Legislator Case Law & Legislation
C20030983509 DK

Cirkulære om ansættelse og aflønning mv. af faglærte samt kvindelige arbejdere under Forsvarsministeriet

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2003 9835 Historic

§ 2. I tilslutning til ovennævnte organisationsaftale bemærkes følgende

Generelle bemærkninger

Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2003, med mindre andet måtte være anført. Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag. Der kan ikke indgås aftaler mellem Forsvarsministeriets underliggende myndigheder og Forsvarsarbejdernes Landsorganisation, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Malerforbundet i Danmark og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, som fraviger eller supplerer nærværende organisationsaftale. Aftaler, der i henhold til ovennævnte resultatpapir af 9. april 2003, pkt. 2, måtte blive indgået lokalt med henblik på decentral/lokal løndannelse, skal indgås i overensstemmelse med de principper, som gælder for Ny Løn, jf. bilag 2 i aftalen om Ny Løn.

For så vidt angår perioden fra den 1. april 2002 til den 1. april 2003 henvises til den hidtidigt gældende organisationsaftale af 12. januar 2000, jf. Kundgørelse for Forsvaret B.5-36 af 16. november 2000, hvor lønnen i den pågældende periode er blevet procentreguleret i henhold til det mellem Finansministeriet og CFU af 27. april 2002 indgåede forlig, idet lønnen for en særlig gruppe ansatte suppleres med funktions- og kvalifikationstillæg, jf. aftale af 28. april 2003, der er vedlagt som bilag.

Faglærte og kvindelige arbejdere i forsvaret ansættes som hovedregel som månedslønnede ikke-funktionærer , jf. StK’s fællesoverenskomst.

Kun i de tilfælde, hvor ansættelsesperioden er under 3 måneder, finder ansættelse sted på timeløn, jf. ad § 38 i organisationsaftalen.

Om reglerne for tjenestefrihed i øvrigt henvises til StK-fællesoverenskomstens § 22, samt side 19-21 i kapitel 28 i Finansministeriets Personaleadministrativ Vejledning.

Ansatte, der på grund af sygdom modtager behandling f.eks. hos en praktiserende læge, speciallæge, tandlæge eller på hospital, som ambulant behandling, bør som udgangspunkt søge at tilrettelægge sådanne lægebesøg mv. uden for arbejdstiden. Hvis dette ikke er muligt, kan den ansatte få fri uden lønfradrag, idet det samtidigt forudsættes, at fraværet søges placeret til mindst mulig gene for ansættelsesstedet.

Cirkulære (2 sp) 2003 9835 Historic

§ 3. Cirkulære om Statsansattes Kartels fællesoverenskomst, cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, cirkulære om rådighedsvagtaftale for håndværkere mv. samt cirkulære om tillidsrepræsentanter for overenskomstansatte i staten er udsendt i Forsvarsministeriets Kundgørelsessamling, bind 2.

Cirkulære (2 sp) 2003 9835 Historic

§ 4. Kundgørelse for Forsvaret B. 5-36 af 16. november 2000 ophæves.

Forsvarsministeriet, den 2. december 2003

P.M.V.

E.B.

Peter Vestergaard

fg.

Cirkulære (2 sp) 2003 9835 Historic

Cirkulære om ansættelse og aflønning mv. af faglærte samt

kvindelige arbejdere under Forsvarsministeriet

På baggrund af det den 27. januar 2002 indgåede forlig mellem Finansministeriet og CFU blev der den 9. april 2003 mellem Forsvarsministeriet og Forsvarsarbejdernes Landsorganisation, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Malerforbundet i Danmark og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark opnået enighed om et resultatpapir for de førte forhandlinger vedrørende overenskomstperioden 2002-2005, idet der i øvrigt henvises til Statsansattes Kartels fællesoverenskomst.

Det således fremkomne overenskomstresultat omfatter aftale om et permanent og obligatorisk Nyt Lønsystem samt i tilknytning hertil indgåede aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg til særlige ansættelsesgrupper. Disse aftaler er vedlagt som bilag til den af 16. oktober 2003 indgåede organisationsaftale.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →