Legislator Case Law & Legislation
C20032032754 DK

NOA-meddelelse: Julelukning. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 13 og 14

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2003 20327 Historic

NOA-meddelelse: Julelukning. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 13 og 14

Virksomheders julelukning 2003 - fritagelse for tilmelding på AF

Det følger af § 13, nr. 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den ledige er fritaget for pligten til at tilmelde sig på AF ved ledighed som følge af en virksomheds lukning mellem jul og nytår, når der er tale om midlertidigt arbejdsophør med angivelse af genoptagelse af arbejdet på førstkommende hverdag efter julelukningen.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 14, stk. 2, at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan bestemme, at julelukning udover dagene mellem jul og nytår kan omfatte enkelte dage før jul og efter nytår.

Under henvisning til ovennævnte skal styrelsen meddele, at fritagelsen for at tilmelde sig AF på grund af ledighed som følge af en virksomheds julelukning i indeværende år også omfatter mandag den 22. og tirsdag den 23. december 2003 samt fredag den 2. januar 2004, forudsat at der tale om et midlertidigt arbejdsophør med genoptagelse af arbejdet mandag den 5. januar 2004.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 31. december 2003

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →