DK
Ferievejledning
Table of Provisions (30)
Statutory Text (30 Articles)
KAPITEL 1
FERIELOVEN OG FERIEAFTALEN KORT FORTALT
Kapitel 1
Ferieloven og ferieaftalen kort fortalt
Ferieloven
Den gældende ferielov trådte i kraft den 1. januar 2001. Loven bestemmer bl.a., at
- ferie optjenes med 2,08 dag pr. måned
- optjeningsåret er lig kalenderåret (1. januar - 31. december)
- ferieåret går fra 1. maj i det år, der følger efter optjeningsåret, til 30. april det efterfølgende år
- ferie holdes med 5 dage pr. uge
- sygdom anses for indtrådt før feriens begyndelse, hvis medarbejderen er syg ved arbejdstids begyndelse den første feriedag
- der er mulighed for at indgå kollektiv aftale om adgang til - ved individuel aftale - at overføre optjente feriedage ud over 4 uger fra ét ferieår til et andet
- krav om tilgodehavende feriegodtgørelse skal rejses over for arbejdsgiveren senest den 15. maj i det efterfølgende ferieår, og eventuel retssag, fagretslig behandling el. lign. om tilgodehavende ferie skal være iværksat senest den 10. juli samme år.
Ferieaftalen
Ferieloven giver mulighed for at fravige loven ved kollektiv aftale. Sådanne kollektive aftaler kan kun indgås af de centrale aftaleparter, dvs. Finansministeriet og centralorganisationerne, og indgår som en del af ferieaftalen.
Der kan således ikke lokalt indgås kollektive aftaler, der fraviger ferieloven/ferieaftalen.
Derimod kan der i visse tilfælde indgås individuelle aftaler. Disse individuelle fravigelsesmuligheder vedrører alene tilrettelæggelse og afholdelse af ferie. Der henvises til kapitel 4 om afholdelse af ferie og kapitel 7 om overførsel af ferie.
Særlige feriedage
Ferieaftalen indeholder reglerne om de særlige feriedage, som erstatter de tidligere særlige ferie fri dage.
Der kan ikke lokalt indgås kollektive aftaler om særlige feriedage.
De særlige feriedage følger på en række punkter de samme regler som almindelige feriedage, men der er også forskelle.
Lighedspunkter mellem særlige feriedage og almindelige feriedage
Særlige feriedage
-
optjenes i kalenderåret og afholdes i det følgende ferieår
-
kan ikke holdes under sygdom, barsel, overenskomstmæssig arbejdskonflikt mv.
-
kan efter aftale overføres til et senere ferieår.
Desuden beregnes kontant godtgørelse for særlige feriedage af samme løndele og med samme procentsats som den almindelige feriegodtgørelse på 12 ½ pct. (25 feriedage à ½ pct.), dvs. med 2 ½ pct. (5 særlige feriedage à ½ pct.) af lønnen i optjeningsåret.
Forskelle mellem særlige feriedage og almindelige feriedage
Særlige feriedage
-
optjenes kun af medarbejdere med ret til fuld løn under sygdom
-
holdes efter aftale mellem ledelsen og medarbejderen og så vidt muligt i overensstemmelse med medarbejderens ønsker (ledelsen kan således ikke ensidigt fastsætte, om og hvornår dagene skal holdes)
-
kan holdes som enkeltdage eller som brøkdele af dage
-
kan på forhånd aftales godtgjort kontant ved ferieårets udløb
-
godtgøres kontant til medarbejderen ved ferieårets udløb, medmindre der er indgået aftale om overførsel til et senere ferieår
-
godtgøres kontant til medarbejderen ved fratræden, medmindre medarbejderen og den nye arbejdsgiver aftaler, at dagene kan medtages i det nye ansættelsesforhold.
Overgangsordning
I forbindelse med indførelsen af de særlige feriedage blev der aftalt en overgangsordning for medarbejdere, som var ansat den 31. marts 2002, og som fortsat var ansat inden for ferieaftalens område 1. maj 2003.
Ordningen skulle - i forbindelse med indførelsen af det "forskudte" optjeningsprincip for de nye særlige feriedage - sikre de pågældende muligheden for også i 2002 at kunne holde særlige ferie fri dage. De pågældende optjente derfor såvel særlige ferie fri dage som særlige feriedage.
Ordningen indebærer endvidere, at tilgodehavende særlige feriefritimer pr. 1. maj 2003 skal konverteres til særlige feriedage.
Timerne skal i den forbindelse omregnes til dage, og omregningen sker - uanset hvornår de særlige feriefritimer er optjent - på baggrund af medarbejderens gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i kalenderåret 2002 .
Konverteringen kan derfor medføre, at medarbejdere, der har ændret beskæftigelsesgrad, får flere eller færre timers frihed - svarende til de regler, der gælder for almindelige feriedage.
Dette modsvares imidlertid - som for almindelige feriedage - af en tilsvarende regulering af den løn, der udbetales, når dagene holdes, jf. reglerne herom i afsnit 6.2.3.
Omregningsprincippet er illustreret i nedenstående eksempler.
Eksempel 1
En medarbejder havde i 2002 en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på 25 timer pr. uge.
Pr. 1. maj 2003 havde den pågældende 30 uafviklede særlige feriefritimer.
De 30 timer svarer i forhold til den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i 2002 til 30/25 uge = 1,2 uge = 6 særlige feriedage.
---oo0oo---
Hvis medarbejderen i ferieåret 2003/2004 afholder de 6 særlige feriedage efter overgang til fuldtidsbeskæftigelse , svarer friheden således til 6 x 7,4 timer = 44,4 timer.
Lønnen, der udbetales, når dagene holdes, beregnes imidlertid på grundlag af den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i 2002. Lønnen udgør derfor kun 25/37 af fuldtidslønnen for 6 dage = 25/37 x 6 x 7,4 timer = 30 timers løn.
Betalingen svarer således til lønnen for det antal særlige feriefritimer , den pågældende havde til gode på konverteringstidspunktet.
_____________________
1 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge.
Eksempel 1
En medarbejder var i 2002 ansat på fuld tid.
Pr. 1. maj 2003 havde den pågældende 30 uafviklede særlige ferie fri timer.
De 30 timer svarer i forhold til beskæftigelsesgraden i 2002 til 30/37 uge = 0,81 uge = 4,05 særlige feriedage.
---oo0oo---
Hvis medarbejderen i ferieåret 2003/2004 afholder de 4,05 særlige feriedage efter overgang til deltidsbeskæftigelse med 18,5 timer ugentlig (dvs. gennemsnitlig 3,7 timer pr. dag), udgør friheden således 4,05 x 3,7 timer = 15 timer.
Lønnen, der udbetales, når dagene holdes, beregnes imidlertid i forhold til beskæftigelsesgraden i 2002. Lønnen udgør derfor fuldtidslønnen for 4,05 dage = 7,4 timer x 4,05 = 30 timers løn.
Betalingen svarer således til det antal feriefritimer , den pågældende havde til gode på konverteringstidspunktet.
Overføres dagene til et senere ferieår, beregnes lønnen som beskrevet i afsnit 7.6.
Vedrørende overgangsordningen i øvrigt henvises til kapitel VI i ferieaftalen med tilhørende cirkulærebemærkninger.
___________________
1 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge.
Bilag 2
Skema til aftale om ferieoverførsel
KAPITEL 2
HVEM ER OMFATTET AF FERIEAFTALEN?
Kapitel 2
Hvem er omfattet af ferieaftalen?
Ferieaftalen gælder i staten og folkekirken samt ved selvejende institutioner.
Aftalen omfatter tjenestemænd, tjenestemandslignende ansatte samt overenskomstansatte, der er omfattet af centralorganisationernes forhandlingsret - herunder elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser.
Forsvarsministeriet og centralorganisationerne har indgået aftale af 2. juli 2002 om afholdelse af ferie for militære personelgrupper omfattet af ferielovens § 3, stk. 4. Aftalen er optaget som bilag A til ferieaftalen. Dette personel følger herefter som hidtil samtlige regler i ferieaftalen. Aftalen omfatter derimod ikke værnepligtige, kvinder ansat i forsvaret på værnepligtslignende vilkår, konstabelelever og personel af reserven, jf. ferielovens § 3, stk. 3.
Ferieaftalen indebærer, at tjenestemænd og overenskomstansatte som udgangspunkt følger samme regler. Der gælder dog fortsat enkelte særbe- stemmelser for tjenestemænd, jf. aftalens kap. IV og bemærkningerne i de enkelte kapitler i denne vejledning.
Timelønnede er i henhold til ferieaftalens § 2 alene omfattet af ferielovens regler.
Timelønnede, der har ret til fuld løn under sygdom , er dog omfattet af bestemmelserne i aftalens kapitel V om særlige feriedage.
Speciallæger og fængsels- og arresthuslæger er ligeledes omfattet af aftalens kapitel V om særlige feriedage, men følger i øvrigt feriereglerne i de respektive overenskomster, jf. ferieaftalens § 1, stk. 4.
Medarbejdere, der er ansat i henhold til aftaler/overenskomster uden for centralorganisationernes forhandlingsområde, eller som er ansat i henhold til bekendtgørelse, regulativ eller lignende, kan være omfattet af regler svarende til ferieaftalen via henvisning hertil, eller der kan være aftalt/fastsat selvstændige feriebestemmelser. Der henvises til de pågældende overenskomster, regulativer mv.
Tvivlsspørgsmål om, hvem aftalen omfatter, forelægges for aftalens parter.
Skematisk kan reglerne fremstilles som følger
Ferie-
loven
Ferieaf-
talens kap III
Ferieaf-
talens kap IV
Ferieaf-
talens kap.V
Evt. sær-
regler
Tjenestemænd 2 mv.
X
X
X
X
Øvrige månedslønnede 2
X
X
X
Timelønnede med fuld løn under sygdom
X
X
Timelønnede uden fuld løn under sygdom
X
Speciallæger mv., fængsels- og arresthuslæger
X
X
X
Ikke-tjeneste-mandsansat militært personel, ferielovens § 3, stk. 4
X
X
X
Værnepligtige, konstabler mv., ferielovens § 3, stk. 3
X
Øvrige grupper nævnt i ferielovens § 3
X
__________________
2 Der kan være særregler for personalegrupper inden for undervisningsområdet, der er omfattet af LC’s forhandlingsret.
KAPITEL 3
OPTJENING AF FERIE OG SÆRLIGE FERIEDAGE
3.1.
Optjente/ikke-optjente feriedage
3.2.
Hvor mange dage optjenes?
3.3.
Hvornår optjenes ferie?
3.3.1.
Fravær med hel eller delvis løn
3.3.2.
Tjenestefrihed uden løn
3.3.3.
Særligt om tjenestefrihed uden løn til uddannelse
3.3.4.
Tjenestefrihed til militærtjeneste
3.3.5.
Strejke og lockout
3.3.6.
Særligt om elever med uddannelsesaftale efter lov om
erhvervsuddannelser
3.3.7.
Særligt om tjenestemænd mv.
3.4.
Særlige feriedage
3.4.1.
Hvor mange særlige feriedage optjenes?
3.4.2.
Hvornår optjenes særlige feriedage?
Kapitel 3
Optjening af ferie og særlige feriedage
Reglerne om optjening af ferie behandles i afsnittene 3.1 - 3.3.
I slutningen af hvert afsnit er det angivet, om reglerne for særlige feriedage svarer til eller er forskellige fra reglerne om ferie. I afsnit 3.4. opsummeres reglerne om optjening af særlige feriedage.
3.1. Optjente/ikke-optjente feriedage
Ferie kan bestå af optjente feriedage, ikke-optjente feriedage eller en kombination heraf.
Når der holdes optjent ferie, udbetales enten feriegodtgørelse eller løn + særlig feriegodtgørelse. Der henvises til kapitel 6.
Når der holdes ikke-optjent ferie, sker det for medarbejderens egen regning, og den pågældende skal derfor trækkes i løn under ferien, jf. afsnit 6.5.
Særlige feriedage findes alene i form af optjente dage, jf. afsnit 3.4.
3.2. Hvor mange dage optjenes?
Der optjenes 2,08 3 dags ferie for hver måneds ansættelse i optjeningsåret , der er lig kalenderåret. Det svarer til 25 dages ferie om året.
Ved ansættelse i dele af en måned optjenes 0,07 3 dags ferie pr. kalenderdag, dog højst 2,08 3 dag pr. måned i samme ansættelsesforhold.
Ferie optjenes uafhængigt af beskæftigelsesgraden.
__________________________
3 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge. For medarbejdere med anden arbejdstidstilrettelæggelse, se kapitel 9.
Der optjenes 0,42 4 særlig feriedag for hver måneds ansættelse i optjeningsåret. Det svarer til 5 særlige feriedage om året.
Ved ansættelse i dele af en måned sker forholdsmæssig optjening, jf. afsnit 3.4.1.
Særlige feriedage optjenes uafhængigt af beskæftigelsesgraden.
3.3. Hvornår optjenes ferie?
Som hovedregel optjenes der ferie, når en medarbejder er i beskæftigelse.
Ferie optjenes dog også i visse fraværssituationer , jf. afsnit 3.3.1 - 3.3.5.
3.3.1. Fravær med hel eller delvis løn
Under fravær med hel eller delvis løn optjenes fuld ferie.
Det betyder, at der optjenes normal ferie under fravær på grund af f.eks.
- sygdom
- barsels- og adoptionsorlov med løn
- ferie med løn, herunder særlige feriedage
- særlige feriefridage
- uddannelsesorlov med hel eller delvis løn
- omsorgsdage
- barns 1. sygedag
- suspension i henhold til tjenestemandslovens § 19
- fritstilling.
Der optjenes også særlige feriedage i disse situationer.
3.3.2. Tjenestefrihed uden løn
Under tjenestefrihed uden løn optjenes ferie i de første 6 måneder af en fraværsperiode - uanset formålet med fraværet. Det er dog en forudsætning,
- at medarbejderen genindtræder i tjenesten inden udløbet af det ferieår, hvori ferien skal være holdt, og
- at ferien holdes inden udløbet af det pågældende ferieår - medmindre ferien udsættes i henhold til andre bestemmelser i ferieaftalen, jf. kapitel 5 og 7 (feriehindringer og overførsel af ferie).
____________________________
4 I kalenderåret 2002 optjenes 0,335 særlig feriedag for hver måneds ansættelse – svarende til 4 dage pr. år.
I modsat fald bortfalder dagene. Om betydningen heraf - særligt i forbindelse med fratræden - henvises til afsnit 8.2.1.
Vedrørende fradrag af eventuel feriegodtgørelse optjent hos anden arbejdsgiver under tjenestefriheden henvises til afsnit 6.2.4.
Under børnepasningsorlov optjenes ferie efter de almindelige regler om optjening under tjenestefrihed uden løn.
Hvis en aftalt børnepasningsorlov ligger i direkte forlængelse af den orlov, som medarbejderen efter børnepasningsorlovsloven har ret til, betragtes orloven som én samlet tjenestefrihedsperiode. Det indebærer, at ferie kun optjenes i de første 6 måneder.
To tjenestefrihedsperioder, der ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden, betragtes som én samlet tjenestefrihedsperiode - også selv om der afholdes ferie imellem de to perioder.
Barsels- og adoptionsorlovsperioder, hvor der ikke ydes løn, sidestilles med tjenestefrihed uden løn. Det gælder, uanset om medarbejderen modtager barselsdagpenge.
Eksempel
En medarbejder holder børnepasningsorlov fra 1. december 2002 til 31. maj 2003 (6 måneder) og får yderligere 2 måneders tjenestefrihed uden løn. Genindtræden sker 1. august 2003.
Den pågældende optjener ferie i de første 6 måneder. Den ferie, der er optjent fra 1. til 31. december 2002, skal holdes i løbet af ferieåret 2003/2004, dvs. inden udgangen af april 2004.
Den ferie, der er optjent fra 1. januar til 31. maj 2003, skal holdes i ferieåret 2004/2005, dvs. inden udgangen af april 2005.
Eksempel
En medarbejder har tjenestefrihed uden løn fra 1. september 2003 til 28. februar 2005 (1 år og 6 måneder). I perioden fra 1. september 2003 til 29. februar 2004, dvs. de første 6 måneder, optjenes ferie.
Den ferie, der er optjent fra 1. september til 31. december 2003, skal holdes i løbet af marts og april 2005 for ikke at gå tabt, mens ferie optjent i januar og februar 2004 skal være holdt inden udgangen af april 2006.
Når der optjenes ferie under tjenestefrihed uden løn, optjenes der også særlige feriedage .
3.3.3. Særligt om tjenestefrihed uden løn til uddannelse
Under tjenestefrihed uden løn, hvor medarbejderen gennemgår en uddannelse, kan der optjenes ferie i hele perioden (dvs. også ud over 6 mdr.), hvis
- der er tale om en sammenhængende tjenestefrihedsperiode
- af højst et års varighed, og
- uddannelsen efter ledelsens vurdering er af betydning for medarbejderens beskæftigelse.
Er disse forudsætninger ikke opfyldt, optjener medarbejderen kun ferie i de første 6 måneder, jf. afsnit 3.3.2.
Eksempel
En medarbejder har tjenestefrihed uden løn i perioden fra 1. januar til 30. november 2003 til deltagelse i en uddannelse, som ikke er af betydning for den pågældendes beskæftigelse.
Uddannelsesinstitutionen holder lukket i august og september måned. Hvis ledelsen accepterer, at medarbejderen genoptager arbejdet i den periode, vil der være tale om to separate tjenestefrihedsperioder, som hver for sig berettiger til optjening af ferie i de første 6 måneder. Dvs. at der optjenes ferie i tjenestefrihedsperioderne 1. januar - 30. juni og 1. oktober - 30. november 2003.
Accepterer ledelsen ikke, at arbejdet genoptages i august og september, optjenes alene ferie i perioden 1. januar til 30. juni 2003.
Optjening af særlige feriedage følger samme regler.
3.3.4. Tjenestefrihed til militærtjeneste
Under fravær som følge af militærtjeneste optjenes ferie, hvis fraværet er af højst en måneds varighed.
Normalt vil sådan tjenestefrihed være dækket af den generelle regel om optjening af ferie under de første 6 måneders tjenestefrihed uden løn, jf. afsnit 3.3.2, men bestemmelsen har selvstændig betydning, hvis militærtjenesten ligger i direkte tilknytning til en tjenestefrihedsperiode uden løn på 6 måneder eller derover.
Optjening af særlige feriedage følger samme regler.
3.3.5. Strejke og lockout
Der optjenes ikke ferie i perioder, hvor medarbejderen deltager i en overenskomstmæssig strejke eller lockout.
Under en overenskomststridig strejke optjenes der heller ikke ferie. Det gør der derimod under en overenskomststridig lockout.
Optjening af særlige feriedage følger samme regler.
3.3.6. Særligt om elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser
En elev, som ansættes inden 1. juli i et ferieår , har ret til betalt ferie i 25 3 dage i det aktuelle ferieår.
Sker ansættelsen 1. juli eller senere , har eleven ikke ret til betalt ferie i det aktuelle ferieår. Holder institutionen ferielukket inden for perioden fra 1. oktober til 30. april - f.eks. mellem jul og nytår - har eleven dog ret til betalt ferie i indtil 5 dage.
Eventuel yderligere ferie i det pågældende ferieår holdes for elevens egen regning. Det samme gælder under eventuel virksomhedslukning i perioden 1. juli til 30. september.
_________________________
3 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge. For medarbejdere med anden arbejdstidstilrettelæggelse, se kapitel 9.
I det første og andet hele ferieår , efter at ansættelsesforholdet er begyndt, har eleven altid ret til fuld betalt ferie, dvs. 25 3 dage pr. år.
Om størrelsen af betalingen, herunder fradrag af eventuel feriegodtgørelse optjent hos en tidligere arbejdsgiver, henvises til afsnit 6.6.
Eksempel
En elev ansættes 1. maj 2003.
Den pågældende har ret til 25 dages betalt ferie såvel i ferieåret 2003/2004 som i de følgende ferieår.
Eksempel
En elev ansættes 1. august 2003. Institutionen har ferielukket de 3 første uger i september 2003.
Eleven har ikke ret til betalt ferie i ferieåret 2003/2004, men har ret til 25 dages betalt ferie i hvert af de følgende ferieår.
Hvis institutionen i stedet har ferielukket en uge i oktober 2003, har eleven krav på 5 dages betalt ferie i ferieåret 2003/2004 samt 25 dages betalt ferie i hvert af de følgende ferieår.
Der gælder ingen særregler for elever for så vidt angår særlige feriedage. Det betyder, at eleven kun har ret til de særlige feriedage, der er optjent, jf. afsnit 3.4.2.
_________________________________
3 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge. For medarbejdere med anden arbejdstidstilrettelæggelse, se kapitel 9.
3.3.7. Særligt om tjenestemænd mv.
a. Tjenestemænd (eller tjenestemandslignende ansatte med tjenestemandspensionsret), der på grund af sygdom afskediges med aktuel pension efter tjenestemandspensionslovens kap. 2 (eller tilsvarende bestemmelser i et pensionsregulativ), optjener ikke ret til betalt ferie i en eventuel sygeperiode umiddelbart forud for afskedigelsen.
b. Tjenestemænd, der er afskediget med rådighedsløn , optjener ikke ferie i rå-dighedslønsperioden, da de ikke længere er ansat.
c. For tjenestemænd eller tjenestemandslignende ansatte, der er afskediget med rådighedsløn eller med svagelighedspension, og som genindtræder i tjenesten , gælder følgende særregel
En tjenestemand har ret til fuld ferie med løn i det ferieår, der følger efter det ferieår, hvor pågældende er genindtrådt i tjenesten.
Sker genindtræden i perioden fra 1. maj til 31. december, har tjenestemanden derudover i det løbende ferieår ret til ferie med løn i 2,08 3 dag for hver fulde måned, der resterer af kalenderåret på genindtrædelsestidspunktet.
Eksempel
En tjenestemand på rådighedsløn genindtræder 1. december 2003.
Den pågældende har ret til at afholde 2,08 dags ferie med løn inden 1. maj 2004 og 5 ugers ferie med løn i ferieåret 2004/2005.
Eksempel
En tjenestemand på rådighedsløn genindtræder 1. februar 2004.
Den pågældende har ret til 5 ugers ferie med løn i ferieåret 2004/2005.
_____________________________
3 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge. For medarbejdere med anden arbejdstidstilrettelæggelse, se kapitel 9.
Har tjenestemanden haft lønnet beskæftigelse i rådighedslønsperioden, fradrages feriegodtgørelsen for den pågældende periode i lønnen under ferie. Der kan dog maksimalt fradrages et beløb svarende til lønnen.
De under a) - c) nævnte særregler gælder ikke for særlige feriedage .
3.4. Særlige feriedage
3.4.1. Hvor mange særlige feriedage optjenes?
Der optjenes 0,42 særlig feriedag pr. måneds ansættelse - svarende til 5 dage pr. år 4 .
Også deltidsbeskæftigede optjener 0,42 særlig feriedag pr. måned.
For ansættelsesperioder af under 1 måneds varighed sker optjeningen i forhold til antallet af dage, den pågældende har været ansat i den aktuelle måned. Ansættes en person f.eks. den 10. oktober 2003, optjener vedkommende 22/31 af 0,42 særlig feriedag i oktober måned. Sker ansættelsen den 10. november 2003, optjenes tilsvarende 21/30 af 0,42 særlig feriedag i ansættelsesmåneden.
3.4.2. Hvornår optjenes særlige feriedage?
Særlige feriedage optjenes efter samme regler som almindelige feriedage. Det betyder først og fremmest, at særlige feriedage optjenes, når en medarbejder er i beskæftigelse.
Endvidere optjenes særlige feriedage - ligesom almindelige feriedage - i visse fraværssituationer, jf. afsnittene 3.3.1. - 3.3.5.
Børnepasningsorlov og ulønnet forældreorlov sidestilles med tjenestefrihed uden løn, og optjening af særlige feriedage sker derfor efter de regler, der gælder herom, jf. afsnit 3.3.2.
Særligt om tjenestemænd og elever
Der gælder ingen særregler for tjenestemænd og elever i relation til optjening af særlige feriedage.
__________________________
4 I kalenderåret 2002 optjenes 0,335 særlig feriedag for hver måneds ansættelse – svarende til 4 dage pr. år.
Det betyder, at tjenestemænd optjener ret til særlige feriedage indtil afskedstidspunktet uanset eventuelt sygefravær forud for afskedigelse med egenpension.
Tilsvarende har tjenestemænd , der genindtræder efter afskedigelse med ventepenge eller rådighedsløn eller efter afsked på grund af sygdom, jf. afsnit 3.3.7.c., kun ret til de særlige feriedage, de optjener/har optjent efter de almindelige regler.
Det samme gælder for elever med en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser. De har derfor også kun ret til særlige feriedage i det omfang, dagene er optjent. De bestemmelser, der er omtalt i afsnit 3.3.6., gælder således ikke for særlige feriedage.
Bilag 4
Bekendtgørelse om ferie og ændringsbekendtgørelse
KAPITEL 4
AFHOLDELSE AF FERIE OG SÆRLIGE FERIEDAGE
4.1.
Generelt
4.2.
Regler for feriens placering
4.3.
Hvordan fastlægges ferietidspunktet?
4.3.1.
Særligt om virksomhedslukning
4.3.2.
Særligt om tjenestemænd
4.4.
Hvornår fastlægges ferien?
4.4.1.
Særligt om ikke-optjent ferie
4.4.2.
Særligt om feriehindringer
4.5.
Hvornår begynder og slutter ferien?
4.6.
Ændring af fastlagt ferie
4.7.
Særlige feriedage
4.7.1.
Fastlæggelse af afholdelsestidspunkt
4.7.2.
Hvordan kan de afvikles?
4.7.3.
Kan regler om afvikling fastsættes ved lokalaftale?
Kapitel 4
Afholdelse af ferie og særlige feriedage
Reglerne om afholdelse af ferie behandles i afsnittene 4.1. - 4.6.
I slutningen af hvert afsnit er det angivet, om reglerne for særlige feriedage svarer til eller er forskellige fra reglerne om ferie. I afsnit 4.7. opsummeres reglerne om afholdelse af særlige feriedage.
4.1. Generelt
Optjent ferie holdes før ikke-optjent ferie, og ferien holdes i øvrigt i den rækkefølge, den er optjent.
For særlige feriedage er optjeningstidspunktet uden betydning.
4.2. Regler for feriens placering
Udgangspunktet er, at optjent ferie skal holdes i det ferieår (perioden fra 1. maj til 30. april), der følger efter optjeningsåret. Det betyder, at ferie optjent i kalenderåret 2002 skal holdes i perioden 1. maj 2003 - 30. april 2004.
Medarbejderen har krav på at holde 15 3 dages (3 ugers) samlet ferie i ferieperioden (1. maj - 30. september). Denne ferie kaldes hovedferien .
De resterende 2 ugers ferie ( "øvrig ferie" eller "restferie" ) kan gives på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af ferieåret - også før hovedferien. Restferien skal som udgangspunkt gives i sammenhængende perioder på mindst 5 3 dage, men kan opdeles yderligere, hvis hensynet til institutionens drift gør det nødvendigt.
_____________________
3 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge. For medarbejdere med anden arbejdstidstilrettelæggelse, se kapitel 9.
Ferieloven giver imidlertid visse muligheder for at aftale en anden ferietilrettelæggelse. Ledelsen og den enkelte medarbejder kan således aftale, f.eks.
- at hovedferien placeres uden for ferieperioden
- at hovedferien deles, dog skal minimum 10 1 dage gives i sammenhæng
- at den resterende del af hovedferien holdes som enkeltdage
- at restferien deles i mere end 2 dele, herunder holdes som enkeltdage.
Hvis der ikke indgås sådanne individuelle aftaler, gælder lovens hovedregel, jf. ovenfor.
Også særlige feriedage skal som udgangspunkt holdes i det ferieår, der følger efter optjeningsåret. I øvrigt henvises til afsnit 4.7.
4.3. Hvordan fastlægges ferietidspunktet?
Ferie fastlægges som udgangspunkt efter forhandling mellem ledelsen og den enkelte medarbejder inden for de rammer, der eventuelt måtte være fastlagt i samarbejdsudvalget. Ledelsen skal i videst muligt omfang - under hensyntagen til institutionens drift - imødekomme medarbejderens ønsker, herunder ønsker om placering af hovedferien i egne børns skoleferie.
Det er ledelsen, der træffer den endelige afgørelse om feriens placering.
Ferien holdes med 5 dage om ugen, således at eventuelle arbejdsfri dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal, og ferien holdes i øvrigt på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.
Hensynet til institutionens drift eller den omstændighed, at den ønskede placering af ferien ikke afspejler den måde, hvorpå arbejdet normalt er tilrettelagt, kan således være årsag til, at ledelsen ikke imødekommer medarbejderens ønsker.
_____________________
1 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge.
I praksis vil tilrettelæggelse af ferien ofte ske uden formel individuel forhandling. Ledelsen vil i god tid inden ferieåret orientere sig om medarbejdernes ferieønsker, f.eks. via en ferieliste, og kun i det omfang, ferieønsker ikke kan imødekommes, vil der blive tale om en egentlig forhandling.
Reglerne gælder for såvel optjent som ikke-optjent ferie, jf. afsnit 4.4.1.
For særlige feriedage gælder andre regler, jf. afsnit 4.7.
4.3.1. Særligt om virksomhedslukning
Hvis det af hensyn til driften er hensigtsmæssigt, at institutionen lukkes i en periode, og at ferien derfor lægges på et bestemt tidspunkt for samtlige medarbejdere, er ledelsen ikke forpligtet til at forhandle ferieplaceringen med hver enkelt medarbejder, men det vil være naturligt, at spørgsmålet drøftes i samarbejdsudvalget.
På undervisningsområdet, hvor en institution holder lukket i mere end 5 uger, anses ferien for placeret med 5 uger regnet fra og med mandag i den uge, der omfatter den 1. juli, hvis der ikke træffes anden bestemmelse i institutionen.
Det kan ikke pålægges en medarbejder at holde særlige feriedage under virksomhedslukning.
4.3.2. Særligt om tjenestemænd
a. For tjenestemænd er det fastsat i aftalen, at ledelsen kan bestemme, at hovedferien helt eller delvis placeres uden for ferieperioden , hvis tjenstlige forhold gør det nødvendigt 5 .
Som kompensation herfor får den pågældende 1,8 3 times betalt frihed for hver dags hovedferie, der placeres uden for ferieperioden.
Kompensationsfriheden kan ikke konverteres til kontant godtgørelse under ansættelsen.
Fratræder tjenestemanden, skal eventuelle tilgodehavende timer honoreres som over-/merarbejde.
Særreglen har ingen betydning i relation til særlige feriedage .
__________________
5 Om ledelsens mulighed for at udskyde ferien til det følgende ferieår henvises til afsnit 7.8.
3 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge. For medarbejdere med anden arbejdstidstilrettelæggelse, se kapitel 9.
b. Under disciplinær suspension kan ledelsen pålægge tjenestemanden at holde afviklingsmoden ferie. De almindelige regler om varsling af ferie, jf. afsnit 4.4., finder ikke anvendelse i denne situation.
Det er imidlertid en betingelse, at ledelsen tydeligt tilkendegiver over for tjenestemanden, hvornår ferien holdes, da den pågældende i denne periode ikke skal stå til rådighed for tjenstligt forhør mv. Desuden skal der i ferien ydes sædvanlig løn i stedet for suspensionslønnen.
Det kan ikke pålægges en tjenestemand at holde særlige feriedage under disciplinær suspension.
c. Tjenestemænd, der er afskediget med rådighedsløn , holder optjent ferie med feriegodtgørelse. Der foretages ikke fradrag i rådighedslønnen, når ferien holdes.
De særlige feriedage er afregnet kontant ved fratrædelsen.
4.4. Hvornår fastlægges ferien?
Ferien skal tilrettelægges så tidligt som muligt. Ledelsen skal senest 3 måneder, inden hovedferien begynder, give medarbejderen meddelelse om ferietidspunktet. For restferie er varslet 1 måned.
En medarbejder, der f.eks. skal holde hovedferie fra 12. juni, skal således have meddelelse herom senest den 11. marts.
For at der ikke skal opstå tvivl om, hvorvidt ferien er varslet rettidigt, eller hvornår ferien skal holdes, er det hensigtsmæssigt, at meddelelsen gives skriftligt, f.eks. i form af en godkendt ferieliste, men meddelelsen kan gives mundtligt.
Ved individuel aftale mellem ledelse og medarbejder kan der træffes aftale om andre varsler. Aftalen kan gælde generelt for kommende ferier eller kan vedrøre en konkret ferie. Der er hverken i loven eller ferieaftalen fastsat begrænsninger.
Der er ikke fastsat bestemmelser om, hvornår en medarbejder skal meddele ledelsen, at den pågældende vil holde en særlig feriedag . Efter ferieaftalen skal det blot ske så tidligt som muligt. Jo tidligere medarbejderen giver ledelsen besked, jo større er muligheden for, at afholdelsen kan forenes med arbejdet.
4.4.1. Særligt om ikke-optjent ferie
En medarbejder har altid krav på at holde 25 3 dages ferie om året - også selv om den pågældende ikke har optjent ret til ferie. Hvis medarbejderen ikke har optjent ret til ferie, kan ledelsen dog ikke pålægge den pågældende at holde ferie (bortset fra de særlige regler, der gælder om virksomhedslukning, jf. ferielovens § 17).
Ledelsen bør derfor i forbindelse med ansættelsen afklare, om medarbejderen har en uudnyttet ret til ikke-optjent ferie, og i bekræftende fald, om den pågældende ønsker at holde disse feriedage, da de almindelige varslingsregler principielt også gælder for ikke-optjent ferie.
Medarbejderen kan ikke generelt fraskrive sig retten til at holde ikke-optjent ferie, men hvis den pågældende i forbindelse med arbejdsgiverens ferieplanlægning klart tilkendegiver, at retten til den ikke-optjente ferie ikke ønskes udnyttet, er tilkendegivelsen som udgangspunkt bindende. Ledelsen og medarbejderen kan dog altid efterfølgende aftale andet.
Har ledelsen ikke på forhånd afklaret ferieforholdene med medarbejderen, vil denne have krav på friheden, også selv om vedkommende først meget sent i ferieperioden eller ferieåret gør kravet gældende.
Ikke-optjente særlige feriedage findes ikke. Medarbejderen har kun ret til at holde særlige feriedage, hvis de er optjent i det aktuelle arbejdsforhold eller efter aftale er overført fra et tidligere ansættelsesforhold, jf. afsnit 8.4.1.
________________________
3 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge. For medarbejdere med anden arbejdstidstilrettelæggelse, se kapitel 9.
4.4.2. Særligt om feriehindringer
Hvis en varslet ferie ikke har kunnet holdes på grund af en feriehindring, jf. kapitel 5, skal erstatningsferien som udgangspunkt varsles med de sædvanlige varsler.
Der gælder dog særlige regler, hvis årsagen til den manglende ferieafholdelse har været sygdom eller overenskomstmæssig konflikt.
Vedrørende sygdom henvises til afsnit 5.2.
For så vidt angår overenskomstmæssig strejke eller lockout henvises til feriebekendtgørelsens § 14, hvor der er fastsat særlige regler om varsling og placering af erstatningsferie.
Erstatningsdage for særlige feriedage , der bortfalder på grund af en feriehindring, behandles efter de almindelige regler, jf. afsnit 4.7.1.
4.5. Hvornår begynder og slutter ferien?
Det er udtrykkeligt fastsat i ferieloven, at ferien starter ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. Der er ikke dermed tilsigtet nogen ændring i forhold til hidtil gældende praksis for sammenhængen mellem arbejds- og ferietilrettelæggelsen, herunder at hele ferieuger normalt gives i tilknytning til arbejdsfri dage.
Også særlige feriedage starter ved arbejdstids begyndelse og slutter ved arbejdstids ophør den/de pågældende dag(e).
4.6. Ændring af fastlagt ferie
Når ferien er fastlagt, kan ferietidspunktet som udgangspunkt ikke ændres - hverken af ledelsen eller medarbejderen.
Ledelsen kan dog - hvis ganske særlige omstændigheder gør det nødvendigt - omlægge en allerede planlagt eller påbegyndt ferie.
Det betyder, at en medarbejders ferie kun kan omlægges, hvis
- der er tale om væsentlige driftsmæssige hensyn
- den opståede situation har været upåregnelig/uforudsigelig for ledelsen
- det er nødvendigt , at ferien ændres for netop denne medarbejder.
Der skal således være tale om force majeure-lignende situationer. Det vil normalt ikke være tilstrækkeligt, at der f.eks. er sygdom blandt de tilbageværende medarbejdere.
Sker omlægningen med kortere varsel end de sædvanlige 3 måneder for hovedferie og 1 måned for restferie, og før den planlagte ferie er påbegyndt, får medarbejderen 1,8 3 times betalt frihed for hver feriedag, der omlægges 6 .
Sker omlægningen, efter at ferien er påbegyndt, udgør kompensationen 3,6 3 timers betalt frihed for hver feriedag, der omlægges6.
Medfører omlægningen udgifter for medarbejderen (f.eks. afbestilling af rejse, feriebolig eller lignende), skal ledelsen holde den pågældende skadesløs efter almindelige erstatningsretlige principper.
Særlige feriedage kan omlægges under samme betingelser og på samme vilkår som almindelige feriedage (restferie).
4.7. Særlige feriedage
Udgangspunktet er, at særlige feriedage holdes som almindelige feriedage. Det betyder, at særlige feriedage holdes i det ferieår, der følger efter optjeningsåret, og at særlige feriedage ikke kan holdes, hvis der foreligger feriehindringer, jf. kapitel 5.
På nogle punkter afviger reglerne dog fra de almindelige ferieregler.
4.7.1. Fastlæggelse af afholdelsestidspunkt
Tidspunktet for afholdelse af særlige feriedage skal aftales mellem ledelsen og den enkelte medarbejder. Ledelsen kan således ikke pålægge medarbejderen at holde særlige feriedage.
_______________________
3 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge. For medarbejdere med anden arbejdstidstilrettelæggelse, se kapitel 9.
6 Er der tale om en tjenestemand, og indebærer omlægningen, at ferien samtidig udskydes til det følgende ferieår, ydes kompensation for så vel omlægning som udskydelse af ferien, jf. afsnit 7.8.
Medarbejderens ønske om placering af særlige feriedage skal så vidt muligt imødekommes. Det er dog en forudsætning, at afholdelsen er forenelig med arbejdet. Det er endvidere en betingelse, at placeringen af dagene - set under ét - ikke afviger væsentligt fra den måde, hvorpå arbejdet normalt er tilrettelagt.
Det betyder, at ledelsen for medarbejdere med skiftende arbejdstider kan kræve, at dagene placeres på en sådan måde, at den samlede frihed dækker en repræsentativ blanding af kortere og længere arbejdsdage, eventuelle arbejdsfri dage, dag-, aften-, natte- og weekendtjenester samt eventuelle rådighedsvagter - svarende til en normal vagtplan. F.eks. kan ledelsen modsætte sig, at en ansat med regelmæssigt forekommende søndagsarbejde udelukkende lægger sine særlige feriedage på søndage. Tilsvarende kan ledelsen modsætte sig, at de særlige feriedage alene placeres på lange arbejdsdage, hvis medarbejderen har meget varierende daglige arbejdstider.
Medarbejderen skal så tidligt som muligt meddele ledelsen, hvornår en særlig feriedag ønskes holdt. Der er ikke fastsat en bestemt varslingsfrist, men jo tidligere varslet gives, des større er mulighederne for, at ønsket kan forenes med arbejdet.
4.7.2. Hvordan kan de afvikles?
Særlige feriedage kan holdes samlet, enkeltvis og som brøkdele af dage.
En medarbejder kan desuden vælge helt at lade være med at holde dagene.
Medarbejderen kan således forud for ferieåret eller i løbet af dette aftale med ledelsen, at dagene ikke holdes, men godtgøres kontant ved ferieårets udløb. En sådan aftale kan kun ændres, hvis der er enighed herom.
Medarbejderen kan også blot undlade at holde dagene. I så tilfælde godtgøres de ligeledes kontant ved ferieårets udløb, hvis der ikke indgås aftale om overførsel til et senere ferieår, jf. afsnit 7.9.
4.7.3. Kan regler om afvikling fastsættes ved lokalaftale?
Afviklingen af særlige feriedage fastlægges som nævnt ved individuel aftale mellem ledelsen og den enkelte medarbejder.
Der kan derfor ikke indgås kollektive aftaler mellem ledelsen og den/de pågældende tillidsrepræsentant(er) om afvikling eller placering af de særlige feriedage.
Der kan således ikke indgås lokalaftale om, f.eks.
- at særlige feriedage for en medarbejdergruppe så vidt muligt skal holdes og kun undtagelsesvis godtgøres kontant,
- at dagene holdes på bestemte tidspunkter (eksempelvis mellem jul og nytår), eller
- at særlige feriedage ikke må holdes, men skal godtgøres kontant.
Bilag 5
Vejledning om ferie
Stikordsregister til ferievejledningen
Tallene henviser til kapitler og afsnit
Adoptionsorlov
- feriehindring, 5.1.1.
- optjening af ferie, 3.3.1., 3.3.2.
- optjening af særlige feriedage, 3.4.2.
Afholdelse af ferie, 4.
- børnepasningsorlov, 5.1.2.
- disciplinær suspension, 4.3.2.
- fastlæggelse af ferietidspunkt, 4.3
- ferieperioden, 4.2.
- ferieåret, 4.2.
- fritstillingsperiode, 8.1.3.
- hovedferie, 4.2.
- ikke-optjent ferie, 3.1., 4.1., 4.4.1.
- opsigelsesperiode, 8.1.
- optjent ferie, 3.1., 4.1., 9.
- overført ferie, 7.4.
- restferie, 4.2.
- tjenestefrihed uden løn, 5.1.2.
- tjenestemænd, 4.3.2.
- turnustjeneste, 9.1., 9.4.
- virksomhedslukning, 4.3.1.
Arbejdsfri dage, 4.3., 4.7.1.,9.2., 9.4.
Arbejdskonflikt
- feriehindring, 5.1.1.
- optjening af ferie, 3.3.5.
- optjening af særlige
feriedage, 3.4.2.
- varsling af erstatningsferie, 4.4.2.
Barns 1. sygedag
- optjening af ferie, 3.3.1.
- optjening af særlige
feriedage, 3.4.2.
Barselsorlov
- feriehindring, 5.1.1.
- optjening af ferie, 3.3.1., 3.3.2.
- optjening af særlige
feriedage, 3.4.2.
Børnepasningsorlov
- feriehindring, 5.1.2.
- optjening af ferie, 3.3.2.
- optjening af særlige
feriedage, 3.4.2.
Deltidsansatte
- optjening af ferie, 3.2.
- optjening af særlige
feriedage, 3.4.1.
- over-/merarbejde, 6.1., 6.2.2.
Disciplinær suspension
- afholdelse af ferie, 4.3.2.
- optjening af ferie, 3.3.1.
Dødsfald, 8.2.2.
Efterløn, 8.2.2.
Elever
- betalt ferie, 3.3.6., 6.6.
- ferieret, 3.3.6.
- fratræden, 8.2.4.
- løn under ferie, 6.6.
- optjent ferie, 6.6.
- særlige feriedage, 3.4.2., 6.6.
- virksomhedslukning, 3.3.6.
Erstatningsfrihed
- arbejdskonflikt, 4.4.2.
- generelt, 4.4.2.
- sygdom, 5.2.1.
- særlige feriedage, 4.4.2., 5.3.
- varsel, 4.4.2.
Fastlæggelse af ferietidspunkt
- disciplinær suspension, 4.2.2.
- fritstillingsperiode, 8.1.3.
- hovedferie, 4.2., 4.3.2., 4.4.
- ikke-optjent ferie, 4.4.1.
- opsigelsesperiode, 8.1.
- restferie, 4.2, 4.4.
- tjenestemænd, 4.3.2.
- varsler, 4.4.
- virksomhedslukning, 4.3.1.
- ændring, 4.6.
Feriegodtgørelse
- beregning af, 8.2.1.
- deltidsbeskæftigedes merarbejde, 6.2.2.
- elever, 6.6.
- fratræden, 8.2.
- overført ferie, 7.6.
- særlig feriegodtgørelse, 6.3.
- 12 pct., 6.4.
- udbetaling, 8.2.2., 8.2.3.
Feriehindring, 5.
- adoptionsorlov, 5.1.1
- arbejdskonflikt, 5.1.1.
- barselsorlov, 5.1.1.
- børnepasningsorlov, 5.1.2.
- erstatningsferie, 4.4.2., 5.2.1.
- feriepenge, 5.1.3., 5.1.4.
- forældreorlov, 5.1.1.
- fædreorlov, 5.1.1.
- hovedferie, 5.1.3., 5.1.4.
- lockout, 4.3.2.,
- overførsel af ferie, 5.1.3 ., 7.1.
- restferie, 5.1.4.
- strejke, 4.3.2.,
- sygdom, 5.1.1., 5.2.
- udlandet, tjeneste i, 5.1.1.
FerieKonto, 6.4., 8.2.1.
- indbetaling til, 6.4.
- overført ferie, meddelelse om ,7.2.
- særlige feriedage, 7.2.
Feriepenge
- feriehindring, 5.1.4.
- fratræden, 8.2.1.
- overført ferie, 8.2.1.
Ferieperioden, 4.2.
- placering af overført ferie, 7.5.
- tjenestemænd, 4.3.2.
Feriestart og -slut, 4.5.
Ferietillæg, 6.1., 6.3.
Ferieår, 4.2.
Fleksibel efterløn, 8.2.2.
Force majeure, 4.6.
Fratræden, 8.
- alder, 8.2.2.
- betaling, 8.2.
- efterløn, 8.2.2.
- elever, 8.2.4.
- feriegodtgørelse, 8.2.1.
- fleksibel efterløn, 8.2.2.
- overført ferie, 8.2.1.
- rådighedsløn, med, 8.2.2.
- 6-dages uge, 9.5.
- sygdom, 8.2.2.
- særlige feriedage, godtgørelse for, 8.4.
- til anden ansættelse, 8.2.1.
- til ledighed,8.2.1.
- tjenestefrihed uden løn, ferie optjent under, 8.2.1.
- tjenestemænd, 8.2.2.
- udlandet, flytning til, 8.2.3.
- udtræden af arbejdsmarkedet, 8.2.2.
Fritstilling,
- afholdelse af ferie, 8.1.3.
- optjening af ferie, 3.3.1.
Hovedferie,
- afholdelsestidspunkt, 4.2.
- fastlæggelse af, 4.3.,
- fritstilling, 8.1.3.
- omlægning, 4.6.
- opsigelsesperiode, afvikling i, 8.1.2.
- overført ferie, 7.4.
- 6-dages uge, 9.5.
- tjenestemænd, 4.3.2.
- varsel, 4.4.
- ændring, 4.6.
Ikke-optjent ferie, 3.1, 4.1.,4.4.1.
Lockout
- feriehindring, 5.1.1
- optjening af ferie, 3.3.5.
- varsling af ferie, 4.4.2.
Læger, special-, fængsels- og arresthuslæger, 2.
Løn under ferie, 6.2.
- beregning, 6.2.1.
- deltidsansatte, 6.1., 6.2.3.
- disciplinær suspension, 4.3.2.
- elever, 6.6.
- overført ferie, 7.6.
- særlig feriegodtgørelse, 6.3.
- tjenestefrihed, ferie optjent under, 6.2.4.
- ændret beskæftigelsesgrad, 6.2.2.
Lønfradrag, 3.1., 6.4., 6.5.
Militære personelgrupper, 2.
Militærtjeneste, 3.3.4.
Omlægning af ferie, 4.6., 7.4.
- kompensation, 4.6., 9.5.
Omsorgsdage
- optjening af ferie, 3.3.1.
Opsigelsesperioden
- afholdelse af ferie i, 8.1.
- ansøgt afsked, 8.1.1.
- fritstilling, 8.1.3.
- hovedferie, 8.1.2.
- overført ferie, 8.1.4.
- restferie, 8.1.2.
- særlige feriedage 8.4.2.
- uansøgt afsked, 8.1.2.
Opsparing af frihed, rammeaftalen, 7.7.
Optjening af ferie, 3.
- adoptionsorlov, 3.3.1., 3.3.2.
- arbejdskonflikt, 3.3.5.
- barns 1. sygedag, 3.3.1.
- barselsorlov, 3.3.1., 3.3.2.
- børnepasningsorlov, 3.3.2.
- deltidsansatte, 3.2.
- disciplinær suspension, 3.3.1.
- elever, 3.3.6.
- fravær med løn, 3.3.1.
- fritstilling, 3.3.1.
- lockout, 3.3.5.
- militærtjeneste, 3.3.4.
- omsorgsdage, 3.3.1.
- 6-dages uge, 9.3., 9.5.
- strejke, 3.3.5.
- sygdom, 3.3.1.
- tjenestefrihed uden løn, 3.3.2., 3.3.3.
- tjenestemænd, 3.3.7.
- turnustjeneste, 9.3.
- uddannelse, 3.3.3.
Optjeningsår, 3.2.
Overførsel af ferie
- afholdelse, 7.4., 7.5., 8.1.4.
- aftale om, 7.1., 7.2., 7.3.
- betaling, 7.6., 8.2.1.
- eksempler, 7.5.
- feriehindring, 5.1.3., 7.1.
- fratræden, 8.1.4., 8.2.1.
- meddelelse til FerieKonto, 7.2.
- opsigelse af aftale om, 7.3.
- 6-dages uge, 9.5.
- særlig feriegodtgørelse, 6.3.
- timelønnede, 7.1.
- tjenestemænd, udskydelse, 7.8.
Overgangsordning, særlige feriefridage, 1.
Restferie
- afholdelsestidspunkt, 4.2.
- fastlæggelse af, 4.3.
- fritstilling, 8.1.3.
- omlægning, 4.6.
- opsigelsesperiode, afvikling i, 8.1.2.
- overført ferie, 7.5.
- 6-dages uge, 9.5.
- varsel, 4.4.
- ændring af fastlagt, 4.6.
Rådighedsløn
- afholdelse af ferie, 4.3.2.
- feriegodtgørelse, 8.2.2.
- genindtræden, 3.3.7.
- optjening af ferie, 3.3.7.
6-dages-uge, 9.
Strejke
- feriehindring, 5.1.1.
- optjening af ferie, 3.3.5.
- varsling af ferie, 4.4.2.
Suspension, tjenestemænd
- afholdelse af ferie, 4.3.2.
- løn under ferie, 4.3.2.
- optjening af ferie, 3.3.1.,
- varsling af ferie, 4.3.2.
Sygdom
- erstatningsferie, 5.2.1.
- feriehindring, 4.4.2., 5.2.
- fratræden, 8.2.2.
- før feriens påbegyndelse, 5.2.1.
- hovedferie, 5.2.1.
- optjening af ferie, 3.3.1., 3.3.7.
- raskmelding, 5.2.1.
- tjenestemænd (fratræden), 8.2.2.
- udskudt ferie, 5.2.1.
- under ferien, 5.2.2.
- virksomhedslukning, 5.2.1.
Særlig feriegodtgørelse, 6.3.
- beregning, 6.3.
- fratræden, 8.2.1.
- overført ferie, 6.3.
- udbetaling af, 6.3.
Særlige feriefridage
- optjening af ferie, 3.3.1.
- overgangsordning, 1.
Særlige feriedage
- afholdelsestidspunkt, 4.7.1.
- afvikling, 4.7.
- elever, 3.4.2., 8.2.4.
- fastlæggelse af, 4.7.1.
- feriehindring, 5.3.
- fratræden, 8.4.
- fritstillingsperiode, 8.4.2.
- kontant godtgørelse, 6.7., 7.9.
- lokal aftale, 4.7.3.
- løn under afholdelse, 6.7.1.
- omlægning, 4.6.
- opsigelsesperiode, afholdelse i, 8.4.2.
- optjening, 3.4.
- overførsel, 7.9.
- overgangsordning, 1.
- timelønnede, 2.
- tjenestemænd, 3.4.2., 8.2.2.
- udbetalingstidspunkt, 6.7.2.
Timelønnede, 2.
- feriegodtgørelse, 6.1.
- overførsel af ferie, 7.1.
- særlige feriedage, 2.
Tjenestefrihed uden løn
- adoptionsorlov uden løn, 3.3.2.
- afholdelse af ferie 5.1.2.
- barselsorlov uden løn, 3.3.2.
- beskæftigelsesgrad, 6.2.2.
- betaling ved fratræden, 8.2.1.
- børnepasningsorlov, 3.3.2., 5.1.2.
- feriegodtgørelse optjent under, 6.2.4.
- feriehindring, 5.1.2.
- løn under ferie, 6.2.4.
- optjening af ferie, 3.3.2., 3.3.3., 3.3.4.
Tjenestemænd mv.
- disciplinær suspension, 3.3.1., 4.3.2.
- fratræden, 3.3.7., 8.2.2.
- fratræden på grund af sygdom, 3.3.7., 8.2.2.
- genindtræden efter afsked, 3.3.7.
- hovedferie, placering af, 4.3.2.
- optjening af ferie, 3.3.3., 3.3.7.
- rådighedsløn, fratræden med, 3.3.7., 4.3.2., 8.2.2.
- sygdom, fratræden på grund af, 3.3.7., 8.2.2.
- udskydelse af ferie, 7.1., 7.8.
Turnustjeneste, 9.4.
Uddannelsesorlov
- optjening af ferie, 3.3.1.
Udlandet, flytning til, 8.2.3.
Udlandet, tjeneste i, 5.1.1.
Udskydelse af ferie, tjenestemænd, 7.8.
Udtræden af arbejdsmarkedet, 8.2.2.
Varsler
- disciplinær suspension, ferie under, 4.3.2.
- erstatningsferie, 4.4.2.
- feriehindringer, 4.4.2.
- fritstillingsperiode, ferie i, 8.1.3.
- hovedferie, 4.4.
- ikke-optjent ferie, 4.4.1.
- lockout, 4.4.2.
- opsigelsesperiode, ferie i, 8.1.2.
- restferie, 4.4.
- strejke, 4.4.2.
- overført ferie, 7.4.
Virksomhedslukning
- elever, 3.3.6.
- fastlæggelse af ferietidspunkt, 4.3.1.
- raskmelding, 5.2.1.
- sygemelding, 5.2.1.
Værnepligtige mv., 2.
Ændret beskæftigelsesgrad, 6.2.2., 7.6.
Ændring af planlagt ferie, 4.6., 7.4.
- kompensation, 4.6.,9.5.
Øvrig ferie, se restferie.
KAPITEL 5
FERIEHINDRINGER
5.1.
Generelt
5.1.1.
Hvad er en feriehindring?
5.1.2.
Hvad er ikke en feriehindring?
5.1.3.
Betydningen af en feriehindring
5.1.4.
Beregning af feriepenge
5.2.
Særligt om sygdom som feriehindring
5.2.1.
Sygdom opstået før ferien
5.2.2.
Sygdom opstået under ferien
5.3.
Særlige feriedage
Kapitel 5
Feriehindringer
Reglerne om feriehindringer behandles i afsnittene 5.1. og 5.2.
Feriehindringers betydning i relation til særlige feriedage behandles i afsnit 5.3.
5.1. Generelt
5.1.1. Hvad er en feriehindring?
Det sker, at en allerede planlagt ferie ikke kan holdes på grund af særlige forhold hos medarbejderen. Den pågældende kan f.eks. blive syg, være på barsels- eller adoptionsorlov eller deltage i en overenskomstmæssig arbejdskonflikt.
Foreligger sådanne særlige forhold, jf. feriebekendtgørelsens § 26, ved normal arbejdstids begyndelse den første feriedag, er der tale om en feriehindring.
Særligt om de nye barselsregler
Orlov i forbindelse med barsel og adoption er som hidtil en feriehindring. Det gælder således både graviditetsorlov, barselsorlov, adoptionsorlov, fædreorlov og forældreorlov. Det er uden betydning, om fraværet er med eller uden løn eller dagpenge.
Reglerne beskrives nærmere i Personalestyrelsens og centralorganisationernes vejledning om barsel, adoption og omsorgsdage, som vil blive udsendt i 2003.
Særligt om tjeneste i udlandet
En medarbejder, der gør tjeneste i udlandet, vil som oftest kunne holde sin ferie på normal vis.
Som hovedregel vil ferien kunne holdes før eller efter opholdet eller - ved udsendelser af længere varighed - under opholdet.
Der kan dog være situationer, hvor tidspunktet for udsendelsen eller dennes varighed og tjenestens karakter forhindrer medarbejderen i at holde ferie inden for ferieperioden, henholdsvis inden ferieårets udløb. I sådanne tilfælde foreligger der en feriehindring.
5.1.2. Hvad er ikke en feriehindring?
Der er kun tale om en feriehindring, hvis de nævnte forhold vedrører medarbejderen selv. Der foreligger derfor ikke en feriehindring, hvis det er medarbejderens ægtefælle eller barn, der bliver syg.
Tjenestefrihed er ikke en feriehindring. Det kan derfor være nødvendigt at holde ferie i tjenestefrihedsperioden for at undgå, at ferieretten fortabes.
Normalt vil det være uden betydning for en arbejdsgiver, hvornår en medarbejder, der har tjenestefrihed, holder sin optjente ferie, da der ved længerevarende tjenestefrihedsperioder typisk vil være afregnet feriegodtgørelse på 121/2 pct. til FerieKonto i forbindelse med tjenestefrihedens påbegyndelse, jf. afsnit 8.3.
Er dette ikke sket, vil eventuel ferie i tjenestefrihedsperioden skulle holdes som ferie med løn. Det betyder, at ferien skal fastlægges efter de almindelige regler, og at lønudbetalingen skal genoptages i ferieperioden.
I sådanne situationer vil det derfor være hensigtsmæssigt, at det allerede i forbindelse med bevilling af tjenestefriheden fastlægges, hvornår ferien skal holdes.
Særligt om børnepasningsorlov
Børnepasningsorlov betragtes ikke som en feriehindring, fordi orloven kan udsættes, når der holdes ferie.
5.1.3. Betydningen af en feriehindring
Konstateres det ved ferieårets udløb, at en medarbejder på grund af en feriehindring ikke har holdt hele eller dele af sin ferie, kan den pågældende og ledelsen indgå aftale om, at ferien overføres til et senere ferieår, jf. kapitel 7. I modsat fald udbetales feriepengene kontant.
Medfører en feriehindring, at en medarbejder ikke kan holde sin hovedferie inden ferieperiodens udløb (30. september), kan den pågældende vælge enten at udskyde ferien til et senere tidspunkt i ferieåret eller at få udbetalt feriepenge for den ikke afholdte hovedferie. Ledelsen og medarbejderen kan derimod ikke aftale, at ferien i stedet overføres til det følgende ferieår. Overførsel af ferie på grund af en feriehindring kan kun aftales, hvis feriehindringen foreligger ved ferieårets udløb.
Ledelsen skal på eget initiativ udbetale feriegodtgørelsen, hvis medarbejderen ikke positivt har tilkendegivet, at ferien ønskes udskudt.
Hvis medarbejderen i forbindelse med feriehindringen har valgt at udskyde hovedferien til et senere tidspunkt, men ombestemmer sig, inden ferien faktisk er holdt, skal feriepengene udbetales, når medarbejderen anmoder om det.
Hvis ledelsen og medarbejderen i forvejen (dvs. uden relation til en foreliggende feriehindring) har aftalt, at hovedferien skal holdes uden for ferieperioden, vil f.eks. sygefravær op til ferieperiodens udløb ikke være en feriehindring, da aftalen - ikke sygdommen - er grunden til, at hovedferien ikke holdes i ferieperioden. I den situation vil der således ikke kunne udbetales feriepenge ved ferieperiodens udløb.
Eksempel
Hovedferien er fastlagt til perioden 3. – 24. juli, men medarbejderen sygemeldes fra 29. juni til 5. oktober.
Medarbejderen og ledelsen indgår aftale om, at ferien holdes på et senere tidspunkt i ferieåret.
Ferien skal varsles med 3 måneder.
Så længe ferien ikke er påbegyndt, kan medarbejderen vælge i stedet at få feriepengene udbetalt.
Eksempel
Der er ikke fastlagt ferie for medarbejderen, og der er ikke taget stilling til, om hovedferien skal holdes uden for ferieperioden.
Medarbejderen går på barselsorlov den 15. maj.
Ved ferieperiodens udløb (den 30. september) udbetales feriepengene (lønniveauet pr. 30.9.), hvis medarbejderen ikke har meddelt, at hovedferien ønskes holdt på et senere tidspunkt i ferieåret.
Eksempel
Hovedferien er ikke fastlagt.
Medarbejderen sygemeldes den 20. september.
Feriepengene kan ikke udbetales den 30. september, da medarbejderen ikke havde planlagt at ville holde hovedferien inden ferieperiodens udløb. Det er således ikke på grund af sygdommen, at hovedferien ikke blev holdt i ferieperioden, og der foreligger derfor ikke en feriehindring.
Hovedferien må holdes på et senere tidspunkt i ferieåret.
Om det har foreligget en feriehindring i relation til restferien, kan som udgangspunkt først konstateres ved ferieårets udløb. I visse tilfælde, f.eks. ved langvarig sygdom, kan det dog allerede på et tidligere tidspunkt godtgøres, at feriehindringen vil vare ferieåret ud.
I en sådan situation kan feriepengene efter indhentet tilladelse fra Arbejdsdirektoratet udbetales allerede på det tidspunkt, hvor det godtgøres, at ferien ikke vil kunne holdes.
Udbetaling af feriepenge for ferie, der ikke er holdt på grund af en feriehindring, skal ske senest ved ferieårets udløb.
Der udbetales kun feriepenge for de dage, der ikke er plads til at holde inden for ferieåret, og medarbejderen kan ikke kræve, at restferie holdes i sammenhæng.
Eksempel 1
En medarbejder har ikke holdt sin hovedferie.
Medarbejderen er sygemeldt indtil den 14. september.
Da hovedferien udgør 15 arbejdsdage og skal gives i sammenhæng, (dvs. 19 kalenderdage på grund af de mellemliggende lør- og søndage) foreligger der en feriehindring, og feriepenge kan udbetales 30. september, hvis medarbejderen ikke ønsker at holde ferien på et senere tidspunkt i ferieåret.
5.1.4. Beregning af feriepenge
Hvis hovedferien allerede var fastlagt, udgør feriepengene den løn, som medarbejderen ville have fået under ferien.
Hvis hovedferien ikke i forvejen var fastlagt, og medarbejderen efter ferieperiodens udløb anmoder om at få udbetalt feriepenge for den hovedferie, som ikke har kunnet holdes, skal lønnen ved ferieperiodens udløb lægges til grund.
Anmoder medarbejderen først ved ferieårets udløb om at få udbetalt feriepengene for den ikke afholdte ferie, er det lønnen på dette tidspunkt, der lægges til grund for beregningen.
___________________________
1 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge.
5.2. Særligt om sygdom som feriehindring
5.2.1. Sygdom opstået før ferien
Det fremgår af ferieloven,
· at ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag
· at en lønmodtager, der er syg, når ferien begynder, ikke har pligt til at påbegynde ferien.
Hvis en medarbejder således er uarbejdsdygtig på grund af sygdom ved arbejdstids begyndelse den dag, hvor en planlagt ferie skulle begynde, kan den pågældende vælge enten at påberåbe sig sygdommen som en feriehindring eller at holde ferien som planlagt.
Vil medarbejderen ikke holde ferien, skal den pågældende melde sig syg efter de almindelige regler, der gælder for ansættelsesforholdet.
Bliver medarbejderen rask inden udløbet af den planlagte ferie, skal den pågældende i forbindelse med sin raskmelding meddele ledelsen, om den resterende del af ferien holdes, eller om arbejdet genoptages. Det er alene resten af den planlagte ferie, som medarbejderen kan vælge at holde. Medarbejderen har således ikke ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af sin raskmelding.
Bliver medarbejderen først rask efter udløbet af den planlagte ferie, er den pågældende derfor forpligtet til at genoptage arbejdet på raskmeldingstidspunktet.
Tidspunktet for afholdelse af erstatningsferie skal fastlægges efter de almindelige regler - dog forkortes varslerne, hvis dette er nødvendigt, for at hovedferien kan afholdes inden for ferieperioden, henholdsvis tilgodehavende ferie kan holdes inden ferieårets udløb.
Virksomhedslukning
Selv om en institution holder ferielukket, gælder ovennævnte regler, hvis en medarbejder bliver syg, inden ferien begynder.
I en sådan situation kan det dog være vanskeligt at aflevere sygemeldingen. Kan medarbejderen ikke komme i kontakt med institutionen, skal den pågældende sikre sig bevis for, at forsøget er gjort, eventuelt ved at indtale besked (med angivelse af tidspunkt) på institutionens telefonsvarer eller ved at skrive/maile til institutionen.
Tilsvarende skal medarbejderen i forbindelse med en eventuel raskmelding forsøge at komme i forbindelse med institutionen og meddele, om arbejdet ønskes genoptaget.
Det antages, at en medarbejder, der har givet - eller har forsøgt at give, jf. ovenfor - ledelsen besked om raskmeldingen, men som rent faktisk er afskåret fra at genoptage arbejdet på grund af virksomhedslukningen, har krav på fuld erstatningsferie, hvis der er tale om hovedferie. Det gælder dog ikke, hvis sygdommen har været af ganske kort varighed.
5.2.2. Sygdom opstået under ferien
Som udgangspunkt holdes ferien som planlagt, hvis medarbejderen bliver syg, efter at ferien er begyndt. Hvis der er tale om alvorligere sygdom, sygdom af længere varighed, sygdom, der skyldes en tidligere tilskadekomst i tjenesten, eller andre særlige omstændigheder, kan ferien dog suspenderes helt eller delvis.
Det er ledelsen, der skønner, om der er sådanne særlige omstændigheder. Giver en sag anledning til tvivl, kan ledelsen vælge - mod gebyr - at indhente en lægelig vurdering fra Helbredsnævnet.
5.3. Særlige feriedage
Bevirker en feriehindring, at en særlig feriedag ikke kan holdes som planlagt, holdes dagen på et senere tidspunkt i ferieåret eller godtgøres kontant/overføres efter de almindelige regler.
Opstår feriehindringen - f.eks. sygdom - først, efter at afholdelsen af en eller flere sammenhængende særlige feriedage er begyndt, betragtes dagen(e) som holdt.
Hvis feriedage og særlige feriedage holdes i forlængelse af hinanden, betragtes dagene i relation til feriehindringer som én sammenhængende periode.
KAPITEL 6
BETALING UNDER FERIE OG SÆRLIGE FERIEDAGE
6.1.
Generelt
6.2.
Ferie med løn
6.2.1.
Medarbejdere med samme beskæftigelsesgrad som i
optjeningsåret
6.2.2.
Medarbejdere med anden beskæftigelsesgrad end i
optjeningsåret
6.2.3.
Deltidsansatte
6.2.4.
Ferie optjent under tjenestefrihed uden løn
6.3.
Særlig feriegodtgørelse
6.4.
Ferie med feriegodtgørelse på 12 pct.
6.5.
Ferie uden løn
6.6.
Særligt om elever
6.7.
Særlige feriedage
6.7.1.
Under afholdelse
6.7.2.
Hvornår ydes kontant godtgørelse for ikke afholdte dage?
6.7.3.
Hvordan beregnes den kontante godtgørelse?
Kapitel 6
Betaling under ferie og særlige feriedage
Reglerne om betaling under ferie behandles i afsnittene 6.1. - 6.6. I slutningen af de relevante afsnit er det angivet, om reglerne for særlige feriedage svarer til eller er forskellige fra reglerne om ferie. I afsnit 6.7. opsummeres reglerne om betaling for særlige feriedage.
6.1. Generelt
Under afholdelse af optjent ferie får medarbejderen
- løn + særlig feriegodtgørelse på 1½ 6 pct. eller
- feriegodtgørelse på 12½ pct. eller
- feriegodtgørelse på 12 pct.
Timelønnede har ret til ferie med 12½ pct. feriegodtgørelse, jf. ferieloven.
Øvrige medarbejdere har ret til løn + særlig feriegodtgørelse på 1½ pct. under afholdelse af optjent ferie, men kan vælge i stedet at holde ferie med feriegodtgørelse på 12 pct., jf. afsnit 6.4.
For deltidsansatte, der har fået udbetalt merarbejdsgodtgørelse i optjeningsåret, kombineres ferie med løn + 1½ pct. særlig feriegodtgørelse med 12½ pct. feriegodtgørelse af merarbejdsbetalingen, jf. afsnit 6.2.3.
Medarbejdere, der har optjent ferie hos en tidligere arbejdsgiver, holder ferie uden løn, men får fra FerieKonto udbetalt den feriegodtgørelse, som er optjent under det tidligere ansættelsesforhold.
Under afholdelse af særlige feriedage får medarbejderen løn.
__________________________
6 Ingen medarbejdere, der er omfattet af ferieaftalen, følger ferielovens regel om løn + ferietillæg på 1 pct.
6.2. Ferie med løn
6.2.1. Medarbejdere med samme beskæftigelsesgrad som i optjeningsåret
For medarbejdere, der på ferietidspunktet har samme beskæftigelsesgrad, som de havde i hele optjeningsåret, er lønnen under ferie medarbejderens sædvanlige løn på det tidspunkt, hvor ferien holdes.
I lønnen indgår
- skalaløn, basisløn el. lign.
- varige og midlertidige tillæg, der ydes med et fast månedligt beløb
- timebaserede tillæg, der er en fast påregnelig del af lønnen, herunder særlige ydelser
- pensionsbidrag (både eget- og arbejdsgiverbidrag) af såvel den faste løn som eventuelle pensionsgivende tillæg.
Vedrørende tillæg og særlige ydelser, der indgår i den løn, der udbetales under ferie, henvises til cirkulære af 23. oktober 1979 "Vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser til lønmodtagere, der oppebærer løn under ferie i henhold til ferieloven" og cirkulære af 26. marts 1998 om ændrede retningslinier for beregning af løn under betalt fravær.
I lønnen indgår ikke
- betaling for over- eller merarbejde, heller ikke selv om dette forekommer regelmæssigt, medmindre der er tale om et fast månedligt vederlag.
Som eksempel på en fast månedlig over-/merarbejdsbetaling, som indgår i lønnen, kan nævnes det vederlag, der ydes til lærere for skemalagte overtimer, samt rådighedstillægget til akademiske fuldmægtige.
Løn under afholdelse af særlige feriedage svarer til den løn, der udbetales under ferie.
6.2.2. Medarbejdere med anden beskæftigelsesgrad end i optjeningsåret
Har en medarbejder på ferietidspunktet en anden beskæftigelsesgrad end i optjeningsåret, beregnes lønnen under ferie på grundlag af den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i optjeningsåret.
Denne regel gælder uanset omfanget af ændringerne i beskæftigelsesgraden. Aftalen fraviger således ferieloven, hvor denne beregningsmåde kun benyttes, hvis den gennemsnitlige arbejdstid i ferieåret afviger mere end 20 pct. fra den gennemsnitlige arbejdstid i optjeningsåret.
Den gennemsnitlige arbejdstid og ferielønnen beregnes som vist i nedenstående eksempler, der tager udgangspunkt i, at fuldtidsbeskæftigelse er 37 timer ugentlig.
Eksempel
Beskæftigelsen i optjeningsåret
1.1. - 31.7. (7 måneder): 22 timer ugentlig
1.8. - 31.12. (5 måneder): 25 timer ugentlig
Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad udgør
Lønnen under ferie beregnes herefter som af fuld løn.
Eksempel
Beskæftigelsen i optjeningsåret
1.1. - 28.2. (2 måneder): 37 timer ugentlig
1.3. - 31.8. (6 måneder): 20 timer ugentlig
1.9. - 31. 12. (4 måneder): 27 timer ugentlig
Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad udgør
Lønnen under ferie beregnes herefter som af fuld løn.
For en medarbejder, der har haft tjenestefrihed i optjeningsåret, fastsættes beskæftigelsesgraden i relation til ferieoptjening under tjenestefriheden til det timetal, der gjaldt umiddelbart før tjenestefriheden.
Der ydes tilsvarende løn under afholdelse af særlige feriedage .
6.2.3. Deltidsansatte
Heller ikke for deltidsansatte indgår betaling for merarbejde i den løn, der udbetales under ferie. Deltidsansatte, der har udført merarbejde, uden at dette er betalt som overarbejde, får imidlertid 12½ pct. feriegodtgørelse af merarbejdsgodtgørelsen beregnet efter de almindelige regler, jf. afsnit 8.2.1.
6.2.4. Ferie optjent under tjenestefrihed uden løn
Medarbejdere, der har optjent ferie i en tjenestefrihedsperiode uden løn, holder ferie med løn, hvis de tidsmæssige betingelser for genindtræden i tjenesten og afholdelse af ferien er opfyldt, jf. afsnit 3.3.2. Har medarbejderen i de første 6 måneder af tjenestefrihedsperioden optjent ferie hos en anden arbejdsgiver, fratrækkes den dertil svarende feriegodtgørelse i den løn, der udbetales under ferien. Der kan dog maksimalt fratrækkes et beløb svarende til lønnen.
Lønnen på særlige feriedage svarer til lønnen på almindelige feriedage.
Har medarbejderen i de første 6 måneder af tjenestefrihedsperioden optjent særlige feriedage hos en anden arbejdsgiver, der er omfattet af ferieaftalen, fratrækkes den udbetalte kontante godtgørelse i den løn, der udbetales, når de særlige feriedage holdes. Der kan maksimalt fratrækkes et beløb svarende til lønnen.
6.3. Særlig feriegodtgørelse
Ud over den sædvanlige løn på feriedagene ydes en særlig feriegodtgørelse på 1½ pct. Denne godtgørelse træder i stedet for ferielovens ferietillæg på 1 pct.
Den særlige feriegodtgørelse beregnes af
a) den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret
b) løn under ferie
c) løn under afholdelse af eller kontant godtgørelse som erstatning for særlige feriedage/særlige feriefridage
d) arbejdsmarkedsbidrag
e) bidrag til den særlige pensionsopsparing (sp. bidrag)
f) medarbejderens eget bidrag til ATP
g) eventuelle frivillige pensionsbidrag ud over de overenskomstmæssige.
Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af
a) udbetalt særlig feriegodtgørelse
b) feriepenge, der er udbetalt, uden at ferie er holdt
c) ventepenge
d) rådighedsløn
e) efterindtægt, jf. tjenestemandspensionslovens § 20
f) efterløn i henhold til funktionærlovens § 8
g) merarbejdsbetaling til en deltidsansat, som er afregnet med 12½ pct. feriegodtgørelse
h) feriegodtgørelse, der er udbetalt som nævnt under pkt. g)
i) eget og arbejdsgivers overenskomstmæssige pensionsbidrag.
Særlig feriegodtgørelse udbetales efter gældende praksis som et samlet beløb ved ferieårets start. Hvis den særlige feriegodtgørelse ikke udbetales ved ferieårets start, skal der senest ved hver ferieperiodes begyndelse udbetales en forholdsmæssig del svarende til den planlagte feries længde.
Har en medarbejder fået udbetalt hele den særlige feriegodtgørelse ved ferieårets start og fratræder, inden al ferien er holdt, fratrækkes den resterende del af den særlige feriegodtgørelse i den feriegodtgørelse, der afregnes i forbindelse med fratrædelsen, jf. afsnit 8.2.
Særlig feriegodtgørelse vedrørende ferie, der overføres, jf. kapitel 7, udbetales senest ved udløbet af det ferieår, hvor ferien skulle have været holdt. Særlig feriegodtgørelse overføres således ikke til udbetaling ved feriens afholdelse.
6.4. Ferie med feriegodtgørelse på 12 pct.
Medarbejdere, der opfylder betingelserne for at få løn under ferie, kan i stedet for løn + særlig feriegodtgørelse vælge at få feriegodtgørelse på 12 pct.
Medarbejderen skal i givet fald meddele ledelsen dette før optjeningsårets begyndelse, dvs. før 1. januar. Valget er bindende for det pågældende optjeningsår. Baggrunden kan f.eks. være, at medarbejderen forventer at få uregelmæssigt forekommende ulempetillæg eller over-/merarbejdsbe-taling, der ikke indgår i beregningen af løn under ferie. I sådanne tilfælde kan feriegodtgørelse på 12 pct. udgøre et højere beløb end løn under ferie + særlig feriegodtgørelse på 1½ pct.
Feriegodtgørelsen på 12 pct. beregnes af
a) den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret
b) medarbejderens eget bidrag til pensionsordninger, herunder kapitalpensionsordninger mv.
c) arbejdsmarkedsbidrag
d) bidrag til den særlige pensionsopsparing (sp. bidrag)
e) medarbejderens eget bidrag til ATP
f) løn under afholdelse af eller kontant godtgørelse som erstatning for særlige feriedage/særlige feriefridage.
I beregningsgrundlaget indgår ikke
a) arbejdsgiverens pensionsbidrag
b) løn under ferie
c) udbetalt feriegodtgørelse
d) feriepenge, der er udbetalt, uden at ferie er holdt
e) udbetalt særlig feriegodtgørelse.
Feriegodtgørelsen indbetales til FerieKonto.
Når ferien holdes, vil medarbejderen for hver dags ferie blive trukket i løn efter reglerne i cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd som ændret ved tillægsaftale af 20. januar 1987. På grund af de arbejdstidsnedsættelser, der er gennemført siden 1985, udgør fradragene dog nu 1/1924 af årslønnen, inkl. pensionsbidrag, pr. time og 7,4 1 time pr. feriedag.
6.5. Ferie uden løn
Før en medarbejder, der har optjent ret til ferie hos en tidligere arbejdsgiver , holder ferie, attesterer ledelsen medarbejderens feriebevis, så den pågældende kan få udbetalt sin feriegodtgørelse. Under ferien foretages lønfradrag efter reglerne i cirkulæret af 24. maj 1985.
Holder en medarbejder ikke-optjent ferie, skal der ligeledes foretages lønfradrag i henhold til nævnte cirkulære.
6.6. Særligt om elever
Som nævnt i afsnit 3.3.6. har elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser krav på betalt ferie i første og andet hele ferieår efter ansættelsen samt - i visse tilfælde - i det ferieår, hvor ansættelsen sker.
Har eleven optjent ferie hos en tidligere arbejdsgiver, skal eleven dog ikke have ferie med løn for disse dage, medmindre feriegodtgørelsen er mindre end elevlønnen. I sådanne tilfælde skal arbejdsgiveren betale eleven forskellen mellem elevlønnen pr. feriedag og feriegodtgørelsen pr. feriedag.
Er den optjente feriegodtgørelse pr. dag højere end elevlønnen pr. dag, holder eleven således ferie med optjent feriegodtgørelse. Det gælder dog kun for det antal dage, som eleven har optjent. For ikke-optjente feriedage betaler arbejdsgiveren fuld elevløn, også selv om den samlede betaling for den fulde ferie derved overstiger elevlønnen for den samme periode.
___________________________
1 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge.
Eksempel
En elev medbringer feriegodtgørelse for 3 ugers ferie på 14.500 kr.
Elevlønnen for 5 uger udgør 11.400 kr.
Eleven holder 3 ugers ferie med feriegodtgørelse (14.500 kr.) og ferie med løn i 2 uger (4.560 kr.).
Ovenstående retningslinjer gælder dog ikke for feriegodtgørelse, der er optjent i en beskæftigelse, som eleven havde før ansættelsen, hvis den pågældende har bibeholdt beskæftigelsen sideløbende med elevansættelsen. Den feriegodtgørelse, som eleven måtte have optjent - og fortsat optjener - i en sådan beskæftigelse, skal bruges til at holde ferie fra dette job. Elevarbejdsgiveren kan derfor ikke fratrække sådanne feriepenge i lønnen under ferie.
Eksempel
En elev ansættes 1. juni 2002.
Den pågældende har siden 1. januar 2000 arbejdet som avisbud hver lørdag og fortsætter med dette arbejde sideløbende med elevansættelsen.
Når eleven holder ferie i 2002, kan arbejdsgiveren ikke modregne feriegodtgørelsen fra jobbet som avisbud i ferielønnen. Denne feriegodtgørelse kommer til udbetaling, når eleven holder ferie fra jobbet som avisbud.
6.7. Særlige feriedage
6.7.1. Under afholdelse
På særlige feriedage har medarbejderen ret til løn svarende til lønnen på almindelige feriedage, jf. afsnit 6.2.
Særligt om dage optjent under tjenestefrihed
For medarbejdere, som
- har optjent særlige feriedage under tjenestefrihed uden løn, jf. afsnit 3.3.2., og som
- samtidig har optjent særlige feriedage i henhold til ferieaftalen under ansættelse hos en anden arbejdsgiver og
- har fået udbetalt godtgørelse for de således optjente dage,
fratrækkes den udbetalte godtgørelse i den løn, der udbetales, når disse dage holdes. Der kan dog maksimalt fratrækkes et beløb svarende til lønnen.
Vælger medarbejderen at få kontant godtgørelse for de dage, der er optjent under tjenestefriheden, beregnes denne efter de sædvanlige regler, jf. afsnit 6.7.3.
6.7.2. Hvornår ydes kontant godtgørelse for ikke afholdte dage?
Særlige feriedage, som ikke er holdt ved ferieårets udløb, godtgøres kontant direkte til medarbejderen, medmindre den pågældende og ledelsen indgår aftale om overførsel til et senere ferieår.
Dagene kan kun godtgøres kontant ved ferieårets udløb eller ved fratræden.
6.7.3. Hvordan beregnes den kontante godtgørelse?
Den kontante godtgørelse udgør 2½ 7 pct. af lønnen i optjeningsåret.
Er en eller flere dage holdt, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt.
Beregningsmetoden svarer således til den, der anvendes i forbindelse med feriegodtgørelsen på 12½ pct., der ved fratræden ydes for feriedage optjent i henhold til ferieloven.
Godtgørelsen beregnes endvidere af de samme løndele (ferietotalen) som feriegodtgørelsen på 12 ½ pct., jf. afsnit 8.2.1.
Eksempel
Ansættelsestidspunkt: 1. juni 2003.
Optjent i 2003: 0,42 x 7 = 2,94 særlige feriedage.
Den ferieberettigende løn (ferietotalen) for 1. juni til 31. december 2003 udgør 150.000 kr.
___________________________
2 pct. for optjeningsåret 2002 (4 særlige feriedage).
a) Medarbejderen holder ingen særlige feriedage inden 30. april 2005 (udløbet af ferieåret 2004/2005).
Den kontante godtgørelse udgør 2½ pct. af 150.000 kr. = 3.750 kr.
b) Medarbejderen holder 1 særlig feriedag inden 30. april 2005.
Der fratrækkes af 3.750 kr. = 1.275,51 kr.
Den kontante godtgørelse udgør 3.750 kr. - 1.275,51 kr. = 2.474,49 kr.
Eksempel
En medarbejder, der har været ansat siden 1. juni 2002, fratræder den 1. november 2004.
De særlige feriedage optjent i 2002 er holdt i ferieåret 2003/2004.
I ferieåret 2004/2005 er der holdt 2 af de 5 særlige feriedage, der er optjent i 2003.
Særlige feriedage optjent i 2003
Den ferieberettigende løn (ferietotalen) for optjeningsåret 2003 udgør 230.000 kr.
Kontant godtgørelse for optjeningsåret 2003
2½ pct. af 230.000 kr.
5.750 kr.
Fradrag for 2 afholdte særlige
feriedage: 2/5 af 5.750 kr.
2.300 kr.
Tilgodehavende kontant godtgørelse
for optjeningsåret 2003
3.450 kr.
Særlige feriedage optjent i 2004
Den ferieberettigende løn (ferietotalen) for optjeningsåret 2004 udgør 200.000 kr.
Kontant godtgørelse for optjeningsåret 2004
2½ pct. af 200.000 kr.
5.000 kr.
Ved fratrædelsen skal medarbejderen have udbetalt
Kontant godtgørelse for optjeningsåret 2003
3.450 kr.
Kontant godtgørelse for optjeningsåret 2004
5.000 kr.
I alt
8.450 kr.
Vedrørende beregning af kontant godtgørelse for overførte særlige feriedage henvises til afsnit 7.9.
KAPITEL 7
OVERFØRSEL AF FERIE OG SÆRLIGE FERIEDAGE
7.1.
Generelt
7.2.
Indgåelse af aftale om ferieoverførsel
7.3.
Aftalens indhold
7.4.
Varsler mv.
7.5.
Eksempler på aftaler om overførsel af ferie og særlige feriedage
7.6.
Betaling under afholdelse af overført ferie
7.7.
Rammeaftalen om opsparing af frihed
7.8.
Udskydelse af ferie for tjenestemænd
7.9.
Særlige feriedage
Kapitel 7
Overførsel af ferie og særlige feriedage
Reglerne om overførsel af ferie behandles i afsnittene 7.1. - 7.8.
I slutningen af hvert afsnit er det angivet, om reglerne for særlige feriedage svarer til eller er forskellige fra reglerne om ferie. I afsnit 7.9. opsummeres reglerne om overførsel af særlige feriedage.
7.1. Generelt
Ferieaftalens § 6 giver mulighed for, at ledelsen og medarbejderen kan aftale , at ferie ud over 20 3 dage overføres til det følgende ferieår 8 . Ordningen omfatter ikke timelønnede.
Hvis ferie skal overføres, skal der indgås en aftale mellem ledelsen og den enkelte medarbejder. Hverken ledelsen eller medarbejderen kan således ensidigt bestemme, at ferie overføres. (Reglerne om overførsel af ferie må derfor ikke forveksles med de særlige regler i aftalens § 15 om udskydelse af ferie, som alene gælder for tjenestemænd, jf. afsnit 7.8.).
Spørgsmålet om eventuel overførsel af ferie bør afklares i god tid inden ferieårets udløb, så den tilgodehavende ferie kan varsles og holdes, hvis der ikke indgås aftale om overførsel.
Hvis der foreligger en feriehindring, jf. kap. 5, op til ferieårets udløb, godtgøres de tilgodehavende feriedage kontant. Ledelsen og medarbejderen kan dog i stedet aftale , at dagene overføres. I denne situation er det ikke kun ferie ud over 20 dage, der kan overføres, men samtlige feriedage, der ikke har kunnet holdes på grund af feriehindringen.
__________________________
3 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge. For medarbejdere med anden arbejdstidstilrettelæggelse, se kapitel 9.
8 For tjenestemænd, som har overført ferie efter aftaler, der er indgået i henhold til tidligere ferieaftaler, omregnes den overførte ferie fra 6-dages-uge til 5-dages-uge.
Særlige feriedage overføres på samme måde som feriedage. Der er dog ikke krav om, at et vist antal særlige feriedage skal holdes hvert år.
7.2. Indgåelse af aftale om ferieoverførsel
En aftale mellem ledelse og medarbejder om overførsel af ferie skal
- være skriftlig og
- indgås inden ferieårets udløb.
Hvis der er indgået en aftale, der dækker overførsel i flere på hinanden følgende år, skal der ikke indgås ny aftale hvert år.
I de tilfælde, hvor en medarbejder ikke holder ferie med løn, men ferie med feriegodtgørelse (fordi den pågældende har valgt 12 pct. feriegodtgørelse eller har feriegodtgørelse fra et tidligere ansættelsesforhold), skal ledelsen inden ferieårets udløb give FerieKonto skriftlig meddelelse om aftalen.
Dette er nødvendigt for at undgå, at kravet på feriegodtgørelse forældes.
En sådan meddelelse skal gives hvert år, også selv om aftalen dækker overførsel i flere på hinanden følgende år.
Hvis ledelsen ikke giver meddelelse til FerieKonto, kan der opstå et erstatningsansvar for medarbejderens eventuelle tab.
Aftale om overførsel af særlige feriedage skal ligeledes indgås skriftligt inden ferieårets udløb. Da særlige feriedage ikke er omfattet af ferieloven og derfor ikke afregnes til FerieKonto, skal FerieKonto ikke have meddelelse om overførsel af disse dage.
7.3. Aftalens indhold
Det følger af loven, at de nærmere vilkår for ferieoverførslen skal fastlægges i aftalen mellem ledelsen og medarbejderen. Hverken loven eller ferieaftalen stiller specifikke krav til indholdet af en sådan aftale.
Der kan f.eks. være tale om
- en kort aftale om, at den 5. ferieuge overføres til næste ferieår
- en aftale om, at ferie ud over 20 3 dage de næste 3 år overføres til afholdelse i det 4. ferieår
- en aftale, der detaljeret fastlægger overførsel i de kommende år, afviklingstidspunkt i et senere ferieår, eventuelle betingelser for at ændre planerne, etc.
Indholdet af den konkrete aftale har afgørende betydning for, hvordan den overførte ferie kan holdes, jf. afsnit 7.5. Hvis en aftale omfatter flere ferieår, bør den være ret detaljeret og tage højde for, at vilkår og forudsætninger kan ændre sig. Dette er mindre nødvendigt, hvis aftalen alene drejer sig om overførsel af en enkelt uge til det kommende ferieår.
Inden der indgås en aftale om overførsel af ferie, bør ledelsen og medarbejderen overveje følgende spørgsmål
1) Hvor mange feriedage overføres?
Medmindre der er tale om overførsel i forbindelse med en feriehindring, kan alene dage ud over 20 3 overføres.
2) Skal det aftales, at der også skal overføres dage i kommende ferieår?
3) I hvilket/hvilke ferieår skal den overførte ferie holdes?
4) Skal det nøjagtige afholdelsestidspunkt fastlægges?
5) Kan aftalen opsiges af en af parterne og i givet fald på hvilke betingelser?
Det vil som regel være medarbejderen, der tager initiativ til indgåelse af en overførselsaftale. Den pågældende vil ofte have et ganske bestemt formål med at overføre ferie - især hvis der er tale om overførsel flere år i træk med henblik på afholdelse på et nærmere fastsat tidspunkt i et senere ferieår.
_______________________
3 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge. For medarbejdere med anden arbejdstidstilrettelæggelse, se kapitel 9.
Det kan imidlertid ske, at forudsætningerne ændrer sig - og i visse tilfælde i et sådant omfang, at formålet med overførslen helt forspildes.
I en sådan situation vil medarbejderen måske ønske at ændre den indgåede aftale.
Tilsvarende kan forholdene ændre sig, så ledelsen ønsker at frigøre sig fra aftalen.
Da det hverken i teori eller praksis er fastslået, i hvilket omfang allerede indgåede aftaler kan opsiges, vil det være hensigtsmæssigt, at det fastlægges i forbindelse med indgåelse af de konkrete aftaler.
Som bilag 2 til vejledningen er vedlagt et skema, som evt. kan anvendes, når der indgås aftale om overførsel af ferie.
Tilsvarende er det ved indgåelse af aftaler om overførsel af særlige feriedage hensigtsmæssigt at overveje spørgsmål 1) - 5).
Kontant godtgørelse for overførte særlige feriedage omtales i afsnit 7.9.
7.4. Varsler mv.
En aftale om overførsel af ferie ændrer ikke ved de almindelige principper i ferieloven.
Det betyder, at
- medarbejderen fortsat har krav på 3 ugers hovedferie
- de almindelige varslingsregler skal overholdes. Ferie ud over 3 uger følger reglerne for øvrig ferie (restferie).
- ledelsen har mulighed for at omlægge overført ferie, jf. afsnit 4.6.
Er det nøjagtige tidspunkt for afholdelse af ferien fastlagt i selve aftalen om overførsel, jf. afsnit 7.5., kan ferien dog ikke omlægges, og varsling er ikke nødvendig.
Det er en ufravigelig regel, at overført ferie holdes før ferie, der er optjent i det seneste optjeningsår.
Overført ferie vil derfor typisk blive holdt som en del af hovedferien.
For særlige feriedage er optjeningstidspunktet uden betydning.
7.5. Eksempler på aftaler om overførsel af ferie og særlige feriedage
1) Det aftales, at der overføres en uges (5 dages) ferie til afholdelse i det følgende ferieår.
Ferielovens almindelige regler om tilrettelæggelse og varsling af ferie skal anvendes.
Det betyder, hvis ikke andet aftales, at de 3 ugers hovedferie skal varsles med 3 måneder og placeres i ferieperioden, mens de resterende 3 ugers ferie skal varsles med 1 måned og gives i sammenhængende perioder på mindst 5 dage, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
2) Det aftales, at der i de 6 følgende ferieår overføres flest mulige feriedage, og at den overførte ferie holdes sammen med hovedferien i det 7. ferieår.
Ferieår 1
5 optjente feriedage overføres til det følgende ferieår
Ferieår 2
De 5 overførte feriedage + 15 optjente feriedage holdes. 10 optjente feriedage overføres til det følgende ferieår
Ferieår 3
De 10 overførte feriedage + 10 optjente feriedage holdes. 15 optjente feriedage overføres til det følgende ferieår
Ferieår 4
De 15 overførte feriedage + 5 optjente feriedage holdes. 20 optjente feriedage overføres til det følgende ferieår
Ferieår 5
De 20 overførte feriedage holdes, 25 optjente feriedage overføres til det følgende ferieår
Ferieår 6
20 overførte feriedage holdes, 5 overførte + 25 optjente feriedage overføres til det følgende ferieår
Ferieår 7
De 30 overførte feriedage holdes i forbindelse med 15 optjente feriedage, dvs. i alt 9 uger.
For de 3 uger, der er hovedferie, skal der gives et varsel på 3 måneder, og ferien skal placeres i ferieperioden, hvis ikke andet er aftalt.
For de resterende 6 uger af den sammenhængende ferie skal der principielt gives et varsel på 1 måned, og ferien kan placeres uden for ferieperioden.
Da disse 6 uger imidlertid efter aftalen skal holdes sammen med hovedferien, må de nødvendigvis varsles samtidig med denne og placeres enten i ferieperioden eller i umiddelbar tilknytning til denne.
3) Det aftales, at der i 3 ferieår overføres flest mulige feriedage, og at den således overførte ferie holdes sammen med al den optjente ferie på et i aftalen fastlagt tidspunkt i det 4. ferieår.
I denne situation er den samlede ferie, der skal holdes i det pågældende ferieår, fastlagt og varslet, og ledelsen har fraskrevet sig muligheden for at omlægge ferien, jf. afsnit 4.6.
4) Det aftales, at der i hvert af 2 på hinanden følgende ferieår overføres 5 særlige feriedage og 1 uges ferie, og at dagene holdes på et i aftalen fastlagt tidspunkt i det 3. ferieår.
Ledelsen har hermed fraskrevet sig muligheden for at omlægge ferien, henholdsvis de særlige feriedage, jf. afsnit 4.6., og medarbejderen har fraskrevet sig muligheden for at ændre placeringen af de særlige feriedage og for at få dem godtgjort kontant. Se i øvrigt afsnit 7.9.
5) Det aftales, at de særlige feriedage i 2 på hinanden følgende år overføres til det 3. ferieår.
I det år, hvor dagene skal holdes, fastlægges placeringen efter de almindelige regler, jf. afsnit 4.7.1. Hvis medarbejderen i stedet ønsker dagene godtgjort kontant, kan det først ske ved udløbet af det ferieår, hvortil de er overført (det 3. ferieår).
7.6. Betaling under afholdelse af overført ferie
En medarbejder, der holder ferie med løn, og som på ferietidspunktet har samme beskæftigelsesgrad som i det optjeningsår, der er grundlag for den senest optjente ferie, får den sædvanlige, fast påregnelige løn på det tidspunkt, hvor den overførte ferie holdes.
Har medarbejderen på ferietidspunktet en anden beskæftigelsesgrad, udgør lønnen under ferie en brøkdel svarende til den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i det optjeningsår, der er grundlag for den senest optjente ferie .
Der ydes ikke særlig feriegodtgørelse, da denne er udbetalt løbende i de respektive ferieår, jf. afsnit 6.3.
Medarbejdere, der holder ferie med feriegodtgørelse, får fra FerieKonto udbetalt den feriegodtgørelse, som er optjent til den pågældende ferie.
Når overførte særlige feriedage holdes, får medarbejderen en løn svarende til lønnen for almindelige feriedage på det pågældende tidspunkt.
7.7. Rammeaftalen om opsparing af frihed
Som det fremgår af § 3, stk. 2, i rammeaftalen om opsparing af frihed, jf. cirkulære af 17. juni 2002, kan frihed optjent i henhold til ferieaftalen indgå i en eventuel frihedsopsparing.
Opsparingen sker i form af overførsel af ferie efter reglerne i ferieloven, jf. afsnit 7.2., og betalingen følger de almindelige regler for overført ferie.
Dertil kommer, at de almindelige regler for afholdelse af ferie skal anvendes, dvs. at overført ferie holdes før optjent ferie. Det vil derfor være den senest optjente ferie, der i sidste ende indgår i opsparingsordningen på samme måde, som det i forbindelse med overførsel af ferie over flere år hvert år er den overførte ferie, der holdes, og den optjente ferie, der overføres, jf. eksempel 2) i afsnit 7.5.
Særlige feriedage kan også indgå i en eventuel frihedsopsparing.
7.8. Udskydelse af ferie for tjenestemænd
Hvis ganske særlige tjenstlige forhold gør, at en tjenestemand ikke kan holde sin fulde ferie, kan ledelsen mod kompensation, jf. ferieaftalens § 15, bestemme, at indtil 5 1 feriedage udskydes til det følgende ferieår.
Kompensationen udgør ½ dags betalt frihed for hver udskudt feriedag.
_____________________________
1 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge.
Hvis udskydelsen tillige indebærer en omlægning af en allerede planlagt eller påbegyndt ferie, som berettiger til kompensation i henhold til ferieaftalens § 5, gives kompensation for så vel udskydelse som omlægning af ferien, jf. afsnit 4.6.
Udskydelse af ferie kan ikke ske i to på hinanden følgende år.
Er feriedage ud over 20 1 udskudt af tjenstlige grunde, kan det ikke i samme ferieår aftales at overføre ferie.
Ledelsen kan ikke udskyde særlige feriedage .
7.9. Særlige feriedage
Særlige feriedage kan overføres til et senere ferieår efter samme regler som almindelige feriedage, herunder indgå i en frihedsopsparingsordning. Der henvises til afsnit 7.1 - 7.3. og 7.7.
Overførte særlige feriedage behandles som ny-optjente særlige feriedage i det pågældende ferieår. Det vil bl.a. sige, at
- medarbejderens ønske om placering af dagene normalt skal imødekommes
- de kan holdes som enkeltdage eller som brøkdele af dage
- kontant godtgørelse først kan ske ved ferieårets udløb
- de godtgøres kontant ved fratræden direkte til medarbejderen.
Den kontante godtgørelse beregnes på grundlag af den ferieberettigende løn (ferietotalen) i det optjeningsår, som er grundlaget for de ny-optjente særlige feriedage. Den kontante godtgørelse for særlige feriedage er derfor den samme, hvad enten der er tale om overførte eller ny-optjente dage.
________________________
1 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge.
Eksempel
En medarbejder har fra ferieåret 2003/2004 overført 2 særlige feriedage til ferieåret 2004/2005, således at den pågældende i dette ferieår har i alt 7 særlige feriedage. Alle 7 dage behandles herefter som optjent i 2003 .
Ved ferieårets udløb den 30. april 2005 har medarbejderen holdt 1 særlig feriedag.
De 6 tilgodehavende særlige feriedage godtgøres herefter kontant.
Den ferieberettigende løn (ferietotalen) i 2003 udgør 230.000 kr.
Den kontante godtgørelse udgør 3 pct. (6 dage à ½ pct.) af 230.000 kr. = 6.900 kr.
Indholdet af den enkelte aftale om overførsel af særlige feriedage kan dog betyde, at de almindelige regler om placering af dagene og om kontant godtgørelse ikke finder anvendelse.
Er det f.eks. aftalt, at de overførte dage skal holdes på et bestemt tidspunkt i et senere ferieår, vil aftalen være bindende.
Det indebærer,
- at placeringen af dagene alene kan ændres, hvis ledelsen og medarbej-deren er enige, og
- at dagene ikke kan godtgøres kontant, medmindre medarbejderen fratræder inden det aftalte afholdelsestidspunkt, eller der foreligger en feriehindring.
Tilsvarende vil en aftale om, at overførte særlige feriedage skal holdes sammen med hovedferien i et givet ferieår, betyde, at de pågældende dage ikke kan konverteres til kontant godtgørelse undtagen i tilfælde af fratræden eller feriehindring.
Desuden indebærer en sådan aftale, at ledelsen i vidt omfang fastlægger, hvornår de overførte dage skal holdes, da det er ledelsen, der fastlægger hovedferien. Medarbejderen har kun indflydelse på, om dagene holdes forud for eller efter hovedferien.
KAPITEL 8
FERIE I FORBINDELSE MED FRATRÆDEN
8.1.
Afholdelse af ferie i opsigelsesperioden
8.1.1.
Medarbejderen opsiger sin stilling
8.1.2.
Medarbejderen opsiges fra sin stilling
8.1.3.
Særligt om fritstilling
8.1.4.
Særligt om overført ferie
8.2.
Betaling ved fratræden
8.2.1.
Medarbejderen overgår til anden ansættelse eller til ledighed
8.2.2.
Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet på grund af
sygdom, alder mv.
8.2.3.
Fratræden i forbindelse med flytning til udlandet
8.2.4.
Særligt om elever
8.3.
Tjenestefrihed
8.4.
Særlige feriedage
8.4.1.
Kontant godtgørelse
8.4.2.
Afholdelse i opsigelsesperioden
Kapitel 8
Ferie i forbindelse med fratræden
Reglerne om ferie i forbindelse med fratræden behandles i afsnittene 8.1. - 8.3.
I slutningen af de relevante afsnit er det angivet, om reglerne for særlige feriedage svarer til eller er forskellige fra reglerne om ferie. I afsnit 8.4. opsummeres reglerne om særlige feriedage i forbindelse med fratræden.
8.1. Afholdelse af ferie i opsigelsesperioden
8.1.1. Medarbejderen opsiger sin stilling
Hvis en medarbejder selv opsiger sin stilling, gælder de almindelige regler om varsling, placering og afholdelse af ferie. Allerede fastlagt ferie, som ligger inden fratrædelsestidspunktet, holdes som planlagt.
Tilsvarende gælder særlige feriedage.
8.1.2. Medarbejderen opsiges fra sin stilling
Opsiges en medarbejder, gælder der særlige regler, hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder. Endvidere er der aftalt særlige regler om overført ferie, jf. afsnit 8.1.4.
Opsigelsesvarsel på 3 måneder eller derunder
Opsiges en medarbejder, der har krav på et varsel på 3 måneder eller derunder, kan hovedferien som udgangspunkt ikke holdes i opsigelsesperioden.
Det betyder, at en hovedferie, der er fastlagt til afholdelse i opsigelsesperioden, bortfalder. Der skal i stedet indbetales feriegodtgørelse til FerieKonto i forbindelse med fratrædelsen. Medarbejderen har pligt til at møde på arbejde, og ledelsen har pligt til at modtage den pågældendes arbejdsydelse. Er der tale om virksomhedslukning, må ledelsen betale løn uden at kunne modtage arbejdsydelsen.
Hvis både ledelsen og medarbejderen ønsker det, kan de dog - efter opsigelsen - indgå aftale om, at ferien alligevel holdes som planlagt.
Ledelsen kan imidlertid også ensidigt sikre, at ferien holdes som planlagt. Dette kræver, at opsigelsesvarslet forlænges med et antal arbejdsdage svarende til antallet af hovedferiedage. Er opsigelsesvarslet f.eks. 1 måned, og ledelsen forlænger det med 15 1 arbejdsdage, skal medarbejderen holde ferien som planlagt.
Søgnehelligdage indgår ikke i beregningen, jf. nedenstående eksempel.
Forlængelsen kan ske enten ved, at fratrædelsestidspunktet udskydes, eller ved, at opsigelsesvarslet afgives tilsvarende tidligere.
Da opsigelsesreglerne i en række overenskomster mv. indebærer, at fratræden skal ske ved en måneds udgang, kan en forlængelse, der sker ved at udskyde fratrædelsestidspunktet, betyde, at opsigelsesvarslet må forlænges med mere end antallet af hovedferiedage.
Eksempel
En medarbejder har 3 måneders opsigelsesvarsel til udgangen af en måned. Den pågældendes hovedferie er planlagt fra 7. til 25. juli 2003.
Den pågældende opsiges til fratræden med udgangen af september 2003.
Sker opsigelsen inden tirsdag den 10. juni 2003, kan hovedferien holdes som planlagt. Sker opsigelsen senere, bortfalder den planlagte hovedferie, medmindre fratrædelsestidspunktet udskydes til udgangen af oktober 2003. Ledelsen og medarbejderen kan dog altid aftale, at ferien holdes uanset opsigelsen.
______________________________
1 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge.
Eksempel
Samme eksempel som ovenfor, men medarbejderen er opsagt til fratræden med udgangen af august 2003.
Sker opsigelsen inden torsdag den 8. maj, kan hovedferien holdes som planlagt. (Forlængelsen skal udgøre15 1 arbejdsdage . Sto Store bededag den 16. maj og Kristi himmelfartsdag den 29. maj tæller derfor ikke med).
For særlige feriedage henvises til afsnit 4.7., da der ikke gælder særregler i forbindelse med afsked.
Opsigelsesvarsel på over 3 måneder
Har medarbejderen et opsigelsesvarsel på mere end 3 måneder, gælder de almindelige regler om varsling og afholdelse af ferie for såvel hovedferie som restferie.
Det betyder, at ferie, der er fastlagt til afholdelse i det, der nu er opsigelsesperioden, skal holdes som planlagt.
Endvidere kan ledelsen - også efter at opsigelse er sket - pålægge en medarbejder at holde ferie i opsigelsesperioden, hvis perioden er lang nok til at rumme både varslet og ferien.
For overført ferie gælder særlige regler, jf. afsnit 8.1.4.
For særlige feriedage henvises til afsnit 4.7., da der ikke gælder særregler i forbindelse med fratræden.
8.1.3. Særligt om fritstilling
En medarbejder, der fritstilles i opsigelsesperioden, anses for at have holdt al sin afviklingsmodne ferie under forudsætning af, at
- fritstillingen er ubetinget, dvs. at medarbejderen ikke står til rådighed for arbejdspladsen
- både ferien og et tidsrum svarende til ferievarslet kan rummes inden for fritstillingsperioden
- der ikke forligger feriehindringer.
___________________________
1 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge.
Det betyder, at såvel hovedferien som eventuel restferie anses for holdt, hvis fritstillingsperioden udgør mindst 3 måneder + 15 1 arbejdsdage, og at restferien anses for holdt, hvis fritstillingsperioden udgør mindst 1 måned + 10 1 arbejdsdage.
Ledelsen behøver således ikke at give medarbejderen meddelelse om, at ferien skal holdes.
Ferien anses for holdt, uanset om medarbejderen påtager sig andet arbejde i fritstillingsperioden.
Det betyder, at
- den tidligere arbejdsgiver ikke skal yde feriegodtgørelse for den ferie, som anses for holdt i fritstillingsperioden
- den nye arbejdsgiver ikke kan pålægge medarbejderen at holde ferie
- medarbejderen ikke kan kræve at holde ferie i det nye ansættelsesforhold.
Opnår medarbejderen andet arbejde i fritstillingsperioden, optjenes ferie hos den nye arbejdsgiver. Den hidtidige arbejdsgiver skal derfor ikke afregne feriegodtgørelse af den løn, der udbetales i fritstillingsperioden, når medarbejderen samtidig modtager løn - og dermed optjener ferieret - hos en ny arbejdsgiver. Hvis lønnen i det nye job er lavere end den hidtidige løn, er den hidtidige arbejdsgiver dog forpligtet til at afregne feriegodtgørelse af forskellen mellem de to lønbeløb.
Særlige feriedage anses ikke for holdt i en fritstillingsperiode. Om disse dage henvises til afsnit 4.7., da der ikke gælder særregler i forbindelse med fratræden.
8.1.4. Særligt om overført ferie
Er det ikke på forhånd fastlagt, hvornår den overførte ferie skal holdes, kan hverken medarbejder eller ledelse ensidigt bestemme, at ferie svarende til længden af den overførte ferie skal holdes i en opsigelses- eller fritstillingsperiode. (Da overført ferie holdes først, vil det være den senest optjente ferie, der ikke kan kræves holdt, jf. forklaringen i slutningen af afsnit 7.7.).
______________________
1 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge.
Er det nøjagtige tidspunkt for afholdelse af den overførte ferie derimod fastlagt, holdes ferien som aftalt, uanset om afholdelsestidspunktet ligger i opsigelsesperioden. Det forudsættes dog, at aftalen om afholdelse af den overførte ferie gennemføres i sin helhed.
Er det f.eks. aftalt, at den overførte ferie skal holdes i sammenhæng med hovedferien på et givet tidspunkt, som nu ligger i opsigelsesperioden, skal den samlede ferie kunne holdes som planlagt.
Hvis medarbejderen har et opsigelsesvarsel på 3 måneder eller derunder, betyder det, at opsigelsesvarslet skal forlænges med antallet af hovedferiedage, jf. afsnit 8.1.2., eller at der - efter opsigelsen - skal indgås aftale om, at hovedferien (og dermed også den overførte ferie) holdes som planlagt. I modsat fald bortfalder såvel hovedferien som den overførte ferie, og ferien godtgøres kontant efter de almindelige regler, jf. afsnit 8.2.
Overførte særlige feriedage skal holdes i det omfang, tidspunktet allerede er aftalt, og kan i øvrigt afvikles i overensstemmelse med medarbejderens ønske, jf. afsnit 4.7.
8.2. Betaling ved fratræden
Vilkårene i forbindelse med fratræden afhænger af, dels hvorfor medarbejderen fratræder, dels om den pågældende helt udtræder af arbejdsmarkedet.
Særlige feriedage godtgøres kontant efter de almindelige regler om godtgørelse ved fratræden. Fratrædelsesårsag mv. er uden betydning.
8.2.1. Medarbejderen overgår til anden ansættelse eller til ledighed
Der beregnes feriegodtgørelse på 12½ pct. for det løbende optjeningsår og for optjent ferie fra tidligere optjeningsår, som endnu ikke er holdt. Beløbet indbetales til FerieKonto.
Feriegodtgørelsen på 12½ pct. beregnes (ligesom feriegodtgørelsen på 12 pct., jf. afsnit 6.4.) af
a) den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret
b) medarbejderens eget bidrag til pensionsordninger, herunder kapitalpensionsordninger mv.
c) arbejdsmarkedsbidrag
d) bidrag til den særlige pensionsopsparing (sp. bidrag)
e) medarbejderens eget bidrag til ATP
f) løn under afholdelse af eller kontant godtgørelse som erstatning for særlige feriedage/særlige feriefridage
Feriegodtgørelsen på 12½ pct. træder i stedet for løn + særlig feriegodtgørelse. Hvis den særlige feriegodtgørelse på 1½ pct. er udbetalt samlet ved ferieårets start, skal der derfor fratrækkes en forholdsmæssig andel svarende til antallet af ikke-afholdte feriedage.
Eksempel
En medarbejder har optjent ret til fuld ferie med løn + særlig feriegodtgørelse i optjeningsåret 2002. Den ferieberettigende løn (ferietotalen) udgør 230.000 kr.
Grundlaget for beregning af særlig feriegodtgørelse udgør 235.000 kr.
Den særlige feriegodtgørelse på 3.525 kr. (1½ pct. af 235.000 kr.) er udbetalt samlet i april 2003.
Medarbejderen fratræder med udgangen af januar 2004 og har holdt 3 ugers ferie med løn i ferieperioden 2003 og har således 2 ugers (101 dages) restferie til gode.
Ved fratræden har medarbejderen krav på følgende afregning vedrørende ferieåret 2003/2004
10/25 af feriegodtgørelsen for optjeningsåret
2002 = 10/25 af 12 1/2 pct. af 230.000 kr.
11.500 kr.
Herfra trækkes 10/25 af den udbetalte særlige
feriegodtgørelse på 3.525 kr.
1.410 kr.
Tilgodehavende feriegodtgørelse
10.090 kr.
Beløbet anvendes i forbindelse med afholdelse af restferien i perioden 1. februar - 30. april 2004.
_____________________
1 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge.
Tilgodehavende særlige feriedage godtgøres kontant efter de almindelige regler herom i forbindelse med fratræden.
Særligt om feriedage ud over 25 (overført ferie)
Har medarbejderen mere end 25 feriedage til gode i indeværende ferieår, skal arbejdsgiveren udbetale feriepengene for disse overskydende dage direkte til medarbejderen i forbindelse med fratræden.
Feriepenge for sådanne overskydende dage beregnes af samme indtægtsgrundlag (ferietotalen) som feriegodtgørelsen for de 25 dage og udgør 1/2 pct. pr. ekstra dag.
Eksempel
En medarbejder har 30 ferie dage til gode, dvs. 5 overskydende dage. De 5 dage afregnes kontant til medarbejderen med et beløb på 5 x ½ pct. = 2 ½ pct., der beregnes af det samme beløb som de 12 ½ pct. Feriegodtgørelse.
Medarbejderen kan dog i stedet medtage feriedage ud over 25 til et nyt ansættelsesforhold under forudsætning af, at
- den nye ansættelse er omfattet af ferieaftalen (ikke (amts)kommu-nal eller privat ansættelse)
- medarbejderen og den modtagende arbejdsgiver er enige om, at dagene overføres
- medarbejderen dokumenterer denne enighed over for sin hidtidige arbejdsgiver.
Er disse betingelser opfyldt, skal den hidtidige arbejdsgiver i stedet for at udbetale feriepengene til medarbejderen overføre dem til den nye arbejdsgiver uden fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Særligt om ferie optjent under tjenestefrihed uden løn
Feriedage optjent under tjenestefrihed uden løn, jf. afsnit 3.3.2. - 3.3.4., bortfalder, hvis medarbejderen fratræder uden, at dagene er holdt. Ved afregning til FerieKonto skal sådanne dage derfor ikke indgå som tilgodehavende feriedage.
Eksempel
En medarbejder har optjent 25 feriedage i 2002. Heraf er de 6,24 dage optjent under 3 måneders tjenestefrihed uden løn.
Medarbejderen holder 20 dages ferie fra 23. juni til 18. juli 2003 og fratræder den 31. oktober 2003.
Der resterer 5 dage. Da de er optjent under tjenestefrihed uden løn, bortfalder de i forbindelse med fratrædelsen, og der skal derfor ikke afregnes til FerieKonto.
Eksempel
En medarbejder har optjent 25 feriedage i 2002. Heraf er de 6,24 dage optjent under 3 måneders tjenestefrihed uden løn.
Medarbejderen holder 15 dages ferie fra 23. juni til 11. juli 2003 og fratræder den 31. oktober 2003
Der resterer 10 dage. 6,24 af disse er optjent under tjenestefrihed uden løn og bortfalder i forbindelse med fratræden.
Der skal derfor afregnes feriegodtgørelse til FerieKonto for 10 dage - 6,24 dage = 3,76 dage.
Tilgodehavende særlige feriedage godtgøres kontant ved fratræden, medmindre der træffes anden aftale med den modtagende arbejdsgiver, jf. afsnit 8.4.
8.2.2. Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet på grund af sygdom, alder mv.
Når en medarbejder, der har ret til ferie med løn, forlader arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller alder, skal feriegodtgørelse ikke som hidtil indbetales til FerieKonto. Feriegodtgørelse for al tilgodehavende ferie udbetales i disse tilfælde direkte til medarbejderen.
Se dog nedenfor om de særlige regler for tjenestemænd, der fratræder på grund af sygdom.
Feriegodtgørelsen beregnes som beskrevet ovenfor, og der foretages forholdsmæssigt fradrag af eventuel udbetalt særlig feriegodtgørelse.
Det er som nævnt en betingelse for udbetaling direkte til medarbejderen, at den pågældende forlader arbejdsmarkedet.
Det er medarbejderen, der via konkrete dispositioner skal tilkendegive, at arbejdsmarkedet forlades, men det er arbejdsgiveren, der i tvivlstilfælde vurderer, om dokumentationen er tilstrækkelig.
Som eksempler på dokumentation nævnes i feriebekendtgørelsen
- bevis for tilkendelse af alderspension
- bevis for tilkendelse af førtidspension
- bevis for udbetaling af pension fra en privat pensionsordning eller fra en pensionsordning, der er etableret som led i et ansættelsesforhold
- afgørelse fra en arbejdsløshedskasse om overgang til "gammel" efterløn, dvs. efterløn med 200 timers erhvervsbegrænsning.
Derimod indebærer en overgang til fleksibel efterløn ikke, at den pågældende anses for at have forladt arbejdsmarkedet.
Hvis medarbejderen dør , udbetales hele den optjente feriegodtgørelse til boet.
Afskedsårsagen er uden betydning for den kontante godtgørelse for særlige feriedage . Godtgørelse for tilgodehavende særlige feriedage udbetales direkte til medarbejderen ved fratræden.
Særligt om tjenestemænd, der fratræder på grund af sygdom
Tjenestemænd (eller tjenestemandslignende ansatte med tjenestemands-pensionsret), der fratræder på grund af sygdom, og som på fratrædelsestidspunktet er berettiget til aktuel pension efter tjenestemandspensionslovens kapitel 2 (eller tilsvarende bestemmelser i et pensionsregulativ), optjener som nævnt i afsnit 3.3.7. ikke ret til betalt ferie i en eventuel sygeperiode, som ligger umiddelbart forud for fratrædelsestidspunktet. Lønnen i en sådan sygeperiode indgår derfor ikke i beregningsgrundlaget for den feriegodtgørelse, som udbetales ved fratræden.
Har sygefraværet umiddelbart før fratrædelsestidspunktet haft en varighed af 6 måneder eller derover, bortfalder enhver ret til feriegodtgørelse, bortset fra
- feriegodtgørelse for opsparet/overført ferie
- særlig feriegodtgørelse, der allerede er udbetalt.
Er tjenestemanden på fratrædelsestidspunktet ikke berettiget til pension eller alene berettiget til en opsat pension , udbetales feriegodtgørelse efter de almindelige regler.
Ledelsen bør dog gøre tjenestemanden opmærksom på, at den udbetalte feriegodtgørelse skal tilbagebetales, hvis tjenestemanden efterfølgende med virkning fra fratrædelsestidspunktet (dvs. med tilbagevirkende kraft) tilkendes kvalificeret svagelighedspension efter tjenestemandspensionslovens § 7 eller tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionslovens § 8.
Særreglen gælder ikke for særlige feriedage . Lønnen i sygeperioden indgår derfor i beregningsgrundlaget for den kontante godtgørelse for disse dage.
Særligt om tjenestemænd, der fratræder med rådighedsløn
Tjenestemænd, der afskediges med rådighedsløn, er omfattet af de almindelige regler om fratræden af anden årsag end sygdom eller alder. På fratrædelsestidspunktet beregnes derfor feriegodtgørelse på 12 ½ pct., som indbetales til FerieKonto.
Tilsvarende godtgøres tilgodehavende særlige feriedage kontant efter de almindelige regler om godtgørelse ved fratræden.
8.2.3. Fratræden i forbindelse med flytning til udlandet
Hvis en medarbejder, der har ret til ferie med løn, fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og i den forbindelse framelder sig cpr-registret, skal feriegodtgørelsen udbetales direkte til den pågældende.
Særlige feriedage godtgøres kontant efter de almindelige regler om godtgørelse ved fratræden.
8.2.4. Særligt om elever
En elev, der efter endt uddannelse fortsætter ansættelsen hos samme ansættelsesmyndighed, anses ikke for fratrådt. Den pågældende har derfor under ansættelsen som udlært krav på ferie med løn, det vil sige den løn, som den pågældende får som færdiguddannet.
Tilsvarende gælder for særlige feriedage .
8.3. Tjenestefrihed
Ansættelsesmyndigheden bestemmer, om der skal afregnes feriegodtgørelse, når en medarbejder får tjenestefrihed uden løn i en periode af mere end 1 måneds varighed.
Hvis tjenestefrihedsperioden er af længere varighed, eller det i øvrigt må antages, at medarbejderen vil holde ferie i tjenestefrihedsperioden, vil det være hensigtsmæssigt, at der afregnes feriegodtgørelse med 12 ½ pct., således at medarbejderen kan holde sin ferie med økonomisk godtgørelse uden at involvere arbejdsgiveren.
Uanset om en medarbejder har tjenestefrihed, kan særlige feriedage tidligst afregnes kontant ved ferieårets udløb.
8.4. Særlige feriedage
Der gælder ingen særlige regler om afholdelse af særlige feriedage i forbindelse med fratræden. Tilgodehavende dage godtgøres kontant ved fra- træden, jf. dog 8.4.1., og afskedsårsagen er uden betydning.
8.4.1. Kontant godtgørelse
Kontant godtgørelse for tilgodehavende særlige feriedage udbetales direkte til medarbejderen på fratrædelsestidspunktet, uanset afskedsårsagen.
En medarbejder, der overgår til anden ansættelse, kan dog i stedet overføre tilgodehavende særlige feriedage til det nye ansættelsesforhold, hvis
- den nye ansættelse er omfattet af ferieaftalen (ikke (amts)kommu-nal eller privat ansættelse)
- medarbejderen og den modtagende arbejdsgiver er enige om, at dagene overføres
- medarbejderen over for sin hidtidige arbejdsgiver dokumenterer denne enighed.
Er disse betingelser opfyldt, skal den hidtidige arbejdsgiver ikke udbetale den kontante godtgørelse til medarbejderen, men overføre beløbet til den nye arbejdsgiver uden fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.
De særlige regler for tjenestemænd gælder ikke for særlige feriedage. En medarbejder kan således ikke miste optjente særlige feriedage.
8.4.2. Afholdelse i opsigelsesperioden
Særlige feriedage kan på sædvanlig vis holdes i opsigelsesperioden, jf. afsnit 4.7. Er det forud for opsigelsen aftalt, at en særlig feriedag skal holdes i det, der nu er opsigelsesperioden, holdes dagen som planlagt.
Der gælder heller ikke særlige regler i fritstillingsperioder. De særlige feriedage anses således ikke automatisk for holdt, når medarbejderen har været fritstillet. Endvidere holdes dagene som planlagt, hvis tidspunktet har været aftalt før fritstillingen.
KAPITEL 9
ANDEN ARBEJDSTIDSTILRETTELÆGGELSE END
ALMINDELIG 5-DAGES-UGE
9.1.
Generelt
9.2.
Medarbejdere med færre end 5 arbejdsdage om ugen
9.3.
Medarbejdere med flere end 5 arbejdsdage pr. uge
9.4.
Medarbejdere med turnustjeneste
9.5.
Øvrige særregler for medarbejdere med flere end 5
arbejdsdage pr. uge
9.6.
Særlige feriedage
BILAG 1: FERIEAFTALEN
BILAG 2: SKEMA TIL FERIEOVERFØRSEL
BILAG 3: FERIELOVEN
BILAG 4: BEKENDTGØRELSE OM FERIE OG ÆNDRINGSBEKENDTGØRELSE
BILAG 5: VEJLEDNING OM FERIE
STIKORDSREGISTER
Indledning
Ved overenskomstforhandlingerne i 2002 blev der aftalt ændringer i ferieaftalen. I lyset heraf samt på baggrund af de spørgsmål, som den eksisterende ferievejledning har givet anledning til, har Personalestyrelsen og centralorganisationerne revideret ferievejledningen fra januar 2002.
Ligesom den tidligere aftale er ferieaftalen af 2. juli 2002 udformet som et supplement til ferieloven. Aftalen erstatter således ikke ferieloven, men indeholder kun bestemmelser om de tilfælde, hvor ferieloven fraviges.
Aftalen indeholder et nyt kapitel om de særlige feriedage, som har erstattet de tidligere særlige ferie fri dage. De særlige feriedage er derfor også omtalt i vejledningen.
Det samlede regelsæt består herefter af ferieaftalen, jf. bilag 1, samt ferieloven og den tilhørende bekendtgørelse med vejledning, jf. bilag 3 - 5.
Vejledningen giver et overblik over de rettigheder og pligter i forbindelse med ferie og særlige feriedage, som gælder for ansatte og arbejdsgivere i staten mv., hvis forhold er reguleret af aftalen. Som eksempler kan nævnes: Mulighed for overførsel af ferie, herunder varsler ved afholdelse af overført ferie, regler i forbindelse med feriehindringer samt optjening og afvikling af særlige feriedage.
Medmindre andet udtrykkeligt nævnes i de enkelte afsnit, beskrives forholdene for ansatte med en almindelig 5-dages-uge. Forholdene for ansatte med anden arbejdstidstilrettelæggelse beskrives generelt i kapitel 9.
Vejledningen er udarbejdet som en hjælp ved anvendelse af ferieaftalen. Da aftalens regler i vidt omfang indgår i et samspil med en række bestemmelser i ferieloven, behandler vejledningen tillige ferieloven og feriebekendtgørelsen mv.
Kapitel 9
Anden arbejdstidstilrettelæggelse end almindelig 5-dages-uge
Reglerne om ferie for medarbejdere med færre eller flere end 5 arbejdsdage pr. uge behandles i afsnittene 9.1. - 9.5.
I slutningen af hvert afsnit er det angivet, om reglerne for særlige feriedage svarer til eller er forskellige fra reglerne om ferie. I afsnit 9.6. opsummeres reglerne om særlige feriedage for medarbejdere med anden arbejdstidstilrettelæggelse end en almindelig 5-dages-uge.
9.1. Generelt
I henhold til ferieloven optjenes der 2,08 feriedag pr. måneds ansættelse, svarende til 5 ugers ferie om året.
Reglerne tager udgangspunkt i ansatte med en 5-dages arbejdsuge, men også medarbejdere, hvis arbejde er tilrettelagt med færre eller flere arbejdsdage, har ret til at holde 5 ugers ferie.
For disse medarbejdere er der i feriebekendtgørelsen, kapitlerne 3 og 4, fastsat særlige regler for optjening og afholdelse af ferie, jf. afsnit 9.2. og 9.3.
For så vidt angår medarbejdere, der går i turnustjeneste, henvises til afsnit 9.4.
Særlige feriedage skal - set under ét - holdes på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt, jf. afsnit 9.6.
9.2. Medarbejdere med færre end 5 arbejdsdage om ugen
Medarbejdere, der har færre end 5 arbejdsdage pr. uge, optjener som alle andre ret til 2,08 feriedag med løn for hver måneds ansættelse, dvs. 25 dages betalt ferie pr. år.
Ferien skal imidlertid holdes på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt, og de arbejdsfri dage skal således indgå i ferien med et forholdsmæssigt antal, jf. feriebekendtgørelsen, § 12, stk. 1.
Hvis en medarbejder eksempelvis arbejder 4 dage om ugen, skal den ugentlige arbejdsfri dag indgå i en ferieuge. Det betyder, at der i de 5 ugers ferie skal indgå 5 arbejdsfri dage.
Medarbejdere med færre end 5 arbejdsdage pr. uge optjener også 0,42 særlig feriedag pr. måned, men de særlige feriedage skal - set under ét - holdes på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt, jf. afsnit 9.6.
9.3. Medarbejdere med flere end 5 arbejdsdage pr. uge
Reglerne om optjening og afholdelse af ferie for medarbejdere, som arbejder mere end 5 dage pr. uge, er fastsat i feriebekendtgørelsens kapitel 3.
Disse medarbejdere optjener for hver måneds ansættelse ret til 2,5 dags betalt ferie. En medarbejder, der arbejder 6 dage om ugen, har derfor ret til 30 dages ferie om året.
Ferien holdes tilsvarende med 6 feriedage pr. uge. Den særlige optjeningsregel sikrer således, at også medarbejdere, der arbejder 6 dage om ugen, har ret til at holde 5 ugers ferie om året.
Ferien skal holdes på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Også for medarbejdere, som arbejder mere end 5 dage pr. uge, skal ferieugen således svare til arbejdsugen og den normale arbejdsrytme. Det er særlig relevant, når en medarbejder f.eks. arbejder i turnus, har skiftende arbejdstider eller et varierende antal arbejdsdage pr. uge.
Medarbejdere med 6 arbejdsdage pr. uge optjener 0,504 9 særlig feriedag pr. måned, og dagene holdes på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt, jf. afsnit 9.6.
_________________________
9 I 2002 udgjorde optjeningen 0,402 særlig feriedag pr. måned.
9.4. Medarbejdere med turnustjeneste
For en del medarbejdere er arbejdet tilrettelagt således, at arbejdstiden placeres varierende over døgnets 24 timer og ugens 7 dage, dvs. i en rullende vagtplan. Vagtplanerne er ofte kendetegnet ved, at nogle perioder er arbejdsintensive, mens der i andre perioder indgår hviledage (arbejdsfri dage) enten som enkeltdage eller som sammenhængende frihedsperioder.
Antallet af optjente feriedage pr. måned samt antallet af dage på en ferieuge afhænger af, hvor mange ugedage turnusplanen er fordelt over. Er turnustjenesten fordelt over mere end 5 dage pr. uge, optjenes (jf. ovenfor) 2,5 dags ferie pr. måned, og afholdelse af ferie sker med 6 dage pr. uge. Er turnustjenesten tilrettelagt med 5 eller færre dage pr. uge, optjenes 2,08 dags ferie pr. måned. Afholdelsen af ferien sker med 5 dage pr. uge inkl. et forholdsmæssigt antal arbejdsfri dage.
Turnustjeneste betyder altså ikke i sig selv, at de almindelige regler om optjening og afholdelse af ferie fraviges, men alene at der er særlige regler for, hvordan ferien skal placeres/planlægges.
Ferieugerne skal - samlet set - svare til arbejdsugerne. Forskellige typer vagtdage samt arbejdsfri dage skal derfor indgå i ferien med et forholdsmæssigt antal, og ledelsen kan således ikke vælge kun at lægge ferien i medarbejderens korte eller arbejdsfri uger eller i de uger, hvor medarbejderen ifølge vagtplanen kun skulle have haft dagvagter.
Det betyder, at ledelsen ved planlægningen af ferien skal sørge for, at der i et rimeligt omfang placeres ferie over en periode, der efter en normal vagtplan dækker en repræsentativ blanding af dag-, aften-, natte- og rådighedsvagter samt arbejdsfri dage.
Når ferieåret er gået, skal medarbejderen således have holdt sine 5 ugers ferie på en sådan måde, at der i ferien er indgået et forholdsmæssigt antal lange og korte arbejdsdage, arbejdsfri dage samt arbejdstunge og arbejdslette uger.
Der gælder ingen særregler for optjening og afholdelse af særlige feriedage for medarbejdere med turnustjeneste. Dagene holdes - set under ét - på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.
9.5. Øvrige særregler for medarbejdere med flere end 5 arbejdsdage pr. uge
Som konsekvens af, at ferielovens regler om optjening og afholdelse af ferie er baseret på en 5-dages-uge, har det været nødvendigt at indføre en række særregler for medarbejdere, som arbejder mere end 5 dage pr. uge
Optjening af ferie i ansættelsesperioder af under 1 måneds varighed
For hver dags ansættelse optjenes 0,09 dags ferie - dog maksimalt 2,5 dags ferie pr. måned i samme ansættelsesforhold.
Hovedferie
Der er ret til at holde 18 sammenhængende feriedage i perioden fra 1. maj til 30. september.
Øvrig ferie (restferie)
Øvrig ferie skal som hovedregel gives i sammenhæng i perioder af mindst 6 dages varighed.
Kompensation for omlægning af ferie
Kompensationen for omlægning af ferie, inden ferien er påbegyndt, jf. afsnit 4.6., udgør 1,5 times betalt frihed for hver feriedag, der omlægges, hvis omlægningen sker med kortere varsel end 3 måneder for hovedferie og 1 måned for restferie.
Sker omlægningen efter at ferien er påbegyndt, udgør kompensationen 3 timer for hver feriedag, der omlægges.
Kompensation når hovedferien for en tjenestemand helt eller delvis placeres uden for ferieperioden, jf. afsnit 4.3.2.
Kompensationen udgør 1,5 times betalt frihed for hver dags hovedferie, der placeres uden for ferieperioden.
Overførsel af ferie
Feriedage ud over 24 kan overføres til det efterfølgende ferieår - dvs. at 6 dage (1 uge) kan overføres.
Fratræden
Fratræder en medarbejder, der arbejder mere end 5 dage pr. uge, skal arbejdsgiveren i indberetningen til FerieKonto omregne det tilgodehavende antal feriedage til 5-dages-uge. Feriegodtgørelse beregnes efter de almindelige regler.
Eksempel
En medarbejder, der fratræder, har 18 dages ferie til gode.
Der indberettes et ferietilgodehavende på 5/6 af 18 dage = 15 dage til FerieKonto.
Ved fratræden kan der kun afregnes feriegodtgørelse til brug i det nye job for 30 dage (efter omregning: 25 dage). Feriegodtgørelse for dage ud over 30 afregnes derfor til den fratrædende medarbejder eller overføres - efter aftale - til den nye arbejdsgiver, jf. afsnit 8.2.1.
9.6. Særlige feriedage
Der gælder ikke særregler for optjening og afholdelse af særlige feriedage for medarbejdere, hvis arbejde er tilrettelagt med færre end 5 dage pr. uge, men ved afholdelsen indgår et forholdsmæssigt antal arbejdsfri dage.
Er arbejdet tilrettelagt med flere end 5 arbejdsdage om ugen, optjente medarbejderen i 2002 0,402 særlig feriedag pr. måned svarende til 4,824 dag pr. år. I 2003 og følgende år udgør optjeningen 0,504 særlig feriedag pr. måned svarende til 6 dage pr. år.
Der gælder ingen særregler i forbindelse med turnustjeneste. Men som i andre tilfælde, hvor arbejdet ikke er tilrettelagt som en almindelig 5-dages-uge, gælder den generelle regel om, at særlige feriedage skal holdes på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.
Personalestyrelsen, den 1. juni 2003
Ferievejledning
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING