratrækkes timetallet i det antal timer, der svarer til 2/3 af overenskomstmæssig fuld ugentlig arbejdstid.

For medlemmer, der får udbetalt efterløn for en måned ad gangen, fratrækkes timetallet fra 160,3 timer for fuldtidsforsikrede og 106,8 timer for deltidsforsikrede.

Hvis medlemmet fx får udbetalt indtægten én gang årligt, eller hvis der sker efterreguleringer, beregnes og foretages fradraget på det tidspunkt, hvor indtægten udbetales. Fradraget foretages om nødvendigt over flere udbetalingsperioder.

Ved fradrag i henhold til de bestemmelser, der er nævnt i stk. 3, foretages fradraget krone for krone.

Oplysningspligt

Til § 29

Medlemmet har pligt til at oplyse a-kassen om indtægter omfattet af denne bekendtgørelse. Det gælder både i løbet af året og i den årlige efterlønserklæring. Et medlem skal oplyse a-kassen om fx regulering af pensionsbeløb og indtægt ved hverv. I erklæringen skal medlemmet også oplyse om arbejde i det forløbne år.

Hvis medlemmet tilsidesætter sin oplysningspligt, kan der pålægges sanktioner efter lovens regler.

Vejledning om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden

(for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Bekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 2004 indeholder regler om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Indledning

Bekendtgørelsen gælder for modtagere af efterløn, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

Den 1. juli 2000 blev kravet om bopæl i Danmark som betingelse for ret til efterløn ændret til et krav om bopæl i et EØS-land. Fra den 1. juni 2001 blev bopælskravet udvidet til også at gælde bopæl i Grønland og på Færøerne. Den 1. juni 2002 trådte aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer i kraft. Disse personer er nu også omfattet af denne bekendtgørelse. I de tilfælde, hvor der for denne persongruppe er fastsat særlige regler, henvises til bekendtgørelse om udbetaling af efterløn eller overgangsydelse til personer, der bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne.

Regler om udtræden af og indtræden i efterlønsordningen og regler om at optjene præmie findes i bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie.

En person, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999, følger normalt de hidtil gældende regler om efterløn. Det er dog muligt for et medlem at vælge at arbejde mod fradrag i efterlønnen. Et medlem giver herved afkald på retten til at arbejde i indtil 200 timer i hvert kalenderår uden fradrag i efterlønnen.

En person, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Reglerne i kapitel 3 i denne bekendtgørelse gælder kun for medlemmer, der arbejder efter 200-timers-reglen.

Et medlem, der vælger at arbejde frit mod fradrag i efterlønnen, skal have fradrag for arbejde efter reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

For så vidt angår andre indtægter end indtægt ved arbejde gælder det, at såvel arbejde efter 200-timers-reglen som arbejde mod fradrag i efterlønnen, giver fradrag for indtægterne efter reglerne i denne bekendtgørelse. For medlemmer, der arbejder frit mod fradrag i efterlønnen, er der dog i visse tilfælde henvist til reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.