Vejledning om individuel kompetenceafklaring\n(Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser)

Vejledning om individuel kompetenceafklaring

(Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser)

1. Formål

Individuel kompetenceafklaring (IKA) er realkompetencevurdering, der har til formål at afklare, vurdere, anerkende og dokumentere den enkelte deltagers faglige og generelle erhvervsrettede og almene forudsætninger og kompetencebehov med henblik på individuel planlægning af AMU-kurser bestående af arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag indenfor fælles kompetencebeskrivelser (FKB) jf. Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov nr. 446 af 10. juni 2003 og Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser, bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003.

Individuel kompetenceafklaring har desuden til formål at forberede til AMU-uddannelser.

2. Mål for kompetenceafklaringen

Målet for individuel kompetenceafklaring er, at den enkelte deltager realkompetenceafklares og realkompetencevurderes i forhold til et eller flere på forhånd valgte arbejdsmarkedsuddannelse/enkeltfag optaget FKB, styrkes i gennemførelsen af sit kursusvalg samt at der på baggrund heraf udarbejdes en individuel uddannelsesplan for deltagerens efterfølgende AMU-uddannelse.

2.1 Udarbejdelse af uddannelsesplan

Som resultat af individuel kompetenceafklaring udarbejder uddannelsesinstitutionen i samarbejde med deltageren en individuel uddannelsesplan for deltagerens efterfølgende AMU-uddannelse.

Deltagerens afklarede og vurderede realkompetencer anerkendes som udgangspunkt for videre efteruddannelse i AMU-systemet. Dette udgangspunkt afgør sammen med deltagerens ønskede slutkompetencemål både sammensætning af arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag inden for FKB i og varighed af den individuelle uddannelsesplan. Uddannelsesplanen er således en konkret plan med efterfølgende arbejdsmarkedsuddannelse/enkeltfag optaget i FKB.

I tilfælde af, at deltagerens uddannelsesbehov ikke kan tilgodeses på den pågældende uddannelsesinstitution henvises til andre relevante uddannelsesinstitutioner. I de tilfælde, hvor deltagerens uddannelsesbehov bedst kan tilgodeses ved en sammensætning af uddannelseselementer fra flere uddannelsessystemer, anbefales det, at uddannelsesinstitutionen i samarbejde med andre relevante uddannelsesinstitutioner tilbyder deltageren en samlet og ”skræddersyet” uddannelsesløsning.

Hvis afklaringen og vurderingen viser, at deltageren ønsker at få udarbejdet en uddannelsesplan til erhvervsrettet grunduddannelse for voksne (GVU), kan uddannelsesstedet foretage kompetencevurderingen og udarbejde uddannelsesplanen, hvis uddannelsesstedet er godkendt til at udbyde GVU inden for det område, deltageren ønsker; ellers henvises til et godkendt uddannelsessted. Kompetencevurdering m.v. til GVU skal ske efter Undervisningsministeriets regler herom, herunder reglerne for finansiering.

Uddannelsesinstitutionerne skal, når det er relevant i forhold til individuel uddannelsesplanlægning i AMU-systemet, så vidt muligt anerkende dokumentation for de kompetencer, der er afklarede, vurderede og anerkendte i forbindelse med en deltagers gennemførelse af individuel kompetencevurdering til GVU. Dette for at undgå ”dobbeltafklaring”.

3. Adgangskrav og visitation

Den ny udvidede adgang til AMU gælder også for individuel kompetenceafklaring.

Det er en forudsætning for visitation til individuel kompetenceafklaring, at uddannelsesinstitutionen kan identificere de arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag i FKB, der skal være mål og målestok i afklaringen, vurderingen og anerkendelsen af deltagerens realkompetencer blandt de mange mulige arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag i FKB. Denne identifikation af relevante arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag sker ved at betragte deltagerens jobprofil/jobkompetencekrav som mål og ramme for valg af arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag.

4. Deltagerbevis

Uddannelsesstedet udsteder deltagerbevis til deltagere, som har opnået de fastsatte formål og mål for individuel kompetenceafklaring.

At formål og mål er nået betyder, at den enkelte deltager har gennemført en individuel kompetenceafklarings- og vurderingsproces afsluttet med en anerkendelse af deltagerens realkompetencer og udarbejdelsen af en uddannelsesplan for efterfølgende AMU-kursus, eller at deltageren er henvist til andet (f.eks. FVU, AVU eller individuel kompetencevurdering (IKV) i forhold til GVU).

Deltagerbeviset skal indeholde oplysninger om deltagerens navn, cpr. nr., kodenummeret for individuel kompetenceafklaring, deltagelsesperiode, uddannelsessted, titel på FKB og hvilke arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag, deltageren har fået anerkendt sine realkompetencer i forhold til. Deltagerbeviset er deltagerens personlige dokument.

Deltagerbeviset attesteres med uddannelsesinstitutionens underskrift.

5. Afholdelsesformer

Individuel kompetenceafklaring må ikke afholdes som fjernundervisning.

6. Tilrettelæggelse og indhold

Den individuelle kompetenceafklaring kan tilrettelægges som

a. Studie- og uddannelsesvejledning

b. Praktisk afprøvning af faglige og generelle erhvervsrettede kompetencer i værksteder

c. Afprøvning af almene færdigheder

d. Uddannelsesforberedelse til AMU-uddannelse

a. Studie- og uddannelsesvejledning : Dialogbaseret uddannelsesvejledning er en integreret del af hele afklarings- og vurderingsprocessen og er således didaktisk ideal og metode for individuel kompetenceafklaring. Uddannelsesvejledning foregår således løbende og i sammenhæng med de øvrige elementer, såfremt de anvendes, og er altid en del af et IKA-forløb.

Det kan forekomme, at dette element (som det eneste) kan stå alene, når en dialogbaseret uddannelsesvejledning kan give tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere og anerkende deltagerens kompetencer og dermed sammensætte deltagerens individuelle uddannelsesplan.

b. Praktisk afprøvning af faglige og generelle erhvervsrettede kompetencer i værksteder : Afprøvningen skal foregå praktisk og i forhold til at afklare og vurdere, hvad deltagerne allerede har af faglige og generelle erhvervsrettede kompetencer i forhold til konkrete arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag i FKB.

c. Afprøvning af almene færdigheder : Deltagerens almene færdigheder afprøves i forhold til det/de valgte arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag i FKB.

d. Uddannelsesforberedelse til de faglige AMU-uddannelser : Uddannelsesforberedelse er målrettet deltagere, som har adgang til den valgte uddannelse, men som vurderes reelt at have brug for uddannelsesforberedelse for at kunne gennemføre og nå målene i deres uddannelse med tilstrækkeligt udbytte.

Uddannelsesforberedelse kan indeholde

Faglig uddannelsesforberedelse, som omfatter træning gennem opgaver og øvelser i værksted.

Almen uddannelsesforberedelse kan omfatte

– studieteknik

– øvelse i læsning og skrivning

– øvelse regning og matematik

– øvelse i informationsteknologi

– øvelse i fremmedsprog

Uddannelsesforberedelse kan ikke være selvstændige udbudte kurser eller uddannelse. Den kan alene bestå i praktiske faglige opgaver/øvelser relateret til den konkrete efterfølgende AMU-uddannelse.

b. Praktisk afprøvning af faglige og generelle erhvervsrettede kompetencer i værksteder, c. afprøvning af almene færdigheder og d. uddannelsesforberedelse til AMU-uddannelse kan indgå i individuel kompetenceafklaring, mens a. studie- og uddannelsesvejledning skal indgå.

7. Varighed

Individuel kompetenceafklaring har en varighed fra ½ dag til 1 uge. Undtaget herfra er beskæftigede flygtninge/indvandrere, der mangler anvendelig dokumentation for kompetencer erhvervet uden for Danmark. For denne målgruppe kan varigheden være op til max. 2 uger i alt.

8. Særlige krav til lærerkvalifikationer

Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at lærere, der medvirker til individuel kompetenceafklaring, har de nødvendige kvalifikationer jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003. Læreren skal desuden kunne samarbejde og koordinere såvel afklarings-, vurderings- og anerkendelsesproces som uddannelsesforberedelse, når den individuelle kompetenceafklaring kræver en arbejdsdeling.

Lærere, som gennemfører individuel kompetenceafklaring, skal være i besiddelse af de faglige, generelle og almene kvalifikationer, der er forudsætninger for at kunne afklare og vurdere deltagere i forhold til de arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag i FKB, som deltagerens individuelle kompetenceafklaring foregår i forhold til. Læreren skal desuden kunne gennemføre forløbet, herunder sammensætte en individuel uddannelsesplan, i samarbejde og dialog med den enkelte deltager.

9. Kvalitetssikring

Uddannelsesinstitutionerne har ansvar for at gennemføre evaluering af kompetenceafklaringen med henblik på at sikre og udvikle kvaliteten, således at formål og mål med den individuelle kompetenceafklaring nås. Uddannelsesstederne vælger selv relevante redskaber og metoder.

10. Ikrafttræden

Vejledningen træder i kraft d. 1. januar 2004.

Undervisningsministeriet, den 19. december 2003

Villy Hovard Pedersen

/Susanne Lemvig