Vejledning om overgangsydelse

Kapitel 1

Personkreds

Kapitel 1

Personkreds

Til § 1

Ved lov nr. 1058 af 20. december 1995 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev muligheden for at gå på overgangsydelse ophævet således, at overgang til ydelsen for de 50 til 59-årige senest skulle ske inden udgangen af 1995. Medlemmer, som fyldte 50 år i 1996, havde dog ret til at gå på overgangsydelse, hvis de søgte om det senest den 31. januar 1996 og opfyldte betingelserne både den 31. december 1995 og på overgangstidspunktet.

Et medlem, der er gået på overgangsydelse, inden tilgangen til ordningen blev standset, kan fortsætte i ordningen indtil udtræden på grund af alder eller af anden grund.

Fra 1. juli 2000 blev der indført nye regler om overgangsydelse for personer, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land. Fra den 1. juni 2001 er bopælskravet ændret til også at gælde i Grønland og på Færøerne. Fra den 1. juni 2002 trådte aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer i kraft. Disse personer er omfattet af denne bekendtgørelse. I de tilfælde, hvor der for denne persongruppe er fastsat særlige regler, henvises til bekendtgørelse om udbetaling af efterløn eller overgangsydelse til personer, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne og i Schweiz.

Kapitel 2

Kapitel 2

Til § 2

Rådighed og arbejde i perioden med overgangsydelse

I ydelsesperioden har medlemmet ret til at have lønmodtagerarbejde.

I særlige tilfælde er der mulighed for at få tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed i begrænset omfang og til enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed. Om de nærmere betingelser for at få tilladelse hertil henvises til kapitel 3. Det er ikke tilladt at arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed, jf. dog nedenfor om arbejde ved mindre jordbrug og tilladt drift af selvstændig virksomhed i højst 400 timer pr. kalenderår.

Ved vurderingen af, om der foreligger selvstændig virksomhed, anvendes de afgrænsninger, der fremgår af bekendtgørelse om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse.

Arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed

Bortset fra arbejde ved mindre jordbrug eller tilladt drift af selvstændig virksomhed i højst 400 timer pr. kalenderår er arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af ægtefællen, ikke tilladt for medlemmer, der modtager overgangsydelse.

Bestemmelsen hindrer ikke, at medlemmet udfører helt små, tilfældige funktioner i ægtefællens virksomhed, som ikke kan betragtes som arbejde eller deltagelse i virksomheden, fx tilfældig telefonpasning.

Hvis et medlem udfører egentligt arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed, er der tale om en overtrædelse af reglerne, som kan medføre krav om tilbagebetaling efter lovens § 86, stk. 1, og sanktioner efter lovens § 87, stk. 1 eller 2.

Et medlem kan ikke få tilladelse til at arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed efter § 6, da en tilladelse kun kan omfatte selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft. Et medlem vil derimod eventuelt kunne få en tilladelse efter § 7.

Overflytning på grund af arbejde inden for en anden a-kasses faglige område

Overflytning mellem a-kasser på grundlag af arbejde i ydelsesperioden finder sted efter de almindelige regler om overflytning mellem anerkendte a-kasser.

Til § 3

Bestemmelsen betyder, at et fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret medlem skal have haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 eller 34 uger inden for de sidste 3 år for at generhverve retten til dagpenge.

Arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz kan regnes med til at opfylde beskæftigelseskravet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. reglerne for opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge i lovens § 53.

Hvis medlemmet udnytter den generhvervede dagpengeret, er medlemmet ikke længere omfattet af overgangsydelsesreglerne.Ved overgang til efterløn skal medlemmet opfylde alle kravene i loven for at gå på efterløn.

Det betyder blandt andet, at et medlem, der har generhvervet retten til dagpenge ved arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz ved en eventuel senere overgang til efterløn skal opfylde beskæftigelseskravet med arbejde i Danmark. Der henvises til bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.

Arbejde, der ikke har medført fradrag i henhold til reglerne om fradragsfri indtægt, kan ikke medregnes til optjening af ny dagpengeret, jf. § 16.

Det bemærkes, at medlemmet har ret - men ikke pligt - til at udnytte sin generhvervede dagpengeret.

Til § 4

Efter lovens § 68, stk. 3, skal et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer, lade sig overflytte til fuldtidsforsikring.

Det følger af bestemmelsen her, at lovens § 68, stk. 3, ikke gælder for deltidsforsikrede medlemmer, der modtager overgangsydelse.

Hvis medlemmet derimod udtræder af ordningen i forbindelse med arbejdet, finder § 68, stk. 3, anvendelse, selv om 12-ugers eller 3-måneders perioden helt eller delvist ligger i den periode, hvor medlemmet modtog overgangsydelse.

Kapitel 3

Selvstændig virksomhed i perioden med

Kapitel 3

Selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse

Til § 5

Arbejde ved mindre jordbrug

Om arbejde ved mindre jordbrug henvises til bekendtgørelse og vejledning om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

Retten til arbejde ved et mindre jordbrug er dog ikke begrænset til højst 200 timer i et kalenderår, som det er tilfældet på efterlønsområdet.

Arbejde ved et mindre jordbrug i et andet EØS-land, Grønland, Færøerne og Schweiz kræver en tilladelse, jf. § 6 eller § 7.

Den tid, der arbejdes på jordbruget, skal oplyses på ydelseskortet, og arbejdet medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i kapitel 4. Indtægten ved arbejdet kan i visse tilfælde opgøres inden for det fradragsfri beløb.

Til § 6

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 200 timer

I særlige tilfælde kan a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver selvstændig virksomhed i højst 200 timer årligt. Tilladelse kan gives til såvel fuldtids- som deltidsforsikrede, og tilladelsen kan også gives til modtagere af overgangsydelse, der ønsker at udøve selvstændig virksomhed i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz. Af tilladelsen skal det fremgå fra hvilket tidspunkt, medlemmet ønsker at påbegynde virksomheden.

I hvert enkelt tilfælde skal det konkret vurderes, om det er sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer årligt eller det mindre timetal, der er tilladt, hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse et helt kalenderår.

Der kan kun gives tilladelse, hvis medlemmet i tilstrækkelig grad kan sandsynliggøre, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres inden for de tilladte 200 timer pr. kalenderår.

En tilladelse forudsætter således, at virksomheden efter sin art og beskaffenhed kun vil kunne udøves i et nærmere begrænset omfang.

Det typiske område for tilladelser vil som regel være de former for selvstændig bibeskæftigelse, der kan udføres, uden at det medfører begrænsninger i dagpengeretten. Som eksempler herpå kan nævnes drift af en mindre udlejningsejendom, biavl med højst 15 bistader, drift af fredskov på højst 5 ha, der er beliggende på medlemmets faste bopæl eller fritidsbopæl, og drift af egen vindmølle.

Det er ikke muligt at få tilladelse til at arbejde i ægtefællens virksomhed, heller ikke i kortere perioder som fx ferieafløser, vikar eller lignende.

Hvis medlemmet delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtjening, skal der ske en forholdsmæssig reduktion af de 200 timer.

Eksempel

Et medlem har tjent 18.000 kr. uden fradrag i ydelsen.

Tilladelsen til at udøve selvstændig virksomhed gives herefter for et timetal, der svarer til

200 timer - (200 timer x (18.000 kr.: 34.800)) = 96,6 timer

som rundes op til 100 timer, da der rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10.

A-kassen skal på det tidspunkt, hvor medlemmet ansøger om at få tilladelse, vejlede om, at en fortsat udnyttelse af retten til fradragsfri indtjening efter ansøgningstidspunktet medfører reduktion af timetallet samt, at en tilladelse blandt andet er betinget af, at det beregnede timetal før oprunding udgør mindst 50 timer.

Selv om virksomheden efter reduktion ikke kan udøves i fulde 200 timer i det pågældende kalenderår, skal det dog fortsat alene dokumenteres, at virksomheden pr. kalenderår kan holdes inden for 200 timer.

Opgørelse af tidsforbrug

Ved opgørelsen af tidsforbruget skal medlemmet oplyse om den faktiske tid, som medlemmet har brugt på alle arbejdsfunktioner knyttet til virksomheden, herunder administration og transport.

Der skal alene afgives oplysninger om faktiske timer brugt på den selvstændige virksomhed på den årlige overgangsydelseserklæring. Der skal således ikke oplyses om timerne på det månedlige ydelseskort.

Hvis et medlem arbejder mere end de tilladte 200 timer, skal medlemmet overgå til at drive den selvstændige virksomhed efter reglerne i § 7, jf. dog § 8. Det er en betingelse, at virksomheden kan holdes inden for grænserne i § 7, stk. 1, ellers skal medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8.

Eksempel

Et medlem har arbejdet mere end de tilladte 200 timer. Der kan ikke gives tilladelse til, at medlemmet fortsat arbejder efter § 6. Medlemmet har haft en indtægt fra virksomheden på 75.000 kr. i regnskabsåret, hvor overskridelsen finder sted. Medlemmet kan derfor ikke fortsætte virksomheden efter § 7. Medlemmet skal som udgangspunkt udtræde af overgangsydelsesordningen.

Lønarbejde samtidig med tilladt selvstændig virksomhed

Et medlem, der har fået tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed, er ikke afskåret fra at have lønarbejde ved siden af virksomheden, men indtægten fra lønarbejdet medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. § 9. Det er således ikke muligt at have fradragsfri indtægter samtidig med udøvelsen af den selvstændige virksomhed.

Ophør med selvstændig virksomhed

Hvis et medlem ønsker at ophøre med en selvstændig virksomhed, som der er givet tilladelse til, og fx ønsker at udnytte retten til fradragsfri indtjening, skal medlemmet være endeligt ophørt med virksomhedsudøvelsen. Der henvises i denne forbindelse til reglerne om ophør i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Overgang til efterløn

Et medlem, som har fået tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed i overgangsydelsesperioden, kan umiddelbart fortsætte med virksomheden i perioden med efterløn, hvis medlemmet ved overgangen til efterløn vælger at arbejde inden for 200 timers begrænsningen. I tilfælde af at medlemmet vælger at arbejde i højst 200 timer pr. kalenderår i efterlønsperioden, kræves der således ikke en fornyet tilladelse ved overgang til efterløn.

Hvis medlemmet ved overgangen til efterløn vælger at arbejde fleksibelt, vil virksomheden ikke kunne fortsættes som en 200 timers virksomhed (uden fradrag) i efterlønsperioden.

Hvis et medlem på grund af en forudgående udnyttelse af retten til fradragsfri indtjening kun kan drive virksomheden i et reduceret timetal i et kalenderår, gælder denne begrænsning også ved overgangen til efterløn.

Til § 7

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer

En forudsætning for en tilladelse er, at der er tale om begrænset drift af virksomhed her i riget, i et EØS-land eller i Schweiz, som kan karakteriseres som en bibeskæftigelse. Den samlede arbejdstid i virksomheden må ikke overstige 400 timer pr. kalenderår. Det kan tillades, at medlemmet bruger fremmed hjælp eller har ansatte i virksomheden. Som eksempler kan nævnes vikar ved sygdom, en medhjælper ved høst eller en vicevært. Selv om medlemmet bruger fremmed hjælp eller har en ansat, er det et krav, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer.

Virksomhedens indtægt må ikke i noget regnskabsår i perioden med overgangsydelse overstige 58.076 kr. (2004-tal). Virksomhedens indtægt forstås som nettoomsætning fratrukket vareforbrug svarende til det regnskabstekniske begreb »dækningsbidrag 1«. Begrebet »nettoomsætning« er defineret i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven). Virksomhedens vareforbrug afhænger af, hvilken type af virksomhed, der er tale om. I en landbrugsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af såsæd, gødning, foder og køb af dyr. I en handelsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af køb af varer til videresalg, emballage og fragt. I en arkitektvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af udgifter til tryk af tegninger mv.

Har virksomheden før været drevet som bibeskæftigelse men i større omfang, kan medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden og omsætningen fremover kan holdes inden for grænserne ved at fremlægge dokumentation for, at der er sket en varig indskrænkning. Medlemmet kan fx fremlægge dokumentation for, at der er sket salg eller bortforpagtning af en del af virksomheden, indskrænkning i åbningstider eller driftsomlægning (eksempelvis salg af dyr).

Har medlemmet bortforpagtet en del af virksomheden for at få godkendt resten af virksomheden, skal denne del forblive bortforpagtet i hele perioden med overgangsydelse. Ophører bortforpagtningen tillades dog en afbrydelse på op til 3 måneder, således at medlemmet inden for de 3 måneder skal finde en ny forpagter. A-kassen skal påse, at medlemmet opfylder betingelsen om bortforpagtning i hele perioden med overgangsydelse.

Ejerskab af andele i et interessentskab er uden betydning for retten til overgangsydelse, hvis der alene er tale om formueanbringelse, og medlemmet ikke på nogen måde deltager i driften af interessentskabet, herunder i bestyrelsesarbejde eller ledelsesopgaver. De nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse.

Et medlem, der driver selvstændig virksomhed i interessentskabsform, har på trods af reglerne i stk. 1, 1. pkt., adgang til overgangsydelse, hvis medlemmet kan sandsynliggøre, at medlemmets personlige arbejde i virksomheden ikke overstiger 400 timer pr. kalenderår. Vurderingen foretages konkret på grundlag af oplysninger om samtlige medlemmets arbejdsopgaver i virksomheden.

Indtægten ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden, jf. stk. 1, 2. pkt.

Om opgørelse af tidsforbrug, lønarbejde samtidig med tilladt selvstændig virksomhed og ophør med selvstændig virksomhed henvises til vejledningen til § 6.

Hvis medlemmet i det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til fradragsfri indtægt, skal der ske en forholdsmæssig reduktion af henholdsvis de 400 timer pr. kalenderår og indtægtsgrænsen på 58.076 kr. i hvert regnskabsår.

Eksempel

Et medlem har tjent 12.000 kr. uden fradrag i overgangsydelsen.

Tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed gives herefter for et timetal, der svarer til

400 timer - (400 timer x (12.000 kr.: 34.800 kr.)) = 262,1 timer

som rundes op til 270 timer, da der rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10.

Indtægten i virksomheden må i det pågældende kalenderår maksimalt udgøre

58.076 kr. - ( 58.076 kr. x (12.000 kr.: 34.800 kr.)) = 38.050 kr.

Til § 7, stk. 3

Enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed

Ved en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, må arbejdet klart fremstå som udførelse af en enkeltstående opgave her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz i modsætning til påbegyndelse af vedvarende selvstændig virksomhed.

Hvis der sker annoncering, anskaffes driftsmidler, indrettes lokaler til brug for erhvervsudøvelse eller foretages andre skridt til etablering af vedvarende selvstændig virksomhed, er der som hovedregel ikke længere tale om en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed.

Til § 8

Dispensation

Overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsens § 2, § 6 eller § 7, kan medføre bortfald af retten til overgangsydelse og således også muligheden for på et senere tidspunkt at overgå direkte til efterløn fra overgangsydelse.

Hvis medlemmet arbejder mere end tilladt efter § 6, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog bemærkningerne til § 6.

Dispensationsadgangen i § 8 er indsat for at give mulighed for at afværge alvorlige konsekvenser af mindre eller undskyldelige overtrædelser.

Der kan kun dispenseres, hvis overtrædelsen findes særlig undskyldelig. Som eksempel herpå kan nævnes overtrædelser, der skyldes medlemmets misforståelse af reglerne.

Hvis der foreligger en bevidst overtrædelse (svigstilfælde), kan der normalt ikke dispenseres.

Der vil normalt altid blive knyttet et økonomisk vilkår til en dispensation. Vilkåret medfører som hovedregel, at der skal ske fradrag i overgangsydelsen fuldt ud (det vil sige krone for krone) for medlemmets indtægt som følge af overtrædelsen, således at medlemmet ikke har økonomisk fordel af overtrædelsen. Vilkåret kan dog også fastsættes skønsmæssigt på baggrund af virksomhedens karakter og omfang i øvrigt.

Det kan endvidere fastsættes som vilkår for en dispensation, at den selvstændige virksomhed skal ophøre. Der henvises i denne forbindelse til reglerne om ophør i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Har medlemmet i forbindelse med overtrædelse af reglerne begået en forseelse mod a-kassen, kan der tillige blive tale om sanktion i henhold til lovens almindelige regler.

Kapitel 4

Arbejde og indtægters betydning for overgangsydelsen

Kapitel 4

Arbejde og indtægters betydning for overgangsydelsen

Til §§ 9, 11, 13 og 14

Fradrag for arbejde og hverv

Udgangspunktet for reglerne om fradrag for arbejde mv. er, at enhver form for arbejde, lønnet såvel som ulønnet, medfører fradrag i overgangsydelsen. Der gælder dog særlige regler om ret til fradragsfri indtægt på op til 34.800 kr. (2004-tal) for indtægt ved lønarbejde, ved hverv, ved mindre jordbrug eller som selvbygger/medbygger, jf. §§ 15-20.

Reglerne om fradrag for arbejde mv. omfatter også personer, der får udbetalt overgangsydelse under ophold i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.

Til § 10

Skattepligtige beløb, der modtages for borgerlige ombud og offentlige og private hverv, kan opgøres inden for det fradragsfri beløb på op til 34.800 kr., jf. § 15, stk. 1. Beløb herudover medfører fradrag i overgangsydelsen. Dette gælder også for personer, der får udbetalt overgangsydelse under ophold i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.

Det faste vederlag for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove, medfører fradrag i overgangsydelsen efter de regler, der gælder for arbejde. Indtægten kan i dette tilfælde også opgøres inden for det fradragsfri beløb.

Beløb, der modtages for andre hverv efter de kommunale styrelseslove, medfører efter stk. 2 ikke fradrag i overgangsydelsen.

Afgrænsningen af, om en indtægt for kommunale hverv er fritaget for fradrag i overgangsydelsen følger i øvrigt de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Der skal kun ske fradrag for den del af beløbet, som er skattepligtigt. Anerkendes en del af et beløb som skattefrit eller fradragsberettiget af skattemyndighederne, skal denne del fratrækkes, før fradraget i overgangsydelsen beregnes. I tvivlstilfælde må modtageren af overgangsydelse indhente dokumentation for, at en indtægt er helt eller delvist skattefri.

Om borgerlige ombud og offentlige og private hverv henvises i øvrigt til vejledningen til bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Fradragsberegning

Ved beregning af fradrag i overgangsydelsen anvendes følgende fremgangsmåde

Indtægten omregnes til timer pr. uge, og fradraget sker pr. uge

Indtægt (pr. uge): omregningssatsen = timetal

For fuldtidsforsikrede fratrækkes det beregnede timetal i det antal timer, der svarer til overenskomstmæssig fuld ugentlig arbejdstid (37 timer).

For deltidsforsikrede fratrækkes det beregnede timetal i det antal timer, der svarer til 2/3 af fuld ugentlig arbejdstid (24,67 timer).

Til § 12

Modtagere af overgangsydelse, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz skal udfylde et ydelseskort, der er udarbejdet specielt til denne persongruppe.

Ordningen om fradragsfri indtægt på op til 34.800 kr.

Til § 15

Efter regulering med satsreguleringsprocenten udgør det fradragsfri beløb i 2004 i alt 34.800 kr. for fuldtidsforsikrede medlemmer og 23.200 kr. for deltidsforsikrede.

Modtagere af overgangsydelse, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz har også mulighed for at tjene det fradragsfri beløb efter retningslinierne i denne bestemmelse. Indtægter fra arbejde i et andet EØS-land eller Schweiz skal omregnes til danske kroner, jf. § 28.

Ret til at tjene det fradragsfri beløb gælder for hvert kalenderår, et medlem modtager overgangsydelse. Reglerne om ret til fradragsfri indtægt gælder ikke for et medlem, der har fået tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed efter §§ 6 eller 7. De gælder heller ikke for et medlem, der har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, på mere end 100 timer, jf. § 7, stk. 3.

Hvis medlemmet ophører med en selvstændig virksomhed, som der er givet tilladelse til, skal der ske en forholdsmæssig reduktion af det fradragsfri beløb for den resterende del af kalenderåret.

Tilfælde, hvor medlemmet har drevet selvstændig virksomhed efter § 6

Eksempel 1

Medlemmet har fra starten af kalenderåret og indtil ophøret den 1. juni arbejdet 125 timer i den selvstændige virksomhed.

I resten af kalenderåret kan medlemmet have en fradragsfri indtægt, der svarer til

34.800 kr. - ( 34.800 kr. x (125 timer: 200 timer)) = 13.050 kr.

Eksempel 2

Medlemmet har fra starten af kalenderåret og indtil ophøret den 1. november arbejdet 15 timer i den selvstændige virksomhed.

Timetallet skal i dette tilfælde opgøres til 150 timer, da der skal medregnes mindst 50 timer for hvert (hele) kvartal, virksomheden er drevet.

I resten af kalenderåret kan medlemmet have en fradragsfri indtægt, der svarer til

34.800 kr. - ( 34.800 kr. x (150 timer: 200 timer)) = 8.700 kr.

Tilfælde, hvor medlemmet har drevet selvstændig virksomhed efter § 7

Eksempel 3

Medlemmet har fra starten af kalenderåret og indtil ophøret den 1. juni arbejdet 75 timer i den selvstændige virksomhed og har haft en indtægt på 20.000 kr.

Timetallet skal i dette tilfælde opgøres til 100 timer, da der skal medregnes mindst 100 timer for hvert (hele) kvartal, virksomheden er drevet. Indtægtens størrelse indgår ikke i beregningen.

I resten af kalenderåret kan medlemmet have en fradragsfri indtægt, der svarer til

34.800 kr. - ( 34.800 kr. x (100 timer: 400 timer)) = 26.100 kr.

Indtægter ved arbejde og indtægter ved borgerlige ombud og offentlige og private hverv, bortset fra de fradragsfri hverv i henhold til § 10, stk. 2 og 3, er omfattet af bestemmelsen. Sidestillet hermed er beløb, der udbetales som erstatning for løn i en opsigelsesperiode.

Andre indtægter, fx feriegodtgørelse, kan ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb. Feriegodtgørelse medfører derimod fradrag efter §§ 21 og 22. Sygedagpenge, pensionsindtægter og arbejdsgivers betaling for 1. og 2. ledighedsdag kan heller ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb. Disse indtægter medfører fradrag efter de almindelige regler på dagpengeområdet, og ydelseskortet skal belægges efter hovedreglen i § 13, der angiver, at belægningen skal ske efter reglerne om supplerende dagpenge.

For et medlem, der ikke er på overgangsydelse et helt kalenderår, nedsættes det fradragsfri beløb forholdsmæssigt.

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem udtræder af overgangsydelsesordningen den 30. september 2004.

Der er dermed 13 uger i kalenderåret 2004, hvor medlemmet ikke er på overgangsydelse.

Det betyder, at medlemmet indtil sin udtræden har ret til uden fradrag at tjene

34.800 kr. - (( 34.800 kr.: 52 uger) x 13 uger) = 26.100 kr.

Et deltidsforsikret medlem, der udtræder af overgangsydelsesordningen den 30. september 2004, vil indtil sin udtræden uden fradrag tilsvarende kunne tjene

23.200 kr. - (( 23.200 kr.: 52 uger) x 13 uger) = 17.400 kr.

I uger, hvor beskæftigelsen overstiger 29,6 timer for fuldtidsforsikrede eller 19,7 timer for deltidsforsikrede, kan der ifølge mindsteudbetalingsreglen ikke udbetales overgangsydelse. Indtægten fra beskæftigelsen i sådanne uger kan ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb. Hvis et fuldtidsforsikret medlem i en sådan uge har haft fx 42 timers beskæftigelse, skal 5 timer overføres til den følgende uge, jf. henvisningen i § 9, stk. 1, men indtægten for alle 42 timer bliver holdt uden for ordningen.

Retten til at opgøre indtægt ved mindre jordbrug og som selvbygger/medbygger inden for det fradragsfri beløb, er ligeledes begrænset af den gældende mindsteudbetalingsregel på dagpengeområdet. Hvis et medlems faktiske arbejdstid i en uge således overstiger mindsteudbetalingsgrænsen, kan de omregnede timer ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb.

Til § 17

Der kan opstå situationer, hvor medlemmet ved indlevering af ydelseskortet ikke kender indtægtens størrelse. I sådanne tilfælde skal a-kassen, til brug for vurdering af om det fradragsfri beløb er indtjent, lade et beløb indgå, der svarer til omregningssatsen ganget med det beskæftigede antal timer, jf. stk. 2.

Til § 18

Af bestemmelsen fremgår, hvorledes opgørelsen af indtægt/arbejde skal ske i den uge, hvor loftet på det fradragsfri beløb nås.

For at finde frem til den uge, hvor indtjeningen overskrider det fradragsfri beløb, opsummeres indtjeningen uge for uge i løbet af kalenderåret. Når den relevante uge er fundet, foretages fradrag ved, at det overskydende beløb omregnes til timer ved hjælp af omregningssatsen.

Hvis der resterer uger i udbetalingsperioden, i hvilke der har været arbejdet, skal beskæftigelsen i disse uger medføre fradrag efter de almindelige regler.

Ligeledes skal arbejde i resten af kalenderåret medføre fradrag efter de almindelige regler.

Til § 19

Første gang a-kassen konstaterer indtægt på ydelseskortet, skal der rettes henvendelse til medlemmet med henblik på at få oplyst, om pågældende ønsker at være omfattet af ordningen.

I bekræftende fald skal medlemmet skriftligt erklære at være indforstået med at tilbagebetale eventuelt for meget udbetalt overgangsydelse i det tilfælde, hvor medlemmet udtræder »før tid«.

A-kassen skal samtidig oplyse medlemmet om, at arbejde, der ikke medfører fradrag i overgangsydelsen, ikke kan medregnes til optjening af ny dagpengeret, jf. § 16.

Tilbagebetalingskrav, jf. § 19, stk. 2, skal rejses i de tilfælde, hvor medlemmet vælger at udtræde af ordningen i løbet af året. Krav om tilbagebetaling skal derimod ikke gøres gældende, hvis medlemmet afgår ved døden.

Fradrag for andre indtægter

Til § 21

Ifølge lov om ferie optjenes ferie i et kalenderår. Det vil sige, at optjeningsåret løber fra 1. januar til 31. december. Ferien holdes i det følgende ferieår, som løber fra 1. maj til 30. april. Indtil 1. maj 2002 løber ferieåret fra 2. maj til den 1. maj.

Ferie med feriegodtgørelse eller løn skal medføre fradrag i overgangsydelsen. Udbetalt feriegodtgørelse eller ferie med løn kan ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb, jf. § 15.

Udbetalinger af små beløb i feriegodtgørelse efter ferielovens § 30, stk. 2 og 3, medfører ikke fradrag i overgangsydelsen (500 kr. og 1.000 kr.).

Til § 21, stk. 1

Hvis medlemmet i forbindelse med ansættelse holder ferie med løn, skal der ske fradrag for antallet af løntimer. Det betyder, at et medlem, der holder ferie med løn, kan få udbetalt overgangsydelse for de resterende timer. Dog finder mindsteudbetalingsreglen anvendelse.

Til § 21, stk. 2

Fradraget for ferie med feriegodtgørelse sker ved, at der for hver feriedag fratrækkes 1/5 af overgangsydelsen for en uge.

Med virkning fra 1. maj 2002 holdes ferie efter ferieloven som udgangspunkt i en 5 dages uge. Ferie vil ved aftale fortsat kunne optjenes og afholdes i en 6 dages uge. For disse medlemmer bruges omregningen med 5/6. Ferie, der er optjent i timer ifølge aftale, omregnes til hele og halve dage. Afrunding sker efter de almindelige afrundingsregler.

Eksempel

Medlemmet har før overgangen optjent 13 dages ferie med feriegodtgørelse til afholdelse i en 6 dages uge. Efter omregning og afrunding foretages fradrag for 11 dage.

Udbetalt feriegodtgørelse optjent ved arbejde efter de gældende regler om fradragsfri indtægt medfører også fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i denne bestemmelse.

Til § 21, stk. 3

Hvis feriegodtgørelsens bruttobeløb er mindre end overgangsydelsen, kan der suppleres med overgangsydelse. Det betyder, at medlemmet sammenlagt får udbetalt et beløb, som svarer til medlemmets sædvanlige overgangsydelse.

Til § 21, stk. 4

Efter hovedreglen i stk. 2, skal der ske fradrag for ferie med feriegodtgørelse dag for dag.

For medlemmer, der arbejder i overgangsydelsesperioden og har optjent feriegodtgørelse, kan hovedreglen betyde en samlet indtægtsnedgang i ferieperioden. For at afbøde den konsekvens kan medlemmets feriegodtgørelse pr. dag blive omregnet til timer. Medlemmet har herefter ret til overgangsydelse den pågældende dag med fradrag for de omregnede timer. Mindsteudbetalingsreglen finder dog anvendelse i den situation.

Medlemmet skal holde ferie i et ansættelsesforhold for at være omfattet af bestemmelsen. Medlemmet skal dokumentere ansættelsesforholdet, fx med en erklæring fra arbejdsgiveren. Der kan dog godt være tale om en løsere tilknytning, vikaraftale mv., når ansættelsen blot kan dokumenteres.

A-kassen skal omregne feriegodtgørelsen pr. dag med medlemmets timeløn i ansættelsesforholdet, og det er medlemmet, der skal dokumentere timelønnens størrelse. Det er medlemmets normale timeløn i det ansættelsesforhold, ferien holdes i, der skal anvendes. Det timetal, der kommer frem ved omregningen, svarer dermed ikke til medlemmets normale beskæftigelsesgrad i ansættelsesforholdet.

Eksempel på omregning

1. Et fuldtidsforsikret medlem holder ferie fra en halvtidsstilling og har optjent feriegodtgørelse i 5 uger med 420 kr. pr. dag. Medlemmet har en timeløn på 105 kr. Medlemmet har ret til overgangsydelse for 3,4 timer pr. dag, idet feriegodtgørelsen omregnet svarer til 4 timer om dagen (420: 105 = 4).

2. Hvis samme medlem i stedet har feriegodtgørelse på 960 kr. pr. dag, vil medlemmet ikke have ret til overgangsydelse samtidig, idet feriegodtgørelsen pr. dag omregnet med medlemmets timeløn udgør et timetal på mere end 7,4 timer om dagen (960: 105 = 9,1). Medlemmet skal dermed have fradrag efter hovedreglen i stk. 2. Det vil sige 7,4 timers fradrag pr. feriedag.

3. Et deltidsforsikret medlem holder ferie i et ansættelsesforhold og har feriegodtgørelse på 315 kr. om dagen. Medlemmet har en timeløn på 105 kr. Medlemmet vil have ret til overgangsydelse svarende til forholdet mellem 3 timer og 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid.

Til § 22, stk. 1

En overgangsydelsesmodtagers mulighed for at få udbetalt feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår følger ferielovens regler (§ 30, stk. 1). Da det er muligt, at flytte til udlandet samtidig med modtagelse af overgangsydelse, vil det kunne forekomme, at medlemmet får udbetalt feriegodtgørelse som et engangsbeløb efter § 30, stk. 1, nr. 2, i ferieloven. Dette beløb skal medføre fradrag i overgangsydelsen.

Til § 22, stk. 2

Efter hovedreglen i § 21, stk. 2, i bekendtgørelsen, skal der ske fradrag for ferie med feriegodtgørelse dag for dag. Der er med § 22, stk. 2, givet mulighed for medlemmer, der har optjent ferie ved arbejde på nedsat tid, at få feriegodtgørelse omregnet til timer. Timerne skal medføre fradrag i overgangsydelsen. Det vil derfor være en fordel for disse medlemmer at vælge at få feriegodtgørelsen udbetalt.

A-kassen skal omregne feriegodtgørelsen pr. dag med medlemmets seneste timeløn fra det ansættelsesforhold, der ligger tættest på medlemmets flytning. Det er medlemmet, der skal dokumentere timelønnens størrelse. Det timetal, der kommer frem ved omregningen, svarer dermed ikke til medlemmets beskæftigelsesgrad, som ferien er optjent på grundlag af.

Et deltidsforsikret medlem, der har haft arbejde på nedsat tid, kan også få feriegodtgørelsen pr. dag omregnet til timer. Medlemmet skal have fradrag for timerne i forhold til 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid.

Eksempel

Et deltidsforsikret medlem får feriegodtgørelse udbetalt efter ferielovens § 30, stk. 1, nr. 2. Medlemmet har fx arbejdet 10 timer om ugen i overgangsydelsesperioden. Medlemmets optjente feriegodtgørelse omregnes til timer, som skal føre til fradrag i overgangsydelsen. Der kan højst fradrages et timetal pr. uge, der svarer til 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid.

Til § 23

Fortolkningen af bestemmelsen følger det, der er fastsat i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Til § 24

Fortolkningen af bestemmelsen følger det, der er fastsat i bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

Til § 25

Bestemmelsen skal sammenholdes med lovens § 75 l og bekendtgørelsens § 40, stk. 2, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension.

Til § 26

Der skal kun ske fradrag for ydelser, der dækker tabt arbejdsfortjeneste mv. Hvis ydelsen udbetales til dækning af konkret afholdte udgifter, fx udgifter til befordring, medfører udbetalingen ikke fradrag.

Udbetaling af ydelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser vil fortsat kunne forekomme. Disse ydelser skal også medføre fradrag i overgangsydelsen efter denne bestemmelse.

Til § 27

Fortolkningen af bestemmelsen følger det, der er fastsat på dagpengeområdet i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Til § 28

I det omfang indtægter fra et andet EØS-land eller Schweiz skal medføre fradrag, skal indtægterne omregnes til danske kroner. Dette gælder både lønindtægter, indtægt for hverv og andre indtægter.

Oplysningspligt

Til § 29

Medlemmet har pligt til at oplyse om alt arbejde og alle indtægter, der har betydning for a-kassens bedømmelse af medlemmets ret til overgangsydelse. Oplysningerne skal gives på ydelseskortet.

Hvis et medlem undlader at opfylde sin oplysningspligt, kan medlemmet pålægges sanktioner efter reglerne i lovens § 87, stk. 1 og 2.

Indtægter, der ikke medfører fradrag

Til § 31

I denne bestemmelse er opregnet en række arbejdsfri indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende.

Hvis medlemmet har en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i bekendtgørelsen, medfører indtægten ikke fradrag i overgangsydelsen.

Til § 31, nr. 15

Foruden invalidepension, der er tegnet som led i et ansættelsesforhold, finder bestemmelsen anvendelse på fx pension ved helbredsbetinget utjenstdygtighed (tjenestemænd) og svagelighedspension (tjenestemænd).

Til § 31, nr. 16

Får en tjenestemand tilkendt tilskadekomstpension, fordi han som led i tjenesten er kommet til skade, skal der ikke ske fradrag for den del af pensionen, hvormed pensionen er forhøjet som følge af arbejdsskaden. Fradraget sker således kun for den del af pensionen, der er optjent ret til på fratrædelsestidspunktet, jf. § 24, stk. 1. Den øvrige del af tilskadekomstpensionen betragtes som erstatning som følge af arbejdsskaden.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Til § 31, nr. 17

Da vederlaget modtages som kompensation for overholdelse af en konkurrence- eller kundeklausul efter at medlemmet er fratrådt sin stilling, betragtes vederlaget ikke som løn.

Kapitel 5

Medlemmer omfattet af reglerne om fleksjob

Kapitel 5

Medlemmer omfattet af reglerne om fleksjob

Til § 32, stk. 1

Et medlem kan ikke samtidig modtage overgangsydelse og være omfattet af reglerne i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Overgangsydelsen indstilles fra det tidspunkt, hvor et medlem er ansat i et fleksjob eller modtager ledighedsydelse i perioden forud for et fleksjob eller i perioden mellem 2 fleksjob.

Til § 32, stk. 2

Et medlem, der bliver omfattet af reglerne om fleksjob fra den 1. juli 2001, bliver automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen. Medlemmet kan dog fravælge fleksydelsesordningen og bevare medlemskabet af a-kassen. Medlemmet kan også vælge fortsat at være medlem af a-kassen og tilmeldt fleksydelsesordningen. Vejledning om fleksydelsesordningen kan fås hos Arbejdsdirektoratet.

Perioder i fleksjob kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, da der er tale om støttet arbejde.

Hvis et medlem modtager overgangsydelse, jf. stk. 2, og medlemmet i samme kalenderår tidligere har modtaget overgangsydelse, skal det fradragsfri beløb i § 15 ikke nedsættes.

Et medlem, som tidligere har fået tilladelse til drift af selvstændig virksomhed, og som efter at have været omfattet af reglerne i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, vender tilbage til overgangsydelse, kan fortsætte driften af den tidligere godkendte selvstændige virksomhed, hvis betingelserne for drift af selvstændig virksomhed fortsat er opfyldt. Har den selvstændige virksomhed ændret omfang eller karakter, skal medlemmet dog på ny søge om en tilladelse til drift af selvstændig virksomhed.

Eksempel

Et medlem på overgangsydelse har den 1. januar 2004 fået en tilladelse til at drive et lille landbrug inden for 400 timers ordningen. Landbruget består af dyrkning af korn. Medlemmet bliver den 1. juli 2004 visiteret til et fleksjob, og overgangsydelsen indstilles. Den 1. januar 2005 vender medlemmet tilbage i overgangsydelsesordningen, og medlemmet ønsker i den forbindelse at fortsætte med at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for 400 timers ordningen. Virksomheden har imidlertid skiftet karakter, således at medlemmet i stedet for at dyrke korn, nu dyrker juletræer på landbrugsarealet. Medlemmet må i den pågældende situation på ny søge om en tilladelse til drift af selvstændig virksomhed.

Til § 32, stk. 3

Et medlem, hvis overgangsydelse er indstillet efter stk. 1, bevarer retten til at overgå til efterløn. Medlemmet skal søge om efterløn inden retten til overgangsydelse ophører. A-kassen skal vejlede om betingelserne for at gå på efterløn, jf. § 41.

Hvis medlemmet fortsætter i fleksjob i efterlønsperioden, bliver også efterlønnen indstillet.

Kapitel 7

Ophold i lande uden for EØS-området, Grønland,

Kapitel 7

Ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz

Reglerne i kapitel 7 gælder for såvel modtagere af overgangsydelse med bopæl her i riget som i de øvrige lande inden for EØS-området og Schweiz. En overgangsydelsesmodtager, der fx har bopæl i Tyskland, er omfattet af dette kapitel ved udrejse til USA.

Udbetaling under ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz

Til § 35

Et medlem skal bevare sin faste bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz. Et medlem kan således ikke bevare overgangsydelsen i en 3-måneders periode, hvis pågældende tager fast ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz i længere tid.

Hvis et medlem forlænger sit midlertidige ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz ud over 3 måneder inden for et kalenderår, eller tager fast ophold i dette land, standses udbetalingen af overgangsydelse.

Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller Schweiz. Medlemmet kan således ikke få udbetalt overgangsydelse i 3 måneder i hvert kalenderår under fortsat ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz.

Kun i de tilfælde, hvor de tilladte 3 måneders ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz ikke er brugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3-måneders periode påbegyndes i direkte forlængelse heraf, uden at medlemmet forinden tager ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.

Til § 36

Et medlem skal indsende ydelseskort til a-kassen under sit ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz.

Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.

Til § 37

På grundlag af medlemmets oplysninger om udlandsophold, påhviler det a-kassen at standse udbetalingen af overgangsydelse, hvis medlemmet ikke længere opfylder betingelserne i § 35.

Til § 38

Når et medlem vender tilbage til Danmark eller et andet EØS-land, Grønland, Færøerne eller Schweiz efter længere tids ophold uden for disse lande, kan udbetaling af overgangsydelse genoptages. Det forudsætter dog, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt overgangsydelse.

Kapitel 8

Vejledning i forbindelse med udrejse til udlandet,

Kapitel 8

Vejledning i forbindelse med udrejse til udlandet, Grønland og Færøerne

Til § 39

Medlemmet har generelt en pligt til at oplyse a-kassen om ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, i Grønland og på Færøerne. Det skyldes, at a-kassen skal vejlede medlemmet om de konsekvenser, som udrejsen får for retten til overgangsydelse. A-kassens vejledning er afhængig af den konkrete oplysning om karakteren af udrejsen og til hvilket land.

Kapitel 9

Overgangsydelsens ophør mv.

Kapitel 9

Overgangsydelsens ophør mv.

Til § 40

Bestemmelsen indeholder en opregning af de situationer, hvor retten til overgangsydelse ophører eller bortfalder.

Retten til overgangsydelse bortfalder, hvis et medlem påbegynder vedvarende selvstændig virksomhed. Det gælder dog ikke, hvis der er givet tilladelse til virksomheden, jf. §§ 6-7. Om forståelsen af begrebet »vedvarende selvstændig virksomhed« i stk. 2, nr. 2, henvises til bemærkningerne til § 2 og reglerne i bekendtgørelse om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse.

Stk. 2, nr. 5, skal ses i sammenhæng med reglerne i lovens § 75 l og bekendtgørelsens § 25 og vejledningen til disse bestemmelser.

Retten til overgangsydelse bortfalder også, hvis medlemmet overgår til at modtage dagpenge eller tilsvarende ydelser på grund af ledighed mv. i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.

Når et medlem på overgangsydelse afgår ved døden, bortfalder retten til ydelsen med virkning fra dagen efter dødsfaldet.

Et medlem på overgangsydelse har ret til at overgå til efterløn ved det fyldte 60. år, hvis begæring herom er indgivet inden overgangsydelsens bortfald.

Kapitel 10

Ikrafttræden mv.

Kapitel 10

Ikrafttræden mv.

Til § 42

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 117 af 20. juni 2001 om overgangsydelse samt vejledningerne nr. 155 af 18. december 2002 og nr. 53 af 17. juni 2003 til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overgangsydelse.

Til § 42, stk. 3

Bestemmelsen sikrer, at en modtager af overgangsydelse, der har drevet et mindre jordbrug efter de hidtil gældende bestemmelser om, at ejendommens grundværdi ikke måtte overstige 72.000 kr. ved den 19. almindelige vurdering, fortsat kan drive jordbruget, selv om ejendommens areal er mere end 5,5 ha. Det er forudsat, at driften ikke udvides.

Arbejdsdirektoratet, den 10. februar 2004

Søren Balslev

/Jesper Suhr Thomsen

Vejledning om overgangsydelse

Indledning

Direktoratets bekendtgørelse nr. 77 af 10. februar 2004 indeholder nærmere regler om overgangsydelse efter arbejdsløshedsforsikringslovens kapitel 11 c. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.