Vejledning til bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik

Kapitel 1

Anvendelsesområde m.v.

Kapitel 1

Anvendelsesområde m.v.

§ 1 . Bek Bekendtgørelsen finder anvendelse på handel med værdipapirer (køb, salg og formidling), hvor kun den ene part er en værdipapirhandler.

Stk. 2. Ved en værdipapirhandler forstås et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et realkreditinstitut. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på handel med værdipapirer foretaget af Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen, når modparten ikke er en værdipapirhandler.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder anvendelse på handel med værdipapirer, uanset hvilken kommunikationsform - herunder elektronisk kommunikation - der anvendes mellem værdipapirhandleren og kunden vedrørende handlen.

Kommentar

Stk. 1 angiver bekendtgørelsens anvendelsesområde ud fra aktørerne og bestemmer, at bekendtgørelsen omfatter handel med værdipapirer, hvor kun den ene part er en værdipapirhandler. Handler mellem private eller mellem professionelle er således ikke omfattet. Ved handel forstås køb, salg og formidling af værdipapirer.

Bekendtgørelsens regler gælder for samtlige værdipapirhandlere, uanset om disse er medlemmer af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads. Således skal såvel medlemmerne af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads, som andre værdipapirhandlere, herunder øvrige pengeinstitutter m.fl., opfylde kravene i bekendtgørelsen.

Udenlandske værdipapirhandlere, der har etableret filial eller driver grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark, er omfattet af bekendtgørelsen.

Såfremt disse tjenesteydere er medlem af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads, vil de tillige være omfattet af den pågældende fondsbørs/markedsplads' regelsæt. Handlerne vil endvidere være omfattet af hjemlandets lovgivning - herunder hjemlandets regler om "best execution".

Stk. 2 gentager definitionen i lov om værdipapirhandel m.v. af en værdipapirhandler samt bestemmer, at bekendtgørelsen ligeledes finder anvendelse på Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen, når modparten ikke er en værdipapirhandler, dvs. når disse institutioner handler med private kunder.

Stk. 3. præciserer, at bekendtgørelsen finder anvendelse, uanset hvilken kommunikationsform der benyttes mellem værdipapirhandleren og kunden angående transaktionen. Bekendtgørelsen gælder således, når kommunikationen sker skriftligt, telefonisk, personligt eller via et elektronisk kommunikationssystem, f.eks. e-mail. Herved understreges det, at kunden ved elektronisk kommunikation skal have den samme beskyttelse og modtage de samme oplysninger som en kunde, der henvender sig personligt/telefonisk, generelt vil få. Dette indebærer bl.a., at der ikke er krav om realtidsoplysninger.

Kapitel 2

Vilkår for handlers udførelse

Kapitel 2 fastlægger vilkårene for handlers udførelse. Kapitlet indeholder bekendtgørelsens generalklausul om god værdipapirhandelsskik ("best execution"), og stiller krav til indholdet af den aftale, der indgås mellem værdipapirhandleren og kunden, krav til værdipapirhandlerens oplysninger om de forskellige handelstyper og krav til indholdet af værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser. Kapitel 3 fastslår, hvilke afregningsregler der gælder, når det drejer sig om værdipapirer, der er noteret eller optaget til handel på en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads i Danmark. Kapitel 4 indeholder tilsvarende reglerne for afregning af værdipapirer, der ikke er noteret eller optaget til handel. Kapitel 5 indeholder de specifikke krav i relation til den afregningsnota, som kunden skal modtage fra værdipapirhandleren efter handlens gennemførelse. Kapitel 6 indeholder tilsyns- og straffebestemmelser, og kapitel 7 ikrafttrædelsestidspunktet for bekendtgørelsen.

Emissioner er ikke omfattet af bekendtgørelsen, da disse er reguleret i reglerne om prospekter.

Vejledningen er bygget op således, at de enkelte paragraffer i bekendtgørelsen først citeres, hvorefter der kommenteres herpå.

Kapitel 2

Vilkår for handlers udførelse

§ 2 . § 5 finder anvendelse på handel med værdipapirer som nævnt i § 2 i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 2. Herudover finder §§ 4 og 6-12 anvendelse på handel med følgende værdipapirer

1) aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse, samt aktierelaterede værdipapirer, når kursværdien pr. handel, eller kursværdien af det underliggende instrument pr. handel udgør op til 1 mio. kr.,

2) obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse, samt obligationsrelaterede værdipapirer, når kursværdien pr. handel eller kursværdien af det underliggende instrument pr. handel udgør op til 3 mio. kr., og

3) andre værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, 4 og 11, i lov om værdipapirhandel m.v., når kursværdien pr. handel udgør op til 1 mio. kr.

Stk. 3. Ved aktie- henholdsvis obligationsrelaterede værdipapirer forstås finansielle futures og tilsvarende instrumenter samt optioner, hvor det underliggende værdipapir er en aktie henholdsvis en obligation eller værdipapirer, der kan sidestilles hermed, eller indekser heraf, jf. § 2, stk. 1, nr. 6 og 10, i lov om værdipapirhandel m.v.

Kommentar

Bestemmelsen fastlægger anvendelsesområdet for bekendtgørelsen ud fra værdipapirer og transaktioner.

Stk. 1 angiver, at generalklausulen i bekendtgørelsens § 5 ("best execution") finder anvendelse ved handel (køb, salg og formidling) med samtlige de typer værdipapirer, der er nævnt i § 2 i lov om værdipapirhandel m.v. Det understreges hermed, at begrebet "god værdipapirhandelsskik" gælder bredt.

Stk. 2 angiver de værdipapirtyper, der - ved handler op til visse beløbsgrænser - er omfattet af bekendtgørelsens specifikke beskyttelsesregler i §§ 4 og 6-12. Valget af værdipapirtyper samt beløbsgrænser tager udgangspunkt i, at beskyttelsesinteressen er koncentreret omkring den private kunde/investor. Oplistningen i stk. 2 omfatter derfor de transaktioner, der typisk vil blive foretaget af private, herunder handel med pantebreve. Bestemmelsen omfatter såvel noterede som unoterede værdipapirer.

De anførte beløbsgrænser er minimumsgrænser, således at det er muligt at tilbyde en bedre beskyttelse/tilbyde større handler omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser.

Hvorvidt en handel er omfattet af stk. 2 skal afgøres på det tidspunkt, hvor kunden afgiver sin ordre, således at det kan afgøres, hvilke af bekendtgørelsens regler, der finder anvendelse. Da den nøjagtige kursværdi ikke kendes før efter handlens gennemførelse, må vurderingen ske efter et skøn.

De værdipapirer, der er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v., er karakteriseret ved, at udstedelse og omsætning heraf primært har et finansielt formål, og at de omsættes på kapitalmarkedet.

"Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse" omfatter aktier samt ejerandele i andre selskaber end aktie- og anpartsselskaber. Derimod er interessentskabsandele, andelsbeviser eller lignende i andelsboligforeninger samt andele - anparter - i anpartsselskaber ikke omfattet. Kommanditanparter er omfattet, hvis kommanditanparterne omsættes på kapitalmarkedet og har et finansielt sigte.

"Obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse" omfatter bl.a. realkreditobligationer, statsobligationer, præmieobligationer og erhvervsobligationer.

Stk. 3 definerer "aktie- henholdsvis obligationsrelaterede værdipapirer" under henvisning til § 2, stk. 1, nr. 6 og 10, i lov om værdipapirhandel m.v.

Kapitel 3

Afregning af handel med værdipapirer, der er optaget til notering på en dansk fondsbørs eller optaget til handel på en dansk autoriseret markedsplads

Kapitel 3

Afregning af handel med værdipapirer, der er optaget til notering på en dansk fondsbørs eller optaget til handel på en dansk autoriseret markedsplads

§ 3. En fysisk eller juridisk person, herunder en institutionel investor, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed regelmæssigt handler værdipapirer over beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, kan indgå aftale med en værdipapirhandler med den retsvirkning, at §§ 4 og 6-12 ikke finder anvendelse, uanset at den konkrete værdipapirhandel er omfattet af § 2, stk. 2.

Stk. 2. En kunde kan ved indgåelse af aftale med en værdipapirhandler vælge, at §§ 4 og 10-12 skal finde anvendelse, uanset at den konkrete handel ikke er omfattet af § 2, stk. 2.

Kommentar

Stk. 1 giver mulighed for at fravige de specifikke regler i §§ 4 og 6-12 og dermed give afkald på den beskyttelse, som bekendtgørelsen ellers giver. Betingelserne herfor er, at der er tale om investorer, der erhvervsmæssigt regelmæssigt handler værdipapirer over beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, samt at der mellem kunden og værdipapirhandleren indgås en aftale om fravigelsen. Der kan dog ikke gives afkald på beskyttelsen i henhold til generalklausulen i § 5 ("best execution").

Handlen med værdipapirer skal ske som "led i sin [den pågældendes] erhvervsmæssige virksomhed" men ikke nødvendigvis udgøre den pågældende kundes hovederhverv.

Stk. 2 giver en kunde mulighed for ved handler, der ligger over beløbsgrænserne i stk. 2, at vælge det højere beskyttelsesniveau, som bekendtgørelsen giver for handler under beløbsgrænserne. Dette kan f.eks. være en mulighed, hvis kunden normalt handler for større beløb, men ikke føler at have tilstrækkelig kendskab til markedet. Det forudsættes, at værdipapirhandleren informerer kunden om denne mulighed for at vælge et højere beskyttelsesniveau.

Bestemmelsen indebærer ikke en kontraheringspligt for værdipapirhandleren, og kunden vil derfor kunne afvises bl.a. med den begrundelse, at værdipapirhandlerens tekniske systemer ikke kan opfylde kundens ønsker.

Kapitel 4

Afregning af værdipapirer der ikke er optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads

Kapitel 4

Afregning af værdipapirer der ikke er optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads

§ 4. Værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser skal indeholde en beskrivelse af vilkårene for handel med værdipapirer. Af beskrivelsen skal fordelingen af rettigheder og forpligtelser mellem værdipapirhandleren og kunden fremgå. Beskrivelsen skal mindst indeholde oplysninger om

1) hvilke handelstyper der tilbydes samt en beskrivelse af disses karakteristika, herunder om der kan handles på grundlag af opsamlede ordrer fra flere ordregivere, og om ordrer, herunder opsamlede ordrer, kan handles delt,

2) værdipapirhandlerens retningslinier for hurtighed i relation til ekspedering af modtagne ordrer,

3) principper for kursfastsættelse i de tilfælde, hvor der på handelsdagen ikke er løbende handel,

4) værdipapirhandlerens beregningsmetode for omkostninger, herunder hvorvidt der anvendes tillæg til henholdsvis fradrag i handelskursen, og

5) hvorvidt der er mulighed for, at værdipapirhandleren kan foretage selvindtræde, hvis der handles i kommission.

Stk. 2. Beskrivelsen skal i forbindelse med etablering af kundeforhold vedrørende køb henholdsvis salg af værdipapirer og inden første ordreafgivelse udleveres til og på foranledning af kunden gennemgås med denne. Værdipapirhandleren skal endvidere af egen drift gennemgå beskrivelsen med kunden, hvis værdipapirhandleren skønner, at der er behov herfor.

Stk. 3. Værdipapirhandleren skal i forbindelse med den konkrete ordreafgivelse, såfremt der er behov herfor, redeligt oplyse om de forskellige handelstyper.

Stk. 4. Før en værdipapirhandler kan gennemføre en handel, skal denne aftale følgende med kunden

1) hvorvidt kunden ønsker at erhverve og/eller afhænde værdipapirer,

2 hvilket værdipapir der ønskes handlet,

3) hvilken mængde værdipapirer der ønskes handlet, og

4) den ønskede handelstype, eller om der handles i kommission.

Stk. 5. For værdipapirer noteret på en dansk fondsbørs eller optaget til handel på en dansk autoriseret markedsplads skal handlen gennemføres over den fondsbørs henholdsvis den autoriserede markedsplads' handelssystem, hvor værdipapiret er optaget til notering henholdsvis optaget til handel, med mindre kunden på handelstidspunktet kan opnå den samme mængde til den samme eller en bedre pris ved en anden handelstype, eller andet er aftalt, jf. stk. 4, nr. 4.

Bestemmelsen stiller krav til indholdet af værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser samt fastlægger, at handlen kun kan gennemføres, hvis der er indgået en klar aftale mellem værdipapirhandleren og kunden om en række forhold.

Stk. 1. Forretningsbetingelserne skal indeholde en beskrivelse af vilkårene for handel med værdipapirer og skal specifikt informere om fordelingen af rettigheder og pligter i forholdet mellem kunde og værdipapirhandler.

Efter nr. 1 skal betingelserne konkret indeholde oplysninger om de forskellige handelstyper, som værdipapirhandleren generelt tilbyder sine kunder. For særlige handelstyper som værdipapirhandleren kun tilbyder selektivt, skal forretningsbetingelserne i de konkrete tilfælde suppleres med en beskrivelse af disse handelstyper i et tillæg til forretningsbetingelserne eller i en individuel aftale med de pågældende kunder. Dog skal værdipapirhandleren altid kunne oplyse om de handelsformer, der fremgår af de børsetiske regler, jf. stk. 3, hvilket pt. for privatkunder normalt vil være

børshandel: Kunden får lagt sin ordre ind i handelssystemet på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads - enten via henvendelse til værdipapirhandleren eller via internet/homebank. Såfremt der i systemet findes en tilsvarende modordre, matches de to ordrer. Hvis der ikke findes en tilsvarende modordre, vil handlen ikke blive gennemført umiddelbart men kan, alt efter likviditeten i det pågældende papir, matches senere af en modgående ordre. Kunden har mulighed for at limitere sin ordre, dvs. angive en minimum- henholdsvis maksimumkurs. Handlen vil i givet fald kun blive gennemført, såfremt ovennævnte modordre honorerer dette krav. Det bemærkes, at ovenstående beskrivelse ikke er udtømmende.

Værdipapirhandleren kan vælge - enten på egne vegne eller på en (anden) kundes vegne - selv at lægge en modordre ud på handelssystemet. Dette handelssystem kan være indrettet således, at denne modordre "springer over" eventuelle øvrige modsatrettede ordrer i systemet med samme kurs, således at værdipapirhandleren bliver kundens modpart i handlen. Det er f.eks. tilfældet på Københavns Fondsbørs A/S' handelssystem. Dette kaldes en "krydset handel", og det skal fremgå af afregningsnotaen, såfremt værdipapirhandleren selv er indtrådt i handlen.

strakshandel: Kunden handler med værdipapirhandleren som modpart via sidstnævntes egenbeholdning, og kursen er aftalt forud for handlens gennemførelse. Begge karakteristika skal således være til stede.

gennemsnitskurshandel: Kunden handler med værdipapirhandleren som modpart via sidstnævntes egenbeholdning til en af de gennemsnitskurser, som beregnes af en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads som et omsætningsvejet kursgennemsnit.

Herudover skal de forskellige handelstypers karakteristika angives, herunder risici og muligheder. Ved en gennemsnitskurshandel skal det endvidere fremgå, hvorledes gennemsnitskursen fastlægges.

Værdipapirhandleren skal endvidere oplyse, om denne har mulighed for at handle på baggrund af delte og/eller opsamlede ordrer.

Medlemmer af Københavns Fondsbørs A/S skal i henhold til de børsetiske regler i deres vejledning af kunder vedrørende handelstype anvende ovenstående betegnelser for handelstyper, såfremt de pågældende handelstyper tilbydes. Det er således ikke i overensstemmelse med de børsetiske regler at give en handelstype et andet "navn", når der reelt er tale om en af de ovenstående handels-typer.

Som følge af § 6, stk. 1, skal alle værdipapirhandlere, som handler med værdipapirer, der er noteret på Københavns Fondsbørs A/S, følge de børsetiske regler vedrørende angivelse af handelstype. Det medfører, at angivelse af handelstype skal opgives som de ovenstående handelstyper - børs-, straks- og gennemsnitskurshandel - eller i givet fald en anden handelstype.

Handlens øvrige karakteristika skal endvidere beskrives i værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser. Værdipapirhandleren skal således oplyse om karakteristika ved f.eks. en limiteret handel eller en terminshandel

Nr. 2 fastslår, at de almindelige forretningsbetingelser endvidere skal indeholde oplysning om de retningslinier, den pågældende værdipapirhandler har opstillet for hurtighed i relation til at ekspedere ordrer. Det kan f.eks. dreje sig om, hvor hurtigt en ordre skal lægges ud på handelssystemet på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads.

Efter nr. 3 skal der oplyses om principperne for kursfastsættelse, hvis der på handelsdagen ikke er løbende handel i det pågældende papir. Ved "løbende handel" forstås en kontinuerlig handel med en ikke ubetydelig omsætning, hvor der normalt dagligt på regelmæssig basis tilbydes aktuelle priser på handler i et bestemt værdipapir.

Bestemmelsen omfatter ligeledes den situation, hvor der i forbindelse med strakshandel ikke på handelstidspunktet er bud henholdsvis udbud i handelssystemet på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads. Nr. 3 skal således fortolkes i overensstemmelse med formuleringen i § 7.

Nr. 4 fastslår, at betingelserne endvidere skal indeholde oplysning om værdipapirhandlerens beregningsmetode for omkostninger - herunder anvendelse af tillæg/fradrag til handelskursen.

Efter nr. 5 skal det oplyses, hvorvidt værdipapirhandleren - hvis der handles i kommission - har mulighed for at foretage selvindtræde.

For så vidt angår kommissionshandel og selvindtræde gælder følgende

Kunden kan anmode værdipapirhandleren om på kundens vegne at købe/sælge en post værdipapirer (kommissionshandel).

I forbindelse med aftalen om en kommissionshandel kan kunden give særlige instrukser til værdipapirhandleren, f.eks. om at handelen skal gennemføres over en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads' handelssystem. Værdipapirhandleren skal gennemføre handlen under iagttagelse af instruksen.

Dette følger tillige af kommissionsloven, hvis hovedprincipper er, at kommissionæren (værdipapirhandleren) påtager sig det hverv at sælge varer, værdipapirer eller andet løsøre for en andens (kundens) regning, men i eget navn. Værdipapirhandleren skal ved udførelsen af sit hverv varetage kommittentens (kundens) interesser og skal følge kommittentens forskrifter, så vidt det er muligt.

Kommissionæren kan indtræde som køber eller sælger for egen regning (foretage selvindtræde), såfremt aftale, handelsbrug eller anden sædvane giver ham ret dertil. I forbindelse med værdipapirhandel vil værdipapirhandleren jf. handelsbrug og sædvane have ret til at foretage selvindtræde.

Det er af afgørende betydning for tilliden mellem parterne, at kunden på forhånd får oplyst, hvorvidt værdipapirhandleren har mulighed for selv at indtræde i handlen, jf. § 4, stk. 1, nr. 5, når der er aftalt kommissionshandel, eller hvis der undtagelsesvis ikke er aftalt noget om handelstypen. Såfremt værdipapirhandleren konkret har benyttet adgangen til selvindtræde, skal dette fremgå af afregningsnotaen, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, og § 12, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2 stiller krav om, at værdipapirhandleren - før der indgås en aftale med en kunde om køb henholdsvis salg af værdipapirer, og før kunden afgiver den første ordre om køb henholdsvis salg - skal udlevere et eksemplar af værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser til kunden.

For så vidt angår kundeforhold, der på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden allerede er etableret, gælder det, at såfremt de almindelige forretningsbetingelser ændres - eventuelt som følge af bekendtgørelsen om god værdipapirhandelsskik - skal kunden have et eksemplar af de ændrede forretningsbetingelser udleveret.

I langvarige kundeforhold, som der f.eks. er tale om på realkreditområdet, vil det være hensigtsmæssigt, at selskabet med passende mellemrum orienterer kunden om ændringer i selskabets almindelige forretningsbetingelser, f.eks. ved fremsendelse af de reviderede betingelser.

Såfremt kunden udtrykker ønske herom, skal betingelserne gennemgås med kunden. Endvidere skal værdipapirhandleren gennemgå beskrivelsen af egen drift, hvis værdipapirhandleren skønner, at der er behov herfor. Den enkelte kunde kan have behov for ekstra rådgivning, og det er værdipapirhandlerens pligt at rådgive i denne situation. Der ligger heri således en pligt for værdipapirhandleren til at kende sin kunde ("know your customer"), og det nærmere indhold heraf skal fastlægges i overensstemmelse med bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Gennemgangen skal sikre, at kunden har den fornødne forståelse for risici og muligheder ved værdipapirhandel.

Bekendtgørelsen stiller ikke krav til forretningsbetingelsernes form. Elektronisk materiale ligestilles med fysisk materiale, og forretningsbetingelserne kan således "udleveres" i elektronisk form. Valget af kommunikationsmiddel i den konkrete sag skal afspejle, hvorledes kommunikationen mellem kunden og værdipapirhandleren normalt foregår. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at kunden er gjort opmærksom på, hvor på værdipapirhandlerens hjemmeside, forretningsbetingelserne kan hentes.

Stk.3. Ifølge bestemmelsen skal værdipapirhandleren i forbindelse med den konkrete ordreafgivelse, såfremt der er behov herfor, informere om de forskellige handelstyper, jf. de børsetiske regler. Det drejer sig her om de tre handelstyper, som er beskrevet ovenfor - dvs. børs-, straks- og gennemsnitskurshandel. Dette gælder uanset, om den konkrete værdipapirhandler tilbyder alle tre handelstyper. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at kunden er tilstrækkelig orienteret om de forskellige handelsformer, der findes på markedet, og de fordele og ulemper, der knytter sig til dem, således at kunden kan træffe et bevidst valg om handelsformen. Bestemmelsen indebærer, at værdipapirhandleren i forbindelse med ordrens afgivelse skal informere om, at der eksempelvis eksisterer handelstypen børshandel, selvom denne handelstype ikke tilbydes af den pågældende værdipapirhandler.

Efter stk. 4 skal værdipapirhandleren før gennemførelsen af en handel aftale en række forhold med kunden. Dette skal sikre, at værdipapirhandleren ved den enkelte handel opnår aftalemæssig klarhed over, hvilken handel, kunden ønsker. Denne klarhed omkring handlen skal modvirke senere tilfælde, hvor der er divergens mellem kundens og værdipapirhandlerens opfattelse af, hvad der blev aftalt og sikre, at kunden har truffet et bevidst valg med hensyn til handelstypen.

Der er fuld aftalefrihed for kunden, men kunden skal kunne træffe denne aftale på fuldt oplyst grundlag.

Det er i alle tilfælde værdipapirhandlerens pligt at skabe klarhed omkring aftalen. Værdipapirhandleren skal derfor i alle tilfælde vente med at gennemføre handlen, indtil værdipapirhandleren har skabt fuld klarhed omkring aftalens indhold. Er der ikke fuld klarhed om punkterne anført stk. 4, kan handlen ikke gennemføres, og værdipapirhandleren må vende tilbage til kunden og få en klar aftale.

Ifølge nr. 1 skal værdipapirhandleren forud for handlens gennemførelse aftale med kunden, hvorvidt kunden ønsker at erhverve eller afhænde et værdipapir.

Ifølge nr. 2 skal værdipapirhandleren aftale, hvilket værdipapir der skal handles.

Ifølge nr. 3 skal værdipapirhandleren aftale, hvilken mængde værdipapirer, der ønskes handlet.

Nr. 4 medfører, at værdipapirhandleren skal aftale med kunden, hvilken handelstype kunden ønsker, eller om der handles i kommission. Det betyder, at kunden enten kan lægge sig fast på og aftale en bestemt handelstype eller overlade det til værdipapirhandleren at beslutte hvilken handelstype, værdipapirhandleren vurderer, der er udtryk for "best execution" i det enkelte tilfælde. Aftalen mellem værdipapirhandleren og kunden er baseret på de oplysninger, som kunden har modtaget om de tilbudte handelstyper i forretningsbetingelserne, jf. stk. 1, nr. 1, og de oplysninger om de forskellige handelstyper, som værdipapirhandleren ifølge stk. 3 skal give i forbindelse med den konkrete ordreafgivelse.

Stk. 5 angiver, at handel med værdipapirer, der er noteret på en dansk børs/optaget på en autoriseret handelsplads, skal afvikles som en børshandel, medmindre kunden kan opnå den samme eller en bedre pris ved at handlen gennemføres på anden måde. Dette gælder dog ikke, hvis der jf. stk. 4 er indgået aftale om en anden handelsform. Der er således fuld aftalefrihed for kunden. Bestemmelsen i stk. 5 får betydning i de tilfælde, hvor kunden ikke har aftalt noget specifikt om handelstypen, fordi det er aftalt, at der skal handles i kommission.

Såfremt værdipapirhandleren vurderer, at der ved at byde ind i spread'et er en rimelig grad af sandsynlighed for, at kunden kan opnå en bedre pris, skal værdipapirhandleren forsøge at gennemføre handlen over et handelssystem. Det er dog en betingelse, at værdipapirhandleren tager udgangspunkt i kundens forhold, herunder at kunden efter værdipapirhandlerens vurdering er indstillet på at risikere, at handlen eventuelt ikke gennemføres eller gennemføres til en mere ufordelagtig kurs.

Et eksempel herpå kunne være, at værdipapirhandleren gennemfører handlen med sig selv som modpart til en kurs, der ligger på yderpunkterne af spread'et - dvs. forskellen mellem bud henholdsvis udbud - på det pågældende handelssystem.

Kapitel 5

Afregningsnotaen og dens indhold

Kapitel 5

Afregningsnotaen og dens indhold

§ 5. Værdipapirhandleren skal ved udførelsen af modtagne ordrer sikre den efter omstændighederne, herunder tid og mængde, bedst mulige pris samt bedste betingelser i øvrigt for sine kunder ("best execution").

Stk. 2. Kundens forhold er afgørende for, hvad der i den konkrete situation er "best execution". Værdipapirhandleren skal op til en måned efter handlens gennemførelse kunne dokumentere, at handlen ud fra en samlet vurdering på tidspunktet for dennes gennemførelse er blevet udført i overensstemmelse med princippet om "best execution".

Kommentar

Stk. 1 er bekendtgørelsens "generalklausul" og fastslår, hvad værdipapirhandleren skal "levere" for at leve op til kravet om god værdipapirhandelsskik generelt ("best execution").

Værdipapirhandleren skal først og fremmest respektere den aftale, der er indgået med kunden, ligesom værdipapirhandleren så vidt muligt skal sikre sig, at der ikke hersker tvivl om aftalens indhold. Hvis der inden for rammerne af denne aftale er forskellige valgmuligheder, er det en individuel vurdering af kundens forhold, der afgør, hvad der er "best execution". Værdipapirhandleren skal afgøre, hvad der i den konkrete situation vil være det mest hensigtsmæssige for kunden.

Kunden skal sikres den efter omstændighederne bedst mulige pris samt bedste betingelser i øvrigt. Hvad der ligger heri fastlægges ud fra en række hensyn. De hensyn, som værdipapirhandleren skal have med i sin vurdering, er bl.a. den enkelte kundes behov for at få handlen gennemført, muligheder herfor samt risikoen for ændringer i markedet.

Indkomne ordrer skal eksekveres hurtigst muligt. Det vil kun sjældent være i overensstemmelse med "best execution" ikke at eksekvere en ordre straks, og det skal i givet fald være begrundet i særlige forhold.

Der kan således være stor variation mellem, hvad der i forbindelse med forskellige kunder - i forskellige situationer - skal til, for at kravet om "best execution" kan siges at være opfyldt. Nogle kunder vil således lægge vægt på sikkerhed for handlens gennemførelse, mens andre vil lægge vægt på bedst mulig pris.

Stk. 2 fastslår, at det er den enkelte kundes individuelle forhold, der er afgørende for, hvorledes den konkrete værdipapirhandel skal gennemføres for at leve op til kravet om "best execution".

Der stilles desuden krav om, at værdipapirhandleren op til en måned efter handlens gennemførelse skal kunne dokumentere, at handlen ud fra en samlet vurdering af forholdene på tidspunktet for dennes gennemførelse er blevet udført i overensstemmelse med princippet om "best execution". Der er ikke tale om en reklamationsfrist, der afskærer kunden, men alene en regulering af, hvor længe en værdipapirhandler er forpligtet til at kunne fremskaffe dokumentationen.

Kapitel 6

Tilsyn og straffebestemmelse

Kapitel 6

Tilsyn og straffebestemmelse

§ 6. Ved afregning af handler med værdipapirer, der er optaget til notering på en dansk fondsbørs eller optaget til handel på en dansk autoriseret markedsplads, skal alle værdipapirhandlere anvende de regler om afregning, der måtte være fastsat af den pågældende fondsbørs henholdsvis autoriserede markedsplads.

Stk. 2. Såfremt en handel med værdipapirer omfattet af stk. 1 gennemføres med værdipapirhandleren som modpart, og der ikke er tale om en gennemsnitskurshandel, skal handlen udføres til en kurs ekskl. terminstillæg/-fradrag, som på handelstidspunktet ligger inden for eller på det bedst stillede bud henholdsvis udbud i den pågældende fondsbørs henholdsvis markedsplads' handelssystem.

Stk. 3. Såfremt kunden måtte ønske det, har værdipapirhandleren pligt til at give denne de fornødne oplysninger om faktuelle forhold i relation til den konkrete værdipapirhandel. Værdipapirhandleren skal endvidere af egen drift give sådanne oplysninger til kunden, hvis værdipapirhandleren skønner, at der er behov herfor.

Stk. 4. Ved handel med obligationer i forbindelse med belåning af fast ejendom, hvor kunden får en provenu- eller rentesikring, kan værdipapirhandleren afregne efter andre vilkår end angivet i stk. 1. Vilkårene for afregningen skal beskrives i værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser, jf. § 4, stk. 1.

Kommentar

Stk. 1 indeholder ikke egentlige afregningsregler men fastlægger, at de regler, som en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads har fastlagt, skal gælde for hele markedet, når værdipapiret er optaget til notering eller til handel. I praksis medfører det, at de afregningsregler, som fondsbørsen har fastsat eksempelvis i de børsetiske regler, gælder for hele markedet og ikke kun for medlemmerne af fondsbørsen henholdsvis den autoriserede markedsplads.

Stk. 2 fastlægger, at såfremt en handel gennemføres med værdipapirhandleren som modpart, og der ikke er tale om en gennemsnitskurshandel, skal denne handel gennemføres inden for eller på spread'et på den fondsbørs eller autoriserede markedsplads, hvor det pågældende værdipapir er optaget til notering henholdsvis optaget til handel.

Hvis der ikke er registreret et kursinterval i ordrebogen på handelstidspunktet, skal handlen indgås til en kurs, der afspejler markedsforholdene på handelstidspunktet.

Stk. 3 fremhæver princippet om, at værdipapirhandleren har pligt til at informere kunden om faktuelle forhold i relation til den konkrete værdipapirhandel, hvis kunden ønsker dette. Hvis værdipapirhandleren skønner, at der er behov herfor, skal denne af egen drift give sådanne oplysninger til kunden.

Disse faktuelle forhold kan f.eks. være information om mulig handelskurs samt om spread'et, senest handlede kurs og seneste handelstidspunkt, omkostninger ved handlen samt oplysninger om markedet i øvrigt.

Såfremt værdipapirhandleren giver kunden mulighed for selvstændigt at handle via internettet, har værdipapirhandleren pligt til at give kunden mulighed for at få de samme faktuelle informationer, som en kunde der henvender sig personligt/telefonisk, generelt har mulighed for at få. Dette indebærer bl.a., at der ikke er krav om realtidsinformation.

Stk. 4 fastlægger, at handel med obligationer i forbindelse med belåning, omprioritering og/eller indfrielse af gæld i fast ejendom kan afregnes efter andre regler end dem, der er nævnt i stk. 1. Baggrunden herfor er den særegne karakter, der er kendetegnende for denne type værdipapirhandler.

Det fastslås endvidere, at disse "andre vilkår" for afregning skal fremgå af værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser, der jf. § 4, stk. 1, skal udleveres til kunden - og på foranledning af kunden gennemgås med denne - forud for etableringen af kundeforholdet og forud for kundens første ordreafgivelse. Dette skal sikre, at kunden er klar over de afvigende afregningskrav.

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelse

Bekendtgørelse nr. 72 af 31. januar 2003 om god værdipapirhandelsskik er udstedt med hjemmel i § 3, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.

Bekendtgørelsen er opbygget således, at kapitel 1 fastlægger anvendelsesområdet, både hvad angår aktører, værdipapirer og transaktioner.

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 7. For værdipapirer, hvori der ikke løbende er handel, eller hvor der i en situation omfattet af § 6, stk. 2, ikke på handelstidspunktet er bud henholdsvis udbud i de i bestemmelsen anførte handelssystemer, skal værdipapirhandleren afregne til en kurs, der efter omstændighederne giver den bedst mulige pris samt bedste betingelser i øvrigt for kunden, blandt andet under hensyntagen til rente- og kursudviklingen, viden om udbud og efterspørgsel i markedet, kursen på eventuelt tilsvarende værdipapirer og tilgængelige markedsrelevante oplysninger om udstederen af værdipapiret samt forholdene i øvrigt.

Kommentar

Bestemmelsen fastlægger, hvordan handler med illikvide værdipapirer skal afregnes. Det fremgår, at såfremt der ikke er løbende handel i et værdipapir, skal dette afregnes til en kurs, der efter omstændighederne giver kunden den bedst mulige pris samt bedst mulige betingelser i øvrigt ud fra en række forskellige hensyn.

For så vidt angår en definition af "løbende handel", henvises der til det ovenfor under § 4, stk. 1, nr. 3, anførte.

Afregningskursen skal sædvanligvis tage udgangspunkt i den senest handlede kurs men under hensyntagen til de hensyn, der er nævnt i bestemmelsen. Som eksempler på disse hensyn er anført rente- og kursudviklingen, viden om udbud og efterspørgsel i markedet, kursen på eventuelt tilsvarende værdipapirer, tilgængelige markedsrelevante oplysninger om udstederen samt forholdene i øvrigt. De listede hensyn svarer til de i § 9 anførte.

§ 8. For handel uden for et handelssystems åbningstid, skal der, hvis der ved handelssystemets lukketid findes bud henholdsvis udbud, ved afregningen af handlen anvendes en kurs, der ligger inden for eller på bedste bud henholdsvis udbud på lukketidspunktet.

Stk. 2. Hvis der umiddelbart før lukketid er sket væsentlige ændringer i bud henholdsvis udbud, eller der efter lukketid sker ændring af markedsforholdene, skal afregning ske i henhold til § 7.

Kommentar

Stk.1 fastlægger afregningsprincipperne ved handel med værdipapirer uden for et handelssystems åbningstid.

Bestemmelsen angiver, at såfremt der handles uden for et handelssystems åbningstid, skal der som udgangspunkt ved afregningen af handlen anvendes en kurs, der ligger inden for eller på bedste bud/udbud i systemet på lukketidspunktet, såfremt der ved lukketid findes bud henholdsvis udbud. Hvis der ikke er registreret et kursinterval i ordrebogen, når handelsperioden slutter, skal handlen indgås til en kurs, der afspejler markedsforholdene på handelstidspunktet

Stk. 2 modificerer dette udgangspunkt, idet det angives, at såfremt der umiddelbart før handelssystemets lukketid er sket væsentlige ændringer i bud henholdsvis udbud, eller der efter lukketid sker ændringer på markedet, skal afregningen ske efter reglerne i § 7 .

Som eksempler herpå kan nævnes oplysninger til markedet fra udstederen af værdipapiret, afgivelse af tilbud til aktionærerne i det pågældende selskab samt ændring af forholdene på andre markeder.

Bestemmelsen sikrer i vidt omfang endvidere mod problemer i relation til "skæve" kurser, der er stillet umiddelbart før systemets lukketid.

§ 9. For værdipapirer, der ikke er optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, skal værdipapirhandleren afregne til en kurs, der efter omstændighederne giver den bedst mulige pris samt bedste betingelser i øvrigt for kunden, blandt andet under hensyntagen til rente- og kursudviklingen, viden om udbud og efterspørgsel i markedet, kursen på eventuelt tilsvarende værdipapirer og tilgængelige markedsrelevante oplysninger om udstederen af værdipapiret samt forholdene i øvrigt.

Kommentar

Bestemmelsen fastlægger principperne for afregning af handel med værdipapirer, når disse ikke er noteret på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads. Dette gælder såvel danske som udenlandske fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser. Bestemmelsen omfatter bl.a. pantebreve.

Disse handler skal afregnes ved anvendelse af en kurs, der efter omstændighederne giver kunden den bedst mulige pris samt bedst mulige betingelser i øvrigt - ud fra en række forskellige hensyn.

Som eksempler på disse hensyn er nævnt rente- og kursudviklingen, viden om udbud og efterspørgsel i markedet, kursen på eventuelt tilsvarende værdipapirer, tilgængelige markedsrelevante oplysninger om udstederen samt forholdene i øvrigt. De listede hensyn svarer til de i § 7 anførte.

§ 10. Senest børsdagen efter handlens gennemførelse eller dagen efter værdipapirhandlerens modtagelse fra tredjemand af bekræftelse heraf skal værdipapirhandleren fremsende eller udlevere en afregningsnota til kunden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved handel med obligationer i forbindelse med belåning af fast ejendom kan afregningsnotaen fremsendes sammen med de øvrige låneoplysninger, dog senest én måned efter handlens gennemførelse. I forbindelse med handel med pantebreve fremsendes afregningsnotaen hurtigst muligt efter tinglysning.

Kommentar

Stk. 1 fastlægger, at værdipapirhandleren senest børsdagen efter handlens gennemførelse skal fremsende eller udlevere en afregningsnota. Såfremt handlen er gennemført via tredjemand, skal afregningsnotaen fremsendes senest dagen efter, at værdipapirhandleren har modtaget bekræftelse fra denne tredjemand om, at handlen er gennemført. Bekendtgørelsen stiller ikke krav til afregningsnotaens form. En elektronisk nota ligestilles med en fysisk nota, og notaen kan således udleveres eller fremsendes i fysisk eller elektronisk form. Valget af kommunikationsmiddel i den konkrete sag skal afspejle, hvorledes kommunikationen mellem kunden og værdipapirhandleren normalt foregår.

Af stk. 2 fremgår, at såfremt der er tale om handel med obligationer i forbindelse med belåning af fast ejendom, kan afregningsnotaen fremsendes til kunden sammen med de øvrige oplysninger vedrørende lånet. Dette skyldes, at en realkreditværdipapirhandel indgår i sammenhæng med etablering og/eller afvikling af en kundes låneforhold ved belåning af fast ejendom. Notaoplysningerne er således her en integreret del af et bredere, samlet og retvisende kundeoutput om kundeforholdet. Herudover er det ved en række lånekonstruktioner ikke muligt at fremsende notaen børsdagen efter handlens gennemførelse. Det gælder f.eks. ved refinansiering af rentetilpasningslån, indgåelse af kursaftaler, blokemissionsfinansiering m.v., hvor der ikke er samtidighed mellem afdækningssalg af obligationer og kundens indgåelse af låneaftale. Desuden er realkreditten kendetegnet ved "spidsbelastningssituationer", der umuliggør overholdelse af én dags- fristen.

Herudover kan afregningsnotaen fremsendes til kunden senere, såfremt der er tale om handel med pantebreve. Baggrunden herfor er, at fremsendelse af nota i disse tilfælde afventer tinglysning, og bestemmelsen fastlægger, at afregningsnotaen i disse tilfælde skal fremsendes hurtigst muligt efter tinglysningen af pantebrevet.

§ 11. For værdipapirhandel, der er omfattet af kapitel 3, skal kunden i afregningsnotaen have følgende oplysninger

1) Værdipapirhandlerens navn og adresse.

2) Kundens navn og adresse samt relevant konto- og depotnummer.

3) Navn og identifikationskode på det handlede værdipapir samt den handlede mængde.

4) Hvilken handelstype der er anvendt. Såfremt der er handlet i kommission, skal det endvidere fremgå, hvis værdipapirhandleren har foretaget selvindtræde.

5) Den pågældende fondsbørs henholdsvis autoriserede markedsplads, såfremt der er handlet på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads' systemer.

6) Tidspunktet for handlens gennemførelse, med mindre der er tale om en gennemsnitskurshandel. Hvis en ordre eller opsamlede ordrer er delt, oplyses handelstidspunktet for hver enkelt delhandel.

7) Handelssystemets bedste bud henholdsvis udbud på tidspunktet for handlens gennemførelse, såfremt der er tale om en handel, der gennemføres uden for en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads' handelssystemer, og der ikke er tale om en gennemsnitskurshandel.

8) Handelskursen. Hvis en ordre eller opsamlede ordrer er delt, oplyses handelskurserne eller den gennemsnitlige handelskurs for de enkelte delhandler.

9) Det samlede beløb, der er handlet værdipapirer for.

10) Handelsomkostningerne, herunder eventuelle tillæg til henholdsvis fradrag i handelskursen, som værdipapirhandleren har beregnet sig. De enkelte omkostningselementer skal anføres, ligesom omkostningerne skal fremgå som ét samlet beløb.

11) Principperne for hvorledes kursen er fastsat i de i § 7 omhandlede situationer, samt at kunden ved henvendelse til værdipapirhandleren kan få yderligere oplysninger herom. Hvis værdipapirhandleren skønner, at der er behov herfor, skal disse yderligere oplysninger endvidere angives.

12) Ved afregning af handler efter § 8, stk. 1, handelssystemets bedste bud henholdsvis udbud ved systemets lukketid, såfremt et sådant findes.

Stk. 2. For værdipapirer, der er optaget til notering på en udenlandsk fondsbørs eller til handel på en udenlandsk autoriseret markedsplads, skal kunden have de i stk. 1, nr. 1-3, 9 og 10, nævnte oplysninger. Desuden skal handelskursen angives.

Kommentar

Stk. 1 angiver minimumskravene til den afregningsnota, som værdipapirhandleren skal fremsende til kunden. Bestemmelsen gælder alene værdipapirer, der er noteret på en dansk fondsbørs eller optaget til handel på en dansk autoriseret markedsplads, og bestemmelsen skal gøre det muligt for kunden at kontrollere, hvad værdipapirhandleren har foretaget sig - herunder om dette er i overensstemmelse med det aftalte.

Efter nr. 1 skal værdipapirhandlerens navn og adresse fremgå af afregningsnotaen.

Efter nr. 2 skal kundens navn og adresse samt relevant konto- og depotnummer fremgå af afregningsnotaen.

Nr. 3 angiver, at kunden i afregningsnotaen skal have oplyst navn og identifikationskode på det handlede værdipapir samt den handlede mængde.

Efter nr. 4 skal det fremgå, hvilken handelstype der er anvendt. Der henvises her til de ovenfor under § 4, stk. 1, nr. 1, anførte beskrivelser af handelstyper. Det drejer sig om børshandel, strakshandel og gennemsnitskurshandel. Ved gennemsnitskurshandler skal det fremgå, hvilken gennemsnitskurs der er anvendt.

Såfremt værdipapirhandleren er kommissionær for kunden, skal det af afregningsnotaen endvidere fremgå, hvis værdipapirhandleren selv er indtrådt i handlen. Det forudsættes her, at værdipapirhandleren har haft adgang til at foretage selvindtræde, hvilket i almindelighed vil være tilfældet. Der henvises i øvrigt til det ovenfor under § 4 anførte.

For så vidt angår selvindtræde gælder følgende i en række konkrete situationer

a) Et ikke-medlem af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads indgår aftale med en kunde om en værdipapirhandel, og ikke-medlemmet handler herefter via et medlem (børsmedlem). Såfremt handlen gennemføres med medlemmet som modpart, er der ikke tale om selvindtræde, og der skal således ikke oplyses herom i afregningsnotaen.

b) En værdipapirhandler indgår aftale med en kunde om en værdipapirhandel, og ordren lægges ud på et handelssystem. Værdipapirhandleren gennemfører herefter en "krydset handel", jf. nedenfor. Der er i denne situation tale om selvindtræde, med mindre værdipapirhandleren optræder på to kunders vegne. Hvis der er tale om selvindtræde, skal der oplyses herom på afregningsnotaen.

c) En kunde lægger via automatisk ordreformidling en ordre ind på et handelssystem. Værdipapirhandleren lægger selv en ordre ud, og de to ordrer matches tilfældigt. Der er her tale om selvindtræde, og der skal således oplyses herom i afregningsnotaen.

d) Samme situation som under c). En anden kunde lægger også via automatisk ordreformidling hos den samme værdipapirhandler en ordre ud på systemet, og de to ordrer matches. Der er her ikke tale om selvindtræde, da værdipapirhandleren ikke er modpart "for egen regning", og der skal således ikke oplyses herom i afregningsnotaen.

Ved en "krydset handel" forstås handler, hvor der kun er ét børsmedlem involveret, dvs. handler mellem en kunde og børsmedlemmet, eller handler hvor værdipapirhandleren har medvirket ved en transaktion mellem to kunder.

Såfremt værdipapirhandleren - enten på egne vegne eller på en (anden) kundes vegne - har lagt en modordre ud på handelssystemet, kan dette handelssystem være indrettet således, at denne modordre "springer over" eventuelle øvrige modsatrettede ordrer i systemet med samme kurs, således at værdipapirhandleren bliver kundens modpart i handlen.

Efter nr. 5 skal værdipapirhandleren anføre, hvilken fondsbørs henholdsvis autoriseret markedsplads, der er handlet på, hvis der er handlet på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads' systemer.

Nr. 6 omfatter såvel strakshandler som handler over en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads' handelssystemer, dvs. børshandler. Ved sådanne handler skal afregningsnotaen indeholde oplysning om tidspunktet for handlens gennemførelse. Tidspunkt omfatter både dato og klokkeslæt. Gennemsnitskurshandler er udtrykkeligt undtaget fra bestemmelsen, da der her er tale om en objektiv konstaterbar kursberegningsmetode, der er kendt på aftaletidspunktet.

Såfremt der er tale om, at en ordre eller opsamlede ordrer er blevet delt, skal samtlige handelstidspunkter fremgå af notaen.

Nr. 7 omfatter handler, der gennemføres uden om en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads' handelssystemer ("off-exchange handler"). Ved sådanne handler skal afregningsnotaen indeholde oplysning om bedste bud henholdsvis udbud på handelstidspunktet i det pågældende handelssystem. Hvis der på handelstidspunktet ikke var bud henholdsvis udbud i systemet, skal dette udtrykkeligt fremgå af afregningsnotaen.

Gennemsnitskurshandler er udtrykkeligt undtaget fra bestemmelsen med samme begrundelse som ovenfor under nr. 6.

Efter nr. 8 skal handelskursen angives. Såfremt der er tale om, at en ordre eller opsamlede ordrer er blevet delt, skal de forskellige handelskurser eller den gennemsnitlige handelskurs anføres. Såfremt der er handlet på termin, skal det ved afregningen af realkreditlån tydeligt fremgå, om terminstillæg/-fradrag indgår i kursen. Ved gennemsnitskurshandler må gennemsnitskursen ikke indeholde tillæg/fradrag. Såfremt terminstillægget/fradraget ikke indgår i handelskursen, skal tillægget/fradraget fremgå særskilt.

Efter nr. 9 skal værdipapirhandleren oplyse det samlede beløb, der er handlet værdipapirer for. Der er tale om handlet mængde ganget med handelskursen.

Efter nr. 10 skal angivelse af handelsomkostningerne på en let overskuelig måde gøre det muligt for kunden at se, hvor meget omkostningerne beløber sig til, og hvilke omkostningselementer der indgår i afregningen. Afregningsnotaen skal indeholde såvel oplysninger om de enkelte delelementer af handelsomkostningerne som angivelse af de samlede handelsomkostninger som ét samlet beløb.

Nr. 9 og 10 indebærer således et forbud mod "skjult kursskæring". Ved "skjult kursskæring" forstås den situation, hvor en værdipapirhandler sælger eller køber et værdipapir til en kunde til en kurs, der ligger uden for kursintervallet (spread'et) på en fondsbørs eller autoriseret markedsplads. Den ændrede kurs er udtryk for en skjult handelsomkostning, ligesom "skjult kursskæring" modvirker gennemsigtighed i markedet.

Til handelsomkostninger henregnes bl.a. kurtage samt diverse tillæg/fradrag - dog ikke termins-tillæg/-fradrag, jf. bemærkningerne til nr. 8. Omkostningerne kan beregnes både som en procentsats og som et fast beløb. Det skal fremgå af notaen, hvilken beregningsmetode der er anvendt. Selve angivelsen af handelsomkostningerne i afregningsnotaen skal derimod fremgå som et beløb i en valuta. Det er således ikke tilstrækkeligt at angive handelsomkostningerne som en procentsats eller som kurspoint.

Efter nr. 11 skal principperne for kursberegningen angives, såfremt kursen er fastsat efter bekendtgørelsens § 7 , dvs. for værdipapirer, hvori der ikke er løbende handel. Da oplysning efter nr. 11 ofte vil have et mere standardmæssigt indhold, skal afregningsnotaen indeholde oplysning om, at kunden ved henvendelse til værdipapirhandleren kan få oplysning om grundlaget for kursfastsættelsen. Hvis værdipapirhandleren skønner, at der er behov herfor, skal disse yderligere oplysninger endvidere fremgå af notaen.

Nr. 12 vedrører handel uden for et handelssystems åbningstid. Afregningsnotaen skal i disse tilfælde indeholde oplysning om handelssystemets bedste bud henholdsvis udbud ved systemets lukketid, såfremt der på dette tidspunkt fandtes et sådant.

Stk. 2 fastlægger - under henvisning til stk. 1 - minimumskravene til afregningsnotaen, når der er tale om handel med værdipapirer, der er noteret på en udenlandsk fondsbørs eller optaget til handel på en udenlandsk autoriseret markedsplads.

Der stilles i disse situationer lempeligere krav til notaens indhold, idet der ved handel på udenlandske markeder og/eller via udenlandske mæglere ofte vil være meget store problemer forbundet med at fremskaffe oplysninger svarende til de i stk. 1 anførte.

Der henvises i øvrigt til det ovenfor under stk. 1 anførte.

§ 12. For værdipapirhandel, der er omfattet af kapitel 4, skal kunden have følgende oplysninger

1) Værdipapirhandlerens navn og adresse.

2) Kundens navn og adresse samt relevant konto- og depotnummer.

3) Navn på det handlede værdipapir samt den handlede mængde.

4) Hvorvidt der er handlet i kommission eller med værdipapirhandleren som modpart. Såfremt der er handlet i kommission, skal det endvidere fremgå, hvis værdipapirhandleren har foretaget selvindtræde.

5) Datoen for handlens gennemførelse. Hvis en ordre eller opsamlede ordrer er delt, oplyses handelsdatoen for hver enkelt delhandel.

6) Handelskursen. Hvis en ordre eller opsamlede ordrer er delt, oplyses handelskurserne eller den gennemsnitlige handelskurs for hver enkelt delhandel.

7) Det samlede beløb, der er handlet værdipapirer for.

8) Handelsomkostningerne, herunder eventuelle tillæg til henholdsvis fradrag i handelskursen, som værdipapirhandleren har beregnet sig. De enkelte omkostningselementer skal anføres, ligesom omkostningerne skal fremgå som ét samlet beløb.

Kommentar

Bestemmelsen fastlægger minimumskravene til afregningsnotaen i forbindelse med handler med værdipapirer, når disse ikke er noteret på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads. Dette gælder såvel danske som udenlandske fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser.

For så vidt angår nr. 1-3 henvises der til det ovenfor anførte under § 10, stk. 1, nr. 1-3, anførte.

Der stilles i nr. 4 krav om oplysning om, hvorvidt der er handlet med værdipapirhandleren som modpart eller i kommission. Hvis der er handlet i kommission, skal det endvidere oplyses, hvis værdipapirhandleren har foretaget selvindtræde. Der henvises i øvrigt til det ovenfor under §§ 4 og 11 anførte.

Efter nr. 5 skal afregningsnotaen indeholde oplysning om datoen for handlens gennemførelse. Såfremt der er tale om, at en ordre eller opsamlede ordrer er blevet delt, skal samtlige handelsdatoer fremgå af notaen.

Efter nr. 6 skal handelskursen angives. Såfremt der er tale om, at en ordre eller opsamlede ordrer er blevet delt, skal de forskellige handelskurser eller den gennemsnitlige handelskurs anføres.

Såfremt der er handlet på termin, skal terminstillæg henholdsvis -fradrag indgå i kursen.

For så vidt angår kravene i nr. 7 og 8 henvises der til det ovenfor under § 11, stk. 1, nr. 9 og 10, anførte.

§ 13. Finanstilsynet fører tilsyn med bekendtgørelsens overholdelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan jf. § 3, stk. 1 i lov om værdipapirhandel m.v. give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strider med kap. 2-5.

Kommentar

Bestemmelsen fastlægger, at det er Finanstilsynet, der fører tilsyn med bekendtgørelsens overholdelse.

Stk. 2 fastlægger, at Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med bestemmelserne i kapitel 2 til 5.

§ 14. Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud efter § 13, stk. 2.

Kommentar

Straffen for ikke at efterkomme et påbud efter § 13, stk. 2, er bøde.

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 2003, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2, stk. 2, § 4, stk. 3-5, og §§ 11 og 12 træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 429 af 28. maj 2001 om god værdipapirhandel ved handel med visse værdipapirer ophæves den 15. februar 2003, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. § 2, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og §§ 9-11 i bekendtgørelse nr. 429 af 28. maj 2001 forbliver i kraft indtil den 1. juli 2003.

Kommentar

Bestemmelsen fastlægger ikrafttrædelsestidspunktet for bekendtgørelsen.

Denne vejledning afløser Fondsrådets vejledning af 17. september 2001 til bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer.

Finanstilsynet, den 25. november 2003

Stig Nielsen

/Henning Lykke Nielsen

Vejledning til bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik