Vejledning om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Vejledning om udøvelse af selvstændig virksomhed

som bibeskæftigelse

I bekendtgørelse nr. 73 af 9. februar 2004 er der fastsat regler om de betingelser, som medlemmer, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, skal opfylde for at have ret til dagpenge.

I denne vejledning beskrives reglerne. Nogle af disse er uddybet med nærmere retningslinier.

Til § 1

Personkreds

Reglerne gælder kun for personer, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Reglerne kan derfor ikke anvendes, før det er konstateret, at beskæftigelsen er selvstændig virksomhed.

Begrebet udøvelse af selvstændig virksomhed i lov om arbejdsløshedsforsikrings forstand er defineret i bekendtgørelse om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse.

Denne bekendtgørelse omfatter al udøvelse af selvstændig virksomhed, der ikke er medlemmets hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag.

Et medlem, som har udøvet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan ændre beskæftigelsen til bibeskæftigelse. Betingelserne herfor står i § 20 i bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Særligt om hobby og fritidsaktiviteter

Hobbypræget aktivitet og produktion kan anses for fritidsaktivitet. Aktiviteten må i så fald ikke indeholde noget erhvervsmæssigt element og ikke have til formål at opnå økonomisk udbytte. Det gælder fx visse tilfælde af opdræt af hunde, hestehold og kunstneriske aktiviteter.

Hvis arbejdet er tilrettelagt som egentlig erhvervsvirksomhed, er der ikke tale om en hobby eller fritidsaktivitet i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring. Der lægges bl.a. vægt på annoncering, regnskabsføring og momsregistrering. Der lægges også vægt på, om medlemmet angiver skattemæssigt over- eller underskud og foretager skattemæssige afskrivninger eller lignende.

Selv om medlemmet opfatter arbejdet som en hobby eller fritidsaktivitet, skal spørgsmålet afgøres efter reglerne i bekendtgørelse om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse.

Arbejde, der kan anses for en hobby eller fritidsaktivitet, er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Særligt om hjemmedemonstrationer

Videresalg af produkter ved demonstrationer i private hjem kan være udøvelse af selvstændig virksomhed. Vurderingen foretages efter bekendtgørelse om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse. Kontrakten mellem medlemmet og forhandleren skal altid indgå i vurderingen af, om arbejdet er lønarbejde eller selvstændig virksomhed. Der skal blandt andet lægges vægt på, om medlemmet bærer en økonomisk risiko ved videresalget.

Særligt om formueforvaltning

Se de særlige afsnit herom i vejledningen til bekendtgørelse om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse.

Formueforvaltning er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Til § 2

Dagpengeret

Et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, har kun ret til dagpenge, hvis betingelserne i bekendtgørelse om rådighed er opfyldt.

Retten til dagpenge er også betinget af, om virksomheden fx tilrettelægges, så der er en rimelig sandsynlighed for, at medlemmet faktisk er og kan være fuldt, normalt til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager.

Det betyder, at selv om medlemmet har sandsynliggjort, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid, så er det ikke en gyldig grund at afslå et formidlet arbejde med den begrundelse, at virksomheden udøves uden for normal arbejdstid. Afslag vil medføre 3 ugers karantæne.

A-kassen skal vurdere rådigheden, når medlemmet melder sig ledig eller begynder på virksomheden. Når a-kassen har vurderet, at medlemmet har ret til dagpenge, skal der først foretages en ny vurdering, hvis a-kassen modtager oplysninger om ændringer. Ændringerne skal være relevante for spørgsmålet om, hvorvidt medlemmet fortsat har ret til dagpenge efter bekendtgørelsen. Om medlemmets oplysningspligt henvises til bemærkningerne til § 2, stk. 5.

Til § 2, stk. 1 og 2

Udgangspunktet er, at a-kassen i hvert enkelt tilfælde konkret skal vurdere, om medlemmet udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. A-kassen skal også vurdere, om det er sandsynliggjort, at virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. I vurderingen kan medlemmets forudgående lønarbejde indgå.

Ved den konkrete vurdering skal a-kassen påse følgende

– Om medlemmet har oplyst om virksomhedens art og omfang og derved sandsynliggjort, at virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

– Om medlemmet har oplyst, hvorledes virksomheden tilrettelægges og hvilke arbejdsfunktioner medlemmet har i virksomheden.

A-kassen skal altid sammenholde den konkrete arbejdsindsats med medlemmets oplysninger om virksomhedens drift og tilrettelæggelse. Arbejdsindsatsen skal derved forekomme sandsynlig.

A-kassen skal vurdere, om medlemmet står til rådighed på grundlag af alle timer, der bruges på virksomheden. Det gælder uanset, hvem der udfører arbejdet. Er der tale om ansat arbejdskraft , gælder det dog ikke. Det gælder heller ikke, hvis der er tale om ægtefælle eller medejere og der er aftalt fast deling om arbejdet.

Hvis medlemmet har bibeskæftigelse sammen med ægtefælle, medejere eller med ansat arbejdskraft, så kan medlemmets egen arbejdstid i virksomheden lægges til grund. Det er dog et krav, at medlemmets arbejdsfunktioner er beskrevet klart og afgrænset. Det er fordi, det skal være muligt at vurdere sandsynligheden af medlemmets angivne timetal og tidspunkterne for udøvelsen. Det er i den forbindelse uden betydning, om virksomheden er hoved- eller bibeskæftigelse for de øvrige deltagere. Medlemmets oplysninger herom kan dog være af betydning, når a-kassen skal vurdere, om det kan anses for sandsynliggjort, at medlemmets arbejde i virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Det er også en betingelse, at arbejdskraften er ansat på normale løn- og ansættelsesvilkår. Hvis ikke, kan det ikke anerkendes, at arbejdet i den selvstændige virksomhed er udført af ansat arbejdskraft.

Virksomheden må aldrig være baseret på, at medlemmets arbejdsindsats skal ligge inden for normal arbejdstid.

Eksempler på, at betingelsen ikke er opfyldt

– Hvis medlemmet er bundet af, at der i virksomheden er fast åbnings-/kontortid inden for fagets normale arbejdstid.

– Hvis der er tale om sæsonmæssig virksomhed, hvor medlemmet i perioder ophører med lønarbejde for at arbejde på fuld tid i den selvstændige virksomhed.

– Hvis medlemmet udøver virksomheden det meste af året sideløbende med lønarbejde på fuld tid. Det vil sige, hvis virksomheden på visse tider af året har et omfang, der betyder, at medlemmet ikke kan have fuldtidslønarbejde sideløbende hermed. Det kan fx være tilfældet, hvor en minkfarmer i sæsonen for pelsning af mink arbejder med pelsning i døgndrift. Det kan også være tilfældet, hvor en jordbruger i forbindelse med høsten opsiger lønarbejdet eller holder fri for at arbejde på fuld tid på jordbruget i en periode.

Hvis medlemmet ikke i tilstrækkelig grad kan sandsynliggøre, at medlemmets arbejde med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid, har medlemmet ikke ret til dagpenge.

A-kassen skal sammenholde omsætning og indtjening i virksomheden med virksomhedens art, når a-kassen skal vurdere medlemmets oplysninger om arbejdsindsats.

Manglende indtægt ved virksomheden har ingen indflydelse på, om medlemmet har ret til dagpenge samtidig med bibeskæftigelsen.

Til § 2, stk. 4

Et medlem kan anses for at opfylde kravet om lønarbejde, selv om medlemmet i 26-ugers perioden har haft kortvarigt fravær. Fraværet kan fx være sygdom.

Lønarbejde i sig selv kan kun dokumentere, at betingelserne om rådighed er opfyldt, når der er tale om lønarbejde, som er udført inden for fagets normale arbejdstid.

Til § 2, stk. 5

Et medlem har altid pligt til at give a-kassen alle oplysninger, som kan have betydning, når a-kassen skal vurdere, om medlemmet fortsat har ret til dagpenge efter § 2, stk. 1. Medlemmet skal give oplysningerne på eget initiativ. Medlemmet er derfor bl.a. forpligtet til at give a-kassen særskilt oplysning om eventuel udvidelse af den selvstændige virksomhed. Medlemmet skal også oplyse om andre forhold, som ændrer grundlaget for a-kassens vurdering. Det vil som hovedregel sige, når der sker ændringer i de oplysninger, som medlemmet har afgivet på ledighedserklæringen med bilag.

Hvis a-kassen finder, at medlemmets oplysninger er utilstrækkelige eller ikke umiddelbart sandsynlige, og en efterfølgende henvendelse ikke bringer klarhed over forholdene, skal a-kassen undlade at udbetale dagpenge, indtil medlemmet har sandsynliggjort at være berettiget til dagpenge.

Til § 3, stk. 1

Begrænsning i dagpengeretten

For et medlem, som har ret til dagpenge, og samtidig har bibeskæftigelse, er retten til dagpenge begrænset til 78 uger, jf. dog undtagelserne i §§ 4 og 5.

Perioden på de 78 uger opbruges med en hel uge for hver uge, der forbruger af ydelsesperioden. Der henvises til bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Perioden på 78 uger løber, indtil medlemmet har dokumenteret ophør med bibeskæftigelsen.

Dette kan illustreres på følgende måde

1.5.03

(torsdag i uge 18)

26.10.04

(søndag i uge 43)

ledig med bib.

Medl. modtager dagpenge

dp.ret ophører

Et medlem, som har bibeskæftigelse er blevet ledig torsdag i uge 18/03. Medlemmet forbruger derfor en hel uge af den begrænsede dagpengeret, selv om medlemmet kun har været ledig i 4 dage i uge 18.

Perioden på de 78 uger udløber søndag i uge 43/04, fordi medlemmet har modtaget ydelser, der forbruger, i alle 78 uger.

Til § 3, stk. 2

Perioden på 78 uger regnes fra første ledige dag, hvor medlemmet modtager ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 5, og hvor medlemmet samtidig har bibeskæftigelse.

Det kan forekomme i følgende situationer

– Hvis et medlem fx har begyndt bibeskæftigelse før ledigheden er indtrådt, og medlemmet skal indplaceres i dagpengeperioden for første gang, så løber perioden på de 78 uger fra det tidspunkt, hvor medlemmet bliver indplaceret i dagpengeperioden. Der henvises til bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

– Hvis et medlem begynder med bibeskæftigelse, mens medlemmet modtager ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 5, så løber perioden på de 78 uger fra det tidspunkt, hvor virksomheden starter.

– Hvis et medlem begynder bibeskæftigelse, efter at medlemmet er indplaceret i dagpengeperioden, men på et tidspunkt, hvor medlemmet ikke modtager ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 5, så løber perioden på de 78 uger fra den første dag, hvor medlemmet modtager ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 5.

– Hvis et medlem fortsætter med virksomheden ud over perioden på de 78 uger, er en fortsat ret til dagpenge betinget af, at medlemmet har optjent ret til dagpenge i en ny periode på 78 uger, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4.

Retten til dagpenge i perioden på de 78 uger kan ikke række ud over det tidspunkt, hvor medlemmet er berettiget til dagpenge efter lovens § 55, stk. 1, 2 og 3.

Udløber den begrænsede periode med ret til dagpenge under et tilbud, hvor medlemmet modtager aktiveringsydelse, kan medlemmet få udbetalt aktiveringsydelse, indtil tilbudet ophører. Der henvises til bekendtgørelse om ydelser under aktivering.

Et medlem, der ophører med sin bibeskæftigelse, vil efter ophøret være omfattet af »de almindelige regler« om dagpengeret. Der henvises til bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode. Dette gælder uanset, om ophøret sker før eller efter, at medlemmet mister retten til dagpenge som følge af dagpengebegrænsningen efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Et indplaceret medlem er også omfattet af bestemmelsen, når medlemmet får udbetalt feriedagpenge i forbindelse med et ansættelsesforhold. Det betyder, at perioden på de 78 uger starter, selv om virksomheden først er begyndt efter, at medlemmet er kommet i arbejde.

Udbetaling af feriedagpenge til et medlem, som ikke er indplaceret, og som har bibeskæftigelse, vil bevirke, at medlemmet ved en senere indplacering får reduceret dagpengeperioden svarende til den periode, hvori der er modtaget feriedagpenge. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet har genoptjent arbejdskravet efter udbetalingen af feriedagpenge.

Da afkortningen af dagpengeperioden træder i stedet for en indplacering på det tidspunkt, hvor medlemmet får feriedagpenge, skal der ske en reducering af både dagpengeperioden og af de 78 uger.

Det er naturligvis en forudsætning for reduceringen af de 78 uger, at medlemmet havde bibeskæftigelse på det tidspunkt, hvor medlemmet modtog feriedagpenge.

Til § 3, stk. 3

Et medlem, der begynder bibeskæftigelse, vil som udgangspunkt være berettiget til dagpenge i 78 uger. Det gælder også, selv om medlemmet tidligere har drevet bibeskæftigelse.

Et medlem vil dog ikke kunne sikre sig en ny periode på 78 uger ved i en kort periode at ophøre med virksomheden. Derfor skal det antal uger, som medlemmet har brugt inden for de seneste 78 uger før virksomheden er startet eller genetableret, trækkes fra i den nye periode på 78 uger. Se eksempel 1.

Eksempel 1

1.12.02

1.9.03

(61 uger)

31.10.04

3.1.05

(27.2.05)

1.5.05

bib.

ledig

start dp.begrænsning

ophør bib.

ny bib.

(begr. 78 uger – 61 uger = 17 uger)

(slut 1. dp.begr.)

dp.ret ophører

Et medlem, der har haft lønarbejde på fuld tid, er startet bibeskæftigelse den 1. december 2002.

Medlemmet bliver ledigt fra lønarbejdet og modtager dagpenge fra den 1. september 2003.

Den 31. oktober 2004 ophører medlemmet med virksomheden.

Den 3. januar 2005 begynder medlemmet igen bibeskæftigelse.

Ved ledighedens indtræden den 1. september 2003 har medlemmet ret til dagpenge i 78 uger samtidig med bibeskæftigelse. Det vil sige indtil den 27. februar 2005, hvis medlemmet har modtaget ydelser i alle 78 uger.

Ved start af bibeskæftigelse anden gang den 3. januar 2005 har medlemmet kun ret til dagpenge i 17 uger. Det er fordi, medlemmet allerede har brugt 61 uger inden for de seneste 78 uger. Det vil sige, at medlemmets ret til dagpenge ophører den 1. maj 2005, hvis medlemmet har modtaget ydelser i alle 17 uger.

Dagpengebegrænsningen udgjorde én fast referenceperiode før den 4. november 2002. Derfor skal en eventuel periode, der ligger før den 4. november 2002, og hvor medlemmet har haft bibeskæftigelse samtidig med udbetaling af dagpenge, opgøres efter de gamle regler. Se eksempel 2.

Eksempel 2

(4.11.02)

1.4.02

1.9.02

1.12.02

2.2.03

1.6.03

22.2.04

(22 uger)

(9 uger) *

(4 uger)

(9 uger)

(17 uger)

(38 uger)

ledig

arbejde

ledig

arbejde

ledig

start dp.begr.

dp.ret ophører

Et medlem, der har lønarbejde på fuld tid, bliver ledig den 1. april 2002. Samtidig begynder medlemmet bibeskæftigelse.

Medlemmet er ledig indtil 1. september 2002 (22 uger), og har derefter arbejde på fuld tid indtil 1. december 2002 (13 uger), hvor medlemmet melder sig ledig.

Den 2. februar 2003 får medlemmet igen arbejde på fuld tid indtil den 1. juni 2003 (17 uger), hvor medlemmet melder sig ledig.

Dagpengebegrænsningen indtræder den 1. april 2002 og skal opgøres som én samlet periode til og med den 3. november 2002.

Efter den 4. november 2002 er det kun uger, som forbruger af ydelsesperioden, der skal regnes med ved opgørelsen af de 78 uger.

Ved opgørelsen af de 78 uger indgår således hele perioden fra 1. april 2002 til og med 3. november 2002 (31 uger), perioden fra 1. december 2002 til 2. februar 2003 (9 uger) og perioden fra 1. juni 2003 til 22. februar 2004 (38 uger).

Den 22. februar 2004 ophører medlemmets ret til dagpenge.

Til § 3, stk. 4

Hvis medlemmet ved udløbet af perioden på de 78 uger efter § 3, stk. 1 eller 3, fortsat har bibeskæftigelse, skal a-kassen undersøge, om medlemmet har optjent ret til en ny periode med dagpenge.

De former for arbejde, der kan regnes med til opfyldelse af arbejdskravet, fremgår af reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode. Arbejdskravet på 26 uger skal være opfyldt inden for de seneste 18 måneder. De 18 måneder skal altid regnes bagud fra den dato, hvor medlemmet søger om og modtager dagpenge.

Bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed kan ikke regnes med til optjening af retten til dagpenge i henhold til lovens § 53. Dog kan enkeltstående tilfælde af udøvelse af selvstændig virksomhed regnes med til arbejdskravet. Medlemmets arbejde i virksomheden skal normalt have haft en varighed, så det sammenholdt med arbejdets art og indtjening kan dokumenteres, at der har været tale om arbejde i væsentligt omfang. Det vil som udgangspunkt sige i mindst 1 måned.

Arbejde, der er regnet med til at få en ny 78-ugers periode én gang, kan ikke indgå i en senere opgørelse.

For et medlem, der opfylder arbejdskravet som forudsætning for at få en ny periode med dagpenge efter bekendtgørelsens § 3, stk. 4, løber perioden på de 78 uger fra første dag efter seneste dag med arbejde, der regnes med til opfyldelse af arbejdskravet. Se eksempel 3.

Eksempel 3

3.9.01

1.10.01

31.3.02

1.9.02

(4.11.02)

1.12.02

30.3.03

(4uger)

(26 uger)

(22 uger)

(9uger) *

(4 uger)

(17 uger)

ledig

arbejde

ledig

arbejde

ledig

start dp.begr.

udløb dp.ret

Et medlem melder sig ledig efter flere år med lønarbejde på fuld tid. Medlemmet bliver indplaceret i dagpengeperioden den 3. september 2001. Medlemmet fortsætter med sin bibeskæftigelse.

Medlemmet er skiftevis ledig og har lønarbejde på fuld tid.

Den begrænsede dagpengeret udløber den 30. marts 2003, fordi medlemmet har brugt 61 uger af sin ret til dagpenge forud for den 4. november 2002. Efter den 4. november 2003 har medlemmet brugt 17 uger, fordi perioden med lønarbejde fra den 4. november 2002 – 1. december 2002 ikke regnes med i opgørelsen af de 78 uger.

Fortsat ret til dagpenge fra den 31. marts 2003 er herefter betinget af, at medlemmet har optjent ret til en ny begrænset dagpengeret på 78 uger.

Arbejdskravet findes ved at gå 18 måneder tilbage fra den 30. marts 2003. Det vil sige til den 1 oktober 2001. Da medlemmet sammenlagt har haft 39 ugers lønarbejde på fuld tid i perioderne hhv. den 1. oktober 2001 – 31. marts 2002 og den 1. september 2002 – 1. december 2002, opfylder medlemmet arbejdskravet på 26 uger, som er en betingelse for at få en ny begrænset dagpengeret på 78 uger.

Den nye periode på 78 uger løber fra første dag efter sidste arbejdsdag i de seneste 26 ugers arbejde, som kan regnes med til arbejdskravet. Det vil sige fra den 1. december 2002.

Til §§ 4 og 5

Undtagelse fra dagpengebegrænsningen

Den selvstændige virksomhed kan efter sin konkrete art være af en sådan karakter, at medlemmets arbejde kun vil være af ringe omfang. I visse tilfælde vil det derfor ikke være betænkeligt at undtage medlemmet fra dagpengebegrænsningen.

Der er derfor i §§ 4 og 5 fastsat en række undtagelser fra dagpengebegrænsningen efter § 3.

Det er en betingelse for at være omfattet af en af undtagelserne, at medlemmet ikke udvider virksomheden i perioden med ledighed.

Selv om medlemmet er undtaget fra dagpengebegrænsningen, medfører arbejde med virksomheden fradrag efter § 6.

Til § 4, stk. 1

Målgruppen for undtagelsen er medlemmer, der bor på et mindre landbrug (husmandsbrug og lignende), hvor der er landbrugspligt eller faktisk drives landbrug. Ejendommen må primært tjene beboelses- og trivselsmæssige hensyn for medlemmet og dennes familie.

Det er uden betydning, om medlemmet ejer ejendommen, er forpagter, eller på anden måde bruger af ejendommen. Det afgørende er, at medlemmet driver landbruget. Det vil sige deltager i driften af landbruget gennem personligt arbejde, fx udfører administrative funktioner. Et medlem anses således for at drive landbrug, selv om medlemmet eventuelt har ansat andre til at udføre arbejdet. Det gælder også, hvis arbejdet udføres af en maskinstation.

Et medlem, der ejer et landbrug sammen med ægtefællen, vil kun anses for at drive landbruget, hvis medlemmet gennem personligt arbejde deltager i driften af landbruget.

Et medlem er fritaget for dagpengebegrænsningen, hvis ejendommens areal er højst 5,5 hektar (55.000 m 2 ).

Det er en betingelse, at der ikke dyrkes andre afgrøder på ejendommen end almindelige landbrugsafgrøder.

Eksempler på afgrøder, der er omfattet af undtagelsen

– Korn- og frøafgrøder (rug, byg, hvede, havre, raps, sennep, foderærter mv.).

– Grovfoderafgrøder (græs, græs til ensilering eller hø, roer, majs mv.).

– Kartofler.

Eksempler på afgrøder, der ikke omfattet af undtagelsen

– Frugtavl og gartneri (herunder dyrkning af frilandsgrøntsager og konsumærter).

– Frøavl (græsfrø og grøntsagsfrø til udsæd, valmuer mv.).

– Pyntegrønt.

Bestemmelsen omfatter alene salgsafgrøder. Dyrkning af afgrøder udelukkende til eget forbrug er ikke omfattet.

Det er desuden et krav, at eventuelt husdyrhold for det meste er til eget forbrug. Det vil sige, at enkeltstående tilfælde af salg af mindre omfang ikke medfører, at medlemmet bliver omfattet af dagpengebegrænsningen. Husdyrholdet må dog ikke være tilrettelagt med salg af dyr eller animalske produkter for øje. Er der på ejendommen fx svineavl, fårehold, pelsdyravl eller hønseri, hvor produktionen er beregnet til salg, vil medlemmet være omfattet af begrænsningen.

Til § 4, stk. 2

Medlemmet kan bringe sig ned under arealgrænsen i stk. 1 ved bortforpagtning eller udlejning af en del af jorden. Den resterende del af ejendommen må ikke overstige 5,5 hektar. Det er et krav, at medlemmet dokumenterer, at jorden er bortforpagtet eller udlejet.

Dokumentation for det reducerede areal vil normalt kunne ske ved at sammenholde aftalen om bortforpagtning eller udlejning med kopi af det seneste, specificerede ejendomsvurderingsskema. Dog kun hvis det her igennem fremgår, at der er sket en tilstrækkelig reduktion i arealet af den resterende ejendom. Om kravene til forpagtningsaftalen henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 2.

Et medlem vil ikke kunne bringe sig ned under arealgrænsen i § 4, stk. 1 ved braklægning af en del af ejendommen. Der henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 2.

Til § 5

Til nr. 1)

Et medlem, der overtager et enkeltstående arbejdsforhold, der har karakter af selvstændig virksomhed, er ikke omfattet af dagpengebegrænsningen. Dog kun, hvis der ikke er tale om indledning til en varig udøvelse af virksomheden.

Ved vurderingen af, om der er tale om et enkeltstående arbejdsforhold, er det af afgørende betydning at kende medlemmets hensigt med at påtage sig arbejdet. Oplysning om antallet af arbejdstimer pr. uge og arbejdets samlede varighed skal også foreligge. Det er endvidere af afgørende betydning at kende arten eller typen af virksomheden. På den måde kan den enkeltstående opgave sættes i perspektiv. Endvidere kan a-kassen vurdere, om medlemmet udvider en i forvejen drevet virksomhed som bibeskæftigelse.

Et medlem, der sædvanligvis har arbejde som lønmodtager, vil således i en periode med ledighed kunne påtage sig ét enkeltstående arbejde efter regning uden at blive omfattet af begrænsningen i retten til dagpenge.

En lønmodtager, som undtagelsesvis arbejder efter regning, vil heller ikke være omfattet af begrænsningen, når det er forhold hos hvervgiveren, der gør, at arbejdet udføres efter regning. Det kunne fx være en tolk.

Derimod vil drift af en selvstændig virksomhed, hvori der indgår arbejdsfri perioder som et tilbagevendende element, være omfattet af dagpengebegrænsningen. Dette gælder fx ved sæsonmæssig virksomhed.

Til nr. 2)

Et medlems arbejde ved fritidsfiskeri vil blive betragtet som udøvelse af selvstændig virksomhed, hvis der sker videresalg af fangsten. Er medlemmets arbejdsindsats i forbindelse med fiskeriet af ringe omfang, vil medlemmet være undtaget fra dagpengebegrænsningen.

Til nr. 4)

Udlejning af fast ejendom kan enten være formueforvaltning eller udøvelse af selvstændig virksomhed. Spørgsmålet skal afgøres efter reglerne i bekendtgørelse om optagelse som selvstændig i en a-kasse.

Udlejning, der kan anses for formueforvaltning, er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Hvis medlemmet i forbindelse med udlejningen udfører en eller anden form for personligt arbejde (fx administration, vedligeholdelse eller regnskab), vil der være tale om udøvelse af selvstændig virksomhed i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring.

Såfremt medlemmet kun har én mindre udlejningsejendom på højst 10 lejemål, har medlemmet mulighed for i mindre omfang, personligt at udføre arbejde i forbindelse med administration, viceværtfunktioner og småreparationer. I så fald bliver medlemmet ikke omfattet af dagpengebegrænsningen.

Til nr. 5)

Et medlems personlige arbejdsindsats i en virksomhed, der ejes af ægtefællen - alene eller sammen med andre - anses som hovedregel for udøvelse af selvstændig virksomhed. Der henvises til bekendtgørelse om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse. Et medlem, der deltager i ægtefællens virksomhed, er som udgangspunkt omfattet af dagpengebegrænsningen. Eksempler på former for deltagelse, der er undtaget fra begrænsningen

– Overtagelse af arbejde i tilfælde af akut og kortvarig sygdom. Dog ikke, hvis medlemmet fungerer som fast vikar.

– Tilfældig ekspedition af kunder, eller tilfældig telefonpasning i ægtefællens virksomhed.

– Arbejde i forbindelse med mindre kassekladde.

I visse tilfælde kan arbejdsindsats i en underordnet funktion, der ikke har indflydelse på virksomhedens drift, falde uden for udøvelse af selvstændig virksomhed, der er omfattet af dagpengebegrænsningen. Som eksempler kan nævnes ægtefællens rengøring af mindre kontorlokaler og pasning af planterne i kontoret.

Til nr. 6)

Et medlem, der har drift af fredskov på højst 5 hektar på grunden til sin faste bopæl eller sin fritidsbopæl (fx et sommerhus), kan undtages fra dagpengebegrænsningen.

Reglen finder kun anvendelse i tilfælde, hvor skoven drives som selvstændig virksomhed.

Til nr. 7)

Reglen omfatter kun medlemmer, der er eneejer.

Hvis medlemmets arbejde alene kan betegnes som helt ubetydeligt, kan medlemmet undtages fra dagpengebegrænsningen. Arbejdet kunne fx være klipning af græs og buske ved vindmøllen.

Til § 6

Fradrag

Medlemmet skal løbende på sine dagpengekort oplyse de timer, der bruges på bibeskæftigelsen. Det er fordi a-kassen skal foretage fradrag for timerne i dagpengene. Det gælder også i de tilfælde, hvor medlemmets bibeskæftigelse er undtaget fra dagpengebegrænsningen, jf. §§ 4 og 5.

Fradraget skal uanset karakteren af bibeskæftigelsen altid finde sted på grundlag af et faktisk timetal. Indtægten kan ikke bruges, når det skal vurderes, hvor meget tid medlemmet har brugt på bibeskæftigelsen.

Ved opgørelsen af det faktiske timetal regnes al beskæftigelse med. Det gælder, selv om arbejdet udføres inden for eller uden for normal arbejdstid. Det gælder også på fx søndage og helligdage.

Til arbejdet regnes ikke kun fysisk arbejde med. Transport og enhver form for administration, regnskabsføring og beslutninger vedrørende virksomhedens drift mv. regnes også med. A-kassen skal vejlede medlemmet herom, når medlemmet melder sig ledig eller starter med virksomheden.

Til § 6, stk. 2

Medlemmet skal selv skrive det faktisk anvendte tidsforbrug på dagpengekortene. A-kassen må derfor hverken på forhånd eller efterfølgende udbetale dagpenge alene på grundlag af de oplysninger, som medlemmet har givet i forbindelse med, at a-kassen skulle godkende retten til dagpenge. Hvis medlemmets oplysninger om tidsforbruget på dagpengekortene ikke stemmer overens med de oplysninger, som a-kassen har lagt til grund ved vurderingen af medlemmets ret til dagpenge, kan a-kassen indstille udbetalingen af dagpenge, indtil medlemmet kommer med fyldestgørende oplysninger. Et eksempel kunne være, at medlemmet slet ikke oplyser om forbrugt tid.

Til § 6, stk. 3

Animalsk produktion omfatter ikke kun store besætninger. Det omfatter også virksomheder med små dyrehold. Det skyldes, at selv med små dyrehold vil der være arbejdsopgaver. Det kan fx være opgaver i form af tilsyn med dyr, hegn og læskure, fodring, vanding, indkøb og transport af foder. Der kan også være opgaver i form af flytning af dyr fra en fold til en anden, kontakt med dyrlæge, transport til og fra slagteri, administration mv.

Driver medlemmet bibeskæftigelse, hvori indgår animalsk produktion, skal medlemmet altid skrive mindst ½ time for alle ugens 7 dage på dagpengekortet. Det gælder uanset, om medlemmet er undtaget fra dagpengebegrænsningen, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.

Et medlem, der deltager i driften af ægtefællens virksomhed, skal også have fradrag for ½ time pr. dag. Det gælder uanset, at medlemmets ægtefælle udfører alt arbejdet med dyrene. Fradraget sker på grundlag af, at medlemmet deltager i driften af en virksomhed, hvor der er animalsk produktion.

Har medlemmet faktisk brugt mere end ½ time om dagen, skal medlemmet skrive det faktisk forbrugte timetal. Hvis der er ansat arbejdskraft, og den ansatte varetager den animalske produktion, så er medlemmet ikke omfattet af reglen om altid at skrive mindst ½ time pr. dag på dagpengekortet. Den ansatte må dog ikke være ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

Til § 6, stk. 4

Hvis de oplyste timer er åbenbart usandsynlige, og medlemmet ikke efterfølgende oplyser det faktisk anvendte timetal, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet i ganske særlige tilfælde fastsætte timetallet efter skøn. Reglen tænkes anvendt i forbindelse med direktoratets behandling af en sag, hvor tilbagebetaling af alle dagpenge ville være ude af proportioner med omfanget af arbejdet i virksomheden. Det er en forudsætning, at virksomheden ikke er til hinder for, at medlemmet opfylder betingelsen om rådighed i § 2. Det er også en forudsætning, at der foreligger oplysninger om virksomhedens art, karakter, størrelse og omsætning. Disse oplysninger kan gøre den skønsmæssige ansættelse mulig.

Til § 7

Ophør

Et medlem, der har haft bibeskæftigelse, anses som udgangspunkt for ophørt med virksomheden, når medlemmet skriftligt og på tro og love erklærer, at der foreligger en af de ophørsgrunde, der er nævnt i § 7, stk. 1 - 4. Opremsningen af ophørsgrunde er udtømmende.

Bestemmelsen gælder i alle tilfælde, hvor der har været udøvet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Princippet om, at medlemmet kan ophøre ved en tro og love-erklæring, gælder derfor også, hvor medlemmets arbejdsindsats i virksomheden har haft et sådant omfang, at medlemmet ikke har kunnet opfylde betingelserne om rådighed.

Erklæringen om ophøret skal være underbygget af medlemmets oplysninger om årsagen til ophøret. Medlemmet skal derfor oplyse hvilken ophørsgrund, der begrunder medlemmets ophør med bibeskæftigelsen, jf. § 7, stk. 1 - 4.

Der stilles ikke samme restriktive betingelser og krav om dokumentation ved ophør med bibeskæftigelse, som ved ophør med hovedbeskæftigelse.

Har virksomheden været momsregistreret, er medlemmet dog forpligtet til at fremlægge dokumentation for at have afmeldt moms. A-kassen kan dog anerkende manglende afmelding af moms i tilfælde, hvor medlemmet dokumenterer, at manglen er begrundet i efterfølgende, ikke-erhvervsmæssige dispositioner. Det kan fx være revisors afslutning af regnskab eller frivillig registrering ved bortforpagtning.

Hvis a-kassen finder det nødvendigt, kan den indhente mere dokumentation for ophøret.

Til § 7, stk. 2

Hvis medlemmet ophører på grund af bortforpagtning eller udlejning, skal a-kassen kræve dokumentation for bortforpagtningen eller udlejningen. Det er fordi bortforpagtning og udlejning kun er en aftale om brugsretten, hvor bortforpagteren eller udlejeren stadig har den faktiske og retlige råden over virksomheden. Rådigheden bliver kun begrænset af indholdet i forpagtnings- eller lejekontrakten. Medlemmet skal dokumentere bortforpagtningen eller udlejningen ved at fremlægge en skriftlig kontrakt med oplysning om forpagtningens eller lejeaftalens omfang. Fx skal kontrakten om bortforpagtning af en landbrugsvirksomhed indeholde oplysninger om arealets størrelse, antal af dyr mv. og forpagtningsafgiftens størrelse. Der er derimod ikke krav til varigheden af bortforpagtningen, som der er ved selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

A-kassen skal opbevare en kopi af forpagtningskontrakten eller lejeaftalen.

Hvis bortforpagtningen eller udlejningen ophører i en periode med ledighed, bliver medlemmet igen omfattet af bekendtgørelsen, og dermed af dagpengebegrænsningen.

Det bemærkes, at braklægning efter Landbrugsministeriets bekendtgørelse om tilskud til udtagning af jord af produktionen ikke kan sidestilles med bortforpagtning. Det er fordi ejeren stadig har brugsretten over ejendommen. Braklægning medfører også visse forpligtelser for ejeren. Fx skal de braklagte områder holdes dækket med planter. Endvidere skal eksisterende trærækker, hække, vandløb og vandhuller vedligeholdes.

Til § 7, stk. 3 og 4

Et medlem, der udtræder af en virksomhed, som fortsættes af medejere, uden at medlemmet afhænder sin del af virksomheden, eller som fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt, hvis medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet i forbindelse med ophøret.

Ved arbejdsfunktionens bortfald er det en betingelse, at medlemmets arbejdsfunktion har været så klart afgrænset og beskrevet, at det er muligt at konstatere, at netop medlemmets arbejdsfunktion er bortfaldet.

Medlemmet kan også anses for ophørt, hvis arbejdsfunktionerne i forbindelse med ophøret er overdraget til anden arbejdskraft end medlemmets ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

Ved anden arbejdskraft - end medlemmets ægtefælle, samlever eller umyndige børn - forstås også arbejdskraft uden for virksomheden. Det kan fx være en revisor.

De anførte ophørsgrunde er også her udtømmende.

Medlemmet kan ikke begrunde et ophør med, at medlemmet fx begynder på et lønarbejde.

Til § 8

Ikrafttræden mv.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 206 af 20. december 1995.

Til § 9

For medlemmer, der forud for 4. november 2002 havde ret til dagpenge og samtidig drev selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, var retten til dagpenge begrænset til én sammenhængende periode på 78 uger, jf. dog undtagelserne i §§ 4 og 5.

Med virkning fra den 4. november 2002 blev beregningen af den begrænsede ret til dagpenge for medlemmer, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, ændret fra at være én fast referenceperiode på 78 uger til at være en periode på 78 uger, hvori kun indgår uger, som forbruger af ydelsesperioderne.

Det betyder, at medlemmer, som forud for 4. november 2002 var omfattet af den begrænsede dagpengeret, skal have beregnet den resterende del af perioden på de 78 uger efter den nye metode, hvor kun uger, der forbruger af ydelsesperioden, indgår i beregningen.

Arbejdsdirektoratet, den 9. februar 2004

Jørgen Kappel

/Annette Christiansen