Cirkulæreskrivelse om faderskab og kunstig befrugtning\n(Til samtlige statsamter, herunder Københavns Overpræsidium)

Cirkulæreskrivelse om faderskab og kunstig befrugtning

(Til samtlige statsamter, herunder Københavns Overpræsidium)

Civilretsdirektoratet henstillede ved cirkulæreskrivelse af 16. januar 2003, at faderskabssager, hvor det er oplyst, at barnet er blevet til ved kunstig befrugtning (insemination), og hvor moderen enten er enlig eller har indgået registreret partnerskab med eller lever i et fast samlivsforhold med en anden kvinde, udsættes på en endelig afklaring af, hvordan sådanne sager skal behandles.

Sager, som allerede er indbragt for retten, skulle dog afsluttes i retten.

Civilretsdirektoratet er siden blevet bekendt med flere af de omhandlede sager, som er afsluttet ved retten. Alle sager drejede sig om graviditeter, der var en følge af sæddonation foretaget på StorkKlinik (tidl. Jordemoderklinikken Stork), der efter det oplyste – bortset fra lovens § 3 (krav om ægteskab eller samliv mellem mand og kvinde i et ægteskabslignende forhold) – fulgte de samme principper i lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., som er gældende for hospitaler og de lægelige fertilitetsklinikker. På baggrund af moderens forklaring lagde retten i alle sagerne til grund, at hun ikke havde haft seksuelt forhold til en mand i den periode, hvor hun blev gravid, og at barnet var blevet undfanget ved hjælp af kunstig befrugtning med donorsæd, som er købt hos en læge.

Sagerne er herefter af retterne blevet afsluttet som uoplyste under henvisning til børnelovens § 28 eller hævet i henhold til retsplejelovens § 456 k, stk. 3, nr. 4.

Det er på denne baggrund Civilretsdirektoratets opfattelse, at sager om faderskabet til et barn, som er blevet til ved kunstig befrugtning foretaget hos eksempelvis en jordemoder, efter direktoratets opfattelse kan henlægges, hvis det findes godtgjort, at befrugtningen er foretaget med sæd, der er doneret eller anvendt som beskrevet i børnelovens § 28, stk. 1, at sæden er købt gennem en læge og stammer fra samme sædbank, som hospitaler og fertilitetsklinikker benytter sig af, og at donorsæden alene er identificeret med et donornummer, ejakulatnummer eller lignende. Det er herudover en betingelse, at moderen overfor statsamtet oplyser, at hun ikke har haft seksuelt forhold til en mand i den periode, hvor hun blev gravid, og at der i øvrigt ikke er oplyst om forhold, som gør det betænkeligt at henlægge sagen.

Det skal bemærkes, at sager, som allerede er indbragt for retten, efter Civilretsdirektoratets opfattelse bør færdigbehandles af retten, jf. pkt. 7.2 i Vejledning nr. 58 af 13/6 2002 om statsamternes behandling af faderskabssager.

Civilretsdirektoratet, den 11. juni 2003

Michael Jørgensen