Cirkulære om aftale om lokalløn
Table of Provisions (22)
Statutory Text (22 Articles)
Bilag
Bilag 1
Bilag 1
Indbetaling af pensionsbidrag for tjenestemænd m.fl.
1. For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret indbetales eventuelle pensionsbidrag til den pensionsordning, hvori vedkommende ansatte er berettiget til optagelse – afhængig af, hvilken organisation, der har forhandlingsretten.
Statsansattes Kartel
2.1. For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret, som er omfattet af Statsansattes Kartels forhandlingsret, indbetales eventuelle pensionsbidrag til StK:Supplementspension i Din Bank A/S. For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret, som er fyldt 60 år på det tidspunkt, første indbetaling til ordningen skal foretages, skal indbetaling dog ske til StK:Supplementslivrente i StK:Pension.
2.2. Dog indbetales eventuelle pensionsbidrag for tjenestemænd og ansatte omfattet af civilarbejderloven, som er omfattet af Hærens Konstabel- og Korporalforenings forhandlingsret, til Hærens Konstabel- og Korporalforenings Pensionsfond.
Statstjenestemændenes Centralorganisation II
3.1. For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret, som er omfattet af Statstjenestemændenes Centralorganisation IIs forhandlingsret, indbetales eventuelle pensionsbidrag til CO II-Konto i PFA Pension.
3.2. Dog indbetales eventuelle pensionsbidrag for tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret under
Dansk Socialrådgiverforenings,
Dansk Sygeplejeråds,
Danske Bioanalytikeres,
Danske Fysioterapeuters,
Den almindelige danske Jordemoderforenings eller
Ergoterapeutforeningens forhandlingsområde til PKA/Aktiva Pension A/S.
Finansministeriet forudsætter, at PKA/Aktiva Pension A/S klausulerer den enkelte ansattes pensionsordning i overensstemmelse med reglerne i § 5 i aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af visse faste tillæg til tjenestemænd (Cirkulære af 22. april 2002, Perst. nr. 008-02).
Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation
4.1. For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret, som er omfattet af Lærernes Centralorganisations forhandlingsret, indbetales eventuelle pensionsbidrag til PlusPENSION i Lærernes Pension, jf. dog pkt. 4.2 og 4.3.
4.2. For tjenestemænd og ansatte omfattet af civilarbejderloven under Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsret, tilsluttet Overenskomstansattes Centralorganisation, indbetales eventuelle pensionsbidrag til tillægspensionsordningen i Centralforeningen for Stampersonels Kapitalpensionsfond.
4.3. For tjenestemænd og ansatte omfattet af civilarbejderloven, som henhører under forhandlingsområdet for andre faglige organisationer tilsluttet Overenskomstansattes Centralorganisation, indbetales eventuelle pensionsbidrag til PFA-Konto i PFA Pension.
Akademikernes Centralorganisation
5. For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret, som er omfattet af Akademikernes Centralorganisations forhandlingsret, indbetales eventuelle pensionsbidrag til den almindelige ordning i den pensionskasse/-ordning, hvori vedkommende ansatte er berettiget til optagelse.
Organisation
Pensionskasse/-ordning
Ansatte Arkitekters Råd
Arkitekternes Pensionskasse
Bibliotekarforbundet
Supplerende Pension for Tjenestemandsansatte Bibliotekarer i Staten i Din Bank A/S (Nu Skandiabanken). Dog indbetales pensionsbidragene til Supplerende Pension i Kommunernes Pensionsforsikring A/S, hvis den ansatte er fyldt 60 år på det tidspunkt, første indbetaling af pensionsbidrag foretages.
Den almindelige danske Lægeforening
Lægernes Pensionskasse
Den danske Landinspektørforening
Den af Den danske Landinspektørforening etablerede pensionsordning
Den danske Præsteforening
Pensionsordningen for hjælpepræster i Danica Pension
Dansk Farmaceutforening
Apotekervæsenets Pensionsordning
Dansk Farmaceutforenings Pensionsordning i PFA Pension
Jordbrugsakademikernes Forbund
Den danske Dyrlægeforening
Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger
Danmarks Jurist- og Økonomforbund
Juristernes og Økonomernes Pensionskasse
Dansk Tandlægeforening
Danica Pension
Dansk Magisterforening
Dansk Psykologforening
Gymnasieskolernes Lærerforening
Magistrenes Pensionskasse
Dansk Mejeriingeniør Forening
Dansk Mejeriingeniørforenings Pensionsordning i AP Pension
Erhvervssprogligt Forbund
PFA Pension
Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og –kandidater
AP pension
Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger
Civiløkonomerne
AP Pension
Ingeniørforeningen i Danmark
Foreningen af Skibsinspektører under
Søfartsstyrelsen
Pensionskassen for teknikum- og
diplomingeniører
Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse
Dansk Kiropraktor-Forening
Codan
Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
HOD-Pension i Tryg-Baltica Forsikring
Forbundet af Kandidatforeninger fra Musikkonservatorierne
DOKS-ratepension i Danica Pension
Adjunkt/lektorgruppen i Handelsskolernes Lærerforening
CO II-Konto i PFA Pension
§ 1. Aftalens anvendelsesområde
Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse.
Aftalen omfatter tillige fonds- og regulativlønnede.
Aftalen gælder ikke for ansatte, der omfattes af nye lønsystemer eller forsøg med nye lønsystemer. Lokallønspuljerne anvendes til ansatte i stillinger i lønramme 1-34 og tilsvarende lønniveauer på overenskomstområdet.
§ 2. Frivillighed
Lokallønsordningen er frivillig. Det er således op til de lokale parter i den enkelte institution, i hvilket omfang lokallønspuljerne skal anvendes. Såfremt en af parterne fremsætter forslag om anvendelse af lokalløn, skal der optages forhandling mellem parterne om forslaget.
§ 3. Lokallønspuljernes anvendelse.
Der kan lokalt indgås aftaler om
– Personlige lønforbedringer, herunder ved rekruttering og fastholdelse
– Stillingsmæssige omklassificeringer/tillæg (enkeltstillinger)
– Gruppevise omklassificeringer/tillæg
– Funktionsmæssige lønforbedringer og arbejdsbestemte tillæg
– Arbejdstidsbestemte tillæg
– Mobilitetsfremmende lønforbedringer.
§ 4. Personlige lønforbedringer.
Lønforbedringerne aftales som engangsvederlag, midlertidige tillæg eller som personlige varige omklassificeringer/tillæg med henvisning til stillingsindehaverens personlige kvalifikationer. Der sker ikke herved en ændring i stillingens varige klassificering. Ved ledighed genbesættes stillingen med aflønning efter den lønramme, lønskala eller lignende, som den oprindelig var henført til.
Der kan aftales en personlig oprykning til et højere trin/skalatrin ("hop på skalaen") inden for det lønforløb, der er fastsat ved generel aftale/overenskomst.
Endvidere kan der for overenskomstansatte, som følger tjenestemændenes skalatrinssystem, aftales en personlig aflønning på et højere skalatrin end lønskalaens sluttrin. For overenskomstansatte med et karrieresystem, der består af flere lønskalaer, kan der dog ikke ske overbygning på den enkelte lønskala. Der kan alene ske oprykning til en højere lønskala eller til et skalatrin, der ligger ud over den højeste lønskalas sluttrin.
§ 5. Stillingsmæssige omklassificeringer/tillæg (enkeltstillinger)
Ved varige og væsentlige ændringer i stillingsindholdet kan der for enkeltstillinger aftales stillingsmæssige omklassificeringer/tillæg.
§ 6. Gruppevise omklassificeringer/tillæg
Der kan i mindre omfang aftales omklassificeringer af personalegrupper, der kun findes inden for det pågældende ministerområde.
I særlige tilfælde kan der indgås aftale om omklassificeringer inden for et ministerområde af tværgående personalegrupper (dvs. grupper som findes inden for flere ministerområder), når arbejdets særlige karakter, særlig efter- og videreuddannelse eller specifikke kvalifikationer kan begrunde det.
§ 7. Funktionsbestemte lønforbedringer og arbejdsbestemte tillæg
Der kan aftales tillæg herunder ændring af tillæg for varetagelse af særlige arbejdsfunktioner eller -opgaver .
§ 8. Arbejdstidsbestemte tillæg mv.
Der kan aftales tillæg for arbejde på særlige tidspunkter herunder ændring af tillæg omfattet af generelle aftaler.
§ 9. Mobilitetsfremmende lønforbedringer.
Der kan aftales lønforbedringer, som fremmer mobiliteten, f.eks. i forbindelse med skift til nyt arbejdssted eller område.
§ 10. Omklassificering til lønramme 35 og 36.
Udgiften til omklassificering til lønramme 35 eller 36 af stillinger, der er omfattet af lokallønspuljen, afholdes af lokallønspulje. Tillæg, der ydes i forbindelse med omklassificering, afholdes ligeledes af lokallønspuljen.
§ 11. Forhandling og aftale.
De overordnede principper for fordeling og anvendelse af midlerne i perioden skal drøftes mellem ledelsen og de lokale organisationsrepræsentanter, eventuelt i hovedsamarbejdsudvalget. Lokale principper skal drøftes med tillidsrepræsentanterne, eventuelt i samarbejdsudvalget.
Det enkelte ministerium og (central)organisationerne meddeler hinanden, hvem man har bemyndiget til at forhandle og indgå aftaler.
Ministerierne orienterer centralorganisationerne om videredelegering af midler til de enkelte institutioner.
Udmøntning af lønforbedringer sker løbende ved lokal aftale mellem ledelsen og organisationen/tillidsrepræsentanten.
Såvel ledelsen som tillidsrepræsentanter/organisationer kan fremsætte forslag om anvendelse af puljen.
Forhandlingsdatoen aftales mellem parterne. Det tilstræbes, at forhandling påbegyndes hurtigst muligt og senest en måned efter, at et forslag er modtaget. Fristen kan fraviges ved lokal aftale.
§ 12. Pensionsbidrag.
Det kan lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg til overenskomst- og tjenestemandslignende ansatte m.fl., der er omfattet af forsikringsmæssige pensionsordninger. Indbetaling af pensionsbidrag sker efter de regler, der i øvrigt er fastsat i vedkommende fællesoverenskomst, organisationsaftale, overenskomst eller aftale.
Stk. 2. Tilsvarende kan det lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af midlertidige og varige tillæg til tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte med tjenestemandspensionslignende pensionsordninger efter reglerne i aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af visse faste tillæg til tjenestemænd (Cirkulære af 22. april 2002, Perst. nr. 008-02).
Stk. 3. Pensionsbidrag af tillæg indgår i beregningen af puljebelastningen.
§ 13. Nye stillinger og væsentlig stillingsændring.
Nyoprettede stillingers varige klassificering belaster ikke puljerne. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg mv., der ydes ved nyansættelse i henhold til en række overenskomster. Som supplement til den varige klassificering, inkl. eventuelt tillæg, kan der aftales personlige tillæg, der finansieres af lokallønspuljen.
Hvis der i overenskomsten er adgang til at yde tillæg som følge af væsentlig stillingsændring, kan lønforbedringer, der er begrundet i "væsentlig stillingsændring", alene ydes uden for pulje ved egentlig forfremmelse, typisk efter stillingsopslag. Ændres en stilling i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling, kan der dog ligeledes ydes tillæg uden for pulje.
Øvrige ændringer afholdes af lokallønspulje.
§ 14. Puljebelastning og genanvendelse
Varige stillingsmæssige omklassificeringer/tillæg belaster puljerne med hele udgiften, og beløbet kan ikke genanvendes.
Varige personlige omklassificeringer/tillæg samt personlig tillæggelse af lønanciennitet ("hop på skalaen") belaster puljerne med 60% af udgiften, og beløbet kan ikke genanvendes.
Midlertidige tillæg - herunder arbejdsbestemte tillæg - belaster puljen med hele udgiften, og beløbet kan genanvendes, når det midlertidige tillæg/arbejdsbestemte tillæg ophører.
Engangsbeløb belaster puljen med hele udgiften, og beløbet kan genanvendes året efter.
Eventuelle pensionsbidrag, der aftales i tilknytning til tillæg, indgår i beregningen af puljebelastningen.
Særlig feriegodtgørelse og forøgede udgifter til pensionsbidrag som følge af omklassificering (oprykning til højere lønramme/skalatrin) indgår derimod ikke ved beregning af puljebelastningen.
Alle tidligere genanvendelsesordninger er bortfaldet, herunder genanvendelse af personlige varige omklassificeringer/tillæg, som er ydet af lokale puljemidler før 1. april 1995.
§ 15. Øvrige tillægsordninger
Lokallønspuljerne berører ikke særlige tillægsordninger for grupper, der har hjemmel i overenskomst eller aftale - f.eks. kvalifikationstillæg til civilingeniører m.fl., rådighedstillæg til akademiske fuldmægtige og tillæg til kontorassistenter på sluttrin.
§ 16. Disponible midler pr. 1. april 2002.
Uforbrugte puljemidler fra perioden 1. april 1999 til 31. marts 2002 overføres til perioden 1. april 2002 til 31. marts 2005 .
Endvidere kan puljemidler genanvendes efter de principper, der er beskrevet i § 14.
Aftale af 10. august 1993 om arbejdsbestemte tillæg er ophørt. Ordninger i henhold til denne aftale fortsætter som en del af ministeriernes lokallønsordninger. De eksisterende ordninger inkl. gældende bestemmelser om regulering fortsætter som en del af de enkelte ministeriers lokallønsordninger, og lokallønspuljerne opskrives med det tilsvarende beløb. For så vidt angår genanvendelse, gælder reglerne i § 14 .
Herudover opskrives puljerne med 0,22 pct. af lønsummen pr. 1. april 2002 for de omfattede grupper, 0,23 pct. af lønsummen pr. 1. april 2003 og 0,22 pct. af lønsummen pr. 1. april 2004.
§ 17. Ikrafttræden og opsigelse.
Aftalen har virkning fra 1. april 2002.
Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 2005.
København, den 13. august 2003
Statsansattes Kartel
Finansministeriet
Peter Waldorff
P.M.V.
E.B.
Carsten Holm
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II
Tommy Agerskov Thomsen
Lærernes Centralorganisation
Anders B. Christensen
Overenskomstansattes
Centralorganisation
Gerhard Simonsen
Akademikernes
Centralorganisation
Svend M. Christensen
(for tjenestemænds vedkommende i overensstemmelse med bestemmelserne i Hovedaftalen af 27. oktober 1969 mellem ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer om indgåelse af aftaler om løn- og ansættelsesvilkår)
(for tjenestemænds vedkommende i overensstemmelse med bestemmelserne i Hovedaftalen af 27. oktober 1969 mellem ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer om indgåelse af aftaler om løn- og ansættelsesvilkår)
Cirkulære om aftale om lokalløn
Generelle bemærkninger
Ved overenskomstforhandlingerne i 2002 aftalte Finansministeriet og centralorganisationerne at foretage en teknisk opdeling af den hidtidige aftale om lokalløn og chefløn i en aftale om lokalløn og en aftale om chefløn. Der er ikke med opdelingen tilsigtet indholdsmæssige ændringer i aftalerne.
Parterne har på denne baggrund indgået vedlagte aftale af 13. august 2003 om lokalløn for perioden 2002 til 2005.
Ansatte, der er omfattet af nye lønsystemer eller aftaler om forsøg med nye lønsystemer, er ikke omfattet af lokalløn. Det enkelte ministerium eller den, der er bemyndiget hertil, skal derfor reducere lokallønspuljen for så vidt angår medarbejdere/medarbejdergrupper, der overgår til nye lønsystemer efter 1. april 2002.
På områder, hvor der ikke er aftalt obligatorisk overgang til det nye lønsystem, er medarbejdere, der har valgt at forblive på gammelt lønsystem, kun omfattet af muligheden for engangsvederlag af lokallønsordningen.
For overenskomstansatte akademikere på gammelt lønsystem gælder der særligt, at de med virkning fra 1. april 2003 ikke længere er omfattet af lokallønsordningen, og at der lokalt kan aftales engangsvederlag uden for pulje. Lokallønspuljen skal herefter også reduceres, for så vidt angår akademikere på gammelt lønsystem.
Om aftalens område henvises i øvrigt til aftalens § 1.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i aftalen
Til § 1. Aftalens anvendelsesområde
Aftalen omfatter bl.a. ansatte efter cirkulæret om timelønnet undervisning og eksterne lektorer ved de højere uddannelsesinstitutioner og ingeniørhøjskolerne.
Til § 2. Frivillighed
Der gælder fortsat et princip om frivillighed, der indebærer, at de lokale parter selv kan beslutte, i hvilket omfang de ønsker at anvende lokallønspuljen.
Med udgangspunkt i frivilligheden i udmøntningen opskrives lokallønspuljerne med en større procent end de 0,15 pct., som er finansieret af overenskomstrammen, nemlig 0,22 pct. pr. 1. april 2002, 0,23 pct. pr. 1. april 2003 og 0,22 pct. pr. 1. april 2004.
Til § 11. Pensionsbidrag
Det kan aftales, at der indbetales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg af lokallønspuljen. Dette gælder for såvel tjenestemænd som tjenestemandslignende og overenskomstansatte.
Der kan aftales pensionsbidrag af såvel nye tillæg som af eksisterende og forhøjede tillæg .
Puljen belastes af den samledes udgift til eventuelt pensionsbidrag efter samme principper som for tillæg.
Overenskomstansatte m.fl.
Indbetaling af pensionsbidrag sker for overenskomstansatte efter de regler, der i øvrigt er fastsat i den fællesoverenskomst, organisationsaftale eller den overenskomst, som den pågældende medarbejder er ansat efter.
Dvs.
– Bidragene skal indbetales til den pensionsordning, der følger af overenskomsten/organisationsaftalen mv.
– Bidragene beregnes med den bidragsprocent, der fremgår af overenskomsten/organisationsaftalen mv. Til ansatte, der er omfattet af karensbestemmelser mht. indbetaling af pensionsbidrag, vil der heller ikke kunne indbetales pensionsbidrag af lokallønstillæg.
– Før beregning af pensionsbidraget opregnes tillægget efter reglerne i vedkommende overenskomst/organisationsaftale mv. Hvis tillæg efter vedkommende overenskomst/organisationsaftale normalt ikke opregnes, før pensionsbidraget beregnes, skal tillæg af lokallønspuljen heller ikke opregnes, før pensionsbidraget beregnes.
Tjenestemænd og andre med tjenestemandspensionsret
For tjenestemænd og andre med tjenestemandspensionsret er der ikke længere fastsat en maksimumsgrænse for pensionsbidragets størrelse. Det fastlægges i den enkelte aftale, hvorvidt tillægget skal justeres for det egetbidrag, der trækkes.
Med virkning fra 1. april 2003 skal aftaler, der er baseret på, at pensionsbidraget beregnes af en opskrevet pensionsgivende løn, dog ændres, således at pensionsbidraget beregnes af nettolønnen (den udbetalte løn). Det samlede pensionsbidrag opdeles fortsat på et egetbidrag og et arbejdsgiverbidrag. I bestemmelser, der angiver, hvorledes størrelsen af pensionsbidraget skal beregnes, skal der anføres følgende
”Det samlede pensionsbidrag udgør xx,xx pct. af det pensionsgivende tillæg. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.”
Omlægningen ændrer ikke ved størrelsen af det udbetalte tillæg (nettolønnen). I det følgende er angivet eksempler på pensionsbidragsprocenter, der vil føre til samme pensionsbidrag i kroner og ører før og efter ”nettoficering”.
Samlet procent af opskrevet tillæg
12,00
15,00
15,73
15,90
16,98
Samlet procent efter ”nettoficering”
12,50
15,79
16,60
16,80
18,00
Pensionsbidragene indbetales til en supplerende pensionsordning, der er godkendt af Finansministeriet.
P ensionsbidragene skal indbetales til den pensionsordning, hvori vedkommende ansatte er berettiget til optagelse – afhængig af, hvilken organisation, der har forhandlingsretten for stillingen. Pensionsinstitutterne fremgår af bilag 1 . Der kan ikke indbetales bidrag til andre ordninger end de anførte.
Cirkulæret har virkning fra 1. april 2002. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 19. oktober 1999 om aftale om lokalløn og chefløn (Fmst. nr. 067-99) og Finansministeriets cirkulære af 30. april 2001 om ændring af cirkulære om aftale om lokalløn og chefløn, for så vidt angår reglerne om lokalløn.
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 13. august 2003
P.M.V.
E.B.
Carsten Holm
Aftale om lokalløn
43.000 kr. i niveau 1. oktober 1984