Skrivelse om orientering om nye regler for beregning af hidtidig arbejdsindtægt efter lov om aktiv socialpolitik (revalideringsydelse)\nTil samtlige kommuner og amtskommuner m.fl.
Statutory Text (2 Articles)
§ 1 i den nye bekendtgørelse svarer reelt til § 1 i den nu ophævede bekendtgørelse. I bestemmelsen præciseres det dog, at den hidtidige arbejdsindtægt, der ligger til grund for nedsættelsen af revalideringsydelsen, er den årsløn, der er fastsat efter de enslydende bestemmelser i § 7 i lov om erstatningsansvar og ASL § 41.
Ad bekendtgørelsens § 2
I bekendtgørelsens § 2 bestemmes det, at hvis der ikke er fastsat en årsløn efter bekendtgørelsens § 1, skal årslønnen beregnes efter principperne i ASL § 41 .
Sammenholdes § 2 med principperne i ASL § 41, stk. 1, 1. pkt., skal årslønnen som hovedregel fastsættes ud fra revalidendens samlede arbejdsfortjeneste i forud for revalideringens påbegyndelse.
Der tages således udgangspunkt i de seneste 12 måneders arbejdsfortjeneste forud for revalideringens påbegyndelse.
I arbejdsfortjeneste indgår lønindtægter, indtægter, der erstatter løn (f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og kontanthjælp), feriepenge, arbejdsgiveradministreret pensionsordning og ATP-bidrag.
Herudover indgår m idlertidig pensionsordning , s ærlig pensionsordning, tjenestemandspension, naturalydelser og dækning af udgifter, kost og logi, værdien af fri bil og telefon m.v.
Nærmere om opgørelse af ovennævnte, herunder hvilke indtægtstyper der ikke indgår i begrebet arbejdsfortjeneste, er beskrevet i Arbejdsskadestyrelsens vejledning af 4. november 2003 om fastsættelse af årsløn.
Det bør understreges, at ydelser i forbindelse med afholdelse af barsels- og børnepasningsorlov fremover ikke kan indgå i opgørelsen af hidtidig arbejdsindtægt. Det skyldes, at disse ydelser efter Arbejdsskadestyrelsens praksis ikke betragtes som arbejdsfortjeneste.
I visse tilfælde kan det være vanskeligt at fastsætte årslønnen på baggrund af hovedreglen. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor revalidenden i pen periode forud for at revalideringens påbegyndelse har afhold barsels- eller børnepasningsorlov.
Med henvisningen i bekendtgørelsens § 2 til beregningsprincipperne i ASL § 41 åbnes der op for, at kommunerne i disse tilfælde kan fastsætte årslønnen skønsmæssigt. Skønnet foretages på baggrund af sagens samlede oplysninger, således at der fastsættes en årsløn, der giver det mest retvisende billede af revalidendens indtjeningsevne forud for revalideringens påbegyndelse.
Kommunen bør i disse tilfælde tages udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledning af 4. november 2003 om fastsættelse af årsløn.
Med venlig hilsen
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 5. december 2003
Kim Svendsen-Tune
Skrivelse om orientering om nye regler for beregning af hidtidig arbejdsindtægt efter lov om aktiv socialpolitik (revalideringsydelse)
Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl.
I. Baggrund
Med virkning fra 1. december 2003 er der trådt nye regler i kraft om fastsættelse hidtidig arbejdsindtægt ved nedsættelse af revalideringsydelse efter § 59 i lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 om aktiv socialpolitik.
De nye regler gælder for tilbud om revalidering, hvor første udbetaling finder sted den 1. december eller senere.
Efter lovens § 59, stk. 1, nedsætter kommunen revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade (ASL).
Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Efter § 59, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v.
Hidtil har de nærmere regler for opgørelse og regulering af hidtidige arbejdsindtægter været fastsat i bekendtgørelse nr. 54 af 27. januar 1998 om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v.
Denne bekendtgørelse er ophævet med virkning fra den 1. december 2003 og erstattet af bekendtgørelse nr. 920 af 20. november 2003 om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. efter § 59 i lov om aktiv socialpolitik (vedlagt).
Med den nye bekendtgørelse er der blevet bedre overensstemmelse mellem den måde, som den hidtidige arbejdsindtægt fastsættes på efter § 59 i lov om aktiv socialpolitik og reglerne om Arbejdsskadestyrelsens årslønsfastsættelse efter ASL § 41 (vedlagt).
Arbejdsskadestyrelsen har i vejledning af 4. november 2003 om fastsættelse af årsløn nærmere beskrevet anvendelsen af disse principper. Ved beregning af hidtidig arbejdsindtægt efter § 59 i lov om aktiv socialpolitik vil kommunen kunne tage udgangspunkt heri.
II. Kort om de nye regler
Ad bekendtgørelsens § 1