Cirkulære om organisationsaftale for områdeledere i Statens Bilinspektion
Table of Provisions (27)
Statutory Text (27 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Organisationsaftale for områdeledere i Statens Bilinspektion
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statstjenestemændenes Centralorganisation II.
§ 1. Organisationsaftalens område
§ 1. Organisationsaftalens område
Organisationsaftalen omfatter områdeledere i Statens Bilinspektion.
§ 2. Lønsystemet
§ 2. Lønsystemet
Lønsystemet består af en basisløn suppleret med en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt evt. resultatløn.
§ 3. Basisløn
§ 3. Basisløn
Basislønnen udgør årligt 300.000 kr. i grundbeløb i niveau 1. oktober 1997.
§ 4. Tillæg m.v.
§ 4. Tillæg mv.
Der kan lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen.
Stk. 2. Der kan lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af
a) Den ansattes faglige og personlige kvalifikationer
b) Kvaliteten i opgavevaretagelsen
c) Balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked
d) Hensyn til rekruttering og fastholdelse.
Stk. 3. Tillæg efter stk. 1 og 2 kan aftales i form af varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Tillæggene angives i grundbeløb i niveau 1. oktober 1997.
Stk. 4. Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger efter hvilke, der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået.
§ 5. Lønregulering
§ 5. Lønregulering
Basislønnen og lokalt aftalte funktionstillæg reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg, med mindre andet aftales.
§ 6. Pension
§ 6. Pension
Der indbetales et pensionsbidrag på 18 pct. af den ansattes basisløn og varige samt midlertidige tillæg i henhold til §§ 3 og 4.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Statstjenestemændenes Centralorganisation II´s pensionsordning i PFA-pension.
§ 7. Forhandling og aftale af varige og midlertidige tillæg
§ 7. Forhandling og aftale af varige og midlertidige tillæg
Aftale om tillæg indgås på grundlag af forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge at lade sig bistå af sin forhandlingsberettigede organisation under forhandlingen.
Såfremt den ansatte ikke selv ønsker at forhandle varige og midlertidige tillæg med ledelsen, føres forhandlingen med henblik på indgåelse af aftale herom direkte mellem ansættelsesmyndigheden og CO II eller den organisation, til hvem centralorganisationen måtte have delegeret aftaleretten.
Stk. 2. Resultatet af forhandlingen mellem ledelsen og den enkelte ansatte indsendes til godkendelse og underskrift i den forhandlingsberettigede organisation.
Stk. 3. Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan den forhandlingsberettigede organisation inden for en frist af 10 arbejdsdage fra modtagelsen af resultatet af forhandlingerne kræve optaget forhandling med ledelsen. Såfremt et sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlingsresultatet godkendt af organisationen. Ved beregning af fristen ses bort fra perioden 1.- 15. juli. Fristen kan ved aftale forlænges.
Stk. 4. Forslag om tillæg kan fremsættes af begge parter. Forhandling finder sted, når en af parterne begærer dette.
§ 8. Engangsvederlag
§ 8. Engangsvederlag
Engangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte områdeleder. Engangsvederlag kan f.eks. ydes som honorering af særlig indsats eller honorering af merarbejde.
Stk. 2. Områdelederne er undtaget fra reglerne om honorering af merarbejde efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 9. Midlertidig tjeneste i højere stilling
§ 9. Midlertidig tjeneste i højere stilling
Der ydes betaling mv. under tjeneste i højere stilling efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 10. Arbejdstid
§ 10. Arbejdstid
Den i § 3 fastsatte basisløn forudsætter fuldtidsbeskæftigelse, hvorved forstås en arbejdstid svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Områdelederne er ansat uden højeste arbejdstid.
§ 11. Øvrige bestemmelser
§ 11. Øvrige bestemmelser
Områdeledere er ikke omfattet af aftale om lokal- og chefløn samt aftale om tillidsrepræsentanter i staten mv.
§ 12. Ikrafttræden
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II har den 14. august 2002 indgået vedlagte organisationsaftale for områdeledere ved Statens Bilinspektion (bilag 1).
2. Organisationsaftalen udgør sammen med CO II-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag.
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 14. august 2003
P.M.V.,
E.B.,
T.T. Lind
§ 12. Ikrafttræden
Organisationsaftalen har virkning fra 1. juni 2002 og kan af hver af parterne opsiges skriftlig med et varsel på 3 måneder til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 2005.
København den 14. august 2002
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II
Tommy Agerskov Thomsen
Finansministeriet
P.M.V.
E. B.
T. T. Lind
Cirkulære om organisationsaftale for områdeledere i Statens Bilinspektion
Indholdsfortegnelse
Cirkulære
Generelle bemærkninger
Organisationsaftale