Vejledning om godkendelse m.v. af køkkener i børneinstitutioner

Vejledning om godkendelse m.v. af køkkener i børneinstitutioner

1. Indledning

Mange børneinstitutioner vil gerne lave mad til børnene og eventuelt også sammen med dem. Hensigten med denne vejledning er, at skabe mere klarhed om, hvornår børneinstitutionernes håndtering af mad skal godkendes efter fødevareloven og dermed underkastes offentlig kontrol. Og hvornår håndteringen er af bagatelagtig eller af helt privat karakter, som ikke kræver godkendelse eller offentlig kontrol.

Vejledningen omfatter daginstitutioner for børn, f.eks. vuggestuer, børnehaver, fritidshjem samt skolefritidsordninger og forskellige klubtilbud. Vejledningen omfatter ikke skolekøkkener og skoleboder.

Vejledningen er en fortolkning af reglerne, som beskriver hvilke former for fælles spisning, der kan være i en børneinstitution, og hvordan de skal vurderes i forhold til fødevareloven. Desuden gives der eksempler på, hvilke fødevarer forældre må medbringe til institutionerne til fælles madordninger. Endelig er der en beskrivelse af, hvad der forstås ved private arrangementer, som holdes i institutionen og et kort afsnit om fødevaresikkerhed.

Når en børneinstitution ønsker at tilberede og servere mad for børn, f.eks. etablere en madordning med daglig eller jævnlig tilberedning af frokost eller middag, skal institutionen som udgangspunkt godkendes, og leve op til bestemmelserne i fødevarelovgivningen, herunder kravet om hygiejneuddannelse af personale, som tilbereder fødevarer. Fødevareregionerne fører efterfølgende regelmæssigt tilsyn med de pågældende børneinstitutioner. I visse tilfælde er det ikke nødvendigt at institutionen bliver godkendt. Det gælder f.eks. ved madlavning af begrænset karakter, hvor dette ikke gennemføres som en madordning med daglig eller jævnlig tilberedning af frokost eller middag eller ved madlavning til fester, fødselsdage eller lignende arrangementer, der afholdes lejlighedsvist, hvad enten disse gennemføres med madlavning sammen med børnene eller som private arrangementer.

Denne vejledning indeholder ikke ernæringsmæssige anbefalinger. Fødevaredirektoratet opfordrer til, at institutionen i samråd med forældrene fastlægger en kostpolitik, så der også tages hensyn til de ernæringsmæssige anbefalinger. Rådgivning herom kan fås hos Fødevaredirektoratets rejsehold ”Alt om kost”, der kontaktes via den lokale Fødevareregionen. I denne forbindelse kan man også diskutere kvalitet, økologi og allergi. Der kan læses mere om ”Alt om kost” på hjemmesiden www.altomkost.dk .

Børneinstitutioner skal kontakte den lokale fødevareregion, hvis der er etableret en madordning i institutionen.

Fødevaredirektoratet ved af erfaring, at mangfoldigheden og iderigdommen omkring madordninger i børneinstitutioner er stor. Det kan være vanskelig at udarbejde en vejledning, som tager højde for alle situationer. Spørgsmål kan derfor rettes til fødevareregionerne. Telefonnumre og adresser kan findes på www.fdir.dk . På Fødevaredirektoratets hjemmeside findes også svar på ofte stillede spørgsmål i forbindelse med godkendelse og kontrol med tilberedning af mad i børneinstitutioner.

2. Definitioner

I fødevarelovgivningen benyttes en række ord, som har en præcis betydning. Som en hjælp, hvis man støder på dem, er nogle af disse defineret her, med børneinstitutioner som målgruppe.

Animalske produkter: Fødevarer, der stammer fra dyr (kød, fisk, æg og mejeriprodukter).

Ferske varer : Fødevarer, der ikke har været udsat for varmebehandling, saltning, røgning o.l.. Ferske varer kan også være kølede eller frosne.

Færdigpakkede fødevarer: Fødevarer i en indpakning, der er bestemt til først at brydes af forbrugerne eller f.eks. i køkkener i børneinstitutioner. Færdigpakkede fødevarer skal leve op til reglerne om mærkning af færdigpakkede fødevarer, hvor der bl.a. stilles krav om mærkning af holdbarhed og evt. opbevaringstemperatur.

Hygiejniske problemer: Forhold vedrørende fødevarer der kan medføre, at maden ikke længere er af sikker og sund beskaffenhed. Se tillige afsnit 3.1.1. og de generelle hygiejneråd i afsnit 4.2.

Krydsforurening: Forurening mellem forskellige råvarer, mellem rå og færdiglavet mad eller forurening via redskaber og hænder til madvarerne. Forureningen kan være fysisk, kemisk eller mikrobiologisk.

Lejlighedsvise arrangementer: Arrangementer, der finder sted et begrænset antal gange om året, max. 6-8 gange, og som ikke strækker sig over længere tid. Ved længere tid forstås her en uges varighed eller derover.

Letfordærvelige fødevarer : Fødevarer som ved opbevaring ved stuetemperatur i løbet af kort tid vil udvikle afvigende udseende, lugt eller smag, eller hvor der er risiko for fremvækst af sygdomsfremkaldende bakterier.

Lukket kreds: En situation, hvor man ikke kan ”komme ind fra gaden” og få mad. Der er tale om et antal identificerede personer, der har en fast tilknytning til børneinstitutionen og som naturligt opholder sig i børneinstitutionen, dvs. institutionens børn , personale og forældre.

Madlavning/tilvirkning/tilberedning: Enhver form for håndtering der indebærer en ændring af fødevaren, f.eks. frysning, varmebehandling eller udskæring.

Madordning med daglig eller jævnlig tilberedning af frokost eller middag: En organiseret ordning, hvor der laves mad til børnene til frokost eller middag, 3 – 4 dage om ugen eller mere og hvor dette erstatter den mad forældrene normalt har givet barnet med i institutionen til disse måltider.

3. Madlavning i børneinstitutioner

3.1 Madlavning som ikke forudsætter godkendelse efter fødevareloven

Tilberedning af mad i børneinstitutioner skal ikke godkendes efter fødevareloven

– når der laves mad af begrænset karakter til en lukket kreds af personer, herunder at det ikke har karakter af en madordning med daglig eller jævnlig tilberedning af frokost eller middag, eller

– når der laves mad til fester, fødselsdage eller lignende arrangementer, der afholdes lejlighedsvist, hvad enten disse gennemføres som madlavning sammen med børnene eller som private arrangementer.

Når institutionen ikke behøver godkendelse indebærer det, at der er mere lempelige krav til indretningen af institutionens køkken og at fødevareregionerne ikke fører tilsyn. Institutionen skal dog stadig overholde de øvrige bestemmelser om hygiejne, idet institutionerne er omfattet af fødevareloven. Disse regler findes i hygiejnebekendtgørelsen.

Fester, fødselsdage og lignende, som gennemføres som private arrangementer, er ikke omfattet af fødevareloven.

Hvis det af forskellige årsager vurderes, at der kan være hygiejniske problemer eller hvis der er tvivl om hvorvidt køkkenet skal godkendes eller ej, skal institutionen kontakte den lokale fødevareregion.

3.1.1 Madlavning af begrænset karakter

I børneinstitutioner som ikke er godkendte, må der laves mad af begrænset karakter til en lukket kreds af personer, når dette ikke har karakter af en madordning med daglig eller jævnlig tilberedning af frokost eller middag.

Der må kun laves retter med et varesortiment som de indretningsmæssige faciliteter giver mulighed for. Nedenfor er nævnt nogle eksempler på, hvad der ligger i begrebet ”madlavning af begrænset karakter” sammen med nogle eksempler på, hvad der må tilberedes i denne kategori, men listen er ikke udtømmende.

Der må ikke bruges rå animalske produkter (råt kød, rå kødprodukter, rå fisk og rå mælk (ikke-varmebehandlet).

Rå æg må kun bruges til retter, der varmebehandles. Dog ikke til retter der kun får en marginal varmebehandling, som f.eks. omelet, spejlæg, kagecreme, røræg og lign. Til ikke-varmebehandlede produkter skal der bruges pasteuriserede æg, jf. bestemmelserne i hygiejnebekendtgørelsen.

Eksempler på hvad man må tilberede

– havregrød, risengrød og øllebrød

– brød, kager, pandekager, æbleskiver o.l.

– salater i form af f.eks. kartoffelsalat, pastasalat eller snittet grønt

– toasts, pizza o.l. uden brug af rå animalske produkter

– enkle supper, f.eks. grønsagssupper evt. med nudler

Der må endvidere foretages

– bagning af kartofler, der serveres med f.eks. kryddersmør eller lignende fyld

– udskæring af f.eks. frisk frugt og grønt, brød og kager samt ost

– genopvarmning af færdigfremstillet mad, indkøbt i forretninger, herunder eksempelvis opvarmning af frosne færdigfremstillede frikadeller, supper, pølser, pizza m.v.

– servering af diverse fødevarer, f.eks.

– rugbrød og pålægsvarer i forbindelse med ”smør-selv-dage”

– pitabrød, tacoskaller, pandekager med fyld af snittet grønt og f.eks. dåsetun eller forskellige former for kødpålæg

– drikkevarer, mælkeprodukter og morgenmadsprodukter

Den nævnte madlavning af begrænset karakter, må ikke give anledning til hygiejniske problemer. Det indebærer bl.a. at

– varesortimentet og tilberedningen skal være enkel. Der må kun laves 1, højst 2 forskellige retter samtidigt således, at der ikke er for mange aktiviteter i gang i køkkenet på samme tid,

– retterne skal tilberedes umiddelbart inden de skal spises, og

– rester skal smides ud.

For institutioner som udelukkende foretager denne begrænsede tilvirkning af mad gælder endvidere de almindelige hygiejnekrav som står i hygiejnebekendtgørelsen. Der er f.eks. krav om god personlig hygiejne, renholdelse m.v. Endvidere skal der henvises til de generelle hygiejneråd, som er nævnt i denne vejledning, afsnit 4.2.

3.1.2 Fester, fødselsdage og lignende private eller lejlighedsvise arrangementer

En række arrangementer f.eks. fester, fødselsdage og lignende kan være af privat karakter og dermed ikke omfattet af fødevareloven. Madlavningen til denne type arrangementer kan også ske i børneinstitutionens køkken sammen med børnene. Lejlighedsvis tilberedning af mad sammen med børnene 6 – 8 gange om året til de nævnte arrangementer er ikke omfattet af fødevarelovens godkendelseskrav

Private arrangementer kan naturligvis afholdes i børnenes hjem, men de kan også afholdes i børneinstitutionen. Når man skal vurdere, om et arrangement er af privat karakter, har det f.eks. betydning

– hvilken karakter arrangementet har

– hvilket omfang det har (både hyppighed, personantal og madlavningens omfang)

– hvilke forventninger deltagerne har, til om der føres offentlig kontrol

– at der kun er adgang for en lukket kreds

– at forældrene er bevidste om og finder det naturligt, at tilberedning af maden i den konkrete situation er et privat anliggende

Når et arrangement i børneinstitutionen er af privat karakter, kan forældre medbringe mad, som er tilberedt hjemmefra. Madlavning i private hjem er nemlig ikke omfattet af Fødevareloven. Der stilles ikke fra fødevaremyndighedernes side krav til, hvordan sådanne private arrangementer afholdes og der kræves ingen godkendelse hos fødevareregionen.

Eksempler på private arrangementer, som kan foregå i institutionen

– Børnefødselsdage i institutionen, hvor forældre leverer mad eller evt. fødselsdagslagkage med creme, flødeskum m.v.

– Fester, hvor en institution i en invitation eller ved opslag beder forældrene om at lave mad til eksempelvis sommer- eller julefest. Forældrene vil i en sådan situation naturligt antage, at de selv har ansvaret for, at maden er i orden.

– Kolonier hvor forældrene kommer med mad som de har tilberedt hjemme, og som bliver serveret for alle børnene.

Private arrangementer kan have et omfang, så man må sige, at de bør være underlagt kontrol af det offentlige. Det er f.eks. tilfældet hvis der er tale om daglig eller jævnlig bespisning, eller hvis pædagogerne bliver bedt om at tilberede den mad, der leveres fra private hjem. Denne type arrangementer vil ikke være private og skal dermed foregå efter retningslinierne om arrangementer med fælles spisning, jf. afsnit 3.2.

Selvom Fødevareloven ikke sætter nogen begrænsning for, hvad der må serveres ved private arrangementer der afholdes i institutionerne, opfordrer Fødevaredirektoratet institutionerne til, i samarbejde med forældrebestyrelsen, at lave nogle retningslinier for, hvad forældrene må medbringe til disse arrangementer og retningslinier for hvordan institutionen skal håndtere medbragte madvarer. Institutionen vil tillige kunne hente yderligere vejledning hos den lokale fødevareregion eller www.altomkost.dk .

Laves der mad sammen med børnene til lejlighedsvise arrangementer som eksempelvis

– temauge/-dag,

– middage i forbindelse med højtider f.eks. jule- eller nytårsmiddag,

– kolonier (se dog også under private arrangementer) og

– fælles bålmad

er køkkenet i børneinstitutionen omfattet af fødevareloven, men undtaget fra kravet om godkendelse.

Ved lejlighedsvise arrangementer forstås arrangementer, der finder sted et begrænset antal gange om året, max. 6-8 gange og som ikke strækker sig over længere tid. Med en bagatelgrænse på 6-8 gange årligt menes det antal gange, det enkelte barn kan deltage i et sådant arrangement. Således vil f.eks. en børnehaves særlige arrangementer og institutionens fælles arrangement er indgå.

Der er ingen begrænsninger i, hvilke typer retter der må tilberedes og serveres ved disse arrangementer, når det blot foregår lejlighedsvist og sammen med børnene. Men det forudsætter, at madlavningen m.m. ikke giver anledning til hygiejniske problemer.

3.1.3 Indretningsmæssige krav

Private arrangementer i en børneinstitution er ikke omfattet af fødevareloven og der stilles ingen indretningsmæssige krav til køkkenet. Køkkener i børneinstitutioner, hvor der laves mad af begrænset karakter eller i hvilke der tilberedes mad til lejlighedsvise arrangementer, skal ikke godkendes, men der stadig en række forhold der skal være i orden for at man må lave mad i institutionen. Der skal om nødvendigt være

– Faciliteter til vask og tørring af hænderne

– Personalefaciliteter i form af spiseplads, garderobe og toilet

– Mulighed for rengøring og desinfektion af arbejdsredskaber og udstyr

– Mulighed for rengøring af fødevarer

– Køle- og fryseindretninger

3.2 Madlavning som forudsætter godkendelse efter fødevareloven

Børneinstitutionens køkken skal godkendes, hvis der tilberedes mad

– ud over hvad der kan betegnes som madlavning af begrænset karakter

– af begrænset karakter men dette gennemføres som en madordning med daglig eller jævnlig tilberedning af frokost eller middag, eller

– ud over hvad der kan betegnes som lejlighedsvis tilberedning.

3.2.1 Indretningsmæssige krav

Når Fødevareregionen godkender køkkenet i mindre institutioner, foretages et konkret skøn af behovet for f.eks. antal vaske, toiletter og anden indretning, som er afhængigt af omfanget af den mad, der ønskes tilberedt i institutionen.

Her vil det være af betydning hvor mange personer der laves mad til og hvor ofte det foregår. Skønnet vil i høj grad også være afhængigt af, hvilken type mad der skal tilberedes.

Lokaler, hvor der serveres mad, men som fortrinsvist benyttes til opholdsrum i institutionen, vil normalt ikke skulle godkendes. Dette begrundes med, at servering af egentlige måltider kun foregår i et meget begrænset tidsrum af dagen. Der er ikke tale om løbende servering af måltider, men servering af et enkelt måltid for en lukket personkreds.

Med samme begrundelse vil det heller ikke i alle tilfælde være nødvendigt, at stille krav om særskilte personaletoiletter for køkkenpersonalet.

Der kan også være mulighed for at fravige krav om gulvafløb efter en konkret vurdering.

Der vil derfor være et naturligt tilpasset krav om antallet af arbejdspladser, vaske m.v., jo mindre omfangsrig tilberedningen er.

3.2.2 Uddannelse

Medarbejdere, der er fyldt 18 år, og som beskæftiger sig med tilvirkning i godkendte børneinstitutioner, skal gennemgå en uddannelse i fødevarehygiejne. Det gælder både fast køkkenpersonale og personale, der kun af og til laver mad, f. eks. i forbindelse med, at det sædvanlige køkkenpersonale holder ferie. Fødevaredirektoratet har udgivet en folder: ”Om uddannelser i fødevarehygiejne”. Den kan findes på www.altomkost.dk, eller bestilles hos Fødevaredirektoratet.

3.2.3 Egenkontrol

Godkendte institutionskøkkener skal have et egenkontrolprogram. Egenkontrollen skal fastsættes ud fra de aktiviteter, der foregår i køkkenet. Det er vigtigt, at egenkontrollen og dokumentationen er enkel og passer til den enkelte institution. Hvis børnene inddrages i madlavningen i et institutionskøkken, bør egenkontrollen indeholde retningslinier for dette. Flere oplysninger findes i folderen »Om egenkontrol i restauranter og lignende virksomheder«.

Fødevaredirektoratet udgiver endvidere i oktober 2003 en skabelon for egenkontrollen i børneinstitutionskøkkener, hvor man kan finde konkret vejledning om gennemførelsen af egenkontrol gældende for denne type tilberedning.

3.3 Forældres levering af fødevarer til brug i børneinstitutionen

Forældre må på vegne af børneinstitutionen indkøbe og levere en række fødevarer til uddeling eller videre tilberedning til flere børn.

Dette kan ske på en sådan måde, at fødevarer efter indkøb opbevares i det private hjem før de leveres til børneinstitutionen eller det kan ske ved forældrenes transport af fødevaren direkte fra fødevareforretning til børneinstitutionen.

Nøjagtig hvilke fødevarer forældrene må levere, afhænger af om institutionens køkken er godkendt eller ej og hvad institutionens køkken eventuelt er godkendt til. Dette er mere præcist beskrevet i afsnit 3.3.1 og 3.3.2.

Det er altid tilladt, at medbringe brød, frugt og grønt til institutionen som supplement til børnenes kost.

Ved lejlighedsvise arrangementer er der ikke nogen begrænsninger i, hvad der må medtages direkte fra forretningen.

Leveringen sker altid under forudsætning af, at transporten foregår på en hygiejnisk forsvarlig måde. Det betyder bl.a. at fødevarerne ikke må opbevares for varmt og at de skal holdes effektivt adskilt for at beskytte dem mod risiko for forurening. Børneinstitutionen skal give forældrene den nødvendige information om grundlæggende hygiejne i forbindelse med transport og opbevaring.

Finder børneinstitutionen ud fra en almindelig vurdering, at madvarernes udseende, lugt eller smag ved modtagelsen er unormal, f.eks. på grund af at fødevaren må antages at have være udsat for en forkert opbevaring, bør maden naturligvis ikke bruges.

3.3.1 Forældres levering af fødevarer fra private hjem

Forældrene må levere følgende fødevarer hjemmefra

– Færdigpakkede fødevarer i ubrudt emballage, indkøbt i forretninger

– ikke–letfordærvelige fødevarer (f.eks. tørret pasta, kornprodukter, tørret frugt, helkonserves)

– langtidsholdbare produkter (f.eks. kakaomælk, koldskål uden kølekrav)

– Købte og hjemmebagte brød og kager uden creme, flødeskum eller fromage

– Hel frugt og grønt (både indkøbt og egen avl)

Forældrene må ikke levere følgende fødevarer hjemmefra

– Fersk kød 1 og kødprodukter herunder pålæg

– Hakket kød 1 og kødfars (herunder rå medisterpølse)

– Fersk fjerkrækød 1 og fjerkrækødprodukter herunder pålæg

– Fersk fisk 1 , ferske fiskevarer og fiskefars samt letkonserverede fiskeprodukter

– Fødevarer, der indeholder creme, flødeskum eller fromage

– Bønnespirer og andre letfordærvelige grønsager (f.eks. snittet grønt)

– Fødevarer, der er tilberedt i private hjem (dog undtaget brød og kager, jf. ovenstående)

– Æg

3.3.2 Forældres levering af fødevarer direkte fra forretning

Hvis forældrene leverer fødevarerne direkte fra forretning til børneinstitution til videre forarbejdning, må de på vegne af børneinstitutionen indkøbe og levere alle de typer fødevarer, som børneinstitutionen må håndtere. Dette er afhængig af, hvad børneinstitutionens køkken er godkendt til. F.eks. kan levering af fersk kød kun ske til institutionskøkkener der er godkendt til, at håndtere dette. Levering af fødevarer til ikke-godkendte børneinstitutionskøkkener er begrænset i forhold til de under afsnit 3.1.1 nævnte fødevarer.

4. Fødevaresikkerhed

4.1 Sundhedsmæssig risiko

Alle institutioner der laver mad skal overholde de driftsmæssige bestemmelser i hygiejnebekendtgørelsen og de grundlæggende hygiejneråd (se afsnit 4.2).

For at madlavningen kan foregå hygiejnisk forsvarligt er det vigtigt, at de indretningsmæssige forhold i institutioner, som ønsker at lave mad med f.eks. råt kød, er godkendt af fødevareregionen. Men det er også vigtigt, at indretningen i ikke-godkendte børneinstitutioner svarer til den type madvarer, der ønskes tilberedt.

Det er ofte forkert håndtering af fødevarerne under tilberedningen, der er årsag til fødevarebårne sygdomme. Indberetninger til fødevareregionerne fra 1998 til 2000 viser, at mellem 60% og 70% af alle tilfælde af fødevarebårne sygdomme indberettet til fødevareregionerne skyldes krydsforurening, forurenede fødevarer eller utilstrækkelig varmebehandling og nedkøling eller for høje temperaturer under opbevaring. Nogle af de vigtigste årsager til krydsforurening er for lidt plads, manglende adskillelse mellem råvarer og tilberedte varer under tilberedning eller mangelfuld rengøring.

Især i forbindelse med håndtering af råt kød er der risiko for forekomst af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Blandt andet er der i fjerkrækød stor sandsynlighed for forekomst af bakterien Campylobacter, som selv i små doser kan forårsage sygdom. Men også andre bakterier kan forårsage alvorlige sygdomstilfælde. F.eks. kan jordforurenede grønsager give anledning til sygdom, hvis ikke varerne bliver tilstrækkeligt adskilt så rå og tilberedte madvarer ikke forurener hinanden. Bakterier på hænder, redskaber, overflader m.v., der har været i kontakt med f.eks. råt fjerkræ, kan også overføre smitte. For at forebygge bakterieinfektioner generelt, er det derfor vigtigt, at tage bestemte forholdsregler ved opbevaring og tilberedningen af maden.

4.2 Generelle hygiejneråd

Madlavning må ikke give anledning til hygiejniske problemer. Dette indebærer bl.a. krav om at

– opvarme maden tilstrækkeligt

– nedkøle maden tilstrækkeligt hurtigt

– overholde de nødvendige temperaturkrav, max. 5°C i køleskabet (se også bilag 1 i hygiejnebekendtgørelsen)

– undgå at sprede bakterier

– man skal sørge for en god personlig hygiejne, herunder hyppig håndvask

– køkkenet skal være indrettet, så madlavningen kan foregå hygiejnisk forsvarligt. Der skal være plads nok til at man kan holde spiseklar mad adskilt fra råvarer og tilstrækkeligt med vaske, så krydsforurening undgås

– der skal være tilstrækkelig kølefaciliteter til at optøning og opbevaring af fødevarerne kan foregå adskilt, så produkterne ikke forurener hinanden

Når der laves mad i pædagogisk øjemed bør man altid huske, at gennemgå de grundlæggende hygiejneråd med børnene, inden man går i gang. Det er vigtigt at lære børnene, at

– vaske hænder grundigt før og efter madlavning og altid efter toiletbesøg

– man ikke putter fingrene i mund eller næse, når man arbejder med fødevarer

– holde råvarer og tilberedte varer adskilt

– man ikke smager på råvarer som f.eks. råt kød og kødfars før tilberedning

Hygiejnisk kritiske aktiviteter som håndtering af råt kød og rå æg bør forbeholdes personalet. Børn der ikke er i stand til at opretholde en rimelig personlig hygiejne under tilberedningen af maden, bør ikke deltage i madlavningen.

For alle børneinstitutioner gælder, at det er en god ide, hvis nogen i personalegruppen har deltaget i et kursus om fødevarehygiejne for at øge kendskabet til forebyggelse af den sundhedsmæssige risiko, der kan være i forbindelse med madlavning. Det vil også være en god ide, at nedskrive hygiejneprocedurer for madlavning og rengøring.

5. Lovgivning

Lov nr. 471 af 01/07/1998, Fødevareloven.

Bekendtgørelse nr. 26 af 18/01/2002, Autorisationsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelse nr. 198 af 22/03/2001, Hygiejnebekendtgørelsen.

Bekendtgørelse nr. 94 af 21/02/2002, Uddannelsesbekendtgørelsen.

Bekendtgørelse nr. 795 af 18/09/2003, Egenkontrolbekendtgørelsen

Lovgivningen kan findes på www.retsinfo.dk

6. Yderligere oplysninger

Fødevaredirektoratet har lavet en folder: ”Om — madlavning i små institutionskøkkener”. Denne folder kan findes på Fødevaredirektoratets hjemmeside: www.fdir.dk , eller bestilles på telefon 33 95 60 00. I den står der hvordan man bedst håndterer blandt andet hygiejne, indretning og rengøring i små køkkener. På hjemmesiden kan der også findes en række andre gratis foldere om madlavning og hygiejne, f.eks. Fakta om fødevarehygiejne – tilberedning.

Den lokale Fødevareregion kan kontaktes via telefon, e-mail eller brev. Adresser m.m. kan findes på Fødevaredirektoratets hjemmeside www.fdir.dk. Her kan man også finde en side med ofte stillede spørgsmål og svar i forbindelse med godkendelse og kontrol med tilberedning af mad i børneinstitutioner.

Oplysninger om børn, kost og kostråd, forureninger i fødevarer samt links til en række foldere om kost, hygiejne o.l. kan findes på Fødevareministeriets hjemmeside: www.altomkost.dk . Se f.eks. inspirationsmateriale ”Mad til børn i daginstitutioner og skoler”.

Fødevaredirektoratet har et rejsehold, der hjælper skoler og daginstitutioner med at etablere mad- og måltidsordninger. Rejseholdet kan bl.a. rådgive om ernæring, fødevarehygiejne og økonomi. Rejseholdet kan kontaktes på tlf. 80 60 10 60 mandag-fredag kl. 9-12 eller på e-mail rejsehold@altomkost.dk .

Fødevaredirektoratet, den 10. december 2003

Lisbet Nielsen

1 Gælder både kølede og frosne fødevarer af denne art.