Vejledning om tilskud til befordring, kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse

Vejledning om tilskud til befordring, kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse

I. Indledning

Dette er en vejledning til bekendtgørelse nr. 1254 af 29. december 2003 om tilskud til befordring, kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Bekendtgørelsen afløser den tidligere bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000 om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Bekendtgørelsen har hjemmel i lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Bekendtgørelsen adskiller sig på nogle punkter fra de regler, der gjaldt indtil den 1. januar 2004.

De vigtigste ændringer er følgende

Det er en betingelse for at modtage tilskud efter bekendtgørelsen, at pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse eller anden uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse. Videregående teknikere og laboranter, merkonomer, teknonomer og datanomer tilhører ikke målgruppen for ydelser efter bekendtgørelsen, jf. § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Deltagere i enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse har nu mulighed for at modtage tilskud til befordring, kost og logi på lige fod med deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.

Der kan ikke længere ydes tilskud til befordring, kost og logi til deltagere i individuel kompetenceafklaring, jf. § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 6 udbetales befordringstilskud ikke, medmindre et samlet tilskud pr. uddannelse overstiger 25 kr.

II. Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte paragraffer

Befordringstilskud

Til § 1, stk. 1

Uddannelsesniveau

Det er en betingelse for at modtage befordringstilskud, at

den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, eller

den pågældende har en uddannelse, der i niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse, hvis pågældende ikke har anvendt uddannelsen de sidste 5 år.

Uddannelse, der i niveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelse

Det er uden betydning om uddannelsen er offentlig eller privat udviklet og finansieret.

Det afgørende er, at uddannelsen i niveau og varighed ikke overstiger niveauet og varigheden for erhvervsuddannelserne, samt at uddannelsen ikke har et gymnasialt adgangskrav.

I bedømmelsen af om den pågældende uddannelse er højere eller videregående, indgår alene danske uddannelser eller uddannelser erhvervet i Danmark.

F.eks. har en person, som har taget en privat finansieret lægesekretæruddannelse, en uddannelse, der i niveau og varighed maksimalt svarer til erhvervsuddannelserne.

Omvendt vil en person, som har taget en uddannelse som pædagog, ikke være omfattet af bestemmelsen, idet uddannelsen overstiger niveauet og varigheden for erhvervsuddannelserne.

Personer, som efter afsluttet erhvervsuddannelse, har taget videre- og efteruddannelsesuddannelse på Danmarks Forvaltningshøjskole, som f.eks. statonom eller skattefaglig diplomuddannelse eller uddannelse under Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK), som f.eks. kommunomuddannelsen, har et uddannelsesniveau, der overstiger erhvervsuddannelsernes.

Tilsvarende har en registreret revisor heller ikke ret til befordringstilskud, idet revisorer for at blive optaget i revisorregisteret skal have gennemført en uddannelse, der har et gymnasialt adgangskrav.

Ejendomsmæglere har tilsvarende en uddannelse, der i niveau overstiger erhvervsuddannelserne .

Højere eller videregående uddannede

Det er en betingelse for at modtage befordringstilskud, at vedkommende højere uddannede ikke har haft beskæftigelse inden for sit uddannelsesområde i de sidste 5 år.

F.eks. anses en person, som er uddannet markedsøkonom og HD og ansat som butikschef i en stor supermarkedskæde, som værende i beskæftigelse inden for sit uddannelsesområde.

F.eks. anses en sygeplejerske, som er ansat som administrativ leder i kommunens ældrepleje, som værende i beskæftigelse inden for sit uddannelsesområde.

F.eks. anses en cand. merc., som er ansat som souschef hos et byggemarked, som værende i beskæftigelse inden for sit uddannelsesområde.

F. eks. vil en folkeskolelærer, som har afsluttet sin uddannelse den 1. juli 2003 og ikke endnu har haft beskæftigelse inden for sit uddannelsesområde den 1. maj 2004, ikke være omfattet af bestemmelsen. Der skal gå fulde 5 år uden beskæftigelse inden for uddannelsesområdet, før betingelserne er opfyldte.

Nærmere oplysninger om de enkelte uddannelser kan findes i DUEL – Dansk Uddannelses- og Erhvervsleksikon, som findes i bogform og i en elektronisk udgave. Bestilling kan ske ved henvendelse til Undervisningsministeriets forlag, på tlf. nr. 33 92 52 20 eller e-mail: forlag@uvm.dk.

Personkredsen

Personkredsen, som har ret til befordringstilskud er

beskæftigede lønmodtagere

selvstændige erhvervsdrivende

ledige med ret til selvvalgt uddannelse

gråzonepersoner. Ved gråzonepersoner forstås personer, som hverken er berettigede til dagpenge eller ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller som modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark.

Personer, som modtager introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, er ikke gråzonepersoner og kan derfor ikke modtage befordringstilskud, jf. § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Ad 1. Beskæftigede lønmodtagere

Beskæftiget lønmodtager

Som beskæftiget lønmodtager anses personer, som binder sig i et ansættelsesforhold, hvor der foreligger en aftale mellem en arbejdsgiver og personen om løn- og ansættelsesvilkår. Der kan være tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår eller om ansættelse på særlige vilkår efter gældende regler herom for revalidender og andre. Der er dog ikke ret til befordringstilskud, hvis personen er omfattet af reglerne i kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. også bemærkningerne neden for ad 4.

Det kræves ikke, at den ugentlige beskæftigelse skal overstige et bestemt antal arbejdstimer.

Deltidsbeskæftiget

Et deltidsbeskæftiget medlem af en arbejdsløshedskasse anses ikke for ledig i henseende til at modtage befordringstilskud.

Grønlændere og færinger

Som beskæftigede regnes også grønlændere og færinger, som er i beskæftigelse i Grønland henholdsvis på Færøerne. Befordringstilskuddet administreres og udbetales af arbejdsformidlingen i den kommune, hvor uddannelsesstedet ligger.

Fleksjob

Personer, som er beskæftiget i fleksjob, er ansat på særlige vilkår og sidestilles med beskæftigede.

Jobrotationsordning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Private og offentlige arbejdsgivere kan i forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær aftale jobrotationsordninger med arbejdsformidlingen eller kommunen, hvor ledige erstatter beskæftigede.

En ledig, som ansættes i en jobrotationsordning anses for at være beskæftiget. Vedkommende vil derfor have ret til at modtage befordringstilskud, forudsat betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte.

Hvis en ledig ansættes i en jobrotationsordning med løntilskud, er den ledige omfattet af kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I denne situation er vedkommende ikke omfattet af bekendtgørelsens regler om befordringstilskud.

Ad 2. Selvstændige erhvervsdrivende

Med hensyn til begrebet selvstændig virksomhed samt ophør hermed henvises til de regler, der gælder inden for arbejdsløshedsforsikringen.

Personer, som er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, anses som udgangspunkt for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.

Hvorvidt en medhjælpende ægtefælle har status som selvstændig erhvervsdrivende eller som beskæftiget lønmodtager afhænger af, om den medhjælpende ægtefælle er omfattet af reglerne for selvstændige erhvervsdrivende i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ej.

Ad 3. Ledige med ret til selvvalgt uddannelse

Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse er

Ledige, som er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

er fyldt 25 år, og som befinder sig inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed og efter eget valg deltager i arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, dog højst i en periode på 6 uger, eller

endnu ikke er fyldt 25 år, og som befinder sig inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed og efter eget valg deltager i arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, dog højst i en periode på 6 uger.

En ledig i dagpengeperioden, som er blevet pålagt en karantæne, er omfattet af reglerne for ledige med ret til selvvalgt uddannelse. Karantænepersonen vil derfor kunne modtage befordringstilskud m.m under deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, forudsat betingelserne for at modtage befordringstilskud i øvrigt er til stede, samt at pågældende har ret til selvvalgt uddannelse.

Ad 4. Gråzonepersoner

En person er ikke dagpengeberettiget, når vedkommende ikke har optjent dagpengeret, eller er omfattet af reglerne om overskydende timer i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. Ligeledes er dimittender i de første 4 uger efter afsluttet uddannelse ikke dagpengeberettigede. Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende, der efter § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har fået en karensperiode på 4 uger.

Andre eksempler på gråzonepersoner er efterlønsmodtagere, førtidspensionister og ledige, som ikke oppebærer kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge.

Personer, som modtager introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, er ikke gråzonepersoner og kan derfor ikke modtage befordringstilskud, jf. § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Ledig eller beskæftiget

Personer, som f.eks. afslutter et arbejdsforhold om fredagen og tilmelder sig et kursus om mandagen med start samme dag, anses for at være ledige.

I følge arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse og vejledning om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode, betragtes dog en person, som er medlem af en arbejdsløshedskasse og som starter på uddannelse i umiddelbar forlængelse af et ansættelsesforholds ophør, hvis aftale om deltagelse i uddannelse er indgået før medlemmet blev afskediget, som beskæftiget .

Eksempel: Medlemmet bliver afskediget den 30. januar 2004 til fratrædelse fredag den 27. februar 2004. Den 20. januar 2004 blev medlemmet optaget på en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse med start mandag den 1. marts 2004.

Medlemmet anses som beskæftiget den 1. marts 2004, hvor uddannelsen begyndes.

Eksempel: Medlemmet bliver afskediget den 30. januar 2004 til fratrædelse fredag den 27. februar 2004. Den 16. februar 2004 bliver vedkommende optaget på en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse med start mandag den 1. marts 2004. Medlemmet anses for at være ledig den 1. marts 2004, hvor uddannelsen begyndes.

Når en person, som er opsagt fra sin stilling eller som selv har sagt op, deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse i opsigelsesperioden, anses han/hun for at være beskæftiget , når uddannelsen ligger inden for opsigelsesperioden. D.v.s. personen starter og afslutter uddannelsen inden for opsigelsesperioden.

Eksempel: En ansat afskediges den 30. januar 2004 til fratrædelse fredag den 27. februar 2004. Den 9. februar 2004 starter personen på en 2 ugers en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der slutter fredag den 20. februar 2004.

Personen anses for beskæftiget under uddannelsen, idet uddannelsen gennemføres inden for opsigelsesperioden.

Hvis uddannelsen strækker sig ud over opsigelsesperioden, anses personen for beskæftiget , hvis et ansøgningsskema om adgang eller anmodning om optagelse på uddannelsen er indleveret og modtaget på uddannelsesstedet, før personen blev opsagt eller selv sagde op.

Eksempel: En ansat afskediges den 30. januar 2004 til fratrædelse fredag den 27. februar 2004. Den 9. februar 2004 starter personen på en 5 ugers arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der slutter fredag den 12. marts 2004. Den afskedigede afleverer sit ansøgningsskema om adgang på uddannelsesstedet tirsdag den 27. januar 2004.

Personen anses for beskæftiget under uddannelsen, idet uddannelsesstedet har modtaget ansøgningsskemaet inden personen blev opsagt.

Omvendt anses personen for ledig , når uddannelsen strækker sig ud over opsigelsesperioden og personen har indleveret ansøgning om adgang til uddannelsesstedet efter personen er opsagt eller selv har sagt op.

Eksempel: En ansat afskediges den 30. januar 2004 til fratrædelse fredag den 27. februar 2004. Den 9. februar 2004 starter personen på en 5 ugers arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der slutter fredag den 12. marts 2004. Den afskedigede afleverer sit ansøgningsskema om adgang på uddannelsesstedet torsdag den 5. februar 2004.

Personen anses for ledig under den del af uddannelsen, der ligger efter den 27. februar 2004, idet uddannelsesstedet har modtaget ansøgningsskemaet efter personen blev opsagt.

Virksomhedspraktik

Personer i virksomhedspraktik er omfattet af kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne personkreds er dog ikke ledige med ret til selvvalgt uddannelse, hvorfor den ikke er omfattet af bekendtgørelsens regler om befordringstilskud.

Skånejob

Personer, som er ansat i skånejob med løntilskud, er ansat på særlige vilkår, og sidestilles ikke med beskæftigede. Personer ansat i skånejob er omfattet af kapitel 12 om tilbud med ansættelse med løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Persongruppen er ikke ledige med ret til selvvalgt uddannelse, hvorfor den ikke er omfattet af bekendtgørelsens regler om befordringstilskud.

Under anden uddannelse

Personer på en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller et produktionsskoleforløb, hvori der indgår arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, har ikke ret til befordringstilskud m.m. efter denne bekendtgørelse, men vil eventuelt kunne modtage befordringstilskud efter reglerne om EGU og produktionsskoleforløb.

Andre personer, som er under anden uddannelse vil kunne modtage befordringstilskud efter reglerne i denne bekendtgørelse, medmindre der efter de respektive uddannelsesbekendtgørelser er ret til befordringstilskud.

Virksomhedsuddannelser

Hvis uddannelsen foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat, er der ikke ret til befordringstilskud, jf. § 21, stk. 4 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Til § 1, stk. 2

Tilskud ved daglig befordring udbetales efter gældende kilometertakster. Selv om deltageren ved forevisning af billet dokumenterer at have afholdt en større udgift, vil der ikke kunne udbetales større tilskud end det, der følger af kilometertaksten.

Kører flere sammen i samme private transportmiddel kan alle få befordringstilskud.

Til § 1, stk. 3

Der udbetales ikke befordringstilskud for et lavere antal kilometer end 24 km. pr. dag. Befordringstilskud er fra den 1. januar 2000 skattefrit.

Til § 1, stk. 4

Deltagere, som er indkvarterede, har ret til dagligt befordringstilskud ved transport frem og tilbage mellem indkvarteringsstedet og uddannelsesstedet efter kilometertaksten for andre end beskæftigede (den høje takst), hvis de dagligt har mere end 24 km. tur/retur mellem indkvarteringssted og uddannelsessted jf. § 1, stk. 2.

Til § 1, stk. 5

Ved transport frem og tilbage til indkvarteringssted får deltagerne udbetalt befordringstilskud efter kilometertilskudstaksterne i § 1, stk. 2, for den fulde afstand mellem bopæl og indkvarteringssted. Den i § 1, stk. 1, nævnte minimumsgrænse gælder ikke ved rejser til og fra indkvarteringssted.

Til § 1, stk. 6

En uddannelse er kendetegnet ved, at have en unik numerisk kode. Fortegnelse over de enkelte uddannelseskoder findes på www.uvm.dk/admin/auf/ (nederst på siden).

Tilskud til kost og logi

Til § 2, stk. 1

Hvad angår personkredsen og dennes uddannelsesniveau henvises til bemærkningerne vedrørende befordringstilskud.

Det er en betingelse for at modtage tilskud til kost, at man er indkvarteret. En deltager, som ikke er indkvarteret, kan derfor ikke modtage tilskud og skal selv betale for eventuelle måltider på uddannelsesstedet.

Deltagere har ret, men ingen pligt til indkvartering.

Hvis en deltager har over 3 timers samlet, daglig transport, vil pågældende normalt opnå ret til indkvartering. Øboere, som f.eks. på grund af manglende overfartsmuligheder, ikke har mulighed for dagligt at rejse mellem bopæl og uddannelsessted, kan normalt opnå ret til indkvartering.

Tilbyder uddannelsesstedet kost og logi, kan deltageren ikke modtage tilskud til kost og logi.

Uddannelsesstederne skal i deres informationsmateriale tydeligt angive, om uddannelsesstedet tilbyder kost og logi, eller som en service er behjælpelig med at skaffe logi.

Såfremt deltageren afslår et tilbud om kost og logi fra skolens side, betyder det, at deltageren ikke kan modtage tilskud til kost og logi. Omvendt vil deltagerens afslag på hjælp til at skaffe logi ikke betyde bortfald af tilskud.

Når uddannelsesstedet tilbyder kost og logi, kan der ikke opkræves egenbetaling af deltagerne.

Tilskud til kost og logi er ikke skattepligtigt.

III. Ophævelse

Vejledning nr. 201 af 20. december 2000 til bekendtgørelse om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser bortfalder.

Meddelelse nr. 21/96 og 29/97om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne bortfalder.

Undervisningsministeriet, den 9. februar 2004

P.M.V.

Villy Hovard Pedersen

Direktør

/Birte Groes-Petersen